Risiko-regneark Planteproduktionen
|
|
- Margrethe Thøgersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter og priser, og dermed dækningsbidraget, bliver ringere end forventet. Dette regneark beregner den risiko, der er tilknyttet til dit forventede dækningsbidrag. Der tages udgangspunkt i varierende udbytter, priser og stykomkostninger. Desuden tages der hensyn til samvariationen imellem disse. Resultat: 's forventede DB er kr. DB vil med 90 % sikkerhed ikke afvige negativt med mere end kr. Dermed er der altså 10 % risiko for et DB under kr. Prisafdækning har betydet, at det forventede DB er blevet kr. lavere. Samtidig er risikoen for, at DB bliver lavere end kr. faldet fra 20 % til 14 %. Risiko Risiko angives som mulig negativ afvigelse i forhold til det forventede resultat. Denne metode benyttes til at måle risiko for en bestemt periode med en bestemt sandsynlighed. Perioden er ét år i denne sammenhæng, da risikoen ses i forhold til et budget. Sandsynligheden (sikkerhedsniveau) vælger du selv i input-fanen. Data Udbyttevariationen er baseret på tal fra Videncentrets Økonomidatabase (ØDB) på bedriftsniveau. Dermed afspejles variationen på den enkelte bedrift bedst muligt. Prisvariationen er baseret på priser fra Farmtal Online og Danmarks Statistik. Korrelationerne imellem udbytter, priser og stykomkostninger er baseret på udbytter og priser fra Danmarks Statistik og stykomkostninger fra ØDB fra 2000 til De foreslåede udbytter og priser er middelværdier af gennemsnitlige udbytter og priser fra Danmarks Statistik og Farmtal Online. Ansvarsfraskrivelse Vilkår Videncentret for Landbrug påtager sig intet ansvar for resultaterne ved anvendelse af dette program. Videncentret for Landbrug er således ikke ansvarlig for, hverken indirekte eller direkte tab, som brugere måtte lide ved at disponere på baggrund af tal og beregninger fra programmet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at risikoen er beregnet på baggrund af variationer og korrelationer i perioden fra 2000 til Der er altså ingen garanti for, at udbytter og priser i fremtiden vil svinge lige meget og efter samme mønster. Version Nr Dato: Yderligere oplysninger: Kontakt Thyge Lauge Jørgensen, Videncenter for Landbrug, Tlf Udskrift: Forside 1/5
2 Bedriftsspecifikke tal - Indtast arealer og forventninger i de gule celler DB-at-Risk sikkerhedsniveau: Priser: JB-type: CVR nr.: Navn: Adresse 1: Adresse 2: Adresse 3: Postnr.: By: Telefon: Aarhus N Dyrket areal Forventet udbytte Forventet pris Forventet stykomkostning Vårbyg 25 ha 50,3 65 hkg 98,5 150 kr/hkg kr/ha Vinterbyg 25 ha 57,6 70 hkg 98,5 150 kr/hkg kr/ha Vinterhvede 100 ha 72,6 85 hkg 96,4 150 kr/hkg kr/ha Triticale ha 49,3 hkg 90,9 kr/hkg kr/ha Rug ha 49,6 hkg 83,9 kr/hkg kr/ha Havre ha 47,3 hkg 93,8 kr/hkg kr/ha Raps 25 ha 33,4 40 hkg 192,1 300 kr/hkg kr/ha Græsfrø ha 11,6 hkg 526,0 kr/hkg kr/ha Fabriksroer ha 568,4 hkg 31,6 kr/hkg kr/ha Spisekartofler ha 351,6 hkg 153,7 kr/hkg kr/ha Læggekartofler ha 300,0 hkg 139,2 kr/hkg kr/ha Stivelseskartofler ha 457,6 hkg 43,1 kr/hkg kr/ha [anden afgrøde] ha hkg kr/hkg kr/ha Ikke dyrket ha I alt 175 ha Udskrevet Input 2/5
3 Resultat Valgte forudsætninger: Sikkerhedsniveau 8200 Aarhus N JB type Telefon: CVR nr: Handelsstrategi Areal Forventet bruttoudbytte Forventet stykomkostning Forventet DB Vårbyg Vinterbyg Vinterhvede Raps I alt Resultat: Der er 10 % risiko for et negativt udsving, der er større end: Sagt på en anden måde: Der er 10 % risiko for, at DB bliver mindre end: kr kr. Hvilken grænse for DB eller afvigelse er interessant for dig? Der er 14 % risiko for, at DB bliver mindre end: Der er 10 % risiko for, at DB afviger fra det forventede med mere end: kr. indtast evt. et andet beløb kr. indtast evt. et andet beløb.. Udskrevet Resultat 3/5
4 Resultat Valgte forudsætninger: Sikkerhedsniveau 8200 Aarhus N JB type Telefon: CVR nr: Handelsstrategi Dækningsbidrag-interval (med den valgte sikkerhed) Dækningsbidrag (kr.) Figuren viser det interval, som dækningsbidraget vil falde indenfor med den valgte sikkerhed. Der er altså risiko for, at DB bliver lavere end punktet yderst til venstre i figuren. Vær opmærksom på: Der er størst sandsynlighed for at realisere et resultat tæt på det forventede 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0% Akkumuleret sandsynlighedsfordeling (DB) Mulig afvigelse -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Mio. kr. Figuren viser den samlede sandsynlighed for at realisere et DB, der er mindre end en bestemt værdi i mio. kr. Den røde stiplede linje viser, at der er 50 % sandsynlighed for at realisere et DB, der er mindre end de forventede kr kr. Den lilla stiplede linje viser, at der er sandsynlighed for at realisere et DB, der er mindre end kr. Den grønne streg viser den mulige negative afvigelse, som med 90% sikkerhed ikke bliver større end kr. Udskrevet Resultat 4/5
