Fødegangens kapacitet og aktivitet. Hvidovremodellen

Transkript

1 Fødegangens kapacitet og aktivitet Hvidovremodellen Af Vicedirektør Johannes Gaub Chefjordemoder Marianne Skovby Rasmusson Vicechefjordemoder Marianne Tolstrup Petersen Jordemoder Trine Lind Fuldmægtig Morten Lehmann Petersen Rapport til direktionen 30. september af 8

2 Indledning En arbejdsgruppe bestående af - Vicedirektør Johannes Gaub - Chefjordemoder Marianne Skovby Rasmusson - Vicechefjordemoder Marianne Tolstrup Petersen - Jordemoder Trine Lind - Fuldmægtig Morten Lehmann har arbejdet med kortlægning og optimering af hhv. aktivitet og jordemoderkapacitet på fødegangen på Hvidvre Hospital. Arbejdet er foregået med ugentlige arbejdsgruppemøder det meste af vinteren , projektjordemoder Trine Lind har arbejdet med projektet, som hænger naturligt sammen med hendes projekt T-POT på fødegangen. Fuldmægtig Morten Lehmann har sammen med tre medstuderende ved HD studiet på CBS skrevet en opgave om ressourceudnyttelse, aktivitet og aktivitetsudsving i forhold til døgnet, ugen, måneden. En del af de data, som arbejdsgruppen har benyttet sig af, har også været anvendelige i CBS-specialet. Denne afrapportering er beregnet for AHH-direktionen, som en afrunding af vicedirektør Johannes Gaubs medvirken i projektet. Pr. 1. oktober vil vicedirektør Torben Mogensen varetage kontakten med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling og det fortsatte projekt. Projektets baggrund, formål og målformulering Hvidovre Hospital er områdehospital i Planområde Syd. Området omfatter den sydlige del af region Hovedstaden med hospitalerne Hvidovre, Amager og Glostrup. Planområde Syd har et befolkningsgrundlag på knap borgere, heraf ca børn. Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største med omtrent fødsler om året. Heri indbefattet både hjemmefødsler og fødsler på fødegangen. Afdelingen har et tæt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger, især Anæstesiafdelingen og Neonatal-afdelingen. Fødeafdelingen har et lønbudget på 46,7 mio. kr. årligt, hvoraf der er disponeret 44,5 mio. kr. til det faste fremmøde af jordemødre. De resterende 2,2 mio. kr. dækker lønudgifter i forbindelse med uforudsete behov for jordmoder ressourcer i spidsbelastningsperioder samt under langtidssygdom og barsler, resten friholdes for at kunne dække et ekstraordinært behov for vikarer under afholdelse af sommerferie. Der fødes i gennemsnit 19 børn pr. døgn på afdelingens 12 fødestuer, heri indbefattet planlagte og akutte kejsersnit, som i 2013 udgjorde 17 pct. af det samlede antal fødsler. I de to nedenstående figurer er vist udviklingen i antal fødsler pr år og i antal jordemoder stillinger i de enkelte år, angivet som fuldtids-jordemoder årsværk. Det ses, at antal jordemoder-årsværk har udviklet sig lidt mere end fødselstallet, så at der i 2013 var ca 60 årlige fødsler pr jordemoder-årsværk, mod 69 årlige fødsler pr jordemoder årsværk i Ultimo 2012 blev afdelingen bevilget ca. 4,5 mio. kr. fra Region Hovedstaden til Øget nærvær. Midlerne skal sikre at der er en jordemoder på hver stue til den aktive fødende. 1 af 8

