Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
|
|
|
- Jens Steensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
2 Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2...
3 Markvanding i Danmark Ca. 17 % af landbrugsarealet kan markvandes svarende til ha De fleste markvandingsanlæg blev etableret fra midt i 1970 erne til midt i 1990 erne. 20 år med vanding i det nuværende omfang Markvanding etableres ofte som forsikring mod tørkeår og dermed økonomiske katastrofeår Samlet indvindingstilladelse > 500 mio. m % udnyttelse af tilladelser over årrække
4 Indvinding til markvanding udgør % af den samlede indvinding af grundvand Andet Markvanding
5 Indvinding til markvanding udgør % af den samlede indvinding af grundvand Markvanding Andet Heraf reinfiltrerer % 5...
6 Opgørelse af markvandingsbehov Formål: Kendskab til vandingsbehov og variation i vandingsbehov mellem år Grundlag for økonomi i markvanding
7 Vandingsbehov, mm Markvandingsbehov, gns på JB1 (61 mm rodzonekapacitet)
8 Markvandingsbehov - fremgangsmåde Vandingsbehov beregnet med Vandregnskab Online Grovsand (JB1) med 61 mm rodzonekapacitet Klimadata for 2 lokaliteter (Billund og Ribe) Vandet ved vandunderskud på % af rodzonekapacitet afhængig af vækstfase Vanding har sikret fuld fordampning Reinfiltrationen er med det beregnede vandingsbehov på 27 %.
9 Gns. Vandingsbehov, mm Markvandingsbehov i grovfoder-sædskifte på JB , mm pr. år Vandingstilladelse 119
10 Vandingsbehov i Ribe amt (søjler) og vandforbrug (rød kurve), mio. m 3 pr. år Mio. m 3 pr. år Kilde: Grundvandsovervågning 2011
11 Forklaringer på afvigelse mellem vandingsbehov og vandforbrug i Ribe amt Vandingsbehov beregnet ved 61 mm rodzonekapacitet 1/3 af vandet areal i Ribe amt har større rodzonekapacitet Hvilende vandingstilladelser pga. økonomi, alder mv. Vandingskapacitet er begrænsende nogle år når vandingsbehovet er stort Evt. fejl i indberetninger af vandforbrug?
12 Økonomi i markvanding Merudbytte pr. mm Betydning af afgrødepriser Økonomisk potentiale i markvanding
13 kg pr. mm Merudbytte pr. mm vandingsvand i korn vårbyg (blå), vinterbyg (brun) og hvede (gul) Forsøg ved Jyndevad Udbytte med vanding, hkg/ha
14 kg pr. mm Merudbytte pr. mm vandingsvand i korn vårbyg (blå), vinterbyg (brun) og hvede (gul) y = 0,31x + 3,2 R² = 0,53 Forsøg ved Jyndevad Udbytte med vanding, hkg/ha
15 Gns. kr. pr. ha Økonomi ved markvanding i kornsædskifte på JB1 ved vandingsbehov som i Bygpris: 135 kr./hkg Hvedepris: 140 kr./hkg
16 kr. pr. ha Økonomi i markvanding i kornsædskifte på JB1 afhængig af kornprisen Kornsælger Kornkøber kr. 110 kr. 140 kr. 170 kr. Kornpris
17 Markvandingens økonomiske potentiale ha kan markvandes Vandingsbehov i korn er i gns. ca. 100 mm Merudbytte i korn er typisk kg kerne/mm/ha Ved kornpris på 130 kr./hkg Hvis korn på hele arealet, så 1,35 mia. kr. pr år. Driftsomkostninger ca. 0,35 mia. kr. pr. år inkl. løn Så netto ca. 1 mia. kr. pr. år i gns. dækningsbidrag Dertil kommer Højværdiafgrøder (kartofler) Værdi af afgrødekvalitet Sikkerhed for foderforsyning (og husdyrproduktion) Bedre næringsstofudnyttelse mv.
18 Markvanding og vandløbspåvirkning Overudnyttelse af grundvand til markvanding handler næsten udelukkende om vandløbspåvirkning (og terrestriske økosystemer)
19 Maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen Max påvirkning af upåvirket medianminimum Max Høj økologisk tilstand 5 % God økologisk tilstand Små vandløb < 2 m bredde 10 % Vandløb med tidligere A målsætning (naturvidenskabelig interesseområde) Vandløb med tidligere B1 målsætning (gyde- og yngelvækstvand for laksefisk) Udvalgte vandløb med beskyttede arter og/eller tilknyttede naturtyper Mellemstore og store vandløb > 2 m bredde (tidligere B0, B2 og B4 vandløb samt F målsatte) 10 % 10 % 10 % 15 % Mellemstore og store vandløb > 2 m bredde 25 %
20 Grænseværdier for maksimal påvirkning af medianminimumsvandføring Grænseværdier stammer fra 1979 (recipientkvalitetsplanlægning) og vedrører vandkvalitet/spildevand Grænseværdierne er ikke egnede til vurdering af økologisk tilstand. Grænseværdierne er ikke fagligt velfunderede. 94% 6% Max 6% af nettonedbør i DK kan udnyttes bæredygtigt! Primær årsag: Grænseværdier for påvirkning af vandføring i vandløb
21 Maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen Max påvirkning af upåvirket medianminimum Max Høj økologisk tilstand 5 % God økologisk tilstand Små vandløb < 2 m bredde 10 % Vandløb med tidligere A målsætning (naturvidenskabelig interesseområde) Vandløb med tidligere B1 målsætning (gyde- og yngelvækstvand for laksefisk) Udvalgte vandløb med beskyttede arter og/eller tilknyttede naturtyper Mellemstore og store vandløb > 2 m bredde (tidligere B0, B2 og B4 vandløb samt F målsatte) 10 % 10 % 10 % 15 % Mellemstore og store vandløb > 2 m bredde 25 %
22 Helhedsvurdering i stedet for faste grænseværdier for vandføring
23 Beregning af vandløbspåvirkning Behov for fagligt velfunderet metode og værktøj til beregning af vandløbspåvirkning Vandplan arbejdsgr. for markvanding har peget på metode Tilstrækkelige data mangler, især på lokal skala! Terrænnære grundvandsmagasiner Hydrogeologi i høj opløsning og vandløbslækage Test og validering af beregningsmetode er et must. Der findes ikke værktøjer/metoder, der reelt kan beregne vandløbspåvirkningen på lokal skala (vandløbsstrækninger)
24 Reduktion af markvanding? En del steder er der allerede lukket for yderligere vandingstilladelser I udkast til vandplaner fra forhøringen indgik ophør med markvanding på ha Hvor stort er det reelle behov for at reducere markvandingen af hensyn til faunaen i vandløb?
25 Alternativer til ophør med markvanding F.eks. prognosereguleret markvanding
26 HydroCAST case studie: Prognosereguleret markvanding Den upåvirkede minimumsvandføring er overvejende bestemt af vinterens grundvandsdannelse og grundvandstanden Belyse mulighederne for at regulere markvandingen i det aktuelle år afhængig af prognose for sommervandføring Gennemføres i perioden (DHI, GEUS, DMI, KU, AAU, VFL m.fl.)
27 Min. flow l/s Minimumsvandføring i 30 år uden oppumpning (eksempel) Medianminimumsvandføring: 16 l/s Year
28 Min. flow l/s Max påvirkning af minimumsvandføring fra oppumpning af grundvand 25 (max 10 % af medianminimum) kritiske år Year
29 Min. flow l/s Udnyttelig ressource med prognosereguleret indvinding af grundvand (princip figur) Mere vand kan udnyttes (undtagen i 3 år) og samtidig bedre miljøbeskyttelse! Minimumsvandføring l/s Year
30 Opsummering vedr. vand til markvanding Stor økonomisk betydning for erhverv og regioner Vandingsbehov varierer meget i gns. over 25 år har behovet været mm for sædskifter på JB1 Behov for nye, fagligt velfunderede retningslinjer for vurdering af acceptabel vandløbspåvirkning Behov for fagligt kvalificeret beregningsmetode samt test og validering af påvirkningsberegninger Reelt behov for reduktion af markvanding af hensyn til vandløbsfauna? Hvis ja, så bør alternative virkemidler på banen. Tak for opmærksomheden
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt
Er der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Fleksibel administration af tilladelser til markvanding
Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi 1 Indhold Resultater af vandingsforsøg Hvad bestemmer merudbyttet for vanding Vandregnskab udbytte-model
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Giber Å påvirket og kompenseret
Giber Å påvirket og kompenseret Niels Cajus Pedersen Disposition Vandindvinding og påvirkning af Giber Å Konsekvenser af spildevandsplan 2013-16 Sikring af vandføring i Giber Å Konklusion Vandindvinding
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Etablering af vandingsanlæg - sådan går du i gang
www.byggeri-teknik.dk [email protected] tlf. 97 13 12 11 Birk Centerpark 24 7400 Herning Herning, den 9/8-2018 Etablering af vandingsanlæg - sådan går du i gang Investering i vandingsanlæg er som
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
Arbejdsnotat om. Balance mellem vandforekomster og. vandindvinding til markvanding
Arbejdsnotat om Balance mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding Vanding i gråvejr 31. januar 2013 1 Indholdsfortegnelse FORORD 4 1 RESUMÉ 5 2 INDLEDNING 6 2.0.1 Roller omkring markvanding
KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG
KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå Ole Silkjær, Geolog 06-11-2015 2 Søndre Kildeplads, Kolding 3 Baggrund for undersøgelse 4 Forny og udvide indvindingstilladelsen
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Risiko-regneark Planteproduktionen
Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter
CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ
VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren
Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven
Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og
Udfordringer med nye indvindingstilladelser brug af BEST værktøjet. Jacob Birk Jensen NIRAS A/S. Bæredygtig vandindvinding ATV møde 29.
brug af BEST værktøjet Jacob Birk Jensen NIRAS A/S ATV møde 29. januar 2013 Hvad afgør om en vandindvinding er bæredygtig? og hvem interessere sig for det? Staten Basisanalyser Vandplaner Overvågning ommuner
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 16.000 m³ grundvand pr. år til markvanding
Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune
Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S Marianne Jakobsen, Herning Kommune Disposition Vandindvinding og påvirkning af vandløb
Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Grundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
DLBR Vandregnskab Online
DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Vejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK
LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides
Tilladelse til indvinding af grundvand
Holger Toft Nielsens Planteskole Tevringvej 22 6780 Skærbæk Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929203 Mail: [email protected] Sags id.: 13.02.01-P19-48-14 Ks: LBK 08-07-2015 Tilladelse til indvinding af grundvand
Hvad kan jeg give i jordleje?
Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden
Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
