OBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME
|
|
- Thea Mathilde Lauritsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME ERFARING NR Luftvejsagens smitte varierer meget inden for den enkelte besætning. Det er derfor vigtigt med et indgående kendskab til både det kliniske og mikrobiologiske basisniveau i besætningen før iværksættelsen af handlingsplaner. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION LOLA KATHE TOLSTRUP, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, NANA DUPONT, SVEN ERIK JORSAL*, LARS ERIK LARSEN* *DTU Veterinærinstituttet UDGIVET: 19. DECEMBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Sundhed, produktionsovervågning Sammendrag Der blev observeret en stor variation i prøvesvar for de forskellige smitstoffer afhængig af, hvilke grise der blev udvalgt, og hvornår prøverne var udtaget. Dette pointerer vigtigheden i at have et tilstrækkeligt vidensgrundlag omkring smittedynamik generelt og i besætningen for at kunne udarbejde den bedst mulige handlingsplan. I begge besætninger kunne der dannes en baseline for hver besætnings smittespredning, der efterfølgende muliggjorde identifikation af det smitstof, som i flere tilfælde var årsag til hoste i de undersøgte sektioner. Især i den ene besætning inkluderet i denne undersøgelse kunne man se en sammenhæng mellem hosteevents og identifikation af influenza. 1
2 Hos slagtesvin er luftvejssygdomme hyppige, og sygdomme som influenza og almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) giver ofte anledning til hoste blandt grisene, mens der ved sygdomme såsom Porcine Reproductive and Respiratory Syndrom (PRRS) og ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) i højere grad ses utrivelighed, feber og eventuelt dødsfald frem for hoste. Veldefinerede målemetoder er vigtige for en objektiv vurdering af sygdom i en besætning, og i denne forbindelse kan hosteindeks være en mulighed. I denne undersøgelse blev hosteindeks defineret ved at tælle host i 2 x 3 minutter pr. sti delt med antallet af dyr i stien. Tegn på sygdom i en sti blev vurderet ved en såkaldt hosteevent, der er defineret som et hosteindeks på over 0,2. Udover registrering af host tog man spyt- og blodprøver, som blev analyseret for influenzavirus og Porcint Circovirus type 2 (PCV2) samt for antistoffer mod almindelig lungesyge, ondartet lungesyge og PRRS. Efter slagtning blev lungesæt fra alle grise, der gik til slagtning, i hvert hold indsendt til USK. Der blev inkluderet 2 besætninger med henholdsvis 3 og 7 hold fra hver besætning. I alt registrerede man 13 hosteevents, hvoraf de 12 blev påvist i besætning B. Ni af de 13 hosteevents kunne relateres til influenza, baseret på analyse af spytprøver. Når der tages blodprøver af grise i en sti eller en sektion, hvor der ikke ses kliniske tegn på luftvejslidelser, kan en andel af disse grise alligevel være positive for en eller flere af de førnævnte smitstoffer og antistoffer. Andelen af grise, der er positive for en given luftvejsinfektion, når der ikke er kliniske symptomer blandt grisene, kaldes for stien eller sektionens basisniveau, eller baseline, for den pågældende infektion. Herefter blev en baseline for ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) på sektionsniveau i begge besætninger udarbejdet, og, i lighed med tidligere undersøgelser, identificerede man én dominerende bakterie-type på besætningsniveau. Begge besætninger vaccinerede smågrisene mod PCV2, men kun i besætning B så det ud til, at vaccinen virkede optimalt med hele 98 % grise negative for PCV2 ved PCR. I besætning A var 38 % af slagtesvinene positive for PCV2 ved PCR. Ved USK havde besætning A, i alle 3 inkluderede hold, generelt få anmærkninger på lungesættene, og det var ikke muligt at konkludere på tendenser mellem fund ved USK og påvisning af antistoffer mod ondartet lungesyge. I besætning B inkluderede man syv hold og heller ikke her, kunne man observere en sammenhæng mellem fund på lungesæt ved USK og påvisning af antistoffer mod ondartet lungesyge. Dog havde besætning B en moderat til høj forekomst af lungehindebetændelse i lungernes dorso-caudal (øverste) del, som ofte indikerer tilstedeværelsen af en Ap- infektion. På baggrund af denne undersøgelse kan det konkluderes, at smittedynamikken i de enkelte besætninger kan variere betydeligt, og at det derfor er vigtigt med indgående kendskab til både den 2
3 kliniske (f.eks. hoste) og den serologiske baseline for at iværksætte og udarbejde den korrekte handlingsplan. Baggrund Luftvejssygdomme er én af de hyppigste årsager til nedsat sundhed hos slagtesvin og forekommer både som sygdomme forårsaget af et enkelt smitstof (f.eks. almindelig lungesyge) eller som infektioner, hvor både virus og bakterier er tilstede samtidig. For at kunne iværksætte de bedst mulige tiltag ved klinisk sygdom i en besætning er det vigtigt at kende de præcise underliggende årsager. Et vigtigt redskab hertil er brugen af diagnostiske analyser som f.eks. blodprøver og Udvidet Sundhedskontrol (USK). Prøvetagning og analyse af prøverne er ressourcetunge poster - både i tid og økonomi. Antallet af prøver vil derfor oftest være begrænset til en mindre stikprøve af syge dyr, udtaget på tidspunktet for dyrlægebesøget, og analyserne være nøje udvalgt på baggrund af de kliniske symptomer og besætningens historik. Det er dog ikke sikkert, at alle de smitstoffer, dyrene tester positivt for, også bidrager til de kliniske symptomer i besætningen. Et smitstof kan være til stede i en besætning uden at grisene viser tydelige sygdomstegn, mens et andet smitstof i den samme besætning kan være årsag til utrivelighed eller udbrud af hoste [1]. Samtidig kan hoste være til stede, uden at et specifikt smitstof påvises som årsag til dette [2] [3]. En tidlig og korrekt identifikation, af hvilket smitstof der volder problemer i den individuelle besætning, muliggør hurtig implementering af de rette tiltag som f.eks. vaccination, ændret medicinering eller nye smittebeskyttelses-strategier. Hoste er et karakteristisk symptom ved smitte med influenza og almindelig lungesyge. Ved influenza vil der typisk være tale om et akut forløb, medens der ved almindelig lungesyge kan være et mere kronisk og spredt forløb i et hold. Derimod vil PRRSV, PCV2 og ondartet lungesyge ikke i sig selv give anledning til udbredt hoste, som det erfares ved influenza, men der vil observeres forskellige symptomer som feber, nedstemthed, mere sporadisk hoste, nedsat tilvækst, utrivelighed og øget dødelighed. Ved disse infektioner kan det have værdi at vurdere de serologiske profiler (blodets indhold af smitstoffer og antistoffer) mellem holdene og sammenholde dem med tilvækst og klinisk sygdom. Uden en veldefineret målemetode kan forekomsten af sygdom i en besætning være vanskelig at beskrive objektivt. I denne undersøgelse blev hosteindeks anvendt til at måle forekomsten af hoste på stiniveau. Hosteindeks kan give besætningsmedarbejderne en mulighed for at have et objektivt mål for mængden af hoste i en sti. Dette kan gavne samarbejdet med dyrlægen, da denne får en mere håndgribelig fornemmelse af, hvordan det normale hosteindeks er i besætningen og dermed lettere kan forhold sig til, hvor lidt eller meget mere hoste end sædvanligt er. Hosteindeks målt over længere tid giver også, på en systematisk måde, mulighed for at få et overblik over udviklingen i hoste også når grisene ikke er syge; man danner en baseline for hoste i besætningen. Dette kan 3
4 anvendes til at identificere, om specifikke problemer gentages mellem hold for på den måde bedre kan vurdere, om nye tiltag skal igangsættes og i givet fald hvornår og hvordan. Denne undersøgelse havde til formål at klarlægge, om det er muligt at identificere en baseline status for den normale smittegang i en besætning, som derefter kan sammenlignes med prøvesvar ved udbrud af hoste; dette for bedre at kunne identificere den reelle årsag til sygdom. Materiale og metode Undersøgelsen blev gennemført i to slagtesvinebesætninger ( kg) med alt-ind/alt-ud drift på sektionsniveau. I besætning A blev der inkluderet tre hold og i besætning B, syv hold. I hvert hold blev der udvalgt fire fokusstier svarende til to dobbeltstier i den samme sektion. Et eksempel på udvalgte fokusstier i en sektion er vist i Figur 1. Ved indsættelse blev fem grise i hver fokussti øremærket med et individuelt identifikationsnummer. De øremærkede grise fik taget månedlige blodprøver. Universel Sundhedsovervågning Besætning B; sektion 1 Vådfodertrug Drikkenippel Dobbeltsti 1 Dobbeltsti 2 Figur 1: Oversigt over medtagne fokusstier i besætning B, sektion 1. Begge besætninger blev udvalgt på baggrund af kendte problemer med luftvejssygdomme i slagtesvinestalden. Besætningerne havde særligt problemer med PRRS og om efteråret ondartet lungesyge. Ved slagtning havde begge besætninger bemærkninger for brysthindear på omkring 1/3 af grisene. Denne undersøgelse var en del af et større projekt Universel Sundhed, hvorom der kan læses mere i Erfaring 1710 [2]. Det er et samarbejdsprojekt mellem SEGES og DTU Veterinærinstituttet, støttet af Svineafgiftsfonden. 4
5 Indsamlet data Hosteindeks Hver uge blev forekomsten af hoste i den enkelte fokussti opgjort ved hjælp af hosteindeks. Denne blev beregnet ved at tælle antallet af host blandt alle grisene i stien, i to tidsintervaller á tre minutter umiddelbart efter, at grisene havde været aktive, og derefter dividere antallet med det totale antal grise i fokusstien. Antal host blev talt ved at (i) grisene i fokusstien blev jaget op, (ii) antal host blev talt over en periode på tre minutter, (iii) grisene fik to minutters pause, hvorefter (iv) grisene igen blev jaget op, og antal host på ny blev talt over tre minutter. Diagnostiske analyser Blodprøver Der blev taget månedlige blodprøver fra de øremærkede grise (fem grise i hver fokussti). Prøverne blev analyseret på Veterinærinstituttet (DTU-VET) for PCV2, almindelig lungesyge, ondartet lungesyge (Ap6, Ap12), PPRS-1 og PRRS-2. For de sidste fire hold i besætning B supplerede man desuden med analyse for Ap2. Til diagnostik af PCV2 anvendte man q-pcr til viruspåvisning. De resterende prøver blev alle analyseret for forekomst af antistoffer med ELISA-serologi. Spytprøver Spytprøverne blev indsamlet ugentligt ved ophængning af bomuldsreb i hver fokussti i 30 minutter, hvorefter rebet blev taget ned og spyttet vredet ud. Prøverne blev efter udtagning frosset ned og derefter sendt til DTU-VET til analyse. Prøverne blev analyseret for influenza-virus med q-rt-pcr viruspåvisning. Hvis man initialt kunne påvise influenza, supplerede man med en test for pandemisk influenza A virus (H1N1pdm09). Udvidet slagtekontrol For hvert hold blev sendte man lungesæt til Udvidet slagtekontrol (USK) på SEGES, Laboratorium for Svinesygdomme. Lungerne blev udtaget i forbindelse med slagtning på Danish Crown slagteri, Herning. For hvert hold blev udvalgte man én slagtedato. Alle lungesæt fra grise slagtet på denne dato blev så vidt muligt sendt til USK, og lungerne blev undersøgt efter de normale guidelines for USK [4]. Analyse og statistik Hosteevent Til at vurdere forekomsten af hoste blandt grisene i et hold blev det gennemsnitlige hosteindeks for et hold på en given dato udregnet som et simpelt gennemsnit af de enkelte hosteindeks fra fokusstierne En hosteevent blev defineret ud fra følgende kriterier: - hvis gennemsnittet af hosteindeks for en given dato i et hold var lig med eller højere end 0,2, blev dette defineret som en hosteevent 5
6 - hvis der ved flere på hinanden følgende datoer med måling af hosteindeks blev registreret en hosteevent, blev disse hosteevents betegnet som én samlet hosteevent - hvis der var én eller flere målinger mellem datoer med registrerede hosteevents, blev disse betragtet som separate hosteevents En hosteevent blev vurderet som relateret til influenza, hvis hosteeventen forekom i perioden fra syv dage før, at influenzaen blev påvist, til 21 dage efter, at influenzaen blev påvist. Baggrunden for denne definition var, at influenzavirussen kan udskilles og dermed påvises i spyt, før der forekommer kliniske symptomer (inkubationsperioden), og influenzavirus kan også bane vej for sekundære infektioner, således at de kliniske symptomer først erkendes 2-3 uger efter infektion af stien. Resultater og diskussion Besætningsbeskrivelse Som udgangspunkt skulle der i hver besætning følges fem hold, men grundet produktionsomlægning blev der i stedet fulgt tre hold i besætning A og syv hold i besætning B. Besætning A: Besætning A var ved undersøgelsens start deklareret i SPF som positiv for almindelig lungesyge, ondartet lungesyge (Ap6, Ap12) og PRRS-2. Slagtesvinestalden bestod af 1650 stipladser fordelt på fem sektioner. Hver sektion indeholdt seks dobbeltstier, hvor der blev indsat cirka 19 grise pr sti. En dobbeltsti delte tørfoderautomat. Grisene blev indsat i en rengjort slagtesvinesektion fra to eller tre klimasektioner ved cirka 30 kg. Hold 1 blev indsat den 20. maj 2015, og Hold 3 var afsluttet den 4. november Alle grisene blev vaccineret mod PCV2 og almindelig lungesyge en uge efter fravænning. Besætning B: Besætning B var ikke deklareret i SPF, men det var ved undersøgelsens start kendt, at besætningen havde almindelig lungesyge, ondartet lungesyge (Ap6, Ap12), nysesyge og PRRS-2. Besætningen bestod af stipladser i slagtesvinestalden fordelt på fem sektioner. Hver sektion indeholdt 14 dobbeltstier, hvor der blev indsat cirka 18 grise pr. sti. Hver dobbeltsti havde én vådfoderkrybbe til deling. Grisene blev indsat i en rengjort slagtesvinesektion fra klimastaldene ved cirka 30 kg. Dog var sektion 5 (Hold 2, 4 og 6) en opsamlingsstald. Hold 1 blev indsat den 5. maj 2015, og Hold 7 blev afsluttet den 21. november Alle grisene blev vaccineret mod PCV2 en uge efter fravænning. Desuden blev Hold 1-3 vaccineret mod PRRS og almindelig lungesyge, henholdsvis på dag 14 i farestalden og en uge efter fravænning. 6
7 I løbet af undersøgelsen skete der flere ændringer i driften af besætningen, herunder en sanering mod PRRS ved vaccination af hele besætningen samt en medicinsk sanering mod almindelig og ondartet lungesyge. Faringsstop indgik i samme periode. Hosteindeks Der var i samlet 13 hosteevents i besætningerne fordelt på én i besætning A og 12 i besætning B. En baseline for hoste i en besætning illustreres af Figur 2, der viser de målte hosteindeks i besætning B over tid. Baselinen her viser, at grisene over tid, enkelte gange når over grænsen på 0,2, men kun en enkelt gang bliver hosteindekset meget over normalen. Dette kan sammenholdes med fund af forskellige smitstoffer og i samarbejde med dyrlægen kan man beslutte, hvornår hoste er et tegn på sygdom i den specifikke besætning. 