Helbredskontrol ved natarbejde
|
|
- Stig Laustsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDNING VEDR. Helbredskontrol ved natarbejde Bliv inspireret til den lokale aftale!
2 Indholdsfortegnelse Formålet med helbredskontrollen 4 Målgruppen for helbredskontrol 4 Ansatte på det private område 4 Hvordan inviteres der til helbredskontrol? 5 Hvem betaler helbredskontrollen? 5 Hvor hyppigt skal helbredskontrol tilbydes? 5 Hvordan beregnes nattimer? 6 Hvordan tælles timer ved rådighedsvagt? 6 Hvem foretager helbredskontrollen? 6 Særlige forholdsregler i forhold til helbredsoplysninger 7 Helbredskontrolens indehold 7 Godkendelse af retningslinier for helbredskontrol 8 Hvis kontrollen viser helbredsproblemer? 8 Hvordan implementeres aftalen på arbejdspladsen? 8 Hvad kan medarbejderen selv gøre? 9 Hvad kan arbejdspladsen gøre? 9 Evaluering og korrektion af aftalen? 10 Bilag 1 11 Bilag 2 12 Bilag 3 13 Bilag
3 Indledning Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgik Sundhedskartellet og de (amts)kommunale arbejdsgivere en tillægsaftale til helbredskontrol ved natarbejde. Aftalen betyder, at medarbejdere, som udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder, har ret til en helbredskontrol. Retten til helbredskontrol ved natarbejde er imidlertid ikke ny. Allerede i november 1993 blev retten til helbredskontrol stadfæstet i EU-direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Direktivet blev i 1999 implementeret i Danmark via KTO-aftalen om arbejdstid m.v. pr. 1. april Men aftalen var afgrænset til ansatte, der normalt udfører mindst tre timer af den daglige arbejdstid i natperioden. Det er op de enkelte institutioner at forhandle sig frem til en lokal aftale, der skal danne grundlag for de konkrete lokale tiltag i forhold til helbredskontrollen af de ansatte, der er omfattet af dette. Denne vejledning er tænkt som inspiration til elementer, der kan indarbejdes i den lokale aftale, og vejledningen forsøger at besvare de hyppigste stillede spørgsmål, og tillægsaftalen danner baggrund for indholdet. 3
4 Formålet med helbredskontrollen Helbredskontrol er en screening for gener og symptomer. Der er ikke tale om en undersøgelse med eksempelvis blodprøver og røntgen. Formålet med en helbredskontrol er at styrke den enkeltes evne til at forebygge helbredsmæssige konsekvenser af natarbejde. Derfor bør der primært være fokus på vejledning af natarbejderen eksempelvis i forhold til søvn, kost, motion og arbejdstidssystemet. Målgruppen for helbredskontrol Aftalen om helbredskontrol dækker alle offentligt ansatte, som arbejder om natten. Definitionen på natarbejdere er: 1)Ansatte, som normalt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller 2)Ansatte, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder. Den sidste definition indebærer også, at medarbejdere, der arbejder på skiftehold, som opfylder betingelsen, skal tilbydes helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse med natarbejde. Derefter skal de tilbydes helbredskontrol med regelmæssige mellemrum. Natperioden er præciseret til at være et tidsrum på mindst syv timer, som omfatter tidsrummet mellem kl og kl Med mindre andet er aftalt er natperioden fra kl til Ansatte på det private område Aftalen, som er indgået mellem Sundhedskartellet og de amtskommunale arbejdsgivere, omfatter som udgangspunkt ikke de privatansatte. Imidlertid kan der i de privatansattes overenskomster eller kontrakter være indgået aftale om, at aftalen gælder for de privatansatte. For privatansatte, der ikke på nogen måde er omfattet af aftalen, gælder, at de vil være omfattet af bekendtgørelsen af lov om gennemførelsen af dele af arbejdstidsdirektivet, der giver samme rettigheder til helbredskontrol ved natarbejde. 4
5 Hvordan inviteres der til helbredskontrol? Aftalen bør indeholde en beskrivelse af, hvordan ansatte inviteres til helbredskontrol. Der bør også være overvejelser i forhold til: 1) allerede ansatte 2) nyansatte 3) når ansatte overgår fra fx dagarbejde til også at have vagtarbejde. Hvem betaler helbredskontrollen? Af tillægsaftalen fremgår det, at ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, og at helbredskontrollen betales af arbejdsgiveren. Hvor hyppigt skal helbredskontrol tilbydes? Ansatte skal tilbydes helbredskontrol, inden de påbegynder natarbejde. Herefter skal kontrollen tilbydes med regelmæssige mellemrum. Da aftalen om helbredskontrol ikke tidligere har været praktiseret på arbejdspladserne, har mange ansatte ret til en helbredskontrol. Der vil være to grupper: 1) Ansatte, som forventer at have 300 timer over 12 måneder i natarbejde har ret til en helbredskontrol, fordi aftalen foreskriver inden man påbegynder natarbejde. 