EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en højere daglig tilvækst (+48 g), en tendens til bedre DB pr. stiplads (+53 kr.) og en lavere forekomst af almindelig lungesyge end alt-ind alt-ud-drift på sektionsniveau. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JANE RASMUSSEN TORBEN JENSEN HENRIETTE STEINMETZ MARIE ERIKA BUSCH UDGIVET: 22. JULI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø / Sundhed / Veterinært Sammendrag Resultaterne af undersøgelsen viste, at AIAU-drift på ejendomsniveau havde følgende fordele i forhold til AIAU-drift på sektionsniveau: Højere daglig tilvækst (+48 g), en tendens til højere produktionsværdi (DB pr. stiplads pr. år + 53 kr.) og en lavere forekomst af almindelig lungesyge. Formålet med undersøgelsen var at sammenligne produktionsresultater og sundhedsforhold ved to forskellige driftstyper i slagtesvineproduktionen: 1. AIAU-drift på sektionsniveau 2. AIAU-drift på ejendomsniveau. Tre produktionssystemer indgik i undersøgelsen. Hvert produktionssystem bestod af en soejendom, en smågrisestald og to forskellige slagtesvineejendomme. Den ene slagtesvineejendom blev drevet 1

2 AIAU på ejendomsniveau, mens den anden blev drevet AIAU på sektionsniveau. Det vil sige, at i alt seks slagtesvineejendomme indgik i undersøgelsen. De tre sobesætninger, som grisene kom fra, var smittet med ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS. Over en periode på to år blev der målt produktivitet på i alt 35 hold slagtesvin fordelt på de seks slagtesvineejendomme. Ved hjælp af blodprøver og lungeundersøgelser ved slagtning blev det undersøgt, hvilke lungesygdomme grisene var smittet med. Der blev ikke fundet nogen forskelle mellem de to driftsformer med hensyn til hvor mange hold, der var smittet med ondartet lungesyge eller PRRS. Det viste sig, at de fleste hold var smittet med de to smitstoffer allerede før indsættelse i slagtesvinestaldene, og dermed kunne driftsformen i slagtesvinestalden ikke indvirke på, om holdet var smittet eller ej. Der kan derfor ikke drages nogen konklusioner vedrørende effekten af AIAU-drift på ejendomsniveau på smitte med ondartet lungesyge eller PRRS. Generelt var det vanskeligt at fastholde fokus på god driftsledelse, såsom kontrol af foderets formalingsgrad, udtørring efter vask samt klimastyring. Det kan ikke udelukkes, at det har påvirket det generelle produktionsresultat i negativ retning. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: 3663-D Baggrund Tidligere undersøgelser har vist, at det er muligt at producere hold af slagtesvin, som ikke viser tegn på smitte med ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS, selv om soholdene er smittede med smitstofferne. Der var dog en relativt høj andel af holdene (50-70 pct.), der var smittede med luftvejssygdomme. I disse hold skete smittespredningen tilsyneladende ofte i slagtesvineperioden, men det var ikke muligt at konkludere, om smitten kom fra grise i tilstødende sektioner, eller om den var medbragt fra smågrisestalden eventuelt af et mindre antal grise [1]. Hvis smitte fra nabosektioner på slagtesvineejendomme er en væsentlig kilde til smitte, må det forventes, at driftsformen på slagtesvineejendommene har betydning for niveauet af smitte. Der vil så sandsynligvis ses en lavere forekomst af smitte i besætninger, som drives alt-ind alt-ud (AIAU) på ejendomsniveau i forhold til besætninger med flere aldersgrupper pr. ejendom og AIAU på sektionsniveau. En lavere forekomst af smitte vil oftest medføre bedre foderudnyttelse og tilvækst. 2

3 Tidligere undersøgelser tyder på, at der kan opnås en lavere forekomst af smitte med luftvejssygdomme og en bedre produktivitet ved AIAU på ejendomsniveau [2]. I de undersøgelser blev sammenligningen dog i de fleste tilfælde foretaget sådan, at grisene i de to typer slagtesvinebesætninger ikke kom fra samme sohold. Det var derfor vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad forskellen i resultaterne kunne tilskrives henholdsvis soholdets sundhedsstatus, driften i smågrisestalden eller driften i slagtesvinestaldene. Formålet med denne undersøgelse var, at sammenligne produktionsresultater og sundhedsforhold ved to forskellige driftstyper i slagtesvineproduktionen: - AIAU-drift på sektionsniveau - AIAU-drift på ejendomsniveau. Undersøgelsen skulle gennemføres i produktionssystemer, hvor hvert sohold leverede grise til begge typer slagtesvineejendomme. De to typer slagtesvineejendomme skulle være sammenlignelige med hensyn til indretning, ventilation, fodring, drift og klargøring af stald mellem hold. Materiale og metode Overordnet design af undersøgelsen Tre produktionssystemer indgik i undersøgelsen. Hvert produktionssystem bestod af en soejendom, en smågrisestald og to forskellige slagtesvineejendomme (se figur 1). Den ene slagtesvineejendom blev drevet AIAU på ejendomsniveau, mens den anden blev drevet AIAU på sektionsniveau. Det vil sige, at i alt seks slagtesvineejendomme indgik i undersøgelsen. Figur 1. Principtegning af produktionssystemerne i undersøgelsen. Hvert sohold leverede grise til begge typer slagtesvinebesætninger. Definitioner anvendt i denne meddelelse: AIAU-drift på sektionsniveau: Ejendommen er aldrig helt tom for grise, men hver enkelt sektion tømmes helt for grise mellem hold. Når grise indsættes, fyldes sektionen over kort tid, typisk på samme dag. Herefter lukkes der for tilførsel af grise, indtil holdet er slagtet og sektionen tømt. Der kan være døre med direkte adgang mellem sektioner, men der føres ikke grise fra andre sektioner gennem en sektion. Mellem hold rengøres og udtørres sektionen. 3

