Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Transkript

1 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol og øvrige KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Reducere alkoholforbruget blandt borgerne til lavrisikogrænsen samt at udskyde alkoholdebuten blandt unge Helhed i kommunes tilbud på alkoholområdet Sammenhængende og individuelt tilpasset alkoholindsats i forhold til borgeren på tværs af kommunes afdelinger Sammenhæng i indsatsen i forhold til både forebyggelse og behandling af alkoholproblematikker Samspil og samarbejde med pårørende og øvrige interessenter på alkoholområdet Kompetenceudvikling af relevant fagpersonale omkring alkoholproblematikker. Koordination gennem politiets lokalråd af indsatser på alkoholområdet Evidens på området På alkoholområdet foreligger der god dokumentation for effekten af forskellige metoder til forebyggelse, tidlig indsats og behandling. De metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i en kommunal sammenhæng er: Begrænsning af tilgængeligheden af alkohol Håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning (Ansvarlig udskænkning) Kort rådgivende samtale (kort intervention) Alkoholbehandling Der er god dokumentation for, at begrænsning af tilgængeligheden af alkohol er effektiv i forhold til at reducere alkoholforbruget hos borgerne. Flere studier peger på, at begrænsninger på antal af steder og antallet af dage og timer, hvor der sælges alkohol, har god effekt. Herudover er et centralt tiltag at håndhæve lovgivningen om forbud mod salg og udskænkning af alkohol til unge og udskænkning til personer, der i forvejen er berusede. Endelig kan en kort opsporende samtale kan anvendes af kommunens frontpersonale til tidlig opsporing af alkoholproblemer hos borgere. Jo tidligere der sættes ind, jo mindre indgribende indsats er nødvendig, idet det er lettere at ændre vaner, inden der har udviklet sig en afhængighed. Sundhedsudvalget Alkoholstrategien evalueres 12 måneder efter godkendelsen i kommunalbestyrelsen. Fagsekretariat Sundhed og Handicap har overordnet ansvar for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til alkohol i samspil med øvrige KRAM-faktorer alkohol indgår i den kommunale sundhedspolitik. 1

2 Fagsekretariat Sundhed og Handicap arbejder med følgende mål på alkoholområdet: o Det Mobile Sundhedscenter indgår et samarbejde med Psykiatri og Misbrug/ Alkoholbehandlingen om implementeringen af strategien samt de politisk prioriterede områder fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke, se bilag 1 o Det Mobile Sundhedscenter indgår et samarbejde med Psykiatri og Misbrug/ Alkoholbehandlingen om kompetenceudvikling i alkoholbehandlingen gennem audits på sagshåndteringen o Det mobile Sundhedscenters ansatte, som varetager individuel kost- og motionsvejledning, spørger systematisk ind til borgeres alkoholforbrug o Det mobile Sundhedscenter iværksætter en dialog mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner i kommunen for at sikre en ensartet alkoholpolitik o Det Mobile Sundhedscenter deltager i den nationale uge 40-kampagne med tiltag i lokalområderne i samarbejde med alkoholkonsulenten og SSP. o Det Mobile Sundhedscenter indgår i det kommunale samarbejde med politiet, der blandt andet har fokus på alkoholområdet i forhold til udskænkning, unge, færdsel med mere. o Det Mobile Sundhedscenter har sundhedsfremmende tilbud til virksomheder, hvoraf alkohol indgår. Alkoholområdet vil i den forestående revision af sundhedspolitikken indgå som indsatsområde. o Alkohol vil indgå som fokus i det kommunale arbejde med forebyggelse af utilsigtede hændelser. o Det Mobile Sundhedscenter kan være repræsenteret i kommunens bevillingsnævn. Socialudvalget Fagsekretariatet Sundhed og Handicap har ansvar for den ambulante dagbehandling samt døgnbehandling i forhold til alkoholproblemer herunder oprettelse af eget behandlingstilbud efter Sundhedslovens 141 pr. 1. jan indeholdende følgende elementer: o Dagbehandling Akut behandling afrusning (kan foregå under indlæggelse) Psykosocial behandling: Motivation Kognitiv adfærdsterapi Familiebehandling Støtte under medicinsk behandling Udredning/ afklaring via stratificeringsmodel o Døgnbehandling Behov for døgnbehandling vurderes i alkoholbehandlingstilbudet. Såfremt de ambulante behandlingsmuligheder vurderes udtømte, og der skønnes behov for døgnbehandling, rettes henvendelse til Fagsekretariatet Sundhed og Handicap, Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge, som har kompetencen til eventuelt at visitere til særlig døgnbehandling på godkendte døgnbehandlingstilbud o Primær målgruppe Alkoholbehandlingens kerneydelse er behandling af alkoholmisbrug.alle kommunes borgere og ved henvendelse borgere fra andre kommuner, som ønsker behandling for et for stort alkoholforbrug. Vi vil dog opfordre borgere 2

