VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!
|
|
|
- Mia Vestergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær RoskildeUniversitet Juni, Indledning, Biogaserkommetifokussomenvæsentligdelafomstillingenfraen energiforsyningbaseretpåfossilebrændslermodbrugafvedvarendeenergi. Dersatsespåenvæsentligudbygningafvindeenergiogforøgetanvendelseaf biomasse herunderfastbiomasseogbiogas.medaftalenmellemregeringenog øvrigepartierframarts2012(kliman,energin,ogbygningsministeriet,2012er rammernelagtforblandtandetudbygningafbiogasproduktionenidanmark, hvorenrækkevigtigeøkonomiskevilkårforvurderingafkonkrete biogasprojekternuervedatblivelagtfast.deoverordnedevilkåreri2012: Elproduceretfraanlæg,derudelukkendebrugerbiogassombrændselvil modtagepristillæg,såledesatafregningsprisenerca.1,15kr./kwh. Biogas,deropgraderestilnaturgaskvalitetvilmodtagepristillægpåialt 115kr./GJ. Renset gasderleverestiletbygasnetvilmodtagesamme tilskud. BiogastiltransportNogprocesformålmodtagerstøttepåialt75kr./GJ. Dettegælderogsåprocesformålpåbiogasanlægget,hvorderf.eks.kræves energitilatopvarmereaktortanke. Tilskuddenereguleresblandtandetafhængigafmarkedsprisenpånaturgas.En mindredelattilskuddenenedtrappesgradviststartendei2016. Formåletmeddenneredegørelse,samtdentilhørenderegnearksmodeler,at fungeresomgrundlagforvurderingafenergiproduktion,miljøeffekterog økonomiforkonkretebiogasprojekter.detharværethensigtenatopbygge modellensåledes,atdendelskanbrugestilvurderingerietprojektsindledende faser( feasibilitystudy udfraetgivetråvaregrundlag,ogdelskanbrugestilat vurderekonsekvenserafændringerundervejsiprojektplanlægningen,hvor værdierneforparametrederindgårimodellenudskiftesmedmere projektspecifikkeværdier. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 1
2 Biogaskananvendestilflereenergiformål:Kraftvarme,opgraderingtil naturgaskvalitet,transportogprocesenergi.dettegør,atderkantænkesen rækkeanlægskoncepterdervariereriforholdtilenergiudnyttelse.i beregningernederindgåridennevurderingerdertagetudgangspunktito eksemplerpåanlægskoncepter: Eksempel,1:,Kraftvarme, Ieksemplettilføresalproduceretbiogastilanlæggetsegen gasmotor/generatoranlæg,hvordenproduceredeelsælgestilelnettet.den produceredevarmesælgesdelstiletfjernvarmenet(ellerandenvarmeaftager, ogbrugesdelstilatdækkebiogasanlæggetsegetforbrugafprocesvarme.brugaf biogastilkraftvarmeproduktionermestalmindeligidanmark,hvortilskudtil biogasharværetgivetviaenfastelafregningspris. Eksempel,2:,Opgradering,til,naturgaskvalitet, Ieksempletopgraderesbiogassenianlæggetsegetopgraderingsanlæg.En mindredelafgassenvildoganvendestilatdækkebiogasanlæggetsegetforbrug afprocesvarme.denopgraderedegassælgestilnaturgasnettet. Detharværethensigten,atmodellenskalkunnebrugesafinteressentermedet grundlæggendekendskabtilexcel,medhjælpafvejledningeniafsnit2.dersom grundlagforberegningerneividestmuligtomfanganvendtkilder,derer offentligttilgængelige. Rammerneforudarbejdelsenafmodellenharværetetsamarbejdemellem BiogassekretariatetogRoskildeUniversitet.Deterfaringsmæssigegrundlagfor udarbejdelsenafmodellenharværetdeltagelseienforundersøgelse,vvmn redegørelseogselskabsdannelseforsolrødbiogas,samtbiogasprojekterimere tidligestadieriregionsjælland. 2 Modelbeskrivelse,og,vejledning, Regnearksmodelleneropbyggettilvurderingafbiogasfællesanlæg,hvorder beregnesgasproduktion,indtægterogomkostningersamtmiljøeffektermed fokuspådrivhusgasser.etcentraltinputtilmodellenerråvaregrundlaget,hvor derskalangivesmængder(ton/år,samtcentraleparametresåsom tørstofindhold,organisktørstofoggasudbytte.imodellenerderlistettypiske værdierfordemestalmindeligeråmaterialer. Disseværdierindtastesifanenmednavnet 1Basistabel Råvarer.Ifanerne2, 3,4,5og6uføresmellemregninger,hvorderermulighedforatindtaste projektspecifikkeværdier.idefølgendedelafsnitgennemgåsgrundlagetfor beregningerne,ogderforklareshvordanderkan,ogbør,indtastes projektspecifikkeværdier. Nøgletallistesunderfanen7"Nøgletal: Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 2
3 Tabel1.Nøgletalforeteksempelpåetbiogasprojekt. Enhed, Kraftvarme, Opgradering, til,naturgas, Materialer,>,produktion,,,,,,, Biomassebehandlet ton/år Tørstofindholdibiomasse % 10,0 10,0 Biogasproduktion m 3 CH 4/ton 31,0 31,0 m 3 CH 4/år m 3 biogas/år Anlæggetsbruttoeffekt MW 4,52 4,52 Elproduktion MWh/år Varmeproduktion(netto MWh/år Naturgasproduktion(netto m 3 naturgasækv./år Økonomi, Anlægsomkostninger 1000kr Evt.anlægstilskud(30% 1000kr Driftsomkostninger 1000kr./år Indtægter 1000kr./år Miljø, Reduktionafdrivhusgasser(min. tonco 2ækv./år Reduktionafdrivhusgasser(max. tonco 2ækv./år N Øgetrecirkulationaf næringsstoffer kgn/år kgp/år Somdeterbeskrevetiindledningen,ogsomdetfremgårafTabel1udføres beregningerfortoeksemplermht.energiudnyttelseafdenproduceredebiogas: Eksempel1:KraftvarmeogEksempel2:Opgraderingtilnaturgas. NedenståendefigurerillustrererdevæsentligstemasseNogenergistrømmefor detoeksempler. Biomasse Eltilomrøring, pumpermm. Biogasanlæg Biogas Gasmotor/ generator Eltilelnettet Udrådnetbiomassetil jordforbedring Varmetil procesenergi Varmetil fjernvarmenet Figur1.Anlægskonceptforeksempel1:Kraftvarme. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 3
4 Figur2.Anlægskonceptforeksempel2:Opgraderingtilnaturgas. Ieksemplerneerdertagetudgangspunkti,atdeterbiogasselskabetderejerog driverhhv.gasmotor/generatorogopgraderingsanlæg.mankanforestillesig andreejerskabsstrukturer,hvorbiogasselskabeteksempelvissælgerbiogastilet energiselskabdervaretageropgraderingtilnaturgaskvalitet.denvalgte afgrænsningergjort,foratkunnevurdereetbiogasprojektsøkonomisamlet. Udrådnetbiomasseanvendestiljordforbedringilandbruget. 2.1 Basistabel,,råvarer, Råvaregrundlageterstyrendeforbiogasanlæggetsproduktionafenergi,og dermedindtægtsgrundlag.deterderforvigtigtforetgiventprojekt,atmængder ogsammensætningerkendtividestmuligomfang. Icellerimodellenmarkeretmedgrønbaggrundindtastesværdierne.Celler markeretmedblåbaggrundanbefalesdetikkeatændre,dadegeneresaf modellen.dennesystematikergennemgående. Undertabellenerderangivettypiskeværdierforenrækkeråmaterialer,derkan indtastes. Biomasse Biogasanlæg Udrådnetbiomassetil jordforbedring Eltilomrøring, pumpermm. Biogas Varmetil procesenergi Eltilopgradering OpgraderingsN anlæg Opgraderetbiogas tilnaturgasnettet Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 4