4 AIAU-drift på ejendomsniveau: Hele ejendommen tømmes helt for grise mellem hold. Når grise indsættes, sker indsættelsen over få uger, typisk 1-2 uger. Herefter lukkes der for tilførsel af grise, indtil holdet er slagtet, og ejendommen tømt. Mellem hold rengøres og udtørres staldene. Alle resultater i undersøgelsen blev opgjort pr. hold. Et hold er her defineret som en gruppe af slagtesvin, der indsættes omtrent samtidigt (typisk inden for 1-2 uger) og ligeledes slagtes på omtrent samme tidspunkt, så sektionen eller ejendommen kan tømmes helt. Et hold kan være fordelt over flere sektioner. Produktionssystemerne i undersøgelsen Produktionssystemerne var udvalgt efter følgende kriterier: Soholdet skulle som minimum være smittet med én type ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) samt almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) og PRRS. Dette blev verificeret ved undersøgelse af blodprøver taget i soholdene Slagtesvinebesætningerne skulle ifølge data fra slagteriet have en høj forekomst af brysthindear (>40 pct.) Inden for hvert produktionssystem skulle det være muligt at gennemføre begge driftsformer sideløbende, det vil sige både AIAU-drift på ejendomsniveau og AIAU-drift på sektionsniveau Inden for hvert produktionssystem skulle der på de to slagtesvineejendomme så vidt muligt være samme drift, staldindretning, ventilations- og fodringsprincip Inden for hvert produktionssystem skulle grisene på de to slagtesvineejendomme have samme foder. Før undersøgelsen begyndte blev det ved hjælp af blodprøver undersøgt, hvilke typer (serotyper) af ondartet lungesyge, der fandtes hos slagtesvinene. De dominerende typer var: - Produktionssystem 1: A. p. 2 - Produktionssystem 2: A. p. 2 - Produktionssystem 3: A. p. 6 4

5 Tabel 1. Oversigt over produktions- og sundhedsforhold i besætningerne i undersøgelsen. Produktionssystem 1 Produktionssystem 2 Produktionssystem 3 AIAU-driftsform Sektionsniveau Ejendoms- Niveau Sektionsniveau Ejendomsniveau Sektionsniveau Ejendomsniveau Antal sektioner på ejendommen Antal sektioner, der indgik i undersøgelsen (pr. hold) a Antal stipladser i alt Antal grise pr. hold, / cirka Rotationstid pr. hold i uger (indsættelseindsættelse) Gulvudformning 40 % fast 60 % 30 % fast 70 % 1/3 drænet 2/3 spalter Fuldspalter 1/3 drænet 2/3 spalter dræn./spalt. spalter Ventilation Undertryksventilation Undertryksventilation via Undertryks ventilation diffust luftindtag vægventiler Vægventiler Loftventiler eller diffust luftindtag Fodringsprincip Restriktiv vådfoder i langkrybbe Hjemmeblandet foder i rørfodringsautomat Indkøbt foder i rørfodringsautomat Sundhedsstatus, sohold Konventionel med Myc + Ap2 + PRRS-dk Blå SPF + Myc + Ap2 +Ap6 + Ap12 + PRRS-dk Blå SPF + Myc + Ap6 + PRRS-dk + PRRS-vac Vaccinationer - Pattegrise PCV2 - Smågrise Ondartet lungesyge Lawsonia Alm. lungesyge c PCV2 - Slagtesvin Alm. lungesyge b a Nogle sektioner indgik ikke i undersøgelsen, da de afveg for meget mht. indretning. b Dog var det første hold i undersøgelsen ikke vaccineret mod almindelig lungesyge c Der blev cirka midtvejs i undersøgelsen skiftet vaccinationsstrategi, og derfor er de sidste 4 hold fra hver ejendom ikke vaccineret mod almindelig lungesyge (Myc) Yderligere detaljer vedrørende produktionssystemerne i undersøgelsen kan ses i Appendiks 1. Ændring af staldforhold før igangsættelse af undersøgelsen Før undersøgelsen begyndte, blev der foretaget en klimaundersøgelse af slagtesvinestaldene, hvilket dannede udgangspunkt for en optimering af ventilationsanlægget og nærmiljøet samt en strategi for udtørring og opvarmning af staldene. Sygestierne var indrettet med blødt underlag og 5

6 varmelamper/overdækning, jf. lovkravene. For at sikre sammenlignelige fodringssystemer blev rørfoderautomaterne udskiftet i produktionssystem 2 på ejendommen med AIAU-drift på ejendomsniveau. Antal hold i undersøgelsen Undersøgelsen omfattede i alt 37 hold slagtesvin fordelt mellem de to driftsformer. Tabel 2. Oversigt over hold, der indgik i undersøgelsen. AIAU på sektionsniveau AIAU på ejendomsniveau Produktionssystem Produktionssystem Produktionssystem I alt Oprindeligt var undersøgelsen dimensioneret sådan, at den kun skulle omfatte to produktionssystemer med i alt 36 hold slagtesvin (se senere statistikafsnit vedrørende dimensionering af undersøgelsen). Men i produktionssystem 1 ophørte slagtesvineproduktionen i løbet af undersøgelsen, og et tredje produktionssystem blev derfor inddraget. I produktionssystem 2 og 3 indgik alle fire slagtesvineejendomme i undersøgelsen i en periode på cirka to år. Holdene i undersøgelsen var tidsmæssigt jævnt fordelt over de to år. Måling af produktivitet og kontrol af rengøring Grisenes indsættelsesvægt og slagtevægt blev registreret på holdniveau. Det samme gjorde foderforbrug og antal døde og udtagne grise. På grundlag af disse data blev der udarbejdet produktionskontrol for alle hold. I produktionssystem 1 måtte to hold udelades af opgørelsen, da disse hold kun var blevet vejet levende, idet slagtningen foregik i Tyskland. Dette er baggrunden for, at der kun indgår 18 hold i produktionsopgørelsen for driftsformen AIAU på sektionsniveau. Før indsættelse af hvert hold grise blev staldene rengjort samt udtørret og opvarmet. Rengøringsniveauet blev bedømt visuelt, og udtørring af stald og ventilationsanlæggets drift blev kontrolleret af teknikere fra Den rullende Afprøvning hver 14. dag. Samtidigt blev der indsamlet data omkring foderleverancer og døde grise. Udtagning af blodprøver samt lungeundersøgelser Fra hvert hold slagtesvin i undersøgelsen blev der udtaget blodprøver ved indsættelse og afgang fra slagtesvinestalden (jf. tabel 3). Det var de samme grise, der fik taget blodprøver begge gange (øremærkede grise). De var tilfældigt udvalgt og jævnt fordelt over stier og sektioner. Indsættelsesprøverne blev udtaget snarest muligt efter indsættelse (helst inden for den første uge og maksimalt 10 dage efter indsættelse). Afgangsprøverne blev udtaget så tæt på slagtning som muligt. 6

7 Tabel 3. Antal blodprøver der blev taget fra hvert hold ved indsættelse og før slagtning. Produktions- AIAU, ejendom 10 blodprøver fra hver af 4 sektioner (i alt 40 grise pr. gang) system 1 AIAU, sektion 20 blodprøver fra 1 sektion (i alt 20 grise pr. gang) Produktions- AIAU, ejendom 20 blodprøver fra hver af 2 sektioner (i alt 40 grise pr. gang) system 2 AIAU, sektion 20 blodprøver fordelt på 1 eller 2 sektioner (i alt 20 grise pr. gang) Produktions- AIAU, ejendom blodprøver fra hver af 3 sektioner (i alt 40 grise pr. gang) system 3 AIAU, sektion 20 blodprøver fra 1 sektion (i alt 20 grise pr. gang) Ved slagtning blev der udtaget cirka 30 lunger, som blev undersøgt på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup (USK-undersøgelse jf. laboratoriets standardmetode). Lungerne blev udtaget fra den største leverance til slagteriet fra det pågældende hold, og de var tilfældigt udvalgt. Ved en fejl blev der ikke undersøgt lunger fra to af holdene fra produktionssystem 3. Derfor indgår kun i alt 35 hold i opgørelsen over resultaterne. Vurdering af smitte i holdene For hvert hold blev det vurderet, om holdet ved slagtning havde været smittet med almindelig lungesyge, ondartet lungesyge, PRRS, PCV2 og Lawsonia (se tabel 4 vedrørende metoder). Smittede hold: At et hold har været smittet betyder, at holdet på et tidspunkt har været udsat for smitte, og at der har foregået en smittespredning i holdet sandsynligvis med nedsat produktivitet til følge. Det betyder ikke nødvendigvis, at grisene har været syge, eller at de på slagtetidspunktet er påvirkede af smitten. Ikke-smittede hold: At et hold ikke har været smittet betyder, at der ikke er foregået en generel smittespredning i holdet. Sandsynligvis har smitstoffet været til stede i nogle af dyrene, men det har kun haft lille/ingen betydning for produktiviteten i holdet. Tabel 4. Vurdering af smitte i hold Anvendte metoder og kriterier. Smitstof Metode Vurdering af smitte i et hold Et hold blev vurderet smittet ved slagtning hvis: Almindelig lungesyge (mykoplasmalungesyge) USK og blodprøver > 25 pct. af lungerne viste tegn på smitte, eller > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte. Ondartet lungesyge * (A. p.) USK og blodprøver > 25 pct. af lungerne viste tegn på smitte, eller > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte. PRRS Blodprøver > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte. PCV2 Blodprøver > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte Lawsonia Blodprøver > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte * Blodprøverne blev undersøgt for den type ondartet lungesyge, der var dominerende hos slagtesvinene. På grund af uoverensstemmelse mellem USK og blodprøveresultater blev få hold desuden undersøgt for en anden type (tre hold fra produktionssystem 2 blev undersøgt for A. p. 12). 7

8 Følgende typer af lungeforandringer blev taget i betragtning ved vurdering af smitte: - Almindelig lungesyge: Kompliceret og ukompliceret bronchopneumoni og ar-indtrækninger - Ondartet lungesyge: Caudodorsal pleuritis (lungehindear på bagerste del af lungen). Blodprøverne, der blev taget ved indsættelse, blev ikke anvendt til at vurdere, om et hold var smittet ved slagtning. De blev frosset ned (som serum) og blev kun analyseret i de tilfælde, hvor det var relevant at undersøge, om holdene var smittet allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden (fremgår af resultatafsnittet). Vaccination kan i nogle tilfælde påvirke blodprøveresultaterne for den sygdom, der vaccineres imod, idet vaccinationen kan medføre dannelse af antistoffer. Det gælder dog kun for nogle vacciner. Dette er diskuteret i resultatafsnittet. Alle blodprøveanalyser blev foretaget enten på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup (almindelig lungesyge, A. p. 2, A. p. 6, PRRS) eller på DTU Veterinærinstituttet (PCV2, Lawsonia, A. p. 12). Alle analyser var antistof-tests (ved ELISA). Statistik Forsøgsenheden var et hold. Antal hold blev bestemt ud fra, hvor mange hold, der skulle til for at påvise en forskel i foderudnyttelsen på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, det vil sige foderudnyttelse var primær parameter. Beregning af stikprøvestørrelsen viste, at der skulle indgå 18 hold i hver gruppe (i alt 36 hold). Stikprøvestørrelsen blev bestemt under antagelse af en spredning i foderudnyttelse på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst. Foderudnyttelse blev valgt som primær parameter, idet foderudnyttelse altid har en stor produktionsøkonomisk værdi. Værdien af øget tilvækst afhænger derimod af, om det er muligt at udmønte den i en højere slagtevægt eller flere producerede grise. Sundhedsparametrene blev ikke brugt som dimensioneringsgrundlag, da de kun har indirekte betydning for økonomien i slagtesvineproduktionen. Der blev beregnet en produktionsværdi, DB pr. stiplads pr. år: DB pr. stiplads pr. år = DB pr gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. DB pr. gris = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger. I beregningen af DB pr. gris indgik daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Produktionsværdien blev beregnet ud fra følgende priser/forudsætninger, som var baseret på gennemsnit over perioden 1. september 2007 til 1. september 2012: 8

