Når jeg bliver gammel

Transkript

1 Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed

2 En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring Serien Ret og rimeligt Nyt Juridisk Forlag Side 2

3 Forebyggelse af sygdom Sund livsstil (KRAM) Social og mental aktivitet er også med til at forlænge livet ved at holde sygdom fra døren og give aktive leveår med god funktionsevne Side 3

4 Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring dig Fitness for hjerne og hjerte Tegn på sygdom Mad og måltider Skift af bolig Økonomi Ved livets afslutning Side 4

5 Bogens røde tråd Menneskers behov for at være i gang, lave noget, fylde tiden med gøremål Side 5

6 Bogens røde tråd Menneskers behov for at have kontakt med andre Side 6

7 Livssstils-forbedringer Forskning har vist gunstig effekt af studiekredslignende professionel intervention i grupper Ældre opnår øget psykisk trivsel og aktivitet, bevaret funktionsevne og forbedret socialt liv (Clark et al 1997, Lapierre 1997) Side 7

8 Bogens røde tråd Pensionistlivets enestående mulighed for ærligt og åbent at mærke hvad det er, man vil og for at gå efter det! Side 8

9 Min baggrund Arbejde i primærsektoren med udviklingsprojekter siden 1977 Side 9

10 Udvikling af demensomsorg Side 10

11 Arbejde i Japan som demensekspert Side 11

12 10 års arbejde indenfor socialgerontologien Side 12

13 Videnscenter på Ældreområdet Gerontologisk Institut Redaktør af nyhedsbreve: kning+og+udvikling/videnmilj oer/videnscenter+paa+aeldr eomraadet/litteratur+og+ud givelser/e-nyhedsbreve Arrangeret konferencer og møder Side 13

14 Forskning i Vellykket aldring Interviews med årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne i Glostrup Litteraturstudie omkring konceptet Vellykket aldring Udforskning af tilfredshed i dagligdagen trods svækkelse Side 14

15 Markører for tilfredshed At kunne styre sit liv selv At have nære venner, helst mere end to At bo i almindelig bolig At lave det samme som man plejer At føle sig lige så meget værd som andre Side 15

16 Plasticitet i aldringen: I den enkeltes livsløb vil der være både tilbagegang og fremgang Side 16

17 Ældre er ikke ens! I aldringen bevarer man den personlighed man har udviklet igennem et langt liv. Er man engageret i opgaver eller aktiviteter der indebærer at man udbygger sine færdigheder og lærer nyt - kan man stadig opleve følelsen af personlig udvikling Rudman 1996 Side 17

18 90-åriges gode råd Hold dig i gang og sørg for at komme ud... Acceptér situationen og nyd det du kan.. Der er stadigvæk brug for dig! Side 18

19 Det gode liv hvad siger borgerne selv? Det nationale forebyggelsesråd har i 2010 spurgt danskerne om, hvad de forbinder med det gode liv Mental sundhed og et godt familieliv kommer ind før fysisk sundhed 19

20 EU har sat fokus på mental sundhed som et centralt indsatsområde indenfor folkesundhed. WHO definerer mental sundhed som en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. Mental sundhed er at have det godt og at fungere godt i hverdagen Faktorer der fremmer mental sundhed skal prioriteres Den strukturelle tilgang til fremme af mental sundhed skal styrkes Side 20

21 Meningsfuld aktivitet Aktivitet styrker sundhed og velbefindende både fysisk, psykisk og socialt Flow-oplevelser forebygger depression og det er risikabelt at kede sig! Side 21

22 Meningsfuld aktivitet (Jackson J 1997, Hasselkus 2002, Rudman et al 1996) At bruge sin tid på personligt udfordrende og meningsfulde gøremål Kan give struktur og rytme i dagen/ugen /året Kan understøtte ens følelse af identitet Kan få én til at føle sig ikke gammel Side 22

23 Hvordan være aktiv på den gode måde? Godt at spørge sig selv med jævne mellemrum: Hvilke ting vil jeg altid forsøge at gøre uanset hvad der sker? a) Vedkende sig det b) Sige det til andre Søg balance i de udvalgte gøremål For mange? For få? For svære? For lette? Side 23

24 Lyst sind, humor og evne til at nyde ser ud til at medvirke til godt helbred og et langt liv Hvor ofte foretager jeg mig noget jeg nyder at gøre? Hvad kan få mig til at grine? Hvad kan få mig til at glemme tid og sted? Side 24

25 At blive gammel.. Angsten for sygdom, tab aktivitet og netværk lurer.. Side 25

26 Når kravene overstiger ens evner og man får brug for hjælp Hvorfor har man tabt kræfterne? Kan de genvindes? Må man kompensere gennem hjælpemidler eller ændrede rutiner eller nedsætte kravene? Hvordan kan man bevare styringen selv når man har brug for hjælp? Er der gode måder at mestre på? Men vent ikke for længe med at gøre noget Side 26

27 Selvbestemmelse og følelse af kontrol sikrer oplevelse af værdighed også selvom man er blevet afhængig af hjælp Inddragelse i beslutninger og valgmuligheder fremmer følelsen af autonomi Værdighed i aldringen Side 27

28 Deltagelse i samfundslivet At kunne komme ud og omkring har stor betydning Længst muligt i egen bil (Vass M, Rådet for Større Færdselssikkerhed) Hjælpemidler eller transport ordninger Tryghed gennem teknologi GPS, mobiltelefon Deltagelse gennem at følge med livet via TV, ved at læse avis og gerne diskutere med andre Brug biblioteket og de sociale medier som Facebook, AgeForce, Skype Vær aktiv med at lære folkeuniversitet m.v. Side 28

29 Mad og måltider Side 29

30 Aldring socialt Længe levere = overlevere (B.Jeune) Med høj alder risikerer man at miste venner og de nærmeste Hvor mange er ensomme? Side 30

31 Sociale kontakter og ensomhed Side 31

32 Ensomhed i eget hjem Med stigende alder bor flere alene - men størsteparten har givende sociale relationer såsom nære venner, familie og børn (Platz 2005,2006) Især personer som bor alene oplever ofte eller af og til at være uønsket alene: 25% af alene-boende mod 5% blandt samboende Andelen stiger med alderen: 30% af 87-årige mod 15% af 67-årige Platz M 2010, Videnscenter på Ældreområdet Side 32

33 Da rlig mental sundhed er højere blandt personer, der har svage sociale relationer Der er højere forekomst af da rlig mental sundhed blandt personer, der aldrig deltager i foreningsliv/fritidsaktiviteter. Sammenhængene gælder for ba de mænd og kvinder Sundhedsstyrelsen 2010 Side 33

34 Hvem er udsat? Kvinder har familie som netværk - mænd har hyppigere venner / kolleger Reciprocity - at give vigtigere end at tage Svækkelse og høj alder er forbundet med at holde op med at gå ud Særligt vigtigt for ældre enligtboende mænd at få nyt netværk Rikke Lund, Kbh. Uni Side 34

35 Smiley - sundhedstjek Får jeg min daglige motion? Hvad betyder hverdagens gøremål for min trivsel? Hvad kan opsluge mig - få mig til at glemme tid og sted? Hvad var det der gjorde at jeg sidst smilede, grinede, morede mig? Hvordan er mit sociale netværk? 35