2)Der vil være en række sygeplejersker, som allerede har haft 300 timer i natarbejde over 12 måneder. Den gruppe har således ret til helbredskontrol, da aftalen foreskriver med regelmæssige mellemrum. For dem vil det være deres første helbredskontrol. Regelmæssige mellemrum er ikke nærmere defineret i tillægsaftalen. Skeles der imidlertid til Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet af 2. april 2002, fremgår det af 6,: at lønmodtagere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Loven omfatter ansatte, som ikke er dækket af en overenskomst. 5
6 Regelmæssige mellemrum vil derfor være et begreb, der skal diskuteres og aftales i de lokale samarbejdsfora. Ved en tvist mellem parterne om regelmæssige mellemrum vil der formentlig blive taget udgangspunkt i Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Hvordan beregnes nattimer? Hvis ikke andet er aftalt er natperioden fra kl Arbejder medarbejderen normalt i nattevagt fra eksempelvis kl , har den pågældende seks timer i natperioden ( ). Når medarbejderen optjener seks timer i natperioden pr. vagt, skal vedkommende arbejde 50 vagter over 12 måneder, før hun har arbejdet i 300 timer i natperioden. Det er 4,2 nattevagter i gennemsnit pr. måned. Hvordan tælles timer ved rådighedsvagt? Der er i selve aftalen ikke nævnt noget specifikt om rådighedsvagt. I Sundhedskartellet anbefaler vi, at der argumenteres for time til time. På en rådighedsvagt sover mange dårligt med opvågning ved den mindste lyd. Dette kan medføre søvnmangel og gener dagen der på lige som ved en regulær nattevagt. Personer i rådighedsvagt kan have lige så stort et behov for en forebyggende samtale om, hvordan eventuelle problemer håndteres med rådighedsvagten samt vagtsystemet, som personer med fast tilstedeværelse om natten. Hvem foretager helbredskontrollen? Det er vigtigt, at den person, der udfører helbredskontrollen, har viden om sammenhænge mellem natarbejde, arbejdsmiljø og helbredsmæssige konsekvenser. Desuden er det vigtigt, at den enkelte arbejdsplads undersøges af samme person, således at der kan udarbejdes en samlet rapport om arbejdspladsens arbejdsmiljø. På den måde er det muligt afdække gennemgående problemstillinger. I Sundhedskartellet anbefaler vi, at arbejdspladsen indgår en aftale med en ekstern arbejdsmiljørådgiver eller en arbejdsmedicinsk klinik. 6
7 Særlige forholdsregler i forhold til helbredsoplysninger Det er reglerne om tavshedspligt for sundhedspersonale m.fl., som gælder omkring helbredsoplysningerne. Ifølge lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet er det er kun den undersøgte, der må videregive oplysninger om sit helbred. Vær opmærksom på, at der i aftalen bør anføres, at alle personfølsomme data behandles fortroligt af undersøgeren, og at der ikke videregives personhenførbare data til arbejdsgiveren. Desuden, at personhenførbare oplysninger slettes, når medarbejderen ikke længere er omfattet af aftalen eksempelvis ved jobskifte til anden region/kommune. Helbredskontrollens indhold Indholdet i selve helbredskontrollen kan eksempelvis være et spørgskema, som natarbejder kan besvare. Spørgeskemaet har fokus på trivsel og helbredsproblemer ved natarbejde. Resultaterne fra spørgeskemaet kan så danne grundlag for den forebyggende samtale. Spørgeskemaet kan indeholde temaer så som: Hvordan trives medarbejderen med natarbejdet? Arbejdstidssystemets opbygning fx antal vagter, arbejde med uret og fridagenes placering. Det fysiske og psykiske/sociale arbejdsmiljø, herunder helbredsspørgsmål i forhold til subjektiv følelse af arbejdsbelastning og arbejdstempo. Lægediagnosticerede sygdomme, fx sukkersyge eller epilepsi. Symptomer fra kredsløb og luftveje, træthed, almen utilpashed, hovedpine og mavetarmsymptomer. Særlige oplysninger og fokus på kommende og aktuel graviditet (for kvinder). Søvn før, under og efter nattevagt. Kostvaner før, under og efter natarbejde. Tobak, alkohol, kost, motion og medicinforbrug. Objektive målinger, som blodtryk, højde, vægt (BMI) og taljemål. Den forbyggende samtale kan enten organiseres som en individuel samtale eller som en gruppesamtale. Oplever medarbejderen problemer med natarbejdet, bør vedkommende tilbydes en individuel samtale. 7