9 Smågrise: 348 kr. pr. grise 5,80 kr. pr. kg i intervallet kg og + 5,96 kr. pr. kg i intervallet kg Slagtesvin: 10,00 kr. pr. kg, inkl. efterbetaling. Tillæg på 10 øre pr. procentpoint kødprocenten overstiger 61 Slagtesvinefoder: 1,64 kr. pr. FEsv Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris. Der blev regnet med en staldudnyttelse på 95 procent. Produktionsresultaterne blev analyseret ved en variansanalyse i SAS (proc MIXED) med gruppe og produktionssystem som forklarende variable. Indsættelsesvægt indgik som kovariat og hold som tilfældig variabel. Samme model blev benyttet til at analysere alle variable (tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent, produktionsværdi). Der blev testet for vekselvirkning mellem gruppe og produktionssystem. Der blev ikke fundet vekselvirkning. Ved analysen af forekomsten af smitte i holdene blev hvert hold defineret som enten smittet eller ikkesmittet med hver enkelt sygdom. Derefter blev effekten af AIAU-driftsformen på forekomsten af smittede hold analyseret ved hjælp af en logistisk regression (proc logistic), hvor der tages højde for den stratificerede sampling (på produktionssystem-niveau) ved at lade produktionssystem indgå som strata -variabel. AIAU-driftsformen indgik som fixed effect. Resultater og diskussion Produktionsresultater Produktionsresultaterne for de tre produktionssystemer fremgår af tabel 5. Tabel 5. Produktionsresultater ved AIAU på sektionsniveau sammenlignet med AIAU på ejendomsniveau. Type AIAU-drift Sektionsniveau Ejendomsniveau p-værdi Antal hold Antal indsatte grise Indsættelsesvægt, kg 26,7 26,2 Slagtevægt, kg 83,6 84,5 Kødprocent 60,7 60,6 0,35 Døde, pct. 2,9 2,8 Daglig tilvækst, g/dag <0,01 Daglig fodertildeling, FEsv/dag 2,54 2,59 Foderudnyttelse, FEsv/kg 2,81 2,75 0,20 Produktionsværdi, DB kr./stiplads/år ,06 9

10 Som det ses af tabel 5, var der en statistisk sikker forskel i daglig tilvækst mellem hold, som havde været opstaldet under AIAU-drift på ejendomsniveau, sammenlignet med hold, som havde været opstaldet under AIAU-drift på sektionsniveau. Der var variation i tilvæksten inden for de enkelte systemer, ligesom niveauet varierede. Dette fremgår af tabel 6. Driftsformen AIAU-drift på ejendomsniveau gav tilsyneladende ikke anledning til mindre variation imellem holdene. Tabel 6. Gennemsnitlig daglig tilvækst og variation ved de to driftsformer AIAU på sektionsniveau og AIAU på ejendomsniveau. Daglig tilvækst, g/dag (minimum-maksimum) Type AIAU-drift Sektionsniveau Ejendomsniveau Produktionssystem ( ) 851 ( ) Produktionssystem ( ) 975 ( ) Produktionssystem ( ) 949 ( ) Der blev ikke fundet en statistisk sikker forskel i foderudnyttelsen mellem de to driftstyper. Der var dimensioneret efter at finde en forskel på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, mens den målte forskel kun var på 0,06 FEsv pr. kg tilvækst. Hvis det antages, at den sande forskel mellem de to driftstyper var 0,06 FEsv pr. kg tilvækst, skulle undersøgelsen omfatte flere hold, for at denne forskel ville være statistisk sikker. Der var en tendens til bedre produktionsværdi, svarende til en forskel i DB pr. stiplads på 53 kr. pr. produceret slagtesvin pr. år, i gruppen som havde været opstaldet under AIAU-drift på ejendomsniveau. Klargøring Det var intensionen, at driftsforholdene ved begge driftsformer skulle optimeres før indsættelse af grise, for dels at optimere produktionsniveauet og dernæst for at gøre forholdene så sammenlignelige som muligt. Det vil sige staldene skulle rengøres grundigt og udtørres før indsættelse af et nyt hold grise. Ligeledes blev staldene gennemgået forud for igangsætning af undersøgelsen med henblik på at optimere ventilation og stiindretning. Det lykkedes i nogen grad at få gennemført forbedringerne, og staldene blev også udtørret, men ikke altid så gulvets temperatur var på niveau med staldrummets temperatur. Dette kan være en del af baggrunden for, at produktionsniveauet i de deltagende besætninger ikke var højere. Formalingsgrad I produktionssystem 1 og 2 blev foderets formalingsgrad løbende kontrolleret for at give det bedste grundlag for en god foderudnyttelse. I produktionssystem 1 blev anbefalingerne for formaling af korn fulgt. I produktionssystem 2 var kornet grovere formalet end anbefalet. Sigteprofilen viste typisk procent mellem 1 og 2 mm og procent under 1 mm. Forholdet mellem de to kategorier burde 10

11 have været omvendt. Dette forhold forventes alene at betyde 0,1 FEsv/kg tilvækst. Produktionssystem 3 benyttede færdigfoder, hvorfor sigteprøver ikke var relevante. Nærmiljø og ventilation Slagtesvinestaldene i produktionssystem 2 var gennemgående bedre rengjort end i produktionssystem 3. På en skala fra 1 til 4 lå produktionssystem 2 mellem 1,5 og 2, og produktionssystem 3 lå på cirka 2,5. På skalaen var 1 bedst og svarede til, at der stort set var rengjort til et gødningsfrit niveau, mens 4 var ringest og svarede til, at der var synlige gødningsrester. I produktionssystem 3 var ventilationsforholdene på ejendommen med AIAU på ejendomsniveau ikke optimale. Der var luftsamkvem mellem sektionerne, idet dørene mellem sektionerne ikke blev holdt lukkede. Derudover var der ikke fri luftgennemgang gennem hele loftfladen i sektionen, som var diffust ventileret, hvilket medførte en skæv luftfordeling, og at en del af ventilationsluften blev suget fra den tilstødende sektion (gennem åbne døre), hvilket også skabte træk i nogle af stierne. For yderligere at kompensere for den manglende luftgennemgang over loftet blev dørene til det fri tillige åbnet, hvilket også medførte uens luftfordeling. De to øvrige sektioner blev ventileret via vægventiler. Resultater vedrørende almindelig lungesyge (mykoplasmalungesyge) Samlet set var der tegn på smitte med almindelig lungesyge hos 84 procent af holdene fra ejendommene med AIAU-drift på sektionsniveau. Hos holdene fra ejendommene med AIAU-drift på ejendomsniveau var der tegn på smitte hos 25 procent af holdene. Forskellen var statistisk sikker (P=0,002, Odds ratio = 12). Resultaterne vedrørende almindelig lungesyge fremgår af figur 2 og er sammenfattet i tabel 7. At et hold viser tegn på smitte med almindelig lungesyge betyder ikke nødvendigvis, at grisene har været syge men kun, at der på et tidspunkt har været en smittespredning i holdet sandsynligvis med nedsat produktivitet til følge. At et hold ikke viser tegn på smitte betyder tilsvarende, at der ikke er foregået en generel smittespredning i holdet, selv om smitstoffet (mykoplasma) sandsynligvis har været til stede i nogle af grisene. 11

12 Almindelig lungesyge Produktionssystem 1 Produktionssystem 2 Produktionssystem 3 Figur 2. Resultater vedrørende smitte med almindelig lungesyge (mykoplasma-lungesyge). Hver kolonne repræsenterer et hold slagtesvin. Y-aksen viser andelen af lunger med tegn på smitte med almindelig lungesyge (mykoplasmalignende forandringer). Hold markeret med rød-hvide tern var smittede ifølge blodprøverne men havde en forekomst af lungeforandringer, som var under 25 pct. ( Blå streg angiver grænseværdien på 25 pct., som er anvendt ved vurdering af smitte). 12

13 Tabel 7. Almindelig lungesyge. Forekomsten af hold med tegn på smitte med almindelig lungesyge (en sammenfatning af resultaterne vist i figur 2). Produktionssystem AIAU på sektionsniveau Antal Antal undersøgte hold smittede hold AIAU på ejendomsniveau Antal Antal undersøgte hold smittede hold Total (84 %) 16 4 (25 %) Grise fra SPF-besætninger uden almindelig lungesyge er ikke nødvendigvis helt fri for den type lungeforandringer, som ellers antages at skyldes almindelig lungesyge. Sandsynligvis kan visse virus forårsage lignende lungeforandringer. Derfor blev der i denne undersøgelse anvendt en grænseværdi på 25 procent, når holdenes smittestatus skulle vurderes. Denne grænseværdi kan diskuteres, men eftersom langt de fleste hold enten lå væsentligt under eller væsentligt over grænseværdien, ville det ikke have den store betydning, om grænseværdien var sat til fx 20 procent eller 30 procent i stedet for. Tidligere undersøgelser tyder på, at en grænseværdi omkring procent er passende, da der med denne grænseværdi er en god overensstemmelse mellem resultater af henholdsvis lungeundersøgelser og blodprøveundersøgelser [1]. Nogle af holdene var vaccineret mod almindelig lungesyge, hvilket kan have påvirket omfanget af lungeforandringer. I produktionssystem 2 var holdene på ejendommen med AIAU på sektionsniveau vaccinerede (bortset fra et enkelt hold), mens holdene på den anden ejendom ikke var vaccinerede. Hvis vaccination havde været undladt, havde forskellen i niveau af lungeforandringer muligvis været endnu større. I produktionssystem 3 var nogle hold vaccinerede, mens andre ikke var. Men da dette gjaldt begge slagtesvineejendomme, har det sandsynligvis ikke påvirket forskellen i niveau af lungeforandringer. I alt tre hold blev vurderet smittede udelukkende på baggrund af blodprøveresultaterne men havde en lav forekomst af lungeforandringer (de ternede kolonner i figur 2). De tre hold var alle vaccinerede, men det blev vurderet, at de positive blodprøveresultater skyldtes smitte og ikke vaccinationen (mange positive dyr og høje antistofniveauer (OD < 10)). I alt 20 hold blev vurderet smittet med almindelig lungesyge ved slagtning. For de 20 hold blev det undersøgt, om blodprøverne taget ved indsættelse i slagtesvinestalden viste tegn på smitte. I de 18 af holdene var der ingen tegn på smitte ved indsættelse. I to hold (fra produktionssystem 2) blev der 13

14 fundet en enkelt positiv prøve, men da holdene var vaccinerede, kan det muligvis skyldes vaccinationen. Overordnet tyder resultaterne tyder på, at smittespredningen i holdene hovedsageligt skete i slagtesvineperioden. Resultater vedrørende ondartet lungesyge Ud af de 35 undersøgte hold var der kun tre hold, som ikke viste tegn på smitte med ondartet lungesyge ved slagtning. Resultaterne fremgår af figur 3 og er sammenfattet i tabel 8. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de to driftsformer med hensyn til forekomsten af hold, som viste tegn på smitte med ondartet lungesyge. At et hold viser tegn på smitte med ondartet lungesyge betyder ikke nødvendigvis, at grisene har været syge men kun, at der på et tidspunkt har været en smittespredning i holdet sandsynligvis med nedsat produktivitet til følge. At et hold ikke viser tegn på smitte betyder tilsvarende, at der ikke er foregået en generel smittespredning i holdet, selv om smitstoffet (A. p.-bakterien) med meget stor sandsynlighed har været til stede i nogle af grisene. 14

15 Ondartet lungesyge Produktionssystem 1 Produktionssystem 2 Produktionssystem 3 Figur 3. Resultater vedrørende smitte med ondartet lungesyge (A. p.). Hver kolonne repræsenterer et hold slagtesvin. Y-aksen viser andelen af lunger med tegn på smitte med ondartet lungesyge lungesyge (caudodorsal pleuritis). Hold markeret med rødhvide tern var smittede ifølge blodprøverne men havde en forekomst af lungeforandringer, som var under 25 pct. ( Blå streg angiver grænseværdien på 25 pct., som er anvendt ved vurdering af smitte). 15

16 Tabel 8. Ondartet lungesyge. Forekomsten af hold med tegn på smitte med ondartet lungesyge (en sammenfatning af resultaterne vist i figur 3). AIAU på sektionsniveau AIAU på ejendomsniveau Produktionssystem Antal undersøgte hold Antal smittede hold Antal undersøgte hold Antal smittede hold Total (90 %) (94 %) Grise fra SPF-besætninger uden ondartet lungesyge er ikke nødvendigvis helt fri for visse af de typer lungeforandringer, som ellers ofte antages at skyldes ondartet lungesyge. Andre bakterier eller virus kan sandsynligvis forårsage lignende lungeforandringer. Derfor blev der i denne undersøgelse anvendt en grænseværdi på 25 procent, når holdenes smittestatus skulle vurderes. Eftersom langt de fleste hold enten lå væsentligt under eller væsentligt over grænseværdien, ville det ikke have den store betydning, om grænseværdien var sat til fx 20 procent eller 30 procent i stedet for. I alt fire hold blev vurderet smittede alene ud fra blodprøveresultaterne men havde en lav forekomst af lungeforandringer (de ternede kolonner i figur 3). For tre af disse hold (fra produktionssystem 3) kan årsagen muligvis være, at holdene er blevet smittet meget tidligt (som smågrise), og at lungeforandringerne har nået at hele og forsvinde. Det fjerde hold (fra produktionssystem 2) var kun smittet med A. p. 12, som ikke har så stor tendens til at fremkalde lungeforandringer. Figur 3 er lavet på basis af forekomsten af lungehindear (caudodorsal pleuritis). Når smitte med ondartet lungesyge skal vurderes, er det dog også relevant at se på en anden type lungeforandring, pleuropneumoni, som kraftigt indikerer smitte med ondartet lungesyge. Størstedelen af de smittede hold havde én eller flere lunger med pleuropneumoni (26 ud af de 32 smittede hold). I alt 32 hold blev vurderet smittede med ondartet lungesyge ved slagtning. For 18 af disse hold blev det undersøgt, om blodprøverne taget ved indsættelse i slagtesvinestalden viste tegn på smitte (de 18 hold var fra produktionssystem 1 og 3). Resultaterne viste, at næsten alle hold var smittet allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden (16 ud af de 18 hold). Dermed kunne driftsformen i slagtesvinestalden naturligvis ikke indvirke på, om et hold blev smittet eller ikke. Der blev ikke lavet tilsvarende undersøgelser af holdene i produktionssystem 2. Det skyldes, at grisene i produktionssystem 2 var vaccineret mod ondartet lungesyge cirka to uger før indsættelse i slagtesvinestalden. Denne type vaccine kan i høj grad påvirke resultaterne af blodprøver taget få uger senere, hvilket ville gøre en tolkning vanskelig (prøverne kan blive positive på grund af vaccinationen). 16

17 PRRS Resultaterne af blodprøverne taget kort før slagtning viste, at samtlige hold i undersøgelsen havde været smittet med PRRS. I alle hold viste pct. af blodprøverne tegn på smitte. Den høje forekomst af positive prøver uanset driftsform tyder stærkt på, at holdene var smittet allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden. Hvis holdene ikke havde været smittet allerede ved indsættelse, må det formodes, at en del af holdene på ejendommene med AIAU på ejendomsniveau ville have været fri for PRRS. På den baggrund blev det valgt at undlade analyser på de prøver, der blev taget ved indsættelse. PCV2 Holdene i produktionssystem 2 var de eneste hold, der ikke blev PCV2-vaccineret. Her viste resultaterne af blodprøverne taget kort før slagtning, at alle hold (i alt 16 hold) havde været smittet med PCV2. Dermed kunne der ikke konstateres nogen forskel mellem de to AIAU-driftstyper. Niveauet af antal positive prøver varierede væsentligt mellem holdene ( pct.). Detaljer vedrørende PCV2- resultater kan ses i Appendiks 2, figur A (kun resultater for produktionssystem 2). I produktionssystem 1 og 3 var alle hold vaccineret mod PCV2 enten før fravænning eller lige efter. På grund af vaccinationen var det for en stor del af holdene ikke muligt at konkludere, om de havde været smittet eller ikke. Derfor er resultaterne af blodprøveresultaterne fra produktionssystem 1 og 3 udeladt fra denne meddelelse. Lawsonia I produktionssystem 2 blev der vaccineret mod tarmbakterien Lawsonia, og da det påvirker blodprøveresultaterne, blev der ikke foretaget analyser af blodprøverne. Resultaterne fra de to andre produktionsssystemer (1 og 3) viste, at alle hold havde været smittet med Lawsonia. Det var også forventeligt, da tidligere undersøgelser har vist, at Lawsonia generelt kan findes i alle slagtesvinebesætninger. Men det er sandsynligt, at niveauet af Lawsonia kan påvirkes af AIAU-drift og god hygiejne. I denne undersøgelse kunne der dog ikke findes nogen forskel i niveauet af Lawsonia (antallet af positive prøver) mellem de to AIAU-driftsformer. Inden for hvert produktionssystem varierede niveauet af antal positive prøver væsentligt mellem holdene. Detaljer vedrørende Lawsonia-resultaterne kan ses i Appendiks 2, figur B. Resultaterne viste, at grisene i produktionssystem 1 blev smittet allerede i smågriseperioden, mens de i produktionssystem 3 oftest først blev smittet efter indsættelse i slagtesvinestaldene. Der kan være flere årsager til denne forskel, herunder forskelle i smitteudskillelsen i soholdet og forskelle i niveauet af antibiotikabehandling i smågrisestaldene. Disse forhold blev ikke undersøgt nærmere. 17

18 Generel diskussion Da slagtesvineejendommene i denne undersøgelse ikke var helt identiske, kan det ikke konkluderes med sikkerhed, at forskellen mellem de to AIAU-driftsformer med hensyn til forekomsten af almindelig lungesyge udelukkende skyldtes driftsformen. Men undersøgelsen viser, at forholdene i slagtesvinestaldene har stor indflydelse på forekomsten af smitte. Det vurderes, at det primært var den bedre sundhed ved AIAU-drift på ejendomsniveau, som gav anledning til den højere daglige tilvækst og ikke forskelle i staldforhold og drift. Forskellen i tilvækst skyldtes sandsynligvis delvist det lavere niveau af almindelig lungesyge. I produktionssystem 2 sås den største forskel i tilvækst mellem driftsformerne og den største forskel i forekomsten af almindelig lungesyge. I produktionssystem 3 var der en lidt mindre forskel i både daglig tilvækst og forekomst af almindelig lungesyge. Forskellen i produktivitet skyldes dog næppe udelukkende forekomsten af almindelig lungesyge, da almindelig lungesyge typisk medfører en reduceret tilvækst i størrelsesordenen gram pr. dag, når det måles på hold-niveau [3]. Det er sandsynligt, at andre smitstoffer også har haft indflydelse på resultaterne herunder smitstoffer, som ikke er inkluderet i denne undersøgelse. I tidligere lignende undersøgelser har der været større succes med at producere hold af slagtesvin, som var fri for tegn på smitte med ondartet lungesyge og PRRS [1,2]. Sandsynligvis spiller både immuniteten i soholdet og driften i smågrisestaldene en stor rolle for, hvor ofte det lykkes. I denne undersøgelse blev grisene sandsynligvis smittet med ondartet lungesyge og PRRS allerede før indsættelse i slagtesvinestaldene. Om det skyldes forhold i soholdet eller i smågrisestalden, giver undersøgelsen ikke svar på. Smågrisestaldene i undersøgelsen var sektionerede og blev tilnærmelsesvist drevet AIAU på sektionsniveau, men der skete nogen flytning af grise mellem hold. En konsekvent AIAU-drift i smågrisestalden er en forudsætning for at få fuldt udbytte af AIAU-driften i slagtesvineproduktionen. Konsekvent AIAU-drift betyder blandt andet, at der ikke må flyttes grise mellem hold, og at grise fra eventuelle opsamlingssektioner ikke senere sættes sammen med hovedholdet. Inden for det enkelte produktionssystem var der en stor variation mellem holdene med hensyn til niveauet af smitte med almindelig lungesyge, ondartet lungesyge, PCV2 og Lawsonia. Ved vurdering af sundhedstilstanden hos slagtesvin i velsektionerede besætninger vil det derfor ofte være nødvendigt at undersøge et større antal hold for at få en tilstrækkelig sikker vurdering. 18

19 Konklusion Resultaterne af undersøgelsen viste, at AIAU-drift på ejendomsniveau havde følgende fordele i forhold til AIAU-drift på sektionsniveau: Højere daglig tilvækst (+48 g), en tendens til højere produktionsværdi (DB pr. stiplads pr. år + 53 kr.) og en lavere forekomst af almindelig lungesyge. Der blev ikke fundet nogen forskelle mellem de to driftsformer med hensyn til, hvor mange hold der var smittet med ondartet lungesyge eller PRRS. Det viste sig, at de fleste hold var smittet med de to smitstoffer allerede før indsættelse i slagtesvinestaldene, og dermed kunne driftsformen i slagtesvinestalden naturligvis ikke indvirke på, om holdet var smittet eller ikke. Der kan derfor ikke drages nogen konklusioner vedrørende effekten af AIAU-drift på ejendomsniveau på smitte med ondartet lungesyge eller PRRS. Generelt var det vanskeligt at fastholde fokus på god driftsledelse, såsom kontrol af formalingsgrad, udtørring og klimastyring. Det kan ikke udelukkes, at det har påvirket det generelle produktionsresultat i negativ retning. Referencer 1 Busch, M.E.; Vigre, H.; Lohse, L. (2000): Sundhed i multisite-systemer, Meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin. 2 Busch, M.E. og Jensen, T. (2005): Smitteafbrydelse og produktivitet i slagtesvinehold i multisite-systemer, Meddelelse nr. 708, Landsudvalget for Svin. 3 Busch, M. E., Barfod, K., Sørensen, V. (2006): Sammenhængen mellem smitte med luftvejssygdomme og tilvækst hos slagtesvin, Meddelelse nr. 761, Dansk Svineproduktion. Deltagere Tekniker Ernst Nielsen, VSP Seniordyrlæge Vagn Riegels Nielsen, VSP Seniordyrlæge Signe Hvidt Nielsen, VSP Seniorstatistiker Jens Vinther, VSP Afprøvning nr //NP, PB// 19