3 fra andre kommuner i videst muligt omfang at søge behandling i egen kommune. o Sekundær målgruppe Pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere o Fysiske rammer Behandlingen foregår i hovedafdelingen i Faaborg, Mellemgade 15, 5600, Faaborg hovedafdeling samt i en satellitafdeling på Søvej 21, 1. sal, 5750 Ringe o Normering Alkoholbehandlingen forventer en volumen på ca. 200 borgere årligt i behandling samt, at hver enkelt borger i gennemsnit behandles over et forløb på ca. dage 150 dage med opfølgning 1 år efter afsluttet behandling. Alkoholbehandlingen arbejder med følgende kvalitetsmål og opfølgning: o Samarbejdsaftaler Alkoholbehandlingen i Faaborg-Midtfyn Kommune indgår samarbejdsaftaler med interne og eksterne samarbejdspartnere. Det styrker fokus på problemstillinger omkring alkohol lokalt og synliggør, hvilke ressourcer Alkoholbehandlingen stiller til rådighed for samarbejdspartnere: Aftale om særligt samarbejde med Det Mobile Sundhedscenter om tidlig intervention og særlig sundhedsfremmende indsats. Aftale om særligt samarbejde med socialpsykiatrien om behandling af dobbeltdiagnose problematikker samt efterværn. Samarbejde med praktiserende læger om særligt fokus på alkohol og sygdom. Samarbejder med andre alkoholbehandlings tilbud, om fælles kompetenceudvikling m.v. Samarbejde med Jobcentre om intervention i forhold til alkohol, aktiveringsprojekter og særligt udsatte grupper. Samarbejde med Produktionsskoler og SSP-samarbejdet om særlig indsats overfor unge. Samarbejde med BUR og Den Kommunale Sundhedstjeneste i forhold til børn i alkoholfamilier. Alkoholbehandlingen yder i et vist omfang og efter aftale konsulentbistand til sine samarbejdspartnere o Kvalitetsmål Faaborg-Midtfyn Kommune tilstræber alkoholbehandling i gennemsnit foregår over et forløb på omkring 5 måneder (ca. 150 dage). Der gennemføres løbende tilfredshedsundersøgelser vedrørende behandlingen: 80 % af patienterne fastholder kontakten til Alkoholbehandlingen fra den akutte behandling/ første henvendelse til kortlægning og behandling iværksættes. 60 % af alle patienterne fastholdes i behandling indtil planlagt afslutning. 3

