UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING
|
|
- Carl Jørgensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING ERFARING NR Simple grafiske fremstillinger er et skridt på vejen mod sundhedsovervågning i realtid. Samtidig kan graferne give en bedre forståelse af fortløbende resultater over fx blod- og sokkeprøver, klinisk sygdom i stalden og vandforbrug. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION NANA DUPONT, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, SVEND ERIK JORSAL, MIA QVIST PAWLOWSKI, CARSTEN KIRKEBY, PER KANTSØ NIELSEN, POUL BÆKBO, KRISTIAN HAVN, MARGARIDA AREDE, LARS ERIK LARSEN, JENS PETER NIELSEN UDGIVET: 28. APRIL 2017 Dyregruppe: SLAGTESVIN Fagområde: PRODUKTIONSOVERVÅGNING, SUNDHED Sammendrag En nyligt afsluttet undersøgelse i to slagtesvinebesætninger har vist, at simple grafiske fremstillinger med fordel kan anvendes til at visualisere komplekse data over udviklingen i klinisk sygdom og smitstoffer. Den løbende form for overvågning beskrevet i denne undersøgelse vil i sin nuværende form ikke være økonomisk rentabel i langt de fleste besætninger. Dog kan lignende oversigter for enkelte hold eller stier give både svineproducent, dyrlæge og rådgiver et bedre indtryk af hvilke smitstoffer der er mest fremtrædende i besætningen. Erfaringer fra denne undersøgelse vil også kunne danne grundlag for fremtidige afprøvninger indenfor sundhedsovervågning i real-tid, da undersøgelsen har givet viden om implementering af real-tids overvågning, håndtering af fortløbende data fra elektroniske registreringer, samt resulteret i færdigudviklede procedurer for automatiserede grafiske fremstillinger af renset real-tids data over både vandforbrug, klimaparametre og resultater fra diagnostiske prøver. Undersøgelsen fulgte to slagtesvinebesætninger med alt-ind/alt-ud drift på sektionsniveau. I besætning A blev der fulgt tre hold, og i besætning B blev der fulgt syv hold. I hvert hold blev der fulgt fire fokus-stier fordelt på to dobbelt-stier. Ved indsættelse blev fem grise øremærket i hver fokus-sti. Øremærkede grise fik taget månedlige blodprøver for almindelig lungesyge, ondartet lungesyge, PCV2 og PRRS. Derudover blev der i alle fokus-stierne taget sokkeprøver en gang om måneden for 1
2 Escherichia coli, Lawsonia intracellularis og Brachyspira pilosicoli en gang om måneden, samt ugentlige spytprøver for influenzavirus. Der blev også indsamlet data for blandt andet foder-, vand- og antibiotikaforbrug, tilvækst og forekomst af hoste og diarré. Baggrund Sygdomme i svineproduktionen udgør et stort økonomisk og velfærdsmæssigt problem. For at kunne indsætte optimal forebyggelse, behandling og kontrol er det af afgørende betydning, at der er en erkendelse af, hvad der forårsager sygdom i den enkelte besætning. Jo tidligere og mere sikkert dette kendskab er jo bedre. En tidligere erkendelse muliggør tidligere interventioner, og dermed muligheden for en forbedret sundhed, velfærd og produktivitet samtidig med en mindre miljøpåvirkning som følge af bedre foderudnyttelse hos slagtesvinene. Et af de vigtigste redskaber til dette er i dag diagnostiske analyser som fx blodprøver og Udvidet Sundhedskontrol (USK). Udfordringen med disse traditionelle analyser er dog, at der oftest kun tages prøver ved symptomer på sygdom og da oftest kun fra et mindre antal dyr. Dette gør, at man kun får et øjebliksbillede af sygdoms-status i besætningen baseret på en ofte begrænset stikprøve af dyr. En af årsagerne til dette er de væsentlige ressourcer, der skal anvendes til at indsamle prøvemateriale, kombineret med meget store udgifter til analyserne. En måde dette kunne ændres på, er at udvikle og implementere løbende overvågning af sundheden. Tidligere undersøgelser peger på, at elektroniske registreringer for blandt andet vandforbrug kan anvendes til at forudsige udbrud af sygdom på sti- og sektionsniveau. I en ældre blev der set på smågrises vandforbrug via elektronisk dataopsamling [1]. Her blev der dokumenteret en stabil døgnrytme for vandoptagelsen, hvor afvigelser fra den normale døgnrytme typisk kunne kædes sammen med sydom, foderskifte, flytninger/sammenblanding eller andre belastninger. Et senere studie fandt også en