Topskatten gør Danmark fattigere

Transkript

1 DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten, når der tages højde for de positive afledte effekter på provenuet fra andre skatter. Dermed er en afvikling af topskatten ét af de billigste skattehåndtag, politikerne kan skrue på for at bringe Danmark tilbage blandt de rigeste nationer i verden. Samtidig er effekten på uligheden begrænset. To kroner i skat for hver tre kroner, man tjener Kun fire OECDlande beskatter højtlønnede hårdere OECD har advaret Danmark 1. Danmark skiller sig negativt ud Skal man pege på én ting, der for alvor skiller det danske indkomstskattesystemet negativt ud i forhold til verden omkring os, peger pilen naturligt på topskatten. Sammen med de høje danske forbrugsafgifter sørger topskatten for, at ca. hver tredje fuldtidsbeskæftiget må aflevere godt 67 øre til statskassen, hver gang de tjener en krone ekstra. Sammenlignet med det øvrige OECD er der kun fire lande, der beskatter højtlønnet arbejdskraft hårdere end Danmark. Det står i kontrast til en tilsvarende sammenligning af marginalskatten på lav- og mellemindkomster, hvor Danmark ligger midt i feltet blandt OECD-landene. Dér vil Danmark også komme ned for højtlønnede, hvis topskatten afvikles. Netop OECD har da også gentagende gange advaret om, at den høje marginalskat på højtlønnet arbejdskraft er den største dræber af vækst og velstand 1. 1 OECD WP No. 643 Sagsnr.:

2 16 mia. i tabt velstand Topskatten står i vejen for et rigere Danmark DI's 2020-strategi 2. Tab af vækst og velstand I kroner og ører kan velstandstabet fra topskattens fortsatte eksistens opgøres til 15,8 mia. kr. Da statskassen netto alene vil miste ca. 7,2 mia. kr. om året i skatteindtægter, hvis topskatten afvikles, er velstandstabet dermed mere end dobbelt så stort som det skatteprovenu, topskatten bidrager med til statskassen. Man kan også sige det således: I processen med at flytte 7,2 mia. kr. fra borgerne til staten, destrueres der velstand for 15,8 mia. kr. undervejs. Det gør en afvikling af topskatten til ét af de billigste vækstredskaber i den politiske værktøjskasse og et afgørende element i den strategi, der skal bringe Danmark tilbage som ét af verdens rigeste lande. Og det er netop pointen med DI s strategi, som blev lanceret i 2012, og som netop er blevet opdateret i forbindelse med DI s Topmøde Målet for strategien er Danmark som et åbent og velstående samfund i vækst og balance; og centralt heri står ambitionen om at reducere det danske skattetryk pt. verdens højeste til under 45 pct. af BNP. Udfordringen består således i at identificere de skattelempelser, der giver den største velstandsgevinst i forhold til mistet skatteprovenu. Og her er topskatten som nævnt ikke til at komme uden om. 2

3 3 kortsigtede effekter - og én langsigtet 3. Fire veje til vækst og velstand Topskattens samlede effekt på vækst og velstand kan opdeles fire individuelle effekter, hvoraf de tre første slår igennem på kort og mellemlang sigt mens den sidste er en langsigtet effekt: 1. Højere arbejdsudbud blandt de mest produktive 2. Større kvalitativ indsats blandt de mest produktive 3. Mindre brain drain mere brain gain 4. Højere uddannelsesniveau Effekt på produktivitet, arbejdsudbud, uddannelse og velstand Når der tages højde for alle fire effekter vil en afskaffelse af topskatten betyde følgende: En forøgelse af produktiviteten på 0,45 pct. i 2020 En forøgelse af arbejdsudbuddet i 2020 med ca højtlønnede, svarende til ca gennemsnitspersoner. En forøgelse af andelen af unge, der tager en lang videregående uddannelse. En samlet velstandsgevinst på 15,8 mia. kr. i 2020 og endnu mere på sigt. Mia. kr. Afskaffelse af topskatten Tab for statskassen 7,2 Velstandsgevinst 15,8 Time 7,7 Indsats 5,4 Brain drain 2,6 Deltagelse 0,1 De mest produktive vælger at arbejde mindre...til fordel for fritid eller hjemmeproduktion Højere arbejdsudbud blandt de mest produktive Topskatten reducerer tilskyndelsen til at lægge ekstra timer på arbejdsmarkedet for de mest produktive personer. Når beslutningen om at arbejde tages, sker det ud fra en afvejning af den højere løn efter skat set i forhold til, hvad der alternativt kunne være opnået af fritid og hjemmeproduktion. Jo højere skatten på den sidst tjente krone er, desto mere fordelagtigt bliver det at vælge fritid og hjemmeproduktion i stedet for beskattet arbejde. Eksistensen af topskatten betyder derfor, at de højproduktive fravælger at yde ekstra timer i deres mest produktive beskæftigelse til fordel for enten fritid eller hjemmeproduktion. Det sidste dækker over, at lægen bruger sin tid på at lægge fliser i haven frem for at tage en ekstra vagt på hospitalet. Men det reducerede arbejdsudbud kommer også til udtryk, hvis ingeni- 3