4 90 % af alle patienter skal inden for en måned efter 1. henvendelse være drøftet på teammøde i behandlergruppen. Der er fokus på eventuelle børn i 100 % af behandlingsforløbene. 100 % af alle patienter der er i behandling, drøftes på teamkonference hver 4. måned. 25 % af patienterne, der har gennemført et behandlingsforløb, skal ét år efter endt behandling være i afholdenhed eller overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger for ugentligt forbrug af antal genstande o Udviklingsmål Udkørende/opsøgende team til støtte og rådgivning for særligt sårbare borgere Afsmittende effekt på indsatsen i socialpsykiatrien ved særlige målgrupper (dobbeltbelastede) Integration med forebyggelsen i forhold til arbejdet med KRAM-faktorerne Udvikling af efterbehandling, hvad sættes i stedet for misbruget? Misbruget er ofte ikke problemet, men en løsning for den enkelte. Telemedicinske løsninger. o Opfølgning og dokumentation Faaborg-Midtfyn Kommune foretager individuelle evalueringer 1 år efter endt behandling ved at tage kontakt til borgeren og bede om en tilbagemelding koncept udvikles løbende. 25 % af borgere, som har gennemført et behandlingsforløb, skal ét år efter behandlingsforløbets afslutning have en selvopfattet sundhed, således at alkoholforbruget ikke opleves som en hindring i at fungere i hverdagen. Borgeren er som udgangspunkt anonym ved henvendelse. Såfremt borgeren giver tilladelse, og der skal iværksættes lægelig behandling, oprettes der en sag med angivelse af personnummer i: Elektronisk patientjournal (Care) CPR registrering af hensyn til kommunal mellembetaling NAB Den nationale alkoholbehandlingsdatabase. Udvikle og afholde kurser og temadage for samarbejdspartnere, vedr. forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug. o Særlige forhold Taksten sættes som udgangspunkt som en enhedstakst uanset varighed og indhold i det enkelte behandlingsforløb. Takst opkræves hvis borgere fra andre kommuner søger behandling i Faaborg- Midtfyn Kommunes alkoholbehandlingstilbud. Dagtaksten i 2013 er 118,- kr. inklusiv overhead. Børne- og undervisningsudvalget Ved aktiviteter og arrangementer på kommunale institutioner, hvor der er børn tilstede, er det op til den enkelte institution at fastlægge retningslinier for indtagelse af alkohol. 4

5 Fagsekretariat Dagtilbud Børn arbejder med følgende mål på alkoholområdet Alle daginstitutioner kan trække på alkoholkonsulent fra Psykiatri og Misbrug/ Alkoholbehandlingen. På børneområdet er der udarbejdet Handleguide og Børnelinie som beskriver, hvad institutionen skal gøre i tilfælde af et barns mistrivsel Dagtilbud Børn iværksætter plan for tidlig konfrontation af borger, hvor der foreligger en konkret mistanke om alkoholmisbrug Institutionerne har mulighed for at indkalde til lokalmøder med tværfaglig repræsentation Der afholdes temadage og kompetenceudvikling for forældre og fagpersonale med fokus på mistrivsel, evt. med understøttelse fra Det mobile Sundhedscenter samt Psykiatri og Misbrug/ Alkoholbehandlingen. Fagsekretariatet arbejder på en handleplan for institutionerne i forhold til forældre, der påvirkede møder op for at hente deres barn (skal konkretiseres) Der kan udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Alkoholbehandlingen og fagområdet om evntuelt behov for samarbejder og støtte fra Alkoholbehandlingen Dagtilbud Børn indleder et udvidet samarbejde med praktiserende læger om tidlig identificering og henvisning af borgere med alkoholproblematikker. Dagtilbud Børn understøtter, i samarbejde med Det mobile Sundhedscenter, nationale kampagner om alkohol Fagsekretariat Undervisning arbejder med følgende mål på alkoholområdet Kommunens alkoholpolitik om at der ikke må nydes alkohol på skolen praktiseres på hele undervisningsområdet Der er udarbejdet retningslinier for Skole-Hjem-samarbejdet: o o o o o Forældre orienteres tidligt om kommunens og undervisningsområdets alkoholpolitik Klasselæreren sætter alkohol til drøftelse jævnligt og når det er relevant på forældremøder, evt. med understøttelse fra Det mobile Sundhedscenter samt Psykiatri og Misbrug/ Alkoholbehandlingen. På syvende/ottende klassetrin undervises systematisk i klassen af den lokale SSPmedarbejder med efterfølgende forældremøde, hvor børnene og forældrenes viden og holdning til alkohol diskuteres Der er særlig fokus på alkoholrelaterede problemer ved mistanke om alkoholproblemer tages det op med forældrene Den kommunale sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale og generel sundhed, herunder alkohol Skolerne udarbejder underretning til BUR ved mistanke om forældres misbrug. Skolerne drøfter handlemuligheder ved mistanke om alkoholmisbrug hos forældre på lokalmøderne. Skolerne er vidende om tilbuddet om alkoholbehandling i kommunen og kan henvise til dette Skolerne understøtter, i samarbejde med Det mobile Sundhedscenter, nationale kampagner om alkohol 5

6 Børne- og Ungerådgivningen (BUR) arbejder med følgende mål på alkoholområdet BUR har været med i Projekt Børn i familier med alkoholproblemer og haft fokus på det interne samarbejde, børne- og familieperspektiv samt alkoholindsatser Der er blevet foretaget undervisning og oplæring af frontpersonale, således at disse er bekendt med alkoholpolitikken, konsekvenser ved alkoholmisbrug samt alkoholbehandlingen i kommunen. Der er blevet ydet sparring og hjælp til socialrådgivere i svære sager fra børnekonsulenter Der er blevet ydet råd og vejledning fra BUR s egne sagsbehandlere til børnene i familier med alkoholproblemer BUR henviser unge med alkoholproblemer til alkoholbehandlingen Der skal udarbejdes en samarbejdsaftale med Alkoholbehandlingen og Sundhedsplejen i forhold til konsulentbistand til familierne/ børnene samt internt til støtte for sagsbehandlerne Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget Social- og Arbejdsmarked arbejder med følgende mål på alkoholområdet Fagsekretariatet har udarbejdet et lokalt supplement til overordnede alkohol- og misbrugspolitik Alkohol indgår som de øvrige KRAM faktorer som et væsentligt element i aktiveringsprojekter. Der ydes råd og vejledning til borgere i forhold til misbrug, hvor det opleves som en begrænsning i for at kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Fagsekretariatet arbejder systematisk med identificering af borgere med alkoholproblematikker og henviser borgere med alkoholproblemer til alkoholbehandlingen i kommunen Kultur- og fritidsudvalget Fagsekretariat for Plan og Kultur arbejder med følgende mål på alkoholområdet Fagsekretariaet arbejder på mange fronter på at udbygge tilbud om et aktivt fritidsliv især rettet mod børn og unge og for at fastholde unge i et aktivt fritidsliv. Disse tiltag vurderes generelt at have en forebyggende effekt i forhold til misbrug. Fagsekretariatet vil i samarbejde med andre fagsekretariater arbejde for, at der laves flere tilbud rettet mod at skabe en sund og aktiv ungdomskultur, hvor samvær og oplevelser uden indtagelse af alkohol er i centrum. Fagsekretariatet vil via informationskampagner i samarbejde med andre fagsekretariater arbejde for, at foreninger og faciliteter tager aktivt stilling til spørgsmålet om indtagelse af alkohol i forbindelse med forenings- og facilitetsaktiviteter. De kommende år laves udviklingsplaner for en række idrætsfaciliteter. Det sker bl.a. i forbindelse med breddeidrætskommune-satsningen. Plan og Kultur vil arbejde for, at en stillingtagen til, hvilken rolle alkohol skal have i faciliteten, bliver en del af disse tiltag. 6

7 Fagsekretariatet har den ambition, at der i samarbejde med andre fagsekretariater, faciliteter og foreninger udvikles endnu flere varige ungdomstilbud rettet mod et sundt og aktivt fritidsliv, der forebygger misbrugsproblemer. 7