8 Godkendelse af retningslinier for helbredskontrol Arbejdstilsynet kan men skal ikke godkende en aftale om helbredskontrol. Derfor er det muligt at få Arbejdstilsynet til at kontrollere en skriftlig aftale, så tilsynet kan vurdere om loven overholdes. Imidlertid skal Arbejdstilsynet orienteres om indholdet af selve helbredskontrollen/undersøgelsen. Det fremgår af helbredsoplysningsloven 3, stk. 3. Relevante oplysninger skal være indeholdt i anmeldelsen, og undersøgelsen må først iværksættes fire uger efter, at orienteringen er kommet frem til Arbejdstilsynet. Hvis kontrollen viser helbredsproblemer? Hvis natarbejderen har helbreds- eller sygdomssymptomer, bør vedkommende henvises til supplerende lægeundersøgelse hos den praktiserende læge. I aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden står der i 9, at: natarbejdere, som lider af helbredsproblemer, der påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem. Derfor er der mulighed for, at natarbejdere med helbredsproblemer pga. af natarbejde kan overføres til kun dagarbejde. Hvordan implementeres aftalen på arbejdspladsen? I Sundhedskartellet anbefaler vi, at de tillidsvalgte diskuterer, hvordan aftalen kan implementeres. Diskussionerne kan finde sted i enten sikkerheds-, samarbejds- eller MED-udvalg. Formålet er at få fastlagt retningslinier for helbredskontrol ved natarbejde på arbejdspladsen. 8
9 Hvad kan medarbejderen selv gøre? Det er vigtigt, at natarbejderen selv er opmærksom på sin krops reaktioner. Observerer medarbejderen helbredsproblemer, er det vigtigt, at vedkommende søger læge for at blive undersøgt og for at få afklaret, om det er natarbejdet som kroppen ikke kan forene sig med. Når man har natarbejde, er der risiko for, at ens indre døgnrytme kommer i utakt med den ydre døgnrytme. Denne risiko kan minimeres ved kun at have 3-4 nattevagter i træk. Desuden skal man sørge for at få tilstrækkelig søvn. Søvnmangel er nemlig en potentiel risiko for natarbejdere, da de vanligvis sover mindre end dem, der arbejder i de øvrige vagttyper. Som natarbejder bør man ligeledes sørge for at få tilstrækkelig væske og sufficient kost, når man arbejder om natten. Det vil reducere risikoen for problemer med mave-/tarmsystemet. Hvad kan arbejdspladsen gøre? På Sundhedskartellets arbejdspladser kan det ikke undgås at have nattevagter, da patienterne/klienterne har behov for pleje i alle døgnets 24 timer. Det kan dog alligevel være en god idé at diskutere arbejdstilrettelæggelsen på arbejdspladsen. Formålet er at revurdere, om nogle af arbejdsopgaverne kan flyttes fra nat til dag, således at så få som muligt har natarbejde. Det kan også være nødvendigt på arbejdspladsen at diskutere, om der er kolleger, som i en kortere eller længere periode skal fritages for natarbejde eksempelvis hvis de er gravide. På flere arbejdspladser er der indgået aftaler om power napping. Det har vist sig, at et hvil på 20 minutter er med til at øge personalets velvære. De er mere veloplagte om natten, de sover bedre, når de kommer hjem, og de føler sig mere udhvilet, når de står op. Hvilepausen giver et bedre liv uden for vagterne. Power napping kan således være en mulighed for, at natarbejderen både får det bedre på nattevagten og uden for vagterne. 9
10 Herudover kan arbejdspladsen med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene for nattevagterne tilbyde: 1) kosttilbud til nattevagter 2) kostvejledning 3) hjælp til arbejdstidstilrettelæggelse 4) mulighed for personlige vilkår. Der er flere muligheder, som kan være med til at reducere generne af natarbejdet. Derfor anbefaler vi i Sundhedskartellet, at arbejdspladserne diskuterer både arbejdstilrettelæggelsen, tilrettelæggelsen af arbejdstiden, eventuelle hensyn til særlige medarbejdergrupper samt den enkeltes mulighed for gode arbejdsvilkår og en sund livsstil. Det er her den forbyggende helbredskontrol ved natarbejde kommer ind i billedet. Evaluering og korrektion af aftalen Det bør i aftalen beskrives, hvor længe den løber, og hvornår den skal gennemgås med henblik på eventuelle korrektioner. Samtidig skal man være opmærksom på, at datagrundlaget for de gennemførte helbredskontroller kan indgå som baggrundsmateriale for den drøftelse af aftalen der finder sted i forbindelsen med evalueringen. 10
11 Bilag 1 11
12 Bilag 2 12
13 14
