Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017
|
|
|
- Philippa Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Planenergi.dk
2 Hvilke typer af halm skal biogasanlægget håndtere? Er det kun tørre og ensartede baller? Vil der også være våde og skæve baller? Der stilles forskellige krav til forbehandling
3 En stor del af halmen er forbehandlet af regnen i år. Fra venstre: Gult halm, gråt halm og ensileret halm, før og efter behandling. Gult halm er mindre findelt og fylder mere end gråt halm
4 Gult halm, har ikke fået regnvand Gråt halm, har fået meget regnvand og ligget i minimum 4 uger. Ensileret halm
5 Hvor meget forbehandling kræves? Forbehandling af halm ved kort opholdstid <40 døgn: - For at opnå et højt gasudbytte på kort tid - For at kunne få tørre biomasse ind i reaktor Forbehandling ved lang opholdstid (>40 døgn) - For at få tørre biomasser ind i reaktor.
6 Simple systemer et spørgsmål om at få det ind i reaktor Indfødning ved at skubbe det ned i skakt Indfødning via snegle med direkte adgang til reaktor Simple systemer, men kun indfødning til en reaktor pr system
7 Biomikser alene kan ikke anvendes til tørt halm, da luftigt halm giver for lidt modstand til at knivene kan skære. Halmen skal som minimum blandes med andre og mere fugtige/tunge biomasser
8 X-chopper fra Xergi (kædeknuser) I Xchopperen blandes de tørre biomasser sammen med gylle, før det ledes ud til blandetank.
9 Merproduktion ved forbehandling med Xchopper Forbehandlingen har en positiv effekt på 14% øget metanproduktion ved opholdstid på under 40 dage. Ved lang opholdstid opnås samme metanudbytte. Metanudbytte af halm, forbehandlet halm, dybstrøelse og forbehandlet dybstrøelse
10 Hüningen hammermølle Knive der findeler biomassen og efterfølgende leder det ind i en væskestrøm. Energiforbruget ved behandling af dybstrøelse er ca. 8 kwh/ton. Energiforbruget til forbehandling af majs-halm blandingen har været ca. 17 kwh/ton. Hvis hele energiomkostningen lægges på halmdelen er forbruget ca. 69 kwh/ton, hvoraf under halvdelen går til selve hammermøllen.
11 Merproduktion ved forbehandling med Hüningen Metanudbytte af dybstrøelse. Stiplet linje er forbehandlet med Hüningen og giver en merproduktion p18% ved kort opholdstid under dage, ved dag er den udlignet.
12 Formaling af halm Der kan håndteres store mængder tørt halm. Systemet kan håndtere tørre og ensartede baller. Det formalede halm blandes ind i væskestrømmen og pumpes til reaktorer. Formalingsanlæg med iblanding i pumperør
13 Biomikser til opblanding/oprivning før indfødning i ekstruder. Kapacitet 1,2 12 tons/time Merudbytte er målt til 15-27% ved dages udrådningstid. Ved langtidsudrådning er mérudbyttet 1-10%. Kilde. Biogas Taskforce, Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark, Faglig rapport
14 Ensilering af halm og indfødning med Premix system Snitning af våde og tørre baller med Haybuster, og efterfølgende ensilering. Ved tørt halm tilsættes vand for at sikre ensileringsprocessen. Behandlingsomkostninger til Haybuster fra 200 kr./tons (Brdr. Thorsen Biogas). Indfødning med Premix fra Vogelsang, der blander halm, dybstrøelse mm. med gylle før pumpning til reaktor.
15 Ensilering af halm og indfødning med Premix system Ensileret halm giver et merudbytte som i dette forsøg ligger på 24%. Der er fundet tilsvarende mérudbytter i andre forsøg. I modsætning til andre forbehandlingsmetoder er der et mérudbytte selv ved lange opholdstider.
16 Energiforbrug til forbehandling Sammenligning af energiforbrug ved forbehandling af dybstrøelse og halm Kilde. Biogas Taskforce, Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark, Faglig rapport
17 Gaspotentiale L CH 4 /kg VS før og efter forbehandling af halm. For Hüningen indgår kun det ubehandlede halm, da det ikke var muligt at behandle halm med udstyret, uden tilsætning af betydelige mængder majsensilage. Brikkettering som nævnt i foregående indlæg giver også et mérudbytte ved kort opholdstid. Kilde. Biogas Taskforce, Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark, Faglig rapport
18 Sammenblanding af halm og gylle i fortank Øge værdien pr. ton fra ca. 57 kr./ton til ca. 100 kr./ton. Lavere transportomkostninger pr. m 3 biogas i flydende husdyrgødning Reducere forbehandlingsomkostninger på anlægget. Foto: Rasmus Kjelsmark Nielsen
19 Iblanding i fortank Iblanding af ca kg tørt halm fra snittet minibig. Hævet ts fra 3,27 til 5,59%. Svært at blande op i rågyllen Iblanding af ca kg ensileret halm med 30% ts Hævet ts fra 5,9 til 8,1%. Let at blande op i rågyllen
