Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Transkript

1 Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet Resultater af økonomi og interne arbejdsgange Type resultat Skriv de driftsmål, der er valgt inden for fagområdet (hent hjælp i bruttolisten) Beskriv den konkrete praksis for dokumentation og målinger, hvormed der bliver fulgt på det valgte driftsmål Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Årlige borgermøder om sundhed og handicap Medarbejdertilfredshed sundersøgelse Sygefravær Kompetenceudvikling Foredrag og indlæg i andre kommuner Årligt afholdes i samarbejde med Handicaprådet et informationsmøde om handicappolitikken Årligt afholdes i samarbejde med Frivilligt Socialt Samråd et møde omkring frivillighedspolitikken på det sociale område Årligt holdes et temamøde omkring den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse - KRAM Trivselsundersøgelse fra centralt hold. I løbet af Personaleudskiftning og om MUS samtaler afholdes. Opgøres kvartalsvis dagsordensættes på MED-møde og offentliggøres på Intranet. Jf. uddannelsepolitik i afdelingen Sekretariatet tilbyder ofte at holde indlæg og foredrag for foreninger og for andre kommuner.

2 Resultater af økonomi og interne arbejdsgange Antal studerende og elever i praktik. Opfølgning på sager i pressen Budgetoverholdelse Løbende optælling. Løbende opfølgning på omtale. Månedlig opfølgning kvartalsvis afrapportering til ØK-udvalg. Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet Ressourceudnyttelse. Kvalitetsstandarder Tilsyn på institutioner på det specialiserede socialområde. Ledelsestilsyn Opgørelse af antal sager indenfor de enkelte lovområder Løbende opfølgning på kvalitetsmål i de formulerede kvalitetsstandarder. Årlig revidering af kvalitetsstandarder Der er tegnet konkrakt med ekstern virksomhed som fører de årlige tilsyn. Jf. kasse-regnskabsregualtivet.

3 Bilag 2a - Skabelon til beskrivelse af politiske udviklingsindsatser kronikerstrategien Politisk udviklingsindsats 2010 Kronikerstrategien indgår også i sygeplejens og træningsområdets aftale. Sundhed og handicap Det mobile sundhedscenter, sygeplejen og træningsområdet Hvem modtager ydelse Patienter med kroniske sygdomme A) Fortsat implementering af kronikerstrategien B) Implementering af patientforløbs programmer for de 4 store kronikerområder. C) Opstart af projektet Særligt sårbare patienter kræver særlig opmærksomhed. A) At kronikerstrategien efterleves med formulerede indsatser B) At kendskabet til patientforløbsprogrammerne udbredes til relevant sundhedspersonale C) At borgerne oplever et sammenhængende sundhedssystem D) At almen praksis og regionens sygehuse oplever en troværdig samarbejdspartner i FMK. At tiltag jf. kronikerstrategien gennemføres. At patientforløbsprogrammerne på de 4 store kronikerområder implementeres At projektet særligt sårbare patienter kræver særlig opmærksomhed startes op.

4 Tidsforbrug hvor mange timer bliver der brugt på indsatsen, og for hvem? Økonomi hvad koster indsatsen for aftaleholder og evt. andre? Bilag 2b - Skabelon til beskrivelse af politiske udviklingsindsatser 2010 misbrug og alkohol Politisk udviklingsindsats 2010 Tilrettelæggelse af indsatser på misbrugs- og alkohol området Sundhed og handicap, BUR og Kultur og Fritidsområdet Hvem modtager ydelse Børn og unge samt borgere med misbrugsproblemer A) Udarbejdelse af en alkohol og misbrugs politik B) En koordineret indsats fra aftaleområder som berøres af alkohol og misbrugsområdet C) Opstart af projektet: En alternativ ungdoms kultur. A) En målrettet forebyggende indsats overfor unge. B) En forbedret indsats overfor borgere med alkohol og misbrugs problemer. C) En alternativ løsning på ungdomskultur som kræver indtagelse af rusmidler. En alkohol og misbrugspolitik At der opstilles alternativer uden alkohol til ungdomsfester.

5 Tidsforbrug hvor mange timer bliver der brugt på indsatsen, og for hvem? Økonomi hvad koster indsatsen for aftaleholder og evt. andre? Bilag 2c - Skabelon til beskrivelse af politiske udviklingsindsatser 2010 sundhedsaftaler 2011 Politisk udviklingsindsats 2010 Sundhedsaftaler 2011 Hvem modtager ydelse Patienter i Faaborg-Midtfyn Kommune A) Revidering af sundhedsaftalerne jf. tids og handleplan som aftalt i Sundhedskoordinationsudvalget. A) Sundhedsaftalerne indgås med Region Syddanmark inden udgangen af Sundhedsaftalerne 2011 Tidsforbrug hvor mange timer bliver der brugt på indsatsen, og for hvem?

6 Økonomi hvad koster indsatsen for aftaleholder og evt. andre? Bilag 2d - Skabelon til beskrivelse af politiske udviklingsindsatser 2010 vederlagsfri fysioterapi Politisk udviklingsindsats 2010 Fortsat implementering af vederlagsfri fysioterapi og Træning, aktivitet og rehabilitering. Privat praktiserende fysioterapeuter Hvem modtager ydelse Borgere med kroniske lidelser. A) Udarbejdelse af kvalitetsstandard for, hvordan kommunen ønsker området organiseres. A) En klar rolle fordeling mellem de kommunale træningstilbud og fysioterapi i praksis. Kvalitetsstandard. Tidsforbrug hvor mange timer bliver der brugt på indsatsen, og for hvem?

7 Økonomi hvad koster indsatsen for aftaleholder og evt. andre? Bilag 3b - Skabelon til beskrivelse af faglige udviklings indsatser 2010 fokus på indkøb Faglig udviklingsindsats 2010 Fokus på optimering af indkøb gennem bestående indkøbsaftaler Socialudvalget og med tilhørende institutioner Hvem modtager ydelse A) Rationelle indkøb jf. gældende indkøbspolitik A) Besparelser A) Opfølgning på indkøbspolitik Tidsforbrug hvor mange timer bliver der brugt på indsatsen, og for hvem?

8 Økonomi hvad koster indsatsen for aftaleholder og evt. andre? Bilag 3c - Skabelon til beskrivelse af faglige udviklings indsatser 2010 fokus på KRAM Faglig udviklingsindsats 2010 Fokus på KRAM Det Mobile Sundhedscenter Hvem modtager ydelse Borgere og patienter A) Sundhedsfremme jf. gældende sundhedspolitik og aftaler for KRAM kommunerne A) Udbredelse af KRAM faktorernes betydning for folkesundheden A) Fra projekt til projekt

9 Tidsforbrug hvor mange timer bliver der brugt på indsatsen, og for hvem? Økonomi hvad koster indsatsen for aftaleholder og evt. andre?