14 Bilag 4 Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) LOV nr 286 af 24/04/1996 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel I Lovens formål og anvendelsesområde Kapitel II Indhentning af oplysninger Kapitel III Lønmodtagerens oplysningspligt Kapitel IV Det sagkyndige råd Kapitel V Informeret samtykke Kapitel VI Sagkyndige Kapitel VII Tavshedspligt m.v. Kapitel VIII Sanktioner Kapitel IX Ikrafttræden Forskriftens fulde tekst Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel I Lovens formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Dette gælder, uanset om oplysningerne hidrører fra genetiske undersøgelser, almindelige undersøgelser eller andre kilder. Stk. 2. Loven gælder for brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Loven finder dog ikke anvendelse, i det omfang der i anden særlig lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri er fastsat regler om brug af helbredsoplysninger. Stk. 3. Ved anmodning om og ved indhentning af helbredsoplysninger forstås i denne lov tillige foretagelse af undersøgelser, i det omfang disse er nødvendige for at tilvejebringe de pågældende helbredsoplysninger. Kapitel II Indhentning af oplysninger 15
15 2. En arbejdsgiver må i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager alene anmode om helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde, jf. dog 3-6. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan dog kun anmode om oplysninger, jf. stk. 1, som lønmodtageren ikke selv er bekendt med, hvis forholdene ved det pågældende arbejde særlig taler for at indhente dem. Stk. 3. Ved anmodning om oplysninger efter stk. 1 og 2 skal arbejdsgiveren angive over for lønmodtageren, hvilke sygdomme eller symptomer på sygdomme der ønskes oplysninger om. Stk. 4. En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af helbredsoplysninger med det formål at få belyst lønmodtagerens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, jf. dog 3. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder tillige for konsulenter og andre, der optræder på arbejdsgiverens vegne. 3. En arbejdsgiver kan tilbyde, at der indhentes helbredsoplysninger med de formål, som er nævnt i 2, stk. 1 og 4, hvis forhold i arbejdsmiljøet gør det rimeligt og hensigtsmæssigt af hensyn til lønmodtageren selv eller andre ansatte. Stk. 2. Indhentning af oplysninger efter stk. 1 skal være velegnet til at forebygge arbejdsbetingede lidelser eller til forbedring af arbejdsmiljøforholdene. Arbejdsmiljølovgivningens regler og retningslinjer for undersøgelsesmetoder og brug af sagkyndige finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal orientere den stedlige arbejdstilsynskreds, inden sådanne undersøgelser iværksættes. Orienteringen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om undersøgelsen, herunder omfang, metode m.v., og om, hvem der medvirker ved og forestår undersøgelsen. Undersøgelsen må først iværksættes 4 uger efter, at orienteringen er kommet frem til arbejdstilsynskredsen. Stk. 4. Når der iværksættes en helbredsundersøgelse, skal arbejdsgiveren 1) meddele den, der foretager undersøgelsen, alle nødvendige oplysninger til brug herfor, 2) afholde udgifterne i forbindelse med undersøgelsen og 3) sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden. Stk. 5. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at en undersøgelse ikke iværksættes, eller at den standses, hvis den ikke opfylder kravene efter stk. 2. Stk. 6. Direktørens påbud kan påklages efter samme regler som afgørelser efter arbejdsmiljøloven. Klage har dog ikke opsættende virkning for påbudet. 16
16 4. Arbejdsministeren kan efter indhentet udtalelse fra det i 8 nævnte råd tillade, at en arbejdsgiver foranlediger, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed, 2) det ydre miljø eller 3) andre samfundsinteresser. Stk. 2. Det er en betingelse for at indhente helbredsoplysningerne, at det pågældende hensyn klart overstiger hensynet til lønmodtageren, og at det ikke er muligt for virksomheden at tilgodese hensynet på anden måde. Stk. 3. En helbredsundersøgelse skal foretages ved anvendelse af den mindst indgribende metode, som kan opfylde formålet. Stk. 4. 3, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. 5. En arbejdsgiver kan foranledige, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens drift, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren eller dennes organisation indgår aftale herom med den eller de modstående lønmodtagerorganisationer, jf. dog stk. 3. En aftale skal sendes til arbejdsministeren til orientering. Stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke kan indgås aftale efter stk. 2, kan arbejdsministeren efter indhentet udtalelse fra det i 8 nævnte råd give tilladelse til indhentning af helbredsoplysningerne. Stk. 4. 3, stk. 4, og 4, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel III Lønmodtagerens oplysningspligt 6. En lønmodtager skal inden ansættelsen af egen drift eller på spørgsmål derom fra arbejdsgiveren oplyse, om lønmodtageren er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. 7. Hvis arbejdsgiveren på grundlag af oplysninger, der er indhentet i medfør af 4 og 5, bør gennemføre foranstaltninger i forbindelse med arbejdet eller foretage andre dispositioner, skal lønmodtageren sørge for, at arbejdsgiveren underrettes herom. Kapitel IV Det sagkyndige råd 17
