1 Klassifikation-version2.0
|
|
- Katrine Ravn
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer) dækker over ordnede videnssystemer, som kan anvendes til emnemæssig opmærkning. FORM (den Fællesoffentlige Reference Model) (se [FORM] og KL's Emnesystematik (KLE, se [KLE]) er eksempler på klassifikationer, der kan beskrives af Klassifikationsmodellen. I praksis vil al slags systematisk klassifikation med en eller flere facetter (gruppe af begreber tilhørende samme kategori) kunne beskrives med Klassifikationsmodellen, herunder kontoplaner, uddannelseskategorier, kompetencemodeller, sundhedsfaglige klassifikationssystemer osv. Formålet med Klassifikationsmodellen er, at den skal kunne give en ensartet beskrivelse af forskellige klassifikationssystemer med tilhørende oplysninger, samt kunne tilføre klassemærker eller journalnøgler (entries fra 1
2 klassifikationssystemer/journalplaner beregnet til opmærkning) til andre modeller som fx Sagsmodellen, Dokumentmodellen og Organisationsmodellen. 1.1 facet Facet beskriver en systematik, hvori de indgående klasser har en eller flere egenskaber til fælles. En facet beskriver det ordningsprincip, som gælder for de klasser, der relaterer til facetten. En facet kan relatere til en klassifikation. En facet kan indgå i en kombineret opmærkning, hvor der anvendes klasser fra to eller flere facetter i opmærkningen. Facet kan dermed anvendes til at opbygge klassifikationssystemer bestående af en eller flere facetter, som afspejler forskellige aspekter. Eksempelvis har KLE facetterne Emne og Handling, som bruges i kombination til opmærkning af sager i kommunerne. Emne bruges til opmærkning af, hvad opgaven er for kommunen, fx Personlig og praktisk hjælp. Handling bruges til opmærkning af, hvad den administrative handling er, fx behandling af klage K02 Klage. De to facetter bruges i kombination til at angive den fulde journalnøgle K02, som fortæller, at sagen er en klagesag om emnet personlig og praktisk hjælp Attributter BrugervendtNøgle Ophavsret Supplement Dette er den entydige betegnelse for en facet inden for klassifikationen. Uddybende beskrivelse, formål, indhold, gyldighedsområde, mv. Hvis facettens ophavsret afviger fra ophavsret for klassifikation, angives det her. Det skal bruges, hvis en facets klasser er importeret fra ekstern leverandør, eller hvis en ekstern klassifikation Angiver om og hvordan en organisation må tilføje eller specialisere facetten med egne klasser, der virker sammen med facet fra ekstern leverandør. (Se fx [KLEKRAV] for uddybende beskrivelse.) Eksempel 1: #9.#9.#9 angiver, at ved lokale klasser skal brugervendt nøgle for klasse slutte med ciffer 9 på alle niveauer. Eksempel 2: ##.##.##.## angiver, at facetopbygningen kan udvides med et lokalt specialiseringsniveau Relationer Retskilde Relation til retskilde som facetttens klasser reguleres af. Angiver den organisation eller OrgEnhed, der er ansvarlig for Klassifikationssystemet i aktuelle anvendelse. Angiver den organisation, som objektet tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for facetten. 2
3 Ændret af 1.2 Klasse Klasse er en mængde, hvori de indgående objekter har en eller flere egenskaber til fælles. Et klassifikationssystem udgøres af klasser. Klasse beskriver de konkrete klasser, som bruges til klassifikation af objekter. Disse klasser kan være ordnet på forskellig vis. En liste uden niveauer er den simpleste. En hierarkisk liste kan have over- og underemner. Klasser kan endvidere også have sideordnede klasser (henvisninger), også kaldet relaterede klasser. De relaterede klasser skal kunne tilgås fx i forbindelse med opmærkning af sager og dokumenter Attributter BrugervendtNøgle Titel Eksempel Ændringsnotat Ændringsdato VirkningFra VirkningTil Identifikatoren er en streng, hvor tilladte karakterer er bestemt af facettens attribut Supplement. Uddybende beskrivelse af klassen. Kortfattet, præcis titel for klassen. Definition Et illustrerende eksempel på brug af emnet. Når en redaktør ændrer klassens indhold, kan han her skrive hvad og hvorfor, der er ændret. Kommentar Relationen ÆndretAf skal udfyldes for at angive, hvem i organisationen der har lavet ændringen. Tidspunkt klassen har virkning fra Tidspunkt klassen har virkning til Relationer Retskilde Overordnet Sideordnet Relation til retskilde som facetttens klasser reguleres af. Retskilde er fx anvendt i KLE, hvor en række Emne(klasser) har relation til den retskilde, hvoraf emnet udspringer. Angiver at en klasse er overordnet en anden. Med denne relation kan man angive niveauer og hierarkier mellem klasser i samme facet. Fx kan man opbygge hierarkiet i en emneklassifikation som KLE, hvor en Hovedgruppe er en klasse, som er overordnet klassen Gruppe, som igen er overordnet klassen Emne. Man må ikke nedlægge klasser, som har Overordnet-relationer med gyldig virkningsperiode. Angiver sideordnede (relaterede) klasser. Kan anvendes ved henvisning eller sideordnet relation 3
4 Mapning Tilføjelse Erstattee r LovligKombination Overordnet Sideordnet Mapning Tilføjelse indenfor samme facet. Anvendes eksempelvis til at angive, at to eller flere klasser tilhører den samme gruppering, fx en gruppe i KLE. Angiver mapning mellem klasser tilhørende forskellige facetter og ikke nødvendigvis inden for samme Klassifikationssystem. Anvendes til at angive associationer mellem klasser, som kan berige hinanden. Fx findes en mapningmellem KLE og FORM, som beskriver, hvordan en emneklasse i KLE relaterer sig til en opgaveklasse i FORM. Angiver at en lokal klasse er tilføjet inden for samme facet. Kan anvendes til at angive, at man har foretaget en tilføjelse af klasser. En lokal klasse er en klasse, som en Organisation eller OrgEnhed har tilføjet et Klassifikationssystem, som kun har gyldighed inden for denne organisatoriske afgrænsning. Fx har kommuner mulighed for på udvalgte områder af KLE selv at tilføje Emneklasser. Angiver at en klasse erstatter en klasse inden for samme facet. Kan anvendes til at angive, hvis en eller flere klasser erstattes af en eller flere andre klasser inden for samme facet. Hvis fx én emneklasse i KLE udgår og erstattes af en anden emneklasse, kan relationen bruges til at holde den information. Kan anvendes til at angive lovlige og foretrukne sammensætninger af klasser fra forskellige facetter, f.eks. at angive at én klasse i en emnefacet kombineres med én bestemt klasse i en handlingsfacet I KLE bliver det fx brugt til at angive kendte sammenhænge mellem emner og handlingsfacetter Angiver at en klasse er overordnet en anden. Med denne relation kan man angive niveauer og hierarkier mellem klasser i samme facet. Fx kan man opbygge hierarkiet i en emneklassifikation som KLE, hvor en Hovedgruppe er en klasse, som er overordnet klassen Gruppe, som igen er overordnet klassen Emne. Man må ikke nedlægge klasser, som har Overordnet-relationer med gyldig virkningsperiode. Angiver sideordnede (relaterede) klasser. Kan anvendes ved henvisning eller sideordnet relation indenfor samme facet. Anvendes eksempelvis til at angive, at to eller flere klasser tilhører den samme gruppering, fx en gruppe i KLE. Angiver mapning mellem klasser tilhørende forskellige facetter og ikke nødvendigvis inden for samme Klassifikationssystem. Anvendes til at angive associationer mellem klasser, som kan berige hinanden. Fx findes en mapningmellem KLE og FORM, som beskriver, hvordan en emneklasse i KLE relaterer sig til en opgaveklasse i FORM. Angiver at en lokal klasse er tilføjet inden for samme facet. Kan anvendes til at angive, at man har foretaget en tilføjelse af klasser. En lokal klasse er en klasse, som en Organisation eller OrgEnhed har tilføjet et Klassifikationssystem, som kun har gyldighed inden for denne organisatoriske afgrænsning. Fx har kommuner mulighed for på udvalgte områder af KLE selv at tilføje Emneklasser. 4
5 Erstattee r LovligKombination Ændret af Angiver at en klasse erstatter en klasse inden for samme facet. Kan anvendes til at angive, hvis en eller flere klasser erstattes af en eller flere andre klasser inden for samme facet. Hvis fx én emneklasse i KLE udgår og erstattes af en anden emneklasse, kan relationen bruges til at holde den information. Kan anvendes til at angive lovlige og foretrukne sammensætninger af klasser fra forskellige facetter, f.eks. at angive at én klasse i en emnefacet kombineres med én bestemt klasse i en handlingsfacet I KLE bliver det fx brugt til at angive kendte sammenhænge mellem emner og handlingsfacetter Angiver den organisation, som klassen tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for klassen. Fx er KL ejer på de fleste klasser i KLE, imens en kommune kan være ejer af lokale klasser. Angiver den organisation, som klassen tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for klassen. Fx er KL ejer på de fleste klasser i KLE, imens en kommune kan være ejer af lokale klasser. OrgPerson som har afstedkommet ændring i klassen. Anvendes til at angive, hvem der har ændret i en klasse. 1.3 Klassifikation Klassifikation beskriver en ordning af genstande, begreber eller emner i grupper, således at grupperne udgør en samlet struktur. Strukturen giver udtryk for relationerne mellem grupperne Attributter Kaldenavn Version PubliceretIdentifikator Ophavsret VirkningFra VirkningTil Kaldenavn er også klassifikationssystemets brugervendte nøgle. Uddybende beskrivelse af klassifikationssystem. Versionsangivelse af klassifikationssystem. Klassifikationssystemer fra eksterne leverandører kan have ophavsretslige bindinger, som skal respekteres. Angivelse af dato hvor klassifikationssystemet har virkning fra. Angivelse af dato hvor klassifikationssystemet har virkning til 5
6 1.3.2 Relationer Angiver den organisation eller OrgEnhed, der er ansvarlig og har forvalterrollen for Klassifikationssystemet i aktuelle anvendelse. Skal kun udfyldes, hvis ansvarlig Organisation er en anden end Angiver den organisation, som objektet tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for Klassifikationssystemet. Fx er KL ejer af Klassifikationssystemet KLE (jf [KLE]). 1.4 Klassifikationsaktør Definition Den aktør i organisationen, der har ændret, er ansvarlig eller er ejer af et klassifikationselement Relationer Ændret af Ændret af Angiver den organisation eller OrgEnhed, der er ansvarlig for Klassifikationssystemet i aktuelle anvendelse. Angiver den organisation, som objektet tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for facetten. Angiver den organisation, som klassen tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for klassen. Fx er KL ejer på de fleste klasser i KLE, imens en kommune kan være ejer af lokale klasser. Angiver den organisation, som klassen tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for klassen. Fx er KL ejer på de fleste klasser i KLE, imens en kommune kan være ejer af lokale klasser. OrgPerson som har afstedkommet ændring i klassen. Anvendes til at angive, hvem der har ændret i en klasse. Angiver den organisation eller OrgEnhed, der er ansvarlig og har forvalterrollen for Klassifikationssystemet i aktuelle anvendelse. Skal kun udfyldes, hvis ansvarlig Organisation er en anden end 1.5 Lovgrundlag Lovgrundlag sikrer samling og adgang til samtlige retskilder og lovinformation i Danmark. : Lovgrundlag vedligeholder oplysninger om: - Love (Paragraffer, stk. etc.) - Lovtekst - Forklaring og hjælp til lovtekst - Evt. præcedensafgørelser Flere forlag har specialiseret sig i at håndtere lovtekster. bl.a. - Schultz lovsamling - 6
7 1.5.1 Relationer Retskilde Retskilde Relation til retskilde som facetttens klasser reguleres af. Relation til retskilde som facetttens klasser reguleres af. Retskilde er fx anvendt i KLE, hvor en række Emne(klasser) har relation til den retskilde, hvoraf emnet udspringer. 1.6 Organisation En organisation er en juridisk enhed med rettigheder og ansvar. Forretningsobjektet Organisation er organisationens formelle repræsentation i forhold til omverdenen. Eksempler på organisationer er myndigheder (fx et ministerium, en styrelse, en kommune) eller virksomheder Attributter Defintion: Forretningsobjektets universelt unikke, persistente identifikator. 4-cec278b6b50a/ Organisationsnavn Se også nærmere beskrivelse i afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter. Officielt navn på organisationen. Organisationer, der er registreret som virkomheder i CVR-registeret, anvender Organisationsnavn derfra. Feltet anvendes derfor kun af organisationer, der ikke findes i CVR Relationer Angiver den organisation, som objektet tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for Klassifikationssystemet. Fx er KL ejer af Klassifikationssystemet KLE (jf [KLE]). 1.7 OrgEnhed Forretningsobjektet OrgEnhed er som enhed en del af en Organisation og kan kun eksistere i forbindelse med denne. Eksempelvis kan et kontanthjælpskontor kun eksistere som en del af en kommune. OrgEnheder kan spænde fra mindre enheder som fx teams eller grupper og store og komplekse enheder som fx en forvaltning, der indeholder andre enheder. Forretningsobjektet OrgEnhed giver struktur på organisationen og anvendes til at opbygge organisationshierarkier. 7
8 Eksempler på OrgEnheder er teams, afdelinger, sektioner, kontorer, udvalg, projektgrupper, styregrupper, klasser, hold og lignende Attributter Defintion: Forretningsobjektets universelt unikke, persistente identifikator. 4-cec278b6b50a/ Enhedsnavn P-nummer VirkningFra VirkningTil Se også nærmere beskrivelse i afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter. Definittion: på organisationsenheden, fx Den Boligsociale Enhed. Enhedsnavn fungerer samtidig som brugervendt nøgle for forretningsobjektet OrgEnhed. Angivelse af p-nummer for den pågældende enhed. Det angivne p-nummer skal være tilknyttet Organisationen (virksomheden) i CVR-registeret. Angivelse af dato hvor organisationsenheden har virkning fra. Et af formålene med at have virk-ningsperiode på dette forretningsobjekt er for at understøtte, at man kan modellere organisationsændringer med en fremtidig ikrafttrædelsesdato. Angivelse af dato hvor OrgEnhed har virkning til Relationer 1.8 Søgeord Søgeord er termer, som efter opslag og søgning skal lede ind til de rette klasser i Klassifikation Søgeord kan bruges til at hjælpe brugerne af et klassifikationssystem med at finde de rigtige klasser ved hjælp af andre termer end klassens titel. Der kan være mange søgeord til en klasse. 8
9 1.8.1 Attributter SøgeordIdentifikator Søgeordsbeskrivelse Søgeordskategori Kommentar Eksempel på brug af søgeord er termen hjemmehjælp, der leder hen til klassen Personlig og Praktisk hjælp i KLE. Evt. uddybende beskrivelse af søgeordet. Kategorisering af målgruppespecifikke søgeord. Eksempelvis administrative, virksomhedsrettede, borgerrettede eller finanslovsrettede Relationer 9
Specifikation af Model for Klassifikation Version 2.0
1 Specifikation af Model for Klassifikation Version 2.0 > Specifikation af Model for Klassifikation Version 2.0 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer
Læs mere1 Organisation-version2.0
1 Organisation-version2.0 Denne pakke indeholder en specifikation af en model for Organisation (Organisationsmodellen). Formålet med Organisationsmodellen er at tilbyde et fælles sprog for beskrivelse
Læs mere1 Dokument-version2.0
1 Dokument-version2.0 Formål med Dokumentmodellen Formålet med Dokumentmodellen er at gøre det lettere at udveksle oplysninger om dokumenter mellem to eller flere it-systemer, ved at skabe en fælles forståelse
Læs mere1 Objekt informationsmodel - Byggeblok
1 Objekt informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Objekt Modellen beskriver og viser hvordan Forretningsobjekt "Objekt" kan forstås. Modellen er generisk, og kan derfor bruges
Læs mere1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok
1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Tilstand : Overordnet model til at beskrive "tilstande". Modellen er generisk og kan bruges som skabelon på tværs af forretningsområder
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for klassifikation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for klassifikation Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for klassifikation Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Denne
Læs mere1 Indsats informationsmodel - Byggeblok
1 Indsats informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel af Byggeblokken Indsats Modellen beskriver den helt overordnede model for enhver type af "Indsats" Modellen kan bruges som skabelon til
Læs mere1 ST Klassifikation Informationsmodel
..27 ST Klassifikation Informationsmodel. Facet En facet angiver en bestemt synsvinkel på klassificering af de objekter, som klassifikationssystemet udgør taxonomien for. Facetten grupper klasser i klassifikationssystemet.
Læs mere1 Klassifikation Informationsmodel
23..27 Klassifikation Informationsmodel. Facet En facet angiver en bestemt synsvinkel på klassificering af de objekter, som klassifikationssystemet udgør taxonomien for. Facetten grupper klasser i klassifikationssystemet.
Læs mereSpecifikation af Model for Organisation Version 2.0
Specifikation af Model for Organisation Version 2.0 1 > Specifikation af Model for Organisation. Version 2.0 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer til
Læs mere1 KlassifikationStruktur
..27 KlassifikationStruktur. KlassifikationStruktur Klassifikation er det abstrakte objekt som samler et klassifikationssystem. Klassifikation holder klassifikationssystemets metadata. Klassifikationssystemet
Læs mereSpecifikation af Model for Dokument (Version til kommentering)
Specifikation af Model for Dokument (Version til kommentering) 1 > Specifikation af Model for Dokument. Version 2.0 (version til kommentering) Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra
Læs mereSortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.
22.3.27 SortimentStruktur. DataStructure: SortimentStruktur Et sortiment er en samling af klasser, som er udvalgt fra en eller flere klassifikationer, med et specifikt formål om at afgrænse registreringspraksis
Læs mereMapning af klasser og egenskaber mellem S&D- og FDA-klassifikation
Mapning af klasser og egenskaber mellem S&D- og FDA-klassifikation Baggrund... 5 Mapningsprocessen... 5 Tabel til sammenligning mellem elementer... 5 Vurdering af klasser... 6 Vurdering af datatypeegenskaber...
Læs mere1 KY-kontering 26.11.2013
1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5
Læs mereSTØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION
STØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION v/ Martin Bo Jensen 26. februar 2019 KOMBITs løsninger og fælleskommunal infrastruktur 2 Kommunale fagområder Arbejdsmarked og erhverv Social og sundhed Børn og læring Mit
Læs mereSortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.
8.2.27 SortimentStruktur. SortimentStruktur Et sortiment er en samling af klasser, som er udvalgt fra en eller flere klassifikationer, med et specifikt formål om at afgrænse registreringspraksis i en given
Læs mereSortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.
2.9.27 SortimentStruktur. SortimentStruktur Et sortiment er en samling af klasser, som er udvalgt fra en eller flere klassifikationer, med et specifikt formål om at afgrænse registreringspraksis i en given
Læs mere0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.
Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012
Læs mereAnvendelse af dobbelthistorik i GD2
Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:
Læs mereST Sortiment Informationsmodel
.5.27 ST Sortiment Informationsmodel .5.27. Delsortiment Delsortimentet er en obligatorisk opdeling af sortimentet i værdilister, samlinger af mulige registreringsværdier, hvor hver samling, delsortimentet,
Læs mereSortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.
8..27 SortimentOverfør Kort beskrivelse: Denne service distribuerer ØiR Sortimenter til It-systeminstanser, der abonner på sortimentet på vegne af en myndighed. Servicen udstilles som integrationen SF_72
Læs mere1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks
1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående
Læs mereSortiment Informationsmodel
2.9.27 Sortiment Informationsmodel 2.9.27. Delsortiment Delsortimentet er en obligatorisk opdeling af sortimentet i værdilister, samlinger af mulige registreringsværdier, hvor hver samling, delsortimentet,
Læs mereFællesoffentlig beskedmodel version 1.0
Side: 1 Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Dokumentet indeholder dels en informationsmodel for hændelsesbeskeden og dens miljø, dels en generisk datamodel for hændelsesbeskeden, som kan danne en fælles
Læs mereBilag til vejledning i anvendelse af attentionformatet i Digital Post-løsningen. December 2017, version 0.9
Bilag til vejledning i anvendelse af attentionformatet i Digital Post-løsningen December 2017, version 0.9 Hvad kan du læse om? I denne vejledning kan du læse om hvilke retningslinjer, der gælder for den
Læs mereSag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber
Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber Der er knyttet en række generelle egenskaber til de enkelte objekter som beskrevet i dokumentet Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags-
Læs mereSortiment Informationsmodel
8.2.27 Sortiment Informationsmodel 8.2.27. Delsortiment Delsortimentet er en obligatorisk opdeling af sortimentet i værdilister, samlinger af mulige registreringsværdier, hvor hver samling, delsortimentet,
Læs mereUnderbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0
Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Indhold Indledning... 34 2 Beskedkuvertens struktur... 34 3 Indhold af Beskedkuverten... 34 3. Overordnet indhold... 45 3.2 Detaljeret indhold af Beskedkuverten...
Læs mere1 Sag-version
1 Sag-version2.0 Sag som begreb er den dokumentationsenhed, der understøtter de offentlige institutioners journalisering. De offentlige institutioner er underlagt et krav om at journalisere deres informationer.
Læs mereSpecifikation af Model for Sag (Version til kommentering)
Specifikation af Model for Sag (Version til kommentering) 1 > Specifikation af Model for Sag Version 2.0 (Version til kommentering) Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden
Læs merePå vej mod internationalt orienterede datastandarder
FDA2018 På vej mod internationalt orienterede datastandarder Dan Bjørneboe, KL Peter Bruhn Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 1 OPDATERING OIO OIO-OPDATERING FDA 23. april 2018 DAGSORDEN/EMNER OIO OPDATERING
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.
