Vanding. Vandingsregnskab

Transkript

1 Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser, penge og arbejdskraft. Vandingsregnskab Et regnskab, der holder styr på nedbør, fordampning og vanding på de enkelte marker, er grundlaget for at styre vandingen korrekt. Regnskabet giver overblik, så der kan vandes, inden der sker en kritisk udtørring af jorden. Med kendskab til de enkelte afgrøders kritiske grænse for vandmangel i forskellige faser, kan der gennemføres en prioritering af vandingen, så der opnås bedst muligt udnyttelse af vandingsanlægget. Et vandingsregnskab kræver kendskab til fordampningen, nedbøren samt den tildelte vandmængde. For at kunne styre vandingen korrekt kræves desuden kendskab til jordens vandholdende evne (plantetilgængeligt vand ved markkapacitet) samt afgrødernes tørkefølsomhed. Fordampning En afgrødes vandforbrug (den aktuelle fordampning) afhænger af vejret, afgrødens udvikling og vandbalancen i jorden. I princippet vil alle grønne afgrøder i vækst have fordampning. Der sker kun en minimal fordampning fra bar jord, og først når afgrøderne har en vis bladmasse, vil de have fuld fordampning. Ved modning nedsættes fordampningen igen, ligesom afgrøder i tørkestress vil have nedsat fordampning. Udgangspunktet for den aktuelle fordampning er den potentielle fordampning - også kaldet referencefordampningen. Denne fordampning er defineret som fordampningen fra en kortklippet, grøn græsafgrøde, der er velforsynet med vand. Den potentielle fordampning afhænger helt af vejrforholdene og kan skønnes efter følgende retningslinjer: Bygevejr, høj luftfugtighed 1 mm pr. døgn Overskyet, høj luftfugtighed 2 mm pr. døgn Let skyet, ret tør luft, middeltemperatur 3 mm pr. døgn Skyfrit, tør luft, høj temperatur, blæst 4 mm pr. døgn Skyfrit, ekstremt tørt, høj temperatur, blæst 5 mm pr. døgn Veludviklede afgrøder i fuld vækst kan have en fordampning, der er op til 20 pct. højere end den potentielle. Du kan løbende følge fordampningen i forskellige egne i Danmark via LandbrugsInfo. Nedbør Mens fordampningen er ret konstant for større geografiske områder, kan nedbøren variere meget inden for korte afstande. Et godt vandingsregnskab bør derfor baseres på egen nedbørsmåling med en god og stabil regnmåler. Hvis man har marker, der ligger langt væk fra ejendommen, kan det være nødvendigt med separate regnmålere her. Tilførte vandmængder Du får ikke et tilstrækkeligt præcist udtryk for den tildelte vandmængde ved at

2 Side 2 af 6 placere en regnmåler i marken, hvor der vandes. I stedet skal du bruge en tabel, der viser, hvor store mængder vand (m 3 /time) en given dyse yder ved et givet tryk. På nogle vandingsmaskiner findes der en computer, hvor den ønskede vandingsmængde kan programmeres. Den tilførte vandmændge kan generelt beregnes efter følgende formel: Tilført vandmængde = Ydelse (m 3 /time) x 1000 (mm/m) Effektiv bredde (m) x hastighed (m/time) Under gode forhold, det vil sige vanding om natten eller i vindstille vejr, vil næsten hele denne mængde komme marken til gode, mens der om dagen i varmt blæsende vejr vil ske et tab på op til pct. af den tilførte mængde. Eksempel En dyse giver 50 m 3 pr. time ved det anvendte tryk. Hvis hvert træk med vandingsmaskinen dækker 50 x 300 m, som vandes på 10 timer (hastighed 300 m/10 timer = 30 m/time) vil den tilførte vandingsmængde være: 50 m 3 /time x 1000 mm/m 50 m x 30 m/time = 33 mm Vandingsregnskab Når man kender fordampningen, nedbøren og de tildelte vandmængder er princippet i et vandingsregnskab, at der hele tiden holdes styr på underskuddet i marken ved at beregne forskellen mellem fordampning og nedbør + tilførte vandmængder. På internettet Der er mulighed for at føre vandingsregnskab med programmet Vandregnskab. Programmet henter automatisk vejrdata om fordampningen, og du skal kun indtaste oplysninger om vanding og nedbør. Programmet beregner underskuddet i de enkelte marker, og man kan få en samlet oversigt over alle marker, således at vandingen kan planlægges. Programmet vurderer ligeledes automatisk, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. Vejledning for programmet Vandregnskab I det følgende gennemgås kort, hvordan man kommer i gang med Vandregnskab. Under hver enkelt menupunkt i Vandregnskab er der supplerende vejledning. Figuren viser et eksempel på den oversigt programmet giver. 1. Log dig ind på landmand.dk, og vælg Vandingsregnskab under værktøjer i venstre kolonne. 2. På PlanteInfo s forside vælges ejendommens beliggenhed (Her bor jeg). 3. Under menupunktet Vanding på forsiden findes Vandregnskab. 4. Gå ind under menupunktet Overblik under Opsætning for at få et overblik over mulighederne. Under punktet Hurtig start kan ses, hvad der som minimum kræves for at komme i gang. 5. Du kan komme i gang med Vandregnskab ved at gå ind under punktet Hurtig start, men den mest nuancerede vandingsvejledning fås, hvis du opretter markerne under punktet Markplan og afgrøderne under punktet Afgrødeplan, da du herved får mulighed for at opdele de enkelte marker i vandingsspor. Du kan også importere din markplan fra Dansk Markdatabase. 6. For at Vandregnskab kan vurdere markernes vandholdende evne, skal der indberettes oplysninger om jordbundsforhold. Det kan gøres på to måder: A. Under menupunktet Jordbund vælges jordbundstype i over- og underjord. Dette giver under de fleste forhold et rimeligt udtryk for jordens vandholdende evne. B. Hvis man har kendskab til teksturanalyser, kan disse i stedet indberettes under menupunktet Tekstur. Herved beregnes den vandholdende evne

