Vejledning. Forvaltnings Klassifikation Version 2.0 Januar 2012
|
|
|
- Augusta Lauritsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Vejledning Forvaltnings Klassifikation Version 2.0 Januar 2012
2 Indhold side 1.1 Indledning Hvad kan man med Forvaltnings Klassifikation Forvaltnings Klassifikation, indhold Implementering Kontakt Deltagere i udviklingen Redaktionsgruppe Kilder 9 2
3 1.1 Indledning Forvaltnings Klassifikation er en ny klassifikation udviklet til anvendelse i ejendomsforvaltning. Forvaltnings Klassifikation erstatter SfB Bygningsdelstavle, som i en årrække har været den gængse standard for klassifikation af bygningsdele i den danske byggesektor. Forvaltnings Klassifikation er udarbejdet af Landsbyggefonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening. I forbindelse med Forvaltnings Klassifikation er der udarbejdet en ny kontoplan for konto 115 og 116 i det almene byggeri. En kontoplan, som muliggør en rationel og præcis kontering, der tilgodeser ønsket om at anvende kontoplanen som et effektivt analyse- og styringsværktøj. Den nye kontoplan afspejler ikke som den gamle kontoplan bygningsdelstavlen, men grupperer i stedet aktiviteterne efter deres tilhørsforhold til klimaskærm, boliger, tekniske anlæg m.v. Udviklingen af Forvaltnings Klassifikation er begrundet i, at Dansk Bygge Klassifikation (DBK 2006) udviklet som led i Erhvervs- og Byggestyrelsens indsatsområde Det Digitale Byggeri ikke er fundet operationel i ejendomsforvaltning. Der er dog gennemført en koordinering mellem DBK og Forvaltnings Klassifikation, således at der på objektniveau stort set er overensstemmelse. Version 2.0 af Forvaltnings Klassifikation er en bearbejdning af version 1.0 fra august I kontoplanen for konto 115 og 116 er der tilføjet en underkonto for fællesvaskerier. I bygningsdelstavlen er opfyld tilføjet som ny bygningsdel, mens tagbelægning og undertag er slået sammen til én bygningsdel. Kodningen af bygningsdele er ændret til en bogstavkodning. Endelig er der gennemført en række tilføjelser og smårettelser i såvel tekst som tabeller. 1.2 Hvad kan man med Forvaltnings Klassifikation? Med Forvaltnings Klassifikation kan man som hidtil med sin SfB Bygningsdelstavle holde orden på sine bygningsdele. Det bliver faktisk lidt nemmere, bl.a. fordi bygningsdele i terræn og bygningsdele i bygning nu er klart adskilt. Det bliver også nemmere at holde styr på bygningsdelenes egenskaber, fordi 3
4 klassifikationen omfatter en systematik for beskrivelse af egenskabsdata. Den væsentligste nyskabelse ved Forvaltnings Klassifikation er dog, at den omfatter den samlede systematik, som er nødvendig, når man bevæger sig fra den traditionelle dokumentbaserede verden, hvor samme information ofte findes flere steder og i flere varianter, og over i en moderne digital web-baseret verden, hvor den enkelte information kun findes og opdateres ét sted, og hvorfra den er tilgængelig for alle. Forvaltnings Klassifikation er således andet og mere end en bygningsdelstavle. Det er en klassifikation, som tilgodeser ønsket om systematisk håndtering af alle aktuelle objekttyper (bebyggelser, afdelinger, bygninger, rum, bygningsdele m.v.). Endelig sikrer Forvaltnings Klassifikation en ensartet terminologi og begrebsdannelse. Begrebsmodel for Forvaltnings Klassifikation: Genstanden - objektet Ressourcer Aktivitet / proces Resultat / tilstand Planlægning af aktivitet Vurdering af tilstand Begrebsmodellen viser en repeterende proces, hvor ressourcer indgår i aktiviteter, der fører til resultater. 1.3 Forvaltnings Klassifikation, indhold Forvaltnings Klassifikation er et samlet klassifikationssystem udviklet til anvendelse i ejendomsforvaltning. 4