Specifikation af serviceinterface for organisation Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af forretningsservice for Organisation Denne
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk
Læs mereMapning af klasser og egenskaber mellem S&D- og FDA-organisation
Mapning af klasser og egenskaber mellem S&D- og FDA-organisation Baggrund... 5 Mapningsprocessen... 5 Tabel til sammenligning mellem elementer... 5 Vurdering af klasser... 6 Vurdering af datatypeegenskaber...
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for organisation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for organisation Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for Organisation Denne standard kan frit anvendes af alle.
Læs mereKLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og blandt andet få adgang til relevante data.
Læs mereIndeværende dokument er et bilag til rapporten MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser Version 0.76
MOX bilag Indeværende dokument er et bilag til rapporten MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser Version 0.76 Rapporten og bilaget udgør et foreløbigt udkast til rapportering
Læs mere1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks
1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående
Læs mereSTS ORGANISATION. 26. februar 2019
STS ORGANISATION 26. februar 2019 Indhold Baggrund og ophæng til rammearkitekturen Hvordan fungerer Organisation? Anvisninger til anvendelse af Organisation Guide til udlæsning af Organisation Dokumentation
Læs mereDet skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne.
KL notat 26-06-2014/FLN Beslutning om kassation i ESDH-systemer med tjekliste Notatet er til brug for den kommunale myndigheds beslutning, om den vil gøre brug af muligheden for kassation fra ESDH eller
Læs mereØIR KLASSIFIKATIONSSYSTEM
ØIR KLASSIFIKATIONSSYSTEM Introduktion for leverandører 28. Januar 2016 (opdateret 1.2.2016) Version 1.0 Agenda Generelt om STS Klassifikation ØiR Klassifikationssystem Formål og krav Gennemgang af klassifikationssystem
Læs mereSådan bruger du Schultz lovportaler
Sådan bruger du Schultz lovportaler Indhold 1 OM SCHULTZ LOVPORTALER... 2 2 KOM GODT I GANG... 3 2.1 LOGIN OG NYHEDSABONNEMENT... 3 2.2 FIND RUNDT I PORTALERNE... 5 3 SØGNINGER... 7 3.1 SØGEFELTET... 8
Læs mereVejledning til udarbejdelse af jobfunktionsroller og tilknytning til brugersystemroller
Vejledning til udarbejdelse af jobfunktionsroller og tilknytning til brugersystemroller Indhold 1. Introduktion... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Adgangsstyring for brugervendte systemer... 3 2.1 Brugervendte
Læs mereBaggrundsinformation
1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres
Læs mereUnderbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation
Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra
Læs mereHøringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2
N OTAT Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 (Sag-standard) Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument sendte
Læs mereStøttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer
1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som
Læs mereUnderbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0
Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 20 Begrebsmodellen for Ydelsesindeks Begrebsmodellen med de centrale forretningsobjekter er illustreret i Figur Begrebsmodel og definition
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereIntroduktion til Klassifikation
Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af
Læs mereEn mappe anvendes til at organisere postkasser. Man kan godt lave et hierarki
N OT AT Kontakthierarki i Dokumentboks Anbefaling fra KL Formålet med kontakthierarkiet i Dokumentboks er at henvendelser via Dokumentboks kommer til myndigheden ad den rette kanal, med de rette metadata
Læs mere15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation
Kommenteringsskema 15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation BEMÆRK: Alle indsendte kommentarer offentliggøres (på arkitektur.digst.dk). Såfremt du ikke
Læs mereNBS Organisatoriske begreber
NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner
Læs mereUnderbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks
Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Revisionshistorik Dato Kommentar Ansvarlig 206-09-29 Oprettet revisionshistorik MSG 206-09-29 Rollen til Bevillingsaktør er ændret fra Ansvarlig
Læs mereOpsamling på KITOS kvalitetssikringsarbejdsdagene
Redigeret onsdag den 30. august 2017 Sekretariatet og Systemarbejdsgruppen vedtog i foråret 2017 nye datakrav. For at få oprettet nye systemer i System kataloget, er det nødvendigt at datakravene er opfyldt.
Læs mere1 KY-dokument
1 KY-dokument... 2 1.1 Dokument... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Part... 4 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Person... 4 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Aktør... 6 1.4.1 Attributter... 6 1.5 Organisation... 6 1.6 OrgFunktion...
Læs mereNotat om metadata om grunddata
Bilag 16 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Notat om metadata om grunddata 6. december 2013 SAR & PLACE Indledning Metadata data om data betegner ikke en entydig klasse af data. Anvendelsen af betegnelsen
Læs mereOBJECT IDENTIFICERES OID PHMR
OBJECT IDENTIFICERES OID PHMR MedCom. Odense d. 27. feb. 2014 Thor Schliemann OID OG INTEROPERABILITET OID er et omdrejningspunktet for interoperabilitet I både teknisk og semantisk interoperabilitet er
Læs mereUse cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5
USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 3 IT Systemer... 3 Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3 Generelt Oprette IT System... 5 Generelt Oprette IT System Synlighed, applikationstyper og forretningstype...
Læs mereKOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.
Læs mereANVISNINGER FOR ANVENDELSE AF STØTTESYSTEMERNES INDEKSER
ANVISNINGER FOR ANVENDELSE AF STØTTESYSTEMERNES INDEKSER Delagenda 1. Formål med anvisningerne (spændetrøjen) 2. Dokumenterne og strukturen (bl.a. Udgangspunkt i XSD i stedet for i informationsmodeller)
Læs mereFDA-modelregler i praksis
1 FDA-modelregler i praksis Fællesoffentlig Digital Arkitektur, 23. april 2018 Per de Place Bjørn Anna Odgaard Ingram Digitaliseringsstyrelsen, Kontor for Data og Arkitektur DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI
Læs mereSag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor
Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor > Sag og dokument standarderne Hvad og hvorfor Dette dokument kan frit anvendes af alle. Citeres der fra dokumentet i andre publikationer til offentligheden,
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR
Læs mereSAGS-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS. v. Christian Buss Wennemose og Klaus Rasmussen Leverandørdag 26. februar 2019
SAGS-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS v. Christian Buss Wennemose og Klaus Rasmussen Leverandørdag 26. februar 2019 AGENDA 1. Recap: Hvad er indekserne og hvad kan de bruges til? 2. Tilslutning og Compliance
Læs mereBitemporalitet på Datafordeleren
Bitemporalitet på Datafordeleren Denne side indeholder en anvenderrettet beskrivelse og dokumentation af grunddataprogrammets historikmodel ved anvendelse og implementering af bitemporalitet. Dokumentet
Læs mereHøringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part)
IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part) Dette er KLs høringssvar på den offentlige høring om specifikation af serviceinterface
Læs mereUse cases... 2. IT Kontrakter... 2. Generelt Oprette IT Kontrakt... 2. Generelt Oprette IT Kontrakt - Kontrakttype... 3
USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 2 IT Kontrakter... 2 Generelt Oprette IT Kontrakt... 2 Generelt Oprette IT Kontrakt - Kontrakttype... 3 Generelt Oprette IT Kontrakt - Leverandøroplysninger...
Læs mereSFI-model 20080508_1441
1 af 6 08-05-2008 15:04 SFI-model 20080508_1441 Datatyper Datatyper SFI Overblik Regler Regler SA_Pakke SA 2 af 6 08-05-2008 15:04 SD_Pakke SD SR_Pakke SR WF_Pakke WF 3 af 6 08-05-2008 15:04 Dictionary
Læs mereSUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for
SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af
Læs mereKITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl
KITOS objektmodel 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS rummer en række objekter som forholder sig til hinanden. Dette dokument beskriver disse objekter og deres relationer ved hjælp af rammearkitekturens
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for sag. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for sag Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for sag Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra
Læs mereOverordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.
Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der
Læs mereBilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS
NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning
Læs mere24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S
24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært
Læs mereDPSD2 Guide: Sådan sikrer du at du kan logge ind i DPSD2.
DPSD2 Guide: Sådan sikrer du at du kan logge ind i DPSD2. Denne guide henvender sig til brugere af DPSD2 og de brugeradministratorer der har ansvaret for at administrere brugere og rettigheder til DPSD2,
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for arkivstruktur. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for arkivstruktur Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for arkivstruktur Denne standard kan frit anvendes af alle.
Læs mereSTS ORGANISATION. STS Netværksmøde, april 2016
STS ORGANISATION STS Netværksmøde, april 2016 Formål Overblik over STS Organisation. Viden om kommunernes forberedelse, overvejelser og opgaver. Erfaringsudveksling med andre kommuner. Overblik over støttesystemerne
Læs mereTirsdag, den 11. juni Til brugere af KMD Opus Debitor. Funktionsbeskrivelse til G19-snitfladen GE550010Q. Version / 12.
Funktionsbeskrivelse til G19-snitfladen GE550010Q Version 1.0 1 / 12 Indhold 1. Generelt... 3 2. Transaktionstypernes indbyrdes forhold... 3 2.1 Standard anvendelse (gælder for langt de fleste kravtyper)...