3 Side 3 af 6 automatisk, og jordbundsklassen angives automatisk under menupunktet Jordbund. Det anbefales at anvende teksturanalyse, da det giver det mest præcise vandregnskab. 7. Du mangler nu kun at tilknytte en nedbørsmåler til dine registreringer. Det kan enten gøres ved at gå ind under menupunktet Egen nedbørsmåler, hvilket generelt anbefales, men som alternativ kan man tilknytte en anden nedbørsmåler under menupunktet Foretrukken nedbør. Det er dog muligt for de enkelte marker at tilknytte specielle nedbør. Det gøres enten via vejr vejrdata vejrdata på mark, eller ved at indtaste nedbør pr. mark under menupunktet Indtast nedbør pr. mark. 8. Når disse punkter er oprettet, er du klar. Først skal afgrøderne dog startes. Det gøres under menupunktet Udviklingstrin. Under punktet Indtastning, indtastes daglig nedbør samt vandinger. Under menupunktet Vandbehov kan du se de beregnede vandbehov. Via Dansk Markdatabase er det muligt automatisk at overføre markplan med videre direkte fra Bedriftsløsning til Vandregnskab. Nærmere oplysninger hos din konsulent. Programmet vurderer ligeledes automatisk, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. Vandbalance På PlanteInfo under menupunktet (Vanding Vandbalance Årets vandbalance) er der mulighed for at følge den lokale vandbalance. I modsætning til programmet Vandregnskab gives der ikke mulighed for at vurdere de enkelte markers behov, og systemet bør derfor kombineres med egne notater omkring vanding. Systemet kan især anvendes til af følge med i vandunderskuddet i begyndelsen af vækstsæsonen. Måling af vandindhold Et vandingsregnskab kan suppleres med målinger i marken med et tensiometer, der viser udtørringen af jorden. Se figuren. Med kendskab til jordens egenskaber kan tensiometervisningen omsættes til mm vand i jorden. Tensiometer til bestemmelse af jordvandets tilgængelighed for planter. Det er vigtigt nøje at følge instruktionen for brug af tensiometret, specielt omkring placeringen. Brug af tensiometre er især aktuelt i rækkeafgrøder, hvor den aktuelle fordampning kan afvige fra den potentielle. Tensiometre kan ligeledes vise, hvornår de enkelte afgrøder starter fordampningen. Et andet supplement til vandingsregnskabet kan være, at man undersøger jordfugtigheden med et jordspyd. Ved at udtage jordprøver ned til cm dybde kan man få et godt indtryk af jordfugtigheden ned gennem profilen. Man kan endvidere vurdere, om de tildelte vandmængder er tilstrækkelige, idet der ved tildeling af for små vandmængder ofte vil kunne findes en tør zone i cm dybde. Princippet i tensiometret er, at vandet trænger ud gennem den porøse keramikkop efterhånden som jorden udtørres. Herved opstår der et undertryk i det vandfyldte rør. Dette undertryk kan aflæses på vak Plantetilgængeligt vand Mængden af plantetilgængeligt vand afhænger af jordens indhold af ler, silt, humus og finsand. I oversigten nedenfor er vist, hvilke plantetilgængelige vandmængder de forskellig jordtyper kan stille til rådighed ved de viste effektive roddybder. JB nr. Maksimal effektiv roddybde (cm) Plantetilgængelig vand (mm)