3 Den gennemsnitlige belastning af en jordemoder kan anskues på en anden måde: Opgøres de opgaver, jordemødrene varetager ud over selve den aktive fødsel (barselsgang, fødemodtagelsen, barselsbesøg, jordemoderkonsultationer etc.) vil der være 14,4 jordemoder-timer til rådighed for hver fødende i fødslens aktive fase, dvs. opholdet på fødestuerne. På Hvidovre Hospitals fødegang er det besluttet, at i den aktive fase er den fødende kvinde på en fødestue, hvor der vil være en jordemoder tilstede på stuen til forløsningen er sket, efterbyrden født og eventuelle bristninger syet sammen. Det kan tage op til et par timer efter fødslen. Varigheden af den aktive fødsel varierer, afhængig af bl.a. af den fødendes paritet (første-, anden-, eller tredjegangsfødende) og om der i forløbet optræder komplikationer. I forbindelse med Udfordringen Det optimale er, at tilstedeværelsen af jordemødre matcher fødselstallet, således at der hverken spildes jordemodertimer eller omvendt mangler hænder ved travlhed. Det perfekte match mellem aktivitet og bemanding er svært at opnå, fordi fødselstidspunktet til en vis grad ikke kan forudsiges. Det betyder, at arbejdet på fødegangen varierer 2 af 8

4 Formål i løbet af døgnet, i løbet af ugen, i løbet af året, fra år til år. Formålet med projektet er at skabe et overblik over variationen over døgnet, ugen og året med henblik på at optimere planlægningen af fremmødet af jordemødre. Målformulering At tilpasse ressourcer til opgavemængden i fødemodtagelsen og fødegangen med henblik på at påvirke udvalgte kvalitetsparametre, patienttilfredsheden og medarbejdertilfredshed. Effekten af indsatsen måles på fire dataområder: Kvalitet og patientsikkerhed Medarbejdertilfredshed Patienttilfredshed Effektivitet Det optimale er, at fødslerne afvikles i ro, så den enkelte jordemoder kan koncentrere sig om én fødestue og én fødende kvinde ad gangen. Døgnvariation 3 af 8

5 Bemærk, at kurverne er opsamlet over tre kalenderår. Det betyder at kurveforløbet er udjævnet for tilfældige udsving; til gengæld er den overordnede kurveform meget pålideligt beskrevet, da tre års fødsler/kejsersnit indgår. Som det ses af kurverne, er de spontane fødsler jævnt fordelt hen over døgnet. Derimod er de ca 20 % af fødslerne, som igangsættes medikamentelt udtalt skævt fordelt, således at der er et bredt maksimum i aften og nattetimerne, og kun ganske få fødsler pr time i tidsrummet 7 morgen til 14 eftermiddag. Det er en konsekvens af, at igangsætningen traditionelt sker ved, at den fødende, der har brug for medikamentel igangsætning, tager den første pille om formiddagen, og føder i løbet af aften- og nattetimerne. Det ses af den punkterede linje, at der på denne måde er færrest fødsler i de timer, hvor der er flest jordemødre til stede. 4 af 8

6 Intervention Fra 1. november skubbes igangsætningstidspunktet, så at de fleste igangsatte fødsler finder sted i dagtimerne. Effekten heraf vil være, at travlheden i aften- nattimerne reduceres. Størrelsen af effekten vil derefter afgøre, om jordemoder fremmødet i aftenvagt og nattevagt kan reduceres. Det er under alle omstændigheder forventningen, at antallet af timer, hvor fødegangen er i gult og i rødt mindskes. Ugevariation Det se, at de spontane fødsler fordeler sig særdeles jævnt over ugens syv dage, mens de fødsler, der sker efter igangsætning varierer betydeligt. Igangsætninger sker alle ugedage, og der synes at være et potentiale i også at forsøge at udjævne denne variation. Optimalt således at hverdagene bliver ens, mens en mindre bemanding lørdage og søndage, som evt. vil kunne påvirke fremmødeplanerne, vil være velkommen. 5 af 8

