AKACIE NYT udkommer en gang om måneden. Indlevering af stof til bladet skal være administrationskontoret i hænde, senest den 20. i måneden.

Transkript

1 December 2014 S/I Akaciegården Nimbusparken Nimbusparken Frederiksberg Telefon: Fax: Cvr.:

2 AKACIE NYT udkommer en gang om måneden. Indlevering af stof til bladet skal være administrationskontoret i hænde, senest den 20. i måneden. Ansvarshavende redaktør: Forstander Henriette Wülser Redaktionssekretærer: Anita Ranum Aagaard Camilla Thulstrup akaciegarden@frederiksberg.dk Hjemmeside Oplag: 130 eksemplarer Indholdsfortegnelse Så det atter jul igen... 3 Præsten Leje af Akacie bussen * Akaciegårdens Venner... 6 Allan Steen... 7 Snemanden julehistorie Akaciegårdens ombygning Lucia Julestemning med Lise Nees Julekoncert Franks kor Økologi Jens Hospitalsklovnen Liva Fodklinikken Frisør Kiosk Krydsord Gæt en sang Beboer fødselsdage, velkommen og farvel til beboere Velkommen, farvel og tillykke til medarbejdere

3 Så er det atter jul igen. Og det er næsten ikke til at forstå. Tiden går så hurtigt, men samtidig har vejret været så meget varmere end det plejer, så det slet ikke er til at forstå at vi har december. Jeg har stadig blomstrende pelagoniaer i mine altankasser, og møder på min vej blomstrende rododendroner, hornvioler og det ser næsten ud som om hækkene er begyndt at springe ud igen. Ja noget forkert over det er der. Men vi kommer ikke uden om det. Julen er ovre os, og det er jo en ganske særlig hyggelig ting. Og trods at vi sagde, at der ikke ville komme noget loppemarked i år, så fik vi alligevel lige stablet et lille julemarked på benene torsdag d. 27. november. Dejligt at så mange kiggede forbi, og det blev da også til lidt penge til støtteforeningen. Vi fik solgt for ca. 8242,50 kr. Tillykke med det. Syngepigerne kom forbi, og underholdte, og der var godt med kaffe og lagkage. Tusinde tak til alle som, har doneret, produceret og stået i boderne på dagen. Tak til beboere, pårørende som har givet og været aktive på dagen, og en stor tak til alle de frivillige som har bidraget på alle mulige måder, for at dette blev muligt. TUSINDE TAK PÅ BEBOERNES VEGNE. I december sker der traditionen tro også en del. Og i år har vi lidt andre arrangementer end vi plejer. Den 13. og 14. december er der juletræsfest som i gamle dage, med besøg af børn og forhåbentlig rigtig mange oldebørn eller børnebørn. Medarbejdere kommer også med børn eller børnebørn. Det bliver hhv. på Nimbusparken og på Borgmester Fischers Vej. Så det bliver forhåbentlig en rigtig festlig dag.se inde i bladet. Den vil være julefrokoster og pårørendearrangementer som vi plejer. De respektive afdelinger inviterer selv. Og så er der julefrokost i de to huse hver for sig d. 10. december. En lille appel igen til de pårørende som kommer og deltager juleaften. Husk at være behjælpelig ved selve arrangementet. Og så lige en lille appel til de pårørende som kommer på besøg, og drikker kaffe eller spiser i boligerne. Dette synes vi er rigtig hyggeligt. Men vi vil anmode pårørende selv at vaske servicet op, i boligen inden man går. Vi oplever rigtig ofte, at der står opvask i vaskene i boligerne. Det er ikke noget vi kan yde hjælp til. Og hvis det kommer ud i vores køkken til opvask, kan det være svært at få det tilbage til rette ejermand. Så et lille råb om hjælp til dette. En anden praktisk oplysning er, at der på Nimbusparken netop er delt varslet forhøjelse af antennebidraget, med 201 kr. i stigning. En betragtelig stigning. Vi anmoder om, at vi man ønsker at drøfte dette, skal man henvende sig til DAB, da Akaciegården ikke har noget med dette at gøre. Juletid er også stearinlystid. Jeg vil henlede opmærksomheden på, at levende lys ikke er tilladt i boligerne. Vi har forsøgt at få lavet juledekorationer med kunstige lys. Og det vil være muligt at bestille de flotte lys som står i hallen i administrationen. Se opslag om dette inde i bladet. Jeg vil slutte af med lidt om det nye år. Akaciegården holder Nytårskur for beboere, personale og firvillige d. 5. januar Kl. 11 på Nimbusparken og kl. 14 på Borgmester Fischers Vej. Som følge af at julen falder som den gør, vil jeg også samtidig orientere om, at næste Akacienyt først bliver udgivet d. 6. januar RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR Med venlig hilsen Forstander. Henriette Wülser 3