5 Med fokus på bl.a. totaløkonomi går udviklingen i retning af, at planlægning af ejendomsforvaltning indgår som en integreret del af fremtidige byggesager. Det er her op til byggesagens parter at vurdere, om Forvaltnings Klassifikation med fordel kan anvendes til andet og mere end forvaltning. Forvaltnings Klassifikation omfatter i alt 9 hefter med følgende indhold: 1. Vejledning (dette hefte) Omfatter en samlet indgang til hele materialet. 2. Ressourcer og processer For ressourcer omfatter heftet en tavle for materiel. For processer omfatter heftet tavler for Organisationsmodeller samt typer af virksomheder, fag og faglig ekspertise. 3. Form og anvendelse Omfatter tavler for bebyggelse og bygninger efter form. Desuden en række generelle anvendelseskategorier samt endelig en tabel over rum efter anvendelse. Struktur for bygningsdele med hovedopdeling i terræn og bygning. 4. Metode til styring af vedligehold Omfatter en samlet systematik for tilstandsregistrering og -analyse. Der er i udarbejdelsen hentet god inspiration fra Norsk Standard (NS3424). 5
6 5. Bygningsdelstavle Omfatter foruden bygningsdelstavlen tillige en tavle, hvor bestanddele (komponenter) er tilføjet. Bygningsdelstavlen er udformet som en klassifikation på ét niveau. Herved tilgodeses brugernes behov for en enkel håndtering af aktiviteter på bygningsdele i det eksisterende byggeri. 6. Egenskabsdata Omfatter en beskrivelse af konkrete egenskabsdata for de enkelte objektklasser. For bygningsdele omfatter heftet tillige et forslag til en overordnet og mere omfattende systematik. Kontoplanen er, som farverne viser, opdelt i 6 hovedgrupper. 7. Mappingtabel, bygningsdele Omfatter dels en mappingtabel for bygningsdele fra SfB til Forvaltnings Klassifikation, dels en mappingtabel fra den nuværende konto 115 og 116 (anvendt som bygningsdelstavle i det almene byggeri) til Forvaltnings Klassifikation. Kontoplan for konto 115 og 116: Terræn, konstruktion Terræn, teknisk anlæg Terræn, inventar Terræn, beplantning Bygning, klimaskærm, fundament Bygning, klimaskærm, facade Bygning, klimaskærm, tag Bygning, klimaskærm, altan og altangang Bygning, klimaskærm, trapper og ramper Bygning, klimaskærm, døre, vinduer, porte, luger, lemme Bygning, bolig- / erhvervsenhed, konstruktion og inventar Bygning, bolig- / erhvervsenhed, installationer Bygning, fælles, indvendig Bygning, tekniske installationer, afløb Bygning, tekniske installationer, el og belysning Bygning, tekniske installationer, gas Bygning, tekniske installationer, vand Bygning, tekniske installationer, varme Bygning, tekniske installationer, vaskerier, fælles Bygning, tekniske installationer, ventilation Bygning, tekniske installationer, øvrige Materiel, kørende Materiel, andet 8. Kontoplan 115 og 116 Omfatter foruden kontoplanen tillige en matrix, som viser sammenhængen mellem kontoplan og bygningsdelstavle. Endelig indeholder heftet en mappingtabel fra eksisterende til ny kontoplan. 6
7 9. Begrebskatalog Omfatter godt 200 begreber med tilhørende forklaringer samt henvisninger. 