17 8. Arbejdsministeren nedsætter et råd, der udtaler sig efter anmodning fra ministeren eller af egen drift i sager, som sendes til ministeren i henhold til 4, stk. 1, og 5, stk. 2 og 3. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger rådets formand. Rådet består herudover af 16 medlemmer, der udpeges af arbejdsministeren efter indstilling fra følgende myndigheder og organisationer: 1 repræsentant for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Arbejdsmiljøinstituttet, 1 repræsentant for Det Etiske Råd, 1 repræsentant for Direktoratet for Arbejdstilsynet, 1 repræsentant for Erhvervsministeriet, 1 repræsentant for Den almindelige danske Lægeforening, 1 repræsentant for Justitsministeriet, 1 repræsentant for Sundhedsstyrelsen, 1 repræsentant for Akademikernes Centralorganisation, 1 repræsentant for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 repræsentant for Ledernes Hovedorganisation, 1 repræsentant for Landsorganisationen i Danmark, 1 repræsentant for Dansk Arbejdsgiverforening, 1 repræsentant for Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark i forening, 1 repræsentant for Finanssektorens Arbejdsgiverforening og 1 repræsentant for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere. Stk. 3. Medlemmerne udpeges for 3 år ad gangen. Genudpegelse kan finde sted. Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Kapitel V Informeret samtykke 9. Før der foretages en undersøgelse med de i 2, stk. 1 og 4, jf. 3, nævnte formål, skal den, der foretager undersøgelsen, sikre sig, at lønmodtageren er skriftligt og mundtligt informeret om 18
18 1) undersøgelsens formål og art, 2) undersøgelsens metode, 3) eventuelle risici, der er forbundet med undersøgelsen, 4) de eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for lønmodtageren, 5) karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen, herunder om størrelsen af risikoen for fremtidig sygdom m.v., 6) betingelserne for videregivelse af oplysninger, jf. 7 og 11, 7) undersøgelsens opfølgning, herunder om underretning af arbejdsgiveren, 8) hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares, 9) hvor undersøgelsens karakter gør det naturligt, også muligheden for, at et undersøgelsesresultat kan indvirke på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse. Stk. 2. Før undersøgelsen foretages, skal arbejdsgiveren sørge for, at lønmodtageren er informeret om de eventuelle konsekvenser, som et afslag på at lade sig undersøge kan få for lønmodtageren. Stk. 3. Undersøgelsen må kun foretages, når lønmodtageren skriftligt har givet sit samtykke dertil. Lønmodtageren skal have en frist på mindst 2 arbejdsdage efter at have fået information som nævnt i stk. 1 til at give samtykke. Stk. 4. Hvis lønmodtageren udtrykkeligt ønsker begrænsninger i oplysningerne om vurderingen af, hvilke konsekvenser undersøgelsens resultater får for lønmodtageren, eller om undersøgelsen indvirker på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse, skal den, der informerer lønmodtageren om undersøgelsens resultat og fortolkning efter 10, stk. 4, respektere dette. Kapitel VI Sagkyndige 10. Anmodning om foretagelse af undersøgelser i medfør af 2, 4 og 5 skal gennem lønmodtageren og efter lønmodtagerens valg rettes enten til en praktiserende læge, som den pågældende lønmodtager sædvanligvis benytter, eller til en tilsvarende sagkyndig i den bedriftssundhedstjeneste, som virksomheden måtte være tilsluttet. Stk. 2. Den, der modtager anmodningen, skal inddrage den nødvendige og tilstrækkelig kvalificerede lægelige eller anden sagkundskab, herunder arbejdsmedicinsk, klinisk-kemisk, genetisk eller biokemisk sagkundskab, såvel til udførelse af selve undersøgelsen som i forbindelse med fortolkningen af kliniske konsekvenser af undersøgelsen. Stk. 3. Den, der på grundlag af en undersøgelse afgiver erklæring om en lønmodtagers helbredstilstand og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, skal samtidig give en vurdering, der belyser graden af usikkerhed ved fortolkningen af sådanne undersøgelser. Stk. 4. Erklæring om en undersøgelses resultater skal videregives til lønmodtageren af den, der har modtaget anmodningen efter stk. 1, jf. dog 9, stk. 4. Kapitel VII 19