20 Appendiks 1 Beskrivelse af produktionssystemerne Produktionssystem 1 Soholdet var på søer. Der blev fravænnet cirka grise om ugen. Smågriseejendommen lå på en ejendom for sig selv. Smågriseejendommen blev drevet tilnærmelsesvist AIAU på sektionssniveau, men der var nogen flytning af grise mellem hold. AIAU-drift på sektionsniveau: AIAU-drift på ejendomsniveau: Stalden havde syv sektioner. Sektionerne havde døre ud til en fælles gang. Sektionerne blev fyldt én eller to ad gangen. Stalden havde syv sektioner, som havde døre ud til en fælles gang. Der var fire nyere sektioner, som indgik som undersøgelsessektioner. Disse sektioner blev fyldt i samme uge. Derudover var der tre ældre sektioner, hvoraf de to havde døre ud til samme gang som de fire nye sektioner. De ældre sektioner blev fyldt samme uge eller ugen efter de fire nye stalde. Hele ejendommen blev tømt ved slagtning

21 Produktionssystem 2 Soholdet var på søer. Der blev fravænnet cirka 750 grise om ugen. Sohold og smågriseproduktion var beliggende på samme ejendom. Smågriseejendommen blev drevet tilnærmelsesvist AIAU på sektionsniveau, men der var nogen flytning af grise mellem hold. AIAU-drift på sektionsniveau: AIAU-drift på ejendomsniveau: Stalden havde 11 sektioner. Tre af de 11 sektioner indgik i undersøgelsen (sektion 1a, 1b og 2). Sektion 1a og 1b lå i forlængelse af hinanden og blev i denne undersøgelse betragtet som én sektion. Sektion 1a og 1b blev fyldt og tømt på samme tid og indeholdt ét hold tilsammen. Sektion 2 indeholdt et hold og blev fyldt på én gang. Undersøgelsessektionerne var adskilt fra andre sektioner med henholdsvis en dør fra sektion 2 og en dør til en forbindelsesgang fra sektion 1. Stalden havde fem sektioner og blev fyldt over to uger. To af de fem sektioner indgik i undersøgelsen. Hele ejendommen blev tømt ved slagtning. 1a 2 1b

22 Produktionssystem 3 Der blev indkøbt 7 kg s grise fra én fast leverandør. Smågrisestalden lå meter fra den slagtesvinestald, der blev drevet AIAU på ejendomsniveau. Smågriseejendommen blev drevet tilnærmelsesvist AIAU på sektionsniveau, men der var nogen flytning af grise mellem hold. AIAU-drift på sektionsniveau: AIAU-drift på ejendomsniveau: Ejendommen bestod af to ens bygninger med hver to sektioner. Afstanden mellem de to bygninger var 10 meter. Der var direkte adgang via en dør mellem de to sektioner i samme bygning. Sektionerne blev fyldt én ad gangen over fire uger. Kun én sektion indgik i undersøgelsen. Stalden var placeret meter fra smågrisestalden. Den var indrettet med tre næsten ens sektioner i forlængelse af hinanden. Sektionerne blev fyldt på én gang. Alle tre sektioner indgik i undersøgelsen. Ved slagtning blev hele slagtesvinestalden tømt Små- grise- stald 22

23 Appendiks 2 Resultater af blodprøveanalyser. Resultater af analyser for PCV2 Produktionssystem 2 Figur A. Resultater vedrørende smitte med PCV2 (antistofmåling ved ELISA) ved indsættelse i slagtesvinestalden (lyse søjler) og kort før slagtning (røde søjler). Y-aksen viser andelen af positive blodprøver (titer > 0) (N = pr. hold). Resultaterne fra produktionssystem 1 og 3 er ikke vist, da disse grise var vaccineret, hvilket gjorde tolkningen af resultaterne vanskelig. 23

24 Resultater af analyser for Lawsonia (L. intracellularis) Produktionssystem 1 Produktionssystem 3 Figur B. Resultater vedrørende smitte med Lawsonia (antistofmåling ved ELISA) ved indsættelse i slagtesvinestalden (lyse søjler) og kort før slagtning (røde søjler). Y-aksen viser andelen af positive blodprøver (OD 16) (N = 20 pr. hold). Der blev ikke foretaget Lawsonia-analyser på blodprøver fra produktionssystem 2, da grisene var vaccinerede mod Lawsonia, hvilket ville påvirke blodprøveresultaterne. 24

25 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 25

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU

ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU LANDBRUG OG FØDEVARER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU Sammenligning af alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE MEDDELELSE NR. 1040 Der blev ikke påvist effekt på foderudnyttelsen af at vaccinere mod ondartet lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden i en besætning.

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim

Læs mere

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober Konsulent Gitte Hansen VKST mail: gh@vkst.dk Kan du forbedre udnyttelsen af din stald Din virksomhed Staldanlæg/

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

Saneringsøkonomi TEMA

Saneringsøkonomi TEMA Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af

Læs mere

BETYDNING AF VARMETILSÆTNING FOR SLAGTESVINS FODERFORBRUG OG PRODUKTIONSVÆRDI

BETYDNING AF VARMETILSÆTNING FOR SLAGTESVINS FODERFORBRUG OG PRODUKTIONSVÆRDI Støttet af: BETYDNING AF VARMETILSÆTNING FOR SLAGTESVINS FODERFORBRUG OG PRODUKTIONSVÆRDI MEDDELELSE NR. 1167 Udtørring og brug af rumvarme efter indsættelse reducerede luftfugtigheden og forbedrede dermed

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ? PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ? Joachim Glerup Andersen, projektleder INDHOLD 1. Hvad er indholdet i konceptet? Aktiviteter Tidsplan 2. Hvilke krav stilles til deltagerne? 3. Sidste

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere