Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Transkript

1 Nytårskur Grovfoder

2 Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

3 Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød- og hvidkløver Nyeste forsøg Slæt og kvælstofstrategi

4

5 Græs

6 De forskellige arter Rajsvingel St. typen Rajsvingel Rajgræstypen Alm. rajgræs

7 Fordøjelighed i græsarter FK org. stof Kg N pr. ha Rajsvingel Alm, rajgræs Strandsvingel

8 Rajsvingel er artskrydsninger Krydsning mellem arterne Afprøvede sorter Fremtoning Strandsvingel og ital. rajgræs Hykor Fojtan Lofa Strandsvingel (tidlig) Strandsvingel (middeltidlig) Hybridrajgræs Engsvingel og ital. rajgræs Felopa 1) Perun Hostyn Perseus Achilles Paulita Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Engsvingel og alm. rajgræs Prior Alm. rajgræs Engsvingel og hybrid rajgræs Lifema Ital. rajgræs 1) Sorter med fede typer er godkendt i De Anbefalede blandinger til græsmarker.

9 Hvidkløver 1. I hvidkløver høstes kun blade og bladstilke, derfor er foderværdien næsten altid høj. 2. Udløberne kan udvikle sig uhæmmet ved slæt, da de ikke begrænses (skades) af græssende dyrs klove og bid.

10 Rødkløver Stængel Blad Stubhøjde 6 til 7 cm Krone Rod

11 Den rigtige fordøjelighed giver mere mælk FK org. stof skal være høj Mindst 78 i græs Mindst 75 i kløvergræs med ca. 50 pct. kløver 78 Det er et højt udbytte i marken, der giver bonus på bundlinjen, når kvaliteten matcher den optimale foderration

12 Målrettet valg af kløvergræsblanding Det indre sædskifte primær afgræsning Begynde vækst forår Afgræsning Egnethed til Slæt Ø20 Meget tidlig 21 Tidlig 22 Middeltidlig til sen 24 Tidlig til middeltidlig 26 Sen

13 Målrettet valg af græs og kløvergræsblanding Det ydre sædskifte primær slæt 32 Begynde vækst forår Tidlig til middeltidlig 33 Middeltidlig 35 Middeltidlig 36 Sildig Afgræsning Egnethed til Slæt 37 Middeltidlig

14 Målrettet valg af kløvergræsblanding Begynde vækst forår Afgræsning Egnethed til Slæt 40 Tidlig til middeltidlig 42 Middeltidlig 43 Tidlig 45 Tidlig til middeltidlig 46 Tidlig til middeltidlig 47 Tidlig til middeltidlig 48 Middeltidlig 49 Middeltidlig

15 Hvor kan blandingerne dyrkes? Bl. nr. Uvandet jord, JB 1 og 3 Vandet sandjord Lerjord Tørre arealer Våde arealer 35/

16 Strategi - for valg af den rigtige blanding til din bedrift Blandingen: skal passe til dyrkningsbetingelserne på arealet, dvs. jordtype og mulighed for vanding og kvælstof, der er til rådighed skal give et stort udbytte af foderenheder skal give et stort udbytte af protein skal matche den planlagte foderration med den valgte slætstrategi skal have en fordøjelighed af FK organisk stof på mindst 78 og 75 ved henholdsvis 0 og 50 procent bælgplanter skal have en høj persistens.

17 Slæt og kvælstofstrategi

18 Stigende mængder kvælstof til kløvergræs 1. brugsår Oversigt 2014, s. 354, 3 fs.

19 Stigende mængder kvælstof til kløvergræs 2. brugsår Oversigt 2014, s. 356, 3 fs.

20 Stigende mængder kvælstof til blandinger med kløvergræs (1.) Andelen af bælgplanter Påvirkes meget negativt Den negative effekt er størst i 1. brugsår og mindre i en veletableret afgrøde i 2. brugsår Den negative effekt er mindst i en blanding med hvidkløver og størst i en blanding med hvid- og rødkløver Udbyttet af foderenheder Udbyttet af foderenheder øges meget med kvælstof, og med de nuværende priser på kvælstof og foder er det økonomiske optimum større end de her tildelte mængder.

