Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
|
|
|
- Viggo Lange
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for vores velstand. Ind- og udvandring af arbejdskraft har stor betydning for kompetenceniveauet i arbejdsstyrken. Vi har i dag et underskud på denne kompetence balance, fordi dem der forlader landet er mere produktive end dem der kommer ind i landet. Det er positivt at få arbejdskraft til landet, men det halter med at tiltrække den mest kompetente arbejdskraft. Lønninger er et godt mål for produktivitet. Udvandrere tjener (før de udvandrer) i gennemsnit over kr. mere om måneden end indvandrere. Hvis indvandrere var på samme niveau som udvandrere ville de tjene 6,3 mia. kr. mere. Effekten på BNP vil være endnu større, idet megen forskning viser, at den mest produktive del af arbejdsstyrken påvirker kollegernes produktivitet positiv. Effekten på BNP kunne derfor være op imod det dobbelte. Vi skal derfor være mere ambitiøse, når det drejer sig om at fastholde og tiltrække den mest kompetente del af arbejdsstyrken. Ambitionen bør være at få et overskud på denne kompetence balance, således at den gennemsnitlige indvandrer bidrager positivt til at løfte kompetenceniveauet. Et af de grundlæggende problemer er det danske skattesystem. Den danske samfundsstruktur, hvor vi med et meget højt skattetryk omfordeler og finansierer en række velfærdsydelser, som alle modtager, gør det økonomisk relativt mere attraktivt for indvandrere med et lavt kompetenceniveau at komme til Danmark. Det høje skattetryk gør det tilsvarende relativt mere attraktivt for dem med et højt kompetenceniveau og løn, at rejse til udlandet. Forskerskatteordningen er et positivt element, der allerede i dag medvirker til, at det ikke ser være ud, end det faktisk gør. Men ordningen har dels det problem, at den er midlertidig, og dels kun gælder for indvandret arbejdskraft, og ikke på den arbejdskraft, der måske vil udvandre. En løsning kunne derfor være at sænke topskatten. Analyse Udvandrere tjener i gennemsnit kr. mere om måneden end indvandrere. Det skyldes blandt andet, at udvandrere er bedre uddannet og arbejder i funktioner og brancher, hvor lønnen er højere. Hvis indvandrere havde haft samme gennemsnitsløn som udvandrere, ville de tilsammen have tjent 6,3 mia. kr. mere i SJO Side 1/8
2 Udvandrere tjener mere end indvandrere Gennemsnitlig månedsløn i kr., Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Indvandrere Udvandrere Kilde: Danmarks Statistik Faktaboks: sådan har vi regnet Ind- og udvandringer er opgjort på grundlag af vandringsdatabasen i Danmarks Statistik. Resultater er opregnet i forhold til det samlede antal ind- og udvandrere i forhold til Danmark Statistik. Vandringsdatabasen indeholder et stort antal personer, som foretager mange indog udvandringer i løbet af et år. I mange tilfælde er en og samme person beskæftiget i en branche og arbejdsfunktion i en del af året og i en anden branche og arbejdsfunktion i en anden. Ved at opregne resultater i forhold til det samlede antal ind- og udvandrere undgår man at fordelinger bliver fortegnet af personer med flere ind- og udvandringer i løbet af et og samme år. Indkomst, arbejdsfunktion og branche er opgjort på grundlag af eindkomstregisteret i Danmarks Statistik. Som fællesvariabel i forhold til vandringsdatabasen er anvendt pnr. Hvor lønmodtageren har haft flere ansættelsesforhold i løbet af året er indkomst summeret for disse. Indkomst er vægtet med antal præsterede arbejdstimer efter samme principper som anvendes i DA s lønstatistik. Tilsvarende er normalfordelinger og spredningsmål beregnet på grundlag af samlet årsløn (bredt lønbegreb) vægtet med antal præsterede arbejdstimer. Side 2/8
3 I 2013 var der forholdsvis flest indvandrere med en gennemsnitlig månedsløn under kr. Herefter var andelen af udvandrere større. En højtuddannet beskæftiget i Danmark har typisk en startløn på mellem og kr. om måneden. 28,6 pct. af alle udvandringer i 2013 var personer med en månedsløn på mere end kr. Det samme var tilfældet for 20,3 pct. af alle indvandringer. Hvis man anvender løn som indikator for uddannelse, så er andelen af højtuddannede højere blandt udvandringer end blandt indvandringer. Ind- og udvandringer fordelt på gennemsnitlig månedsløn 2013 Procent Kilde: Danmarks Statistik Indvandringer Udvandringer Hvis indvandrere arbejdede i de samme jobs som udvandrere, ville de i gennemsnit tjene kr. mere om måneden. Det svarer til 27 pct. af den samlede indtægtsforskel på indvandrere og udvandrere. Fordeling på arbejdsfunktion forklarer således mere end en fjerdedel af indkomstforskellen. For eksempel er der flere end dobbelt så mange indvandrere beskæftiget med andet arbejde som blandt andet rummer rengøring og manuelt arbejde, hvor lønnen ligger i den lave ende. Modsat er der forholdsvis flere udvandrere beskæftiget med ledelsesarbejde og arbejde som forudsætter viden på højeste niveau inden for det pågældende område, hvor lønnen er forholdsvis høj. Figuren viser en meget høj løn for ledelsesarbejde. De knap ledere, der drager til udlandet for at arbejde, er i gennemsnit betydeligt bedre lønnet, end de ledere som kommer fra udlandet til Danmark. Der er flest ind- og udvandrere beskæftiget med arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for det pågældende område. Gruppen rummer blandt andre revisorer, advokater, læger, ingeniører og videnskabsfolk. Denne hovedarbejdsfunktion udgør 27,9 pct. af indvandrerne og 31,0 pct. af udvandrerne. Til sammenligning udgør gruppen 10,3 pct. indberetningerne i DA s Strukturstatistik. Der altså forholdsvis mange højtuddannede som vælger at flytte til et andet land for at arbejde. Side 3/8
