Detaljeret konferenceprogram

Transkript

1 Konference: Handicappede og aldring - Når fokus er forebyggelse og rehabilitering Onsdag d. 21. maj 2014, DGI-Byen, København Detaljeret konferenceprogram

2 Anne Skov Konsulent & koordinator Socialstyrelsen Bente Andersen Forstander, Stefanshjemmet, Aarhus Workshop 3: Ældre Udviklingshæmmede en kommunal kortlægning Workshoppen og dialogen tager udgangspunkt i den viden, der er tilvejebragt ved kortlægningen Ældre udviklingshæmmede fra 2010 og de udfordringer kommunernes oplever. Bl.a. står kommunerne med konkrete udfordringer i relation til den demografiske udvikling, hvor de mærker en væsentlig stigning i antallet af ældre med udviklingshæmning og dermed et øget behov for støtte-, bo- og beskæftigelsestilbud til målgruppe. Nogle af udfordringer er fremskaffelse af viden om ældre udviklingshæmning, som kan understøtte tilrettelæggelse og udvikling af de forskellige tilbud, herunder behovet for specialiseret indsats og tværfagligt samarbejde. Handicap, mestring og hjælpemidler Stefanshjemmet er et bo- og aktivitetstilbud til de sværest handicappede borgere med fysiske handicap og/eller erhvervet hjerneskade. Med udgangspunkt i hverdagspraksis i et tilbud til mennesker med svære fysiske og psykiske funktionsnedsættelser vil jeg tale om, vores arbejde med indførelse og implementering af velfærdsteknologiske løsninger de seneste seks år. De sociale målsætninger og en udfordret økonomi har drejet vores fokus mod en højere grad af hjælp til selvhjælp. Dette arbejde har givet nye opgaver, indsatser og rejst nye spørgsmål. Kan vi erstatte hænder med teknologi, er det en god idé?, og hvordan håndterer vi de udfordringer, vi møder i denne sammenhæng? Kan vi finde ud af det?, og hvad med det etiske? Side 2 af 7

3 Carsten Bogh Juhl Ph.d. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Charlotte Holmer Kaufmanas Specialkonsulent, autisme Socialstyrelsen Hvad ved vi om effekten af rehabilitering for ældre med nedsat funktionsevne? Workshop 4: Aktuel bedste viden om autisme og aldring Der er i systematiske litteraturstudier vist, at en tværfaglig organisering af indsatsen til ældre med nedsat funktionsevne kan give de ældre en mere sikker og uafhængig tilværelse, i form af nedsat risiko for at falde og forbedret mulighed for at kunne blive boende i eget hjem. For skrøbelige ældre med meget lav funktionsevne er effekten mindre, men en multidisciplinær teamindsats kan nedsætte risikoen for hospitalsindlæggelse. Side 3 af 7

4 Holger Kallehauge tidl. landsdommer Landsformand for PTU/ PTU-Livet efter ulykken Jesper Herup Dammeyer Lektor, Københavns Universitet Ældre med handicap en overset gruppe For at forholde sig til temaet må følgende forhold og spørgsmål analyseres og besvares: - Hvad betyder det at leve med et handicap? - Hvad sker der, når man bliver ældre? - Hvordan spiller disse to sæt af faktorer sammen? - Hvor oversete er ældre med handicap? - Hvilke udfordringer har gruppen, dels med selv at tilpasse sig deres alder og overvinde de ændringer, der indtræder, dels i forhold til omverdenen? - Hvilke former for særlige rehabiliteringstilbud er der behov for? Mine forudsætninger for at give relevante svar på de rejste spørgsmål er, at jeg har levet med omfattende funktionsnedsættelser som følge af Polio siden jeg var 16 år. Jeg har læst jura og arbejdet som embedsmand, advokat og dommer fra 1961 til Jeg har fået min funktionsnedsættelse stærkt forøget i form af senfølger de sidste godt 25 år og er nu 79 år. Jeg har været aktiv i handicapbevægelsen siden 1972, heraf 40 år som formand for PTU- Livet efter ulykken. Workshop 6: Aldring hos personer med svære medfødte funktionsnedsættelser Mennesker med svære kommunikative funktionsnedsættelser kan opleve særlige barrierer i alderdommen som kræver en særlig pædagogisk-psykologisk støtte. Sammenhænge mellem kommunikation og symptomer på psykiske lidelser, fx demens, og psykologisk mistrivsel, fx ensomhed, vil blive gennemgået og diskuteret ud fra aktuel forskning og viden om intervention. Forskellige og alternative forståelser af, hvad den gode alderdom er for mennesker med svære kommunikative funktionsnedsættelser vil også blive diskuteret. Side 4 af 7