4 Side 4 af Ovennævnte værdier er standardtal, og der kan være en betydelig variation inden for de enkelte jordbundsklasser. Det kan derfor anbefales, at man fastlægger markernes mængde af plantetilgængeligt vand individuelt. Mængden af tilgængeligt vand kan bestemmes på baggrund af teksturanalyser: 1,79 x pct. org. stof + 0,07 x pct. ler + 0,29 x pct. silt + 0,18 x pct. finsand + 2,56 Resultatet angiver mængden af plantetilgængeligt vand i volumenprocent. Eksempel: En teksturanalyse viser følgende sammensætning 2,5 pct. humus, 5 pct. ler, 7 pct. silt og 20 pct. finsand. Dette giver en volumenprocent efter formlen på 13 pct. Det betyder, at der i en roddybde på 50 cm er 50 x 13 pct. = 6,5 cm vand svarende til 65 mm plantetilgængelig vand. Programmet Vandregnskab kan selv beregne den tilgængelige vandmængde, hvis man indberetter teksturanalyser. Har man ikke aktuelle teksturanalyser, kan det anbefales at udtage disse eller forsøge at vurdere teksturen på den enkelte mark ud fra kendte teksturanalyser på tilsvarende jordtyper. De fleste konsulenter vil have en del erfaring med teksturanalyser på forskellige jordtyper. Afgrøders behov Generelt bør der vandes, når halvdelen af den plantetilgængelige vandmængde er brugt. De enkelte afgrøder er imidlertid ikke lige tørkefølsomme igennem hele vækstsæsonen. Dette bør udnyttes i vandingen, således at der kan foretages en prioritering af vandingen. Figur 3 viser, hvor stor en procentdel af det plantetilgængelige vand, der maksimalt må være opbrugt, inden der foretages en vanding i de forskellige perioder. Vandregnskab har indbygget denne forskellighed i tørkefølsomhed i den model der anvendes for anbefalingen af vandingen. Procenttallene varierer for afgrøderne gennem vækstsæsonen. Afgrøder, der dyrkes af hensyn til kerne og frø, er særlig følsomme omkring blomstring og kernedannelse, mens afgrøder, der dyrkes med henblik på vegetativ udvikling, har næsten samme tørkefølsomhed igennem hele vækstperioden. Oversigten (Figur 3) anvendes, når der skal prioriteres mellem de forskellige afgrøder. Der vil således være tidspunkter, hvor nogle afgrøder på sandjord kan tåle mm underskud, mens andre vil have udbyttetab allerede ved mm underskud. Ved prioriteringen skal der tillige tages hensyn til værdien af afgrøderne. Der bør prioriteres således, at de mest værdifulde afgrøder (høj pris pr. enhed) holdes optimalt forsynet med vand. For græs vil der være tale om, at udbyttetab som følge af tørke først på sæsonen vil blive kompenseret af højere udbytte senere på sæsonen. Dette kan udnyttes ved prioriteringen, idet slætgræsmarker i perioder kan prioriteres lavt, mens vandingsanlægget udnyttes fuldt ud i andre afgrøder. I perioder med høj daglig fordampning er afgrøder mere tørkefølsomme end i perioder med lav daglig fordampning. Det betyder, at der i sådanne perioder skal vandes ved mindre underskud, end der skal i perioder med lavere fordampning. Vejledning for afgrøder Nedenstående er givet en kort vejledning for, hvornår de enkelte afgrøder bør vandes. Der er taget udgangspunkt i grovsandet jord JB 1 med en tilgængelig vandmængde på 60 mm.