4 øren går på pension så snart, han kan, fordi gevinsten ved at vente et par år er for lille. De mest produktive bliver mindre flittige Empirisk har effekten vist sig stærkere end man umiddelbart skulle tro Danmark taber kampen om de bedste hoveder Danmark har én af verdens laveste gevinster ved uddannelse Større kvalitativ indsats blandt de mest produktive Topskatten reducerer samtidig tilskyndelsen til at yde en ekstra kvalitativ indsats på arbejdet for dem, den rammer. Når gevinsten ved at yde en indsats ud over det sædvanlige beskattes så hårdt, som tilfældet er i Danmark, gøres det mindre fordelagtigt for den enkelte at yde den ekstra kraftpræstation. Derfor bliver de timer, som de mest produktive bruger på deres arbejde, brugt mindre effektivt, end de ville blive, hvis gevinsten derved var større. Det kan umiddelbart synes usandsynligt, at vi ikke ganske af os selv yder det bedste vi kan på arbejdspladsen, når vi er der alligevel. Ikke desto mindre viser analyser af tidligere skatter e- former, at denne flid-effekt er betydelig. Den hidtil mest omfattende af disse analyser er lavet på baggrund af den største reduktion af marginalskatten i efterkrigstiden, Sveriges skattereform fra 1991, som øgede efter-skat gevinsten på den sidst tjente krone med 233 pct. 2. Her viser Ljunge og Ragan at omkring en tredjedel af reformen blev finansieret ved en højere kvalitativ indsats fra de arbejdende svenskere. Mindre brain drain mere brain gain Den høje topskat er desuden en hæmsko for virksomhederne i deres kamp om at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft i en stadigt stigende international konkurrence om de bedste hoveder. Det skyldes, at topskatten rammer den mest mobile del af arbejdsstyrken, som har de bedste muligheder for at tage arbejde i andre lande. Det store potentiale, som ligger i at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere i international konkurrence kan bl.a. ses på forskerskatteordningens succes. Forskerordningen gælder imidlertid alene en begrænset gruppe personer i en begrænset årrække. Højere uddannelsesniveau Foruden de tre effekter, som virker på den korte bane, har topskatten også den negative bivirkning at den i realiteten er en skat på uddannelse, hvilket har en langsigtet negativ effekt på vækst og velstand. Topskatten er således en betydelig del af årsagen til, at Danmark har én af de laveste privatøkonomiske gevinster ved at tage en lang videregående uddannelse 2 Ljunge, Martin & Ragan, Kelly Labor supply and the tax reform of the century (2008) 4

5 USD Personlig gevinst ved uddannelse Kilde: OECD, Education at a glance 2012 På sigt vil uddannelsesniveauet stige uden topskat Topskatten øger den økonomiske lighed Men ikke meget Gevinst for alle ved topskattelettelse Gini-koefficenten stiger en smule Ved at virke som en skat på uddannelse, reducerer topskatten antallet af unge, som vælger en lang videregående uddannelse. Topskatten trækker dermed kraftigt i den forkerte retning i forhold til Danmarks ambitioner på uddannelsesområdet, og reducerer også herigennem Danmarks mulighed for at klare sig i den stigende internationale konkurrence om vækst og velstand. En afskaffelse af topskatten vil øge antallet af højtuddannede, og den produktivitets gevinst der følger med vil på sigt bidrage til en yderligere forøgelse af Danmarks velstand. 4. Øget lighed kommer til en dyr pris Som allerede beskrevet, er topskatten en meget dyr måde at flytte midler fra borgerne til den offentlige sektor: Der skal tages tre kroner fra borgerne, for at få flyttet én krone til det offentlige budget. De sidste to kroner går tabt undervejs. Flere penge til den offentlige sektor er imidlertid ikke den eneste begrundelse, der fremføres for at bevare topskatten. En anden er, at topskatten bidrager til at gøre Danmark til et mere lige samfund rent økonomisk og at topskattens afvikling derfor vil øge den økonomiske ulighed. Det er korrekt; men som det vil fremgå, er topskattens bidrag til øget lighed relativ begrænset taget i betragtning af det store velstandstab. Ikke kun gevinst til topskatteydere Da en afskaffelse af topskatten øger produktiviteten, vil velstandsgevinsten ikke kun gå til de højtlønnede danskere, der med forslaget slipper for at betale topskat. Andre personer vil også nyde godt heraf, f.eks. fordi højere produktivitet fører til højere lønninger i den offentlige sektor og højere overførselsindkomster pga. den automatiske pris- og lønregulering. Når uligheden stiger, skyldes det ikke mindst, at finansieringen via lavere offentligt forbrug rent beregningsteknisk betyder, at alle danskere mister det samme beløb målt i kroner og ører. Alt i alt skønnes en afvikling af topskatten, finansieret via 5