sammenhæng mellem vandindtag og diarré på sektionsniveau i klimastalden [2]. Nærværende undersøgelse havde derfor til formål at (1) identificere om simple grafiske fremstillinger af uspecifikke data (vandforbrug, vægt m.fl.) kan anvendes til at forudsige, hvornår grisene blev syge (diarré/hoste/markant vægttab) og (2) om løbende diagnostik med prøveudtagning på fastsatte tidspunkter fordelt på flere forskellige diagnostiske undersøgelser gør, at de fremkomne resultater kan anvendes bredere og udnyttes bedre til at rådgive besætningen. Undersøgelsen fokuserede primært på luftvejssygdomme, et sygdomskompleks der opfattes som et af de mest tyngende for produktionen af slagtesvin. Mave-tarmlidelser blev dog også medtaget i et mindre omfang. Erfaringerne fra denne undersøgelse vil kunne danne grundlag for videreudvikling af teknikker i fremtidige afprøvninger. 2
3 Materiale og metode Undersøgelsen blev gennemført som et 2-årigt longitudinelt, observationelt studie og bestod af samtidig uspecifik (fx vandforbrug, vægt og foderoptag) og specifik diagnostisk overvågning i to slagtesvinebesætninger ( kg). De udvalgte uspecifikke parametre blev udvalgt på baggrund af eksisterende litteratur samt relevans bedømt af et ekspertpanel (se Appendiks 1). Som udgangspunkt skulle der i hver besætning følges fem hold, men grundet produktionsomlægning blev der i besætning A fulgt tre hold og i besætning B syv hold. I hvert hold blev der udvalgt fire fokus-stier, svarende til to dobbeltstier, i den samme sektion. Som eksempel viser figur 1 en oversigt over fokus-stierne i sektion 1, besætning B. Ved indsættelse blev fem grise i hver fokus-sti øremærket med et individuelt identifikationsnummer. Kun øremærkede grise fik taget månedlige blodprøver. En oversigt over de indsamlede data er vist i tabel 1 og 2. Se Appendiks 2 for nærmere detaljer om indsamlingen af data. Vådfodertrug Drikkenippel Dobbelt-sti 1 Dobbelt-sti 2 Figur 1. Oversigt over medtagne fokus-stier i besætning B, sektion 1 Begge besætninger blev udvalgt på baggrund af kendte problemer med luftvejssygdomme i slagtesvinestalden. Besætningerne havde særligt problemer om efteråret med PRRS og ondartet lungesyge. Ved slagtning havde begge besætninger bemærkninger for brysthindear på omkring 1/3 af grisene. Det statistiske arbejde er udelukkende deskriptivt. De grafiske outputs blev lavet i freewareprogrammet R. Se Appendiks 3 for yderligere detaljer. 3
4 Tabel 1. Registreringer indsamlet på henholdsvis fokus-stiniveau, dobbelt-stiniveau og sektionsniveau Måleparameter Fokusstier Dobbeltsti Sektion Uspecifik overvågning Temperatur Luftfugtighed i staldrum Drikkevandsforbrug Tilvækst Foderoptag Hoste-indeks Diarre-indeks Logbogsregistreringer (ændringer i fodring, management etc.) Forbrug af antibiotika Dødelighed Specifik overvågning Spytprøver Sokkeprøver Blodprøver USK Tabel 2. Oversigt over indsamlede diagnostiske prøver, analysemetode samt interval for prøvetagning. *Grisene i de medtagne fokus-stier blev ikke alle leveret til slagtning på samme dato. Derfor blev der for hvert hold udvalgt en specifik leverance, hvorfra alle lungesæt fra fokus-sti grise blev sendt til USK Prøvemateriale Antal Hyppighed Agens Analyse metode Blodprøve 5 grise i Hver 4. uge Actinobacillus pleuropneumoniae (AP) ELISA - Serologi fokus-stier Blodprøve 5 grise i Hver 4. uge Mycoplasma hyopneumoniae (MYK) ELISA - Serologi fokus-stier Blodprøve 5 grise i fokus-stier Hver 4. uge PCV2 q-pcr Viruspåvisning Blodprøve 5 grise i Hver 4. uge PRRSV ELISA - Serologi fokus-stier Spytprøve Fokus-stier Hver uge Influenzavirus q-rt-pcr Viruspåvisning Sokkeprøve Fokus-stier Hver 4. uge Escherichia coli F4, Escherichia coli F18, Lawsonia intracellularis, Brachyspira pilosicoli q-pcr Påvisning af bakterier USK (lunge) grise/hold* Ved slagtning Makroskopisk vurdering 4