5 Tabel2.Eksempelpåindtastningafråvaremængder,sammensætningogbiogasudbytte. Materiale, Mængde, tilført, Tørstof> indhold, Organisk, tørstof, Biogas> udbytte, Biogas> udbytte, ton/år TS(% ots(% m 3 CH 4/ton ots m 3 CH 4/ton Husdyrgødning, Kvæggylle , ,8 Svinegylle , ,1 Minkgylle 0 6, ,1 Dybstrøelse,kvæg 0 30, ,6 Dybstrøelse,fjerkræ 0 42, ,8 0 0,0 0 0,0 Restprodukter, Grødeskær/parkaffald , ,4 Sort. husholdningsaffald 0 30, ,3 Brugerdefineret 0 22, ,2 0 0,0 0 0,0 Energiafgrøder, Majs 0 33, ,7 Roer , ,0 Græs 0 33, ,2 0 0,0 0 0,0 Total/vægtetgns ,0 82,9 327,7 31,0 Detbemærkesher,atbiogasudbyttetangivesim 3 metan/tonorganisktørstof(= lch4/kgvs,dererdenenhedderoftestangivesilitteraturen.modellenregner biogasudbyttetpertonmaterialetilførtudfratørstofindholdogindholdaf organisktørstof.pådenmådekankonsekvenserneaffxenændringaf tørstofindholdetforetgivenråmaterialeindregnesvedatindtasteværdienfor TS(%formaterialetudenatskulleændreandet. Ikolonnenlængsttilvenstreangivesnavnpåmaterialer.Denavnederer indtastetkanfritændres,doganbefalesdetatladematerialernekvæggylleog svinegyllestå,damængdernefordisselæggertilgrundforsenereberegninger. Enandenofteanvendtparameterforgasdannelseermetanpotentialer.Disseer etmåltibatchnforsøg,hvormetandannelsenmålesvedatladeblandematerialet medfxslamfraeteksisterendebiogasanlæg,ogladeudrådningenløbeifx50 dage(hansenet.al,2004.pådenmådefindesenmaksimumværdi,derkan opnåsvedatladeudrådningenløbetilende.ietbiogasanlægkandetvære driftsøkonomiskoptimaltmedenkortereopholdstid.ideublein&steinhauser, 2008nævnes,atdettypiskvilværedriftsøkonomiskoptimaltatopnå75% udnyttelseafmetanpotentialet.hvismanpåbaggrundafetkendt metanpotentialevilangivemetanudbyttetimodellenanbefalesdetpåden baggrund,atindtasteværdienformetanpotentialegangetmed0,75. IdennedersterækkeiTabel2udregnestotalværdier(mængdetilførteller vægtetgennemsnit(øvrigeparametre.vægtningenergjortudfratilførte Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 5
6 mængder,såledesateksempelvisdetvægtedegennemsnitforbiogasudbytte svarertildetsamlederåvaregrundlagsbiogasudbytte. Udfrahvertråmaterialeerderlistetkildertildeværdierderiforvejener indtastetitabellenforsammensætningoggasdannelse.detbemærkesher,at derikkeerenighedkilderneimellemmht.dissetal.detteskyldesgivetvisden variationdermåforventes.eksempelvisvarierertørstofindholdafgylle afhængigtafhusdyrbesætningernessammensætningogdriftenafdetenkelte husdyrbrug. Påside2,tilhøjreifanenangivesafstandtilleverandør,næringsstofindhold samteventuellemodtagegebyrerellerråstofpriser.afstandtilleverandørbruges tiludregningaftransportomkostninger,dererenvæsentligudgiftspostfor biogasanlæg.afstandenbrugesdesudentilatudregnedrivhusgasemissioner, transportenafråmaterialerogudrådnetbiomassemedfører. Dererimodellentagetudgangspunktiennettoprispå0kr.forhhv. husdyrgødningogrestprodukter.disseprisermågivetvistafhængeaffordeleog ulemperfordedeltagendelandbrugogleverandørerafrestprodukter.meden gennemsnitligafregningsprispåkr.0forgylleantagesdet,atdenøgede gødningsværdifrabiogasbehandlingafgylleertilstrækkeligtincitamenttilat tilskyndelandbrugatlevereogaftagegylle.derbemærkesher,atder forudsættesatbiogasselskabetafholdertransportomkostninger,samtatderi mindregraderindregnetgårdinvesteringerianlægsbudgettet. PriserpåenergiafgrødererangivetpåbaggrundafLarsen,2010omregnetfra 2010til2012priser. 2.2 Gasproduktion,og,egetforbrug, Påbaggrundafmængder,sammensætningerogbiogasudbytterafråmaterialer angiveti1"basistabel" "råvarerudregnesgasproduktionenudregnes gasproduktionogegetforbrug.itabellenøverstunderfanen2"gasproduktion"og" egetforbrug"kandetses,hvormegetdeforskelligematerialerbidragermedtil densamledeproduktion. Derkanindtastesenforventetgassammensætningangivetsomvol.%metan. Denneværdiersomudgangspunktsattil65%.Fradenangivnesammensætning, ogunderdenforudsætningatdenresterendedelafgassenudgøresafco2 beregnesdetsamledevolumenogmasseafbiogassen. Nedenforangivesbruttoenergiproduktionogbruttoeffektafbiogassenberegnet udfrahhv.øvreognedrebrændværdierformetan.forskellenmellemøvreog nedrebrændværdierdenenergiderkanudnyttes,vedkondensationafdenvand derdannesvedforbrændingafmetan.daderikkeentydigtrefererestilenten deneneellerandenværdi,vedfxangivelseafvirkningsgraderafgasmotorer, beregningaftilskududfraenergiindholdmm.erdervalgtatangivebegge.i fanen7"nøgletalerdervalgtatangivebruttoeffektenberegnetudfradenøvre brændværdi. Biogasanlægoggasopgraderingsanlægkræverendelprocesenergi.For biogasanlæggetkrævesdereltilomrøring,pumpningmm.,oghvisgassenskal opgraderesmedførerdetetyderligerevæsentligtelforbrugmeddagens teknologi.udgangspunktetforberegningerneharværetenergistyrelsens Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 6
7 energikatalog(energistyrelsen,2010.hererelforbrugetforbiogasanlægget angivetsomafhængigtafanlægsstørrelsen jostørreanlæggetermåltpå mængdenafråmaterialeranlæggetbehandler,jomindreelbrugesderpr.ton råmaterialer.denneskalaeffekterindregneticellenmarkeretmedgrøntved Elforbrug"(kWh/ton"biomasse,såledesatdenneændresitrin(6,5og4kWh el/tonbiomasseafhængigafdemængderderindtastesi1"basistabel" "råvarer svarendetildetreanlægsstørrelserienergistyrelsen,2010.brugerenaf modellenkandogændreelforbruget,samtvarmeforbrugetidengrønnecelle nedenforhvisderkendesmereprojektspecifikketal. Detbemærkesher,atgrundlagetforberegningafegetforbrugetafelfor biogasanlæggetertalforfællesanlæg,dermodtagermellem300og800tons råmaterialeromdagen(energistyrelsen,2010.dettebørmanvære opmærksompå,hvismodellenbrugesiforbindelsemedplanlægningafanlæg, hvisråvaregrundlagafvigerbetydeligtfradetteinterval fxmindregårdanlæg. Nedenforberegneselforbrugettilenevt.opgraderingafbiogassen,ligesomder beregnesetenergiforbrugtilenevt.komprimeringtil200bar.sidstnævnte energiforbrugvilikkeværeaktueltidetoeksemplerpåanlægskoncepter. 2.3 Energiproduktion, Energiproduktionenudregnesfordetoeksemplerpåanlægskoncepterifanen3" Energiproduktion. CentraltforkraftvarmeanlæggetsenergiproduktionermotoranlæggetselNog varmevirkningsgrader.deindtastedeværdiererfraenergistyrelsen,2010,oger relaterettilgassensnedrebrændværdi.detbemærkes,atproducenteraf motoranlægikkealtidangiveromdeopgivnevirkningsgraderhenvisertiløvre ellernedrebrændværdier.detervigtigtatværeopmærksompå,hvilken brændværdiderhenvisestil,daforskellenpådetobrændværdiererca.10%, hvilketkangiveanledningtilenfejliberegningafenergiproduktion ogdermed indtægterisammestørrelsesorden. UdfraelNogvarmeproduktionenangivetiMWoggangetmedantaltimerprår omregnesdertilhhv.mwhel/årogmwhvarme/år.vedudregningenerder implicitgjortdenforudsætning,atalbiogasanvendestilenergiproduktion.dette forudsætterigen,atderergaslagerpåbiogasanlæggetmedtilstrækkelig kapacitettilatopbevareproduceretgasvedservicepåmotoranlægget. VedVarmeproduktion"E"netto"(MWh/årangivesvarmeproduktionenfratrukket biogasanlæggetsegetforbrugafvarme,derforanlægskonceptetforudsættesat blivedækketafvarmeenergiframotoranlægget.denneenergimængdeangiver såledeshvormegetenergidervilværemuligtatafsættetilfjernvarme. Ieksempel2 opgraderingtilnaturgasforudsættesdetpåsammemåde,at biogasanlæggetsegetforbrugdækkesafegenproduktionafenergi.hererdet dogmuligt,atendelafdetelforbrugdererforbundetmedopgraderingkan genindvindesoganvendessomprocesvarmeibiogasanlægget.dette forudsætter,atopgraderingsanlæggeterfysiskplaceretinærhedenaf biogasanlægget,hvilketikkeergivetforalleprojekter.hvisdetteikkeer tilfældetbørandel"af"energi"til"opgradering,"der"kan"genindvindes"og"tilføres" gasanlæg"til"procesenergiændresfra40til0idengrønnecelle. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 7