5 Kirsten Rud Bentholm Leder, Teknologi i Praksis Lisbet Grut Sociolog, Seniorforsker SINTEF Technology and Society - Department of Health Research, Oslo, Norge Workshop 5: Teknologi der batter også i den 3. alder Den stigende levealder og ønsket om øget velfærd stiller krav til fagprofessionelle, virksomheder og landets borgere i forhold til at udvikle og anvende både kendte og nye teknologier med henblik på at bevare høj grad af selvstændighed og livskvalitet for den enkelte borger. Præsentationen vil indeholde en rundtur blandt de teknologiske muligheder, der allerede er i anvendelse, og de teknologier vi kan vente os i fremtiden. Workshop 2: Et lang liv med en sjælden diagnose Å leve med en sjelden diagnose betyr at man har få andre å dele sine erfaringer med. For mange sjeldne tilstander er det historisk nytt, at man blir gammel. Personer med sjeldne diagnoser har samme rett til individuelt tilpassede tjenester som alle andre, men vi mangler kunnskap om hvordan diagnosene påvirker livsløpet og aldringsopplevelsen og vi mangler kunnskap om behandling, tilrettelegging og rehabilitering for de ulike sjeldne diagnosene. Hvordan kan vi løse dette "paradokset"? Side 5 af 7

6 Magnhild Nicolaisen Forsker National Kompetensesenter for aldring og helse, Norge Peder Esben Bilde Direktør, Helene Elsass Center Utfordringer ved et langt liv med handicap Funksjonshemning og aldring (FoA) ved Nasjonal kompetansetjeneste for aldring og helse har foretatt en rekke studier om aldring med funksjonshemning, ofte med et innenfra- og brukerperspektiv. Med utgangspunkt i slike studier vil innlegget belyse utfordringer i et langt liv med funksjonsnedsettelse. Personer i flere diagnosegrupper opplever nå lengre liv og en «ny alderdom», andre får «tidlig aldring» med helsenedsettelse. Personene møter ofte stigma og fordommer, undervurdering og barrierer i forhold til arbeidslivet, får redusert deltakelse og begrenset sine mestringsmuligheter. Innlegget tar også opp hvordan helse- og livsløpserfaringer vil ha betydning for tilrettelegging av tjenestetilbudet. Workshop 1: Aldring og cerebral parese At ældes er som udgangspunkt en naturlig proces, som det grundlæggende er et privilegium at kunne gennemleve. At det også skal opleves som en naturlig proces kræver imidlertid, at man har en vis viden om selve aldringen. Hvad er "normal aldring"? Ja, helt forenklet er aldring lig med de aldersrelaterede ændringer, der må forventes og som er uafvendelige. Har man cerebral parese (CP) eller en anden funktionsnedsættelse - er udfordringerne i forhold til aldringsprocessen dog noget anderledes. Derfor er det vigtigt at vide, hvad der sker med kroppen og hjernen, når man bliver ældre, og hvordan man forholder sig til, at det ikke altid er så enkelt at gøre det, man gerne vil? Der er imidlertid rigtig meget, man selv kan gøre. Ikke mindst motion og kost er her vigtige elementer. Men også et aktivt liv, der udfordre hjernen og kroppen er med til at gøre aldring til en god oplevelse. At ældes er ikke nødvendigvis lig med noget dårligt, men for mennesker med CP er det vigtig at have fokus på at gøre en ekstra indsats, for at alderdommen skal blive så behagelig som muligt. Side 6 af 7

7 Søren Hougaard Generalsekretær, EHIMA Tine Rostgaard Professor, Aalborg Universitet Workshop 5: Høretab det oversete handicap Give et indtryk af HVOR alvorligt hørenedsættelse er, hvor udbredt det er, m.m. og hvor overset det er. Der vil være en noget data, dels om udbredelse, dels om comorbiditet med andre lidelser som depression, demens, udbrændthed, diabetes, mv. Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Vores samfund bliver ældre, og antallet af handicappede ældre vil også stige. Oplægget vil skitsere hvilke udfordringer den demografiske udvikling skaber for velfærdsstaten og mere specifikt om sociale rettigheder afhænger af alder. Side 7 af 7