19 Tavshedspligt m.v. 11. Læger, klinikker, laboratorier, offentlige myndigheder m.v. må ikke videregive helbredsoplysninger omfattet af denne lov til andre end den person, som oplysningerne angår, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde formålet. Det er endvidere en betingelse, at videregivelsen 1) følger af anden særlig lov eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri, 2) sker til brug for forskning med den pågældende persons samtykke eller 3) er nødvendig for at afværge risici af den karakter, som er nævnt i 4, stk. 1. Stk. 3. Arbejdsgiveren må ikke anmode om eller modtage og gøre brug af fuldmagt til indhentning af helbredsoplysninger. Kapitel VIII Sanktioner 12. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af 2 og 9, kan tilkendes en godtgørelse. 13. Den, der overtræder 2, 3, stk. 3, eller 9-11 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. 14. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan bødeansvar pålægges den juridiske person som sådan. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan bødeansvar pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådan. Kapitel IX Ikrafttræden 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 16. Loven træder i kraft den 1. juli Givet på Christiansborg Slot, den 24. april 1996 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Jytte Andersen 20
20 Sundhedskartellet Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax shk@sundhedskartellet.dk www. sundhedskartellet.dk Grafisk Enhed
At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5
At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger
Læs mereBekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Bilag 13 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1,
Læs mereBekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1
Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bek. Nr. 1509 af 15. december 2010 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning. Sammenskrivningen
Læs mereBekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1
Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed
Læs mereHelbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte
Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry
Læs mereRetningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR
Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland
Læs mereEU-direktiv om arbejdstid. Overenskomstparterne forstår ved: Artikel nr. og titel
not defined. EU-direktiv om arbejdstid Grundlaget for dette protokollat er EU-direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden samt dansk
Læs mereHelbredskontrol. ved natarbejde
Helbredskontrol ved natarbejde CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius
Læs mereOrganisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv
Bilag 10 Organisationsaftale om implementering af EUArbejdstidsdirektiv Grundlaget for denne organisationsaftale er EUdirektiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse
Læs mereVejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom
Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked
Læs mereCirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN
Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN 2003 1 CIRKULÆRE OM VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet
Læs mereHelbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l
Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle
Læs mereLov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)
Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) LOV nr 508 af 19/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 20-05-2010 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften (Samarbejde
Læs merelev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde
lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen
Læs mereHvilken betydning har AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde
Hvilken betydning har AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde Teamleder AM-Care Gitte Leve Clausen 1 Indhold Ny AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde Forskellige former for helbredskontrol
Læs mereHelbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner
Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)
Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december
Læs mereSygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?