21 Stigende mængder kvælstof til blandinger med kløvergræs (2.) Udbyttet af råprotein Fra 0 til 240 kg N pr. ha har en øget mængde kvælstof reduceret udbyttet af råprotein. Indholdet af råprotein Stigende mængder kvælstof påvirker indholdet af protein negativt fra 0 til 360 kg N pr. ha. Proteinindholdet kan øges ved: At øge antallet af slæt fra 4 til 5 årligt At udføre 1. slæt tidligt At anvende en blanding med en stor andel af bælgplanter. Det er verdens største misforståelse, at man kan øge indholdet af råprotein med kvælstof i veletableret kløvergræs med en aktiv bestand af kløver.

22 Stigende mængder kvælstof til blandinger med kløvergræs (3.) FK org. stof Stigende mængder kvælstof påvirker kun indholdet af FK org. stof meget lidt. FK NDF Stigende mængder kvælstof øger indholdet af FK NDF meget, fordi andelen af kløver reduceres. INDF Stigende mængder kvælstof reducerer indholdet af indf, fordi andelen af bælgplanter reduceres. Energiindholdet Stigende mængder kvælstof øger energiindholdet MJ pr. kg TS lidt, fordi andelen af bælgplanter reduceres. Sukkerindholdet Stigende mængder kvælstof øger indholdet af sukker, fordi andelen af bælgplanter reduceres.

23 Græsblandinger og slætstrategi Ved fem slæt fremfor fire slæt er: Indholdet af råprotein øget med mellem 13 til 30 g råprotein pr. kg tørstof. Udbyttet af råprotein øget med mellem 140 til 340 kg råprotein pr. ha. Fordøjeligheden af organisk stof øget med mellem 1,3 til 3,3 mindst i blanding 35, med hvidkløver og mest i blanding 45 med hvid- og rødkløver. Oversigt 2015, s. 339, 2 fs

24 Betydning af kvælstoftilførsel Oversigt 2015, s. 341, 2 fs

25 Forsøg med slæt- og kvælstofstrategi viser at: De største udbytter i såvel afgrødeenheder som råprotein er opnået i de rødkløverbaserede blandinger 45, 47 og 49. Der skal tages fem slæt i disse for at opnå tilstrækkelig høj fordøjelighed til højtydende malkekøer. Blanding 35 giver et lavere udbytte af afgrødeenheder, men kan give en tilstrækkelig høj fordøjelighed til højtydende malkekøer ved fire slæt årligt. Blanding 48, en blanding med en stor andel af lucerne, giver det laveste udbytte af afgrødeenheder. Slætstrategien har lille betydning for det samlede udbytte af afgrødeenheder, men øger fordøjeligheden, proteinindholdet og udbyttet af råprotein i alle blandinger. Merudbyttet af afgrødeenheder ved tilførsel af kvælstof er størst i første brugsår, og mindre i andet brugsår.

26 Strategi for tildeling af kvælstof til slætmarker(1) Der skal optimeres efter både udbyttet af protein og foderenheder. 1) Er andelen af kløver større end pct. er der ikke et grundlag for at tilføre kvælstof. 2) Er andelen af kløver ikke tilstrækkeligt stor til at være bærende for produktionen - men god. Til BL. nr. 22 og brugsår 120 til 240 kg N pr. ha. Fordeling 50, 30, 20 pct. hhv. 1., 2. og 3. slæt. Bruger man 240 kg N pr. ha 1. brugsår, skal man også bruge 240 kg pr. 2. brugsår 2. brugsår 240 kg N pr. ha eller mere. Fordeling 50, 30, 20 pct. hhv. 1., 2. og 3. slæt.

27 Strategi for tildeling af kvælstof til slætmarker(2) Til BL. nr brugsår, 120 kg N pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 pct. hhv. 1.,2. og 3. slæt. 2. brugsår, 120 til 240 kg N pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 pct. hhv. 1.,2. og 3. slæt. 3) Er andelen af kløver lille Der anvendes alt den kvælstof, der er til rådighed, uanset blanding og brugsår, dvs. op til 360 til 400 kg N pr. ha. Fordeling 45, 25, 20 og 10 pct. hhv. 1., 2., 3. og 4. slæt.

28 Bevar nu den kløver! KAN VI NÅ 20 PCT. STØRRE UDBYTTER I KLØVERGRÆS? Tak for opmærksomheden