4 Udvandrere er bedre lønnet i samtlige hovedarbejdsfunktioner. Det kan blandt andet skyldes, at der er forskel på uddannelsesniveauet inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner. Hvis indvandrere tjente det samme som udvandrere inden for alle hovedarbejdsfunktioner, så ville indvandrere i gennemsnit tjene kr. mere om måneden. Det svarer til 46 pct. af den samlede indkomstforskel. Udvandrere tjener mest i samtlige hovedarbejdsfunktioner Gennemsnitlig månedsløn i kr., 2013 Ledelsesarbejde Højt vidensniveau Mellemhøjt vidensniveau Kontor- og kundeservice Service- og salgsarbejde Landbrug, skovbrug og fiskeri Håndværk Operatør, montering og transport Andet arbejde Indvandrere Udvandrere Kilde: Dansk Erhverv beregninger på grundlag af Danmarks Statistik På samme måde kan en ottendedel af den samlede indkomstforskel kan forklares af, at udvandrere er beskæftiget i andre brancher end indvandrere. Men lønniveauet for udvandrere er højere i alle hovedarbejdsfunktioner og næsten alle brancher. Hvis indvandrere tjente det samme som udvandrere inden for alle hovedarbejdsfunktioner, så ville indvandrere i gennemsnit tjene kr. mere om måneden. Det svarer til knap halvdelen af den samlede indkomstforskel mellem indvandrere og udvandrere. Side 4/8
5 Langt flere indvandrere i ufaglærte arbejdsfunktioner Procent, 2013 Ledelsesarbejde Højt vidensniveau Mellemhøjt vidensniveau Kontor- og kundeservice Service- og salgsarbejde Landbrug, skovbrug og fiskeri Håndværk Operatør, montering og transport Andet arbejde 0% 10% 20% 30% 40% Indvandrere Udvandrere Kilde: Dansk Erhverv beregninger på grundlag af Danmarks Statistik Side 5/8
6 Flere højtuddannede udvandrere ifølge Danmarks Statistik Uddannelsesoplysninger for ind- og udvandrere fra Danmarks Statistik bekræfter, at der er forholdsvis flere højtuddannede blandt udvandrere end blandt indvandrere. Oplysningerne er desværre mangelfulde, idet der er en stor gruppe af indvandrere, hvis uddannelse ikke er kendt af Danmark Statistik. Figuren viser de ind- og udvandrer, hvis uddannelse er kendt. Ind- og udvandrere fordelt på uddannelse Pct. af samtlige med kendt uddannelse, 2012 Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Bachelor Lang videregående udd. Forskerudd. 0% 10% 20% 30% Indvandrere Udvandrere Kilde: Danmarks Statistik Side 6/8
7 National strategi for tiltrækning af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft Danmark har ingen national strategi for, hvordan vi skal tiltrække og fastholde højtuddannede udlændinge til arbejde i danske virksomheder. Der er mange internationale studerende ved danske universiteter og handelshøjskoler, men trods ønske om at blive i Danmark, tager langt de fleste tilbage efter endt uddannelse. Der er også mange udenlandske medarbejdere i en række store danske virksomheder. Men ofte bliver de kun i en periode og tager derefter tilbage. Det kan være fordi skatten er meget høj, fordi Danmark i det hele taget er et meget dyrt land at leve i eller af hensyn til familien. Danmark har en klar udfordring i de kommende år. Antallet af udenlandske arbejdstagere fra de nærmeste lande vil falde. Polen, Tyskland og Rumænien, der i 2014 leverede rigtigt mange udenlandske arbejdstagere til Danmark, vil i de kommende år blive udfordret af befolkningsudviklingen. Andelen af årige vil falde med mere end 10 pct., hvilket sandsynligvis vil få antallet af udvandrere fra disse lande til at falde. Side 7/8
8 Side 8/8
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Tusindvis af danskere arbejder i udlandet
29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Etnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Beskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, [email protected] OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, [email protected] Antallet af internationale studerende i Danmark
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Store gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Indkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Langsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Evaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar
Sommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Førtidspension på det foreliggende grundlag
Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,
Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg
December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere
15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
FRAVÆRSSTATISTIK 2014
24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det
Analyserapport. Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Martin Junge. Jan Rose Skaksen
Analyserapport Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund Rasmus Højbjerg Jacobsen Martin Junge Jan Rose Skaksen November 2011 Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund 14.
Analyse af graviditetsbetinget fravær
Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som
Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Databrud i ATR ved overgang til eindkomst
Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