4 LYSET SKINNER I MØRKET, OG MØRKET GREB DET IKKE Der er højstemte sætninger i 1. kapitel af Johannesevangeliet: Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Men Johannes har også bitre sætninger i sit Han skriver, at verden ikke kendte ham, som blev født julenat. Verden blev til ved ham, men kendte ham ikke. Han kom til sit eget og hans egne tog ikke imod ham. Der er ikke noget mere bittert. Hans egne. Det ord bruger vi også om familie. Hvorfor ville de ikke tro på ham, hans egen familie?? I det første kapitel af Johannesevangeliet er der både højstemte sætninger og bitre sætninger. Men så er der også en anden slags sætninger. Der står: Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Den sætning er ikke højstemt. Man kan snarere sige at den er helt jordnær: Ordet blev kød. Det er et kraftigt udtryk. Det er næsten som om vi kan se fødslen for os. Ordet blev kød. Vi kan se det lille nyfødte blodige barn, som endnu er bundet til sin mor med navlestreng. Emil Nolde, maleren, som brugte meget stærke farver, har også malet situationen fra stalden, hvor Maria lige har født. Hans maleri er domineret af røde farver. Marias ører og læber er røde, som om man næsten kan mærke den anstrengende fødsel som er overstået. Og Josef står bagved og læner sig frem for at se den lille nyfødte. Og Josefs kinder er meget røde, som om han har delt Marias smerte og lidelser. Maria har en hvid trøje på, men hun sidder på et meget rødt tæppe og i hænderne som hun løfter op, holder hun beundrende sit lille barn og barnet er malet som en klump, en lille blodig klump. Det er meget modigt malet af Emil Nolde. Det var sådan det var: Ordet blev kød, blodigt kød. Så tæt kommer Guds skaberkraft os. Det er juleevangeliet. Jeg har hørt det udtrykt sådan, at vi mennesker har en navle. Det viser, at vi er født. Gud er ikke født. Gud var før verden blev og Gud vil stadig være, når verden hører op. Gud er evig. Så Gud skulle egentlig ikke have en navle. Men det har Gud. Det fik Gud julenat. Det er juleevangeliet. Guds ord blev kød og tog bolig iblandt os. Af Peter Skov Friis, red. 4

5 Den hellige Nat af Emil Nolde,

6 LEJE AF AKACIEBUSSEN Akaciegårdens bus er på hverdage forbeholdt plejehjemmet i dagtimer, men der vil være mulighed for, at pårørende kan leje bussen til beboer-transport, hvis huset ikke selv disponerer over bussen. 1 dag inkl. 100 km = 500,00 kr. Ekstra km = 3,80 kr. ekstra km. Personen der lejer bussen, skal fremvise gyldigt kørekort og opgive navn og adresse. Akaciegården gør opmærksom på, at hvis der sker skade på bussen i lejeperioden, skal der betales en selvrisiko på 6.500,- kroner. Med venlig hilsen AKACIEGÅRDEN Henriette Wülser Forstander Akaciegårdens venner - Støtteforening Medlemskontingentet er på kr. 100,- for pårørende og andre samt kr. 50,- for beboere om året. Betaling af kontingent kan ske på foreningens konto, reg.nr kontonr Tilmelding til Akaciegårdens venner Læg venligst slippen i administrationens dueslag på Nimbusparken eller send pr. til akaciegaarden@frederiksberg.dk Husk at indbetale beløbet på ovenstående konto. Navn : Adresse: Tlf. : Pårørende til (Navn/bolignr): 6