6 lavere offentligt forbrug, at ville øge den såkaldte Ginikoefficent med 1,1. Gini-koefficenten kan variere mellem 0 og 100, hvor 0 beskriver et samfund, hvor alle borgere har præcis det samme beløb til rådighed, og 100 beskriver et samfund, hvor ét individ har hele indkomsten. Fra en tredjeplads til en femteplads Set i et internationalt perspektiv, er Danmark ét af verdens mest lige samfund målt på indkomsten efter skat et faktum, som en afvikling af topskatten ikke vil rokke meget ved. Som det fremgår af figuren nedenfor, vil en afvikling af topskatten således betyde, at Danmark flytter sig fra at være verdens tredjemest lige land efter skat til at blive det femtemest lige land mere ulige end Norge, men stadig mere lige end både Sverige og Finland. Gini Kilde: OECD Society at a glance 2011 Note: Danmark uden topskat er både fordelingen af lettelsen af topskatten, samt fordelingen af et lavere offentligt forbrug som finansieringskilde For det samme provenutab kan man vælge at hæve beskæftigelsesfradraget Det giver kun ca. 1,6 mia. kr. i øget velstand 5. Lettelser i bunden har meget mindre effekt Sammenligner man afskaffelsen af topskatten med lettelser i bunden af indkomstskalaen, er der ingen tvivl om at de positive effekter er størst ved topskattelettelser. For samme provenutab, som det giver at afvikle topskatten (7,2 mia. kr.) vil man efter 2012-skattereformens indfasning kunne finansiere en forøgelse af beskæftigelsesfradraget, således at skatten for personer i beskæftigelse falder med op til kr. om året ved indkomster på ca kr. eller derover. Ved indkomster på ca kr. om året er skattebesparelsen ca kr. Forøgelsen af beskæftigelsesfradraget vil, ligesom afskaffelsen af topskatten, øge arbejdsudbuddet og derigennem give en velstandsgevinst for Danmark. Arbejdsudbuddet vil dog kun stige med ca personer og uden de store gevinster på produktivitet vil den samlede velstandsgevinst kun udgøre ca. 1,6 mia. kr. Det er kun ca. en tiendedel af velstandsgevinsten, hvis de samme penge bruges på at afvikle topskatten. 6

7 Negativ effekt på uddannelse Valget bør være klart Gini-koefficenten stiger med 0,23 Ved samme velstandsgevinst vender billedet En forøgelse af beskæftigelsesfradraget har desuden den uheldige bivirkning at progressiviteten i skattesystemet stiger. Da progressivitet går mest ud over personer med en lang uddannelse, vil en forøgelse af beskæftigelsesfradraget derfor reducere gevinsten ved at tage en længere uddannelse sammenlignet med ikke at gøre det. Det vil på lang sigt betyde færre højtuddannede og derigennem bidrage negativt til Danmarks velstand. Når en afskaffelse af topskatten sammenlignes med en tilsvarende forøgelse af beskæftigelsesfradraget står det således klart at de mest positive effekter for vækst og velstand findes ved at afskaffe topskatten. Også øget ulighed ved at lette i bunden Højere beskæftigelsesfradrag vil også øge uligheden om end ikke lige så meget som en afvikling af topskatten. Hvis beskæftigelsesfradraget hæves som ovenfor beskrevet, finansieret via lavere offentligt forbrug, så vil Gini-koefficenten vokse med 0,23 (en afvikling af topskatten der koster det samme øger som nævnt Gini-koefficenten med 1,1). Det svarer til, at Danmark lander på præcis samme ulighed som Norge. Her skal det dog bemærkes, at velstandsgevinsten ved at hæve beskæftigelsesfradraget som nævnt kun er ca. en tiendedel af velstandsgevinsten ved at afvikle topskatten. Skal man via højere beskæftigelsesfradrag have samme velstandsgevinst, som det giver at afvikle topskatten; skal der derfor findes godt 70 mia. kr. på det offentlige budget til at finansiere lettelsen. Og uligheden vil stige mere end dobbelt så meget, som den gør ved at afskaffe topskatten (+2,4 på Gini-koefficenten), svarende til en international placering mellem Belgien og Ungarn. 6. Metode Effekterne på arbejdsudbud, produktivitet, velstand og Ginikoefficient er egne beregninger baseret på skatteministeriets Rapport om skatternes økonomiske virkning (StØV) og folketingssvar fra finansministeren på baggrund af lovmodellen. Effekterne fra Brain drain er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks statistik, OECD og Determinants of International migration Steen Nielsen, DI