Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Transkript

1 Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1

2 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen Varenr. 3121

3 En pjece til TR og SR om helbredstjek ved natarbejde. Forord: Denne pjece henvender sig til de tillidsfolk og sikkerhedsfolk, der skal vejlede deres kolleger om retten til gratis helbredstjek ved natarbejde. SiD har samtidig udgivet en anden pjece:»lev bedre med natarbejde«som henvender sig direkte til alle, der arbejder om natten og som dermed har ret til gratis helbredstjek. SiD har hermed fulgt op på de gamle rapporter om skiftarbejde, som udkom i begyndelsen af 1990 erne. Siden da er skiftarbejdet desværre øget i omfang. Specielt på industrigruppens og transportgruppens områder. Nu arbejder en fjerdel af alle SiD ere på skæve arbejdstider. Heraf arbejder omkring på fast nathold. Samtidig er vores viden om skiftarbejdets negative konsekvenser på helbredet steget. I dag ved vi, at skiftarbejde kan øge risikoen for hjerte-kar sygdomme med 30-40%. Dertil kommer den gamle viden om, at skiftarbejde giver mavesår. Disse negative konsekvenser på helbredet kan begrænses, hvis nogle enkle regler for skiftarbejdet tilrettelæggelse følges. Vi håber at pjecerne klan bidrage til at begrænse skiftarbejdets skadelige virkninger på helbredet og at denne pjece kan inspirere til fornuftig tilrettelægge af helbredstjek ved natarbejde. August 2001 På udvalgets vegne Knud Hansen Formand for SiD s holddriftudvalg. 3

4 Helbredskontrol 4 ved natarbejde Om natperiode: Et eksempel på defi nition er industriens overenskomst: Natperioden aftales på den enkelte virksomhed. Natperioden er på 7 timer og skal omfatte tidsrummet fra til Træffes der ikke lokal aftale herom, er natperioden fra kl til Om natarbejderen: Et eksempel på defi nition er industriens overenskomst: a) En medarbejder, der normalt udfører 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden. Eller, b) der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode af 12 måneder. Om natarbejdes varighed: Et eksempel på defi nition er industriens overenskomst: Den normale arbejdstid for natarbejde kan ikke overstige 8 timer pr. arbejdsdøgn i gennemsnit over en periode på 3 måneder. Ved beregning indgår det ugentlige fridøgn ikke. Ved natarbejde af særlig risikofyldt karakter jf. arbejdsmiljøloven 57, må arbejdstiden ikke overstige 8 timer pr. 24 timers periode. Om retten til helbredskontrol. Arbejdstidsdirektivet (93/104/EF af 23. november 1993) siger om helbredskontrol:»det er vigtigt at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum, og at de, hvis de lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes at de udfører natarbejde, når det er muligt overføres til dagarbejde, som passer til dem. Helbredskontrollen er omfattet af lægens tavshedspligt.«tillids- og sikkerhedsrepræsentantens opgave ved natarbejde: - Du informerer din arbejdsgiver om, hvad der står i direktivet om arbejdstid (eller i din overenskomst) om ret til gratis helbredskontrol. - Du sætter dig ind i natarbejdets skade lige virkninger på helbredet. - Du taler med og informerer dine arbejdskolleger om retten til helbreds kontrol, blandt andet ved hjælp af SiD s pjece til natarbejderne. - Du sætter dig ind i på hvilken måde de skadelige virkninger af natarbejdet bedst forebygges. Se tjeklisten her i pjecen om forebyggelse af helbredsskader. - Du rejser spørgsmålet om helbreds kontrol hos din arbejdsgiver, eventuelt på et samarbejdsudvalgsmøde eller et sikkerhedsudvalgsmøde - Du laver en aftale sammen med arbejdsgiveren om retten til helbreds kontrol ved natarbejde. Hvem skal foretage helbredskontrollen?

