Pudsebånd. Værktøjer. Rigtig anvendelse af slibematerialer Ved rigtig anvendelse af slibematerialer kan der opnås følgende:

Transkript

1 Pudsebånd Formål Pudsning af såvel massive som finerede emner har til formål at forberede den efterfølgende overfladebehandling. For ædle træsorters vedkommende tillige at få strukturens skjulte skønhed frem. Godt pudset er halvt poleret er stadig - om ikke endnu mere - aktuelt i dag. Moderne maskiner Brugen af de moderne hjælpemidler som båndpudser, valsepudser, kontaktpudser m.fl. har desværre bevirket, at man ofte er ved at glemme betydningen af disse ord. Når man ved, at overfladebehandlingens udseende på et møbel eller lignende for en stor del afhænger af pudsningens kvalitet, må man indrømme, at det at spare på pudsningen er dårlig økonomi. Valg af pudsebånd Derfor bør man, når der skal købes pudsebånd, være opmærksom på, at det betaler sig at købe virkelige kvalitetsbånd, der kan opfylde kravene om en hurtig og effektiv kvalitetspudsning. Hurtig pudsning En hurtig pudsning er langt fra et tilstrækkeligt bevis på, at pudsebåndet er godt. Det har ofte vist sig, at en hurtig pudsning, som et bånd kan præstere, allerede efter kort tids forløb kan forsvinde som følge af slibekornenes hurtige afstumpning. Derved bliver pudsningen langsommere og kvaliteten dårligere. Hvis man derimod bruger et kvalitetsbånd, vil hurtigheden og effektiviteten holde sig længere og kun aftage langsomt - alt efter det materiale, der bliver pudset. Kendskab Det vil for den enkelte være svært, dersom han ikke beskæftiger sig med pudsning til hverdag, at følge med i de nye slibematerialer, der findes på markedet i dag. Det er absolut nødvendigt, at man har et grundigt kendskab til de vigtigste af dem og deres anvendelse. Rigtig anvendelse af slibematerialer Ved rigtig anvendelse af slibematerialer kan der opnås følgende: Mindre arbejdsomkostninger pr. emne Større produktion Mindre slibematerialeforbrug Mindre forbrug af lakker En 1. klasses finish - samt en række mindre iøjnefaldende besparelser Slibekorn De syntetisk fremstillede slibemidler aluminiumoxid og siliciumcarbid har i kraft af deres overlegne egenskaber efterhånden trængt de naturlige produkter, smergel og granat, helt ud. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 52 af 59

2 Der skelnes mellem to hovedtyper af korn: Naturlige korn eller mineraler Syntetiske korn eller mineraler Af de første anvendes i dag kun en type: Flint. Af syntetiske materialer findes to typer: Aluminiumoxid (korund) Siliciumcarbid (karborundum) Flint Flint er som tidligere nævnt et naturprodukt, der udelukkende anvendes til håndslibepapir. Da flinten er meget uensartet i sin struktur, vil den som følge heraf også give en meget uensartet pudsning, samtidig med at flintkornenes vedhæftningsevne til papiret er ret begrænset ved kraftig slibepåvirkning. Anvendes ikke til maskinel pudsning. Aluminiumoxid AL 2 O 3 (korund) er et syntetisk fremstillet produkt, der er fremkommet ved sammensmeltning af mineralet bauxit og kul i ovne op til en varmetemperatur på 2000º C. Slibekornene fremkommer ved knusning af den stivnede masse og har en meget høj renhedsgrad, 93-97% ren aluminiumoxid. Aluminiumoxidkornene har den meget store fordel, at de alle er lige hårde og lige seje og derfor har en ensartet reaktion under slibningen. Det er indholdet af aluminiumoxid, der er bestemmende for kvaliteten af slibebåndet. Ved hjælp af indholdet af aluminiumoxid kan der fremstilles slibebånd til ethvert formål og ønske - desto højere indhold af aluminiumoxid, desto skarpere og mere sprød bliver materialet. Det forekommer i forskellige hårdhedsgrader og med forskellig kornform. Den brune aluminiumoxid er den sejeste, hvad der gør den næsten enerådende til slibning af stål og metaller. Den hvide aluminiumoxid (ædelkorund) retter sig på grund af sin skarphed især mod træsektoren. På grund af bindemidlernes ofte kraftige farve kan det være vanskeligt at afgøre, med hvilken af de to typer et slibemateriale er fremstillet. Siliciumcarbid SIC Også kaldet karborundum. Er ligesom aluminiumoxid kunstigt fremstillet. Det er en blanding af koks og kiselsand. Herved fremkommer mangefarvede, hårde og meget skarpe krystaller bestående af kisel og kul i kemisk blanding. Efter at den sammensmeltede masse er blevet knust, udvaskes det i svovlsyre, derefter i natronlud og til sidst i vand. På den måde fjernes alle urenheder. Siliciumcarbiden er det hårdeste slibemateriale, man har til belægning af slibebånd. Dens hårdhed er 9,6-9,8 efter den mohskeskala, der går til 10, og til sammenligning kan nævnes, at diamant har en hårdhedsgrad på 10,0 Moh. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 53 af 59