7 Årstidsvariation Det fremgår af kurverne, at behovet for jordemoder-tilstedeværelse er knap 20 % større i månederne juliaugust-september, sammenlignet med november-februar. Det tilskrives, at en del af svangerskaberne planlægges, så barselsperioden kommer til at ligge i forlængelse af hovedferien. Til gengæld betyder det vanskeligheder med afvikling af jordemødrenes hovedferie, som efter ferieloven skal holdes i perioden maj-september. For øjeblikket søges ulemperne minimeret ved at en del stillinger som ferievikarer besættes i højsæsonen. Intervention Der arbejdes med incitamenter, der skal gøre det attraktivt for jordemødre at afvikle deres hovedferie uden for føderiets højsæson. Den grundlæggende tanke er, at hvis man får imødekommet 6 af 8

8 ønsker med hensyn til længde og placering af hovedferien, kan man motiveres til at lægge den uden for højsæsonen. Har man ikke skolesøgende børn, eller er ens interesse vintersport, eller de varme lande i den mørke tid, er det forventningen at kunne tilnærme jordemoder tilstedeværelsen til antal fødsler i sommermånederne. De løsninger, der kan komme på tale, berører flere lovgivnings- og aftaleområder, så der vil være et relativt kompliceret puslespil, der skal gå op for at realisere idéen. Generelle tiltag a. Fødegangen har i årevis (?) været vant til at udjævne aktivitetskurven ved at operere med en rød-gul-grøn status for aktiviteterne. Det betyder, at de opgaver, der løses under normale aktivitets- og bemandingsforhold (grøn status), ved travlhed prioriteres, så at f.eks. dokumentations- og oprydningsopgaver udsættes i mindre (gul) eller større (rød) grad. b. Overgangs-stuer: Det er målsætningen på fødegangen, at kvinder i aktiv fødsel placeres på en fødestue, sammen med en jordemoder, der forbliver på stuen, indtil forløsning er sket, eller evt afløses ved vagtskifte. En førstegangs fødende er i aktiv fødsel i gennemsnitlig 10 timer, en anden- og seneregangsfødende er i aktiv fødsel i gennemsnit i 6 timer. Aktiv fødsel siges at begynde, når livmodermunden har nået en åbning på 3-4 cm, men der er en løbende faglig diskussion om denne afgrænsning, idet nogle obstetrikere og jordemødre taler for en afgrænsning ved 6-7 cm s åbning. Det tager typisk en førstegangsfødende flere timer at udvide cervix fra 3-4 til 6-7 cm, og fødsel af et maturt barn kan ske, når cervix er udslettet eller > 10 cm. Det er besluttet at indrette tre såkaldte overgangsstuer, hvor én jordemoder kan overvåge hjælpe og vejlede tre kvinder, der er i den latente fase, dvs fasen indtil kvinden skal befinde sig på en fødestue. Det skulle rumme mulighed for at kunne frigøre to jordemødre, som ellers ville sidde på hver sin fødestue. 7 af 8

9 c. Fremtidigt projekt: at forudsige fødselstidspunktet for den enkelte kvinde ud fra de data og observationer, der indsamles ved ambulante svangre-kontroller helt frem til fødselstidspunktet, og derved nå frem til en forudsigelse af antal fødsler pr ethvert givet døgn med henblik på tilpasning af bemandingen. Projektet er skitseret af en gruppe CBS studerende, som arbejder videre på det, men som ikke kunne løse de programmeringsmæssige problemer i relation til den komplicerede forudsigelses-model. Om registrering af effekt Dette projekt vil med fordel tage afsæt i samme metodiske arbejdsform som anvendes i T-POT, herunder anvendelse af udviklingstavler. På den måde sikres det af alle udviklingsinitiativer i afdelingen kædes sammen og understøtter udviklingen af: - Kvalitet og patientsikkerhed - Medarbejdertilfredshed - Patienttilfredshed Effektivitet Forventet tidsplan De beskrevne tiltag vedr. medikamentel igangsætning og overgangsstuer iværksættes 1. november Januar 2015 Endelig implementering af forbedringer 8 af 8