20 Tak for opmærksomheden Spørgsmål?
Halmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604
Mekanisk forbehandlingsmetoder og rentabilitet af halm Mekanisk forbehandling af halm til biogasproduktion i biogasanlæg
Mio. kg Mekanisk forbehandlingsmetoder og rentabilitet af halm Mekanisk forbehandling af halm til biogasproduktion i biogasanlæg Halmproduktion i Danmark Geografisk fordeling af overskudshalm Forbehandling
-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013
-CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S [email protected] Tlf. 30 94 86 04 Salgschef
Halm og roetoppe en god madpakke til biogas
Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Økonomiseminar 11. December 2017 Kurt Hjort-Gregersen Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget. Projektet er støttet
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas
Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut - AgroTech Halmseminar Agro Business Park, 27. September 2017 Indhold Hvorfor sam-ensilering?
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech
Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Københavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Biogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
BIOGAS TIL TRANSPORT BIOMASSERESSOURCER PÅ SAMSØ TIL BIOGASPRODUKTION WP1
BIOGAS TIL TRANSPORT BIOMASSERESSOURCER PÅ SAMSØ TIL BIOGASPRODUKTION WP1 Gennemført med støtte fra Energistyrelsen EUDP September 2015 Titel: Biogas til transport Biomasse ressourcer til biogasproduktion.
Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen
Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende
Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
Biogas 2020 Skandinaviens biogaskonference 8-9.11 - Skive Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Gasudbytte Andre fordele Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi,
remtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - [email protected] Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas
Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.
Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det
BIOGAS TASKFORCE - UDVIKLING OG EFFEKTIVISERING AF BIOGASPRODUKTIONEN I DANMARK
BIOGAS TASKFORCE - UDVIKLING OG EFFEKTIVISERING AF BIOGASPRODUKTIONEN I DANMARK HENRIK B. MØLLER OG KARL JØRGEN NIELSEN DCA RAPPORT NR. 077 APRIL 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T
Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr.
Forbehandling af organisk affald
Forbehandling af organisk affald - Kan det lade sig gøre? - Er det meget dyrt? - Og er det besværligt? Louise Kreilgård, NIRAS Disposition Gennemgang af vurderede teknikker Beskrivelse af teknologier til
010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)
010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt
Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt - med fokus på madaffald fra husholdninger Disposition Hvilke affaldsstrømme kan potentielt øge biogaspotentialet i kommunerne Hvor sorteres
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.
Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas
Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark
Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:
Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Bilag 1: Tegningsmateriale
Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver
Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold
Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011
Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 1. Valg af stemmetællere og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning v/ formand Lars Jakobsen. 3. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 4. Godkendelse
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
FORRETNINGSPLAN. NGF Nature Energy Blans A/S
FORRETNINGSPLAN NGF Nature Energy Blans A/S 1 FORRETNINGSPLAN NGF NATURE ENERGY BLANS A/S 2 FORDELE VED BIOGAS Biogas bliver en central del af fremtidens energiforsyning, hvor kul og olie bliver erstattet
Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi
Acetate 70% Methanogens (aceticlastic) Complex Organic Materials/ Polymers Hydrolysis Fermentation acid synthesizing bacteria Monomers Intermediates: VFA Alcohols Acetogenesis CH4 Hydrolytic Bacteria Fermentative
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
BILAG 1. VISUALISERINGER
BILAG 1-1 BILAG 1. VISUALISERINGER Metoden til visualisering: Billederne er taget med et Nikon D800E med full frame/size sensor. Der er anvendt et: Carl Zeiss f: 2.0 / 35mm objektiv og et Nikon f:4 / 24-120mm
Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse
Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.
Notat. Praktisk anvendelse af dybstrøelse som substrat på biogasanlæg. kommende som eksisterende
Notat Peter Jacob Jørgensen Midtjylland Mobil +45 4110 0625 [email protected] Praktisk anvendelse af dybstrøelse som substrat på biogasanlæg kommende som eksisterende NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien
Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag... 3 1. Indledning...
Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Biogas Taskforce. Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark. Faglig rapport. Udarbejdet december 2015 af:
Biogas Taskforce Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark Faglig rapport Udarbejdet december 2015 af: Henrik B. Møller, Seniorforsker, Inst. for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Bioenergi Konference. 27. april 2010
Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af
CHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER
CHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER Udfordringen Fremstilling af substrat til optimal udvinding af biogas kræver en grundig forbehandling inden mediet pumpes til reaktortanken. Forskellige medier og biomasse
BIOGASANLÆG MED KVALITET OG ERFARING
BIOGAS BIOGASANLÆG MED KVALITET OG ERFARING HVEM ER LUNDSBY BIOGAS? Gert Rosenqvist +45 20 25 04 16 [email protected] Gert Rosenqvist blev i 2015 ansat som direktør i Lundsby Biogas A/S og er ligeledes
Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE
Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 D Udkast 17.12.10 ASM/TRN
Græs til biogas: Business case i Danmark?
Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.
Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg
Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3
ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling
Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination
Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller
12. årgang Nummer 53 September 2015 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Fokus på biogas og halm Brændselsceller og batterier er et godt makkerpar Brint i naturgasnettet har lange udsigter BioPress