2,5 2 Hosteindex over tid besætning B Hosteindeks 1,5 1 0,5 0 Tid host_index hosteevent grænse Figur 2: Hosteindeks målt over tid for besætning B. Den røde streg markerer grænsen for, hvornår et hosteindeks blev betegnet som en hosteevent (hosteindeks 0,2). Serologi For tabeller over blodprøveresultater fordelt per smitstof, holdnummer og besætning henvises til Appendiks 1. Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae, Ap2, Ap6 og Ap12) Figur 3 viser, at de tre hold i besætning A overordnet havde to forskellige forløb: To hold serokonverterede (blev positive) overfor AP6 og et hold overfor AP12 mellem første og anden prøveudtagning, mens grisene i to hold først serokonverterede overfor AP12 mellem 2. og 3. prøvetagning. Derimod observerede man et hold, hvor grisene ikke kom over 30 % AP6 positive ved sidste prøvetagning, hvilket viser en meget langsom spredning af AP6 (Figur 3). Generelt erfarede man en betydelig forskel mellem holdene i tidspunkter for smittespredning af AP6 og AP12, dog er det vanskeligt at konkludere noget endeligt, da analysen blot indeholder data fra tre hold. 7
8 % serokonverterede prøve 2. prøve 3. prøve 4. prøve Hold 1 AP6 Hold 1 AP12 Hold 2 AP6 Hold 2 AP12 Hold3 AP6 Hold3 AP12 Figur 3: Andel grise med positive blodprøver i procent for Ap6 og Ap12 i besætning A. Grafer med rudemarkør repræsenterer hold fra staldsektion 2. Grafer med krydsmarkør er hold fra staldsektion 5. Den udbrudte graf udgør andelen af grise med positive blodprøver for Ap6. Prøverne blev taget med fire ugers mellemrum. Frem til saneringen i Besætning B (Hold 4) var næsten alle grisene antistofpositive for Ap6 ved den 2. prøvetagning. Efter saneringen observerede man en genintroduktion af Ap6, hvor der var få grise med positive blodprøver i det første hold efter saneringen (Hold 5) og cirka 2/3 positive ved sidste prøvetagning i Hold 6 og 7 (Figur 4). I besætning B kunne der ikke identificeres klare tendenser for Ap12. De sidste fire hold i besætning B blev også testet for Ap2, hvoraf blot ét hold indgik inden den medicinske sanering. Der kan derfor ikke umiddelbart konkluderes noget i forhold til en eventuel baseline for dynamikken i besætningens blodprøvesvar for Ap % serokonverterede prøve 2. prøve 3. prøve 4. prøve Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Hold 6 Hold 7 Figur 4: Andel grise med positive blodprøver i procent for Ap6 i besætning B. De stiplede grafer er fra hold kørt efter medicinsk sanering i so-stalden og faringsstop. Grafer med rudemarkør er fra staldsektion 2. Grafer med krydsmarkør er fra staldsektion 5. Prøverne blev taget med fire ugers mellemrum. Resultaterne fra de fortløbende blodprøver for antistoffer mod ondartet lungesyge i besætning B stemmer overens med en tidligere dansk undersøgelse, der pegede på, at der typisk er én 8
9 dominerende Ap-type i hver besætning [5]. Resultaterne fra besætning A i denne afprøvning kan dog tyde på, at der også kan være tale om en dominant Ap-type på sektionsniveau, hvilket kan forklares ved, at der ved naturlig infektion med Ap være krydsimmunitet overfor andre serotyper, hvilket derimod ikke gælder ved serotype-specifikke dræbte vacciner. Resultaterne indikerer, at undersøgelser af flere hold er nødvendige, før der kan drages endelige konklusioner om smittegangen inden for en besætning. PCV2 Begge besætninger vaccinerede alle grise mod PCV2 en uge efter fravænning. I besætning A var det dog kun 62 % af de 227 blodprøver, der var negative for PCV2 ved PCR-analyse. Fordelingen af de 87 positive prøver fordelt på grad af forekomst vises i Figur 5. Til sammenligning var 98 % af alle prøverne i besætning B negative for PCV2, hvor de 2 % positive var lavgradig forekomst. Resultatet viser, at der kan påvises store mængder af PCV2 på trods af vaccination. 10% Lavgradig 37% 53% Moderat Massiv Figur 5: Fordeling af positive prøver med lavgradig (3-5log10 kopier), moderat (5-7log10 kopier) og massiv (>7log10 kopier) forekomst af PCV2. Almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) Samtlige grise i besætning A blev vaccineret mod almindelig lungesyge, hvorimod kun grise i Hold 1-3 i besætning B fik denne vaccine. Antistoffer opstået efter vaccination og naturlig smitte kan ikke adskilles, hvorfor man ikke kan konkludere yderligere på antistoffer i vaccinerede besætninger. Derfor er der ikke lavet sammenligninger mellem M. hyopneumoniae og hoste. Hold 4 i besætning B var det eneste hold inden saneringen, der ikke blev vaccineret for almindelig lungesyge. I dette hold var 41 % (7/17 grise) antistofpositive på blodprøven ved slagtning. Efter saneringen var 10 % af grisene antistofpositive ved indgang i slagtesvinestalden (6/60), mens alle grise var negative ved 3. prøvetagning og slagtning (0/59). Dette indikerer en effekt af saneringen indtil dette tidspunkt. 9
