Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
|
|
- Ellen Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nytårskur Grovfoder
2 Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
3 Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød- og hvidkløver Nyeste forsøg Slæt og kvælstofstrategi
4
5 Græs
6 De forskellige arter Rajsvingel St. typen Rajsvingel Rajgræstypen Alm. rajgræs
7 Fordøjelighed i græsarter FK org. stof Kg N pr. ha Rajsvingel Alm, rajgræs Strandsvingel
8 Rajsvingel er artskrydsninger Krydsning mellem arterne Afprøvede sorter Fremtoning Strandsvingel og ital. rajgræs Hykor Fojtan Lofa Strandsvingel (tidlig) Strandsvingel (middeltidlig) Hybridrajgræs Engsvingel og ital. rajgræs Felopa 1) Perun Hostyn Perseus Achilles Paulita Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Engsvingel og alm. rajgræs Prior Alm. rajgræs Engsvingel og hybrid rajgræs Lifema Ital. rajgræs 1) Sorter med fede typer er godkendt i De Anbefalede blandinger til græsmarker.
9 Hvidkløver 1. I hvidkløver høstes kun blade og bladstilke, derfor er foderværdien næsten altid høj. 2. Udløberne kan udvikle sig uhæmmet ved slæt, da de ikke begrænses (skades) af græssende dyrs klove og bid.
10 Rødkløver Stængel Blad Stubhøjde 6 til 7 cm Krone Rod
11 Den rigtige fordøjelighed giver mere mælk FK org. stof skal være høj Mindst 78 i græs Mindst 75 i kløvergræs med ca. 50 pct. kløver 78 Det er et højt udbytte i marken, der giver bonus på bundlinjen, når kvaliteten matcher den optimale foderration
12 Målrettet valg af kløvergræsblanding Det indre sædskifte primær afgræsning Begynde vækst forår Afgræsning Egnethed til Slæt Ø20 Meget tidlig 21 Tidlig 22 Middeltidlig til sen 24 Tidlig til middeltidlig 26 Sen
13 Målrettet valg af græs og kløvergræsblanding Det ydre sædskifte primær slæt 32 Begynde vækst forår Tidlig til middeltidlig 33 Middeltidlig 35 Middeltidlig 36 Sildig Afgræsning Egnethed til Slæt 37 Middeltidlig
14 Målrettet valg af kløvergræsblanding Begynde vækst forår Afgræsning Egnethed til Slæt 40 Tidlig til middeltidlig 42 Middeltidlig 43 Tidlig 45 Tidlig til middeltidlig 46 Tidlig til middeltidlig 47 Tidlig til middeltidlig 48 Middeltidlig 49 Middeltidlig
15 Hvor kan blandingerne dyrkes? Bl. nr. Uvandet jord, JB 1 og 3 Vandet sandjord Lerjord Tørre arealer Våde arealer 35/
16 Strategi - for valg af den rigtige blanding til din bedrift Blandingen: skal passe til dyrkningsbetingelserne på arealet, dvs. jordtype og mulighed for vanding og kvælstof, der er til rådighed skal give et stort udbytte af foderenheder skal give et stort udbytte af protein skal matche den planlagte foderration med den valgte slætstrategi skal have en fordøjelighed af FK organisk stof på mindst 78 og 75 ved henholdsvis 0 og 50 procent bælgplanter skal have en høj persistens.
17 Slæt og kvælstofstrategi
18 Stigende mængder kvælstof til kløvergræs 1. brugsår Oversigt 2014, s. 354, 3 fs.
19 Stigende mængder kvælstof til kløvergræs 2. brugsår Oversigt 2014, s. 356, 3 fs.
20 Stigende mængder kvælstof til blandinger med kløvergræs (1.) Andelen af bælgplanter Påvirkes meget negativt Den negative effekt er størst i 1. brugsår og mindre i en veletableret afgrøde i 2. brugsår Den negative effekt er mindst i en blanding med hvidkløver og størst i en blanding med hvid- og rødkløver Udbyttet af foderenheder Udbyttet af foderenheder øges meget med kvælstof, og med de nuværende priser på kvælstof og foder er det økonomiske optimum større end de her tildelte mængder.
21 Stigende mængder kvælstof til blandinger med kløvergræs (2.) Udbyttet af råprotein Fra 0 til 240 kg N pr. ha har en øget mængde kvælstof reduceret udbyttet af råprotein. Indholdet af råprotein Stigende mængder kvælstof påvirker indholdet af protein negativt fra 0 til 360 kg N pr. ha. Proteinindholdet kan øges ved: At øge antallet af slæt fra 4 til 5 årligt At udføre 1. slæt tidligt At anvende en blanding med en stor andel af bælgplanter. Det er verdens største misforståelse, at man kan øge indholdet af råprotein med kvælstof i veletableret kløvergræs med en aktiv bestand af kløver.
22 Stigende mængder kvælstof til blandinger med kløvergræs (3.) FK org. stof Stigende mængder kvælstof påvirker kun indholdet af FK org. stof meget lidt. FK NDF Stigende mængder kvælstof øger indholdet af FK NDF meget, fordi andelen af kløver reduceres. INDF Stigende mængder kvælstof reducerer indholdet af indf, fordi andelen af bælgplanter reduceres. Energiindholdet Stigende mængder kvælstof øger energiindholdet MJ pr. kg TS lidt, fordi andelen af bælgplanter reduceres. Sukkerindholdet Stigende mængder kvælstof øger indholdet af sukker, fordi andelen af bælgplanter reduceres.
23 Græsblandinger og slætstrategi Ved fem slæt fremfor fire slæt er: Indholdet af råprotein øget med mellem 13 til 30 g råprotein pr. kg tørstof. Udbyttet af råprotein øget med mellem 140 til 340 kg råprotein pr. ha. Fordøjeligheden af organisk stof øget med mellem 1,3 til 3,3 mindst i blanding 35, med hvidkløver og mest i blanding 45 med hvid- og rødkløver. Oversigt 2015, s. 339, 2 fs
24 Betydning af kvælstoftilførsel Oversigt 2015, s. 341, 2 fs
25 Forsøg med slæt- og kvælstofstrategi viser at: De største udbytter i såvel afgrødeenheder som råprotein er opnået i de rødkløverbaserede blandinger 45, 47 og 49. Der skal tages fem slæt i disse for at opnå tilstrækkelig høj fordøjelighed til højtydende malkekøer. Blanding 35 giver et lavere udbytte af afgrødeenheder, men kan give en tilstrækkelig høj fordøjelighed til højtydende malkekøer ved fire slæt årligt. Blanding 48, en blanding med en stor andel af lucerne, giver det laveste udbytte af afgrødeenheder. Slætstrategien har lille betydning for det samlede udbytte af afgrødeenheder, men øger fordøjeligheden, proteinindholdet og udbyttet af råprotein i alle blandinger. Merudbyttet af afgrødeenheder ved tilførsel af kvælstof er størst i første brugsår, og mindre i andet brugsår.
26 Strategi for tildeling af kvælstof til slætmarker(1) Der skal optimeres efter både udbyttet af protein og foderenheder. 1) Er andelen af kløver større end pct. er der ikke et grundlag for at tilføre kvælstof. 2) Er andelen af kløver ikke tilstrækkeligt stor til at være bærende for produktionen - men god. Til BL. nr. 22 og brugsår 120 til 240 kg N pr. ha. Fordeling 50, 30, 20 pct. hhv. 1., 2. og 3. slæt. Bruger man 240 kg N pr. ha 1. brugsår, skal man også bruge 240 kg pr. 2. brugsår 2. brugsår 240 kg N pr. ha eller mere. Fordeling 50, 30, 20 pct. hhv. 1., 2. og 3. slæt.
27 Strategi for tildeling af kvælstof til slætmarker(2) Til BL. nr brugsår, 120 kg N pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 pct. hhv. 1.,2. og 3. slæt. 2. brugsår, 120 til 240 kg N pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 pct. hhv. 1.,2. og 3. slæt. 3) Er andelen af kløver lille Der anvendes alt den kvælstof, der er til rådighed, uanset blanding og brugsår, dvs. op til 360 til 400 kg N pr. ha. Fordeling 45, 25, 20 og 10 pct. hhv. 1., 2., 3. og 4. slæt.
28 Bevar nu den kløver! KAN VI NÅ 20 PCT. STØRRE UDBYTTER I KLØVERGRÆS? Tak for opmærksomheden
Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereGødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereAktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl
Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til
Læs mereSlætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereVælg sorter og arter efter målsætning
sorter Vælg sorter og arter efter målsætning Der er gode muligheder at finde en sort eller sammensætte en græsblanding af nye sorter og arter som passer til ønskerne og målet på din bedrift. Til arealer
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen
Læs mereNyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum
Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold + Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum 29/5 6/6 22/5 22/5 14/5 Plantekongres AARHUS UNIVERSITET 2013 FK org. stof i de enkelte slæt Blanding 45
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereGRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs merePROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
Læs mereGRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereEffektive fibre og høj foderværdi - alt i én
ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mereØkologi 2009. Produktprogram
Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereBiogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Læs mereFrø til græsmarken 2012
Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landssøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landssøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereSyv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Læs mereBegræns tab i mark og silo ved tør ensilering
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereKLØVERANDEL Visuel bedømmelse i slætmarken: rød- og hvidkløverblandinger
KLØVERANDEL Visuel bedømmelse i slætmarken: rød- og hvidkløverblandinger VEJLEDNING Hæftet er vejrbestandigt og tages med i slætmarken til bedømmelse af kløverandel inden slæt. Hæftet er inddelt efter
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereScreening af græssorters tørketolerance
Screening af græssorters tørketolerance Plantekongres 2019 Christian Sig Jensen DLF i et globalt setup Coop 1906 3000 frøavlere 1200 ansatte i 21 lande 4 hovedagfgrøder F&U afd. Selskaber Tørke et tilbagevendende
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereProtein i fokus. To nye proteinfrøblandinger
Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereAfgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet
Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereProduktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug
Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereForsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005
Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereGRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse
Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereØkologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst
Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereSTÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING
NR. 5 // MAJ 2015 De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme STÆRKE GRÆS-RØDDER giver mere mælk AFGRÆSNING Min. 0,3 hektar græs pr. ko Slæt efter gylle Succes kræver vilje 08/ En urolig ko bruger
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen?
GrovfoderNyt NR. 5-18. juni 2015 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen? Bedriften lige nu Sommeren lader vente på sig. Der er ikke meget varme i luften
Læs mereAfgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)
Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereGrovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.
www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination
Læs mere