5 Prisafdækning Inden afdækning Afdækning Forventet salg (kr.) Forventet udbytte (hkg) Forventet pris (kr./hkg) Mængde (hkg) Pris (kr./hkg) I alt (kr.) Vårbyg Vinterbyg Vinterhvede Triticale Rug Havre Raps Græsfrø Fabriksroer Spisekartofler Læggekartofler Stivelseskartofler [anden afgrøde] Hvis prisrisikoen på en eller flere afgrøder er fjernet eller reduceret, indtastes i de gule felter herover. Bemærk: Der kan kun indtastes afdækning op til den oprindelige eksponering. Alt herudover er spekulation. Sammenligning af resultatet med og uden afdækning. Afdækket Ikke afdækket Difference Forventet dækningsbidrag Der er 10 % risiko for en negativ afvigelse, der er større end Dermed er der 10 % sandsynlighed for at DB bliver mindre end Risiko for at DB bliver mindre end kr. 14% 20% -6% Risiko for at DB bliver mere end kr. lavere end forventet 20% - Udskrevet Prisafdækning 5/5
Risiko-regneark Planteproduktion
Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereLMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK
LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereFinansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv. Chefkonsulent Torben Wiborg
Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv Chefkonsulent Torben Wiborg twi@lmo.dk Disposition Kort præsentation Tørkens effekt i landbrugsregnskaberne Forslag til at skabe
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
Læs merePlanteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund
Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereSund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!
Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002
Læs mereKursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual
Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på
Læs mereProduktionsøkonomi PLANTEAVL 2015
Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Der er anført forfatternavn
Læs mereSådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereOpsamling på cases i projekt 7486
Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan
Læs mereRegnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen
Regnskabsresultater 2015 og forventninger til 2016 v/ Jens Fog Larsen Vårbyg hkg pr ha Gns. DLS 10% bedste 2013 70 78 2014 76 84 2015 76,1 89 Kilde: Økonomidatabasen - driftsgrensopgørelser uge 9 2015
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereFormål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.
Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereBrugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.
Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for
Læs merePLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller
PLANTE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller Resultat oversigt Tal i 1.000 kr. 2016 2017 Forskel Dækningsbidrag mark 1.075 1.354 279 Dækningsbidrag
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereTabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise
Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Antal 124 Antal vejet 242 Landbrugsareal, ha 119 Årskøer 0 Årssøer 689 Antal slagtesvin produceret 612 Dyreenheder 187 Beregnet
Læs mereÅrsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 16. marts 2017
Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 16. marts 2017 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Bemanding: 5 økonomirådgivere 3 driftsøkonomirådgivere 8 assistenter 1 elev 2 vindmøllerådgivere
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereHundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps
Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt
Læs mereKend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Læs mereTabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer
Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer
Læs mereDB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen
DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen Disposition Definition DBII Hvad er DBII tjek Mark Dataindsamling Processen Registrering af Data bedste og hurtigste. Resultater fra DBII v./ Maskinkonsulent
Læs mereSTYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens
Læs mereTabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereProduktionsøkonomi PLANTEAVL 2017
Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere
Læs mereØkonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann
Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereTabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal
Læs mere1. Præsentation af regneark. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af regneark... 1 2. Vejledning til regnearksmodellen for grovfoderproducenter... 2 2.1. Modellens formål... 2 2.2. Modellens opbygning... 2 2.3. Modellens principper...