Læs mereNye modelregler Fundamentet Begrebs- og datamodellering på niveau 2: Genbrug
1 Nye modelregler Fundamentet Begrebs- og datamodellering på niveau 2: Genbrug Fællesoffentlig Digital Arkitektur, 7. september 2017 Per de Place Bjørn Anna Odgaard Ingram Digitaliseringsstyrelsen, Kontor
Læs mereMaterialeadministration Sidst opdateret 31-08-2006/version 1.0/Steen Eske Christensen
Materialeadministration Sidst opdateret 31-08-2006/version 1.0/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele, som kan læses hver for sig.
Læs mereCCS klassifikation og identifikation
UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,
Læs mereProduktbeskrivelse for
Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig
Læs mereVejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø
Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Hvordan fungerer e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø i praksis? Hvordan anvendes funktionerne?. Dette og meget mere gives der svar
Læs mereBrugerportalinitiativets rollekatalog og ændringer i UNI- Login webservices
Brugerportalinitiativets rollekatalog og ændringer i UNI- Login webservices Denne artikel er arkiveret. Informationerne i artiklen kan være forældet, og må ikke bruges i produktion. Der ydes ikke support
Læs mereHvad er en relationsdatabase? Odense, den 19. januar Version 1.0
Hvad er en relationsdatabase? Odense, den 19 januar 2004 Version 10 Program for 6 kursusdag: Databaser 0900-0945 Hvad er en relationsdatabase? -1045 Opgave om normalisering 1100-1145 Eksempel på database
Læs mere- P-nummer medtages på niveauerne anvisning og alternativ adresse.
Notat Vedrørende: Dagtilbudsregister: Datamodel Skrevet af: Henrik Rosendahl-Kaa Version: 1.0 Fordeling: Ændringer 01-dec-2018: - Institutionsnummer (på alle 3 niveauer) dannes som et D efterfulgt af 5
Læs mereIntegration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1
Integration Integrationsbeskrivelse - version 0.1 rnes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 201n-nn-nn xxx 0.1 Første version Referencer Ref Titel Kommentarer
Læs mereKom godt i gang med NIS
Kom godt i gang med NIS Viden med videre Kom godt i gang Velkommen til NIS Kommuneinformations internetbaserede lovsystem. Denne lille folder giver dig en kort introduktion til arbejdet med NIS, så du
Læs mereAFGØRELSER. (EØS-relevant tekst)
L 289/18 5.11.2015 AFGØRELSER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/1984 af 3. november 2015 om fastlæggelse af vilkår, formater og procedurer for anmeldelser i henhold til artikel 9, stk. 5,
Læs mereGrunddataprogrammet. Side 1 af 11. Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen
Grunddataprogrammet Side 1 af 11 Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen Side 1 af 11 11. oktober 2013 SAR Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen Formål Formålet med aftalen er at sikre
Læs mereGuide til integration med NemLog-in / Brugeradministration
Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)
Læs mereAnvisninger til anvendelse af STS-Organisation
Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation MBAP26 Dette dokument indeholder anvisninger til anvendersystemernes anvendelse af Støttesystemet Organisation. Mette Jespersen (MEJ@kombit.dk) 7. november
Læs mereFritekst Herunder søges i den fulde tekst af hele Karnovs indhold (lovtekster, kommentarer, noter o.l.).
Vejledning til at navigere i modulet Karnov, Thomson Reuters Søgningstyper Der er flere søgeindgange til at finde love og regler i Karnov: fritekstsøgning, søgning på kaldenavn/populærtitel, søgning efter
Læs mereUse cases... 2. IT Projekter... 2. Generelt Oprette IT Projekt... 2. Generelt Oprette IT Projekt Synlighed og type projekt... 3
USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 2 IT Projekter... 2 Generelt Oprette IT Projekt... 2 Generelt Oprette IT Projekt Synlighed og type projekt... 3 Generelt Oprette IT Projekt Fanebladene Generelt...
Læs mereTeamShare 2.1 Versionsnoter Oktober 2009
TeamShare 2.1 Versionsnoter Oktober 2009 TeamShare version 2.1.292 Denne version af TeamShare har fået mange nye funktioner, samt forbedringer på eksisterende. Hver ny feature er gennemgået i hvert sit
Læs mereGenerelt Internationalisering
Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der
Læs mereUNI Login. Eksport webservice. WS17 v1
UNI Login Eksport webservice WS17 v1 UNI Login Eksport webservice 1.4 Indhold 1 Eksport webservice... 1 1.1 Indhold af data... 1 1.2 Dataaftale... 1 1.3 Klassifikation af data... 2 1.4 Informationsmodel...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mere