5 Side 5 af 6 Kartofler Kartofler er den afgrøde, der altid bør have første prioritet, når det gælder vanding. Kartofler bør vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand i rodzonen er brugt. Dette svarer til et underskud på mm på grovsandet jord. I perioder med stærkt tørrende vejr bør der vandes ved det laveste underskud. Afhængig af kartoflernes udviklingstrin og anvendelsesformål kan ovennævnte pct. regel fraviges (se tabel nedenfor). Kartofler bør vandes, når følgende procentdel af den plantetilgængelige vandmængde i kartoflernes rodzone er brugt. Knolddannelsesfasen 1) Knoldvækstfasen Læggekartofler pct. 2) pct. Spisekartofler pct pct. Industrikartofler pct pct. 1) Knoldene ansætte hos de fleste sorter kort tid efter fremspiring. 2) Der bør vandes ved det lavest angivne underskud i perioder med stor fordampning. Vinterhvede Vinterhvede er den kornafgrøde, der betaler bedst for vanding. Allerede fra begyndelsen af maj og helt indtil begyndende gulmodning betaler vinterhvede for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Omkring blomstringen betaler vinterhveden også for vandingen, hvis underskuddet er over 35 mm, selvom der kun er moderat fordampning. Vinterbyg Fra begyndelsen af maj og indtil begyndelsen af juni betaler vinterbyg godt for vanding, når underskuddet er over 30 mm, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Fra midten af juni er økonomien i vanding af vinterbyg tvivlsom. Vårbyg Under normale forhold vil selv ret store nedbørsunderskud i maj ikke give rentabilitet i vandingen. Den bedste økonomi ved vanding af vårbyg er midt i juni ved skridningen, men allerede fra begyndelsen af juni og helt hen til midt i juli kan vårbyg give rentable merudbytter ved vanding, når underskuddet er over 30 mm. Markært Under meget tørre forhold vil markært give rentable merudbytter ved vanding fra begyndende blomstring og hen til 2-3 uger efter afsluttet blomstring. Vanding før blomstring er normalt ikke rentabel. Kløvergræs til afgræsning I maj og juni vandes med 30 mm hver gang afgrøden har et underskud på 25 mm. I resten af sæsonen vandes med 35 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm. Græs til slæt I maj og juni vandes med 35 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm. I resten af sæsonen vandes med 40 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 35 mm. I perioder med hårdt brug for vandingsanlægget kan vanding undlades. Ved stærk udtørring fremskyndes slættidspunktet. Når marken atter skal vandes op, bør det ske i to omgange f.eks. 15 mm + 35 mm 3-4 dage senere. Majs Før blomstring: Ved udsigt til 2 uger med underskud på mere end 40 mm skal majsen vandes. Lige før og under blomstring og indtil kernesætning: Ved underskud på over 30 mm og fortsat udsigt til tørt vejr skal majsen vandes. Majsen skal holdes optimalt vandet indtil kernefyldningen er begyndt. Under kernefyldningen: Kun ved udsigt til tørkeperioder på mere end 2-3 uger med underskud på mere end

6 Side 6 af 6 40 mm er der grund til at vande majsen. Planlægning og styring I Figur 3 over afgrødernes tørkefølsomhed er vist de grænser for vandmangel, der ikke kan overskrides uden et udbyttetab. Det betyder, at man skal være færdig med at vande den sidste mark med den pågældende afgrøde, den dag grænsen nås. Derfor skal man hele tiden være foran og ikke starte for sent. Begynder man først at vande den dag grænsen nås, er det kun første træk der vandes rettidigt, men alle øvrige træk vil blive vandet for sent. En daglig vurdering af hvilke marker, der står for tur, kombineret med gode vejr- og nedbørsprognoser er nødvendigt, hvis man skal udnytte vandingsanlægget optimalt. Vandregnskab indeholder en række faciliteter, der letter udnyttelsen af prognoser i planlægning og prioritering af vandingen. Først og fremmest er det vigtigt med overblik, og det fås kun, hvis man fører en eller anden form for vandingsregnskab. Prioritering Hvis man ikke har tilstrækkelig kapacitet til at holde alle afgrøder velforsynet med vand, er det vigtigt at have en plan for, hvordan man vil prioritere. Man bør prioritere de mest værdifulde afgrøder først, men det er en fordel, hvis man på forhånd har udvalgt nogle marker til at udgå af vandingen, hvis kapaciteten bliver for lille. Se også økonomien i markvanding. Vandingsmængder Når der vandes, bør markerne fyldes helt op til markkapacitet dvs. at der vandes med den mængde, som underskuddet er plus en mængde svarende til det forventede tab. Marken vandes derfor med 5-15 pct. mere end underskuddet, afhængig af vejrforholdene, og hvor jævn fordelingen af vandet forventes at være. Hvis der vandes med for små mængder i forhold til det aktuelle underskud, vil der kun gå ganske få dage, inden afgrøden atter er i tørkestress. Dette bevirker, at man trods vanding måske ikke opnår noget merudbytte i forhold til uvandede marker. Hvis man vander på en meget udtørret jord, kan man risikere, at vandet fordeler sig meget uensartet, hvorved det løber ud af rodzonen i små kanaler (se billede). Fænomenet kaldes fingerflow og optræder blandt andet i græsmarker på grovsandet jord. Ved vanding af stærkt udtørrede græsmarker anbefales derfor vanding ad to gange f.eks mm ved et underskud på 45 mm. Fingerflow. Billedet viser en græsmark, der netop er vandet. Græstørven er herefter fjernet og billedet afslører, at vandet har samlet sig i små kanaler og forsvundet ud af rodzonen. Vandingen har