Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Transkript

1 Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til forordning om interbankgebyrer stillet den 21. oktober 2014 efter ønske fra Kim Andersen. Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Det er økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, som varetager forhandlingen i ECOFIN vedrørende Kommissionens lovpakke om betalingstjenester. Jeg kommer dog gerne og besvarer spørgsmål, da det jo er et emne, der vedrører mit område og det i øvrigt er mine embedsmænd, der varetager forhandlingerne i EUarbejdsgruppen. Ad spørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for regeringens status, hidtidige forhandlingsforløb og forventede handlemuligheder i relation til Dankortet vedrørende EU-Kommissionens forslag til forordning om interbankgebyrer. [Status] Status er, at der nu foreligger en kompromistekst til forordningen om interbankgebyrer, som meldinger tyder på, at der er opbakning til blandt medlemslandene. Det

2 2/9 skal behandles i COREPER i morgen og senere på et rådsmøde. Økonomi- og indenrigsministeren vil hente forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg på torsdag. [Det hidtidige forhandlingsforløb] Der er siden begyndelsen af 2014 blevet afholdt en række møder i rådsarbejdsgruppen på både ekspertniveau og attachéniveau. Forhandlingerne har hovedsageligt omhandlet forordningens omfang, fleksibilitet for medlemsstater og interbankgebyr-niveauerne. Danmark har fra begyndelsen arbejdet for, at velfungerende og effektive nationale debetkortsystemer, såsom dankortet, helt bør undtages fra forordningen. Årsagen er, at Kommissionens oprindelige forslag til forordning om interbankgebyrer ikke tager højde for, at der i nogle medlemsstater allerede findes effektive og billige nationale debetkortsystemer, og forslaget havde derfor nogle negative konsekvenser for dankortet. I det oprindelige forslag ville dankortet blive særligt udfordret af bestemmelserne om loft over interbankgebyrer, adskillelse af kortselskab og processingselskab samt cobadging, der betyder at et betalingskort indeholder flere kort som fx et Visa/dankort. 2

3 3/9 Allerede i sommer fremsendte jeg et såkaldt non-paper til Kommissionen, som redegjorde for de danske bekymringer vedrørende forordningens konsekvenser for dankortet, og at det bør undtages fra forordningen Samtidig har Danmark adskillige gange rejst dette krav i EU-arbejdsgruppen, og løbende været i dialog med både formandskabet, Kommissionen og en række medlemsstater. Desværre har vi ikke oplevet opbakning til en decideret undtagelse af nationale debetkortsystemer fra forordningen, hverken fra andre medlemsstater, Kommissionen eller formandskabet. Tværtimod har et stort antal lande inklusiv Kommissionen været imod en sådan undtagelse. Danmark har således stået relativt isoleret med ønsket om en fuldstændig undtagelse af nationale debetkortsystemer og har ikke kunnet gennemtrumfe et krav om en undtagelse alene. Derfor har vi sideløbende fokuseret på at få øget fleksibilitet for medlemsstaterne eller gjort reguleringen mindre indgribende. Det seneste kompromisforslag er udtryk for, hvor langt Danmark har kunnet flytte forhandlingerne i EU for at sikre, at dankortet kan videreføres. Dette arbejde har vedrørt tre forhold: 1) Fastsættelsen af interbankgebyrer, 2) en mindre indgribende opdeling 3

4 4/9 mellem kortselskab og processingselskab, og 3) bedre muligheder for forretninger til at vælge de billigste og mest effektive betalingskort, når der betales med cobadged kort, som eksempelvis Visa/dankort. På disse tre områder er det lykkedes at opnå væsentlige forbedringer i forordningen til fordel for dankortet. [Fleksibilitet fsva. interbankgebyr-lofterne] At der indføres et fælles regelsæt omkring interbankgebyrer kan betyde en væsentlig reduktion af forretningernes omkostninger ved at modtage betalingskort, som kan komme forbrugerne til gode i form af billigere og mere effektive betalingsmuligheder. I Danmark gælder det særligt for internationale kreditkort, hvor interbankgebyret er højere end de lofter, som er fastsat i forordningen. Dankortet er dog forbundet med lave omkostninger, hvilket blandt andet skal ses i lyset af det store antal betalinger med dankortet. Nationalbankens undersøgelse viser, at dankortet er en af de billigste betalingsformer for samfundet. Den bedste måde at sikre videreførelsen af dankortet er naturligvis ved helt at undtage det fra forordningen. Det har der som sagt ikke været opbakning til. Derimod er det i kompromisforslaget lykkedes at få indført en væsentlig større fleksibilitet for medlemsstaterne i for- 4

5 5/9 bindelse med at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til de danske forhold. I det oprindelige forslag fremgår det, at interbankgebyrer ikke må overstige 0,2 pct. af transaktionsbeløbet for debetkort. I Danmark anvendes imidlertid et fast gebyr pr. transaktion for dankortet. I kompromisforslaget er der, på dansk foranledning, lagt op til væsentligt større fleksibilitet for medlemsstaterne til at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til nationale forhold. Det er vurderingen, at den afregningsmodel for dankortets interbankgebyrer, vi har i Danmark, kan opretholdes i lyset af de ændringer, der ligger i kompromisteksten. [Opdeling af kortselskab og processingselskab] Det er samtidig lykkedes at få bestemmelserne om adskillelse af kortselskab og processingselskab ændret, så der i den seneste kompromistekst kun stilles krav om organisatorisk og regnskabsmæssig adskillelse fremfor den mere vidtrækkende juridiske adskillelse, som ellers var foreslået af Kommissionen. En sådan mindre indgribende adskillelse af kortselskab og processingselskab er klart bedre for dankortet og dets fortsatte eksistens, end det oprindelige forslag. 5

6 6/9 Den konstruktion omkring Nets, som vil følge af det nuværende kompromis om forordningen har tidligere gjort sig gældende. Det var i perioden 2001 til 2005, hvor rettighederne til dankortet blev udskilt fra Nets (dengang PBS), og overdraget til de danske pengeinstitutter. [Co-badging] Det tredje forhold, som Danmark har lagt kræfter i at få ændret, vedrører forordningens bestemmelse om cobadged betalingskort. Ifølge det oprindelige forslag forbydes banker og kortselskabet at bestemme, hvilken del af betalingskortet, som kan anvendes i en given situation. Derimod blev der lagt op til, at forbrugeren altid selv skulle vælge, hvilke betalingskort, de ønsker at benytte. Det ville betyde, at Nets ikke længere kan bestemme, at forbrugerene anvender dankortet-delen af Visa/dankortet i Danmark og Visa-delen i udlandet. Det er vigtigt, at forretningerne fortsat har gode muligheder for at tilskynde forbrugere til at anvende et bestemt betalingskort, når der benyttes et co-badged betalingskort, såsom Visa/dankort. Regeringen har derfor arbejdet for at få præciseret forordningen, så forretningerne har mulighed for at forudindstille kortterminaler til at vælge det billigste beta- 6

7 7/9 lingskort, når en forbruger betaler med et co-badged betalingskort som Visa/dankort. Forbrugerne vil dog altid i sidste ende kunne fravælge forretningens forudindstilling. Det nuværende kompromisforslag er udtryk for, hvor langt det har været muligt at flytte forhandlingerne. Kompromisforslaget kan komme til at medføre færre betalinger med dankortet, hvis dankortet ikke længere er det billigste kort for forretningen. Sådan som den danske abonnementsmodel er indrettet i dag vil den situation formentlig opstå i forbindelse med nogle typer af transaktioner. Det er vurderingen, at det kan håndteres, men at det vil kræve ændringer i dankortreguleringen - herunder i abonnementsordningen. Det vil regeringen tage initiativ til. [Forventede handlemuligheder i relation til dankortet] I de kommende forhandlinger vil regeringen fortsat arbejde for at sikre at dankortet kan videreføres. Det har hele tiden været regeringens ambition at få undtaget dankortet. Det har der ikke været opbakning til og derfor arbejder vi for at få en løsning som betyder, at vi kan videreføre dankortet på en god måde. 7

8 8/9 Ad spørgsmål C: Ministeren bedes give sin vurdering af, hvilken betydning EU- Kommissionens forslag til forordning om interbankgebyrer får for Dankortet, såfremt forslaget vedtages i sin foreliggende form, eller såfremt de undtagelser regeringen har nævnt i sit non-paper ikke bliver imødekommet. Det er ingen tvivl om at det oprindelige forslag ville have haft nogle alvorlige negative konsekvenser for dankortet. Derfor har regeringen har arbejdet hårdt for, at vi fortsat kan have et dankort herhjemme. Som jeg ser det, skaber den seneste kompromistekst til forordningen om interbankgebyrer samlet set væsentlig bedre vilkår for at videreføre dankortets end det oprindelige forslag fra Kommissionen. Det er vurderingen, at kompromisteksten giver grundlag for, at dankortet kan videreføres med visse tilpasninger af den nationale lovgivning. Regeringen vil tage initiativ til, at foretage de nødvendige ændringer i den danske regulering af dankort for at sikre, at dankortet også fremover er et udbredt og benyttet kort. [Afrunding] Danmark er kommet langt i forbindelse med forhandlingerne om forordningen og der seneste kompromis- 8

9 9/9 forslag reflekterer, hvor langt det har været muligt at flytte forhandlingerne. Det nuværende kompromisforslag er således mindre indgribende og indebærer færre konsekvenser for dankortet end det oprindelige forslag. I de kommende forhandlinger vil regeringen ikke desto mindre fortsat arbejde ihærdigt for at skabe forståelse for det danske synspunkt og sikre de bedste rammer for effektive, billige og velfungerende betalingskort som dankortet. Når forordningen er forhandlet færdig, vil regeringen selvfølgelig tage initiativ til, at foretage de nødvendige ændringer i den danske regulering af dankortet for at sikre, at det også fremover er et udbredt og benyttet kort. Det vil her være naturligt at inddrage de relevante interessenter, som fx Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og Nets. Tak for ordet. 9