DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
|
|
|
- Inger Ludvigsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015
2 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse, vejledning og fravær - Resultater på tværs: Første undervisning før/efter 1/1-14 Baggrundskarakteristika (køn, alder osv.) Top/bund skole i Lærdansk - Fokusområder Resultatoversigt Indsatskort - Samlede resultater og anbefalinger KURSISTUNDERSØGELSE
3 INDLEDNING Kursisttilfredshedsundersøgelsen for Dansk Flygtningehjælp er gennemført som et elektronisk spørgeskema distribueret vha. koder fra lærerne til kursisterne i uge 15, 16 og 17, En tilsvarende undersøgelse er gennemført i 2010, 2012 og 2014, hvor der i nærværende rapport alene fokuseres på udviklingen i resultatet siden Resultatet som er opnået i 2015 viser, som det også var tilfældet i 2014, generelt en høj tilfredshed med undervisningen, kursisternes anbefalingsvilje, og med de tilbudte rammer omkring undervisningen. Det er derfor i nærværende rapport tilstræbt at finde de udviklingsområder som gør det muligt at hæve tilfredsheden yderligere. Fokus er her sat mod at identificere de lavest hængende frugter som, relativt set, scorer lavest tilfredshed, og med en prioriteret indsats kan forbedres, med en forventning om en positiv indvirkning på den generelle tilfredshed. Når der i rapportens kommentarer til enkelte spørgsmål f.eks. refereres til lavest tilfredshed, så er dette en relativ betragtning, set i forhold til niveauet for tilfredshed på de øvrige spørgsmål, og ikke et udtryk for at det samlede resultat eller den enkelte Lærdansk skole præsterer dårligt på det aktuelle område. KURSISTUNDERSØGELSE
4 Skoler SVARPROCENT TOTAL BESVARELSESPROCENT I FORHOLD TIL ANTAL UDLEVEREDE KODER Elektronisk skema distribueret vha. koder fra lærerne til kursisterne i uge 15, 16 og 17, 2015 Der er i undersøgelsen indsamlet 1318 komplette besvarelser, mod 1603 i Besvarelsesprocenten er beregnet i forhold til antallet af udleverede koder. * Antal uddelte koder mangler fra Middelfart Total (n=1318) 71% 72% Sønderborg (n=123) 42% 100% Odense (n=400) 97% 95% Ribe (n=14) 93% 88% Middelfart (n=67) 92% 88% Ringkøbing-Skjern (n=63) 91% 85% Varde (n=40) 61% 83% Herning (n=127) 43% 80% Esbjerg (n=94) 63% 72% Ringsted (n=51) 68% 84% Sydfyn (n=55) 60% 85% Syddjurs (n=14) 52% 51% Vejen (n=10) 50% 81% Netdansk (n=62) 47% 49% Aarhus (n=198) 36% 75% 0% 20% 40% 60% 80% 100% KURSISTUNDERSØGELSE
5 Kultur Situation Alder Køn HVEM HAR SVARET? DEMOGRAFI Mand 38% 39% Kvinde 62% 61% Under 26 år 19% 23% Aldersfordelingen oplever et lille fald i personer under 26 år, til gengæld en næsten tilsvarende stigning i gruppen år i forhold til år år år år 7% 6% 2% 2% 20% 20% 52% 50% Over 65 år 0% 0% Andelen af studerende falder fra 26% i 2014 til 22% i Andelen af kursister som er udenfor arbejdsmarkedet er øget fra 33% i 2014 til 36% i 2015 Jeg er studerende Jeg er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget Jeg er uden for arbejdsmarkedet (f.eks. pensioneret, arbejdsløs, hjemmegående) Ønsker ikke at svare 10% 9% 22% 26% 32% 33% 36% 33% Stigning i kursister med ikke-vestlig baggrund Ikke vestlig Vestlig 40% 51% 49% 60% 0% 20% 40% 60% 80% Note: Tallene summerer ikke nødvendigvis til 100% grundet afrunding. KURSISTUNDERSØGELSE
6 Første gang til danskundervisning hos Lærdansk? (kun stillet til DU3) Hold type Uddannelse HVEM HAR SVARET? UDDANNELSESSTRUKTURER DU 1 (n=174) 14% 11% Kun små forskelle i fordelingen på tværs af uddannelser ift Større andel af respondenter er fra DU1 og mindre andel af respondenter fra DU3 end i 2014 DU 2 (N=432) DU 3 (N=619) 35% 34% 50% 55% Arbejdsmarkedsrettet dansk (N=21) 2% 0% Daghold (n=717) 60% 63% Aftenhold (n=348) 31% 35% Andet (n=68) 6% 6% Før 1. januar 2014 (n=357) 57% Efter 1. januar 2014 (n=267) 43% Note: Tallene summerer ikke nødvendigvis til 100% grundet afrunding. 0% 20% 40% 60% 80% KURSISTUNDERSØGELSE
7 SÅDAN LÆSES SIDERNE 1. KONKLUSION 2. KORTE TEKSTER DER MERE DETALJERET BESKRIVER DE VÆSENTLIGE RESULTATER 3. SELVE FIGUREN, SOM KAN LÆSES, HVIS MAN ØNSKER FULD DETAL- JERINGSGRAD KURSISTUNDERSØGELSE