5 Hvor kan helbredskontrollen udføres? natarbejde er et væsentligt element på netop dette kursus - Find ud af, hvad andre virksomheder har gjort SiD anbefaler, at helbredskontrollen udføres af BST, bedriftssundhedstjenesten. Inden år 2005 skal alle virksomheder i landet være omfattet af en BST. De praktiserende læger kan også udføre helbredskontrollen, men dette er mindre hensigtsmæssigt, fordi oplysningerne om eventuelle problemer med natarbejde dermed spredes på mange hænder. Hvis kontrollen varetages af BST, samles oplysninger på et sted. BST kender også virksomheden og natarbejdets vilkår bedre end de praktiserende læger. Virksomhedens sikkerhedsorganisation har mulighed for at stille krav til BST om at de skal foretage helbredsundersøgelsen. Du kan sammen med BST gennemgå, hvad helbredskontrollen skal indeholde. Se også pjecen til natarbejderne»lev bedre med natarbejde«om dette. Hvor kan du hente hjælp? Hvordan forebygges helbredsskader ved natarbejde? - højst 3 natskift i træk ad gangen - den daglige arbejdstid om natten bør ikke overstige 8 timer - brug rotationsretning med uret (dag, eftermiddag, nat) - sørg for, at hver enkelt medarbejder får så stor indfl ydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid som muligt. - Korte intervaller mellem to slags skift bør undgås - Begynd aldrig morgenskiftet før kl. 6.00, helst kl Undgå overarbejde - Så mange fri weekends som muligt - Planlæg, at fysisk og psykisk belastende arbejde kun foregår i dagtiden - Løbende perioder med fridage er bedre end opsamling til længere friperioder - Undersøg hvilke muligheder overenskomsten giver for at forhandle lokalt om turnusplaner og om individuelle behov for fl eksible arbejdstider - Undgå fast natarbejde - Hos din lokale SiD afdeling - Hos BST, bedriftssundhedstjenesten, som virksomheden er tilknyttet - Hos SiD s miljøkonsulent i distriktet - Ved at deltage på SiD s holddriftskursus. Problemerne omkring 5

6 Ret til helbredskontrol ved natarbejde kan uddybes Helbredskontrol 6 ved natarbejde Lokalaftaler ved natarbejde nærmere i en lokalaftale om arbejdstiden. Se SiD s forslag her i pjecen. Der skal oprettes lokalaftale, hvis man vil forhandle arbejdsbetingelser, som går ud over dem, der fremgår af overenskomsten, eksempelvis: - ændring af det ugentlige hviledøgn - overarbejde indtil 3 timer pr. uge på alle tre skift - arbejde udført på faste hold/skift - 12 timers vagter - omlægning af skifteholdsdøgnet (eksempel: start af skift søndag aften) - deling af hovedferien - spisepausernes længde og placering - sæsonturnusplaner (timeopsparing - timer til gode) - andre ændringer i forhold til overens komsten Hvis du vil vide mere, så brug - Lov om arbejdsmiljø - EU s arbejdstidsdirektiv (93/104/EF af 23. november 1993) - Ferieloven - Overenskomsterne SiD s forslag til en lokal aftale om helbredskontrollens nærmere indhold: Ifølge EU s direktiv om arbejdstid skal arbejdsgiveren tilbyde helbredskontrol til natarbejdere: Helbredskontrollen skal betales af arbejdsgiveren. Helbredskontrollen er et tilbud, som natarbejderen selv bestemmer om vedkommende vil deltage i. Natarbejdere, der lider af sygdomme, der påviseligt skyldes natarbejde skal tilbydes dagsarbejde, når det er muligt. 1. Ved helbredskontrollen dækker arbejdsgiveren både positive udgifter og eventuelt løntab. 2. Tilbud om helbredskontrol skal foreligge efter ansættelsen af natarbejderen men inden natarbejdet påbegyndes. 3. Tilbudet om helbredskontrol gentages til alle natarbejdere med bestemte intervaller, del-

7 vist afhængige af natarbejderens alder. Efter start på natarbejdet tilbydes natarbejderen igen helbredskontrol efter 2 måneder, herefter hvert halve år i alt 4 gange. For natarbejdere under 45 år tilbydes helbredskontrollerne herefter hvert 2. år. Er natarbejderen fyldt 45 år øges antallet af helbredskontroller til en gang om året. 4. Helbredskontrollen skal gennemføres af en særlig sagkyndig læge eller anden sundheds person med kendskab til virksomhedens forhold. 5. Helbredskontrollen foretages af BST s læge konsulent eller anden sundhedsperson. Hvis BST ikke har lægekonsulent eller sundhedsperson ansat, må de tilknytte en på konsulentbasis. 6. Helbredskontrollen skal foregå under iagttagelse af den lægelige tavshedspligt samt reglerne for videregivelse af helbredsoplysninger i henholdsvis BST bekendtgørelsen og i Lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet 3, 9, 10 og 11. Herunder at egentlige diagnoser aldrig må videregives til arbejdsgiveren, men alene en anbefaling af overfl ytning til dagarbejde. 7. Ved helbredskontrollen skal natarbejderen modtage information om de særlige helbredsrisici, der er forbundet med natarbejde, herunder risiko for lidelser i hjertekredsløb samt mave-tarmkanalen. Dertil kommer information om søvnens og kostens særlige betydning for natarbejdere. Information om skifteholdets betydning for medarbejderens sociale forhold bør også indgå. 8. Den nævnte information skal videregives til natarbejderen i skriftlig form, som aftales mellem parterne. Informationen skal indeholde anbefalinger af udformning af bedst muligt arbejdstidssystem for den enkelte. 9. Der kan aftales særskilt overfl ytning til dagarbejde for specielle grupper. Disse kan omfatte gravide medarbejdere over 55 år, andre personalegrupper med periodevise behov for dagarbejde. Principperne for overfl ytning til dagarbejde bør foreligge i skriftlig form som en lokal aftale mellem parterne. 10. Der kan aftales individuel overfl ytning af en natarbejder til dagarbejde efter anbefaling fra den undersøgende læge. Denne anbefaling kan bygge på helbredsmæssige eller sociale forhold. 11. Tidligere natarbejdere tilbydes en helbredskontrol 2 og 5 år efter ophør med natarbejdet med den hensigt at fange helbredsmæssige senfølger af natarbejdet, specielt vedrørende hjertekarsygdomme. 12. Ved helbredskontrollen skal anvendes gennemprøvede og standardiserede screeningsmetoder og spørgeskemaer. Disse skal omfatte data om symptomer fra mavetarmkanal, om søvn kvalitet og hjertekredsløb, herunder blodtryksmåling, om sukkersyge og epilepsi. Helbredskontrollens præcise indhold aftales mellem de lokale parter efter anbefaling fra den særlige sagkyndige sundhedsperson. 13. Helbredskontrollen må kun indeholde blod og urinprøver hvis dette er påbudt eller anbefalet af arbejdstilsynet. 14. Der foretages årligt en anonymiseret opgørelse af deltagelse i og fund ved den foretagen helbredskontrol. Denne opgørelse forelægges sikkerhedsudvalget alternativt samarbejdsudvalget med den hensigt at vurdere behovet for kollektive forebyggelsestiltag for natarbejderne. Herunder om udformningen af skiftsystemerne er optimal. 15. Der foretages en generel evaluering af de her nævnte bestemmelser hvert fjerde år, herunder procenten af frivillig deltagelse i kontrollen og iværksatte individuelle og kollektive forebyggelsestiltag. Denne evaluering forelægges parterne til diskussion af eventuelle kollektive forebyggelsestiltag. 7

8 Specialarbejderforbundet i Danmark, Kampmannsgade 4, 1790 København V, tlf Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Applebys Plads 5, 1411 København K, tlf