1.4 Implementering Implementering af Forvaltnings Klassifikation handler også om organisation, læring og virksomhedskultur. På et overordnet niveau er implementeringen af Forvaltnings Klassifikation først og fremmest betinget af, at udbyderne af de aktuelle IT-systemer indarbejder klassifikationen i systemerne. Implementeringen er tillige betinget af, at der tilvejebringes hjælpeværktøjer, som gør den udarbejdede mappingtabel fra SfB Bygningsdelstavle praktisk operationel. En ny dagligdag med IKT hvad handler det om? Læring Organisation Virksomhedskultur Resultat Hardware Aktiviteter / funktioner IT-systemer Integration mellem IT-systemer Datagrundlag / -struktur For den enkelte ejendomsforvaltning bør implementeringen i første fase betragtes som en ledelsesopgave. Det er ledelsen, som skal sætte dagsordenen i relation til både læringsproces, tid og ressourcer. Sagt på en anden måde kan processen trække ud i det uendelige, hvis det ikke er legaliseret, at opgaven prioriteres på lige fod med øvrige opgaver i organisationen. 7
8 For forvaltninger inden for det almene byggeri er situationen speciel, fordi overgangen til Forvaltnings Klassifikation og nye kontoplaner for konto 115 og 116 skal indtænkes som en helhed. Det er således i al væsentlighed ikrafttrædelsestidspunktet for de nye kontoplaner, som er bestemmende for implementeringen. 1.5 Kontakt Den foreliggende version 2.0 af Forvaltnings Klassifikation vil løbende have behov for justeringer og tilføjelser. For at sikre, at materialet fastholdes i sin standardiserede form, er det derfor vigtigt, at ingen på egen hånd foretager tilføjelser eller rettelser. Til gengæld opfordres alle brugere til at melde fejl, mangler og ønsker til Landsbyggefonden, [email protected], att. Finn Lykkegaard Madsen, som vil sikre en hurtig behandling i redaktionsgruppen. 1.6 Deltagere i udviklingen Følgende organisationer og personer har deltaget i arbejdet med udvikling af Forvaltnings Klassifikation: Projektgruppe: Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden (projektleder) Ejvind Alf Jensen, Manual New (faglig sekretær) Torben Trampe, KAB Jannik Egelund, KL Peter Hauch, Gentofte Kommune Arbejdsgrupper: Jan Karlshøj, Rambøll Stig Brinch, NIRAS Per Anker Jensen, DTU Kaj A. Jørgensen, Aalborg Universitet Torsten Alf Jensen Käte Thorsen, Landsbyggefonden Torben Trampe, KAB Peter Hauch, Gentofte Kommune Ejvind Alf Jensen, Manual New Brugergrupper, almene: Leif Bertelsen, Boligselskabet Viborg Torben Trampe, KAB Jan Søby, KAB Adam Vangtorp, AKB Bjarne Baun Madsen, SALUS Vagn Reggelsen, SALUS 8
9 Jeanette P. T. Schüler, FSB Bolig Finn Muus, Boligselskabet Fredericia Michael Tonsberg, Boligselskabet Fredericia Brugergruppe, kommuner: Køge Kommune Frederikshavn Kommune Gentofte Kommune Frederiksberg Kommune Odense Kommune Københavns Ejendomme IT-udbydere: Byggeweb Rambøll Harmuth & Nørgaard COWI Scancad Data Inform Unik System Design ICE Consult Følgegruppe: Bygherreforeningens digitaliseringsudvalg 1.7 Redaktionsgruppe Landsbyggefonden varetager det nødvendige vedligehold og opdatering af Forvaltnings Klassifikation. Redaktionsgruppen består aktuelt af følgende personer: Claus Bech-Hansen, Glostrup Boligselskab Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden Ejvind Alf Jensen, Manual New Torsten Alf Jensen Finn Lykkegaard Madsen, Landsbyggefonden Torben Trampe, KAB 1.8 Kilder BC/SfB-Bygningsdelstavle, Byggecentrum 1988 Dansk Bygge Klassifikation 2006 (DBK) ISO Building construction Organization of information about construction works Part 2: Framework for classification of information 9
10 DS/EN ISO 9000 Kvalitetsstyringssystemer grundprincipper og ordliste DS/EN Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter. Struktureringsprincipper og referencebetegnelser DS/EN Strukturering af teknisk information og dokumentation DS Opmåling af bygninger, areal og volumenbegreber ISO 6241:1984 Performance standards in building Principles CEN Workshop on e Construction Nr. 57, 59, 68, IEC Termes and definitions IFC BR 08 Bygningsreglementet BBR den naturlige datamodel (ikke indarbejdet, men tilgængelig på nettet) Oxford Advanced Learners Dictionary Håndbog i Facilities Management, Per Anker Jensen Forslag til revision af bygningsbegrebet i BBR, september 1997 Den Danske Ordbog Byggeskadefonden for det almene byggeri, vejledninger Fastighets Lexikon 2008, Föreningen för Förvaltningsinformation NS 3424 Tilstandsanalyse for byggverk 10