3 Siliciumcarbiden har en struktur, der er meget spids, og beholder sin specielle skarpe slibeevne meget længe. Siliciumcarbid anvendes hovedsagelig til slibning af kunststoffer og lakker. Dens farve er oprindelig blåsort, men findes også med zinkstearatbelægning - det som vi kendetegner som lakslibepapir til tørslibning (tapetpapiret). Hårdhed De enkelte slibematerialer er målt i hårdhedsgrad efter en Moh-skala, der går til 10. Den nedenstående tabel viser de enkelte slibematerialers hårdhed. Fig. 3 Belægning Der skelnes mellem to former for belægninger af de forskellige slibematerialer. Tæt belægning - 100% Spredt belægning - under 100% Flint 6,0-7, Aluminiumoxid 9,4 Siliciumcarbid 9,6-9,8 Ved tæt belægning på 100% har man den fordel, at der er meget slibemateriale at arbejde med. Umiddelbart skulle man tro, at det var den store fordel til pudsning af træ. Det er det også, hvis træet ikke indeholder harpiks eller æteriske olier. Gør det det, er det til stor ulempe at bruge bånd med tæt belægning. Derved vil pudsestøvet sætte sig i slibematerialet og være med til at nedsætte dets slibeevne, og den fulde udnyttelse af pudsebåndet vil ikke kunne finde sted. Spredt belægning vil sige at belægning af båndet er under 100%. Der findes bånd inden for denne kategori til alle former for afslibning, f.eks. 30% belægning beregnet for afslibning af gulvfernis. Til pudsning af træ med indhold af harpiks eller æteriske olier er det en fordel at bruge bånd med en belægning på ca %. Spredt belagte, åbne bånd anvendes i industrien til pudsning af træ samt til slibning af lakker og kunststoffer (dog vil åbne bånd altid give en ringere finish end tætte bånd). Ved pudsning af træsorter med indhold af harpiks og æteriske olier kan de mættede bånd bruges til pudsning af bøgetræ, da det har en rensende effekt. Endvidere kan man bruge et plasticrør og føre hen over båndet - det vil kunne gøre samme virkning. Kornstørrelser Ved finheder forstår man den kornstørrelse, der anvendes, og som er bestemt af antallet af masker pr. kvadrattomme i de sigter, som sorterer slibekornene. F.eks. betyder kornstørrelse 100, at man pr. engelsk kvadrattomme, har 100 masker på hver led, og kornstørrelsen, der her går igennem, men ikke kan passere de næste masker på 120, vil være 0,26 mm = 1/100 af en tomme. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 54 af 59

