Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Transkript

1 Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden blandt unge europæere er vokset mere end for andre aldersgrupper. Desværre er det ikke noget ukendt fænomen, at de unge er mere udsat for arbejdsløshed, men specielt i lande som Spanien og Grækenland, hvor arbejdsløsheden for de årige er over pct. kan konsekvenserne blive meget alvorlige. Mange unge er allerede havnet på sidelinjen og står i dag uden job og er heller ikke i gang med en uddannelse. af senioranalytiker Erik Bjørsted 23. december 2 Analysens hovedkonklusioner Mere end en tredjedel af de arbejdsløse i EU-27 er unge mellem 1 og 29 år, hvilket svarer til 9,2 mio. unge. Arbejdsløshedsprocenten for de 1-29-årige er i dag på 1 pct., mens den før krisen var på 11½ pct. Stigningen i de unges arbejdsløshedsprocent har været voldsommere end stigningen for andre aldersgrupper. Det er desværre et billede, man også kender fra tidligere kriser. I Grækenland og Spanien er ledigheden blandt de 1-29-årige således på over pct., men også i Irland, Italien, Portugal og en række østeuropæiske lande er mere end hver femte ung i arbejdsstyrken mellem 1 og 29 år arbejdsløs. Konsekvenserne kan allerede ses nu, hvor ca. 1 mio. unge er havnet på sidelinjen uden job og heller ikke er i gang med en uddannelse. EU bør gøre mere for at styrke vækst og jobskabelse på den korte bane, men det er også vigtigt at have fokus på uddannelse og fleksible arbejdsmarkeder, hvis man skal komme arbejdsløsheden blandt Europas unge til livs. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 9,2 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Næsten 2 mio. arbejdsløse EU-borgere over en tredjedel er unge under 3 De unges arbejdsløshed i EU fortsætter med at vokse. En større kortlægning AE har foretaget for de 1-29-årige viser således, at 9,2 mio. unge under 3 år er arbejdsløse. Det svarer til, at mere end en tredjedel af de arbejdsløse i EU-27 er unge under 3 år. Arbejdsløshedsprocenten for de 1-29-årige er dermed på 1 pct. mod 11½ pct., før krisen satte ind. Det fremgår af figur 1, som viser arbejdsløshedsprocenten for de 1-29-årige i EU-27. Ungdomsledigheden begyndte ellers at stabilisere sig i 2, men i løbet af 211 begyndte den igen at vokse. Figur 1. Arbejdsløsheden for de 1-29-årige i EU år 3- år 1- år Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er fra 2. kvartal 2. Der ses på aldersgruppen 1-29 år. Siden krisens udbrud er arbejdsløsheden blandt unge mellem 1-29 år vokset med ca. 3 mio. personer, og sammenligner man udviklingen i de unges ledighedsprocent med udviklingen i arbejdsløsheden for de 3--årige er det tydeligt, at de unges ledighed er vokset betydeligt mere. Arbejdsløsheden for de 3--årige er til sammenligning således vokset med 3 pct. enheder fra, pct. i 1. kvartal 2 til, pct. i 2. kvartal 2, mens de unges ledighedsprocent er vokset med,2 pct. enheder. De unges arbejdsløshed er altså under denne krise vokset dobbelt så meget som arbejdsløsheden for de 3--årige. Desværre er det ikke noget særsyn, at de unges arbejdsløshed vokser mere end arbejdsløsheden for andre aldersgrupper. Det billede har man også set under tidligere kriser i Europa. Det fremgår af figur 2, som viser stigningen dels i den samlede ledighedsprocent for de 1--årige og ledighedsprocenten for de 1-29-årige under krisen i begyndelsen af 9 erne og krisen i kølvandet på den bristede IT-boble fra Da data for EU-27 kun findes i Eurostat tilbage til 2, er der i figur 2 valgt at se på EU- for at få en længere og sammenlignelig tidsserie. 2

3 9,2 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Figur 2. Stigningen i arbejdsløsheden for 1-29-årige vs. 3--årige under forskellige kriser point point Anm.: Der ses på stigningen i ledighedsprocenten for de 1-29-årige i EU-. EU- er valgt for at få en længere tidsperiode, da data for EU-27 kun er tilgængelige tilbage til 2. Med EU- kan man komme tilbage til 197. De gældsplagede lande er hårdt ramt Dykker man ned på landeniveau, kan man se, at de gældsplagede lande i Sydeuropa sammen med Irland er hårdest plaget af ungdomsledighed. I disse lande er ungdomsledigheden på over 2 pct., og i Spanien og Grækenland er ledigheden blandt de 1-29-årige endda over pct. Det fremgår af figur 3, som viser ungdomsarbejdsløsheden for de enkelte lande i EU. Figur 3. Ungdomsledighed i Europa Norge Tyskland Østrig Holland Tjekkiet Belgien Danmark Finland UK Slovenien Rumænien Sverige Frankrig EU-27 Polen Euro Ungarn Cypern Bulgarien Letland Slovakiet Irland Italien Portugal Spanien Grækenland - Før krisen Stigning Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er fra 2. kvartal 2. Der ses på udviklingen fra. kvartal 2 for alle lande. I den anden ende af skalaen finder vi Norge, Tyskland, Østrig og Holland, hvor ledigheden for de årige er under pct. 3

4 9,2 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år I Danmark er ungdomsledigheden omkring 13, pct., hvilket efter europæiske standarder er en forholdsvis lav ungdomsledighed, men i historisk perspektiv er ungdomsledigheden herhjemme kommet faretruende tæt på midt-halvfemsernes høje niveau. 1½ pct. af de unge i EU står uden job og er ikke i gang med en uddannelse I stedet for at se på arbejdsløsheden for de 1-29-årige, som bl.a. inkluderer studerende, som ikke kan få et studiearbejde, og som kun fokuserer på de unge, som er inden for arbejdsstyrken, kan man i stedet se på, hvor mange unge der, uanset om de er i arbejdsstyrken eller ej, ikke har et arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse og sætte det tal i forhold til antallet af unge mellem 1 og 29 år. På den måde får man skilt studerende fra, og man får også belyst de unge, som er havnet helt ude på sidelinjen, og som hverken er i arbejdsstyrken eller er i gang med en uddannelse. Eurostat udarbejder sådanne rater, som er kendt som NEET (Not in employment, education or training). I de officielle NEET-rater fra Eurostat tæller uformel uddannelse også med, selvom den i sig selv måske ikke betyder, at man opnår en højere kompetencegivende uddannelse, end den man havde. Dvs. at efteruddannelse, seminarer, workshops mv. også tæller med som uddannelse. I figur er de officielle NEET-rater vist for de enkelte europæiske lande. Som det fremgår, står 1½ pct. af alle 1-29-årige i EU-27 uden arbejde og er heller ikke i gang med en uddannelse. Det svarer til ca. 1 mio. unge europæere mellem 1 og 29 år. Andelen er på over 2 pct. i mange af de gældsplagede lande i Sydeuropa og Irland, og det er generelt også i disse lande, at andelen er vokset mest. Generelt efterlader dette alternative ledighedsmål det samme indtryk som den mere traditionelle ungdomsledighedsprocent, men opgørelsen er alligevel interessant, fordi den skærer ind til benet og fokuserer på de unge, som for alvor risikerer at blive marginaliseret som følge af krisen

5 9,2 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Figur. Andelen af unge som står uden arbejde og ikke er i gang med en uddannelse Holland Norge Danmark Sverige Østrig Slovenien Tykland Finland Tjekkiet Belgien Portugal Frankrig Cypern Euro EU-27 Polen UK Ungarn Letland Slovakiet Rumænien Spanien Irland Italien Grækenland Bulgarien Før krisen Stigning - Anm: Før krisen er defineret som 27 og der ses på stigningen fra er den seneste observation. I Danmark er det ca. 7, pct. af de 1-29-årige, som står uden arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, hvilket i internationalt perspektiv er en forholdsvis lav andel. De 7, pct. er dog den højeste andel, der er observeret herhjemme siden 2, hvor data går tilbage til. Dertil kommer, at hvis man sætter det krav, at uddannelsen skal være en formel kompetencegivende uddannelse, er andelen af unge, som hverken har job eller er i gang med en uddannelse, faktisk 11,3 pct. Det fremgår af figur. Figur. Andelen af 1-29-årige i DK uden job eller igangværende formel uddannelse Andel uden job og som ikke er i gang med en formel uddannelse