5 Besætningsbeskrivelse Besætning A: Status: Deklareret i SPF: almindelig lungesyge, ondartet lungesyge (AP6, AP12) og PRRS-VAC. Sohold med søer på to sites, produktion af smågrise og slagtesvin årligt. Besætning A var indrettet med smågrise- og slagtesvinestipladser samt karantænefaciliteter til polte. Slagtesvinestalden bestod af fem sektioner. Hver sektion indeholdt seks dobbeltstier, hvor der blev indsat cirka 19 grise pr. sti. En dobbelt-sti delte tørfoderautomat og to vandventiler. Grisene blev indsat i en rengjort slagtesvinesektion fra op til tre forskellige klimasektioner ved cirka 30 kg. Første hold blev indsat 20. maj 2015 og sidste hold var afsluttet 4. november Alle grisene blev vaccineret mod PCV2 og almindelig lungesyge en uger efter fravænning. Besætning B: Status: Ikke SPF deklareret, men ved undersøgelsens start, var det kendt at besætningen havde almindelig lungesyge, ondartet lungesyge (AP6, AP12), nysesyge og PRRS. Sohold med søer produktion af smågrise og slagtesvin årligt. Besætning B var indrettet med slagtesvinestipladser, med fem sektioner. Hver sektion indeholdt 14 dobbeltstier, hvor der blev indsat cirka 18 grise pr. sti. En dobbeltsti delte vådfoderkrybbe. En vandstreng tildelte vand til en vandventil i hver sti. Grisene blev indsat i en rengjort slagtesvinesektion ved cirka 30 kg. Første hold blev indsat 5. maj 2015 og sidste hold blev afsluttet 21. november Alle grise blev vaccineret mod PCV2 en uge efter fravænning. Derudover blev Hold 1-3 også vaccineret mod PRRS og almindelig lungesyge, henholdsvis ved dag 14 i farestalden og en uge efter fravænning. Der var flere ændringer i driften af besætning B under selve undersøgelsen, herunder to saneringer - en sanering mod PRRS med vaccination af hele besætningen samt en medicinsk sanering med faringsstop mod almindelig og ondartet lungesyge. For detaljer henvises til Appendiks 4. Resultater og diskussion Dataopsamlingen resulterede i et dataark for hver dobbelt-sti med en samlet grafisk oversigt af udviklingen i blod-, sokke- og spytprøver, hoste- og diarré-indeks, samt ændringer i vandforbrug og vægt pr. gris. Et eksempel på et sådant dataark er vist i Appendiks 5. Resultaterne fra USK blev ikke medtaget i den grafiske præsentation. I den følgende tekst tages udgangspunkt i resultater fra hold 3 i besætning B, sektion 1, dobbelt-sti 1 (fokus-sti A og B). Resultater for blodprøver Figur 2 viser et eksempel på en grafisk fremstilling af udviklingen i blodprøvesvar fra indsættelse til slagtning for en dobbelt-sti. Gris gik i fokus-sti A og gris i fokus-sti B. De to fokus- 5
6 stier delte fodertrug og vandmåler. De røde pletter markerer, når en gris blev testet positiv for en sygdom, mens en hvid markerer en negativ prøve. De blå pletter markerer, at grisen har reageret for PCV2-fundet i lavgradig mængde (3-5 log10). Figur 2. Udvikling i blodprøvesvar over tid for luftvejsinfektioner. Gris : fokus-sti A; gris : fokus-sti B, hold 3, besætning B Begge besætninger havde ved undersøgelsens start fået konstateret ondartet lungesyge (AP6 og AP12). Alligevel blev der i de første fire hold i besætning B kun påvist AP12 antistof i hold 3. Derudover kunne der i det pågældende hold kun findes AP12-positive grise i tre af fire fokus-stier på trods af trynekontakt mellem stierne. Således var der ingen af grisene i fokus-sti A, hold 3, der på noget tidspunkt var positive på blodprøverne for AP12 (se figur 2). Prøvetagninger fra flere hold og fra flere stier i hvert hold kan således være nødvendige for at få et retvisende billede af den samlede sygdomsdynamik i en besætning. Den grafiske fremstilling over tid understøtter en lettere intuitiv forståelse af de fremkomne prøvesvar. Resultaterne for PRRS og MYC er et udtryk for vaccinationer mod disse agens i besætningen på dette tidspunkt. Spytprøver, sokkeprøver, hoste og diarré Et eksempel på udvikling i spyt- og sokkeprøvesvar er vist i figur 3. I uge 3 efter indsættelse (uge 37) blev der påvist pandemisk influenza virus A (H1N1) i både fokus-sti A og B i hold 3 (påvist = rosa plet; ikke påvist = hvid plet). Ved at sammenligne Figur 3 med Figur 4, der viser udviklingen i diarré- og hoste-indeks, ses det at den påviste influenza er sammenfaldende med en let stigning i hoste-indeks i hele dobbelt-stien på 0,13, svarende til fem host på 6 minutter for alle 36 grise i dobbelt-stien. Hvorfor der også ses hoste i uge kan ikke umiddelbart forklares på baggrund af spytprøveresultaterne. Ses der på udviklingen af resultaterne for sokkeprøverne, så er der i fokus-sti A en moderat forekomst af E. coli F18 ved indsættelse, men ingen påviste mave-tarm smitstoffer i fokus-sti B (ikke påvist = hvid plet; lavgradig forekomst (3-5 log10) = blå plet; moderat forekomst (>5-7 log10) = lilla plet). Derimod ses der ved næste prøvetagning fire uger efter ingen E. coli i fokus-sti A, men derimod Lawsonia og B. pilosicoli i henholdsvis moderat og lavgradig mængde, hvorimod der blev fundet både 6