8 Detresterendevarmebehovibiogasanlæggetvildækkesafegenproduktionaf biogas.jf.folketinget,2012,ydesdertilskudtilbiogasbrugttilprocesenergin inkl.biogasanlæggetsegetforbrug.detvurderesderforikkerelevantidefleste projekteratbrugeandreenergikildertilprocesvarmeianlægget. Imodellenregnesdermedtabafmetanvedopgraderingsprocessenpå1,5% somangivetidanskgastekniskcenter,2009.denneværdikanerstattes. Fratrukketgasforbrugtilbiogasanlæggetsprocesenergiogmetantab,udregnes derennettogasproduktionforeksempletudtryktienhedernem 3 CH4/årogm 3 naturgasækvivalent/år.omregningengøresudfraforholdetmellem brændværdierformetanognaturgas.brændværdienafnaturgaskanvariere dererheranvendtgennemsnitliggaskvalitetfor2011opgjortafenerginet.dk. 2.4 Transport, Ifanen4"Transport"udregnesdetsamledetransportarbejdeforhhv.råmaterialer ogrestprodukter.derkanherindtastesengennemsnitligafstandtilaftagereaf restprodukter.ieksempleterdetsatligdengennemsnitligeafstandtil leverandørerafråmaterialer,mendetvilikkeværegældendeforalleprojekter. Udgiftertiltransport,ogmiljøeffekteraftransportarbejdetberegnesunder følgenedeleafmodellen. 2.5 Økonomi, AnlægsNogdriftsøkonomifordetoeksemplerudregnesifanen 5Økonomi. Grundlagetforatberegneanlægsomkostningerforbiogasanlæggetharværet Energistyrelsensteknologikatalog(Energistyrelsen,2010,hvorderangives anlægsomkostningerfortrestørrelserafbiogasfællesanlægudfra råvaregrundlaget:300tons/dag,550tons/dagog800tons/dag. Teknologikatalogetreferertilrapportenfra Samfundsøkonomiskeanalyseraf biogasfællesanlæg fra2002,hvordererberegnetanlægsomkostningerforde trenævnteanlægsstørrelservedatundersøgepriserforhveranlægskomponent, jordarbejder,grundmm.prisenindeholderdesudenrådgivningogtypiske investeringerhoslandbrugiforbindelsemedetbiogasprojekt,menindeholder ikkemotoranlægelleropgraderingsanlæg. Modellenberegnerenprisforbiogasanlæggetudfraenregressionsanalyseaf sammenhængenmellemstørrelsenpåråvaregrundlagetoganlægsprisenbaseret pådetreanlægsstørrelser.sammenhængenmellemanlægsstørrelseogpris,der brugesiudregningenfremgåraffigur3. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 8
9 Anlægspris,,biogasfællesanlæg,(mio.,2008,kr., y=0,0002x+25,296 R²=0, Råmaterialer,tilført,(tons/år, Figur3.Anlægsprisforbiogasfællesanlægsomfunktionafråvaregrundlag,deranvendesimodellen. Derantagesenlineærsammenhængmellemråvaregrundlag,oganlægspris,der fremgåraffigur3.dersesenskalaeffekt,derbevirkeratstørreanlæger billigereatbyggeprtonråvaregrundlagsammenlignetmedmindreanlæg.der henvisestilnielsenet.al,2002side126forenspecifikationaf anlægsinvesteringerne. Detvurderes,atmodellenikkeeregnettilatberegneanlægspriserformindre gårdbiogasanlæg.endelafdeposter,derermedregnetiprisernefordetre biogasfællesanlæg,kanudelukkesimindreogtekniskmeresimpeltopbyggede gårdanlæg. PrisenforgasmotoranlægberegnesudfraoplysningerangivetiEnergistyrelsen, 2010forgasmotorermellem1N10MW.Herangivesenprispå0,9 1,4mio. pr. MW.Derregneshermedenanlægsinvesteringpå1,15mio. /MW. INielsenet.al,2002beregnesudgiftertiltransportmaterielforhverafdetre anlægsstørrelser,dersvarertildestørrelserderregnesanlægsomkostningerfor. Idennemodelanslåsudgiftertiltransportmaterielatværeenten4,6eller8mio. 2012kr.,afhængigafråvaregrundlaget. Anlægsomkostningerforhhv.biogasanlæg,gasmotoranlægog opgraderingsanlægomregnesfra2008priser(somienergistyrelsen,2010til 2012priservedatdergangesmed1,0653.Denneomregningsfaktorkanændres icellenmarkeretmedgrønt. Ligesomforanlægsomkostningerforbiogasanlæggeterderenskalaeffektfor driftsomkostningernedermedfører,atdriftsomkostningerpr.tonråmaterialer erlidtmindreforstoreanlægendsmå.foretanlægdermodtagerca tonsmaterialepr.årderdriftsomkostningerneca.15kr./tonmodtageti2008 priser,mensderforetanlægdermodtagerca tonser driftsomkostningersvarendetilca.22kr./tonmodtaget.denneskalaeffekt skyldesihøjgradpersonaleomkostninger(nielsenet.al,2002. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 9
10 ReinvesteringerdefinereshersomiNielsenet.al,2002somudskiftningaf tekniskekomponenteroganlægsdele,derikkemåforventesathavesamme levetidsombiogasanlæggetsomhelhed.somfordriftsudgifterneerderforskeli niveauafreinvesteringeriforholdtilanlægsstørrelsen.inielsen,et.al,2002er omfangetafreinvesteringerfordetreanlægsstørrelserdererregnetpåmellem 1,45kr./tonbehandletog2,25kr./tonbehandlet(2002priser.Imodellen angivesdegennemsnitligeårligereinvesteringer.reinvesteringernemådog forventesatværeujævntfordeltoveranlæggetslevetid. Biogasmotoranlægpåover1MWerpålagtenmetanafgiftpå1,1kr./GJgældende fra1/12011(skatteministeriet,2010.lovenåbnermulighedforen begrænsningafdenneafgift,hvisdergørestiltagmedhenblikpåatreducere udledningafuforbrændtmetanframotoranlægget.dereridennemodelregnet med,atbiogasanlægmedmotoranlægbetaler1,1kr./gj altsåuden afgiftsnedsættelse. BiogasanlægbetalerNOxafgift,dervariererhvorvidtgassenbrugesi motoranlægellertilandreformål.formotoranlægertakstensattil5kr./gjpr. 1/72012,hvordenneafgiftforøgesvæsentligt.Forandreformålertaksten1,3 kr./gj,derligeledesforøgesvæsentligt1/72012.taksternekanændresi cellernemarkeretmedgrønt. Udgifternetiltransportafråvarerersomudgangspunktsattil2,66kr./tonkmud frainformationerangivetienergistyrelsen,2010.ikildentagesder udgangspunktigennemsnitsafstandetilleverandører/aftagerepå4n8km. FølgendeberegnessamledeanlægsNogdriftsomkostningersamtindtægterfor detoeksemplerpåanlægskoncepter. ForEksempel1 Kraftvarmeudgøresanlægsomkostningeraf: Biogasfællesanlæg Gasmotoranlæg Transportmateriel Driftsomkostningerneudgøresaf: Driftogvedligeholdafbiogasanlæg Reinvesteringer Metanafgift NOxafgift(motor Transportafråvarerogrestprodukt Købafenergiafgrødermm. Detbemærkes,atpostenDrift"og"vedligehold"af"biogasanlægharendel underposter,dererlistetinielsenet.al,2002påside122.postenindeholderfx biogasanlæggetselforbrug,lønudgifter,administration,forsikringerog vedligeholdafenrækkeanlægskomponenter. IndtægterforEksempel1 Kraftvarmeudgøresaf: Elsalg Varmesalg Modtagegebyrer Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 10
11 Salgspriserneforhhv.elogvarmeersattil1150kr./MWhelog300kr./MWhvarme. ElprisenerbestemtudfraFolketinget,2012,mensvarmeprisenvilafhængeaf detenkeltevarmemarked.dissetalkanændresicellernemarkeretmedgrønt. Herkanderdesudenangiveshvorstorendelafvarmenderkanudnyttes.Hvis etbiogasanlægeksempelvissælgervarmetiletfjernvarmenetmedforholdsvisfå kunder,erderenbegrænsningihvormegetafvarmeenergienderkan nyttiggøres,ogdermedskabeindtægtforbiogasanlægget. ForEksempel2 Opgraderingtilnaturgasudgøresanlægsomkostningeraf: Biogasfællesanlæg Opgraderingsanlæg Transportmateriel Driftsomkostningerneudgøresaf: Driftogvedligeholdafbiogasanlæg Reinvesteringer NOxafgift(andet Transportafråvarerogrestprodukt Købafenergiafgrødermm. Elkøbtilopgradering Detantages,atudgiftertildriftogvedligeholdsamtreinvesteringererensforde toeksemplerpåanlægskoncepter.inielsen,et.al,2002regnesdermedudgifter tilvedligeholdafkraftvarmenanlægpå kr.fordenmellemste anlægsstørrelse.idennemodelforudsættesder,atvedligeholdaf opgraderingsanlægvilværeisammestørrelse.detbøridennesammenhæng bemærkes,atopgraderingafbiogaserenteknologiikraftigudvikling,hvorfor udgifterforbundetmedopgraderingafbiogas(anlægsomkostninger, energiforbrugmm.kanforventesatændresidekommendeår. IndtægterforEksempel2 Opgraderingtilnaturgasudgøresaf: Gassalg Modtagegebyrer Tilskudprocesvarme Salgsprisenforopgraderetgasersattil7,44kr./m 3 naturgasækvivalent,der svarertil6,77kr./m 3 CH4.Denneerudregnetsom: Salgsprisforbiogas=engrospris,naturgas+tilskud+merværdi,biogas Engrosprisenfornaturgasersattil2,11,dervargennemsnitprisenpåden danskegasbørs,nordpoolgasfor2011.tilskuddetsstørrelseangivesi Folketinget,2012.Detteerialt115kr./GJ,deromregnetveddennedre brændværdifornaturgassvarertil4,54kr./m 3 naturgasækvivalent.tildette læggesenmerværdiforbiogaspå0,8kr./m 3 naturgasækvivalent.denneværdi ernogetusikker,daderikkeerfundetdanskemarkedserfaringer.værdienbør dogsomminimumvære0,3kr./m 3 naturgasækvivalent,dadettesvarertilden afgiftsfordeletkraftværkvilhavevedatkøbebiogasfremfornaturgas (Sørensen,2012.Dadersandsynligviskanfindesgaskunderdervilbetale yderligereforetco2neutraltbrændsel,ermerværdiensattil0,8kr./m 3. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 11