7 Hver mandag og tirsdag spiller Allan Steen klaver til dejlige danske sange på hhv. Borgmester Fischers vej og Nimbusparken. Vi nyder alle de dejlige toner og hygger os gerne med kaffe. Alle er velkommen. 7

8 Snemanden Af H.C. Andersen "Det skrupknager i mig, så dejligt koldt er det!" sagde snemanden. "Vinden kan rigtignok bide liv i én! Og hvor den gloende der, hun glor!" det var Solen, han mente; den var lige ved at gå ned. "Hun skal ikke få mig til at blinke, jeg kan nok holde på brokkerne!" Det var to store, trekantede tagstensbrokker, han havde til øjne; munden var et stykke af en gammel rive, derfor havde han tænder. Han var født under hurraråb af drengene, hilst af bjældeklang og piskesmæld fra kanerne. Solen gik ned, fuldmånen stod op, rund og stor, klar og dejlig i den blå luft. "Der har vi hende igen fra en anden kant!" sagde snemanden. Han troede, at det var Solen, der viste sig igen. "Jeg har vænnet hende af med at glo! nu kan hun hænge der og lyse op, at jeg kan se mig selv. Vidste jeg bare, hvorledes man bærer sig ad med at flytte sig! jeg ville så gerne flytte mig! kunne jeg det, ville jeg nu ned at glide på isen, som jeg så drengene gøre det; men jeg forstår ikke at løbe!" "Væk! væk!" bjæffede den gamle lænkehund; han var noget hæs, det havde han været, siden han var stuehund og lå under kakkelovnen. "Solen vil nok lære dig at løbe! det så jeg med din formand i fjor og med hans formand; væk! væk! og væk er de alle!" "Jeg forstår dig ikke, kammerat!" sagde snemanden; "skal den deroppe lære mig at løbe?" Han mente Månen; "ja hun løb jo rigtignok før, da jeg så stift på hende, nu lister hun fra en anden kant!" "Du ved ingenting!" sagde lænkehunden, "men du er da også nylig klattet op! Den du nu ser, kaldes Månen, den der gik, var Solen, hun kommer igen i morgen, hun lærer dig nok at løbe ned i voldgraven. Vi får snart forandring i vejret, det kan jeg mærke på mit venstre bagben, det jager i det. Vi får vejrskifte!" "Jeg forstår ham ikke!" sagde snemanden, "men jeg har en fornemmelse af, at det er noget ubehageligt, han siger. Hun, der gloede og gik ned, som han kalder Solen, hun er heller ikke min ven, det har jeg på følelsen!" "Væk! væk!" bjæffede lænkehunden, gik tre gange rundt om sig selv og lagde sig så ind i sit hus for at sove. 8

9 Der kom virkelig forandring i vejret. En tåge, så tyk og klam, lagde sig i morgenstunden hen over hele egnen; i dagningen luftede det; vinden var så isnende, frosten tog ordentlig tag, men hvor det var et syn at se, da Solen stod op. Alle træer og buske stod med rimfrost; det var som en hel skov af hvide koraller, det var som om alle grene var overdænget af strålehvide blomster. De uendelig mange og fine forgreninger, dem man om sommeren ikke kan se for de mange blade, kom nu frem hver evige en; det var en knipling og så skinnende hvid, som strømmede der en hvid glans ud fra hver gren. Hængebirken bevægede sig i vinden, der var liv i den, som i træerne ved sommertid; det var en mageløs dejlighed! og da Solen så skinnede, nej, hvor funklede det hele, som om det var overpudret med diamantstøv og hen over jordens snelag glimrede de store diamanter, eller man kunne også tro, at der brændte utallige små bitte lys, endnu hvidere end den hvide sne. "Det er en mageløs dejlighed!" sagde en ung pige, som med en ung mand trådte ud i haven og standsede just ved snemanden, hvor de så på de glimrende træer. "Dejligere syn har man ikke om sommeren!" sagde hun, og hendes øjne strålede. "Og sådan en karl, som ham der, har man nu slet ikke!" sagde den unge mand og pegede på snemanden. "Han er udmærket!" Den unge pige lo, nikkede til snemanden og dansede så med sin ven hen over sneen, der knirkede under dem, som om de gik på stivelse. "Hvem var de to?" spurgte snemanden lænkehunden; "du er ældre på gården end jeg, kender du dem?" "Det gør jeg!" sagde lænkehunden. "Hun har jo klappet mig, og han har givet mig et kødben; dem bider jeg ikke!" "Men hvad forestiller de her?" spurgte snemanden. "Kærrrrr-restefolk!" sagde lænkehunden. "De skal flytte i hundehus og gnave ben sammen. Væk! væk!" "Har de to lige så meget at betyde som du og jeg?" spurgte snemanden. "De hører jo til herskabet!" sagde lænkehunden; "det er rigtignok såre lidt man ved, når man er født i går! det mærker jeg på dig! jeg har alder og kundskab, jeg kender alle her på gården! og jeg har kendt en tid, hvor jeg ikke stod her i kulde og lænke; væk! væk!" "Kulden er dejlig!" sagde snemanden. "Fortæl, fortæl! men du må ikke rasle med lænken, for så knækker det i mig!" 9

10 "Væk! væk!" bjæffede lænkehunden. "Hvalp har jeg været; lille og yndig, sagde de, da lå jeg i fløjlsstol derinde på gården, lå i skødet på det øverste herskab; blev kysset i flaben og visket om poterne med broderet lommetørklæde; jeg hed "den dejligste," - "nussenussebenet," men så blev jeg dem for stor! så gav de mig til husholdersken; jeg kom i kælderetagen! Du kan se ind i den, hvor du står; du kan se ned i kamret, hvor jeg har været herskab; for det var jeg hos husholdersken. Det var vel et ringere sted end ovenpå, men her var mere behageligt; jeg blev ikke krammet og slæbt om med af børn, som ovenpå. Jeg havde lige så god føde, som før og meget mere! jeg havde min egen pude, og så var der en kakkelovn, den er på denne tid det dejligste i denne verden! jeg krøb helt ind under den, så at jeg blev borte. Oh, den kakkeovn drømmer jeg endnu om; væk! væk!" "Ser en kakkelovn så dejlig ud!" spurgte snemanden. "Ligner den mig?" "Den er lige det modsatte af dig! kulsort er den! har en lang hals med messingtromle. Den æder brænde, så at ilden står den ud af munden. Man må holde sig på siden af den, tæt op, ind under den, det er en uendelig behagelighed! Du må ind af vinduet kunne se den der, hvor du står!" Og snemanden så, og virkelig så han en sort blankpoleret genstand med messingtromle; ilden lyste ud forneden. Snemanden blev ganske underlig til mode; han havde en fornemmelse, han ikke selv kunne gøre sig rede for; der kom over ham noget, han ikke kendte, men som alle mennesker kender, når de ikke er snemænd. "Og hvorfor forlod du hende?" sagde snemanden. Han følte at det måtte være et hunkønsvæsen. "Hvor kunne du forlade et sådant sted?" "Det var jeg nok nødt til!" sagde lænkehunden, "de smed mig udenfor og satte mig her i lænke. Jeg havde bidt den yngste junker i benet, for han stødte fra mig det ben, jeg gnavede på; og ben for ben, tænker jeg! men det tog de ilde op, og fra den tid har jeg stået i lænke, og har mistet min klare røst, hør hvor hæs jeg er: væk! væk! det blev enden på det!" Snemanden hørte ikke mere efter; han så stadig ind i husholderskens kælderetage, ned i hendes stue, hvor kakkelovnen stod på sine fire jernben og viste sig i størrelse som snemanden selv. "Det knager så underligt i mig!" sagde han. "Skal jeg aldrig komme derind? det er et uskyldigt ønske, og vore uskyldige ønsker må dog vist blive opfyldt. Det er mit højeste ønske, mit eneste ønske og det ville være næsten uretfærdigt, om det ikke blev stillet tilfreds. Jeg må derind, jeg må hælde mig op til hende, om jeg også skal knuse vinduet!" "Der kommer du aldrig ind!" sagde lænkehunden, "og kom du til kakkelovnen, så var du væk! væk!" 10

11 "Jeg er så godt som væk!" sagde snemanden, "jeg brækker over, tror jeg!" Hele dagen stod snemanden og så ind af vinduet; i tusmørket blev stuen endnu mere indbydende; fra kakkelovnen lyste det så mildt, som ikke Månen lyser og heller ikke Solen, nej, som kun kakkelovnen kan lyse, når der er noget i den. Gik de med døren, så slog luen ud, det var den i vane med; det blussede ordentligt rødt i snemandens hvide ansigt, det lyste rødt lige op af hans bryst. "Jeg holder det ikke ud!" sagde han. "Hvor det klæder hende at række tungen ud!" Natten var meget lang men ikke for snemanden, han stod i sine egne dejlige tanker og de frøs, så de knagede. I morgenstunden var kældervinduerne frosset til, de bar de dejligste isblomster, nogen snemand kunne forlange, men de skjulte kakkelovnen. Ruderne ville ikke tø op, han kunne ikke se hende. Det knagede, det knasede, det var just et frostvejr, der måtte fornøje en snemand, men han var ikke fornøjet; han kunne og burde have følt sig så lykkelig, men han var ikke lykkelig, han havde kakkelovnslængsel. "Det er en slem syge for en snemand!" sagde lænkehunden; "jeg har også lidt af den syge, men jeg har overstået den! væk! væk! - Nu får vi vejrskifte!" Og der blev vejrskifte, det slog om i tø. Tøvejret tog til, snemanden tog af. Han sagde ikke noget, han klagede ikke, og det er det rigtige tegn. En morgen styrtede han. Der stak noget ligesom et kosteskaft i vejret, hvor han havde stået, det havde drengene rejst ham om. "Nu kan jeg forstå det med hans længsel!" sagde lænkehunden, "snemanden har haft en kakkelovnsskraber i livet! det er den, som har rørt sig i ham, nu er det overstået; væk! væk!" Og snart var også vinteren overstået. "Væk, væk!" bjæffede lænkehunden; men småpigerne på gården sang: "Skyd frem, skovmærke! frisk og prud, hæng, pil! din uldne vante ud, kom, kukker, lærke! syng, vi har alt forår sidst i februar! Jeg synger med, kukkuk! kvivit! Kom, kære sol, kom sådan tit!" Så tænker ingen på snemanden! 11

12 Vores teknikere vil holde os opdaterede med vores igangværende byggeri på Skellet i form af billeder. 12

13 13

14 I denne søde juletid Vi har Lucia optog: Akaciegården / Nimbusparken D kl Det er Junior konfirmanderne fra Flintholm kirke. På Akaciegården / BMF Har vi Lucia optog d kl.11.oo Her er det børnene fra skolen ved Nordens plads Der kommer og synger for os. Børnene går ikke i rundt i afd. Men synger i festsalen. Hilsen Tingstedet 14

15 Glad Julestemning med Lise Nees 15

16 16

17 Besøg af frivillige Franks kor Der var skønne toner i stueetagen på Nimbusparken da Franks kor lagde vejen forbi. Beboerne nød det i fulde drag. 17

18 Den 12. november havde køkkenet besøg af Frederiksberg kommunes omlægningskonsulent Jens. Køkkenet blev undervist og fik gode råd og ideer til smørrebrød og pynt. Køkkenet skal anvende årstidsbestemte råvarer, hvilket især giver udfordringer i vinterhalvåret, hvor der ikke er mulighed for eksempelvis tomat, karse og agurk. Køkkenet fik derfor ideer til syltevare En spændende og udfordrende dag. samt anvendelses muligheder i kål og salater. 18

19 19

20 Hospitals klovnen Liva Vi har haft besøg af LIVA en fantastisk flot klovn. LIVA gik en tur i huse i en skumrings time. Der blev spillet fløjte, sunget, blæst sæbebobler og pustet balloner op. Nogle beboer lånte LIVA`s fine hårspænder (farverige tøj klemmer) Der var forundring og små smil. De blev hurtigt til store smil og glade kommentarer. Der blev sunget af de beboer der ikke sige så meget. Selv personalet ude i afdelingerne blev smittet af LIVA s fantastiske figur. Hilsen Tingstedet 20

21 holder åbent følgende dage i december måned Borgmester Fischers Vej: Tirsdag den 9. december 2014 Onsdag den 10. december 2014 Nimbusparken: Onsdag den 7. december 2014 Torsdag den 18. december 2014 Mandag den 29. december 2014 Alle dage fra kl Pris pr. fodbehandling kr.340,00 Jeg træffes på min mobiltelefon Med venlig hilsen Fodterapeut Anne-Mette Lehmann 21

22 Holder åbent onsdage på Nimbusparken samt torsdage på Borgmester Fischers Vej. Prisliste Dame klip kr. 250,00 Herre klip kr. 220,00 Vask og vandondulation kr. 350,00 Vask, klip og vandondulation kr. 470,00 Vask, klip og føn kr. 440,00 Permanent sæt kr. 700,00 Bryn farve og ret kr. 120,00 Vipper farve kr. 80,00 Farvning fra kr. 300,00 Lyse striber fra kr. 350,00 Med venlig hilsen Frisør Jie Qian Tlf. nr

23 BORGMESTER FISCHERVEJ: TIRSDAGE OG TORSDAGE NIMBUSPARKEN: MANDAG OG ONSDAGE 23

24 Krydsordet INDSENDT AF: LØSNINGEN AF KONKURRENCEN SKAL AFLEVERES PÅ KONTORET INDEN DEN 20. I MÅNEDEN. VINDER AF KRYDS OG TVÆRS I SIDSTE MÅNED BLEV: Hr. Erik Lind - Bolig 305 Borgmester Fischers Vej 24

25 Der er 2 konkurrencer i bladet og derfor også 2 præmier. Præmien for løsning af krydsorden er en fl. vin, som kan afhentes i køkkenet. Præmien for løsning af Gæt en sang er en lille gave, som kan afhentes i kiosken. Løsningerne kan indsendes samlet eller blot den ene. Gæt en sang: Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned, med nytårsgaver: fryd og fred. O, kommer med til Davids by, hvor engle under sky, o, ganger med på marken ud, hvor hyrder hører nyt fra Gud! INDSENDT AF: LØSNINGEN AF KONKURRENCEN SKAL AFLEVERES PÅ KONTORET INDEN DEN 20. I MÅNEDEN. VINDER AF ORDSPROGET I SIDSTE MÅNED BLEV: Fr. Aase Dilling Bredsdorff - Bolig 4.02 Nimbusparken 25

26 FØDSELSDAGE I DECEMBER Lørdag 06. Birthe Ella Skov Nimbusparken Bolig år Søndag 21. Kenny Mortensen Nimbusparken Bolig år Tirsdag 23. Abdelrahman Osman Nimbusparken Bolig år Torsdag 25. Inger Henriksen Nimbusparken Bolig år Onsdag 31. Ritta Inger Knoblauch Nimbusparken Bolig år VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE Fr. Vibeke Funder & Hr. Kurt Hansen Nimbusparken afd. 1 Bolig INGEN FRAFLYTTEDE BEBOERE FARVEL TIL FØLGENDE Hr. Niels Holm. Jessen Nimbusparken afd. 2 Bolig Fr. Vera Juliane Wegener Nimbusparken afd. 2 Bolig Nielsen Fr. Inge Birgit Søltoft Nimbusparken afd. 3 Bolig Hr. Poul Gotfredsen Nimbusparken afd. 1 Bolig Æret være Deres minde 26

27 VELKOMMEN TIL NYE MEDARBEJDERE Lea Rasmussen Nimbusparken afd FARVEL TIL FØLGENDE MEDARBEJDERE Ea Wederkinch Borgmester Fischers Vej 1. Sal Held og lykke fremover TILLYKKE TIL FØLGENDE MEDARBEJDERE Pia Lind Administrationen ADM. 20 år Jubilæum

28 28