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereSLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereAKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017
AKS - Avlermøder 22. og 23. november 2017 Emner Erfaringer 2017 Skimmel Dækningsbidrag Udbyttestyring Biomassekort mm. Transportomkostninger Erfaringer 2017 Kontrol af skimmel vanskelig Kuras har igen
Læs mereAftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S
Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,
Læs mereFoderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
Læs mereFormål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.
Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereTabel 2 Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste og dårligste femtedel målt på afkast til kapital
Tabel 2 Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Gruppering Alle bedst dårligst Alle bedst dårligst Antal
Læs mereBilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel
Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning
Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereHvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps
Læs mereTabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid
Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle deltid heltid År 2008 2009 2009 2009 Antal 9.573 7.886 2.072 5.814 Antal vejet 33.822 31.886 18.971 12.914 Landbrugsareal, ha 72
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereMaksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord
Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion
Læs mereTOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf).
Læs mereSådan styrker du din bundlinje
Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat
Læs mereKom godt i gang med Benchmarking Indholdsfortegnelse
Kom godt i gang med Benchmarking Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Opsætning 3. Opstart af programmet 3.1 Start Ø90 op 3.2 Overfør regnskab 3.3 Opstart af benchmarking 4. Informationer om benchmarkings
Læs mereRug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Læs mereTabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal
Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169
Læs mereTabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid
Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer
Læs mereTabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid
Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 9.910 9.573 2.969 6.604 Antal_vejet 34.890 33.822 20.827 12.995 Landbrugsareal, ha 70 72 32 136 Antal årskøer 15 16 0 42 Antal årssøer 32 30 0
Læs mereTabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid
Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereTabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal
Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Gruppering Gns. Alle Antal 1.129 1.185 293 315 233 344 Antal_vejet 2.979 3.050 588 840 588 1.034 Landbrugsareal,
Læs mereTabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital
Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122
Læs mereTabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin
Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Under 2.500 2.500-4.000 4.000-6.000 6.000-8.000 Over 8.000 Alle Gruppering sl.svin
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereØkonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent
Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi
Læs mereTema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner
Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereDette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding.
Nyhedsbrev, juli 2012 Den 6. juli 2012 Projektet Risikoledelse Mogens Lund Kære Niels Eghøj og Kasper Juhl Klausen, Agrovi Torben Wiborg, Jacob Frey Hansen & Joachim Gleerup Andersen, LMO Henrik Rasmussen
Læs mereAftenkongres 2015. Produktionsøkonomi
Aftenkongres 2015 Produktionsøkonomi Emner Highlights fra BC 2014 Afstandens betydning for lejepris Kr./ha Ha stivelseskartofler Business Check 2014 Gns. BC 2014 Gns. BC 2013 Gns. BC 2012 Bruttoudbytte
Læs mereTips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik
Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps
Læs mereForbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Læs mereSEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING
SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING Forpagtning/bortforpagtning af jord - beregning af pris Brugervejledning: Beregningerne er delvis automatiske,
Læs mereVelkommen til Web-tools
Velkommen til Web-tools Hold nemt øje med dit forbrug og returtemperatur og spar penge på varmeregningen. Nu kan du hurtigt og nemt følge dit forbrug og ikke mindst din returtemperatur dag for dag på en
Læs mereJacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE
Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN
Læs mereOpdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger
Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,
Læs mereTotaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser
Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Af Mikkel Gejl Hansen I 2017 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var væsentligt bedre end i 2016. Totaløkonomien
Læs mereTabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereVand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Læs mereTabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so
Læs mereEfterårskonference Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab Præsentation af KMC. den 23. november 2016
Efterårskonference Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab Præsentation af KMC den 23. november 2016 KMC s 10 styrkepositioner 1. Kartoflen en fantastisk råvare med et stort potentiale 2. En stærk forretningsmodel
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER
ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning
Læs mereMark og Maskiner et modul i FMS
En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Udarbejdet af Tina Tind Wøyen, VFL og Michael Højholdt, VFL Mark og Maskiner et modul i FMS Denne introduktion er baseret på Version
Læs mereVejledning senest ændret
1. Generelt Med Afgrødelager i er det muligt at registrere alle typer af afgrøder der køres fra og til et lager. Du får samtidig overblik over den aktuelle beholdning på lagerne og udbytterne på markerne.
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereMange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion
Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!
Læs mere