8 84% ER TILFREDSE MED UNDERVISNINGEN ALT I ALT HVOR TILFREDS HAR DU ALT I ALT VÆRET MED UNDERVISNINGEN PÅ LÆRDANSK/NETDANSK? UNDERVISNINGEN ER: 36% mener undervisningen har været meget god og 48% mener den har været god. I alt er 84% tilfredse med undervisningen mod 85% i Meget god 34% 36% En del kursister er ift rykket fra god til meget god God 48% 51% Nogenlunde 13% 12% Kun 3% mener undervisningen har været dårlig. Dette er uændret ift Dårlig Meget dårlig 2% 2% 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 2015 (n=1306, gns=) 2014 (n=1592, gns=) KURSISTUNDERSØGELSE
9 RINGKØBING/SKJERN HAR SOM I 2014 DEN HØJESTE ANDEL AF TILFREDSE KURSISTER UDVIKLING I ANDEL AF GOD OG MEGET GOD VURDERING AF UNDERVISNINGEN Ringkøbing/Skjern bedst bedømmelse på den overordnede tilfredshed: 94% mener at undervisningen på Lærdansk, alt i alt, er God eller Meget god. Herefter ligger Odense og Sydfyn hvor 89% mener at undervisningen er God eller Meget god. Odense Århus Herning Sønderborg Svendborg Ringsted Ringkøbing-Skjern Esbjerg Middelfart 89% 84% 81% 84% 84% 94% 80% 81% 89% 94% 86% 80% 94% 94% 76% 81% 88% 81% Netdansk 60% 77% Syddjurs 71% 89% Vejen 50% 64% Varde 79% 88% Ribe 79% 93% 0% 20% 40% 60% 80% 100% KURSISTUNDERSØGELSE
10 NET PROMOTER SCORE MÅLER OM KURSISTERNE ANBEFALER JER TIL ANDRE - Vi spørger kursisterne om de vil anbefale jer til andre på en skala fra Kun de, der har svaret 9 eller 10 betragtes som ambassadører Kritikere Passive Ambassadører - Man udregner net promoter score (NPS) ved at trække kritikerne fra ambassadørerne - Scoren er god til at forudsige vækst. Der kommer hurtigere flere kunder i butikken hos organisationer med høj NPS - I 2014 havde Lærdansk skolerne NPS mellem 18% og 53% KURSISTUNDERSØGELSE
11 56% VIL ANBEFALE LÆRDANSK/NETDANSK. AMBASSADØRVILLIGHEDEN ER FALDET LIDT IFT VIL DU ANBEFALE LÆRDANSK/NETDANSK TIL ANDRE? Ambassadører 56% Net Promoter Score er faldet fra 36 i 2014 til 34 i % 22% Passive 24% Gruppen af passive er faldet fra 24% til 22% i 2015, tilsvarende er gruppen af kritikere steget fra 20% til 22%. 22% Kritikere 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Skala: 0=Aldrig til 10=Helt sikkert Definition: Ambassadører: 9-10, Passive: 7-8, Kritikere: 0-6 KURSISTUNDERSØGELSE
12 MODSAT 2014 HAR DE STORE SKOLER OVERHALET DE SMÅ PÅ NPS 60% 53% NPS 50% 40% 41% 34% 42% 37% 48% 31% 31% 41% 44% 49% 45% 49% 32% 34% 43% 36% Stor skole, 37,5% 30% 25% Lille skole, 26,5% 20% 18% 10% 10% 0% 0% -10% -5% KURSISTUNDERSØGELSE
13 KUN LILLE FORSKEL PÅ NPS AFHÆNGIG AF FØRSTE UNDERVISNING FØR/EFTER 1/1-14. NPS 60% 53% 50% 40% 30% 41% 34% 42% 37% 48% 31% 31% 41% 44% 49% 45% 49% 32% 34% 43% 36% Før 1. januar 2014, 34,5% Efter 1. januar 2014, 33% 25% 20% 18% 10% 10% 0% 0% -10% -5% Note: Kun kursister på DU3 er blevet stillet spørgsmålet om hvornår de havde første undervisning KURSISTUNDERSØGELSE
14 MEST POSITIVE VED UNDERVISNING ER DET SOCIALE SAMVÆR. KOMMUNIKATION VURDERES LAVEST HVAD SYNES DU OM UNDERVISNINGEN PÅ LÆRDANSK/NETDANSK? Kursisterne er mest tilfredse med det sociale i undervisningen Fagligt udbytte og anvendelighed af undervisningen fald eller uændret ift Kursisterne er mindst tilfredse med kommunikationen om undervisningen samt Google Apps, som dog er steget mest ift Jeg er tilfreds med mine lærere Det er vigtigt for mig at komme i skole hver gang/hver uge Kursister og lærere har det godt sammen Jeg har det godt sammen med min klasse/de andre kursister Jeg er tilfreds med undervisningsmaterialerne/opgaverne Jeg lærer meget Jeg har lært meget om det danske samfund Undervisningen passer godt til mig Jeg lærer noget nyt hver gang/hver uge Jeg er tilfreds med undervisningstidspunkterne Jeg har lært meget, jeg kan bruge i min hverdag Jeg ved, hvad jeg skal lære i denne uge Jeg ved, hvad jeg skal lære på dette modul Google Apps hjælper mig til at få overblik 4,4 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,8 3, Slet ikke I meget høj grad KURSISTUNDERSØGELSE
15 SMÅ FORSKELLE I TILFREDSHED MED UNDERVISNINGEN IFT UDVIKLING IFT. 2014: HVAD SYNES DU OM UNDERVISNINGEN PÅ LÆRDANSK/NETDANSK? Vurderingen af brugbarheden af Google Apps har oplevet den største udvikling, dog fra et relativ lavt niveau og er stadig det spørgsmål der er vurderet lavest. Google Apps hjælper mig til at få overblik 0,2 Jeg er tilfreds med mine lærere 0,1 Jeg har lært meget om det danske samfund 0,1 Undervisningen passer godt til mig -0,1-0,6-0,4-0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 KURSISTUNDERSØGELSE
16 FLEST KENDER NETDANSK. GENEREL FREMGANG I KENDSKAB TIL FORSKELLIGE TILBUD VEJLEDNING: KENDER DU TIL MULIGHEDERNE (JA/NEJ)? 86% kender til Netdansk, hvilket er en markant stigning ift Kender du Netdansk? 74% 86% Den positive udvikling i kendskabet til frivillige fortsætter i 2015 Ved du, at du kan tale med frivillige på Lærdansk? 75% 82% Kender du Studieværkstedet/Studiecentret/Værkstederne/M ulticentret? 79% 78% Ved du, at du kan tale med en vejleder på Lærdansk? 69% 74% Ved du, hvad kursistrådet er? 51% 48% 0% 20% 40% 60% 80% 100% KURSISTUNDERSØGELSE
17 66% AF DEM DER KENDER TIL MULIGHEDEN FOR EN VEJLEDER HAR HAFT KONTAKT (HVIS KENDSKAB TIL MULIGHEDEN) HAR DU HAFT KONTAKT? 66% 66% har talt med en vejleder. Dette er et fald ift Har du talt med en vejleder på Lærdansk? 71% Til gengæld en fremgang på 3%- point i kontakt med frivillige, hvor der samtidig også var en stor stigning i kendskabet. Har du haft kontakt med frivillige på Lærdansk? 55% 52% 0% 20% 40% 60% 80% 100% KURSISTUNDERSØGELSE
18 KURSISTER ER TILFREDSE MED FRIVILLIGE OG VEJLEDERE - STIGNING IFT HVAD SYNES DU OM? 4,3 Din kontakt med de frivillige? 4,3 Din samtale med vejlederen? Meget utilfreds Meget tilfreds KURSISTUNDERSØGELSE
19 KURSISTER ER TILFREDSE MED MULIGHEDERNE I STUDIE- VÆRKSTEDET, DOG LILLE TILBAGEGANG IFT HVORDAN VURDERER DU STUDIEVÆRKSTEDET? Størst tilfredshed med muligheden for få hjælp fra en lærer Mulighed for at få hjælp fra en lærer Størst tilbagegang i tilfredsheden med muligheden for at læse bøger/blade dog fra den højeste vurdering i 2014 Mulighederne for at læse bøger/blade 4,3 Mulighederne for at bruge internet/programmer Mulighed for ekstra hjælp til modultest/eksamen Studieværkstedet/Lektiecaféen/Studiecentret/Vær kstederne/multicentret alt i alt Meget utilfreds Meget tilfreds KURSISTUNDERSØGELSE
20 61% HAR HAFT FRAVÆR I LØBET AF DEN SIDSTE MÅNED PRIMÆRE ÅRSAGER: SYGDOM OG TRAVLHED HVAD ER ÅRSAGEN TIL DIT FRAVÆR/MANGLENDE AFLEVERING AF OPGAVER? Der har været en lille stigning i fraværet ift Egen sygdom og travlhed pga. arbejde eller studie er, som i 2014, de primære årsager til fravær. Egen sygdom Travlhed på grund af arbejde eller studie Sygdom i familien 24% 21% 32% 43% 40% 39% Andet Andre personlige problemer 15% 13% 14% 17% Jeg synes, jeg har andre/vigtigere ting at tage mig til 7% 6% 80% 60% Fravær 61% 57% Jeg lærer ikke noget Jeg er træt af den undervisning, vi har for tiden 4% 2% 3% 3% 40% Problemer med transport 3% 6% 20% 0% Jeg har det ikke godt med mine lærere Jeg har det ikke godt med de andre kursister Tekniske problemer 1% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 10% 20% 30% 40% Note: Summer ikke nødvendigvis til 100%, da det er muligt at sætte flere kryds. Note: Fravær indeholder både fravær fra timerne (Lærdansk) og ikke afleveret opgaver (Netdansk), og er kursistens egen angivelse. KURSISTUNDERSØGELSE
21 INGEN SAMLET FORSKEL PÅ KURSISTER DER HAR HAFT FØRSTE UNDERVISNING FØR/EFTER 1/1-14 GENEREL TILFREDSHED DELT PÅ FØRSTE UNDERVISNING FØR/EFTER 1/1-14 Kursister på DU3 der har haft første undervisning efter 1. januar 2014 har større tilbøjelighed til at vurdere undervisningen som meget god, end kursister der har haft første undervisning før 1. januar Andelen af kursister der vurdere undervisningen som god er dog tilsvarende højere for kursister der har haft første undervisning før 1. januar 2014 Meget god God Nogenlunde 15% 16% 28% 34% 48% 54% Dårlig 2% 3% Meget dårlig 0% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Efter 1. januar 2014 (n=264, gns=) Før 1. januar 2014 (n=355, gns=) KURSISTUNDERSØGELSE
22 KUN SMÅ FORSKELLE I TILFREDSHEDEN PÅ ENKELT SPØRGSMÅL AFHÆNGIG AF TIDSPUNKT FOR FØRSTE UNDERVISNING SPØRGSMÅL OPDELT PÅ FØRSTE UNDERVISNING FØR/EFTER 1/1-14 Kursister der har haft første undervisning efter 1/1-14 er mere tilfredse med undervisningsformen Kursister der har haft første undervisning før 1/1-14 er mere tilfredse med kommunikation og materialer Jeg er tilfreds med undervisningstidspunkterne Jeg lærer meget Jeg har lært meget, jeg kan bruge i min hverdag Undervisningen passer godt til mig Det er vigtigt for mig at komme i skole hver gang/aflevere mine opgaver hver uge Kursister og lærere har det godt sammen Jeg har det godt sammen med min klasse/de andre kursister på Netdansk Jeg lærer noget nyt hver gang/hver uge Jeg ved, hvad jeg skal lære i denne uge Google Apps hjælper mig til at få overblik Jeg er tilfreds med undervisningsmaterialerne/opgaverne Jeg er tilfreds med mine lærere Jeg ved, hvad jeg skal lære på dette modul Jeg har lært meget om det danske samfund 3,9 3,9 3,9 4,3 4,3 4,3 3,9 3,9 3,8 3,8 4,4 4,3 3,9 3,7 3, Note: Kun kursister på DU3 er blevet stillet spørgsmålet om hvornår de havde første undervisning Slet ikke Før 1/1-14 Efter 1/1-14 I meget høj grad KURSISTUNDERSØGELSE
23 GENERELT HØJ TILFREDSHED MED HOLDUNDERVISNING JEG ER GLAD FOR HOLDUNDERVISNING I meget høj grad 30% 84% er i høj eller meget høj grad glade for undervisningen. I høj grad 54% Hverken eller 12% I ringe grad 3% Kun 3% er ikke glade for holdundervisningen Slet ikke 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 2015 (n=265, gns=) Note: Kun kursister der har haft første undervisning efter 1. januar 2014 er blevet stillet spørgsmålene vedr. tilfredshed med forskellige undervisningsformer KURSISTUNDERSØGELSE
24 OG END SMULE LAVERE TILFREDSHED MED STUDIEVÆRKSTEDSUNDERVISNING JEG ER GLAD FOR STUDIEVÆRKSTEDS-/STUDIECENTER-/VÆRKSTEDS-/MULTICENTERUNDERVISNING I meget høj grad 23% 70% er i høj eller meget høj grad glade for studieværkstedsundervisningen I høj grad 47% En stor gruppe på 20% svarer hverken eller Hverken eller 20% I ringe grad 5% 10% er ikke glade for studieværkstedsundervisningen Slet ikke 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 2015 (n=173, gns=3,8) Note: Kun kursister der har haft første undervisning efter 1. januar 2014 er blevet stillet spørgsmålene vedr. tilfredshed med forskellige undervisningsformer KURSISTUNDERSØGELSE
25 TILFREDSHEDEN MED ONLINEUNDERVISNING ER NOGET LAVERE END DE TO ANDRE UNDERVISNINGSFORMER JEG ER GLAD FOR LÆRDANSKS ONLINE UNDERVISNING I meget høj grad 16% 49 % er i høj eller meget høj grad glade for online undervisning I høj grad 33% Næsten en tredjedel er hverken tilfredse eller utilfredse Hverken eller 32% Hele 19% er ikke glade for onlineundervisning, som dermed scorer dårligst af de tre undervisningsformer I ringe grad Slet ikke 9% 10% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 2015 (n=209, gns=3,4) Note: Kun kursister der har haft første undervisning efter 1. januar 2014 er blevet stillet spørgsmålene vedr. tilfredshed med forskellige undervisningsformer KURSISTUNDERSØGELSE
26 Lille skole Stor skole TILFREDSHEDEN MED UNDERVISNINGSFORMER OPDELT PÅ SKOLER Total Herning Sønderborg Aarhus Odense Sydvest Ringkøbing-Skjern Sydfyn Middelfart Ringsted Syddjurs 2,7 3,1 3,1 3,2 3,4 3,4 3,5 3,6 3,8 3,8 3,6 3,6 3,5 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 1,0 2,0 3,0 5,0 Slet ikke I meget høj grad Jeg er glad for holdundervisning Jeg er glad for studieværksted-/studiecenter-/værksteds-/multicenterundervisning Jeg er glad for Lærdansks online undervisning Note: Kun kursister der har haft første undervisning efter 1. januar 2014 er blevet stillet spørgsmålene vedr. tilfredshed med forskellige undervisningsformer KURSISTUNDERSØGELSE
27 Lille skole (gns = 4,3) Stor skole (gns = ) STØRST TILFREDSHED PÅ DE SMÅ SKOLER. KURSISTERNE I RINGKØBING-SKJERN OG RINGSTED ER MEST TILFREDSE HVOR TILFREDS HAR DU ALT I ALT VÆRET MED UNDERVISNINGEN? Størst fald i Herning og Sønderborg Total Herning Sønderborg 4,5 4,3 Ringkøbing-Skjern og Ringsted er mest tilfredse Aarhus Odense Sydvest Ringkøbing-Skjern Sydfyn 4,4 4,3 4,3 Middelfart Ringsted Syddjurs Netdansk 3,7 4, Slet ikke I meget høj grad KURSISTUNDERSØGELSE
