Kommunikation med forskellige mennesker. I dit arbejde kommer du til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Her er nogle af dem.

Transkript

1 Kommunikation med forskellige mennesker I dit arbejde kommer du til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Her er nogle af dem. 62

2 DEL O KAPITEL 4 KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION MED UNGE Victoria er 13 år og en af de fodboldpiger, du træner. Victoria er klædt i sort og har et nittebælte på. Hun har to forskellige sko på, og om halsen har hun mange kæder. Hun kommer tidligt og smider sin taske i omklædningsrummet. Så tager hun fodboldstøvlerne frem og kaster dem ned på gulvet. "Hej Victoria", siger du. "Fucking hej", siger Victoria. Du ved, at unge ofte er mere følsomme end voksne, derfor undlader du at kommentere på Victorias ordvalg. "Hvad betød det lige?", siger du. "Du forstår ingenting'', siger Victoria, "min mor vil ikke have, jeg får den tatovering'.' Du kan godt forstå Victorias mor, men det er vigtigt at få sagt det på en måde, så Victoria bevarer sit selwærd og sin værdighed. Victoria er i gang med sin identitetsudvikling, så det er også vigtigt, at du giver hende både medspil og modspil. Du giver hende lidt modspil ved at sige: "Hvad ville du sige, hvis jeg var 13 år og ville have en stor tatovering?". Victoria kommer ti"! at grine. "Jeg ville sige, det kan du glemme de næste to år"! "Hvorfor?" Fortsætter du. "Fordi jeg ville være bange for, at du fortryder senere". Husk, den unge er midt i sin identitetsudvikling. Find veje til at støtte selwærd. Unges ordvalg er anderledes end voksnes. Unges følelsesliv er mere op og ned end voksnes. Giv anerkendelse. Vis forståelse. 64

3 DEL O KAPITEL 4 KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION MED VOKSNE Peter er 46 år og advokat. Han har en travl hverdag og er nu indkaldt til undersøgelse på hospitalet. Du møder ham i venteværelset. Han er klædt i hvid skjorte og jakkesæt, nøjagtig som når han er på arbejde. Høj status, lang uddannelse, tænker du og vælger sprog ud fra det. "Goddag. Vær så god at tage plads, vi er klar lige om lidt. Det var godt, De kunne finde tid i en travl hverdag", siger du venligt og giver ham hånden. Du lægger mærke til, at hans hånd ryster lidt. ''Tak. Det er vel bare rutine, jeg fejler sikkert ikke noget?", siger Peter og smiler usikkert. Hans ord passer ikke til hans kropssprog. Han ligner en, der er rigtig bange for, om han er syg. Du prøver at gætte på, hvad 0an har mest brug for at høre lige nu. "Det bliver i hvert fald godt at få det afklaret. Vores nye apparat er rigtig godt, og du får svar hurtigt. Inden for tre dage'.' Overvej, hvordan voksnes opvækst, arbejde, status og livsform præger sproget. Aflæs kropssproget - er der overensstemmelse mellem talesprog og kropssprog? Velfungerende voksne kan også blive usikre i uvante situationer og omgivelser. Overvej, hvad du kan gøre. Forsøg at finde ud af, hvad borgeren har brug for. 65

4 DEL O KAPITEL 4 KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION MED EN ÆLDRE Olga er 83. Du skal ud til hende som frivillig, fordi du har meldt dig til et projekt. Projektet går ud på, at unge lærer ældre at sms'e. "Goddag", siger Olga og rækker hånden frem. Du bremser dig selv i at give hende et knus. Det er tredje gang, du er her, men du ved, at ældre for det meste kun giver hånd. "Har De gjort fremskridt", spørger du. Olga smiler til dig. "Sig bare du til mig, nu kender vi jo snart hinanden godt' '1eg har sms'et med mit barnebarn i går. I dag kunne jeg tænke mig at lære, hvad min telefon ellers kan". '1amen, så lad os google ældrecentret og se, hvilke aktiviteter der er", siger du. Olga ser forvirret på dig: "Google?" siger hun. "Åh, undskyld", siger du, "Google er en søgemaskine på internettet Jeg ville vise dig, hvordan du kan gå på internettet med din telefon'.' "Nå, sådan. Altså, alle de nye ord. Jeg føler mig som en olding", siger Olga. 'Var der ikke nogle nye ord, da du var ung, som dine bedsteforældre ikke kendte?" spørger du. Olga tænker lidt: "NATO". "Hvad er dei?" spørger du. "Den Nordatlantiske Traktat fra Den skal sikre fred og stabilitet 12 lande var med fra starten: USA, England, Frankrig, Italien, Canada, Belgien, Holland, Luxemburg, Portugal, Norge, Danmark, Island'.' "Hvordan kan du huske det?", spørger du. "Hvordan kan du huske alle de der computer- og telefonord?", spørger Olga. Så griner I begge to. "Kan du ikke lave en liste til mig med de der ord. Google, spam og hvad det alt sammen hedder?", spørger Olga. 66 Giv tid. Overvej, om man siger du eller De? Om man giver knus eller ikke knus? Sproget har forandret sig, siden de ældre var unge. Vær opmærksom på, om den ældre bruger høreapparat, kunstige tænder og/eller briller (det kan betyde meget for kommunikationen, hvis den ældre ikke har disse hjælpemidler på). Hav respekt for ældres viden.