6 9,2 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år EU s spareplaner rammer de unge Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor de unge er så udsatte, når økonomien rammes af en krise. En oplagt mulighed er, at de unge ikke har så meget erfaring, og virksomhederne foretrækker medarbejdere med erfaring. Det gælder måske særligt under denne krise, som er den værste siden 2. verdenskrig. Situationen i de gældsplagede lande i Sydeuropa forekommer dog endnu mere vanskelig end i resten af Europa, hvor man er tvunget til at gennemføre store sparepakker, som suger vækst og beskæftigelse ud af disse økonomier. Det rammer de unge i disse lande hårdt. Dertil kommer, at arbejdsmarkederne i disse lande ikke er specielt fleksible og er karakteriseret ved en høj grad af jobbeskyttelse. En høj grad af jobbeskyttelse er typisk ikke i de unges favør og gør det vanskeligere for de unge at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og resultatet heraf kan nemt blive, at de unge får en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet. I EU har man længe haft et meget ensidigt fokus på underskuddene på de offentlige budgetter og gældsopbygningen. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at længerevarende underskud og heraf følgende gældsopbygning ikke er en holdbar situation, men omvendt må man også erkende, at man ikke kun kan spare sig ud af krisen. En stor del af underskuddene skyldes netop krisen på arbejdsmarkedet, og hvis EU udelukkende satser på at spare sig ud af krisen, kan arbejdsløsheden bide sig fast på det nuværende høje niveau. Det gælder også ungdomsledigheden, som i øjeblikket er den højeste siden 1997, og resultatet kan nemt blive, at de unge aldrig for alvor får foden inden for på arbejdsmarkedet og måske bliver marginaliseret. Dertil kommer, at hvis den høje arbejdsløshed bider sig fast, vil det blive endnu vanskeligere at skabe vækst, arbejdspladser og sunde offentlige budgetter i EU. EU bør på den korte bane derfor gøre mere for at stimulere vækst og beskæftigelse ved hjælp af finanspolitiske tiltag. Vækstpagten, som blev vedtaget i juni 2, er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er afgørende, at der bliver fulgt op på initiativerne og pengene også kommer ud at arbejde. Derudover bør EU også erkende, at timingen af de finanspolitiske stramninger ikke er hensigtsmæssig, og EU-landene bør heller ikke konsolidere de offentlige finanser på én gang. De europæiske økonomier er tæt forbundne via eksport og import, og set under ét er Europa faktisk en forholdsvis lukket økonomi. Når lande i EU konsoliderer de offentlige budgetter på én gang, har det derfor store afledte negative handelseffekter. ECB spiller også en meget vigtig rolle og kan være med til at holde renten i de gældsplagede lande nede ved om nødvendigt at gå ind og støtteopkøbe statsobligationer i de gældsplagede lande. Udover at EU bør genoverveje den finanspolitiske kurs, er det også vigtigt at få opkvalificeret og uddannet de unge.

7 9,2 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Krisen har været hård ved de lavest uddannede, og unge europæere uden uddannelse har generelt en meget høj arbejdsløshed i EU. Det fremgår af figur, som viser arbejdsløshedsprocenten for de årige fordelt på højeste gennemførte uddannelsestrin. Som det fremgår, er godt 2½ pct. af de 2-29-årige, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, arbejdsløse, mens det for de videregående uddannelser er ca. 9½ pct., som er arbejdsløse. Det er også de lavest uddannede, som har oplevet den største stigning i løbet af krisen, og udviklingen vidner om, hvor vigtigt det er, at de unge får en uddannelse. Ellers risikerer de at blive tabt på gulvet og blive marginaliseret. Figur. Arbejdsløsheden for de 2-29-årige på uddannelsestrin Grundskole Ungdomsudd. herunder erhvervsfaglige Videregående udd. Før krisen Stigning Anm.: Der ses på udviklingen i EU-27 fra. kvartal 2 til 2. kvartal 2. Der ses på de 2-29-årige, fordi en del af de 1-2-årige formentlig er i gang med en uddannelse. 7