28 STORE FORSKELLE I TILFREDSHED MED UNDERVISNINGEN PÅ TVÆRS AF SKOLER STØRSTE FORSKELLE PÅ TVÆRS AF SKOLER PÅ SPØRGSMÅL OM UNDERVISNING Der er ingen tydelig gruppering af spørgsmålene i forhold til rangeringen af forskelle. Generelt scorer Ringkøbing- Skjern højest og Netdansk lavest Jeg lærer meget Jeg har lært meget om det danske samfund Jeg ved, hvad jeg skal lære på dette modul Jeg lærer noget nyt hver gang/hver uge Ringkøbing-Skjern Netdansk 3,4 Ringkøbing-Skjern 4,3 Middelfart 3,5 Ringkøbing-Skjern 4,3 Netdansk 3,6 Ringkøbing-Skjern Netdansk 3,6 Undervisningen passer godt til mig Ringkøbing-Skjern 4,4 Netdansk 3,5 Jeg har det godt sammen med min klasse/de andre kursister på Netdansk* Netdansk 2,9 Syddjurs 4,5 Jeg har lært meget, jeg kan bruge i min hverdag Kursister og lærere har det godt sammen* Jeg er tilfreds med undervisningsmaterialerne/opgaverne Jeg er tilfreds med mine lærere Ringkøbing-Skjern Netdansk 3,3 Ringkøbing-Skjern 4,5 Netdansk 3,7 Ringkøbing-Skjern 4,5 Netdansk 3,5 Ringkøbing-Skjern 4,6 Netdansk 3, Slet ikke/ Max Min I meget høj grad/ Slet ikke i orden Helt i orden * Disse spørgsmål scorer naturligt lavest hos Netdansk pga. den ikke fysiske form. KURSISTUNDERSØGELSE
29 Kultur Situation Alder Køn DER ER MINDRE FORSKELLE I GENEREL TILFREDSHED PÅ TVÆRS AF DEMOGRAFI. STATUS QUO IFT GENEREL TILFREDSHED OPDELT PÅ DEMOGRAFI Kvindelige kursister er mere tilfredse end mandlige kursister Kvinde Mand Under 26 år Ældre kursister er mere tilfredse end yngre kursister år år år 4,3 4, år 4,5 4,5 Studerende er mindre tilfredse end andre Uden for arbejdsmarkedet Jeg er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget Jeg er studerende Kursister fra en ikke vestlig kultur, er mere tilfredse end kursister fra en vestlig kultur Vestlig Ikke vestlig Meget utilfreds Note: For at sikre anonymitet, er aldersgruppen over 65 år udeladt. Meget tilfreds KURSISTUNDERSØGELSE
30 Holdtype Uddannelse KURSISTER PÅ DU 1 ER MERE TILFREDSE END ANDRE KURSISTER GENEREL TILFREDSHED OPDELT PÅ UDDANNELSE OG HOLDTYPE DU 1 4,4 4,4 DU 2 DU 3 Arbejdsmarkedsrettet dansk Daghold Aftenhold Andet Meget utilfreds Meget tilfreds KURSISTUNDERSØGELSE
31 HØJ SCORE PÅ SPØRGSMÅL VEDRØRENDE DET SOCIALE, MENS KOMMUNIKATION SCORER LAVEST RESULTATOVERSIGT FOR SPØRGSMÅL ANGÅENDE UNDERVISNINGEN Total Aarhus Herning Odense Sydvest Middelfart Sønderborg Ringkøbing- Skjern Ringsted Syddjurs Sydfyn Netdansk Jeg lærer meget Jeg har lært meget, jeg kan bruge i min hverdag Jeg har lært meget om det danske samfund Det er vigtigt for mig at komme i skole/aflevere mine opgaver Jeg er tilfreds med mine lærere Jeg er tilfreds med undervisningsmaterialerne/opgaverne Kursister og lærere har det godt sammen Jeg har det godt sammen med min klasse/de andre kursister på Netdansk Undervisningen passer godt til mig Jeg lærer noget nyt hver gang/hver uge Jeg ved, hvad jeg skal lære i denne uge Jeg ved, hvad jeg skal lære på dette modul Google Apps hjælper mig til at få overblik Stor skole Lille skole KURSISTUNDERSØGELSE
32 GENERELT HØJ TILFREDSHED MED UNDERVISNINGEN PÅ DU 1 RESULTATOVERSIGT FOR SPØRGSMÅL ANGÅENDE UNDERVISNINGEN FOR DU 1 DU 1 Aarhus Herning Odense Sydvest Middelfart Sønderborg Ringkøbing- Skjern Ringsted Syddjurs Sydfyn Jeg lærer meget Jeg har lært meget, jeg kan bruge i min hverdag Jeg har lært meget om det danske samfund Det er vigtigt for mig at komme i skole/aflevere mine opgaver Jeg er tilfreds med mine lærere Jeg er tilfreds med undervisningsmaterialerne/opgaverne Kursister og lærere har det godt sammen Jeg har det godt sammen med min klasse/de andre kursister på Netdansk Undervisningen passer godt til mig Jeg lærer noget nyt hver gang/hver uge Jeg ved, hvad jeg skal lære i denne uge Jeg ved, hvad jeg skal lære på dette modul Google Apps hjælper mig til at få overblik Stor skole Lille skole Note: For at sikre anonymitet er skoler, hvor færre end fem kursister på den pågældende uddannelse har svaret, udeladt. KURSISTUNDERSØGELSE