Vejledning. Forvaltnings Klassifikation. Version 2.2 Marts 2013
1 Vejledning Forvaltnings Klassifikation Version 2.2 Marts 2013 Indhold side 1.1 Indledning 3 1.2 Hvad kan man med Forvaltnings Klassifikation 3 1.3 Forvaltnings Klassifikation, indhold 4 1.4 Implementering
Orientering om baggrunden for FORVALTNINGS KLASSIFIKATION v. Projektleder Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden
1 Møde i Bygherreforeningen, 7. januar 2009 DAGSORDEN: Præsentation af deltagerne Orientering om baggrunden for FORVALTNINGS KLASSIFIKATION v. Projektleder Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden Præsentation
Digital aflevering i praksis
Digital aflevering i praksis Læringsaktivitet i Med deltagelse af Digitaliseringsudvalget Gennemført i regi af Implementeringsnetværket Konfiguratoren udviklet af KORTERMANN-IT Med økonomisk støtte fra
BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri
BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt
Bygningsdelstavle. Forvaltnings Klassifikation. Landsbyggefonden og KL Version 1.0 Marts 2009
5 Bygningsdelstavle Forvaltnings Klassifikation Landsbyggefonden og KL Version 1.0 Marts 2009 Indhold side 5.1 Fra SfB til Forvaltning Klassifikation 3 5.2 Objekter og bygningsdele 3 5.5 Tavlen og dens
2.valg af referent :Mette Røper- Petersen. 3.tilretning af drift og vedligeholdelsesplaner for okt. Til 2017 til seb
Referatforekstraordinærtafdelingsmøde d.17/102017 1. valgafdirigent:finnweidekamp 2.valgafreferent:MetteRøper-Petersen 3.tilretningafdriftogvedligeholdelsesplaner forokt.til2017tilseb.2018. Flg.blevgodkendteftergennemgangaf
Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24
Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation
1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG
Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside
Behovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation
Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside
Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem
Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i
Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele
Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele Høringsworkshop den 15. marts 2012 VELKOMMEN Hvad præsenterer vi i dag? Et færdigt out of the box klassifikationssystem Implementeret i alle IT programmer
GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning
Udførelsesfasen og driftsfasen. rambøll arkitektur landskab og proces
Udførelsesfasen og driftsfasen Udførelsesfasen og driftsfasen IDEOPLÆG Etablering af grundlag Analyse af mulige ideer Undersøgelser: Eksisterende forhold Arkivundersøgelser Jordbundsforhold Behovsanalyse
UNIK. 7. Juni 2001. Ejvind Alf Jensen arkitekt m.a.a. Manual New [email protected]. Landsbyggefonden juni 2011
1 UNIK 7. Juni 2001 Ejvind Alf Jensen arkitekt m.a.a. Manual New [email protected] 2 3 IKT-bekendtgørelse Drifts-bekendtgørelse Bygherrekrav: Modeller til visualisering i konkurrencer IKT-koordinering Klassifikation
Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor
Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor
DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.
DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:
Klassifikation af bygningsdele. April 2013
Klassifikation af bygningsdele April 2013 2 Projektgruppen og faglig sparring Martin Uhre Mandrup COWI Kenneth Asbech NIRAS Lars Z. Hansen ALECTIA Jakob Alfast JAKON Bent Feddersen RAMBØLL Ole Bruun Pedersen
Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30
Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De
CCS klassifikation og identifikation
UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,
Forvaltnings Klassifikation
Forvaltnings Klassifikation Landsbyggefonden og KL Version 1.0 august 2009 Indledning Forvaltnings Klassifikation som nu foreligger i denne version 1.0 er en ny klassifikation udviklet til anvendelse i
CCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
HÅNDTERING AF DIGITALE BYGGEOBJEKTER
HÅNDTERING AF DIGITALE BYGGEOBJEKTER 7. SEMESTER SPECIALE SIGMUNDUR FRÝDAHL HYLLESTAD VEJLEDER: DEE DLAMINI BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN VIA UNIVERSITY COLLEGE, CAMPUS ÅRHUS 04-04-2014 TITELBLAD RAPPORT
Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011
Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,
cuneco en del af bips
CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere
cuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende
Dokumentation af bærende konstruktioner
Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU
Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,
»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet
»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud
Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet Studieordningsgenerator PID Version 1.0
Aarhus Universitet Studieordningsgenerator PID Version 1.0 Version Dato Version Udarbejdet af Godkendt af Beskrivelse 19-5-2010 0.1 JS Første udkast 25-5-2010 0.2 JS 24-6-2010 1.0 JS SS Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse
cuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse
Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008
Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008 DBK 2006 er klar til brug DBK definerer og fastlægger
standardiseringsorganisation
Velkommen Dansk Standard som medlem er Danmarks officielle standardiseringsorganisation 220 medarbejdere Grundlagt i 1926 En erhvervsdrivende fond Mere end 220 S-udvalg Flere end 1900 eksperter Standardiseringsorganisationer
DBK 2006 vejledning 3D CAD-projektaftale. Begrebsmodel, klassifikations- og referencesystem
200 DBK 2006 vejledning 3D CAD-projektaftale DBK 2006 vejledning DBK 2006 vejledning er udarbejdet i Det Digitale Byggeris regi af en projektorganisation under bips. Erhvervs- og Byggestyrelsen har enhver
Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne
Mapping-tabeller Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Tabellernes opbygning og indhold 3. Formålet med tabellerne 4. Tabellernes anvendelsesområde 5. Afsluttende bemærkninger 1. Forord Lige fra dengang de
Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR
Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt
CUNECO PROJEKT 17021
CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,
24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S
24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært
KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard [email protected]
KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad
DACaPo. Digital aflevering
DACaPo Digital aflevering 02/03 Indhold 05 Baggrund og formål 06 08 Hvorfor vælge 08 Krav 10 Brug af kravspecifikation 10 Datamodel og format 12 Forberedelse 15 Mere information eller feed-back 04/05 Baggrund
BIM7AA Baggrund og historie
2/ Baggrund og historie 2/ Baggrund og historie $ Penge Mennesker 2/ Baggrund og historie 400 Industrien Byggeri & Anlæg 100 1966 2008 2/ Baggrund og historie 2002 Det Digitale Byggeri 2007 Bekendtgørelse
Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation
SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation
YIT A/S Danmark Bjarne Brusgaard. DriftsChefen kvalitetsværktøj som støtter YIT s professionelle service. COWI A/S FM konferance 17.