12 Jf.Folketinget,2012ydesdertilskudtilbiogasanlæggetsegetforbrugafbiogastil procesenergi.dettetilskududgør75kr./gj,ogskalderformedtagesieksemplet, daderforudsættesatvarmebehovetnetopdækkesafbiogas. 2.6 Drivhusgasser, Ifanen 6Drivhusgasser udregneseffekteriforholdtildrivhusgasemissioner fordetoeksemplerpåanlægskoncepter. Følgendeeffekterermedtaget,derbidragertilreduktioner: Substitutionafel(vedkraftvarme Substitutionafvarme(vedkraftvarme Substitutionafnaturgas(vedopgradering Afgasningafbiomasse(mindreemissionafmetanoglattergassomfølge afbiogasbehandlingafgylle Erstatningafkunstgødning(såfremtderskerennettotilførselaf næringsstoffertillandbruget Følgendeeffekterermedtaget,derbidragertiløgetudledning: Elforbrug Transportafråmaterialerogrestprodukter Imodellenerderlistetenrækkeemissionsfaktorericellermarkeretmedgrønt., derkanjusteres. ReduktionafCO2udledningvedelNogvarmesubstitutionafhængerafhvilken betragtningsmådederanvendes.energistyrelsen,2011beskriverfire betragtningsmåder.hererdervalgttobetragtningsmåder,dertages udgangspunktivedberegningafco2reduktionsomfølgeafelproduktionfra biogasanlægget: Gennemsnitsbetragtningen og Langtidsmarginalbetragtningen.Vedgennemsnitsbetragtningen(gns.elerder anvendtenemissionsfaktordersvarertilelsystemetsgennemsnitligeudledning, meddenaktuellesammensætningafenergikilder. Dererfrapolitisksideerfastlagtvilkår,dermåformmodesatfremme udbygningenafvedvarendeenergipåbekostningafelfrakulkraft(kliman EnergiNogBygningsministeriet,2012;Energistyrelsen,2012.Derforkandet medrimelighedantages,atbiogasnelnetopfortrængerkulneludfra langtidsmarginalbetragtningen.udfradenneforudsætningkanderregnesmed enhøjereemissionsfaktorforel,dermedførerenstørreco2reduktiongrundet biogasanlæggetselproduktion. ImodellentagesderhøjdefortrescenarieriforholdtilCO2reduktionved varmeproduktion: 1. Substitutionafindividuelopvarmningvedfxudvidelseaf fjernvarmeforsyningen(oliefyrognaturgas 2. Tilførseltiletfjernvarmenetmedblandetforsyning (gennemsnitsbetragtningen 3. Substitutionafandenvedvarendevarmekilde(fxhalm HvilketscenariederbedstbeskriverCO2fordelenvedvarmeproduktionen vurderesatihøjgradafhængeafdetenkelteprojektoglokalevarmemarked. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 12
13 Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 13 Scenarie1kanværerelevant,såfremtbiogasanlæggetopføresisammenhæng medetableringellerudvidelseafetfjernvarmenet.scenarie2vilværerelevanti forholdtiltilførseltiletstørrenet.detbemærkes,atderhereranvendt gennemsnitsbetragtningen jf.beskrivelsenforelnsubstitution. EmissionsfaktorendereranvendterfraVEKS forsyningsnet(miljødeklaration fratransmissiontilselskaber.denneemissionsfaktorbørjusteresiforholdtil detlokalevarmemarked. Derkanhervælgesatanvendeenandenemissionsfaktor,hvisderkan argumenteresfor,atbiogasvarmenvilfortrængeenspecifikandenvarmekildei detblandedevarmenet. Hvisdersubstitueresenandenvedvarendevarmekilde(scenarie3er nettoreduktionensattil0. Vedopgraderingtilnaturgaskvaliteterderforudsat,atopgraderetbiogas erstatternaturgas1:1måltpåenergienheder. BiogasanlæggetsegetforbrugafelmedførerCO2udledninger,derberegnesfor hvertafdetoeksemplerpåanlægskoncepter(kraftvarmeogopgradering.der eranvendtelnettetsgennemsnitligeudledning. Modellenantager,ataltransportafråvarertilanlæggetogrestprodukterfra anlæggeterudtrykforenøgningaftransportarbejdetsammenlignetmed 0N scenariet.emissionsfaktorenfortransporterbestemtudfrainformationerfra Transportministeriet,2010omCO2udledningerfralastbiltransport(Lastbil,Solo 28N32brt: Emissionsfaktor,transport=1,055kgCO2km N1 /30ton=0,35kgCO2/tonkm Vednoglebiogasprojekter,indgårråvarerhvisindholdafnæringsstoffer medføreretnettobidragtillandbruget.dettevilikkeværegældendeforgylle, deralligevelvilspredesud.imodellen(fanen6"drivhusgasser,side2kander angivesudfrahvertråmateriale,hvorvidtmaterialeterstatterkunstgødningved atindtaste1eller0icellermarkeretmedgrønt.denæringsstofferderinddrages antagesaterstattenogpikunstgødning,ogdermedmedføreenco2reduktion, derisærgrunderidetenergiforbrugtilfremstillingafkunstgødningderundgås. Detvurderes,atderdenneCO2reduktionvilværerelativtbeskedenfordefleste projekter. Endelig,udregnesCO2reduktionsomfølgeafafgasningafbiomasse.Vedat tilføregylletilbiogasanlæg,istedetforatopbevaredenindtiludbringningpådet enkeltelandbrugundgåsemissionerafmetanoglattergas,dererrelativtkraftige drivhusgasser(sommeret.al,2001.vedatanvendeipcc s(intergovernmental PanelonClimateChangeberegningsmetodetilatestimererNielsenet.al,2011 dennefordel.omregnetfratabel6.18inielsenet.al,2011,reducerede biogasbehandlingmetanemissioni2009frakvæggyllemed0,31kgch4/ton gylleog0,60kgch4/tongyllefrasvinegylle.medenomregningsfaktorpå25kg CO2ækv./kgCH4(Forsteret.al,2007svarerdissetaltilhhv.7,64kgCO2 ækv./tongylleog14,89kgco2ækv./tongylle. Omregnetfratabel6.27reduceredebiogasbehandlingi2009lattergasemission med0,025kgn2o/tongylle(bådesvineogkvæggylle.meden omregningsfaktorpå298kgco2ækv./kgn2osvarerdettetil7,48kgco2
14 ækv./tongylle.densamledeeffektforafgasningafhhv.kvægnogsvinegylle grundetmindreudledningafmetanoglattergasfåsdermedtil15,12kgco2 ækv./tonkvæggylleog22,37kgco2ækv./tonsvinegylle. Dererimodellenkunangivettalforafgasningafgylle,idetderikkeerfundet tilsvarendeopgørelserforandrematerialer.vedatindtasteco2reduktionide medgrøntmarkeredecellerunderco2"reduktion"ved"afgasning,kanestimateraf tilsvarendeeffekterforandrematerialermedtages.derbørdogbemærkesher, atdetikkeerallematerialer,dervilmedføreenco2reduktionsomfølgeaf afgasning. Deforskelligeeffekteriforholdtildrivhusgasseropsummeresitabellennederst ifanen: Tabel3.Opsummeringafeffekteriforholdtildrivhusgasemissionerudtryktsomreduktionerafudledning. Årsag, Kraftvarme, (min., Kraftvarme, (max., Opgradering,,, tonco 2ækv./år Elproduktion Varmeproduktion Naturgasproduktion Erstatningafkunstgødning Afgasningafbiomasse Biogasanlæggetselforbrug N333 N333 N1.656 Transportafbiomasse N207 N207 N207 Nettoreduktion 8.296, , 6329, Detbemærkes,atderangivestoværdierforkraftvarme:min.ogmax.Vedsøjlen angivet Kraftvarme(min. erderanvendtgennemsnitsbetragtningeniforhold tilelnsubstitution(seovenforsamtatvarmeproduktionerstatteranden vedvarendeenergikilde.ved Kraftvarmemax. erderanvendt langtidsmarginalbetragtningen,samtatvarmeproduktionenerstatter individuelle,fossilekilder. 3 Diskussion, Dererudarbejdetenmodel,derkananvendessomværkstøjtilenindledende vurderingafanlægsnogdriftsøkonomisamtmiljøeffektermedfokuspå drivhusgasser,hvordetvæsentligsteinputtilmodellenerråvaregrundlagetfor detenkelteprojekt.vedattilføjeprojektspecifikketal,kanmodellenanvendes somplanlægningsværktøj. TalforanlægsNogdriftsøkonomipåudgiftssidenerivæsentliggradbaseretpå Energistyrelsensteknologikatalog(Energistyrelsen,2010,hvistaligener baseretpåårtierserfaringermedanlægogdriftafdanskebiogasfællesanlæg.det vurderes,aterfaringsgrundlagetforestimatafomkostningerneerrelativtsolidt, meddenundtagelseatopgraderingafbiogastilnaturgaskvaliteterenteknologii udvikling,hvilketkanresultereilavereenergiforbrugogfærre anlægsomkostningerfordisseanlægifremtiden. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 14
15 Derunderstregesdog,attallenegælderforetgennemsnitligtanlæg.Derkan tænkesøgedeomkostningerforforskelligescenarier: Langafstandtilgas,el,varmetransmissionsnetmedførerøgede omkostningertiltransmissionsledninger. Dermedtagesråmaterialer,derkræverforbehandlingellerensilering ( biomixer,vaskeanlæg,ensilagepladsel.lign.. Gastransmissionsellerdistributionsselskabkræverpropantilsætning. Enellerflereafråmaterialerneer sæsonvare,dermedførerøgedekrav tilopbevaringskapacitetpåbiogasanlægget. Nærhedtilboligermedførerskærpedekravtillugtreduktionogdermed øgedeomkostningertilluftfilter. Gyllenskalsepareresifiberogvæske,hvilketmedførerudgiftertil separeringsanlæg. Øgederåvarepriser. Påindtægtssidenerdermedenergiaftalenaf22.marts2012muligtmedretstor sikkerhedatberegneindtægterforbiogasnelogopgraderetbiogasudfraen givengasproduktion.derbemærkesher,atendelaftilskuddettilopgraderetgas justeresiforholdtilprisenpånaturgas.detteøgersikkerhedenfordetenkelte biogasprojekt,menbetyderogsåatnaturgasprisenskalstigemedca.50%før øgedegasprisermedførerøgedeindtægter. Somnævntiafsnit2.2,erderendelvariationkilderneimellemiforholdtil listedesammensætningerogmetanudbytterforråmaterialerne.dettekan skyldesdenvariationdermåforventesaforganiskematerialergenerelt.derfor anbefalesder,atderindgårmålingerafgasdannelseogsammensætningaf råmaterialernesomendelafplanlægningenafdetenkelteprojekt.en reaktortest,hvordermålesgasdannelseogandreparametre(vfa,ammonium afråmaterialerneidetblandingsforholdderforventes,vilværeideelt. Etableringafbiogasanlægmedførerofteeffekter,derkanværesværeat værdisættefordetenkelteprojekt,ogiendnuhøjeregradforbiogasprojekteri almindelighed.somnævntlugterudrådnetbiomassefrabiogasanlægmindre endrågylle.mindskningaflugtgenerhargivetvisenværdifordepersonerder borogfærdesiområderhvorderspredesgylle.inielsenet.al,2002erder udregnetensamfundsøkonomiskværdiaflugtreduktionforetanlægseksempel ( tonsbiomasse/årudfrahvaddetvilkosteatnedfældeendelafgyllen, hvilketkansessomenalternativlugtreduktion.denneværdierberegnettilca. 0,7mio.kr./år.Enandenpositiveffekterøgetudnyttelseafnæringsstoffer 1, samtengunstigændringafsammensætningafplantenæringsstofferiafgasset biomassesammenlignetmedrågylle.idetførnævnteeksempelinielsenet.al, 2002ermerværdienberegnettilca.1,4mio.kr./år.Denmodeldererbeskrevet herværdisætterikkedisseeffekter.dergøresindirektedenforudsætning,at dissepositiveeffekterkommerlandbrugenetilgavn,ogmedvirkertilatdeer villigetilatindgåietbiogasnsamarbejde.imodellenkvantificeresdenøgede recirkulationafnæringsstoffermåltikgnogkgpårligtudfraindholdetaf 1 Såfremtdertilføresråmaterialertilbiogasanlægget,hvisindholdafnæringsstofferikke nyttigøresiudgangspunktet. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 15
16 næringsstofferimaterialernesamtbrugerenafmodellensangivelseaf,omde enkelteråmaterialermedførerennettotilførselafnæringsstofferellerej. SomvistiTabel3,erresultatetafberegningerafdrivhusgasreduktionerfordeto anlægskoncepteratkraftvarmemedførerenstørrenettoreduktioniforholdtil opgraderingtilnaturgas.grundentildetteeretrethøjtelforbrugtil opgradering,samtafnaturgas(somopgraderetbiogasvilerstatteeretfossilt brændselmedenrelativtlavco2emissionsfaktor.ændresforudsætningernepå længeresigt,vildettebilledekunneændrestilsvarende.daopgraderingtil naturgasskermedteknologierdererietrelativttidligtudviklingsstadie,erder mulighedforatelforbrugetogmetantabkanreduceres. 4 Referencer, DanskGastekniskCenter,2009:Biogastilnettet,projektrapport DieterDeublein&AngelikaSteinhauser,2008:BiogasfromWasteand RenewableResources:AnIntroduction.WILEYNVCHVerlagGmbH&Co.KGaA. Energistyrelsen,2010:TechnologyDataforEnergyPlants.ISBNwww:978N87N 7844N857N6. Energistyrelsen,2011:Forudsætningerforsamfundsøkonomiskeanalyserpå energiområdet.isbnwww:978n87n7844n895n8. Energistyrelsen,2012:Samledeeffekterforperioden2012N2020somfølgeaf Energiaftalenaf22.marts2012.Notat. Folketinget,2012.LovforslagL182.ForslagtilLovomændringaflovom fremmeafvedvarendeenergi,lovomelforsyning,lovomnaturgasforsyningog lovomenerginet.dk.vedtagetved3.behandlingden8.juni2012. Forster,P.,V.Ramaswamy,P.Artaxo,T.Berntsen,R.Betts,D.W.Fahey,J. Haywood,J.Lean,D.C.Lowe,G.Myhre,J.Nganga,R.Prinn,G.Raga,M.Schulzand R.VanDorland,2007:ChangesinAtmosphericConstituentsandinRadiative Forcing.In:ClimateChange2007:ThePhysicalScienceBasis.Contributionof WorkingGroupItotheFourthAssessmentReportoftheIntergovernmental PanelonClimateChange[Solomon,S.,D.Qin,M.Manning,Z.Chen,M.Marquis, K.B.Averyt,M.TignorandH.L.Miller(eds.].CambridgeUniversityPress, Cambridge,UnitedKingdomandNewYork,NY,USA. Hansen,T.L.Schmidt,J.E.,Angelidaki,I.,Marca,E.,laCourJansen,J,Mosbæk,H., Christensen,T.H.,2004:Methodfordeterminationofmethanepotentialsofsolid organicwaste.wastemanagement24( n400. KlimaN,EnergiN,ogBygningsministeriet,2012:Aftalemellemregeringen (Socialdemokraterne,DetRadikaleVenstre,SocialistiskFolkepartiogVenstre, DanskFolkeparti,EnhedslistenogDetKonservativeFolkepartiomdendanske energipolitik2012n2020. Larsen,S.Ø.,2010:Energiafgrødertilbiogasproduktion.Præsentationved seminarombiomassetilbiogas.agrotech.tilgængeligtpå biomassentiln biogas/energiafgroedertilbiogasproduktionvedsoerenugiltlarsen.pdf Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 16
17 Nielsen,L.H.,HjortNGregersen,K.,Thygesen,P.,Christensen,J.,2002. FødevareøkonomiskInstitutRapportnr.136:Samfundsøkonomiskeanalyseraf biogasfællesanlæg. Nielsen,O.NK.,Mikkelsen,M.H.,Hoffmann,L.,Gyldenkærne,S.,Winther,M., Nielsen,M.,Fauser,P.,Thomsen,M.,Plejdrup,M.S.,Albrektsen,R.,Hjelgaard,K., Bruun,H.G.,JohannNsen,V.K.,NordNLarsen,T.,BastrupNBirk,A.,Vesterdal,L., Møller,I.S.,Rasmussen,E.,Arfaoui,K.,Baunbæk,L.&Hansen,M.G.2011: Denmark snationalinventoryreport2011nemissioninventories1990n2009n SubmittedundertheUnitedNationsFrameworkConventiononClimateChange andthekyotoprotocol.nationalenvironmentalresearchinstitute,aarhus University,Denmark.1199pp. Petersen,J.,Sørensen,P.,2008:Gødningsvirkningafkvælstofihusdyrgødning Grundlagforfastlæggelseafsubstitutionskrav.BaggrundsnotattilVandmiljøplan III midvejsevaluering.detjordbrugsvidenskabeligefakultet,aarhus Universitet. Skatteministeriet,2010.LOVnr722af25/06/2010:Lovomændringaflovom afgiftafelektricitet,lovomkuldioxidafgiftafvisseenergiprodukterogforskellige andrelove. Sommer,S.G.,Møller,H.B.,Petersen,S.O.,2001:Reduktionaf drivhusgasemissionfragylleogorganiskaffaldvedbiogasbehandling.djf rapportnr.31,husdyrbrug. Sørensen,K.B.,2012.PersonligkommunikationmedKnudBoesgaardSørensen vedenerginet.dk Transportministeriet,2010:Værdisætningaftransportenseksterne omkostninger.rapport. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 17
18
19 Bilag!! Modeleksempel!!!!
20
21 Tilførte!råstoffer Materiale!1!Basistabel!+!Råvarer Mængde! Tørstof+ Organisk! tilført indhold tørstof Biogas+udbytte Biogas+udbytte ton/år TS(% ots(% m 3 CH 4 /tonots m 3 CH 4 /ton Husdyrgødning Kvæggylle , ,8 Svinegylle , ,1 Minkgylle 0 6, ,1 Dybstrøelse,kvæg 0 30, ,6 Dybstrøelse,fjerkræ 0 42, ,8 0 0,0 0 0,0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald , ,4 Sort.husholdningsaffald 0 30, ,3 Brugerdefineret 0 22, ,2 0 0,0 0 0,0 Energiafgrøder Majs 0 33, ,7 Roer , ,0 Græs 0 33, ,2 0 0,0 0 0,0 Total/vægtetgns ,0 82,9 327,7 31,0 Reference!værdier!+!husdyrgødning Materiale Referencer Tørstof+ indhold Organisk! tørstof Biogas+udbytte Biogas+udbytte TS(% ots(% m 3 CH 4 /tonots m 3 CH 4 /ton Kvæg Kvæggylle 1,3,4,6,28 7, Staldgødning,kvæg 6 20, Ajle,kvæg 6 3, Dybstrøelse,kvæg 3,6 30, Svin Svinegylle 1,3,4,6,28 5, Staldgødning,svin 6 23, Ajle,svin 6 2, Gyllefibre,svin 3 28, Andre!husdyr Minkgylle 5,6 6, Staldgødning,mink 2,6 12, Dybstrøelse,fjerkræ 5,6 42, Fjerkrægylle 6,28 12, Staldgødning,fjerkræ 2 42, Hestegødning 2 30, Græs Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
22 Tilførte!råstoffer Materiale!1!Basistabel!+!Råvarer Gns.!afstand!til! leverandør Kvælstof! konc. Fosfor! konc. Modtage+ gebyr Råstofpris km kgn/ton kgp/ton kr./ton kr./ton Husdyrgødning Kvæggylle 5,4 5,2 0,9 0 0 Svinegylle 5,4 5,0 2,3 0 0 Minkgylle 0 5,9 1,4 0 0 Dybstrøelse,kvæg 0 10,2 3,2 0 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 22,0 3,5 0 0,0 0 0,0 0 0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald 10 4,8 0,5 0 0 Sort.husholdningsaffald 0 5,0 1,0 0 0 Brugerdefineret 0 3,0 1,0 0 0,0 0 0,0 0 0 Energiafgrøder Majs 0 3,6 0, Roer 5,4 1,8 0, Græs 0 4,8 0, ,0 0 0,0 0 0 Vægtetgennemsnit 5,4 4,4 1,1 0,0 43,9 Reference!værdier!+!restprodukter!og!energiafgrøder Materiale Referencer Tørstof+ indhold TS(% Organisk! tørstof ots(% Biogas+ Biogas+ udbytte udbytte m 3 CH 4 /ton ots m 3 CH 4 /ton Slam Spildevandsslam,primær 32,5 4, Spildevandsslam,biologisk,forafvandet 32,5 5, Flotationsslam,fedtudskiller1,2 20, Slagteriaffald!o.!lign. Mave/tarmindhold,kvæg 1 14, Mave/tarmindhold,svin 1 13, Fedt 2 90, Fiskeriaffald,fiskeriafrens 2 42, Fiskeriaffald,slam/olie 33 10, Andre!restprodukter Grødeskær/parkaffald 14 27, Sort.husholdningsaffald 2,5,21 30, Mejerirest,valle 1 5, Bryggerirest,mask 1,33 20, Friturefedt 2 90, Energiafgrøder Majs 1,2,5,23,24,25 33, Roer 1,2,24 20, Græs 5,22,24 33, Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
23 !2!Gasproduktion!og!egetforbrug Gasproduktion Materiale Mængde!tilført Biogas+udbytte Gasproduktion ton/år m 3 CH 4 /ton m 3 CH 4 /år Husdyrgødning Kvæggylle , Svinegylle , Minkgylle 0 17,1 0 Dybstrøelse,kvæg 0 57,6 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 78,8 0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald , Sort.husholdningsaffald 0 90,3 0 Brugerdefineret 0 85,2 0 Energiafgrøder Majs 0 112,7 0 Roer , Græs 0 91,2 0 Total/vægtetgns , Metanindholdibiogas(% 65 Gasproduktionomregnettilm 3 biogas/år Gasproduktionomregnettilm 3 biogas/h Gasproduktionomregnettilkgbiogas/år Bruttoeffekt ØvrebrændværdiZmetan (MJ/m 3 39,8 (KWh/m 3 11,1 Bruttoenergiproduktion(MWh/år Bruttoenergiproduktion(GJ/år Bruttoeffekt(MW 4,52 NedrebrændværdiZmetan (MJ/m 3 35,9 (KWh/m 3 10,0 Bruttoenergiproduktion(MWh/år Bruttoenergiproduktion(GJ/år Bruttoeffekt(MW 4,08 Egetforbrug!+!gasanlæg Elforbrug(kWh/tonbiomasse 6 Elforbrug(MWh/år 693 Varmeforbrug(kWh/tonbiomasse 34 Varmeforbrug(MWh/år 3927 Kilde:7 Notetilegetforbrug:Ivissenyeretyperanlægrecirkuleresnogetafvarmeenergienfra udrådnetmateriale.idisseanlægeregetforbrugafvarmemarkantlavere. Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
24 !2!Gasproduktion!og!egetforbrug Egetforbrug!+!opgraderingsanlæg Elforbrugtilopgradering(kWh/m 3 biogas 0,5 Elforbrugtilopgradering(MWh/år 2756 Elforbrugtilkomprimering(MWh/år 1458 Note1:Forbrugettilopgraderingvariereriforholdtilanvendtteknologi. Note2:Såfremtgassenanvendestiltransportformål,skaldenkomprimerestilca.200 bar.vedsalgtilnaturgasnettet,erdennekomprimeringikkenødvendig. Note3:Overskudsvarmefraopgraderingkananvendestilprocesenergi Kilder:7og8 Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
25 !3!Energiproduktion Eksempel!1!+!Kraftvarme Motoranlæg: Elvirkningsgrad(% Varmevirkningsgrad(% Tab(% 42,5 49,5 8,0 Kilde:7(gasmotorermellem1Z10MW Bruttoeffekt(MW Bruttoeffekt(MW Elproduktion(MW Elproduktion(MWh/år (øvrebrændværdi 4,52 (nedrebrændværdi 4,08 1, Varmeproduktion(MW 2,02 Varmeproduktion(MWh/år VarmeproduktionZnetto(MWh/år* *:Hvisbiogasanlæggetsvarmeforbrugdækkesafmotoren Eksempel!2!+!Opgradering!til!naturgas Andelafenergitilopgradering,derkangenindvindesogtilføresgasanlægtil procesenergi(kilde:9 (% 40 Procesenergifraopgradering (MWh/år Gasforbrugtilprocesenergi (MWh/år Note:Ieksempletregnesdermed,atgasanlæggets egetforbrugafvarmedækkesafbiogas. (m 3 CH 4 /år Metantab(% 1,5 Note:VedopgraderingfjernesCO2fragassen.Detteskertypiskefterat gassensrensesforfugt,partikler,svovlbrinteogammoniak(kilde:7. Afhængigafteknologi,tabesmetan.Kemiskkatalysekanreducereemissionaf metantilomgivelsernetil0,1z0,2% NedrebrændværdiZnaturgas (MJ/m 3 39,5 (KWh/m 3 11,0 Kilde:10 Omregningsfaktor(Naturgasækv./metan Nettogasproduktion (m 3 CH 4 /år ,10 (m 3 naturgasækv./år Note:Foratopnåsammebrændværdisomnaturgas,kandenopgraderede biogastilsættespropan.dererhergjortdenforudsætning,atgassensælges udenpropantilsætning. Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
26 !4!Transport Transport!af!råstoffer!til!anlægget Gns.!afstand!til! Materiale Mængde!tilført leverandør Transport!i!alt ton/år km tonkm/år Husdyrgødning Kvæggylle , Svinegylle , Minkgylle 0 0,0 0 Dybstrøelse,kvæg 0 0,0 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 0,0 0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald , Sort.husholdningsaffald 0 0,0 0 Energiafgrøder Majs 0 0,0 0 Roer , Græs 0 0,0 0 Total/vægtetgns , Transport!af!restprodukt!fra!anlægget Gennemsnitligafstandtilaftagerafrestprodukt(km Produktionafrestprodukt(ton/år Transportafrestproduktfraanlægget(tonkm/år 5, Note:Produktionafrestprodukterudregnetmedden forudsætning,atderikketilføresellerfraføresvæsentlige mængderaffxvandtil/fraprocessen.mængdenafrestprodukt erdermedligmængdeafråstofferfratrukketgasproduktion. Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
27 !5!Økonomi Anlægsomkostninger Biogasfællesanlæginkl.grund,jordarbejder,montageogrådgivning,tanke, reaktorerosv.,menudengasmotor,opgraderingsanlægogkøretøjer. 1000kr Kilde:7 Omregnetfra2008taltil2012:omregningsfaktor 1,0653 Gasmotoranlæg: 1000kr Opgraderingsanlæg: 1000kr Kilder:7og11 Transportmateriel Kilde: kr Driftsomkostninger Driftogvedligeholdafbiogasanlæginkl.lønudgifter,energiforbrugtilgasanlæg, vedligeholdafanlægsdele,administrationmm.,menudentransportafråvarer, købafråvarer,finansieringsudgifter,energiforbrugtilopgraderingsamt reinvesteringer.kilder:7og kr./år Reinvesteringer:reinvesteringerdefinereshersomudskiftning/renoveringaf anlægsdeleudoveralm.vedligeholdelseogudskiftningafsliddele.kilder:7og kr./år 311 Metanafgift: Kilder:26,27 kr./gj 1,1 1000kr./år 141 NO x afgift(motor: Kilde:26 kr./gj kr./år 643 NO x afgift(andet: kr./gj 1,3 1000kr./år 167 Transportafråvarerogrestprodukt kr./tonkm 2,66 Kilde:7 1000kr./år Købafenergiafgrødermm. 1000kr./år Elpris: Kilde:27(gennemsnitforhhv.storeogsmåvirksomheder kr./kwh 0,771 Elkøbtilopgradering: 1000kr./år Eksempel!1!+!Kraftvarme Anlægsudgifter 1000kr Driftsudgifter 1000kr./år Salgsprisforel: kr./mwh 1150 Salgsprisforvarme: kr./mwh 300 Andelafvarme,derkanafsættes % 100 Kilder:13og14 IndtægtZelsalg IndtægtZvarmesalg IndtægtZmodtagegebyrer 1000kr./år kr./år kr./år 0 Indtægterialt 1000kr./år Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
28 !5!Økonomi Eksempel!2!+!Opgradering!til!naturgas Anlægsudgifter 1000kr Driftsudgifter 1000kr./år Salgsprisforopgraderetgas kr./m 3 n.gasækv. 7,44 IndtægtZgassalg IndtægtZmodtagegebyrer 1000kr./år kr./år 0 Tilskudprocesvarme kr./gj 75 kr./mwh 270 IndtægtZprocesvarme 1000kr./år 763 kilde:13 Indtægterialt 1000kr./år Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
29 !6!Drivhusgasser Emissionsfaktorer Elforbrug(gns.el Elforbrug(elfrakulkraft Fjernvarme(blandetforsyning Naturgas Fyringsolie Transport Kunstgødning(NZsubstitution Kunstgødning(PZsubstitution tonco 2 ækv./mwh 0,48 tonco 2 ækv./mwh 0,81 tonco 2 ækv./mwh 0,09 tonco 2 ækv./mwh 0,21 tonco 2 ækv./mwh 0,27 kgco 2 ækv./tonkm 0,35 kgco 2 ækv./kgn 7,03 kgco 2 ækv./kgp 0,46 Kilder:15,16,17,18og31 CO 2 reduktionzbiogasbehandlingafkvæggylle CO 2 reduktionzbiogasbehandlingafsvinegylle (Danskegennemsnitstal Kilde:19 kgco 2 ækv./tonrågylle 15,12 kgco 2 ækv./tonrågylle 22,37 CO 2!reduktion!+!elproduktion!(ved!kraftvarme Elsalgtilnettet MWh/år CO 2 reduktion(gns.el CO 2 reduktion(elfrakulkraft CO 2!reduktion!+!varmeproduktion!(ved!kraftvarme Andelafvarme,derkanafsættes Varmesalgtilfjernvarmenet tonco 2 ækv./år tonco 2 ækv./år % 100 MWh/år CO 2 reduktion(udvidelseaffv.forsyning CO 2 reduktion(blandetforsyning CO 2 reduktion(halmo.lign. tonco 2 ækv./år tonco 2 ækv./år tonco 2 ækv./år 0 Note:Vedudvidelseaffv.forsyningerdergjortdenforudsætning,atproduceretvarmefortrænger50% CO 2!reduktion!+!naturgasproduktion!(ved!opgradering Nettogasproduktion m 3 naturgasækv./år MWh/år CO 2 reduktion tonco 2 ækv./år CO 2!udledning!+!egetforbrug!af!el ElforbrugZgasanlæg ElforbrugZopgraderingsanlæg CO 2 udledning(vedkraftvarme CO 2 udledning(vedopgradering MWh/år 693 MWh/år 2756 tonco 2 ækv./år 333 tonco 2 ækv./år Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
30 !6!Drivhusgasser CO 2!udledning!+!transport Samlettransportafråstofferogrestprodukt tonkm CO 2 udledning tonco 2 ækv./år 207 CO 2!reduktion!+!erstatning!af!kunstgødning Materiale Mængde!tilført Kvælstof!konc. Fosfor!konc. Erstatter! kunstgødning ton/år kgn/ton kgp/ton 1=ja,0=nej Husdyrgødning Kvæggylle ,2 0,9 0 Svinegylle ,0 2,3 0 Minkgylle 0 5,9 1,4 0 Dybstrøelse,kvæg 0 10,2 3,2 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 22,0 3,5 0,0 0,0 0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald 500 4,8 0,5 1 Sort.husholdningsaffald 0 5,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0 Energiafgrøder Majs 0 3,6 0,7 0 Roer ,8 0,3 0 Græs 0 4,8 0,5 0,0 0,0 0 Total/vægtetgns ,4 1,1 Kvælstofsubstitution kgn/år CO 2 reduktion(nsubstitution tonco 2 ækv./år 17 Fosforsubstitution kgp/år 250 CO 2 reduktion(psubstitution tonco 2 ækv./år 0 TotalCO 2 reduktion 17 Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
31 !6!Drivhusgasser CO 2!reduktion!+!afgasning!af!biomasse Materiale Mængde!tilført CO 2!reduktion!ved!afgasning ton/år kgco 2 ækv./ton tco 2 ækv./år Husdyrgødning Kvæggylle ,1 915 Svinegylle ,4 615 Minkgylle 0 0,0 0 Dybstrøelse,kvæg 0 0,0 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 0,0 0 Restprodukter 0 Grødeskær/parkaffald 500 0,0 0 Sort.husholdningsaffald 0 0,0 0 Energiafgrøder Majs 0 0,0 0 Roer ,0 0 Græs 0 0,0 0 Total Miljøvurdering!+!drivhusgasser Kraftvarme! Årsag (min. Kraftvarme! (max. tonco 2 ækv./år Opgradering Elproduktion Varmeproduktion Naturgasproduktion Erstatningafkunstgødning Afgasningafbiomasse Biogasanlæggetselforbrug Z333 Z333 Z1.656 Transportafbiomasse Z207 Z207 Z207 Nettoreduktion Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
32 !7!Nøgletal Enhed Kraftvarme Opgradering!til! naturgas Materialer!+!produktion Biomassebehandlet ton/år Tørstofindholdibiomasse % 10,0 10,0 Biogasproduktion m 3 CH 4 /ton 31,0 31,0 m 3 CH 4 /år m 3 biogas/år Anlæggetsbruttoeffekt MW 4,52 4,52 Elproduktion MWh/år Varmeproduktion(netto MWh/år Naturgasproduktion(netto m 3 naturgasækv./år Økonomi Anlægsomkostninger 1000kr Evt.anlægstilskud(30% 1000kr Driftsomkostninger 1000kr./år Indtægter 1000kr./år Miljø Reduktionafdrivhusgasser(min. tonco 2 ækv./år Reduktionafdrivhusgasser(max. tonco 2 ækv./år Z Øgetrecirkulationafnæringsstoffer kgn/år kgp/år Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
33 Referencer 1 DieterDeublein&AngelikaSteinhauser,2008:BiogasfromWaste andrenewableresources:anintroduction.wileyzvchverlag GmbH&Co.KGaA 2 MyCarlsson&MartinaUldal,2009:Substrathandbokför biogasproduktion.rapportudarbejdetforsvenskgastekniskt CenterAB ult/files/imagearchive/pdf/substrat handbokzfoerzbiogasproduktion.pdf 3 KurtHjortZGregersen,2011:Tørstofindholdetsbetydningfor økonomien.agrotech /Biogas/Filer/pl_11_548_b2.pdf 4 ThorkildBirkmose,2011:Kvalitetafgylle,dertilføres biogasanlægget.videncentretforlandbrug /Biogas/Filer/pl_11_548_b1.pdf 5 PeterJacobJørgensen,PlanEnergi,2009:BiogasZgrønenergi. Proces,Anlæg,Energiforsyning,Miljø.Det ontakt/besog_djf/oevelsesvejlednin JordbrugsvidenskabeligeFakultet,AarhusUniversitet g_og_baggrundsmateriale/biogas_z _Groen_Energi_2009_AU.pdf 6 HanneDamgaardPoulsen(ed.:Normtalforhusdyrgødning BS/Normtal_2010.pdf 7 Energistyrelsen,2010:TechnologyDataforEnergyPlants oghandel%20z %20publikationer/2010/Technology _data_for_energy_plants.pdf 8 DanskGastekniskCenter,2009:Biogastilnettet,projektrapport pporter/data/09/biogas_til_nettet.pd f 9 TorbenK.Jensen,2009:Opgraderingafbiogastilnaturgaskvalitet. Gastekniknr.4,2009 tikler/pdf_09/tkj_opgrad_biogas.pdf 10 Energinet.dk.Gennemsnitliggaskvalitet,årsgennemsnitfor azogzkvalitet/gaskvalitet/sider/visz gaskvalitet.aspx?visning=aarsgennem snit 11 InternationalEnergyAgency,2010:IEAETSAPTechnology TechnologyBriefE04ZMay FødevareøkonomiskInstitut,2002.Rapportnr.136: Samfundsøkonomiskeanalyserafbiogasfællesanlæg 13 Folketinget,2012:ForslagtilLovomændringaflovomfremmeaf vedvarendeenergi,lovomelforsyning,lovomnaturgasforsyning oglovomenerginet.dk.vedtagetved3.behandlingden8.juni SolrødKommune,2010:Udnyttelseaftangogrestproduktertil produktionafbiogas,fase1zforundersøgelse.projektrapport TechDS/PDF/E04ZCHPZGSZ gct_adfinal.pdf er/rapporter/~/media/migration%2 0folder/upload/foi/docs/publikation er/rapporter/nummererede%20rapp orter/130z139/136.pdf.ashx pdf/samling/20111/lovforslag/l182 /20111_L182_som_vedtaget.pdf doc.asp?id= &type=do c&pdf=true 15 Energinet.dk:GenerelDeklaration, MILJOE/Miljoedeklarationer/TilZ elhandlere/sider/generelz deklaration.aspx 16 DanskGastekniskCenter,2005:NaturgasZEnergiogMiljø ochurer/enermilbroch.pdf Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