33 KURSISTER PÅ DU 2 ER MEST TILFREDSE MED DET SOCIALE RESULTATOVERSIGT FOR SPØRGSMÅL ANGÅENDE UNDERVISNINGEN FOR DU 2 DU 2 Aarhus Herning Odense Sydvest Middelfart Sønderborg Ringkøbing- Skjern Ringsted Syddjurs Sydfyn Jeg lærer meget Jeg har lært meget, jeg kan bruge i min hverdag Jeg har lært meget om det danske samfund Det er vigtigt for mig at komme i skole/aflevere mine opgaver Jeg er tilfreds med mine lærere Jeg er tilfreds med undervisningsmaterialerne/opgaverne Kursister og lærere har det godt sammen Jeg har det godt sammen med min klasse/de andre kursister på Netdansk Undervisningen passer godt til mig Jeg lærer noget nyt hver gang/hver uge Jeg ved, hvad jeg skal lære i denne uge Jeg ved, hvad jeg skal lære på dette modul Google Apps hjælper mig til at få overblik Stor skole Lille skole KURSISTUNDERSØGELSE
34 DU3: GENERELT HØJ TILFREDSHED MED LÆRERE OG DET SOCIALE MEN LAV TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION RESULTATOVERSIGT FOR SPØRGSMÅL ANGÅENDE UNDERVISNINGEN FOR DU 3 DU 3 Aarhus Herning Odense Sydvest Middelfart Sønderborg Ringkøbing- Skjern Ringsted Syddjurs Sydfyn Jeg lærer meget Jeg har lært meget, jeg kan bruge i min hverdag Jeg har lært meget om det danske samfund Det er vigtigt for mig at komme i skole/aflevere mine opgaver Jeg er tilfreds med mine lærere Jeg er tilfreds med undervisningsmaterialerne/opgaverne Kursister og lærere har det godt sammen Jeg har det godt sammen med min klasse/de andre kursister på Netdansk Undervisningen passer godt til mig Jeg lærer noget nyt hver gang/hver uge Jeg ved, hvad jeg skal lære i denne uge Jeg ved, hvad jeg skal lære på dette modul Google Apps hjælper mig til at få overblik Stor skole Lille skole Note: Ingen skoler havde nok svar i kategorien arbejdsmarkedsrettet dansk KURSISTUNDERSØGELSE
35 METODE TIL IDENTIFIKATION AF DE VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER FORMÅL - Vi ønsker at vide, hvilke faktorer der har betydning for, om kursisterne samlet set har en høj tilfredshed med undervisningen. METODE - Scoren for kursisternes generelle tilfredshed med undervisning anvendes som afhængig faktor i de efterfølgende analyser. Jo mere positivt kursisten besvarer hver enkelt spørgsmål, jo højere score. - Via statistiske analyser identificeres et antal underliggende dimensioner i datamaterialet. Eksempelvis viser besvarelsen af spørgsmålene vedr. det sociale samvær sig at være tæt forbundet, hvorfor de analytisk betragtes som værende udtryk for samme underliggende faktor. Disse faktorer er ikke nødvendigvis identiske med temaerne fra spørgeskemaet, men vil ofte ligge tæt heropad. - Ved hjælp af en statistisk regressionsanalyse er det muligt at beregne de forskellige faktorers betydning for kursisternes samlede tilfredshed. Dette giver et mål for, hvilke faktorer der betyder mest for kursisternes tilfredshed. - Betydningen sammenholdes efterfølgende med kursisternes vurdering (tilfredshed) på samme områder på et indsatskort. KURSISTUNDERSØGELSE
36 GRUPPERING AF SPØRGSMÅL - Jeg lærer meget - Jeg har lært meget, jeg kan bruge i min hverdag - Jeg har lært meget om det danske samfund - Jeg lærer noget nyt hver gang/hver uge Fagligt udbytte - Det er vigtigt for mig at komme i skole hver gang/hver uge - Jeg er tilfreds med mine lærere - Jeg er tilfreds med undervisningsmaterialerne/opgaverne Faglige rammer - Kursister og lærere har det godt sammen - Jeg har det godt sammen med min klasse/de andre kursister - Undervisningen passer godt til mig Socialt samvær - Jeg ved, hvad jeg skal lære i denne uge - Jeg ved, hvad jeg skal lære på dette modul - Google Apps hjælper mig til at få overblik Kommunikation KURSISTUNDERSØGELSE
37 UDDYBENDE BESKRIVELSE AF DE FIRE FAKTORER HVAD INDEHOLDER DE? FAGLIGT UDBYTTE Fagligt udbytte defineres som Kursisternes bevidsthed om det oplevede faglige udbytte. Der er her tale om kursistens egen subjektive vurdering af sit udbytte og ikke en objektiv bedømmelse fra en prøve eller en test. FAGLIGE RAMMER Faglige rammer defineres som Kursisternes vurdering af de tilbudte rammer. Der er her tale om kursistens vurdering af en kombination af relevansen af at være tilstede hver gang, en vurdering af lærerne og af undervisningsmaterialerne. SOCIALT SAMVÆR Socialt samvær defineres som Læring gennem sociale sammenhænge. Socialt samvær inkluderer derfor både det at være tilstede på skolen som en del af en social gruppe, men også den motiverende gevinst der ligger i oplevelsen af, at føle sig godt tilpas. KOMMUNIKA- TION Kommunikation defineres som Kursistens opnåede kendskab til indholdet på uddannelsen. Kommunikation beskriver derfor både Lærdansks (lærere og kommunikationsve je) evne til at kommunikere samt kursistens evne og vilje til at modtage den tilgængelige kommunikation. KURSISTUNDERSØGELSE
38 Gennemsnitlige tilfredshed INDSATSKORT STORE SKOLER Kommunikation Kommunikation har en forholdsvis lav betydning for den samlede tilfredshed. Vurderingen af dette tema ligger samtidig lidt under gennemsnittet. Der er dermed plads til forbedringer på området og en sådan forbedring vil kunne øge den samlede tilfredshed. DEN GENNEMSNITLIGE TILFREDSHED PÅ OMRÅDERNE SAMMENHOLDT MED DERES BETYDNING FOR DEN SAMLEDE TILFREDSHED 4,6 4,4 Kommunikation (stor) Social Social samvær Faglige rammer (stor) (stor) (stor) Fagligt udbytte (stor) Fagligt udbytte Fagligt udbytte har en høj betydning for den samlede tilfredshed og får samtidig en forholdsvis lav vurdering af kursisterne. Der er dermed plads til forbedring på området, og en sådan forbedring vil kunne øge den samlede tilfredshed. 3,8 3,6 3,4 Lav Betydning for den samlede tilfredshed Høj Den største effekt af en indsats vil kunne ses på de områder, som ligger nærmest figurens nederste højre hjørne, da områder med lav tilfredshed og høj betydning for den samlede tilfredshed lokaliseres her. Den lodrette linje i figuren angiver gennemsnittet af de fire områders betydning for den samlede tilfredshed. Den vandrette linje viser gennemsnittet af tilfredsheden på samtlige spørgsmål inden for de overordnede områder. KURSISTUNDERSØGELSE
39 Gennemsnitlige tilfredshed INDSATSKORT SMÅ SKOLER Kommunikation Kommunikation har en forholdsvis lav betydning for den samlede tilfredshed. Vurderingen af dette tema ligger samtidig lidt under gennemsnittet. Der er dermed plads til forbedringer på området og en sådan forbedring vil kunne øge den samlede tilfredshed. DEN GENNEMSNITLIGE TILFREDSHED PÅ OMRÅDERNE SAMMENHOLDT MED DERES BETYDNING FOR DEN SAMLEDE TILFREDSHED 4,6 4,4 Kommunikation (lille) Faglige rammer (lille) Social samvær (lille) Fagligt udbytte (lille) Fagligt udbytte Fagligt udbytte har en høj betydning for den samlede tilfredshed og får samtidig en forholdsvis lav vurdering af kursisterne. Der er dermed plads til forbedring på området, og en sådan forbedring vil kunne øge den samlede tilfredshed. 3,8 3,6 3,4 Lav Betydning for den samlede tilfredshed Høj Den største effekt af en indsats vil kunne ses på de områder, som ligger nærmest figurens nederste højre hjørne, da områder med lav tilfredshed og høj betydning for den samlede tilfredshed lokaliseres her. Den lodrette linje i figuren angiver gennemsnittet af de fire områders betydning for den samlede tilfredshed. Den vandrette linje viser gennemsnittet af tilfredsheden på samtlige spørgsmål inden for de overordnede områder. KURSISTUNDERSØGELSE
40 Gennemsnitlige tilfredshed INDSATSKORT OPDELT PÅ STORE OG SMÅ SKOLER Kommunikation Kommunikation har en forholdsvis lav betydning for den samlede tilfredshed. Lavest betydning ses hos de små skoler. Vurderingen af dette tema ligger samtidig lidt under gennemsnittet. Der er dermed plads til forbedringer på området og en sådan forbedring vil kunne øge den samlede tilfredshed. DEN GENNEMSNITLIGE TILFREDSHED PÅ OMRÅDERNE SAMMENHOLDT MED DERES BETYDNING FOR DEN SAMLEDE TILFREDSHED 4,6 4,4 Kommunikation (lille) Social samvær (stor) Kommunikation (stor) Social samvær (lille) Faglige rammer (stor) Fagligt udbytte (stor) Fagligt udbytte (lille) Faglige rammer (lille) Fagligt udbytte Fagligt udbytte har en høj betydning for den samlede tilfredshed og får samtidig en forholdsvis lav vurdering af kursisterne. Der er dermed plads til forbedring på området, og en sådan forbedring vil kunne øge den samlede tilfredshed. 3,8 3,6 3,4 Lav Betydning for den samlede tilfredshed Høj Den største effekt af en indsats vil kunne ses på de områder, som ligger nærmest figurens nederste højre hjørne, da områder med lav tilfredshed og høj betydning for den samlede tilfredshed lokaliseres her. Den lodrette linje i figuren angiver gennemsnittet af de fire områders betydning for den samlede tilfredshed. Den vandrette linje viser gennemsnittet af tilfredsheden på samtlige spørgsmål inden for de overordnede områder. KURSISTUNDERSØGELSE
41 RESULTATER SAMLEDE RESULTATER - Status quo i den generelle tilfredshed og ambassadørvilligheden ift Socialt samvær er det mest positive ved undervisningen, mens kommunikation scorer lavest. Små forskelle i tilfredshed med undervisningen ift. til Fremgang i kendskab til alle vejledningsmuligheder - Netdansk er den vejledningsmulighed flest kender til - Lille stigning i fraværet ift RESULTATER PÅ TVÆRS - Ingen forskel i den generelle tilfredshed afhængig af tilbud om Arbejdsmarkedsrettet dansk - Den generelle tilfredshed er størst på små skoler - Der er forholdsvis store forskelle på top/bund skoler ift. til undervisningen - På skoleniveau er tilfredsheden med undervisningen størst på spørgsmål om lærere og socialt samvær og lavest på spørgsmål om kommunikation. - Kursister på DU 1 er mere tilfredse end kursister på DU 2 og DU 3 KURSISTUNDERSØGELSE
42 ANBEFALINGER ANBEFALINGER - Kursisterne værdsætter kvaliteten af undervisningsmaterialerne, og er tilfredse med lærerne. Hold fast i at tilbyde gode faglige rammer. - Det gode sociale samvær kan udnyttes til at blive en katalysator for yderligere forbedring af kursisternes tilfredshed. Fokuser på at bevare og udvikle en god relation mellem lærere og kursister og motiver til at skabe en tilsvarende god relation mellem kursisterne. - Primært fokus bør være at øge det faglige udbytte af undervisningen, da tilfredsheden med det faglige udbytte har høj betydning for den generelle tilfredshed og samtidig er tilfredsheden med disse punkter forholdsvis lav. KURSISTUNDERSØGELSE
43 DISKUSSION - Hvad overrasker Jer mest i årets resultat? - Kan overraskelsen forklares? - Kan de store skoler lære noget af de små skoler? - Hvad skal der til for at vi kan komme et spadestik dybere? - Indhold? - Metode? KURSISTUNDERSØGELSE
LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST
LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,
Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Forældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
En ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT
GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet
FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved ikke
GRIBSKOV KOMMUNE BRUGERTILFREDHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUD, SKOLE (FORÆLDRE OG ELEVER), FO, KLUB OG UNGDOMSSKOLE (ELEVER) MARTS 2015
GRIBSKOV KOMMUNE BRUGERTILFREDHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUD, SKOLE (FORÆLDRE OG ELEVER), FO, KLUB OG UNGDOMSSKOLE (ELEVER) MARTS 2015 111 INDHOLD 01. Introduktion 3 02. Svarprocent og sammenfatning 6 03.
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015
KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2015 Antal besvarelser: Svarprocent: 558 28% INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING
Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
BORGERRÅDGIVNINGEN I HOLBÆK KOMMUNE
BORGERRÅDGIVNINGEN I HOLBÆK KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS AUGUST 2016 Indhold Rapporten er inddelt i: Baggrund for undersøgelsen Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning Side 4 Tilfredshed
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015
PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 INTRODUKTION 2 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at udnytte parkeringsmulighederne bedst muligt til glæde for borgere og besøgende. Derfor har Frederiksberg
GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Om undersøgelsen. God service er kun et smil borte. Under dette slogan søsatte Langeland Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse
Indholdsoversigt Om undersøgelsen Side 3 Konklusion Side 3 Resultater: Køn Side 4 Alder Side 5 Hvad drejer henvendelsen sig om Side 6 Jeg fik ordnet hvad jeg kom for Side 7 Jeg oplevede jeg blev behandlet
Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College
Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Sandheden om indkøbskurven
Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst
