Optikbordsdata fra Galathea 3
|
|
- Amanda Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Optikbordsdata fra Galathea 3 Frank Bason, / gymnasium. Indledning Nu da Galathea 3 Ekspeditionen er kommet over halvvejs rundt om jorden på sin rejse, er det på tide at beskrive nogle af de indsamlede data, der kan benyttes i fysikundervisningen. Efter en længere ansøgningsprocedure til Dansk Ekspeditionsfond og Undervisningsministeriet, der ikke gav noget særligt opmuntrende resultat, fik jeg besøg en dag i foråret 2006 af, en meget kompetent tekniker fra Danmarks Fiskeriundersøgelse, DFU. Han medbragte en datalogger, som jeg måtte få til låns, hvis jeg ønskede nogle instrumenter med på Vædderen. Jo, det var da et godt tilbud. Financieringen måtte jeg selv klare, men her var jo en enestående chance for at få en instrumentpakke med på en jordomrejse. Da jeg i mange år havde samlet rigeligt af måleinstrumenter, monteringsbjælker, skruer, kabler mm. i min lille virksomhed,, og har et godt samarbejde med i, var det ikke noget stort problem at samle et brugbart optikbord, der kunne monteres på skibet. Min ærinde her er at gøre fysikkolleger bekendt med, at data fra dette optikbord findes og er til rådighed på nettet for alle, der ønsker at bruge dem til naturvidenskabelige grundforløb (NVG), større skriftlige opgaver eller i den daglige undervisning. Optikbordet Dataloggeren, en CR10X fra Cambridge Scientific, giver mulighed for en halv snes analoge indgange samt et antal digitale kanaler. Datalogger, spændingsforsyning, mm. er monteret solidt på en væg i Vædderens Hydrologilaboratoriet og tilsluttet en Skole PC med et styreprogram til dataloggeren. Ca. 20 meter kabel forbinder dataloggeren med instrumenterne på optikbordet. Tabel 1 giver et overblik over instrumenterne på optikbordet. Dataopsamlingen I lighed med proceduren, der ofte anvendes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), registreres målingernes middelværdier for GM tællerens pulser dog summen hvert 10. minut. Dataloggeren danner en appendfil, der siden kan Figur 1: Efter at have holdt mig parat til udrykning, kom Vædderen omsider til Aarhus Havn den 21. juli, hvor jeg fi k mulighed for at montere optikbordet og dataloggeren på skibet. Figur 2: Optikbordet er en aluramme monteret på et stålbord, der er svejset fast ovenpå Vædderens hydrologilaboratorium. 16 LMFK-bladet, nr. 2, marts 2007
2 Instrument Måler Sponsor Kipp-Zonen CM11 pyranometer SolData 80spc, 2 stk. UVB sonde LUX sonde GM tæller Barometer inde i laboratoriet Himmelluminanssonde PAR sonde Globalstråling på vandret flade i W Globalstråling på vandret flade i W Ultraviolet B-båndstråling i UVI Illuminans på vandret flade i lux, lumen Baggrundsstråling i tællinger per 10 min. Atmosfærisk tryk i hektopascal Himlens luminans i candela Photosynthetically Active Radiation i E Danmarks Miljøundersøgelser Tabel 1: Kort beskrivelse af instrumenteringen på optikbordet på Vædderen. overføres til computeren efter behov. Da skibet har en satellitopkobling til internettet, kan data overføres regelmæssigt til videre analyse. Vi har valgt at anvende data fra mandag kl. 0:00 til søndag kl. 23:50 UTC (universal time coordinated) også kaldet GMT (Greenwich Mean Time) eller Zulu (luftfartssprog). Alt andet vil være meget besværligt, da skibet hele tiden skifter position og dermed tidzone. Appendfilen sendes vedhæftet af DFU s tekniker om bord på skibet i en e- mail til mig normalt hver mandag, når kommunikationsforbindelsen er i orden. Trods lejlighedsvise afbrydelser har vi indtil nu (januar 2007) modtaget data for hver eneste dag under sejladsen. Instrumenterne var blevet kalibreret og testet sammen med dataloggeren i maj-juni 2006 hos SolData. Ugevise datablokke overføres til Excel regneark med passende kalibreringsformler og