5 DEL O KAPIT.:L 4. KOMMUNIKATION DANSK SOM ANDETSPROG Fatima smiler genert til dig, da hun åbner døren for dig og din praktikvejleder. Hun er lidt nervøs, fordi I er fagpersoner. Fatima er opdraget til at være autoritetstro. Det, du siger, vil hun tage alvorligt. I har talt om, at Fatimas sprog bliver dårligere, når hun er nervøs. Du ved også, at Fatima forstår mere, end hun kan give udtryk for. Hendes accent er svær at forstå, men du anstrenger dig. Du siger det, når du ikke forstår, hvad hun siger. Hun kigger opgivende på dig. "Det skal nok gå, prøv igen", siger du, "hvis jeg skulle sige det her på arabisk, ville det lyde endnu værre". Fatima griner og føler sig straks bedre tilpas. Det kan høres på hendes sprog, nu kommer ordene lettere. Fatima er en intelligent kvinde, men bliver ofte opfattet som uintelligent. Det er, fordi hun er ret dårlig til at tale dansk. Hun lærte det først, da hun kom til Danmark som 45-årig. Kropssproget er anderledes her i Danmark. Hun er ikke vant til, at kvinder trykker mænd i hånden, når de siger goddag. Hun er heller ikke vant til, at børnene kigger hende direkte i øjnene, når hun skælder ud. Hjemme kigger børnene ned i jorden for at vise deres forældre respekt. Autoritetstro: man tør ikke sige en magt imod. Fx ens arbejdsgiver eller lærer. Skab tryghed - gerne ved hjælp af humor. Giv tid til, at borgeren finder ordene. Brug enkle sætninger og få fremmedord. Prøv at bruge nogle andre ord, hvis borgeren ikke forstår dig. Brug kropssprog til at vise, hvad du mener, samtidig med at du taler. Aflæs kropssprog - vær opmærksom på, at kropssprog er kulturbestemt Hav billeder af de~ I skal tale om. Brug tolk, hvis det er nødvendigt 67

6 4 DEL O KAPITEL 4 KOMMUNIKATION HØREHANDICAP Inga er vant til at klare sig selv. Hun bliver glad, da du tager imod hende og taler i naturligt stemmeleje uden at råbe. Nogle folk råber, når de kan se, at hun har høreapparat. Det er nedværdigende, synes hun. Du slår ud med hånden, og Inga sætter sig på den stol, du har vist hende. I sidder nu i øjenhøjde. Du har vendt dit ansigt mod Inga, så hun kan mundaflæse. Du opdager, at radioen er tændt. Du rejser dig og slukker den. Inga smiler og siger tak. Det er lettere for hende at høre, når der ikke er andre lyde omkring jer. Under jeres samtale er du meget opmærksom på Ingas mimik og kropssprog for at være helt sikker på, at du har forstået hende rigtigt. Inga er næsten døv, så hendes sprog lyder meget anderledes. Hvis du ikke kendte hende, ville du tro, hun var hjerneskadet. Da Inga skulle lære sprog, kunne hun ikke høre, hvordan lydene skulle være. Så hun har sine egne lyde på ordene. Sørg for, at borgeren kan se dit ansigt, når du taler. Tal tydeligt. Tal en ad gangen. Sluk for andre lyde, fx radio. Hav evt. billeder liggende af det, I skal snakke om. Brug kropssprog eller lær dig evt. enkelte tegn. 68

7 DEL O KAPITEL 4. KOMMUNIKATION TALE HANDICAP Linda er lam i højre side af kroppen, fordi hun fik en blodprop i hjernen. Hendes talecenter blev ramt. I starten kunne hun slet ikke tale. Nu taler hun lidt, men kommer til at bytte rundt på ord, der ligner hinanden. Hun siger kniv, men mener gaffel. Hun kan se på andre m ennesker, at de tror, hun ikke er rigtig klog. Det er hun meget ked af, for hun forstår alt. Du tager imod hende og taler helt almindeligt til hende. Hun ser taknemmeligt på dig. Du lader hende tale. Når hun siger noget forkert, ryster hun kraftigt på hovedet. Du hjælper hende ved at gætte på ord, hun vil sige. Du har også billeder liggende på bordet. Så kan Linda pege på et billede, hvis hun ikke kan huske ordet. OveNej, om bo,geren også har forståelsesproblemer? Giv tid til, at borgeren selv kan prøve at udtrykke sig. Hav billeder liggende. Vær opmærksom på kropssproget 69

8 DEL O KAPITEL 4 KOMMUNIKATION NEDSAT PSYKISK OG FYSISK FUNKTIONSEVNE Ejner er lige stået op. Hans mørke hår stritter i alle retninger. Han smiler skævt til dig. da du træder ind ad døren. Han løfter hånden og laver den bevægelse, som du ved betyder "vent lidt". Du nikker og laver tegnet for "kaffe". Ejner lyser op og følger med dig ud i køkkenet Han begynder at sige noget. Det tager lang tid. Du lader ham tale og sørger for at have øjenkontakt med ham, indimellem du sætter kaffen over. Endelig er. Ejner færdig. han vil gerne på tur i dag. Du overvejer lidt, hvordan du skal finde ud af, hvor han vil hen. Du beslutter dig for at gætte og siger et ord: "Dyr?''. Ejner ryster kraftigt på hovedet. "Vand?" prøver du. Ejner nikker og hopper op og ned på stedet. Han elsker at gå langs stranden og kaste sten i vandet. Du siger: "Bus" og laver tegnet for bus. Men nu er Ejners øjne flakkende. Han kan ikke holde kontakten med dig længere. Du giver ham i stedet kopperne, og han dækker bord. I drikker kaffen i tavshed, mens Ejner kigger drømmende ud ad vinduet. Tal i korte, direkte og konkrete sætninger. Brug let forståelige ord. Brug ord, der ikke kan misforstås. Brug kropssproget, fx tegn, mens du taler. Lyt, selvom det kan tage lang tid, før borgeren får sagt, hvad hun/han vil. Hold øje med, hvornår borgeren ikke magter samtale længere Brug evt. piktogrammer (skilte med symboler). 70