8 Bilag 1 - Forebyggelsespakkens anbefalinger 1. Kommunen indarbejder alkohol, med egne mål for indsatsen, som del af en kommunal sundhedspolitik 2. Der vedtages alkoholpolitikker for kommunens arbejdspladser og institutioner med fokus på indtagelse af alkohol blandt medarbejdere og borgere, der benytter institutionen 3. Kommunen iværksætter en dialog mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner i kommunen for at sikre en ensartet alkoholpolitik 4. Kommunen støtter private arbejdspladser i kommunen i at udarbejde og implementere alkoholpolitikker (Forankret i Det mobile Sundhedscenter, men behov for mere systematik) 5. Kommunen stiller krav til foreninger og lignende, som lejer kommunens haller, festlokaler etc., om at de har en alkoholpolitik 6. Kommunen håndterer alkoholbevillingsområdet efter metoden Ansvarlig udskænkning 7. Kommunen etablerer et fast samarbejdsforum, der sikrer, at bevillingsopgaven og opgaven med lejlighedstilladelser løses i et samarbejde mellem politi, alkoholbevillingsindehavere (restauratører mv.), ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger og sportshaller 8. Kommunen etablerer dialog og samarbejde med fx handelsstandsforeningen og politiet med henblik på at understøtte, at lovgivning om salg af alkohol håndhæves 9. Kommunen indgår samarbejde med andre aktører om at reducere alkoholreklamer i det offentlige rum 10. Kommunen iværksætter en systematisk indsats, som sikrer at frontpersonale, der møder borgere i socialforvaltningen, jobcentre, sundhedsplejen, tandplejen, daginstitutioner, skoler, fritidshjem, hjemmeplejen mv., kan sikre tidlig opsporing af overforbrug og alkoholproblemer hos borgere og familier med alkoholproblemer ved hjælp af The Alcohol Use Disorders Identification Testscreening eller Cage-c samt en kort opsporende samtale 11. Kommunen udarbejder handlevejledninger til frontpersonale med fokus på spørgeguides til en kort opsporende samtale om alkoholvaner og henvisning til rådgivning og behandling 12. Kommunen kvalificerer alkoholbehandlingen, så den imødekommer behandlingsbehovet hos borgere med alkoholproblemer på forskellige niveauer og med baggrund i den eksisterende dokumentation for kvalificeret alkoholbehandling 13. Kommunen sikrer samspil mellem alkoholbehandlingen og den kommunale socialforvaltning med henblik på at sikre social støtte til familien som opfølgning på behandlingen 14. Kommunen sikrer, at information vedrørende regler for alkoholbehandling samt kommunens behandlingstilbud er synlige for borgere og samarbejdspartnere, fx på kommunens hjemmeside 15. Kommunen medtænker som led i alkoholbehandlingen en familieorienteret tilgang til familier, hvor et medlem af familien har et alkoholproblem 16. Kommunens alkoholbehandling implementerer et kvalitetsudviklingssystem, der omfatter tydelige udviklingsmål, indsamling af data for de ydelser, der tilbydes, måling af tilfredshed, samt løbende analyser af behandlingsforløb 17. Kommunen understøtter de nationale informationskampagner om alkohol gennem spredning af centralt informationsmateriale til borgere, nøglepersoner og srlige målgrupper samt i udvalgte arenaer 18. Kommunens medarbejdere i sundhedsplejen, tandplejen, hjemmeplejen, daginstitutioner, skoler, social- og jobcentre mv. informerer om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud 19. Forældre inddrages gennem forældremøder, herunder indgåelse af forældreaftaler i klasserne, om udskydelse af alkoholdebut og håndtering af fester 20. Kommunen tilbyder systematisk undervisning om alkohol i folkeskolen med henblik på at udskyde alkoholdebut, mindske forbrug af alkohol, stoffer og andre rusmidler og med henblik på at 8

9 informere såvel børn som forældre om de belastninger, børn lever med, hvis deres forældre har alkoholproblemer 21. Den kommunale sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol 22. Kommunen har i samarbejde med det regionale sundhedsvæsen fokus på alkoholproblemer blandt gravide og børnefamilier 23. Kommunen etablerer et samarbejde med det regionale sundhedsvæsen for at sikre en systematisk tidlig opsporing af alkoholproblemer hos patienterne 24. Det er vigtigt, at kommunale medarbejdere, der arbejder med alkoholforebyggelse, har viden om og kendskab til: Alkoholproblematik og konsekvenser for den, der drikker, dennes partner og børn Alkohols fysiske, psykiske og sociale konsekvenser Unges brug af stoffer, virkningen af de vigtigste stoffer og samspillet mellem alkohol og stoffer Relevante alkoholforebyggende og tidligt opsporende metoder Relevante alkoholforebyggende materialer Kommunens tilbud om kort rådgivende samtale og behandling 9

10 Bilag 2 - Forslag til systematisk kompetenceudvikling af alle ansatte i FMK. Fra Psykiatri og Misbrug, afdelingerne alkohol- og Stofmisbrugsbehandlings tilbydes systematisk kompetenceuddannelse for alle ansatte i FMK, samt 3 dages kurser for frontpersonale. Kurserne har som formål at gøre medarbejderen i stand til: at vide, hvornår et misbrug giver anledning til bekymring/er for meget at foretage tidlig opsporing blandt borgere med misbrugsproblemer og deres nære pårørende, som kan være børn og unge, voksne og ældre at tage kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, når der opstår mistanke/kendskab til et misbrug at varetage den daglige kontakt med borgere med et misbrugsproblem og deres pårørende at vide hvilken betydning en tidlig indsats kan have for en familie med misbrugsproblemer Indhold Hvad er alkohol og stoffer og hvad gør det ved os - fysisk, psykisk og socialt Samspillet mellem alkohol og andre stoffer/medicin Den glidende overgang - hvordan udvikles et lavt forbrug til et problematisk forbrug Definition af alkoholmisbrug jf. WHO Signaler på overforbrug Hvordan får man det sagt - tilgangen i arbejdet med borgere med problemer Hvor er der hjælp at hente for jer som medarbejdere Hvor er der hjælp at hente for borgerne Kursusrækken kan gennemføres over en periode på 18 måneder. 4 timers kursus for alle ansatte i kommunen Et kursus, hvor indhold er viden om og sporing af misbrugsproblemer. Fokus i 3 timer på alkohol og 1 time på stofmisbrug. Afvikles som foredrag hvor der kan deltage op til 100 ansatte i hvert temamøde. Der planlægges 60 hold fordelt over 1½ år. 2 undervisere på hvert hold. Tidsforbrug: Undervisere 60 gang a 4 timer med 2 undervisere (60 x 4 x 2 = 480 timer) Forberedelsestid en time pr.underviser pr. gang (60 x 2 = 120 timer) Transport til underviserne (60 x 1 = 60 timer) I alt anvendes 660 timer Pris: 660 timer a 235,- kr ,- kr Materialer til kursusdeltagerne (mappe med diverse) ,- kr I alt ,- kr 10

11 Derudover er der udgifter til lokaler og forplejning. 3 dages kursus for frontpersonale: Dybdegående kursus for frontpersonale i tidlig sporing og forebyggelse af misbrugsproblemer. Fokus på Alkohol og Stofmisbrug. Der planlægges kursusforløb på 3 dage a 8 timers varighed incl. pauser Holdstørrelse ca. 25 (ikke over 30) Tidsforbrug: Undervisere 3 dage af 8 timer med 2 undervisere = 48 timer Forberedelse + administration til hvert kursus = 12 timer Transporttid for undervisere = 4 timer I alt anvendes 64 timer pr. hold. Pris: 64 timer a 235,- kr ,- kr Materiale til 25 deltagere ca ,- kr I alt ,- kr Derudover er der udgifter til lokaler og forplejning. Forslag, at der gennemføres 8 kurser af 3 dage over de næste 1½ år. Samlet udgift for kommunen: Obligatorisk 4 timers temadag for alle ansatte ,- kr 8 x 3 dages kursus for frontpersonale (200 i alt) ,- kr I alt ,- kr Derudover er der udgift til forplejning og lokaler. Kurserne holdes i kommunes administrationsbygninger. Forplejningsudgift pr. deltager i 4 timers temadag er ca. 50,- kr. Forplejningsudgift pr. deltager i 3 dages kursus er ca. 100,- kr pr. dag Udgifter til forplejning kunne evt dækkes af den enkelte medarbejders aftaleområde. 11