7 E. coli F18 og Lawsonia i fokus-sti B. Der ses altså variation i, hvilke bakterier der findes fra prøvegang til prøvegang, samt variation mellem stierne. Der var i dette hold kun lavgradig forekomst af diarre i tilslutning til forekomst af bakterierne. På nuværende tidspunkt skal der ifølge lovgivningen [3] udtages en sokkeprøve én gang årligt, i den dyregruppe hvor flokbehandling med antibiotika ønskes anvendt. Ud fra dette resultat fastlægges en behandlingsvejledning og en behandlingsstrategi. Ved yderligere overvågning som i dette forsøg kan disse revideres løbende og tilpasses besætningsforholdene. Figur 3. Udvikling i resultater for sokkeprøver og spytprøver for influenza Figur 4. Udvikling i diarré- og hosteindeks samlet for fokus-sti A og B Vandforbrug For hver dobbelt-sti blev der også lavet grafiske fremstillinger af ændringer i vandforbruget pr. gris. Et eksempel på en sådan graf er vist i figur 5. Der var dog store udsving i kvaliteten af de elektroniske registreringer fra vandmålerne med flere perioder med manglende data og urealistisk store udsving i vandmålingerne. For eksempel havde tre ud af de 14 dobbelt-stier i besætning B ændringer på til liter vand pr. gris. Det var derfor ikke muligt, at identificere nogen tydelig sammenhæng mellem de simple grafiske fremstillinger over vandforbrug og forekomsten af sygdomstegn (hoste/diarre) på baggrund af de tilgængelige data. 7
8 Samtidig med undersøgelsen beskrevet i denne erfaring gennemførte Københavns Universitet et større studie i besætning B. Dette projekt indsamlede og undersøgte elektroniske registreringer for blandt andet vandindtag, herunder drikkefrekvens og mængde, samt temperaturmålinger fra i alt otte dobbelt-stier det vil sige fire dobbelt-stier mere, end hvad der indgik i nærværende undersøgelse. Dette studie var ved hjælp af avanceret statistisk modellering i stand til at identificere en sammenhæng mellem vandindtag, temperatur og forekomst af diarré og sti-vending på sti-niveau i slagtesvinestalden [4]. Figur 5. Oversigt over ændring i vandindtag pr. gris for en dobbelt-sti Ændringer i vægt Grafen over ændring i vægt (kg) pr. gris over tid (se figur 6), foder- og vandforbrug bør så vidt muligt sammenholdes med optegnelser fra logbog eller anden lignende rapportføring over ændringer i management, inden ændringer i vægten sammenholdes med graferne for de kliniske symptomer (se figur 4) og resultater fra blod-, spyt- og sokkeprøver. Dette skyldes, at udsving i vægten kan forårsages af en lang række faktorer udover sygdom, som fx ændringer i fodring, flytning af grise mellem stierne eller andre lignende ændringer. Omvendt vil en fortløbende graf i real-tid kunne alarmere besætningens ansatte om, at der er noget på færde, hvis der ses store udsving i vægten. Figur 6. Ugentlig ændring i vægt pr. gris for en dobbelt-sti 8
9 Temperaturen i den enkelte fokus-sti og luftfugtigheden i sektionen blev ikke medtaget i den endelige grafiske præsentation af data, da begge lå meget stabilt i hele studieperioden som følge af de installerede ventilationsstyringssystemer i de medtagne besætninger. Øvrige målte parametre Ved gennemgang af USK-resultaterne sås der i begge besætninger tydelig variation i forekomsten af læsioner, både mellem hold og mellem de enkelte fokus-stier. Disse resultater vil blive gennemgået nærmere i en senere publikation. For forbruget af antibiotika kunne der ikke identificeres nogen påfaldende forskelle mellem de enkelte hold indenfor de to besætninger. Det samme var gældende for dødeligheden, hvor der i besætning A var 3-4 døde grise pr. hold og i besætning B var 0-2 døde grise pr. hold. Foderforbruget blev målt i de to besætninger for hver enkelt dobbelt-sti. Der var dog problemer med dataindsamlingen, da begge besætninger i løbet af undersøgelsen havde tekniske problemer med måleapperaturet. Det er derfor ikke muligt at drage nogen endelige konklusioner baseret på de tilgængelige data for foderforbruget. En systematisk og pålidelig overvågning af forbrugsmønstre for både vand og foder er en forudsætning for at kunne udnytte data til overvågningsformål. De her viste resultater vil blive uddybet i to separate publikationer, der specifikt beskriver, hvorvidt der ses en sammenhæng mellem (1) hoste, diagnostiske prøver og USK og (2) diarré og diagnostiske prøver. Konklusion Denne undersøgelse illustrerer, at simple grafiske fremstillinger med fordel kan anvendes til at visualisere komplekse data over udviklingen i klinisk sygdom og laboratoriesvar. I sin nuværende form vil den løbende form for overvågning beskrevet i denne undersøgelse ikke p.t. være økonomisk rentabel i langt de fleste besætninger. Dog kan lignende oversigter for enkelte hold eller stier give både svineproducent, dyrlæge og rådgiver et bedre indtryk af, hvilke smitstoffer der er mest fremtrædende i besætningen. Et retvisende billede af sygdomsdynamikken understøtter både dyrlægen, svineproducenten samt rådgiveren i at fastlægge skræddersyede behandlingsstrategier, samt giver mulighed for at evaluere relevansen af nye tiltag indenfor fx smittebeskyttelse, muligheder for sanering og valg af vaccinationsstrategi. Den samlede grafiske oversigt over udviklingen i prøveresultater, sygdomstegn og ændringer i vægten giver mulighed for let at identificere sammenhæng mellem sygdomstegn og smitstoffer i besætningen, og kan derudover bruges som redskab til at evaluere virkningen af eventuelle interventioner, som fx sanering eller nye procedurer til smittebeskyttelses. Resultaterne fra denne undersøgelse understreger desuden vigtigheden af ikke at basere planer for fx vaccination, sanering eller medicinering på kun én prøvetagning, da der kan være store forskelle både mellem de enkelte stier og mellem sektionerne. 9
10 Denne undersøgelse kunne desværre ikke hverken be- eller afkræfte, om simple grafiske fremstillinger over fortløbende vandforbrug kan anvendes til at alarmere om snarlig hoste, diarré eller vægttab i besætninger med slagtesvin. Dette skyldtes problemer med kvaliteten af de fremkomne data over vandforbrug. Dog vil denne undersøgelse kunne danne grundlag for fremtidige projekter, da undersøgelssen har øget vores viden om implementering af real-tids overvågning, håndtering af fortløbende data fra elektroniske registreringer, samt resulteret i færdigudviklede procedurer for automatiserede grafiske fremstillinger af renset real-tids data over både vandforbrug, klimaparametre og resultater fra diagnostiske prøver. Der er behov for supplerende undersøgelser til vurdering af, hvorvidt et reduceret prøveomfang kan gøre overvågningen økonomisk attraktiv. Det kan eksempevis være ved anvendelse af spytprøver i stedet for blodprøver samt nyudviklede multiplex ELISA og - PCR. Referencer [1] Kai, P.; Madsen, T.N.; Pedersen, B.K.; Ruby, V.; Boykel, I.; Nielsen, N.O. (1999): Elektronisk overvågning af produktion i stalde med alt-ind alt-ud produktion. Meddelelse nr. 420, Landsudvalget for Svin. [2] Madsen, T.N. (2001): Tools for Monitoring Growing Pigs. PhD Thesis, The Royal Veterinary and Agricultural University. [3] Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger, BEK nr af 12/12/2016. [4] Jensen, D.B; Toft, N; Kristensen A.R. (2017): A multivariate dynamic linear model for early warnings of diarrhea and pen fouling in slaughter pigs. Computers and Electronics in Agriculture, 135, pp Deltagere Tekniker: Thomas Lund Sørensen, Søren Justesen og Jens Ove Hansen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //CSK// 10
11 Appendiks 1: Deltagere i ekspertpanel Navn Titel Institution Charlotte Sonne Kristensen DVM, PhD, Dipl. ECPHM SEGES Svineproduktion Poul Bækbo DVM, PhD, Dipl. ECPHM SEGES Svineproduktion Sven Erik Jorsal DVM, PhD, Dipl. ECPHM DTU Veterinærinstituttet Lars Erik Larsen DVM, PhD, Dipl. ECPHM DTU Veterinærinstituttet Nils Toft Cand. Sci., PhD DTU Veterinærinstituttet Jens Peter Nielsen DVM, PhD, Dipl. ECPHM Københavns Universitet Anders Ringgaard Kristensen D.Sc., PhD, MITS Københavns Universitet 11