34 17 Wood&Cowie,2004:AReviewofGreenhouseGasEmission FactorsforFertiliserProduction 18 Transportministreriet,2010:Værdisætningaftransportens eksterneomkostninger.rapport. task38.org/publications/ghg_emissi on_fertilizer%20production_july200 4.pdf Publication/2010/Rapport%20om% 20værdisætning%20af%20transport ens%20eksterne%20omkostninger.a shx 19 Nielsen,O.ZK.,Mikkelsen,M.H.,Hoffmann,L.,Gyldenkærne,S., Winther,M.,Nielsen,M.,Fauser,P.,Thomsen,M.,Plejdrup,M.S., Albrektsen,R.,Hjelgaard,K.,Bruun,H.G.,JohannZsen,V.K.,NordZ Larsen,T.,BastrupZBirk,A.,Vesterdal,L.,Møller,I.S.,Rasmussen,E., Arfaoui,K.,Baunbæk,L.&Hansen,M.G.2011:Denmark snational InventoryReport2011ZEmissionInventories1990Z2009Z SubmittedundertheUnitedNationsFrameworkConventionon ClimateChangeandtheKyotoProtocol.NationalEnvironmental ResearchInstitute,AarhusUniversity,Denmark.1199pp Energistyrelsen,2011:Forudsætningerforsamfundsøkonomiske analyserpåenergiområdet 21 Miljøstyrelsen,1999:Miljøprojektnr443ZCadmium,DEHPog NPEikildesorteret,forbehandletogafgassetdagrenovation 22 HenrikB.Møller,AlastairJamesWard,SebastianoFalconiogPeter Mejnertsen,2011:Produktionafbiogasfrahusdyrgødningog afgrøderiøkologisklandbrug.internrapportnr.105.aarhus Universitet 23 Landbosyd:EtableringafbiogasanlægiSønderborgKommune. Projektrapport 24 SørenUgiltLarsen,2010:Energiafgrødertilbiogasproduktion. Præsentationvedseminarombiomassetilbiogas.Agrotech DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger /beregningsforudsatninger/documen ts/forudsætninger%20for%20samfu ndsøkonomiske%20analyser%20på %20energiområdet% pdf /fremvis.pl?vaerkid=1949&reprid=0 &filid=0&iarkiv=1 djfpdf/ir_105_55774_internet.pdf /files/arrangement/seminarzomz biomasseztilz biogas/energiafgroedertilbiogasprod uktionvedsoerenugiltlarsen.pdf 25 Videncentretforlandbrug,2010:ProduktionsøkonomiZPlanteavl omi/produktionsoekonomi/planteavl /Filer/pl_Produktionsoekonomi_201 0_net_samlet.pdf 26 Energistyrelsen,2011:Notat:Biogas svarpådiversespørgsmål frasf DK/Politik/forhandlinger11/Docume nts/biogas%20z %20svar%20på%20diverse%20spør gsmål.pdf 27 Energistyrelsen,2012:Elprisstatistikfor isstatistik/ Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
35 28 Steffen,R.,Szolar,O.&Braun,R.1998:Feedstocksforanaerobic digestion.universityofagriculturalsciencesvienna.raport 29 Skatteministeriet,2010.LOVnr722af25/06/2010:Lovom ændringaflovomafgiftafelektricitet,lovomkuldioxidafgiftaf visseenergiprodukterogforskelligeandrelove 30 Skateministeriet2012.Kvælstofafgiftsloven:TabeloverSatserog beløbsgrænser.setpå 31 VEKS,2012:Miljødekleration2011forfjernvarmei Hovedstadsområdet. ms/r0710.aspx?id= er_og_beloeb/8187.html ødeklaration/~/media/veks/files/p ublications/miljødeklaration%20for % ashx 32 HerningRenseanlæg,informationsmateriale ll/controls/rich%20text%20editor/ ~/media/dokumenter/borger/tekni k%20og%20forsyning/renseanlaeg/ TEK%20MJO%20RENSEANLÆG%20 Renseanlag_rundvisning_Dansk_versi on%20%2021%2001%202005%201 1%2027%2021%20%20pdf/Rensea nlag_rundvisning_dansk_version%20 %2021%2001%202005%2011%202 7%2021%20%20pdf.ashx 33 Miljøstyrelsen,1998:Organiskerestprodukteriindustrien. Miljøprojektnr Gebauer,R.,2003:Mesophilicanaerobictreatmentofsludgefrom salinefishfarmeffluentswithbiogasproduction.bioresource Technology,93,2,155Z167 ramme/frame.asp? 7909Z131Z8/html/default.htm Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx
BIOGASANLÆG)I)VORDINGBORG(KOMMUNE!
BIOGASANLÆG)I)VORDINGBORG(KOMMUNE! Vurdering)af)muligheder)for)udbygning)af)biogasproduktion) * Samarbejdsprojekt*mellem*Energiklyngecenter*Sjælland,*Vordingborg*Kommune* og*roskilde*universitet.* Af*Anders*M.*Fredenslund*&*Tyge*Kjær,*Roskilde*Universitet,*juni*2012*
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014
Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,
Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas
university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:
BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG: ETABLERING AF BIOGAS- OG KRAFTVARMEANLÆG I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
Til Fjernvarme Fyn A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2013 FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG: ETABLERING AF BIOGAS- OG KRAFTVARMEANLÆG I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG: ETABLERING AF
Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Samfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Bioenergi Konference. 27. april 2010
Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN [email protected] DAGSORDEN Hvad Hvorfor Hvordan Værktøj Baggrund Præsentation af værktøj Testeksempel CO 2 beregning Spørgsmål HVAD Er bæredygtighedscertificering
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, [email protected] Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt
Til: Att.: Norddjurs Kommune Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.
Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret
Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer
Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?
Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig
Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) 96 82 04 00 Fax (+45) 98 39 24 98 E-mail: [email protected] Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport
Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.
Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas
Energikataloget: Beregninger af produktionspriser
Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Solvarme, store anlæg Anlæg fra 1996 Nyt anlæg Anlæggets kapacitet Min. pris Max. pris Min. pris Max. pris Kapacitet (m2) 8038 8038 1) 10.000 10.000 1)
Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K [email protected] www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Oversigt over støtteregler mv. for biogas
NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi.
Ti byrådet i Syddjurs Kommune Att.: direktør Poul Møller D. 28. januar 2011 Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi. Indledning
Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech
Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs
STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.
Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING
Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Det danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Biogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
remtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - [email protected] Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning
7. januar 2011 Lars Baadstorp [email protected] Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser
Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Energi I det følgende er kort beskrevet de anvendte forudsætninger for de miljømæssige og samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med
Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Biogasutvecklingen i Danmark
Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE
Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Restprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Biogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening
Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,
Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2
Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214
Anklægskoncepter og råvaresammensætning
2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre
Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning
Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på
Grønt lys for biogas
Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet
Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet Salling som eksempel Udarbejdet for Naturgas Midt-Nord PlanEnergi, Januar 29 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG RESUMÉ
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
National strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S
Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation
Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.
Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning
Halm og roetoppe en god madpakke til biogas
Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Økonomiseminar 11. December 2017 Kurt Hjort-Gregersen Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget. Projektet er støttet
Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