4 Kornstørrelserne kan opdeles i fem grupper: Værktøjer Anvendelse Korn nr. Meget grove slibninger Grove slibninger Første slibning Fin slibning Meget fin slibning Fig. 4 FEPA De store krav, der stilles til finish i dag, har medført, at kornstørrelsessorteringen er efter nye FEPA-normer, som kendetegner mærkning af slibebånd med et P foran kornstørrelsen, f.eks. P 100. Et for stort forbrug af bredbånd skyldes næsten udelukkende overophedning af båndene på grund af for store belastninger. Nøjagtig ligesom en fintandet rundsav inden for et bestemt tidsrum kun kan fjerne så meget materiale, som kan optages i hullerne i tandrækken, således kan også et bredbånd inden et bestemt tidsrum kun fjerne så meget materiale, som svarer til kornstørrelsen. Da kontaktvalsen som følge af sin elastiske gummibelægning kan give efter, bliver det ofte fejlagtigt antaget, at faktorerne "spåndybde" Og "gennemløbshastighed" (tilspænding) ingen rolle spiller. Ved korrekt valg af kornstørrelse og gennemløbshastighed sætter slibestøvet sig ikke fast i bredbåndet, men forbliver løst og kan let afsuges. Ved anvendelse af en for fin kornstørrelse eller et for hurtigt gennemløb i forhold til såvel den indstillede spåndybde som emnets hårdhed lader den ønskede materialemængde sig ikke fjerne. Dette bevirker, at bredbåndet på grund af den store belastning bliver hurtigere ophedet, og ved yderligere tryk bliver resultatet en betydelig nedsættelse af slibeevnen. Som følge af det større slibetryk udsættes slibematerialet og emnet for en forøget berøringstid, hvorved slibestøvet, som derved presses ind i bredbåndet, gnider mod emnet og udvikler en betydelig friktionsvarme, således at brandspor kan opstå såvel på bredbåndet som på emnet. På grund af varmen sætter det forbrændte slibestøv sig efter kort tid fast i båndet, hvorved dette bredbånd bliver ubrugeligt før tiden. Som tommelfingerregel kan man udelade hveranden kornstørrelse i finhedsrækkefølgen fra grovslibning til finslibning. F.eks. 50/80 eller 60/100. Udeladelsen af 2 kornstørrelser danner den yderste forsvarlige grænse 50/100 eller 60/120. Rygmaterialer Rygmateriale eller bagsiden for hæftning af slibematerialer deles op således: Papir Lærred Kombination af papir og lærred Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 55 af 59

5 Papirryg Det materiale, som bruges til papir, er det bedste, man kan opdrive. Papirets kvalitet kontrolleres meget nøje, både hvad angår trækstyrke, limopsugningsevne, bøjelighed, sprødhed osv. Det fremstilles enten af ren kraftcellulose eller manillafibre. Det er indholdet af manillafibre i g/m 2, der er bestemmende for dets kvalitet. Type Vægt g/m 2 Anvendelse Kaldes også A 70 Lettere håndslibning Finish-papir og slibning med håndslibemaskine C 120 Tungere håndslibning Carbinet-papir og slibning med håndslibemaskiner D 180 samt båndpudsere E 230 Maskinel slibning med Båndpapir bånd valse- og rundelslibmaskine Fig. 5 Lærredsryg Til lærreds styrke og smidighed stilles der meget store krav. Normalt anvendes to forskellige slibelærreder, betegnet med bogstaverne J og X. J-lærred er fleksibelt - X-lærred er stift. J-lærred findes i flere typer af fleksibilitet, og anvendes primært til profilpudsning - X-lærred anvendes til planpudsning. Lærredsbånd bruges, hvor der stilles store krav til bagsiden - især i maskiner som f.eks. skuffepudsere, hvor der er en ret stor friktionsmodstand. Kombination Sammensætningen af papir og lærred anvendes til særlig robuste slibninger med meget grove kornstørrelser. Når det benyttes i træindustrien, er det hovedsagelig til gulvafslibninger, kraftig tanning og på første valse på valsepudser og kontaktpudsere samt til slibning af spånplader. De leveres fortrinsvis i grove kornstørrelser og med åben belægning. Bindemidler For binding af slibematerialerne til bagsiden sker det i to lag lim. Et bånd er opbygget med slibemiddel, rygmateriale og bindemiddel. De forskellige bestanddele kan hver især give forskellige egenskaber og sammen kombineres på forskellig måde for at passe til forskellige typer af slibeoperationer. I dag benyttes forskellige kombinationer. Hudlim (kun til håndpapir). Kunstharpikslim over hudlim. Kunstharpiks over kunstharpiks. En speciel kunstharpiks i begge lag på en vandfast bagside, som gør det muligt at slibe med vand eller andre væsker. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 56 af 59

6 Kravene til slibematerialernes holdbarhed og evne til hurtigt arbejde er blevet så store, at de almindelige limbundne bånd ikke produceres mere. Kunstharpiksbundne bånd bevirker først og fremmest, at slibematerialet sliber koldere. Det absorberer betydelige dele af den friktionsvarme, som kan opstå på forsiden af båndet ved kontakt med det emne, man sliber. Og mindre varme betyder bedre slibning. Slibematerialet er meget robust og arbejder hurtigt og effektivt. Slibetrykket kan reduceres betydeligt og give den bedste slibning ved mindst mulig fysisk arbejdsindsats. En eventuel svidning af træet er således ikke et problem med kunstharpiksbundne bånd. Grafitstift Ved brug af en grafitstift til smøring af båndets bagside vil man kunne nedsætte friktionen betydeligt, og det er meget lidt, der skal bruges - kun hver gang man skifter til nyt bånd. Grafitstiften er at foretrække frem for paraffin, som har så lavt et smeltepunkt, at det kan give skridning i båndet. Zinkstearat For at opnå en koldere slibning anvendes i visse tilfælde slibebånd belagt med zinkstearat, f.eks. til lakslibning og slibning af hårde træsorter, der let svides. For yderligere køling af båndene kan der på maskinen enten være eller monteres luftblæsning, der foruden at rense båndene også har en kølende virkning. Lakslibning For slibning af lakker gælder, at der anvendes siliciumbelagte bånd med åben belægning, så slibestøvet ikke sætter sig i båndet. Hvis lakslibningen bevirker, at det sætter sig i båndet, må årsagen søges andet steds, f.eks. at lakken har været tørret under ugunstige forhold, således at fuldstændig tørring af lakken ikke er opnået. Lakslibningsbåndene kan mellem slibekornene være belagt med zinkstearat, der bevirker at båndet sliber køligt. Dette bevirker igen, at standtiden bliver længere. Opbevaringsbånd Når der forlanges en høj kvalitet af pudsebånd, må man være klar over, at opbevaringen af dem ligeledes er af stor betydning. Lokalet, de skal opbevares i, skal helst være nogenlunde ens tempereret hele året igennem ca º C, og den relative luftfugtighed skal ligge på 50-60%. Dette forhindrer limen på båndet i at blive sprød, så den knækker, hvorved belægningen lettere rives af. Ved en forkert ophængning af båndene, f.eks. på et tilfældigt søm eller dyvel, kan de lide overlast, så de knækker i belægningen eller i papirfibrene. De bør ophænges på buede skabeloner for derved at gøre rundingen på båndet større. Langt farligere er udtørring, idet selv meget lave fugtighedsgrader vanskeligt konstateres uden brug af fugtighedsmåler (et hygrometer). Dette er et ret billigt apparat, som burde findes på ethvert lager af slibematerialer og hos enhver større forbruger. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 57 af 59

7 Den farligste årstid er vinterens frostperioder. Udeluften er da meget tør, og når den strømmer ind i opvarmede lokaler, falder dens relative fugtighed endnu mere, og i samme grad stiger dens evne til at udtørre. Det naturlige fugtighedsindhold i slibematerialernes lim, papir og lærred falder da. Medens papir og lærred kan genvinde smidigheden, er dette ikke tilfældet for limens vedkommende. Den bliver hård, og slibeevnen er nedsat. Korrekt opbevaring af bredbånd er meget vigtigt, da det kun er fejlfri bånd, som løber roligt på maskinen, og som giver mulighed for de rette maskinelle justeringer. Bredbåndene kan opbevares i forsendelseskartonerne, indtil de tages i brug. Kartonerne bør dog ligge på en tremmerist eller reol af træ i god afstand fra fugtige betongulve eller -vægge. Det er en fordel og vil lette den senere montering af båndene på maskinen, hvis et antal bånd nogen tid før brugen ophænges i selve sliberummet på en hvælvet tremmerist. Den produktionsbetingede lokalefugtighed skader ikke båndene, hvis denne overalt er ensartet. Bredbånd, som i monteret stand på grund af fugtighed udviser forskel i længden fra den ene kant til den anden, eller som har fortrukket sig bølgeformet, kan eventuelt rettes ud ved gentagne korte og forsigtige igangsætninger af maskinen. Hvis dette ikke lykkes, må båndene udskiftes. Montering af bredbåndene må foretages med den yderste forsigtighed for at undgå beskadigelser af kanterne. Antistatisk Generelt Ud over førnævnte slibekorn og deres opbygning findes der antistatiske slibe-/pudsebånd, der gennem deres fremstilling er medvirkende til, at der ikke opstår statisk elektricitet samt støvansamling på såvel emne som maskine. Endvidere er de medvirkende til, at uforståelige brande ikke opstår. Statisk elektricitet og antistatisk pudsning Under enhver pudsning dannes der statisk elektricitet ved friktionen mellem kornene og træet. Polariseringen af denne statiske elektricitet betyder, at træet og maskinen ofte bliver minusladet, medens pudsebåndet og pudsestøvet blive plusladet. Dette vil i praksis vise sig ved, at pudsestøvet vil hæfte sig ved maskinerne, typisk på båndtromlerne samt på arbejdsstykkets flader og ender. De støvpartikler, der frigøres, vil skyde sig væk fra hinanden i en stadig voksende støvsky. Det er kun en begrænset del af dette støv, der fanges af sugeren. Resten går ud i værkstedet som svævestøv. Det er også et kendt fænomen, at operatøren får elektrisk stød, når han rører ved maskinen eller en anden genstand. Opfindelse En svensk opfinder har nu muliggjort, at disse gener kan undgås. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 58 af 59

8 Opfindelsen består i antistatiske slibebånd, hvori der er indbygget et elektrisk ledende lag, som forhindrer den statiske elektricitet i at polarisere sig, således at støv, emne og maskine forbliver neutralt. Måling af feltstyrkens På Svenska Träforskningsinstitutet i Stockholm, Sverige, har tecn.lic. Torsten Engelsson udmålt feltstyrken ved almindeligt forekommende pudseopgaver. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet "Trä" og viste bl.a. følgende: Antistatisk slibebånd Disse målinger viser klart, at den statiske elektricitet er væk eller reduceret til ubetydelige styrker ved brug af antistatiske bånd. Lakslibning I det foregående er der nævnt pudsning af træ, men de antistatiske pudsebånd egner sig også til lakslibning. Kornstørrelse Ved bestilling af antistatiske pudsebånd hos leverandøren skal man tage hensyn til, at de i slibevirkning ligger et nummer finere end konventionelle bånd. Økonomi Slibeøkonomisk er antistatiske bånd dyrere i indkøb, men holder erfaringsmæssigt betydeligt længere. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 59 af 59