10 PRRS Samtlige grise i besætning A var positive for antistoffer mod PRRS-2 ved slagtning. I besætning B blev grisene i Hold 1-3 alle vaccineret mod PRRS på dag 14 i farestalden. Efter Hold 3 blev hele besætningen vaccineret mod PRRS, hvorefter der blev fravænnet negative grise i so-holdet. Dog observerede man stadig PRRS seropositive grise i slagtesvinestalden efterfølgende. Efter sanering med faringsstop og tømning af hele slagtesvinestalden var enkelte grise ved indgang i slagtesvinestalden stadig positive for antistoffer mod PRRS-2. Dette var formodentlig på grund af råmælksantistoffer. Generelt vedrørende blodprøveundersøgelser De mange prøver i dette studie gav et detaljeret indtryk af smittedynamikken i de to besætninger. Resultaterne fra denne afprøvning tyder på, at der kan påvises en baseline for den enkelte besætning og/eller sektion. Denne baseline vil således kunne danne grundlag for identifikation af det sygdomsfremkaldende smitstof ved et større sygdomsudbrud. Monitorering af besætningen over længere tid er dog nødvendig for at konkludere mere præcist, hvor stor variation der er mellem de enkelte hold. Der ses en generel usikkerhed i forhold til sammenligninger af kliniske symptomer og detektion af et smitstof, idet der for de fleste prøver er tale om måling af antistoffer, der først dannes 1-2 uger efter infektion. Der er altså en væsentlig inkubationstid mellem infektion, klinisk sygdom og den positive prøve. Denne inkubations varierer mellem sygdomme og kan derudover også variere mellem individer for den enkelte sygdom, hvilket giver udfordringer i det diagnostiske arbejde ved tilstedeværelse af flere forskellige smitstoffer. Diagnostiske analyser udgør i dag stadig en væsentlig økonomisk byrde og overvågning som beskrevet i denne erfaring er i dag ikke rentabel for alle danske svinebesætninger. DTU-VET arbejder derfor på at udvikle nye og billigere metoder, der også kan indsamles af medarbejderne i besætningen. Hvis behovet opstår, kan der på denne måde udtages prøver med det samme når et sygdomsudbrud rammer og prøvesvarene kan ligge klar til dyrlægens førstkommende besøg herefter. Dette vil forkorte tiden mellem sygdomsudbrud og indsat intervention og dermed øge både produktiviteten og velfærden hos grisene. Det vil også mindske omkostningerne til prøveudtagning, hvis medarbejderne selv kan udtage alle prøver. Her kræver det dog, at medarbejderne kan identificere et eventuelt sygdomsudbrud på det rigtige tidspunkt for ikke at bruge unødig tid på prøveudtagning. Ydermere er det for nylig blevet muligt at få testet for flere agens på samme prøve hos både DTU-VET og SEGES, Laboratorium for Svinesygdomme. Der kan nu analyseres for Ap2, Ap6, Ap12, PRRS-1 og PRRS-2 i samme arbejdsgang, hvilket sænker analyseprisen. Derudover udføres der på DTU-VET opfølgende undersøgelser i andre besætninger, hvor der vurderes mere enkle prøvetagninger samt nye og billigere multiplex analysemetoder. 10
11 USK Besætning A omfattede en stor procentdel af lungesæt uden anmærkninger ved USK, ligesom kun en lille andel af grisene havde dorso-caudal lungehindebetændelse. Både Hold 1 og 3 var tidligt positive for Ap6 (mellem 1. og 2. prøvetagning) i modsætning til Hold 2, der blev tidligt positiv for Ap12 (Figur 3 og Appendiks 1). Der blev samtidig fundet en minimal forskel i forekomsten af dorso-caudal lungehindebetændelse (pleuritis) og subakut/akut og kronisk lungehinde-lungebetændelse (pleuropneumoni) mellem Hold 2 og Hold 3 (Figur 6), selvom tidspunkterne for serokonvertering for de enkelte Ap serotyper var betydeligt forskellige. Dette kan skyldes, at Ap6 og Ap12 i denne besætning er lige virulente og dermed giver samme forandringer i lungevævet. % af grisene undersgøt ved USK hold 1; N=18 hold 2; N=21 hold 3; N=29 Figur 6: Andel af lungelæsioner ved USK i besætning A. N angiver det totale antal dyr undersøgt i hvert hold. Ved en simpel grafisk fremstilling af resultaterne fra USK kunne man umiddelbart ikke identificere klare tendenser for holdene i besætning B - hverken før eller efter saneringen - udover en moderat til hyppig forekomst af dorso-caudal lungehindebetændelse på 36 % - 94 % i hvert hold (Figur 7). Dette indikerer samtidig den store variation i antallet af grise, der gik til USK (10-62 grise pr. hold). Ved sammenligning mellem serokonvertering (Figur 4) og fund ved USK (Figur 7) kunne der ikke umiddelbart identificeres nogen tydelig sammenhæng mellem disse to parametre. 11
12 % af grisene undersøgt ved USK Hold 1; N=62 Hold 2; N=47 Hold 3; N=22 Hold 4; N=10 Hold 5; N=46 Hold 6; N=22 Hold 7; N=28 Figur 7: Andel af lungelæsioner ved USK i besætning B. N angiver det totale antal dyr undersøgt i hvert hold. Man undersøgte desuden, om der var sammenhæng mellem udbredelsen af dorso-caudal lungehindebetændelse (% lungehinde afficeret), og hvornår det tilsvarende hold blev positive på blodprøverne for ondartet lungesyge. Efter den indledende fase med akutte og derefter kroniske forandringer i lunger og lungehinde, vil et tidligere smittetidspunkt give en mindre udbredelse af dorsocaudale forandringer, da en større del ville have nået at hele [6]. Dette kunne ikke umiddelbart bekræftes, da Hold 1-4 blev positive på blodprøverne relativt tidligt for Ap6 (mellem 1. og 2. prøvetagning) sammenlignet med senere hold og derfor burde have haft færre lungesæt med moderat til kraftig udbredelse af dorso-caudal lungehindebetændelse end de resterende tre hold. Hold 1-3 havde dog en større andel af lungesæt med moderat til kraftig udbredelse af dorso-caudal lungehindebetændelse sammenlignet med de senere hold. Ligeledes havde Hold 5 og 6 færrest lungesæt med stor udbredelse og serokonverterede ligeledes senest. Dette er i overensstemmelse med fund fra tidligere undersøgelser, der heller ikke fandt nogen sammenhæng mellem lungelæsioner ved slagtning, og hvornår grisene serokonverterede for Ap [7] [8]. Udbredelsen af dorso-caudal lungehindebetændelse er illustreret i Figur % af lunger med dorso-caudal lungehindebetændelse Ubredelse lav Udbredlese moderat Udbredelse kraftig 0 Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Hold 6 Hold 7 Figur 8: Andel af lungesæt med henholdsvis lav, moderat og kraftig udbredelse af dorso-caudal lungehindebetændelse i besætning B fordelt på hold. 12
13 Spytprøver I besætning A kunne man kun påvise influenzavirus ved én prøvetagning (én fokussti, Hold 1, 3. prøvetagning). Prøven med påvist influenzavirus var sammenfaldende med den eneste reelle forekomst af hoste i besætning A. Der var ikke tale om H1N1pdm09. I besætning B blev der påvist influenza virus i alle hold. I alt var 52 ud af 316 spytprøver positive for influenza virus, og efterfølgende kunne man i 16 af dem påvise H1N1. Hold 1 havde både H1N1 og andre influenza-typer, mens resten af holdende havde enten H1N1eller andre influenza-typer (Tabel 1). Der blev påvist Influenza i 2-5 uger hos hvert hold, nogle hold med flere influenza-positive stier end andre (Tabel 1). 13
14 Tabel 1. Oversigt over tidspunkter for influenza og type fra besætning B; fordelt på hold, sti og antal uger efter indsættelse i slagtesvinestalden. H1N1 angiver pandemisk influenza, Influenza angiver andre typer end H1N1 Uge efter Hold indsættelse Sti 1 Sti 2 Sti 3 Sti H1N1 2 H1N1 H1N1 H1N1 3 H1N Influenza Influenza 11 Influenza Influenza 2 2 Influenza Influenza Influenza Influenza 3 Influenza Influenza 3 2 H1N1 3 H1N1 H1N1 H1N1 H1N1 4 1 H1N1 H1N1 2 3 H1N1 H1N1 4 H1N1 5 3 Influenza Influenza 4 Influenza Influenza 5 Influenza 6 7 Influenza Influenza Influenza Influenza 8 Influenza Influenza Influenza Influenza 9 Influenza 7 2 Influenza Influenza 3 Influenza Influenza Influenza Influenza 4 Influenza Influenza Sammenhæng mellem påvisning af influenzavirus og hoste Ud af de 13 registrerede hosteevents faldt de 9 sammen med fund af influenza virus (Tabel 2), hvilket betød at influenza virus formodentlig bidrog til de kliniske symptomer. Det var desværre ikke muligt at fastslå årsagen til de sidste fire hosteevents. De lå dog alle efter smitte med influenza i det pågældende hold. 14
15 Tabel 2. Sammenfald af hosteevents med influenza Hosteevent Besætning Holdnr. Influenza Bemærkninger 1 A 1 Ja 2 B 2 Ja 3 B 3 Ja 4 B 3 Nej ligger 22 dage efter sidste positive influenza test 5 B 4 Ja 6 B 4 Nej ligger 28 dage efter sidste positive influenza test 7 B 5 Ja 8 B 5 Ja 9 B 6 Ja 10 B 6 Ja 11 B 7 Ja 12 B 7 Nej ligger 27 dage efter sidste positive influenza test 13 B 7 Nej ligger 42 dage efter sidste positive influenza test Hosteeventen blev ikke sammenlignet med smitte med almindelig lungesyge, da hovedparten af holdende var vaccineret mod almindelig lungesyge, og ikke-vaccinerede hold var negative for M. hyopneumoniae. Ingen af de øvrige undersøgte infektioner forventes at give hoste. Konklusion I begge besætninger kunne der dannes en baseline for hver besætnings smittedynamik, der efterfølgende muliggjorde identifikation af det smitstof, som i flere tilfælde var årsag til hoste i de undersøgte sektioner. Især i den ene besætning inkluderet i denne undersøgelse kunne man se en sammenhæng mellem hosteevents og identifikation af influenza. Der blev observeret en stor variation i prøvesvar for de forskellige agens afhængig af, hvilke grise der blev udvalgt, og hvornår prøverne var udtaget. Dette pointerer vigtigheden i at have et tilstrækkeligt vidensgrundlag omkring smittedynamik generelt, og samtidig viden om smittedynamik og klinik i den enkelte besætning for efterfølgende at kunne udarbejde den bedst mulige handlingsplan. 15
16 Referencer [1] C. Fablet, C. Marois-Crehan, G. Simon, B. J. A. Grasland, M. Kobisch, F. Madec og N. Rose,»Inceftious agents associated with resppiratory diseases in 125 farrow-to-finish pig herds: a cross sectional study,«veterinary microbiology, Årg. %1 af %21-2, nr. 157, pp , [2] N. Dupont, C. S. Kristensen, S. E. Jorsal, M. Q. Pawlowski, C. Kirkeby, P. K. Nielsen, P. Bækbo, K. Havn, M. Arede, L. E. Larsen og J. Nielsen,»UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING,«SEGES Svineproduktion, [3] S. Ferrari, M. Silva, M. Guarino og D. Berckmans,»Characterisation of cough sound to monitor respiratory infections in pigs,«i Proceedings of the XIIIth International Congress in Animal Hygiene, Tartu, Estonia, [4] G. Christensen, USK håndbog, København: Danske Slagterier, [5] M. Andreasen og P. Bækbo,»Luftvejslidelser i svinebesætninger - Serologi som redskab til sygdomsovervågning,«videncenter for Svineproduktion, [6] SEGES,»SEGES Svineproduktion,«2013. [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den ]. [7] M. Andreasen, J. Mousing og L. K. Thomsen,»No simple association between time elapsed from seroconversion until slaughter and the extent of lung lesions in Danish swine,«preventive Veterinary Medicine, årg. 2, nr. 52, pp , [8] P. Wallgre, P. Beskow, C. Fellström og L. Renström,»Porcine lung lesions at slaughter and their correlation to the incidence of infections by Mycoplasma hyopneumoniae and Actinobacillus pleuropneumoniae during the rearing period,«journal of Veterinary Medicine, nr. 41, pp , Deltagere Tekniker: Jens Ove Hansen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //CSK// 16
17 Appendiks 1: Serokonvertering over tid Besætning A Dato ind Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Hold /20 17/20 16/19 13/16 Hold /20 3/19 5/19 5/16 Hold /20 18/20 18/20 16/18 Andel grise serokonverterede for Ap6. Dato ind Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Hold /20 1/20 10/19 7/16 Hold /20 15/19 17/19 15/16 Hold /20 4/20 15/20 16/18 Andel grise serokonverterede for Ap12. Besætning B Dato ind Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Hold /20 17/18 17/17 Hold /20 14/20 18/19 16/17 Hold /20 0/20 0/20 0/19 Hold /20 4/20 19/20 19/20 Andel grise serokonverterede for Ap2 i besætning B. Dato ind Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Hold /20 20/20 20/20 Hold /20 19/19 19/19 19/19 Hold /20 20/20 17/18 20/20 Hold /20 19/20 18/18 17/17 Hold /20 0/20 2/19 1/17 Hold /20 6/20 11/20 12/19 Hold /20 14/20 14/20 13/20 Andel grise serokonverterede for Ap6 i besætning B. 17
18 Dato ind Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Hold /20 0/20 0/20 Hold /20 0/19 0/19 0/19 Hold /20 3/20 4/20 7/20 Hold /20 0/20 0/18 0/17 Hold /20 4/20 5/20 7/20 Hold /20 0/20 0/20 1/19 Hold /20 1/20 3/20 5/20 Andel grise serokonverterede for Ap12 i besætning B. Dato ind Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Hold /20 6/20 3/20 Hold /20 8/19 8/19 9/19 Hold /20 4/20 7/18 7/20 Hold /20 5/20 7/18 7/17 Hold /20 1/20 0/19 0/17 Hold /20 3/20 0/20 0/19 Hold /20 0/20 0/20 0/20 Andel grise serokonverterede for mykoplasma i besætning B. Tlf.: vsp-info@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereUNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING
UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING ERFARING NR. 1710 Simple grafiske fremstillinger er et skridt på vejen mod sundhedsovervågning i realtid. Samtidig kan graferne give en bedre forståelse af fortløbende resultater
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN
SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereLUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereÅrsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital
Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs mereÅrsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs mereBETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER
Støttet af: BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1908 I denne undersøgelse så PCV2 ikke ud til at være det store problem i danske sobesætninger,
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereBEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST
BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11
Læs mereMARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN
MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereStatus på PRRS fra Ornestation Horsens
Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges
Læs mereVÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereBIG DATA I SVINESTALDEN
BIG DATA I SVINESTALDEN Nils Toft og Charlotte Sonne Kristensen Herning 26. oktober 2016 Nils Toft Cand.scient.oecon., Phd Professor i Epidemiologi Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge, Phd Afdelingsleder
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereEFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereIntroduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;
Læs mereALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU
LANDBRUG OG FØDEVARER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU Sammenligning af alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs meresvin i Danmark
SVIN Laboratorieundersøgelser vedrørende sygdomme hos svin i Danmark 214-217 SVEN ERIK LIND JORSAL 1, VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, BIRGITTA SVENSMARK 2, NIELS TOFT 1 1 DTU Veterinærinstituttet 2 SEGES Laboratorium
Læs mereSEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS
TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereTEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE
TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE MEDDELELSE NR. 1040 Der blev ikke påvist effekt på foderudnyttelsen af at vaccinere mod ondartet lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden i en besætning.
Læs mereERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE
ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt
Læs mereInvester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden
Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereDagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn
Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereBRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech
BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner
Læs mereUDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV
Støttet af: UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV MEDDELELSE NR. 1067 Der var den samme udvikling af antistoffer mod PRRSV efter vaccination og podning med PRRSV uafhængigt
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs merePRRS rammer bredt i besætningen. Sygdomsforløbet varierer meget fra besætning til besætning. CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN OG BJØRN LORENZEN
PRRS MANUAL, VERSION 7 PRRS rammer bredt i besætningen. Sygdomsforløbet varierer meget fra besætning til besætning. INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN OG BJØRN LORENZEN
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs merePRRS findes som to typer PRRS1 og PRRS2. En besætning kan godt have begge typer.
Version 8 Opdateret 16. august 2019 PRRS MANUAL Charlotte Sonne Kristensen a og Bjørn Lorenzen a a SEGES Svineproduktion Hovedkonklusion PRRS er en smitsom virusinfektion, der kan smitte grise i alle aldersgrupper.
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereSygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.
Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den
Læs mereSEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION
TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Axelborg Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen Dyrlæge, Ph.d. Mia Pawlowski Dyrlæge Poul Bækbo
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereBETYDNING AF LAWSONIA OG GØDNINGSSCORE FOR DAGLIG TILVÆKST I SLAGTESVIN
BETYDNING AF LAWSONIA OG GØDNINGSSCORE FOR DAGLIG TILVÆKST I SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 903 Grise med diarré med enten lav, moderat eller massiv forekomst af Lawsonia voksede hhv. 872 g/dag, 807 g/dag og
Læs mereGiv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø
Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereOptimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.
Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere
Læs mereSalmonella er der flere problemer nu?
Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereHÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE
HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs merePCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereTypisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens
Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereMedicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.
Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereBETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 982 Der blev ikke fundet væsentlige forskelle i antibiotikaforbrug, udgifter til dyrlæge og medicin samt slagteribemærkninger, når PRRS-positive
Læs mereVaccination mod ondartet lungesyge. En klinisk afprøvning af to vacciner i en slagtesvinebesætning smittet med Ap 2
Vaccination mod ondartet lungesyge En klinisk afprøvning af to vacciner i en slagtesvinebesætning smittet med Ap 2 1 Forord Denne fagdyrlægeopgave tager udgangspunkt i en klinisk afprøvning af to vacciner
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereVETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER
VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:
Læs mereSEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN
SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN Rikke Skrubel, dyrlæge ved Sundhedskontrollen René Hansen, driftsleder og medejer af Trøllundgaard Opformering Svinekongres 2017 DAGENS AGENDA Hvem er
Læs mereEFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION
Støttet af: EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION MEDDELELSE NR. 1068 Efter PRRSV vaccination havde enkelte grise virus i blodet frem til dag 62. Beskyttelse mod PRRSV afhang af, hvor identisk
Læs mereHøj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen
Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne
Læs mereINGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF
INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE
Læs mereDiarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs merePRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.
Læs mere