S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om
Læs mereNATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af
Læs mereLov om sikkerhed i net- og informationssystemer for operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter m.v. 1)
LOV nr 437 af 08/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2019 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/004548 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om sikkerhed
Læs mereAftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse
Side 1 Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen i Danmark Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd
Læs mereLov om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren 1)
LOV nr 441 af 08/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. maj 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2017-4685 Senere ændringer
Læs mereInformation til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø
Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i
Læs mereEF's ministerråd vedtog i 1993 et direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Juli 1995 J.nr. 7-1105-1195 ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER TIL AFTALEN: EF's ministerråd vedtog i 1993 et direktiv om visse aspekter i forbindelse
Læs mereCirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet
Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet
Læs mereLov om medicinsk udstyr
Lov nr. 1046 af 17/12/2002 med ændringer ved lov nr. 359 af 09/04/2013 lov nr. 518 af 26/05/2014 Lov om medicinsk udstyr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget
Læs mereLovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011
Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Læs mereLov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger
Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000
Læs mereLov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 166 af 14/03/2001 Gældende (Undervisningsmiljøloven) Offentliggørelsesdato: 15-03-2001 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4
Læs mereLov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven) 1)
LOV nr 1521 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2018-9007
Læs mereLov om røgfri miljøer
LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008
Læs mereLov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven
LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.
Læs mereBekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)
Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,
Læs mereVEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER
VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.
Læs mereLOV nr 1531 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Kulturministeriet
LOV nr 1531 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-025153 Senere ændringer til forskriften LBK nr 79 af 14/01/2011
Læs mereLov om visse havanlæg
Lov om visse havanlæg LOV nr 292 af 10/06/1981 (Gældende) LOV Nr. 331 af 16/05/2001 LOV Nr. 74 af 12/02/2002 3 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
Læs mereBekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
LBK nr 1600 af 19/12/2014 Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-1924-0222 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1881 af 29/12/2015 LOV nr
Læs mereInformation til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen
Information til ansatte om Natarbejde Vælg farve Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen 2 Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag
Læs mereNedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 273 Offentligt N O T A T 4. april 2016 Notat om implementering af EU-Rammedirektivets artikel 7 om beskyttelses- og forebyggelsestjenester
Læs mereProjekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem
Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt
Læs merehttp://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp
Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende
Læs mereLov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1)
LOV nr 308 af 17/05/1995 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-05-1995 Økonomi- og Erhvervsministeriet www.retsinformation.dk LOV nr 1051 af 11/12/1996 Yderligere dokumenter: Alle bekendtgørelser m.v. og
Læs mereINFORMATIONSMEDDELELSE
INFORMATIONSMEDDELELSE Denne informationsmeddelelse er fastlagt af Acies A/S (samlet betegnet Acies, vi, os eller vores i denne informationsmeddelelse) og gælder for vores virksomhed. 1 OM ACIES Acies
Læs mereLov om Center for Cybersikkerhed
LOV nr 713 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 27. marts 2019 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2013/003214 Senere ændringer til forskriften LOV nr 443 af 08/05/2018
Læs mereIndholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *)
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) *) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 som er offentliggjort
Læs mereNy bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer
Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Kapitel 1 - Område 1. Denne bekendtgørelse fastsætter
Læs mereBekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
LBK nr 231 af 07/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-1924-0600 Senere ændringer til forskriften LOV nr 503 af 23/05/2018
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
Læs mereBekendtgørelse af lov om europæiske samarbejdsudvalg 1)
LBK nr 1018 af 27/10/2009 Udskriftsdato: 19. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0001828 Senere ændringer til forskriften LOV nr 281 af 06/04/2011
Læs mereLov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
LOV nr 634 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0018 Senere ændringer til forskriften LBK nr 982 af 06/08/2013
Læs mereBekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)
LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175
Læs mereBILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG
Læs mereLov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel
Læs mereBekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)
BEK nr 1504 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0017 Senere ændringer til
Læs mereLov om Hav- og Fiskerifonden1)
Lov om Hav- og Fiskerifonden1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Anvendelsesområde
Læs mereLov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning
LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.
Læs mereLov om Hav- og Fiskerifonden 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE
Læs mereBekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.
Læs mereBekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd
BEK nr 977 af 01/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/02365 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereNr marts (Udvidelse af barselorloven og ændring af børnepasningsorloven)
Nr. 141. 846 25. marts 2002. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Børnepasningsorlov
Læs mereBilag 9: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet
Bilag 9: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet LOV nr 1531 af 21/12/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-12-2010 Kulturministeriet Kapitel
Læs mere[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]
!"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.
ANG nr 1083 af 08/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
Læs mereLOV nr 626 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli (Implementering af håndhævelsesdirektivet)
LOV nr 626 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j. nr 2016-621 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1717 af
Læs mereRegulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".
Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening
Læs mereLov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9
Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer Lov nr. 417 af 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
Læs mereUDKAST. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Arbejdstilsynets adgang til samtaler med ansatte)
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 126 Offentligt 5. januar 2018 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Arbejdstilsynets adgang til samtaler med ansatte) 1 I lov om arbejdsmiljø,
Læs mereUDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
UDKAST Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden) 1 I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
Læs mereBekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)
BEK nr 431 af 09/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 6. december 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0032 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse af lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
LBK nr 1022 af 23/09/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-9547
Læs mereLov om videnskabelig uredelighed m.v.
LOV nr 383 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. oktober 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/010164 Senere ændringer til
Læs mereUdkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2013-3122 Beb 6. januar 2014 Udkast Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds
Læs mereArbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Læs mereBekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)
Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod
Læs mereSundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning
Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af
Læs mereUDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)
Dato: 7. juni 2018 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Nanna Flindt Sagsnr.: 2017-0094-0611 Dok.: 765372 UDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
Læs mereLov om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
LOV nr 1540 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2018-4000-0098 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring
Læs mereLovtidende A. 24. juni 2013.
Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.
Læs mereBekendtgørelse af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang 1)
LBK nr 291 af 22/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2010-0001617 Senere ændringer
Læs mereArbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte
Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte At-intern instruks IN-1-2 Arbejdsmiljøemne: Krav til egenindsats Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:
Læs mereLov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1)
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot m.v.) LOV nr 385 af 25/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Lov om ændring af lov
Læs mereLov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven
Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) LOV nr 216 af 31/03/2004 (Gældende) LBK Nr. 961 af 21/09/2004 Senere ændringer til forskriften Forskriftens
Læs mereLandstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål
Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,
Læs mereBilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a
Bilag 1. Lovbestemmelser, jf. Ferielov nr. 396 af 31. maj 2000 samt lov nr. 1200 af 27. december 2003 om ændring af ferieloven og bestemmelser i bekendtgørelse om ferie, nr. 1034 af 20. november 2000 samt
Læs mereLov om integrationsgrunduddannelse (igu)
LOV nr 623 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2660 Senere
Læs mereBekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge
Bekendtgørelse nr. 846 af 14. oktober 2002 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Imedfør af 14,stk. l,i lov nr.438af l4.juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn
Læs mereNotat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse
Læs mereLov om ændring af retsplejeloven
Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke
Læs mereCFU Centralorganisationernes Fællesudvalg
CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om
Læs mereBekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017
Læs mereBekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed
Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj
Læs mereBørnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse
Læs mereLov om forretningshemmeligheder 1)
LOV nr 309 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 6. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 15/00326 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLov om infrastruktur for geografisk information 1)
LOV nr 1331 af 19/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. KMS-600-00029 Senere ændringer til forskriften LBK
Læs mereLov om maritim fysisk planlægning 1)
LOV nr 615 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016000185 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser
BEK nr 160 af 24/02/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0012723
Læs mereLov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik
LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges
Læs mereNye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010
Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter
Læs mere