omregninger, således at grafer og tabeller med de korrekte fysiske enheder kommer hurtigt frem, når først man har fat i de ugevise rådata. Det er disse bearbejdede data, der vises i det følgende. Solens globalstråling Det har været interessant at notere sig, at der kun meget sjældent har været perioder med overskyethed. Mange dage har været perfekte altså klare dage, hvor Solen har skinnet fra morgen til aften. Figur 3 viser et eksempel herpå fra Australiens nordvestlige kyst nær byen Broome. En perfekt dag giver gode muligheder for at afprøve strålingsmodeller, der søger at forudsige globalstrålingen på det vandrette plan som funktion af tiden dagen igennem. Følgende hypotese er brugbar, og den er anvendt i forbindelse med et NVG-forløb på Gymnasium, hvor fagene naturgeografi og fysik har arbejdet sammen. I G = I 0 a L sin(v) + I F Solens globalstråling I G på en vandret flade er her givet ved solarkonstanten I 0 = 1367 m W multipliceret med to faktorer: den ene a L tager hen- 2 syn til den direkte solstrålings attenuation, dvs. absorption plus spredning, gennem atmosfæren, idet L er luftmassen (antal atmosfærelag), som LMFK-bladet, nr. 2, marts
3 Figur 3: Vædderens rejse har budt på enestående gode betingelser for målinger af solens globalstråling, direkte plus diffust solindfald. Figur 4: Ved ækvator viser data fra optikbordet, at UVB-indstrålingen midt på dagen er over dobbelt så stor som på en fi n sommerdag i Danmark. de direkte stråler passerer. Den anden faktor sin(v) er en geometrisk faktor, der tager hensyn til Solens elevationsvinkel V. Elevationsvinklen kan til enhver tid beregnes, når man har kendskab til breddegradstallet B, jordens deklinationsvinkel D og klokkeslættet. Til det første led skal lægges I F, der svarer til den diffuse stråling fra himlen og skyer. Galathea data fra optikbordet giver mulighed for at beregne atmosfærens attenuation på et givet tidspunkt forskellige steder på jorden. Undervisningsmaterialet strålingsmodel.pdf findes på under DOWNLOAD DOCUMENTS. Kik i menuen til venstre. Ultraviolet B stråling, UVB Variationen i Solens ultraviolette stråler er meget større end globalstrålingen, idet de korte bølgelængder spredes kraftigt af Rayleigh-spredning. Figur 4 viser et eksempel på data fra omkring ækvator. Bemærk, at UV intensiteten, UVI, er på ca. 8 UVI på en fin dansk sommerdag. I figur 4 ser vi, at UVB indstrålingen på en vandret flade midt på dagen i Accra, Ghana, der ligger tæt på ækvator, er over dobbelt så stor. Det vil sige, at man kan blive solbrændt eller solskoldet ved dosering i halv så lang tid, som man kan herhjemme. Disse observationer gav også anledning til et varsel til personalet på Vædderen om at gøre flittig brug af hatte, skjorter og solcreme. Det bliver også interessant at følge UVB strålingen under Vædderens rejse fra New Zealand mod Antarktis. Barometrisk tryk Det har vist sig, at vore målinger af det barometriske tryk har været mere interessante at følge, end man ellers ville forvente. Der er flere spændende opdagelser, som lærere og elever har mulighed for at gøre. Den ene er sammenhængen mellem det atmosfæriske tryk og den radioaktive baggrundsstråling. Figur 5 viser sammenhængen mellem baggrundsstrålingen og det atmosfæriske tryk i en periode, hvor skibet lå ved kajen i Frederikshavn. Figur 5 viser målinger af det barometriske tryk, mens Vædderen lå på værft i Frederikshavn. Hvis man afbilder baggrundsstrålingen som funktion af det barometriske tryk i en periode, hvor trykket har ændret sig væsentligt, kan man se, at højere tryk betyder lidt mindre baggrundsstråling på grund af øget absorption i jordens atmosfære. Et godt projekt: Find perioder, hvor skibet er langt fra land samtidig med at trykket laver større udsving. Undersøg korrelationen mellem tælletal og trykket. I denne forbindelse er det nødvendigt at gennemløbe databasens uger for at finde frem til de uger, hvor dette fænomen kan studeres. I litteraturen findes der også henvisninger til andre, der har lavet denne type undersøgelse med lignende resultater [1]. Et andet aspekt af de barometriske trykmålinger, der har givet nogle overraskelser, har været vore observationer af små tryksvingninger med en periode på 12 timer. Disse ses tydeligt i figur 22 LMFK-bladet, nr. 2, marts 2007
4 7 optaget ved ækvator. I første omgang mistænkte vi en instrumentfejl, trykændringer på grund af daglige temperaturudsving eller landbrise og søbrise i kystområder. Alle disse hypoteser viste sig at være forkerte! Vore målinger har vist, at i trykmålingerne fra de højere breddegrader, jfr. figur 6, forekommer der ikke væsentlige småbølger. Derimod ser man i figur 7, der viser trykvariationer målt i nærheden af Accra, Ghana, nær ækvator, meget regelmæssige og markante tryksvingninger med en periode meget tæt på 12 timer. Det viser sig, at disse svingninger kan observeres mange steder på jorden især i middelbreddegraderne. Ved jordens overflade har svingningerne en amplitude på 3-4 hpa, mens trykvariationerne menes at være større højt oppe i atmosfæren (30-50 km). Disse tidevande i atmosfæren skyldes - i lighed med tidevandene i havene blandt andet tiltrækningskræfter fra Solen og Månen [2]. Kolleger på DMI oplyser, at de på dansk kaldes tideluftsbølger. Radioaktiv stråling Ud over sammenhængen mellem trykket og baggrundsstrålingen nævnt tidligere, er der flere aspekter af radioaktivitetsmålingerne, der er interessante. Da der nu var plads på optikbordet og ledige kanaler på dataloggeren, valgte vi også at montere et GM-rør til registrering af den radioaktive baggrundsstråling. Der bliver talt partikler i 10 minutter ad gangen, og tælletallene lagres sammen med de øvrige data. Figur 8 viser flere interessante ting. Mens Vædderen lå ved kajen i Frederikshavn blev der kun registreret omkring 100 tællinger per 10 minutter i modsætning til målingerne på havet, hvor der konsekvent måles tællinger. Mens Vædderen sejlede over Kattegat fra Frederikshavn til København den 9. august faldt strålingsniveauet til Straks da skibet lagde til ved Amaliekajen, steg strålingsniveauet med 50% til ca. 120 counts. Dette skyldes de radioaktive isotoper, som byggematerialerne i Amalienborg Slot og Slotspladsen indeholder. Da skibet sejlede om aftenen den 11. august, faldt strålingsniveauet straks igen. Kikker man på vores data fra Stavanger i uge 33, hvor skibet lå i tørdok til reparation af skruen i et par dage omkring den 15. august, steg baggrundsstrålingen til det dobbelte af værdien på havet. Der er mange flere interessante undersøgelser, der kan laves ved at studere vores data fra Vædderen. For eksempel kan man undersøge forskellen på den radioaktive stråling mellem nat og dag. Dette bør gøres, mens skibet er ude på havet og dermed ingen forstyrrelser fra radioaktive kilder på land. Om dagen er der stråling fra såvel Solen som fra verdensrummet. Om natten er Figur 5: I perioder, hvor andre faktorer, der påvirker baggrundsstrålingen, er konstante, kan man undersøge sammenhængen mellem baggrundsstrålingen og det barometriske tryk. Figur 6: I uge 31, august 2006, var der et større udsving i det barometriske tryk, samtidig med at skibet lå stille på Flådestationen i Frederikshavn. LMFK-bladet, nr. 2, marts
5 Figur 7: Disse svingninger var meget tydelige på de fl este af vore målinger af lufttrykket i middelbreddegraderne fra 25 grader N til 25 S. Bemærk, at perioden er tæt på 12 timer med en amplitude på 3 til 4 hpa. kosmisk stråling fra Solen stort set afskærmet af jorden. Hvor stor er denne forskel? Der er mange flere data end dem, der omtales her. På hjemmesiden ligger der en rubrik under Excel-filerne med Meddelelser, der påpeger særlige interessante observationer. Databasen ligger på nettet Ved at klikke på Data week by week på www. soldata.dk får man adgang til PowerPoint filer, der viser grafer over de indsamlede data. Disse grafer er fremstillet af bearbejdede data, idet instrumenternes kalibreringsfaktorer, nulpunktsfejl, mm. er Figur 8: Den radioaktive baggrundsstråling har været en meget interessant størrelse at følge. Ved anløb af Amaliekajen den 10. august var der en kraftig stigning i baggrundsstrålingen på grund af granitten i byggematerialerne i og omkring slottet. Bemærk skibets afsejlingstidspunkt ved aftennyheder den 11. indkodet. Ønsker man adgang til de rå Excelfiler, kan dette ske ved at klikke på menupunktet Excel Files nederst i skærmbilledet Galathea 3 DATA. Kontakt mig på soldata@soldata.dk, hvis der er spørgsmål til databasen. God fornøjelse! Litteraturhenvisninger og noter [1] T. Wibig, R. Pierzynski, R. Sobczak; Educational studies of cosmic rays with a telescope of GM-counters, Physics Education, nov. 2006, side [2] For mere om tideluftsbølger se, f.eks. www. answers.com/topic/atmospheric-tide. 24 LMFK-bladet, nr. 2, marts 2007
Optikbordsdata fra Galathea 3 København til Antarktis
Denne artikel udkommer i bladet VEJRET, der udgives af Dansk Meteorologiske Selskab. Den udkommer efter planen i marts 2007. Optikbordsdata fra Galathea 3 København til Antarktis Frank Bason, SolData Instruments
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereKræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereDIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mereADDA/ADACDT vejledning
ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Læs mereDyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne
Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Læs mereØvelse 3: Stråling og solskinstimer
Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem
Læs mereUV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereGennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()
Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices
Læs mereSøgning på Internettet
Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...
Læs mere1. Installere Logger Pro
Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro
Læs mereHar du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med
Læs mereVejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic
Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic Denne vejledning forklarer, hvordan man definerer en overnatningsplads
Læs mereBilag 1 til BR styrmandsmappe. Tastevejledning til Birkerød Roklubs computersystem
Bilag 1 til BR styrmandsmappe Tastevejledning til Birkerød Roklubs computersystem 1) Opstart. Når man ankommer til roklubben tændes computeren, der står på pulten mellem portene. Gør det straks, da den
Læs mereDig og din puls Lærervejleding
Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet
Læs mereTeknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata
Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen
Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,
Læs mereDin lærer skal spørge, hvordan du gjorde, og han skal bede dig gøre det igen. Du opdager din fejl og laver ikke fejl denne gang.
Du giver op. Jeg kan ikke eller Jeg ved ikke, hvad jeg skal. Din lærer skal spørge, om han kan hjælpe dig, fx ved at låne dig sine fingre. Du skal give op igen. Du laver en fejl. Du tror, du kan svaret
Læs mereVejret - hvad er det?
Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereHvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen
Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.
Læs mereHer er Sunny, og her er Solvej. Det er weekend. Solen har gemt sig bag mørke skyer. Sunny og Solvej keder sig. Hvad laver du, når det regner?
Denne bog tilhører Øv, der er ikke noget at lave, når det regner hele tiden, piver Sunny. Solvej er enig. Det er så kedeligt, at vi bliver nødt til at finde på noget, fortsætter hun. Her er Sunny, og her
Læs mereDigital dataopsamling hvordan og hvorledes?
2019-02-25 / Ulrik Bing, Virum Skole Digital dataopsamling hvordan og hvorledes? Dataopsamling er at vi kan samle data fra forsøg, der enten skal køre længe, resultaterne kommer meget hurtigt eller bare
Læs mereJævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,
Læs mereI dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål
Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke
Læs mereLærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse
Læs mereOpgaver i solens indstråling
Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereObservationelle Værktøjer
Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:
Læs mere«Lejekontrakt_Selskab» BRUGERVEJLEDNING OPSÆTNING AF INTERNET
«Lejekontrakt_Selskab» BRUGERVEJLEDNING OPSÆTNING AF INTERNET 1 Generelt EDB-NETVÆRK: Der er installeret et edb-net, der er tilsluttet Internettet. Det betyder, at du fra din pc kan få forbindelse til
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer
Læs mereFysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer
B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin
Læs mereVejr- og klimadata. Time - og døgnværdier
2013-09-09 12:06 UTC AUTO Vejr- og klimadata Danmark Time - og døgnværdier Station: 0618800 18. juni 2013-19. juni 2013 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngbyvej 100, DK-2100 København
Læs mereVerniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650
Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside
Læs mereRapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.
Rapport Bjælken Indledning Vi arbejdede med opgaverne i grupper. En gruppe lavede en tabel, som de undersøgte og fandt en regel. De andre grupper havde studeret tegninger af bjælker med forskellige længder,
Læs mereSeismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland
Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Læs mereLabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse
LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse 4 indgange til analoge sensorer Tænd/sluk for maskinen (tryk et sekund) Trykfølsom skærm USB-port. Normal
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar
Læs mereCenter for Arktisk Teknologi Januar december Bilag 1 Logbog Grønland, august 2006
Bilag 1 Logbog Grønland, august 2006 d.2/8-2006 Der er indgået aftale med telehuset vedr. vores opstilling af måleudstyr de næste 3 uger. Det er blevet aftalt hvorfra vi må trække strømmen til computer
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereAF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range
AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range INDLEDNING: Vær opmærksom på at AF2208N er en forstærker. Det vil sige at den er og kan aldrig være bedre, end det signal den får ind. Så
Læs mereSvingninger. Erik Vestergaard
Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6
Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 Aarhus Universitet Eva B. Vedel Jensen 25. februar 2008 UGESEDDEL 6 Forelæsningerne torsdag den 21. februar og tirsdag den 26. februar. Jeg har gennemgået
Læs merePacketFront fiberboks
Kom godt i gang med PacketFront fiberboks med indbygget router 27-10-2011 08:42:06 Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet, skal du have tilsluttet computer, TV og telefon
Læs mereOpgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3
44097 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 2-12 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-13:13 Ordre 10720 EFU Opgave 1 Beskriv med ord følgende begreber: Lysstyrke Lysstrøm
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereInstallations- og brugervejledning. for. HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200
Installations- og brugervejledning for HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200 2008 Tokheim Scandinavia A/S All Rights Reserved INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereVi SPARK er. gang i dataopsamling. fokus på læring ikke på teknik. al drig har det været nemmere
Vi SPARK er gang i dataopsamling al drig har det været nemmere SPARK taler dansk. Samme brugerflade på logger og computer. Matcher alle skærmstørrelser og opløsninger. Trygt og godt med færdige SPARKlabs.
Læs mereGEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet
Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet VEJLEDNING I KALIBRERING AF TEM MÅLEUDSTYR 20. NOVEMBER 2002 HYDROGEOPHYSICS GROUP INDLEDNING (1) REFERENCESONDERING (2) Systemparametre for referencesonderingen
Læs mereFluorescens & fosforescens
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereKøge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Køge Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Køge Gymnasium, HF Køge Gymnasium, HF - Elevtrivselsundersøgelse Der har deltaget i alt elever ud af mulige.
Læs mereStart pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul
Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit
Læs mereBRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR
BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko
Læs mereMJPower engineering Ecu Link.
MJPower engineering Ecu Link. Trin for trin instruktioner. I dette eksempel starter vi med at teste en cykel med et Power Commander nul map. Man er nødt til at have en præcis omdrejningstal registrering,
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning
ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning Generelt: ELCANIC A/S COUNTER Type CNT150 er en microprocessor baseret tæller. Specielt designet
Læs mereVejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5. Vigtigt!
Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5 Vigtigt! I forbindelse med installation af dankort terminalen, skal du på den computer hvor dankort
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereDatarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 205 Der har deltaget i alt skolens
Læs mereTEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.
TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereI. SMART Board. I. SMART Board... 1 II. Forord... 2 III. Smartboard værktøjskasse... 2. IV. Turorials... 3 V. SMART Notebook... 4
I. SMART Board I. SMART Board... 1 II. Forord... 2 III. Smartboard værktøjskasse... 2 A. Tastatur... 3 B. Optager... 3 C. Kontrolpanel... 3 IV. Turorials... 3 V. SMART Notebook... 4 A. En Notebookside
Læs mere1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereAalborg Katedralskole STX
Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i
Læs mereCampus Vejle HHX 3. årgang
Benchmarkingrapport Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten
Læs mereDig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17
Dig og din puls Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17
Læs mereBasalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm
Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,
Læs merePC-Logging System MTD-Log. for. NS-Proces-Alarm. ninasoft
PC-Logging System MTD-Log for NS-Proces-Alarm. ninasoft PC-Logging System for NS-Proces-Alarm. Side 1 Generelt PC-Logging Systemet er et dataopsamlings system, der kun kan benyttes sammen med NS-Proces-Alarmen.
Læs mereBlodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)
Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg
Læs mereTilslutning af udstyr Sådan forbinder du computer, telefon og TV til fiberboksen
Tilslutning af udstyr Sådan forbinder du computer, telefon og TV til fiberboksen Om fiberboksen Fiberboksen har indbygget router, hvilket betyder at du kan nøjes med tilslutning til én boks, og så er du
Læs mereOptiske forsøg med enkeltspalte, dobbeltspalte m.m.
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Optiske forsøg med enkeltspalte, dobbeltspalte m.m. Formål Denne øvelse kan gøres mere eller mindre kvalitativ/kvantitativ. Den tager udgangspunkt
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs merewww.evalueringssystem.dk
Brugervejledning Indledning... 3 Log på evalueringssystemet... 4 Afprøv en evaluering... 8 Åbn en evaluering eller en øvelse... 10 Gennemfør en evaluering og en øvelse... 13 Luk en evaluering... 15 Se
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs mere[Det talte ord gælder]
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i
Læs mereVi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.
Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8
Læs mereCampus Vejle HHX 2. årgang
Benchmarkingrapport Campus Vejle. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle,. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til
Læs mereAcronis et stærkt værktøj til backup. Af Hanne B. Stegemüller 6. juni 2015
Acronis et stærkt værktøj til backup Af Hanne B. Stegemüller 6. juni 2015 Acronis True Image 2015 Denne guide handler om det meget stærke værktøj til backup, der hedder Acronis. Jeg baserer guiden på flere
Læs mereTilslutning af udstyr Sådan tilslutter du computer, telefon og TV
Tilslutning af udstyr Sådan tilslutter du computer, telefon og Tilslutning - Trin for trin Opsætning af fiberboks og router (Trin 1-3) klarer Bredbånd Nords tekniker i forbindelse med installationen. Fiberboks
Læs mereDAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER
DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke
Læs mereKollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston
Kollimering af spejlteleskoper....bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston Teleskop og teknikgruppen i Midtjysk Astronomiforening har arbejdet meget med
Læs mere