12 Appendiks 2: Indsamlet data Uspecifik overvågning Temperatur ved stierne Temperatur blev målt kontinuerligt med elektroniske termometre. Der var opsat to termometre over fodertruget i hver fokus-sti, et ved bagvæggen ved liggeområdet og et ved midtergangen over spaltegulvet. Luftfugtighed i staldrum Luftfugtigheden blev målt dagligt på sektionsniveau ved hjælp at en klimacomputer produceret af SKOV A/S. Drikkevandsforbrug Vandforbruget blev målt kontinuerligt for hver dobbelt-sti. I besætning A havde hver dobbelt-sti to drikkeventiler. I besætning B havde hver fokus-sti én drikkenippel, der blev forsynet af et vandrør, der gik til begge fokus-stier i en dobbelt-sti. I hvert af disse vandrør blev der installeret et flow-meter, der målte rotationer pr. sekund. Der blev udført separat kalibrering af flow-metrene for hvert vandrør. Tilvækst Grisene blev hver uge vejet sti-vist på en brovægt. Derefter blev ændring i vægt pr. gris beregnet som: (totalt kg måling 1/antal grise i sti ved måling) (total kg måling 2/antal grise sti ved måling). Foderoptag I besætning A blev foderoptag målt ved hjælp af vippevægte. I besætning B blev foderoptag beregnet på baggrund af data fra besætningens foder-softwareprogram. Data for foderoptag blev indhentet ugentligt. Hoste-indeks Hver uge blev der talt antal host i to intervaller à tre minutter for hver fokus-sti. Dette foregik, ved at (i) grisene i fokus-stien blev jaget op,(ii) antal host blev talt over tre minutter, (iii) grisene fik to minutters pause, hvorefter (iv) grisene igen blev jaget op og antal host talt over tre minutter. Derefter blev hosteindeks beregnet som totalt antal host i begge intervaller divideret med antal grise i fokus-stien. Diarré-indeks Hver uge blev der i hver fokus-sti talt diarréklatter. Diarré-indekset blev beregnet ved først at tælle antallet af diarréklatter i hele stibunden i fokus-stien. Derefter blev antallet af diarréklatter divideret med antal grise i fokus-stien. 12
13 Ved tælling anvendtes følgende metode: En isoleret diarréklat talte som én klat To sammenhængende diarréklatter talte som én klat En streg af diarré talte som én klat To tilstødende men ikke sammenhængende diarréklatter talte som to klatter. Logbogsregistreringer Der blev anvendt logbøger til løbende registrering af tilsigtede/utilsigtede hændelser i hver besætning, som fx skift i ansatte, ændringer i management, foder, klima og vaccinationer. Forbrug af antibiotika Anvendelsen af antibiotika og smertestillende blev registreret løbende. Antal grise behandlet, sti og årsag blev noteret (luftveje, diarré, andet). Dødelighed Dødelighed blev registreres løbende. Antal døde eller udtagne grise, sti og årsag blev noteret (sygesti/død/aflivet/slagtet/flyttet til anden sti). Specifik overvågning Spytprøver Spytprøverne blev indsamlet ugentligt ved ophængning af bomuldsreb i hver fokussti i 30 minutter, hvorefter rebet blev taget ned og spyttet vredet ud. Prøverne blev efter udtagning frosset ned og derefter sendt til DTU Veterinærinstituttet for analyse. Prøverne blev analyseret for influenza. Hvis der initialt blev påvist influenza, blev der suppleret med en test for pandemisk influenza A virus (H1N1). Sokkeprøver Sokkeprøverne blev taget hver måned. Sokkerne blev påsat støvlerne, hvorefter der blev vandret rundt i én fokus-sti. Prøverne blev indsendt til DTU Veterinærinstituttet for analyse. Prøverne blev testet for Escherichia coli F4, Escherichia coli F18, Lawsonia intracellularis og Brachyspira pilosicoli. Blodprøver Der blev taget månedlige blodprøver fra de øremærkede grise. Prøverne blev sendt til analyse hos DTU Veterinærinstituttet for AP6, AP12, MYK, PCV2, PPRS-EU og PRRS-US. For de sidste fire hold i besætning B, blev der desuden suppleret med analyse for AP2. USK For hvert hold blev der sendt lungesæt til USK på Laboratorium for Svinesygdomme, SEGES Svineproduktion. Lungerne blev udtaget i forbindelse med slagtning på Danish Crown, Herning slagteri. For hvert hold blev der udvalgt én slagtedato. Alle lungesæt fra grise slagtet på denne dato 13
14 blev så vidt muligt sendt til USK. Lungesæt fra grise slagtet på en anden dato fra samme hold blev ikke sendt til USK. Lungerne blev undersøgt efter de normale guidelines for USK (Christensen, G., 1997) og indtastet på laboratoriet i et regneark til den videre opgørelse. 14
15 Appendiks 3: Grafisk fremstilling af data De beskrevne data blev indsamlet fra forskellige kilder og kombineret på DTU Veterinærinstituttet i freeware-programmet R. Graferne blev tegnet med pakken ggplot2. og fremstillet ved hjælp af funktioner, som blev skræddersyet til undersøgelsen. Det hele blev samlet i en enkelt funktion, som tager start- og sluttidspunkt samt holdnummer som input. Funktionen henter så selv de relevante data (i real-time), og plotter grafikken for det pågældende hold. Den automatiserede proces i R kunne anvendes i real-time, og vil i fremtiden kunne bruges til at hente data og producere automatiske grafiske oversigter. Dette forudsætter dog, at data er renset for eventuelle fejl på forhånd. Selv om systemet kun blev testet på få hold grise i denne undersøgelse, opstod der alligevel flere forskellige fejl i processen. Fx sås der store udsving i de indkomne værdier for data over vandforbrug. Således viser denne undersøgelse, at en automatiseret grafisk fremstilling er mulig, men det vil kræve en del flere hold for at få fanget og rettet alle de typer af fejl, der måtte opstå. Desuden vil det kræve en hel del programmering at tage højde for disse potentielle fejl i data. Eventuelt vil dette kunne løses ved at indlægge checkpoints med advarsler, hvis der ses tydelige afvigelser i data. 15
16 Appendiks 4: Afprøvningsbesætning B Hold 1-3: Grisene vaccineres mod PRRS i farestalden dag 14 og mod PCV2 og almindelig lungesyge 1 uge efter indsættelse i klimastalden Sanering mod PRRS oktober 2015 med vaccination af hele besætningen, ønske om fravænning af PRRS negative grise Hold 4-5: Grisene vaccineres mod PCV2 og almindelig lungesyge 1 uge efter indsættelse i klimastalden PRRS vaccination stoppet februar/marts 2015, dog cirkulation af PRRS i afprøvningsbesætningen Saneringen for PRRS er lykkedes i soholdet, der fravænnes negative grise Konstatering af AP 2 Faringsstop uge med medicinsk sanering mod AP 6 og almindelig lungesyge Tømning af afprøvningsbesætningen i uge Indsættelse efter sanering i uge 34 Hold 6-7 Grisene der indsættes efter sanering er vaccineret mod PCV2 1 uge efter fravænning Efter sanering er soholdet konstateret fri for PRRS og almindelig lungesyge Fund af AP 6 og almindelig lungesyge efter sanering i afprøvningsbesætningen 16
17 Appendiks 5: Eksempel på dataark 17
18 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereOBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME
OBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME ERFARING NR. 1718 Luftvejsagens smitte varierer meget inden for den enkelte besætning. Det er derfor vigtigt med et indgående kendskab til både det kliniske
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN
SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereBIG DATA I SVINESTALDEN
BIG DATA I SVINESTALDEN Nils Toft og Charlotte Sonne Kristensen Herning 26. oktober 2016 Nils Toft Cand.scient.oecon., Phd Professor i Epidemiologi Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge, Phd Afdelingsleder
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereLUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereÅrsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereVÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereSEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS
TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereProbiotika. Poul Bækbo. - fravænning af en sund gris? Chefkonsulent, dyrlæge. Fodringsseminar
Probiotika - fravænning af en sund gris? Poul Bækbo Chefkonsulent, dyrlæge Fodringsseminar 10.04.19 Hvem er Poul Bækbo? 2.. Dyrlæge i 1982 ph.d. 1989 Dipl. ECPHM 2009 Specialdyrlæge 2018 To år i almen
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereÅrsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital
Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereOptimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.
Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereDiarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Læs mereOmkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit
Læs mereINGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF
INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE
Læs mereDagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn
Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs meresvin i Danmark
SVIN Laboratorieundersøgelser vedrørende sygdomme hos svin i Danmark 214-217 SVEN ERIK LIND JORSAL 1, VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, BIRGITTA SVENSMARK 2, NIELS TOFT 1 1 DTU Veterinærinstituttet 2 SEGES Laboratorium
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs mereFÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen
Læs mereEFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en
Læs mereFRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN
FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse
Læs mereHÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE
HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE
Læs mereSpirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis
Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs merePRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.
Læs mereBEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST
BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereIntroduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereSEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION
TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Axelborg Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen Dyrlæge, Ph.d. Mia Pawlowski Dyrlæge Poul Bækbo
Læs mereReduktion i antibiotikaforbrug-
Reduktion i antibiotikaforbrug- HVORDAN NÅR VI MÅLET? Christian Bonnerup Møller, dyrlæge, Hyovet Nicolai Weber, dyrlæge, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018 Indhold Status & målsætninger for antibiotikaforbruget
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereVANDFORBRUG HOS SMÅGRISE
VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mereInvester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden
Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereSEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN
SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN Rikke Skrubel, dyrlæge ved Sundhedskontrollen René Hansen, driftsleder og medejer af Trøllundgaard Opformering Svinekongres 2017 DAGENS AGENDA Hvem er
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereBehandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin
Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter
Læs mereMedicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.
Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mereMARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN
MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget
Læs mereHøj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen
Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne
Læs mereUndgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO
Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereKapitel 2 Indgåelse og opsigelse af aftale. 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge.
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 29. juni 2013,
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereStatus på PRRS fra Ornestation Horsens
Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereDyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.
Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereSOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE
SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE ERFARING NR. 1406 Sokke-prøver til undersøgelse af diarre hos smågrise medførte ændringer i antibiotikabehandling og forebyggende tiltag. De bidrager
Læs mereSygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.
Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereGiv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø
Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018
SUNDHEDSSTYRING Smittebeskyttelse 2018 SPF DANMARK 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge (+ Nys) 4. Svinedysenteri (+ Dys) 5. PRRS (1 & 2) 6. Lus 7. Skab
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereSUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Læs merePCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mere