YIT A/S Danmark Bjarne Brusgaard DriftsChefen kvalitetsværktøj som støtter YIT s professionelle service COWI A/S FM konferance 17. september 2008 Agenda Introduktion af YIT YIT er med hele vejen - fra
1 Klassifikation-version2.0
1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer)
Vedligeholdelsesplan for planlagt vedligeholdelse og fornyelse
Org.nr. 153, Lejerbo, Brøndby. Afd. 157-0, Daruplund Vedligeholdelsesplan for planlagt vedligeholdelse og fornyelse Sidst dannet: 04-01-2019 15:03 LEJERBO for perioden 1/10 2019-30/9 2020 Afdeling 157-0,
Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet
Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Kick-Off Torsdag den 24. marts 2011 Dansk Design Center Hvordan arbejder videncentret? Udgangspunktet Indsatsområderne Byggeriets Digitale
Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber
Dansk standard DS 13000 1. udgave 2007-05-31 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber Measurement of buildings, concepts of area and volume DS 13000 København DS projekt: M213158 ICS: 91.010.30;
Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
IKT - Ydelsesspecifikation
1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.
Glostrup Andelsboligforening. Årsregnskab Afdeling 2
Glostrup Andelsboligforening Årsregnskab 2013 Afdeling 2 Boligorganisation: Tilsyndførende kommune: LBF-nr.: 317 Kommunenr. 161 Glostrup Andelsboligforening Glostrup Kommune Dalvangsvej 54 Rådhusvej 2
Karen Dilling, Helsingør Kommune
IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at
Peter Hauch, arkitekt maa
Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef
DBK Dansk Bygge Klassifikation
DBK Dansk Bygge Klassifikation En præsentation af den samlede begrebs- og procesmodel v/ Knud Bindslev Topniveauet i DBK's samlede begrebs- og procesmodel. Den samlede model omfatter en række begrebs-
Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud
Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08
Gentoftes kommentarer og overvejelser. Bygningschef ark maa Peter Hauch Gentofte Kommune
Gentoftes kommentarer og overvejelser Bygningschef ark maa Peter Hauch Gentofte Kommune Bygningsforvaltning eller FM? Gentofte Kommunes bygninger i tørre tal 296 +/- bygninger eller bebyggelser Ca. 500.000
Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
IEC/ISO 81346-1 og 81346-2
IEC/ISO 81346-1 og 81346-2 Henrik Balslev Ingeniør M.IDA Formand for DS / S-503 IEC 81346: Struktureringsprincipper og referencebetegnelser Nyhed: ISO / IEC 81346 standardserien Kort om nyhederne i 81346-1
Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013
Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil
Begrebskatalog. Forvaltnings Klassifikation Version 2.0 Januar 2012
9 Begrebskatalog Forvaltnings Klassifikation Version 2.0 Januar 2012 Indhold side 9.1 Formål og anvendelse 3 9.2 r til begrebskataloget 4 9.3 Ordliste 5 9.4 Begreber 12 2 9.1 Formål Formålet med dette
Digitalisering har overhalet byggeprocessen
Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om
Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering
Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08
Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?
Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management
KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri
KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS kodestruktur, Dansk Byggeri [email protected] Navn på er figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret)
SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG
Metode for egenskaber i kodestreng - 4. udgave.docx SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG cuneco en del af bips Dato 30. januar 2014 Projektnr. 12 071 Sign. SSP 1 Indledning Formålet med kodestrukturen for
fsb Afdeling 1.87 Peder Hvitfeldts Stræde 7 Budget 2016
fsb Budget 2016 Skæringsdato for byggeregnskab/drift: 31/12-1980 Skæringsdato for varmeregnskab: 1/6 I afdelingen findes: Antal Enheder Etageareal Familieboliger 4 4,0 448,5 Lejligheder i alt 4 4,0 448,5
DAB Administration Ældreboligerne Broparken. Budget. For perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Henlæggelse/ Opsparing. Faste udgifter 13%
2 For perioden 1. januar 216 til 31. december 216 Henlæggelse/ Opsparing 21% Variable udgifter 21% Prioritetydelse mv. 45% Faste udgifter 13% Faste udgifter og prioritetsydelser er uafhængige af afdelingens
TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT
TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag
Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de? Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende -
