GAPS I GENANVENDELSESPROCESSER

Transkript

1 TECHNOLOGY OUTLOOK GAPS I GENANVENDELSESPROCESSER MARTS 2012 UDARBEJDET AF FORCE TECHNOLOGY, AFD. FOR ANVENDT MILJØVURDERING PÅ VEGNE AF INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI NANJA HEDAL KLØVERPRIS MARIA STRANDESEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION TIL TECHNOLOGY OUTLOOK PROJEKTET Hvordan er emnerne udvalgt? Hvordan blev gap-analyserne gennemført? Forslagene til udviklingsprojekter og hvad de kan anvendes til TEKSTILER Baggrund Formål og afgrænsning Hvordan behandles tekstilaffaldet i dag? Udfordringer relateret til genanvendelse af tekstiler Forslag til udviklingsprojekter Anbefalinger til Inno-MT s videre indsats på området TRÆAFFALD Baggrund Formål og afgrænsning Hvordan behandles træaffaldet i dag? Udfordringer relateret til genanvendelse af træaffald Forslag til udviklingsprojekter Anbefalinger til Inno-MT s videre indsats på området METALAFFALD Baggrund Formål og afgrænsning Hvordan behandles metalaffaldet i dag? Udfordringer relateret til genanvendelse af metalaffald Forslag til udviklingsprojekter Anbefalinger til Inno-MT s videre indsats på området BIOPLAST Baggrund Formål og afgrænsning Generel info omkring bioplast Udfordringer relateret til brugen af bioplast Forslag til udviklingsprojekter Anbefalinger til Inno-MT s videre indsats på området... 41

3 1 INTRODUKTION TIL TECHNOLOGY OUTLOOK PROJEKTET Der opleves i disse tider et stigende fokus på ressourceeffektivitet og øget genanvendelse både fra politisk side og fra erhvervslivets side. EU-Kommissionen har udgivet et Roadmap to a Resource Efficient Europe 1 og har dermed taget udfordringen op om øget vækst på en bæredygtig måde. Samtidig har den danske regering besluttet at ændre den nationale affaldsstrategi til en ressourcestrategi, og miljøminister Ida Auken har ved flere lejligheder meldt ud, at Danmark skal blive bedre til at genanvende vores affald frem for at forbrænde det. Fra erhvervslivets side peger en række omfattende rapporter 23 udgivet inden for det seneste år på, at omstillingen til et ressourceeffektivt samfund også er en opgave for virksomhederne, og at virksomhederne er nødt til at handle på dette område for at opretholde en sund forretning. Ikke mindst fordi råvarepriserne forventes at stige i de kommende år pga. øget efterspørgsel. Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT) har imødekommet disse udfordringer ved bl.a. at finansiere nærværende Technology Outlook projekt, der har til formål indenfor en række udvalgte områder - at identificere udfordringer i relation til øget genanvendelse. Dernæst er formålet via dialog med relevante aktører at udvælge og prioritere udfordringer, som kunne være fokus for fremtidige udviklingsprojekter, herunder udviklingsprojekter relevante for Innovationsnetværket for Miljøteknologi. 1.1 HVORDAN ER EMNERNE UDVALGT? Indledningsvist blev der gennemført en (kort) analyse af markeds- og innovationspotentialet i relation til øget genanvendelse af følgende områder: bioplast, tekstiler, møbler, vindmøllevinger, shredderaffald og keramiske partikelfiltre. Disse indledende analyser blev præsenteret på et opstartsmøde den 12. januar 2012, hvor relevante aktører hørende til de forskellige områder deltog. Under opstartsmødet blev nedenstående tre emner udvalgt til nærmere analyse for gaps i genanvendelsesprocesser primært pba. af deltagernes fælles holdninger til, hvorvidt der var potentiale i at kigge nærmere på områderne. Tekstiler Møbler (som senere blev delt op i træaffald og metalaffald) Bioplast Der blev nedsat en følgegruppe bestående af interesserede virksomheder - hørende til hvert emne

4 1.2 HVORDAN BLEV GAP-ANALYSERNE GENNEMFØRT? Gap-analyserne er baseret på litteraturgennemgang samt interviews, møder og dialog med følgegruppemedlemmer. I det omfang det er muligt, er det forsøgt i relation til hver enkelt identificeret udfordring at komme med input til, hvordan problemstillingen eventuelt kan løses. I slutfasen er de enkelte forslag til udviklingsprojekter tillige diskuteret (og prioriteret hvis muligt) via dialog med følgegrupperne. Analyserne er gennemført i perioden februar-marts FORSLAGENE TIL UDVIKLINGSPROJEKTER OG HVAD DE KAN ANVENDES TIL Som nævnt samles alle input/problemstillinger så vidt muligt i forslag til konkrete udviklingsprojekter. Udviklingsprojekter er delt op i følgende kategorier: Udviklingsprojekter som har karakter af konkret teknologiudvikling. Der kan her f.eks. være tale om udvikling af et indsamlingssystem, eller udvikling af en ny metode til oparbejdning af et specifikt materiale. Analyseprojekter som skal opfattes som et udredningsprojekt. Dvs. der er her ikke tale om udvikling af et konkret fysisk produkt, som en ny teknologi. Der er her tale om mere analytiske studier, som er nødvendige at gennemføre før det giver mening at igangsætte konkrete teknologiske udviklingsprojekter. Analyse/udviklingsprojekter der skal opfattes som projekter, der indeholder elementer af både analytisk og teknologisk karakter. Det skal pointeres, at det ikke ligger inde for rammerne af dette projekt at vurdere, hvorvidt der ligger potentielt gode økonomiske forretninger gemt i løsningen af de problemstillinger/udfordringer, der identificeres. Sluttelig skal nævnes, at de nævnte forslag til udviklings- og analyseprojekter skal opfattes som input til en videre diskussion af projektmuligheder. Dvs. før projekterne ender i konkrete ansøgninger/projekter, er der behov for, at de diskuteres igennem i et større fora og koordineres med andre igangværende initiativer.

5 2 TEKSTILER 2.1 BAGGRUND Tekstilbranchen i Danmark har i en længere årrække arbejdet målrettet med CSR og bæredygtighed. Der har været og er stadig meget fokus på de etiske/sociale aspekter af CSR såsom børnearbejde, arbejdsmiljø osv. Miljøarbejdet har i høj grad været koncentreret omkring kemi i produkterne og for de virksomheder, der selv ejer produktionsanlæggene, også grønne regnskaber, reduktion af energiforbrug osv. Økologisk bomuld vinder frem, og mærkning af tekstilerne er generelt i fremgang herunder Ökotex (kemi i produktet), Svanen/Blomsten og GOTS (økologi). Genanvendelse af tekstilerne har været på agendaen i mange år, men har fået fornyet kraft som følge af et øget fokus på ressourceeffektivitet, ikke mindst inspireret af vugge-til-vuggetankegangen. Mange beklædningsgenstande bliver genbrugt via humanitære organisationers arbejde med indsamling, sortering og gensalg, men genanvendelse af tekstilaffald sker kun i begrænset omfang. Tekstilbranchen i Danmark har en stor interesse i at undersøge mulighederne for at genanvende produkterne, ikke mindst fordi øget genanvendelse forbedrer mulighederne for at brande sig som en ansvarlig virksomhed. Tidligere videnskabelige rapporter fra EU s Joint Research Centre peger på tekstiler som årsag til en væsentlig del af de samlede miljøbelastninger ved forbrug. Mens fødevarer, transport og bygninger/opvarmning af huse står for 70-80% af de samlede miljøbelastninger ved forbrug i Europa, nævnes tekstilerne som nummer fire på listen med op til 10% af miljøbelastningerne set i et livscyklusperspektiv. Dermed er der et vigtigt miljømæssigt incitament til at forsøge at reducere tekstilernes miljøbelastning. Joint Research Centre har igangsat et projekt under IMPRO-arbejdet (Environmental Improvements of Textiles), der skal identificere og vurdere mulighederne for miljøforbedringer i tekstilernes livscyklus. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvornår projektrapporten offentliggøres. Producenter af tæpper og boligtekstiler mødes af stigende krav om dokumentation af produkternes miljøbelastning og mulighed for genanvendelse/tilbagetagningsordninger. En af de væsentligste drivere på dette område er en markant stigende interesse for bæredygtigt byggeri, hvor bygherren/udbyderen stiller krav om certificeringer og miljøvenlige materialer. Eksisterende bygningscertificeringsordninger (LEED, BREAM, DGNB) opdateres og udvides fx arbejder Danish Greenbuilding Council på en dansk udgave af den tyske DGNB, og der er udviklet en standard for miljøvurdering af byggevarer (EN 15804). 2.2 FORMÅL OG AFGRÆNSNING Formålet med dette delprojekt er at identificere udfordringer i relation til øget genanvendelse af tekstilaffald og dernæst via dialog med relevante aktører at udvælge og prioritere udfordringer, som kunne være fokus for fremtidige udviklingsprojekter, herunder udviklingsprojekter relevante for Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT). Øget genanvendelse er aktuel inden for både interiør (tæpper, gardiner, duge osv.) og beklædningsgenstande (tøj). Genanvendelsesmulighederne er overlappende og begge typer tekstiler er med i analysen.

6 Analysen fokuserer på mulighederne for direkte genanvendelse af tekstilaffald i nye tekstilprodukter (closed-loop recycling), men kommer også ind på genanvendelse af tekstilaffald i andre produktsystemer (open-loop recycling). Desuden beskrives enkelte eksempler på brug af sekundære råvarer fra andre typer affald i tekstilproduktionen. Analysen beskæftiger sig kun i begrænset omfang med direkte genbrug. Analysen er baseret på litteraturgennemgang samt interviews og dialog med nedennævnte følgegruppemedlemmer: Jan Ladefoged, Egetæpper Signe Larsen, KatVig Søren Ellebæk Laursen, Bestseller Ken Daniel Pedersen og Morten Lehmann, IC Companys Kathe R. Tønning, Teknologisk Institut (partner i InnoMT) Kerli Kant Hvass, PhD-studerende på CBS Nynne Nørup, civilingeniør i miljøteknologi 2.3 HVORDAN BEHANDLES TEKSTILAFFALDET I DAG? Tekstilaffald kan opstå som: Produktionsaffald/spild i produktion Skrottede partier i detailleddet (fx pga. fejl opdaget efter produktion) Brugt tekstil hos slutbrugeren Erhvervsmæssigt fx uniformer/arbejdstøj og tæpper/boligtekstiler (B2B) Alm. forbrugere (B2C) I Danmark indsamles en væsentlig del (formentlig omkring 50 %) af forbrugernes aflagte tøj i containere på pladser og genbrugsstationer. En stor del af det indsamlede tøj videresælges til genbrug fortrinsvis i udlandet og i mindre grad i Danmark, en mindre del sælges til genanvendelse i kludeproduktion, mens formentlig omkring % af den indsamlede mængde sorteres fra og sendes til forbrændingsanlæg 4. Der findes ikke opgørelser over mængderne af tekstilaffald i Danmark og Europa, men baseret på forskellige referencer, vurderes det, at hver dansker skiller sig af med kg tekstilaffald pr. år. Nordisk Råd har igangsat et projekt, der har til formål at klarlægge massestrømmene på tekstilområdet i Danmark. Resultaterne forventes i løbet af foråret 2012 og der er derfor ikke gjort mere for at estimere mængderne i denne analyse. Der er mange aktører i tekstilernes livscyklus. Foruden at der sælges tekstiler både til erhvervskunder og private, er der en del aktører inden for genbrug og affaldshåndtering. Figur 1 viser et forsimplet diagram over aktørerne. Der er begrænsede eksempler på genanvendelse af tekstiler, men især England og USA har igangsat initiativer, der skal medvirke til øget genanvendelse af tekstiler. Lande som England og USA har traditionelt deponeret en stor del af deres affald, hvilket giver både et stort incitament og 4

7 et stort potentiale for at udnytte ressourcerne i affaldet bedre. I Danmark har vi derimod et effektivt affaldssystem, der for den del af tekstilerne, der ikke genbruges, udnytter brændværdien af tekstilerne i affaldsforbrændingsanlæg med besparelser i brugen af fossile brændsler som sidegevinst. Råvareleverandører Producenter Sælgere Retailer Butiksejere Renseri/vaskerier Erhvervskunder Privatkunder Privat videresalg (Trendsales, loppemarked osv.) Kommunale/private affaldsselskaber Velgørenhedsorganisationer Nye kunder/brugere Affaldssorteringsanlæg Forbrændingsanlæg Udenlandske organisationer Oparbejdningsvirksomheder Deponi Figur 1. Aktører i tekstilernes livscyklus 2.4 UDFORDRINGER RELATERET TIL GENANVENDELSE AF TEKSTILER Tekstilvirksomhedernes engagement i øget genanvendelse af tekstilerne er forankret i CSRarbejdet og ønsket om og for enkelte en strategi for at forsøge at minimere produkternes miljøbelastning i hele forsyningskæden. Virksomhederne vil gerne gøre det til en god forretning, men på nuværende tidspunkt er der ikke direkte økonomiske gevinster ved at satse på genanvendelse. Dog kan den gode historie og fortællingen om indsatsen på området være med til at styrke brandet nu og på længere sigt. Flere virksomheder er også begyndt at fokusere på stigende råvarepriser, og der kan øget genanvendelse være en del af løsningen. Desuden forventer omverdenen i stigende grad, at virksomhederne tager mere ansvar for deres egne produkter efter brug. Dermed bliver indsatsen på genanvendelsesområdet måske på sigt en nødvendig del af risikostyringen og overlevelsen. Det står meget klart, at tøjbranchen ikke på nuværende tidspunkt oplever en forbrugerdrevet efterspørgsel efter tekstiler med en bedre miljøprofil på nær inden for babytøj og i outdoor-

8 segmentet. Anderledes ser det ud for tæppeproducenterne, som oplever en stigende efterspørgsel fra B2B-kunderne, der efterspørger miljødokumentation. I de følgende afsnit præsenteres de udfordringer/problemstillinger, som er fremkommet via den (begrænsede) litteratur, der findes på området, samt korrespondance med diverse aktører. Hver udfordring følges op af et afsnit, der uddyber problemet, samt kommer med input til hvorledes problemstillingen eventuelt kan løses Design/produktion Udfordring 1: Reducere blandingsprodukter (fx bomuld/polyester) eller optimere dem til genanvendelse De danske tekstilvirksomheder har stor indflydelse på designfasen, men der har været meget begrænset fokus på at designe til genanvendelse. Mange beklædningstekstiler er fremstillet af en blanding af eksempelvis bomuld og polyester, hvilket kan være med til at forlænge levetiden af eksempelvis uniformer, der vaskes mange gange, men det besværliggør sortering og reducerer mulighederne for genanvendelse. Udfordring 2: Design af tæpper så det bliver muligt at genanvende bagsiderne Designet af tæpper har også stor indflydelse på muligheden for senere genanvendelse, idet tæpper består af både luv og bagside, hvoraf sidstnævnte kan være vanskelig at genanvende. Input til løsning: Hotmelt-teknologi kan være en del af løsningen, idet den giver mulighed for eksempelvis at producere et tæppe i ét materiale. Udfordring 3: Udvikling af produkter, så der kan produceres mere fra sekundære råvarer Et væsentligt element i at øge genanvendelsen af tekstilaffald er ved at øge efterspørgslen på de sekundære fibre. Det kan tekstilvirksomhederne selv medvirke til i designfasen i tæt samarbejde med producenterne. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Jackpots anvendelse af genanvendt polyester (produktionsspild og post-consumer PETflasker) 5 KatVigs brug af sekundære polyester i overtøj mm. Bestsellers erfaringer med sekundær polyester i fleecejakker fra Name-It og IC Companys erfaringer med produktion af fleecejakker fra Peak Performance Patagonias samarbejde med deres japanske tekstilleverandør Teijin Levi s eco line med (post-consumer) genbrugsfibre 6 ECOALF s genanvendelse af fiskenet 7 Egetæppers brug af sekundære råvarer i visse tæppeprodukter Udfordring 4: Sikre at indsamlet tekstilaffald ikke indeholder skadelige kemikalier Tekstilvirksomhederne har allerede meget fokus på anvendelsen af kemikalier i produktionen og der foregår en løbende dialog med og kontrol af leverandørerne på dette område. Brandkrav til bygninger betyder, at der i nogle tilfælde må tilsættes brandhæmmende midler til tæpper og

9 boligtekstiler. Anvendelsen af kemikalier kan have betydning for muligheden for senere genanvendelse af tekstilerne. Flere af tekstilvirksomhederne angiver, at det kan være en barriere for genanvendelse i nye tekstiler, hvis der ikke er garanti for, at det indsamlede tekstilaffald ikke indeholder skadelige kemikalier Indsamling/sortering Indsamling af produktionsaffald (pre-consumer) Udfordring 5: Hjælpe leverandørerne til at øge genanvendelsen af produktionsaffald Teknisk set er affald, der optræder i produktionen af tekstilerne, en velbeskrevet og ensartet affaldsfraktion, hvilket i mange tilfælde er lig en god mulighed for genanvendelse. Egetæpper har eksempelvis en aftale med deres fiberproducent, som betyder at Egetæpper får penge for at sende deres produktionsspild retur til producenten, som kan genanvende fibrene i nye materialer. Man kan finde lignende eksempler i andre danske produktionsvirksomheder, men det er sværere for de mange danske tøjvirksomheder, der ikke selv producerer tekstilerne eller ejer produktionsfaciliteterne, at kontrollere hvad der sker med produktionsspildet, og desuden kan genanvendelsesmulighederne være begrænsede i Asien, hvor en stor del af tøjet produceres. Bestseller forsøger at indgå i en dialog med producenterne om produktionsspildet, og KatVig har i samarbejde med deres producent af bomuldstøj udviklet en metode til genanvendelse af produktionsspildet inden for selve produktionsprocessen. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: KatVigs Recycled organic cotton genanvendelse af produktionsspild i tøjproduktionen 8 Bonded Logics denim-isolering produceret af affald fra jeansproduktion 9 Udfordring 6: Ændre moms- og skattetekniske forhold således at det er muligt at genbruge tøj, der er kasseret pga. produktionsfejl Nogle partier tøj kasseres, før de når ud i butikkerne. Det kan eksempelvis skyldes produktionsfejl såsom fejl i farvningen af tekstilerne. I mange tilfælde er tøjet dog brugbart, og en række virksomheder ønskede med projektet FashionAid 10 at donere de kasserede partier til indsamlingsorganisationerne. Det viste sig dog ikke økonomisk bæredygtigt på grund af skatte- og momstekniske forhold. Der er dog tale om relativt små mængder, som på nuværende tidspunkt i stedet bliver kørt til forbrændingsanlæggene Indsamling af forbrugeraffald (post-consumer) Udfordring 7: Skabe en forretningsmodel for indsamling af tekstiler evt. i samarbejde med indsamlingsorganisationerne Fra et miljømæssigt synspunkt er der ingen tvivl om, at direkte genbrug giver en stor miljøgevinst, og samtidig er det en vigtig indtægtskilde for de humanitære organisationer, som står for indsamlingen og videresalget. Dog skal nogle af disse organisationer i visse tilfælde betale for at komme af med det frasorterede affald til forbrænding, hvilket er en økonomisk byrde. Desuden

10 peger flere interessenter på, at en del af det tøj, der sendes til genbrug i udlandet ender på deponi, hvilket miljømæssigt set er en ulempe. Fordelen ved det nuværende genbrugssystem er, at der er etableret en velfungerende indsamlingsordning, som bakkes op af forbrugerne. Det er især skjorter, bluser, bukser, kjoler, jakker o.lign., der afleveres til genbrug, mens undertøj, håndklæder, klude osv. primært smides ud med det almindelige affald til forbrænding 11. Set fra et indsamlingssynspunkt, er beklædningsgenstande og boligtekstiler en relativt let genkendelig affaldsfraktion for forbrugerne, og de er allerede vant til at sortere tøjet fra til genbrug. Den del af det indsamlede tøj, der sendes til forbrænding på nuværende tidspunkt, vil være umiddelbart tilgængeligt for genanvendelse og der er et potentiale for at øge den indsamlede mængde tekstilaffald i et samarbejde med kommuner og indsamlingsorganisationer. Det er således vigtigt at bygge på det eksisterende system, så det stadig sikres, at en stor del af tøjet genbruges. Der findes lignende indsamlingsordninger i udlandet, men ikke alle er så effektive som i Danmark. Der er ikke som sådan store teknologiske udfordringer i indsamling af tekstilaffald, men det kan være svært at få til at hænge sammen økonomisk. Indsamlingsorganisationernes aktiviteter er i høj grad baseret på frivillig arbejdskraft. I Frankrig er der indført producentansvar på tekstiler, der sælges på det franske marked, og selve håndteringen af de indsamlede tekstiler har delvist karakter af et socialøkonomisk projekt. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Fransk producentansvar for tekstiler I:CO indsamling, genbrug og genanvendelse af tøj 12 Marks & Spencers samarbejde med Oxfam 13 Jackpots Closing the loop -initiativ, hvor tøjet doneres til en humanitær organisation Udfordring 8: Skabe et effektivt logistiksystem for tilbagetagningsordninger Tæpper er ikke en del af genbrugssystemet, men bortskaffes via storskraldsordninger eller som stort brændbart på genbrugsstationerne. Tæpperne er også nemme at skelne fra andet affald, men til gengæld kan de rent fysisk være noget sværere at håndtere end tøjaffald. Der er på nuværende tidspunkt ikke mange eksempler på, at tæpper indsamles separat, og brancheorganisationen GUT anbefaler da også på baggrund af en miljøvurdering (livscyklusvurdering), at tæpperne sendes til forbrænding. Flere danske tekstilvirksomheder, herunder Egetæpper, KatVig, IC Companys og Bestseller, som har deltaget i følgegruppen for dette projekt, undersøger mulighederne for at lave tilbagetagningsordninger ikke mindst inspireret af vugge-til-vugge-tankegangen. En tilbagetagningsordning kunne fungere ved, at forbrugerne afleverer deres brugte tøj i butikkerne, hvor de har købt det. Det giver nogle fordele for virksomhederne i og med, at de kender de produkter, der bliver indsamlet og får en tættere kontakt til kunderne det skaber den eftertragtede loyalitet. Virksomhederne nævner logistikudfordringerne som den største barriere for at etablere tilbagetagningsordningerne, eftersom produkterne sælges på et globalt marked og gennem forskellige salgspartnere. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Desso Take Back Programme tilbagetagningsordninger for tæpper 14 (og efterfølgende forbrænding i cementproduktion) 11 Nørup (2011) Genanvendelse og genbrug af tekstiler i Danmark: En massestrømsanalyse af potentialet for at øge genanvendelse af tekstiler

11 Shaw s Evergreen Nylon Recycling tilbagetagningsordning for tæpper (og efterfølgende genanvendelse/forbrænding) Patagonia s Common Threads Recycling Program tilbagetagningsordning for fritidsbeklædning (og efterfølgende genanvendelse til nye tekstiler) Indsamling af erhvervsaffald (post-consumer) Udfordring 9: Skabe en sikker og effektiv genanvendelsesordning for uniformer De beklædningsgenstande som sælges til erhvervslivet (B2B) er i langt overvejende grad uniformer og arbejdstøj, mens tæpper, gardiner og andet interiør selvfølgelig også sælges i stort omfang til virksomheder. Umiddelbart er potentialet for genanvendelse af især uniformer stort, idet der er tale om veldefinerede og ens fraktioner og i de fleste tilfælde foregår vask og rensning af uniformerne centralt. Dermed bliver en væsentlig del af uniformerne også kasseret centralt. Den største udfordring er, at nogle virksomheder ikke ønsker misbrug af uniformerne, så det kan være nødvendigt at fjerne logoer, mærker o.lign. manuelt. I virksomheder sker der en hyppigere udskiftning af tæpper mm., fordi de har en repræsentationsværdi for virksomhederne. Samtidig er der tale om større partier i såvel virksomheder som institutioner. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Uniform Reuse 16 britisk projekt om genanvendelse af uniformer Sorteringsteknologi Udfordring 10: Udvikle økonomisk rentable sorteringsanlæg baseret på NIR-teknologi Der er i flere europæiske udviklingsprojekter arbejdet med at udvikle sensorteknologi til sortering af beklædning og tæpper. Identifikation af farve og materiale (bomuld, polyester osv.) sker ved hjælp af NIR-teknologi (near-infrared), som er en velkendt teknologi, der anvendes mange steder i affalds- og oparbejdningsindustrien. Der har været igangsat flere udviklingsprojekter inden for genanvendelse af tekstiler baseret på NIR-teknologien, men det har i praksis vist sig svært at drive på kommercielle vilkår. I det hollandske projekt Textiles 4 Textiles, der er støttet af EU s program for eco-innovation, er målet at udvikle en sorteringsteknologi til post-consumer beklædning, hvor der sker en indledende sortering i direkte genbrugeligt tøj og tøj til genanvendelse, hvorefter sidstnævnte ved hjælp af NIR-teknologi og luftstrøms-teknologi sorteres efter materiale, farve og evt. andre parametre. Målet er, at fibrene genanvendes i nye tekstiler og de korteste fibre genanvendes til isolering mv. På sigt skal teknologien kunne fungere som en international standard for sortering af tekstiler. Teknologien præsenteres på en konference i juni Et helt centralt element i sorteringen af tekstiler er en opdeling i syntetiske og naturlige fibre, hvilket forbedrer mulighederne for den efterfølgende genanvendelse. I slutningen af 90 erne blev der i RECAM-projektet udviklet teknologi til sortering af tæpper. Grundlæggende er det samme NIRteknologi, der blev anvendt, men tæppernes størrelse stiller nogle andre krav til neddeling og adskillelse af luv og bagsiderne, der både kan indeholde tekstil, kalk og gummi. Der blev på baggrund af projektet igangsat et fuldskala anlæg til genanvendelse af tæpper, men det måtte lukke ned efter få år på grund af manglende rentabilitet. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra:

12 RECAM-projektet Textiles 4 Textiles-projektet Plastsorteringsanlæg Oparbejdning/anvendelse i nye produkter Udfordring 11: Forbedring af sorterings- og oparbejdningsprocesser, så forkortning af fibrene reduceres mest muligt med henblik på at forbedre mulighederne for genanvendelse til nye tekstiler samt skabe muligheder for afsætning af genanvendte tekstilfibre i andre produktsystemer Oparbejdning af tekstilaffald sker ved mekanisk genanvendelse, hvor fibrene optrevles og enten anvendes som fnuller eller spindes til nye garner. Genanvendelse af syntetiske fibre kan også ske ved neddeling, omsmeltning og regranulering. Det er muligt rent kemisk at adskille blandingsprodukter (f.eks. bomuld/lycra eller bomuld/polyester) ved opløsning af den ene komponent. Ved genanvendelse til klude, isolering og lignende produkter optrevles eller findeles tekstilaffaldet, hvorefter fibrene bindes mekanisk eller kemisk. Denne type genanvendelse er relativt udbredt og kommercialiseret. Slutprodukterne er termisk og akustisk isolering til huse og biler, afdækningsfilt, madrasfyld mv., se eksempler i Figur 22. Figur 2. Isoleringsprodukter fra Bonded Logic baseret på genanvendte bomuldsfibre. Produktet til venstre er termisk isolering til huse baseret på denimrester. Produktet til højre er akustisk isolering baseret på genanvendte bomuldsfibre i forskellige farvevarianter. Kilde: Ved mekanisk genanvendelse optrevles tekstilerne, hvilket resulterer i, at slutproduktet fra genanvendelsesprocessen har relativt korte fibre. Det gør genanvendelse i nye tekstilprodukter så som t-shirts vanskelig, da kvaliteten bliver for dårlig. Det genanvendte materialer kan dog anvendes til eksempelvis sweat, men det sker i meget begrænset omfang. Den forudgående sorteringsproces er central for at opnå en høj kvalitet af fibrene til videre bearbejdning. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Calamai italiensk firma, der genanvender tekstilaffald til nye tekstiler Revive spansk firma, der genanvender tekstilaffald til nye tekstiler Bonded Logic Sushed plademateriale baseret på bomulds-/denimfibre (produkt under udvikling)

13 Udfordring 12: Finde alternative genanvendelsesmuligheder for tæppebagsider Genanvendelse af tæpper sker ved en opkradsning af luven, så den adskilles fra bagsiden. I USA har tæppeproducenten Shaw etableret en genanvendelsesproces for polyamidtæpper (nylon 6) 17, hvor luven kradses af tæpperne og genanvendes, mens tæppebagsiderne anvendes som brændsel/råvare i cementproduktion. Udfordring 13: Vurdere hvilke indsamlingssystemer og genanvendelsesteknologier der er miljømæssigt bedst Rent logistisk kan det være vanskeligt at føre indsamlede og genanvendte tekstilmaterialer tilbage til ny tekstilproduktion. Tekstilerne sælges på et globalt marked og - for de danske aktører - især i Europa, mens produktionen af tøj primært foregår i Asien. Transporten tilbage til producenterne i Asien er derfor forbundet med udgifter og rent miljømæssigt kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at transportere affaldet eller den sekundære råvare over lange afstande. Helt grundlæggende bør overvejelser om forskellige genanvendelsesteknologier og -strategier understøttes af vurderinger af de miljømæssige aspekter, så det sikres, at fremtidige genanvendelsesteknologier er miljømæssigt fordelagtige. 2.5 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER På baggrund af ovenstående analyse er her samlet en bruttoliste af udfordringer, som der kunne tages fat på i konkrete udviklingsprojekter. Udviklingsprojekterne er ikke prioriteret, idet der blandt aktørerne ikke var enstemmighed omkring hvilke projekter, der var mest relevante: Reducere blandingsprodukter (f.eks. bomuld/polyester) eller optimere dem til genanvendelse Design af tæpper så det bliver muligt at genanvende bagsiderne Udvikling af produkter, så der kan produceres mere fra sekundære råvarer Sikre at indsamlet tekstilaffald ikke indeholder skadelige kemikalier Hjælpe leverandørerne til at øge genanvendelsen af produktionsaffald Skabe en forretningsmodel for indsamling af tekstiler evt. i samarbejde med indsamlingsorganisationerne Skabe et effektivt logistiksystem for tilbagetagningsordninger Skabe en sikker og effektiv genanvendelsesordning for uniformer Udvikle økonomisk rentable sorteringsanlæg baseret på NIR-teknologi Forbedring af oparbejdningsprocesser, så forkortning af fibrene reduceres mest muligt med henblik på at forbedre mulighederne for genanvendelse til nye tekstiler, samt skabe muligheder for afsætning af genanvendte tekstilfibre i andre produktsystemer Finde alternative genanvendelsesmuligheder for tæppebagsider Vurdere, hvilke indsamlingssystemer og genanvendelsesteknologier der er miljømæssigt bedst 17

14 2.6 ANBEFALINGER TIL INNO-MT S VIDERE INDSATS PÅ OMRÅDET På baggrund af analysen, input fra følgegruppen og InnoMT s fokusområder foreslås følgende udfordringer til videre diskussion og undersøgelse inden for InnoMT: Udviklingsprojekt: Design til genanvendelse Der er et stort potentiale i allerede i designfasen at optimere produkterne med henblik på senere genanvendelse. For det første er det et af de områder, som de danske tekstilvirksomheder har fuld kontrol over. For det andet har tekstilvirksomhederne en stor interesse i at kunne inddrage miljøhensyn i produktudviklingen/designfasen. Delelementer i et projekt om design til genanvendelse kunne være: Forbedre mulighederne for senere genanvendelse ved at reducere brugen af blandingstekstiler (fx en skjorte i 70% bomuld og 30% polyester). Undersøge, hvilken rolle kemikalier spiller i genanvendelsesprocessen, og hvordan man kan sikre, at indsamlet tekstilaffald ikke indeholder skadelige kemikalier. Øge anvendelsen af sekundære råvarer i tekstilprodukterne, herunder genanvendte tekstilfibre. Det kan være med til at sikre en efterspørgsel på genanvendte tekstiler Udviklingsprojekt: Forbedringer i produktionen På trods af at de danske beklædningsvirksomheder ikke selv eller kun i mindre grad ejer produktionsfaciliteterne, viser flere eksempler, at det er muligt gennem samarbejde med leverandørerne at forbedre miljøforholdene i produktion, herunder at genanvende produktionsaffald. I tæppeindustrien er der også mulighed for at forbedre produktionsprocesserne, så mulighederne for adskillelse og genanvendelse øges Analyseprojekt: Etablering af indsamlingssystem I Danmark og en række andre lande findes der allerede en relativt effektiv indsamling af tekstilaffald til genbrug via de humanitære organisationer. Der er dog herudover et stort potentiale for at indsamle brugt tøj via butikkerne, og flere af tøjvirksomhederne ønsker at undersøge den bedste forretningsmodel for tilbagetagningsordninger. I den forbindelse er det vigtigt at afklare, hvordan der opnås et optimalt samarbejde med indsamlingsorganisationerne, således at en stor mængde tøj fortsat genbruges, da det miljømæssigt set er at foretrække. Parallelt hermed kan mulighederne for indsamlingsordninger for tæpper undersøges. Her er en af udfordringerne tæppernes størrelse, som gør dem vanskeligere at håndtere Analyse/udviklingsprojekt: Videreudvikling af genanvendelsesanlæg Der findes på nuværende tidspunkt et begrænset antal muligheder for at genanvende tekstiler. Det har i flere tilfælde vist sig svært at gøre genanvendelsen økonomisk rentabel. Et af de afgørende elementer i at øge genanvendelsen af tekstiler er at sorteringsteknologien skal forbedres. Der findes en række sorteringsanlæg for tekstiler baseret på NIR-teknologi (near infrared), men det er nødvendigt med en mere effektiv sortering. Dertil kommer, at oparbejdningsprocesserne skal optimeres, så kvaliteten af de genanvendte materialer gør dem økonomisk og kvalitetsmæssigt attraktive. Det indebærer blandt andet en videreudvikling af optrevlningsprocesserne for de naturlige fibre, så fibrenes længde bevares i højere grad. Samtidig

15 er der behov for en miljømæssig vurdering af indsamlingssystemer og genanvendelsesteknologier, så det sikres, at der fremadrettet satses på en miljømæssigt optimal genanvendelse af tekstilerne. Det videre arbejde kan med fordel koordineres med igangværende aktiviteter i Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning, der har igangsat et forprojekt om mulighederne for at etablere tekstilgenanvendelse i Danmark. Desuden er der igangsat et svensk forskningsprojekt, MISTRA Future Fashion Program 18, som bl.a. skal se på mulighederne for at genanvende bomuld og polyester til nye tekstiler. 18

16 3 TRÆAFFALD 3.1 BAGGRUND Stigende krav til genanvendelse, politisk fokus på optimering af ressourceforbruget samt ganske almindelig sund forretningssans har fået en række aktører i Danmark til at interessere sig for hvorledes forbruget af ressourcer herunder træaffald - kan optimeres. Bl.a. kan nævnes: IKEA har nu i deres miljøpolitik ikke kun krav relateret til fornybar energi og FSC mærket træ, men også krav relateret til at mindske overudnyttelsen af vores ressourcer. HCS overvejer at bygge en ny top-of-the-art genbrugsplads i Glostrup Fritz Hansen sikrer sig at deres produktionsaffald (træflis) bliver genanvendt til nye spånplader Vestforbrænding har fokus på øget kvalificeret genanvendelse og har bl.a. etableret Resursium, der fungerer som Innovationscenter for affald og ressourcer. Årsagen til at der i dette delprojekt under det overordnede Technology Outlook projekt Gaps i genanvendelsesprocesser er valgt at kigge nærmere på storskraldsfraktionen træaffald er, at forskellige deltagere under opstartsmødet for det overordnede projekt gav udtryk for at det kunne være interessant at kigge nærmere på emnet genanvendelse af træaffald. Oprindelig var fokus på møbelaffald, men dette har vist sig ikke at være en relevant fraktion at arbejde med, idet møbelaffald på genbrugspladsen blandes sammen med andet storskrald. Møbelaffald menes at bestå af 3 hovedfraktioner metal, træ og plast som tilsammen menes at udgøre mellem 80 og 90 % af møbelaffaldet. I dette delprojekt kigges kun på træaffaldsfraktionen. 3.2 FORMÅL OG AFGRÆNSNING Formålet med dette delprojekt er at identificere udfordringer i relation til øget genanvendelse af træaffald og dernæst via dialog med relevante aktører at udvælge og prioritere udfordringer, som kunne være fokus for fremtidige udviklingsprojekter, herunder udviklingsprojekter relevante for Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT). Der afgrænses til at kigge på træaffald, som ikke indeholder haveaffald. Dvs. træfraktionerne i containerne Rent træ og Stort brændbart er i fokus her. Der er i undersøgelsen forsøgt at fokusere på closed-loop recycling (genanvendelse af træaffald til nye træprodukter) men der kommes også ind på open-loop recycling (genanvendelse af træaffald til andet end træprodukter) og nyttiggørelse (forbrænding af rent træ med høj energiudnyttelse). Analysen er baseret på litteraturgennemgang samt interviews og dialog med nedennævnte følgegruppemedlemmer: Søren Krustrup Andersen, HCS Kirsten Bojsen, Vestforbrænding Anders Jensen, Novopan Jonas Engberg, IKEA

17 Louise Them Kjølholm, Fritz Hansen Jesper Cramer, Afd. for Biomasse og Affald, FORCE Technology Anders Evald, Afd. for Biomasse og Affald, FORCE Technology 3.3 HVORDAN BEHANDLES TRÆAFFALDET I DAG? Træaffald indsamles: fra husholdninger - karakteriseret som stort brændbart eller rent træ via kommunale ordninger som genbrugsstationer og husstandsindsamling. Trykimprægneret træ modtages separat på genbrugsstationer og håndteres separat efter husstandsindsamling fra erhverv som stort brændbart, rent træaffald eller produktionsaffald mm fra virksomheder via kontrakter med private transportører/behandlere for trykimprægneret træ Stort brændbart indeholder affaldsfraktioner som hovedsagelig består af træ (deraf brændbart) og en hvis mængde metal, glas, plast mm fra sammensatte produkter som møbler mm. Stort brændbart kan nyttiggøres til energiproduktion ved affaldsforbrænding, hvilket typisk kræver en hvis neddeling og frasortering af (større) metaldele (se senere). Rent træ (se biomassebekendtgørelsen) kan anvendes til produktion af brændselspiller til biomasseanlæg (store og små). Stort brændbart kan også neddeles og sorteres for metal (stor og småt) og anvendes til produktion af spånplader, hvilket pt. er den mest hyppige form for genanvendelse. Creosot imprægneret træ kan brændes på affaldsforbrændings anlæg (kræver særlig tilladelser) mens øvrigt trykimprægnerede træ (farligt affald) deponeres i DK eller eksporteres til nyttiggørelse ved energiproduktion i udlandet bl.a. Tyskland (grundet forskellige rammebetingelser). Behandlingsprocessen af stort brændbart samt % træ der kan genanvendes fra storskraldet: Træaffald fra containerne Stort brændbart indsamles af Indsamlings/sorteringsvirksomhederne og følger derefter typisk følgende behandlingsproces: Modtagelse af affaldet til behandlingsanlægget herunder kontrol for svigtlæs Fjernelse af større fremmedlegemer Neddeling af træet Magnet bånd til sortering af metaller Vindsigte til fjernelse af de sidste urenheder Processen indledes allerede ved modtagelse af træaffaldet, hvor læs med affaldet kontrolleres for svigt. Det vil sige, at der foregår en fysisk inspektion af hvert læs, hvor renheden af læsset vurderes individuelt. Såfremt der er meget fremmed affald i læsset bliver det afvist og må omlastes for gensortering inden der kan produceres genbrugstræ af affaldet. Første skridt i processen er fjernelse af søm, skruer og andre metal genstande, der fjernes med magnetbånd der løber på tværs af transportbåndet som føder maskinen. Jern opsamles i en separat container mens andre metaller samles sammen med andet affald. For hver tons træaffald der loades i maskinen forventes frasorteret ca. 20 kg (2 %) efter aflæsning inden bearbejdning. Fra bearbejdningen forventes ca. 10 kg metal og 10 kg plast og 50 kg. papir og yderligere 50 kg. andre urenheder - hvorefter det forventes at ca. 860 kg ender som træ til genanvendelse. Se figur 3.

18 Figur 3. Behandlingsprocessen af stort brændbart. Metal fraktionen opsamles og opbevares på genbrugsvirksomheden som jern og metal affald til genbrug. Affaldet bortskaffes når mængder og priser er optimale. Plastaffald opsamles ligeledes og opbevares på samme måde indtil det bortskaffes som genbrug. Papiraffaldet kan enten gå til forbrænding eller biokompostering. Hvilken genanvendelse der kommer på tale afhænger af renheden af papiret. Træet kan genanvendes til mange forskellige formål - der kan produceres nye bygningsmaterialer af træet eller det kan anvendes i landbruget. Det vil også kunne indgå som et afdækningsmiddel i gartneriproduktionen (flis til afskærmning for ukrudt). Der findes ingen specifikke data for mængden af møbelaffald (og heraf træaffald) i Danmark, men der findes data for kategorien storskrald, hvoraf en stor del består af møbelaffald. Storskrald fra husholdninger i Danmark udgjorde i tons, hvilket svarer til 109 kg/person/år. Ifølge Affaldsstatistik 2009, går 26 % til genanvendelse, 60 % til forbrænding og 15 % til deponi. Ifølge Novopan så kan der regnes med ca. 50 kg træ/indbygger per år. Så vidt vides, findes der ikke en decideret massestrøms-analyse af mængden af træ/træaffald i Danmark som der f.eks. pt. udarbejdes for tekstilaffald.

19 3.4 UDFORDRINGER RELATERET TIL GENANVENDELSE AF TRÆAFFALD I de følgende afsnit præsenteres de udfordringer/problemstillinger, som er fremkommet via den (begrænsede) litteratur, der findes på området, samt korrespondance med diverse aktører. Hver udfordring følges op af et afsnit, der uddyber problemet, samt kommer med input til hvorledes problemstillingen eventuelt kan løses. Det skal indledningsvist bemærkes, at emnet genanvendelse af træaffald er et vanskeligt område at navigere i idet Danmark endnu ikke har fastlagt en klar strategi for anvendelse af vores biomasse. Dertil kommer, at Danmark lige nu er i den situation at vores affaldsforbrændingsanlæg mangler brændsel, hvilket betyder at det samfundsmæssigt kan være mere fornuftigt at fokusere på at afbrænde træaffaldet, frem for at genanvende det. Dette dilemma har afgørende betydning for de udviklings/analyseprojekter, som foreslås til slut i rapporten Design/produktion Udfordring 1: Det er uvist om der findes andre limtyper, der kan erstatte den kvælstofbaserede limtype, der anvendes i dag og som ikke vil forårsage problemer i oparbejdningsfasen. Den kvælstofbaserede lim som i dag anvendes i limtræ kan give problemer i form af for høj udledning af NOx forbindelser i forbindelse med nyttiggørelse af træaffaldet. Dette er dog kun et problem hvis limtræet afbrændes i mindre biomassefyr, hvor forbrændingstemperaturen ikke er så høj som i de konventionelle store affaldsforbrændingsanlæg. Dvs. det er ikke et problem at afbrænde limtræ i de store affaldsforbrændingsanlæg. Det kunne være nærliggende at undersøge hvorvidt træmøbler kunne produceres med brug af andre limtyper, som ikke giver tilsvarende problemer, dvs. dermed muliggør at rent træ (limtræ) kan afbrændes i mindre biomassefyr. Input til løsning: Der findes formaldehydbaseret lim, men det er muligt at denne limtype giver anledning til andre problemer. Ligeledes skal det undersøges nærmere om problemet med lim i træ er en valid problemstilling, idet affaldstræ pt. pga. lovgivningsmæssige aspekter ikke må afbrændes i mindre biomassefyr. Udfordring 2: Der ligger en række udfordringer i at forsøge at producere møbler på en måde så de lettere kan adskilles. Dette kunne udforskes og afprøves af møbelproducenter. Alternativt (til at udvikle en ny lim) kunne man også arbejde med at designe/producere møbler (eller andre træprodukter) på en sådan måde, at de langt nemmere kan adskilles i separate dele efter brug. Dette ville lette både borgerens evne (og lyst) til at adskille og sortere møblet korrekt på genbrugspladsen, men bestemt også gøre livet lettere for sorteringsmaskinerne. Input til løsning: Man kunne hente inspiration fra Steelcase, som har produceret en kontorstol, der kan adskilles i alle enkeltdele på kun 10 min (ved brug af simple værktøjer). Tillige kan nævnes, at IKEA traditionelt er gode til at producere møbler, som relativt nemt kan adskilles. IKEA har desuden overvejet om deres møbler kunne påføres en scanningskode eller lignende, som brugeren kan bruge til at søge online efter en adskillelsesmanual, når møblet efter endt brug skal adskilles igen. Her kunne også tænkes i at kombinere denne løsning med en tilbagetagningsordning, hvor brugeren f.eks. får 400 kr. i rabat ved køb af nyt IKEA møbel, såfremt han afleverer det gamle møbel adskilt hos IKEA.

20 3.4.2 Indsamling/sortering For at træfraktionen kan genanvendes er det nødvendigt at den (som minimum) sorteres i følgende fraktioner: 1) Imprægneret træ saltimprægneret (med chrom og lign.) 2) Imprægneret træ kreosotimprægneret 3) Helt rent træ, heriblandt dog også limtræ 4) Forurenet træ dvs. træ forurenet med tungmetaller, PVC, laminater, mv. Udfordring 3: Træaffald fra byggeri og nedrivninger (virksomheder og husholdninger) bliver pt. ikke indsamlet og sorteret optimalt i de fire nævnte fraktioner (saltimprægneret, kreosotimprægneret, rent træ (inkl. limtræ) og forurenet træ) pga. manglende identifikations- og sorteringsudstyr, der kan leve op til industriens hastigheds/nøjagtighedskrav. Ifølge en rapport fra FORCE Technology omhandlende Sortering af affaldstræ fra byggeri og nedrivning eksisterer der få automatiske sorteringsanlæg i Europa, som kan udsortere en samlet fraktion af affaldstræ fra byggeri- og anlægsaffald. Der findes ingen anlæg som kan sortere affaldstræ i yderligere fraktioner. Mange maskinproducenter leverer dog neddelingsudstyr til træaffald, men ingen af dem producerer sorteringsudstyr. Ifølge denne rapport 19 er der således behov for at udvikle helt ny sorteringsteknologi, som i denne sammenhæng består af teknologier til identifikation af de enkelte typer affaldstræ og mekanisk håndterings- og udsorteringsteknologi. Input til løsning: Rapporten vurderede 5 sensorteknologier (Farve-indikation, Håndholdte XRFinstrumenter, Online XRF-teknologi, Prompt Gamma Neutron Activation Analysis, Online UVfluorescence) til brug ved identifikation og fandt at til udsortering af saltimprægneret træ kunne Prompt Gamma Neutron Activation Analysis og online XRF-teknologi med stor sandsynlighed leve op til industrielle krav om sorteringshastighed (ca tons/timen) og nøjagtighed. Til sortering af kreosot-behandlet træ og sandsynligvis også limtræ vurderede de, at det vil være muligt at udvikle en online sensor baseret på UV-fluorescence. Alt i alt konkluderede rapporten, at en kombination af Prompt Gamma Neutron Activation Analysis eller XRF-online med UV-baseret fluoroscence ville kunne adskille affaldstræ i følgende fraktioner: 1. Salt-imprægneret træ (CCA, CCP, (CKB) 2. Halogenholdigt plast/træ-kompositter og overfladebehandling med halogener og træ imprægneret med pentaklorfenol 3. Kreosot-behandlet træ 4. Limtræ 5. Restfraktion bestående af kemisk ubehandlet træ og træ med halogenfri overfladebehandling og bark. Rapporten konkluderede dog også, at det vil kræve et betydeligt udviklingsarbejde at videreudvikle og tilpasse de eksisterende metoder til de barske forhold og krav, som et online træsorteringsanlæg stiller. Hvad angår sortering af imprægneret træ kan også nævnes at der i forbindelse med Arbejdsrapporten Håndtering af imprægneret træaffald fra 2002 er udgivet en 19 FORCE Technology Sortering af affaldstræ fra byggeri og nedrivning.

21 håndbog som i ord og billeder beskriver visuelle karakteristika, typiske anvendelsesområder osv. til brug ved korrekt sortering af imprægneret træ. Men idet imprægneret træ med tiden kan være vanskeligt visuelt at udsortere (grundet slitage), så kan det være at der skal andre løsningsmodeller til. FORCE Technology har i et tidligere projekt identificeret to sensor-apparater som kan identificere imprægneret træ. Den ene sensor er udviklet af FORCE, men så vidt vides anvendes ingen af disse sensorer pt. til sortering af imprægneret træ. En mulig årsag til at disse sensorer ikke anvendes, er at sorteringsmaskiner (herunder sensorer) skal kunne håndtere tons træaffald i timen, for at maskinerne er økonomisk rentable, hvilket er en udfordring rent teknisk. Endelig skal bemærkes at det i Tyskland så vidt vides er muligt at inddele træaffaldet i flere fraktioner end det er muligt i Danmark. Der kunne søges inspiration fra Tyskland i relation til bedre udsortering. Dertil kommer, at tyskerne ikke klassificerer laminat som forurenet træ. Det ville formentlig være fornuftigt at ensarte sorteringskategorierne, især idet det ville gøre det lettere at eksportere træet. Endelig skal nævnes at man måske med fordel kunne tage en snak med de virksomheder, som arbejder med sortering af byggeaffald f.eks. RGS 90 eller Marius Pedersen og spørge dem hvilke udfordringer de ser i relation til øget sortering. Udfordring 4: Møbeltræaffald fra husholdninger (dvs. genbrugspladser) bliver pt. ikke i tilstrækkelig grad indsamlet og sorteret optimalt i de fire nævnte fraktioner (saltimprægneret, kreosotimprægneret, rent træ (inkl. limtræ) og forurenet træ) pga. manglende mulighed for identifikation af trætypen, samt adfærdsmæssige begrænsninger. Udover at udvikle komplekse identifikations- og sorteringsmaskiner, kan man også kigge lidt nærmere på den måde, hvorpå møbler fra husholdninger bortskaffes. Pt. findes der forskellige tilgange til indsamling og sortering af møbelaffald fra husholdninger idet kommunerne håndterer det på forskellig vis. Det skal dog nævnes, at der på genbrugsstationerne generelt indsamles fraktionerne stort brændbart og trykimprægneret træ og nogle steder også rent træ men at disse ordninger selvfølgelig altid kan optimeres. En del kommuner har f.eks. ikke containere på genbrugspladserne til rent træ, hvorfor en stor del af træfraktionen fra møbelaffaldet ender i stort brændbart. Dertil kommer, at selvom der var specifikke containere til hhv. 1) saltimprægneret træ, 2) kreosotimprægneret træ, 3) rent træ (inkl. limtræ) og 4) forurenet træ, så er den almindelige borger formentlig ikke i stand til at sortere disse trætyper, grundet manglende kendskab til trætypen, samt formentlig adfærdsmæssige begrænsninger (bøvlet at skille møblerne af i forskellige fraktioner (malet, umalet) inden aflevering). Dvs. der er behov for udvikling af metoder til at få husholdninger til at sortere træfraktionen fra deres møbelaffald i de 4 fraktioner medmindre man sætter sin lid udelukkende til de store sorteringsfabrikker. Input til løsning: Vejle Kommune har en storskraldsordning, hvor de henter storskrald og haveaffald på adressen 12 gange om året. Folk her er generelt gode til at sortere og genbrugspladserne har separate containere til rent træaffald osv. Målet er at få mere storskrald til genanvendelse i stedet for forbrænding. Ifølge AffaldGenbrug 20 får de ca. 100 kr. i kassen hver gang de sælger et ton neddelt træ til genanvendelse, mens de skal betale kr. pr ton, når det køres til forbrænding. Der kunne tænkes i at strukturere og ensrette retningslinjer for indsamling/sortering af møbelaffald fra såvel husholdninger som erhverv måske med inspiration fra Vejle Kommune. Man kunne også overveje en løsning i stil med det franske lovforslag om at indføre producentansvar for 20

22 producenter og forhandlere af møbler solgt på det franske marked. Dette tvinger møbelaffaldet over i en genbrugsstrøm, men vil samtidig pålægge borgerne øgede omkostninger (idet de 5 eller 10 euro som producenterne skal betale for den kollektive indsamlingsordning formentlig bare vil lægges oven i prisen) Oparbejdning/anvendelse i nye produkter Som nævnt tidligere er det følgende fire kategorier, der er interessante hvad angår genanvendelse af træfraktionen: A. Imprægneret træ saltimprægneret (med chrom og lign. (CCA behandlet)) B. Imprægneret træ creosotimprægneret C. Helt rent træ, heriblandt dog også limtræ D. Forurenet træ dvs. træ forurenet med tungmetaller, PVC, laminater. Nedenfor diskuteres problemstillinger relateret til oparbejdning af disse fire kategorier. A. Imprægneret træ saltimprægneret Der produceres årligt omkring tons imprægneret træaffald. Ifølge affaldsbekendtgørelsen er det et krav, at metaller fra CCA-behandlet træ opkoncentreres før træet evt. indgår i en energiudnyttelse, hvilket betyder at CCA-behandlet imprægneret træ i dag hovedsagelig deponeres eller sendes til oparbejdning i Tyskland (?). Deponering af det imprægnerede træ er et problem, idet tungmetaller kan udsive til omgivelserne, og potentialet for energiudnyttelse af træet udnyttes ikke. Udfordring 5: Manglende overblik over teknologier, der på rentabel vis kan behandle CCAbehandlet træ, så træet efterfølgende kan afbrændes eller oparbejdes. Der mangler i dag et overblik om der findes teknologier, der på rentabel vis er i stand til at behandle CCA-behandlet træ, således at træet efterfølgende kan afbrændes eller oparbejdes. Input til løsning: FORCE Technology har indsendt et tilbud til Miljøstyrelsen om afklaring af netop denne problemstilling, dvs. der arbejdes på sagen. Dertil skal nævnes, at almindelig affaldsforbrænding eller dedikerede forbrændingsanlæg vil kunne løse opgaven (som i Tyskland) under visse forudsætninger. Udfordring 6: Der mangler en beslutning om hvorvidt man vil ændre rammebetingelser således at de lovgivningsmæssige begrænsninger i Danmark i relation til afbrænding af CCA behandlet træ matcher de begrænsninger man har i de andre EU lande Reglerne for afbrænding af CCA-behandlet træ i de forskellige EU lande er forskellige, i nogle lande er det tilladt, mens det i andre lande ikke er. Der er behov for en beslutning om hvorvidt man vil ændre rammebetingelserne i Danmark, således at de afspejler reglerne i andre EU lande. Input til løsning: Dette afklares også i det projekt, som FORCE pt. har indsendt til Miljøstyrelsen, dvs. der arbejdes på sagen. Dertil kommer at brancheorganisationer som Affald Danmark burde medvirke i afklaringen. Udfordring 7: Manglende viden om hvorvidt der er aftagere til den udrensede metalblanding fra det CCA-behandlede træ. Såfremt det er muligt at finde/udvikle en teknologi, der kan fjerne metallerne fra det CCA-

23 behandlede træ, ville det være interessant at undersøge om der er mulige aftagere til denne metalblanding. Umiddelbart virker det ikke sandsynligt, idet det er ved at blive forbudt at CCAbehandle træ, dvs. aftagere af metalblandingen vil i så fald ikke kunne anvende blandingen til på ny at CCA-behandle træ. Der er behov for en afklaring af om der er potentielle andre aftagere til metalblandingen. Input til løsning: Dette afklares også i projektet, som FORCE pt. har indsendt til Miljøstyrelsen, dvs. der arbejdes på sagen. B. Imprægneret træ creosotimprægneret Kreosotimprægneret træ er giftigt, men hvis det afbrændes under de rette forhold i store affaldsanlæg, så sker det uden problemer og potentielle problematiske stoffer opsamles i røggasfiltre eller lignende. Det lader på nuværende tidspunkt ikke til at være interessant at finde metoder til at oparbejde trykimprægneret træ således at det kan genanvendes som rent træ, idet det virker mest fornuftigt at afbrænde det på nuværende tidspunkt. C. Helt rent træ heriblandt også limtræ Hvis man kan få helt rent træ ud af træfraktionen, vil det rene træ kunne afbrændes i store biomasseanlæg med en meget høj virkningsgrad (at anvende træet som brændsel i små private biomassefyr kan være et problem, idet der her er mindre kontrol med evt. forurenende elementer). Udover at anvende det rene træ som brændsel (og derved fortrænge brugen af fossile brændsler) kan træet også genanvendes til nye træprodukter (primært spånplader). NB: her burde laves en miljøvurdering af hvad der miljømæssigt er det bedste valg afbrænding eller genanvendelse i form af f.eks. spånplader resultatet vil dog formentlig afhænge af skiftet i sammensætningen af elmixet i fremtiden. Udfordring 8: Svært at opfylde krav til sporbarhed i nye træprodukter produceret af genanvendt træ Ved genanvendelse af rent træ til nye træprodukter, f.eks. spånplader, støder man på problemer i relation til krav til sporbarhed, idet det ofte vil være nødvendigt for producenten at kunne fortælle kunden om det er FSC eller PEFC mærket træ, som indgår i produktet. Input til løsning: Der findes en nyopstartet hjemmeside som ifølge dem selv er Danmarks største online handel med brugte byggematerialer. De forarbejder i et snedkerværksted på Amager træaffaldet og laver nye smarte genbrugsmøbler, som kunderne kan købe via nettet. De kunne evt. levere inspiration til hvorledes man løser sporbarhedsproblematikken eller andre problemer relateret til kvalitetskrav. Dertil skal nævnes, at det er muligt at anvende genanvendt træ i FSC mærket træ (så hedder mærket FSCmix), såfremt man bare kan garantere at en vis mængde af træet er FSC mærket. Der findes også et PEFC mærke på træ, men om det samme gælder for dette mærke vides ikke. Udfordring 9: Hvis rent træ skal anvendes som brændsel i private biomassefyr, skal der udvikles en række acceptkriterier som træet skal opfylde, før det kan brændes af på miljømæssig forsvarlig vis ligesom loven vedr. afbrænding af træaffald skal justeres. Regeringens (forslag om) øgede krav til udskiftning af oliefyr inden 2020, vil medføre et større pres/behov for træpiller til biobrændsel. At rense træ fra møbelaffaldet, således at det kan omdannes til godkendte træpiller, er et område, hvor der mangler oprensningsteknologier såvel som sorteringsteknologier, således at man kan være sikker på at f.eks. lakbehandlet træ sorteres fra ubehandlet træ. Her mangler der konsensus omkring de acceptkriterier som træaffaldet skal

24 opfylde, før det må omdannes til træflis, der kan brændes af i private biomassefyr. I store træk handler det om at kunne finde ud af /måle hvor rent træet er. Ligeledes skal man være opmærksom på, at som loven er i dag er det kun jomfrueligt træ, der kan betegnes som biomasse. Altså ikke indsamlet træ også selvom det indeholder under 1 % lim. 1 % reglen er lavet for, at limtræsproducenter i sin tid kunne anvende deres spåner til egen afbrænding og f.eks. produktion af træpiller. Det er en udpræget misforståelse, at det er ok at afbrænde træ uden afgift, hvis blot limindholdet er under 1 % (f.eks. paller). Det skal være jomfrueligt træ ej postconsumer. Input til løsning: som et led i en øget kildesortering, kunne man forsøge at etablere specifikke lukkede rene opsamlingssystemer som f.eks. afhenter en specifik trætype, som er forurenet på en kendt måde, dvs. man ville vide hvordan man skulle oparbejde denne specifikke trætype (fra den specifikke kilde) eller hvordan forholdene for afbrænding skulle være for at afbrænde med optimal udnyttelse. Udfordring 10: Neddeling af rent træ kan give problemer, hvis ikke små metaldele er ordentligt sorteret fra. Neddelingsmaskiner får alvorlige problemer, hvis der f.eks. ligger en lille metalbolt eller lignende i træaffaldet. Det er svært at sikre, at disse er helt sorteret fra og ganske dyrt at reparere maskinen, når den er stødt på en metalbolt. Dette sætter et yderligere pres på udviklingen af sorteringsmaskinerne, som med stor nøjagtighed skal sørge for at få disse små metaldele sorteres fra, samtidig med at de skal kunne køre 50 tons affald (af forskellig størrelse) igennem i timen. Udfordring 11: Hvis ikke forbrændingsprocessen styres præcist kan limtræ udvikle store mængder NOx. Limen, der anvendes til at lime træ sammen, indeholder kvælstof, som hvis ikke træet afbrændes under helt specifikke forhold kan omdannes til store mængder NOx. Der er således behov for enten at udvikle limtyper, der ikke afgiver problematiske stoffer ved afbrænding (se tidligere) eller at sikre at limtræet altid afbrændes under forhold som sikrer minimal afgivelse af NOx. D. Forurenet træ dvs. træ forurenet med tungmetaller, PVC, laminater. Denne fraktion er meget vanskelig at genanvende. Den umiddelbart bedste løsning lader til at være afbrænding, idet røggasrensningssystemer og andre filtre sikrer, at evt. tungmetaller og lignende ikke slipper ud i omgivelserne. Dertil kommer at en række af de organiske stoffer i træet afbrændes og derved uskadeliggøres. 3.5 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER I dette afsnit er ovennævnte problemstillinger omsat til konkrete projektforslag/aktiviteter, såfremt det blandt deltagerne er vurderet til at kunne give mening. Ovenstående problemstillinger blev diskuteret på et møde, hvorefter det stod klart, at der er behov for nogle større mere overordnede afklaringer, før det giver mening at igangsætte mere specifikke udviklingsprojekter relateret til genanvendelse af træaffald. Projektforslagene/aktiviteterne er listet i prioriteret rækkefølge.

25 3.5.1 Analyseprojekt: Udarbejdelse af et Biomassehierarki Nærværende projekt har ført til en fornemmelse af, at der er behov for en overordnet (politisk) afklaring af hvordan vi skal anvende vores biomasse (i DK, EU og globalt), før man kaster sig ud i en række projekter relateret til øget genanvendelse af træaffald. Biomasse kan nemlig ikke karakteriseres som en uendelig ressource, idet produktion af biomasse lægger beslag på landbrugsarealer, som i en vis udstrækning er begrænset. Dvs. man bliver nødt til at prioritere hvad man skal anvende biomassen til. Skal biomassen f.eks. anvendes til: Produktion af basis-kemikalier? Herunder produktion af bioplast? I så tilfælde ville det måske være bedre at afbrænde vores træaffald, idet vi så vil mangle biomasse til afbrænding indtil vi har omstillet energiproduktionen. Dernæst, i takt med at oliepriserne stiger, så vil petro-industrien blive økonomisk trængt og derved tvunget til at tænke i nye alternative råvarer (som f.eks. biomasse). Afbrænding i store forbrændingsanlæg og i så fald i hvor stor stil? De danske affaldsforbrændingsanlæg er begyndt at importere affald til forbrænding for at opfylde DK s mål ville det ikke være dumt at begynde at genanvende træaffaldet til nye træprodukter så længe vores forbrændingsanlæg mangler brændsel? Dernæst kommer Regeringens nye energiforlig, der dikterer en større anvendelse af biomasse i kraftvarmeværkerne. Afbrænding i små/mellemstore private biomassefyr? Hvis regeringens forslag om at udskifte private fyr til biomassefyr inden 2030, så vil der blive stor efterspørgsel på biomasse (=rent træ) til afbrænding ville det så ikke være dumt at genanvende træet i nye træprodukter? Produktion af biobrændsel? Bioforgasning? Fødevareproduktion? mv. Svaret vil formentlig ligge i en kombination af ovenstående, men det vurderes essentielt at få en tydeligere afklaring på prioriteringen Analyseprojekt: Udarbejdelse af en træmasse-balance for Danmark (oversigt over mængden af træaffald) Blandt deltagerne blev der efterspurgt data over hvor meget træ, der egentlig er til rådighed på det danske marked i nævnte forskellige fraktioner. Dette er meget relevant at få afklaret, inden der igangsættes en række udviklingsprojekter relateret til øget genanvendelse af træaffaldet i Danmark (her ses så bort fra den mulighed at man selvfølgelig kan medregne træaffald fra udlandet, som kan importeres i relevant omfang). Ifølge medarbejdere fra FORCE Technology s afdeling Biomasse og Affald ville det give god mening at udarbejde en træmassebalance for træ i Danmark i stil med den der udarbejdes for tekstiler pt. En træmassebalance ville give et samlet billede af hvordan træ fra hovedkilderne

26 (dvs. skoven (tilvæksten af træer) og haveaffald) bevæger sig gennem samfundet dvs. hvor meget der omdannes til f.eks. papir, tømmer, træprodukter (møbler, vinduer) og energi og hvor meget affald der genereres i den anden ende. Træmassebalancen vil give kvalificeret baggrundsinformation, der kan anvendes til at prioritere udviklingsprojekter indenfor genanvendelse af træaffald. Det er muligt, at der er lavet diverse oversigter over mængder af træaffald i Danmark, men en samlet massebalance menes ikke at eksistere. Dette projekt kunne med fordel udarbejdes samtidig med projektet omkring udarbejdelse af et Biomassehierarki idet det ville levere værdifuldt input til Biomassehierarkiprojektet Analyseprojekt: Miljøvurdering af genanvendelse kontra forbrænding af de forskellige træfraktioner. Der burde laves et udredningsstudie (formentlig en LCA) over hvorvidt det rent faktisk er bedst at oparbejde træfraktionen (evt. en separat vurdering af de fire forskellige fraktioner) eller afbrænde den. Evt. med en samtidig vurdering af den forventede reduktion i den fremtidige mængde fortrængt fossilt brændsel. Udfordringen her er at man bliver nødt til at kende den specifikke oparbejdningsmetode og det specifikke produkt, som træet anvendes i før man kan lave beregningen (hønen og ægget problematik). Her skal nævnes, at Vestforbrænding har lavet en LCA baseret miljøvurdering af forbrænding kontra spånpladeproduktion og pt. er ved at opdatere den men hvorvidt de inddrager alle træaffaldstyper (de 4 nævnte kategorier) vides ikke pt. Årsagen til at der er behov for denne type vurdering skal findes i det faktum at der trods alt ligger en energigevinst i at anvende affaldstræ i spånpladeproduktion frem for nyt træ. Dette skyldes, at tørring af træet er den mest energikrævende proces i spånpladeproduktionen og affaldstræet indeholder betydeligt mindre fugt end savsmuld og savværksflis og dermed er mindre energikrævende at anvende. Dette projekt kunne med fordel udarbejdes samtidig med projektet omkring udarbejdelse af et Biomassehierarki idet det ville levere værdifuldt input til Biomassehierarkiprojektet Udviklingsprojekt: Hvordan kan vi øge den samlede mængde træaffald egnet til forbrænding i biomassefyr Hvis man antager, at det er en god idé at afbrænde træaffaldet i stedet for at genanvende det, så er der blandt deltagerne nogenlunde enighed om, at der (hvis ellers der var basis for afsætningen) godt kunne være ræson i et udviklingsprojekt med fokus på hvordan vi kan øge den samlede mængde træaffald egnet til forbrænding i små/mellemstore/store (private) biomassefyr. I relation til et sådant potentielt projekt er der en række input, der er værd at huske: Der er behov for metoder til bedre sortering både i relation til kildesortering og maskinel sortering. Her kunne evt. drages fordel af Vejle kommunes erfaringer med øget indsamling (kildesortering) af rent træaffald, samt resultaterne fra FORCE s rapport omkring Sortering af affaldstræ fra byggeri og nedrivning. Husk også problematikken med små metalbolte, som ødelægger sorteringsmaskinerne. Man kunne også kigge på byggepladserne som separat indsatssted og gennem en dialog med nedrivningsvirksomheder udvikle bedre sorteringsmetoder til affaldet.

27 Projektet ville også kunne involvere udviklingen af en række såkaldte acceptkriterier dvs. en liste over krav som træaffaldet skal opfylde for at det er muligt at afbrænde det i små biomassefyr (f.eks. krav til limindhold, laminatindhold, mv.). Endelig skal pointeres, at hvis man formår at få mere rent træ ud af vores træaffald, så kunne det evt. resultere i at prisen på rent træ falder, således at det bliver mere rentabelt at brænde det af (eller genanvende det). En tilhørende problemstilling, som det er vigtigt at adressere i dette projekt, omhandler det faktum, at det kun er jomfrueligt træ, som kan betegnes som biomasse. Dvs. indsamlet træ kan ikke betegnes som biomasse, heller ikke selvom det kun indeholder < 1 % lim. 1 % reglen er givet for at limtræsproducenter i sin tid kunne anvende deres spåner til egen afbrænding og f.eks. produktion af træpiller. Det er således en udpræget misforståelse, at det er ok at afbrænde træ uden afgift, hvis blot limindholdet er under 1 % (f.eks. paller). Det skal være jomfrueligt træ dvs. ikke post-consumer 21. Man kunne også forsøge at etablere specifikke lukkede rene opsamlingssystemer som f.eks. afhenter en specifik trætype, der er forurenet på en kendt måde, dvs. man ville vide hvordan forholdene for afbrænding skulle være for at afbrænde med optimal udnyttelse. Elementer der taler imod dette projektforslag: Nogle mener, at affaldsforbrænding har en meget lav virkningsgrad og bør have til formål at afbrænde affald, som ikke kan genanvendes. Hvis mængderne af brændbart falder, må man så bare tilpasse kapaciteten. Små decentrale biomasseanlæg vil alt andet lige give dårligere mulighed for røggasrensning jf. bl.a. debatten om brændeovne som pågår. Hvis man ønsker at afbrænde det, bør man som det mindste sikre, at det sker på anlæg med høj virkningsgrad og god røggasrensning Analyse/udviklingsprojekt: Identifikation af nye måder at anvende genanvendt træ på Hvis man antager at det er en god ide at genanvende træ så kan følgende projekt måske være relevant. På nuværende tidspunkt er de eneste (mest kendte) anvendelsesmuligheder af affaldstræ genanvendelse i form af spånplader eller afbrænding med energigevinst. For at motivere affaldsaktører (såsom f.eks. indsamlings/sorteringsvirksomhederne) til at udvikle nye behandlingsmetoder/sorteringsmetoder til træaffaldet, er det nødvendigt for dem at se et tydeligt afsætningsbehov. Pt. ser det ud til at Novopan stort set er den eneste virksomhed i Danmark, der aftager træaffald til spånpladeproduktion. De har pt. en ok forsyning af affaldstræ, men det skyldes oversvømmelserne i København sidste sommer. Ellers har de de seneste 3 år oplevet at måtte stoppe anlægget pga. træmangel. Dvs. der kunne godt være et behov for en øget mængde rent træ til oparbejdning i allerede eksisterende genanvendte træprodukter (spånplader). Der kunne dog også ligge uanede afsætningsmuligheder af affaldstræet, hvis man kunne formå at motivere virksomheder til at finde nye anvendelsesmuligheder af affaldstræ det kunne f.eks. være: Trækomposit-plast (som er en kombination af træfibre og plast (kan også laves af genanvendt træ og plast). Kombinationen gør plasten mere stiv og åbner derfor for andre anvendelsesmuligheder) 21 Ifølge Anders Jensen, Novopan (marts 2012)

28 Via pyrolyse udvinde energien i træaffaldet og dernæst finde ny anvendelse af restproduktet (koks). Cellulose (træfibre, som bl.a. anvendes i lycroselle). dette var bare eksempler på andre anvendelsesmuligheder af genanvendt træ. Men der lader til at være et behov for et analysestudie, der kigger internationalt efter andre geniale måder at anvende genanvendt træ på (bl.a. i Tyskland) og som måske kan kobles med et udviklingsstudie (måske sponsoreret af nogle virksomheder) hvor en række designere, studerende og andre sammen tænker udi nye (opfindsomme) anvendelser af genanvendt træ/affaldstræ Udviklingsprojekt: Udvikling af nye forretningskoncepter relateret til Genbrug af træprodukter Genbrug står øverst på Affaldshierarkiets prioriteringsliste og er naturligt nok også det (i hvert fald miljømæssige) bedste valg, når det kommer til øget genanvendelse/genbrug af træmøbler. Det kunne være interessant med et udviklingsprojekt, der for en række udvalgte træproduktproducenter forsker i hvorvidt der kunne ligge nye forretningsmuligheder gemt i øget genbrug af deres produkter. Dog skal nævnes at der selvfølgelig allerede er veletablerede Genbrugsvirksomheder, som i deres produktportefølje også har møbler/træprodukter. I lyset af de nye trends inden for salg af smarte genbrugsmøbler (se f.eks. Idemøblers koncept ( 22 )), kunne det dog tænkes at der lå flere gode forretningsidéer gemt her. Der arbejdes også med genbrugs-konceptet indenfor produkter som mursten, vinduer, døre, m.m Analyseprojekt: Er downcycling indenfor træprodukter ok? Selvom begrebet downcycling efterhånden er almen kendt, så mangler der en konsensus omkring definitionen af begrebet også i relation til træaffald. Er anvendelse af træflis til nye spånplader f.eks. downcycling? Og er det ikke ok at produkterne downcycles? Dette er imidlertid et meget teoretisk studie, som formentlig burde gennemføres i Universitetsregi. Der er pt. en PhDstuderende i gang med at kigge nærmere på begrebet bæredygtighed. I forbindelse med det arbejde vil der formentlig (forhåbentlig) blive kigget nærmere på begrebet downcycling. 3.6 ANBEFALINGER TIL INNO-MT S VIDERE INDSATS PÅ OMRÅDET Medvirke til at der etableres et projekt omhandlende Udarbejdelse af et biomassehierarki. Det foreslås, at InnoMT medvirker til at der igangsættes og gennemføres et projekt omhandlende etablering af et biomassehierarki. Årsagen hertil er, at det er essentielt at få etableret dette hierarki, før man med ro i sindet kan igangsætte udviklingsprojekter indenfor genanvendelse af træaffald. Det skal her nævnes, at der for nylig er offentliggjort et SPIR udbud om Det biobaserede samfund. 22

29 Dette projekt har en stor bevillingsramme (80 mio.), hvilket burde gøre det muligt at få involveret et relativt stort emne som etablering af et biomassehierarki. Dertil skal nævnes, at der i det nyligt publicerede Energiforlig (forhandlet på plads i marts 2012) er afsat 7 mio. kr. til projekter omhandlende biomasse. Her kunne man også forsøge at få en finger med i spillet hvad angår defineringen af projektet Afholde et bredt seminar omkring øget genanvendelse af træaffald Undervejs i projektet blev det klart, at for at finde frem til de rigtige udviklingsprojekter er det nødvendigt at bringe en lang række forskellige aktører sammen, således at de kan inspirere hinanden til at tænke ud af boksen. Det foreslås derfor, at nærværende projekts resultater præsenteres på et seminar, hvor der udover de deltagende virksomheder inviteres en lang række andre aktører (f.eks. studerende, folk fra designskolen, folk fra bioraffinaderibranchen, VE innovationsnetværket mv.). Seminaret skal have en form, som initierer innovation. Tillige skal projektidéerne på seminaret udvikles under hensyntagen til at der pt. lader til at mangle den overordnede afklaring af prioriteringen i brug af vores biomasse.

30 4 METALAFFALD 4.1 BAGGRUND Stigende krav til genanvendelse samt politisk fokus på optimering af ressourceforbruget har fået en række aktører i Danmark til at tænke nærmere over, hvordan forbruget af ressourcer herunder metalaffald - kan optimeres. Årsagen til at der i dette delprojekt under det overordnede projekt Gaps i genanvendelsesprocesser er valgt at kigge nærmere på metalaffald er, at forskellige deltagere under opstartsmødet gav udtryk for der er et relativt stort potentiale i relation til øget genanvendelse af metalaffald. Oprindelig var der fokuseret på møbelaffald, men dette viste sig ikke at være en relevant fraktion at arbejde med, idet møbelaffald på genbrugspladsen blandes sammen med andet storskrald. Møbelaffald menes at bestå af 3 hovedfraktioner metal, træ og plast som tilsammen menes at udgøre mellem 80 og 90 % af møbelaffaldet. I dette delprojekt fokuseres på metalaffaldet. 4.2 FORMÅL OG AFGRÆNSNING Formålet med dette delprojekt er at identificere udfordringer i relation til øget genanvendelse af metalaffald og dernæst via dialog med relevante aktører at udvælge og prioritere udfordringer, som kunne være fokus for fremtidige udviklingsprojekter, herunder udviklingsprojekter relevante for Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT). Der er i undersøgelsen forsøgt at fokusere på closed-loop recycling (genanvendelse af metalaffald til nye metalprodukter) men der kommes også ind på open-loop recycling (genanvendelse af metalaffald til andet end metalprodukter) og evt. nyttiggørelse (forbrænding med høj energiudnyttelse). Analysen er baseret på litteraturgennemgang samt interviews og dialog med nedennævnte følgegruppemedlemmer: Søren Krustrup Andersen, HCS Kirsten Bojsen, Vestforbrænding Jesper Cramer, Afd. for Biomasse og Affald, FORCE Technology 4.3 HVORDAN BEHANDLES METALAFFALDET I DAG? Metalaffaldet indsamles og sorteres af Indsamlings/sorteringsvirksomheder som f.eks. HCS og Marius Pedersen. Disse typer virksomheder sorterer metallet fra storskraldet og sender disse grovsorterede metalfraktioner videre til shredderoperatører (Stena Metal og HJ.Hansen) som vha. deres store shredderanlæg findeler metalaffaldet og sorterer metallet ud i følgende fraktioner: Jernmetaller (typisk Ni og Fe) Ikke-jern metaller (Aluminium, rustfrit stål og kobber) Shredder Light Fraktion (SLF) Disse fraktioner sendes dernæst til videre forarbejdning/oparbejdning i Europa, se figur 4.

31 Kommuner (tilsyn) Råvareleverandører Producenter Erhverv/nedrivning Genbrugspladsen Privatkunder Genbrug/privat salg Oparbejdning (typisk i udlandet) Indsamlings/ sorteringsvirksomheder (Marius Pedersen) Genvindings/ produktionsvirks. (f.eks. Novopan) Forbrændingsanlæg (Vestforbrænding) Nye kunder/brugere Figur 4. Livscyklus for metalaffald. I Danmark produceres der årligt tons shredderaffald. På deponi ligger der pt. allerede ca. 1,3 mio. tons med højere metalindhold. Der er ingen tvivl om at mængderne er store og med tiden ikke bliver mindre. 4.4 UDFORDRINGER RELATERET TIL GENANVENDELSE AF METALAFFALD I de følgende afsnit præsenteres de udfordringer/problemstillinger, som er fremkommet via den (begrænsede) litteratur, der findes på området, samt korrespondance med diverse aktører. Hver udfordring følges op af et afsnit, der uddyber problemet, samt kommer med input til hvorledes problemstillingen eventuelt kan løses. Det skal bemærkes, at der i dag findes et Partnerskab for Shredderaffald (støttet af Miljøstyrelsen), som i store træk forsøger at gøre det samme som nærværende projekt nemlig at identificere potentielle udviklingsprojekteret relateret til shredderaffald. Denne rapport bygger primært på de erfaringer, som Partnerskabet allerede har erhvervet sig og derfor er mange af de identificerede problemstillinger allerede på nuværende tidspunkt håndteret i forskellige løsningsmodeller. Det primære formål med denne rapport er derfor videnspredning Design/produktion Ikke undersøgt nærmere Indsamling/sortering Når shredderoperatørerne har sorteret de rene metalfraktioner fra dvs. jernmetaller (Ni, Fe) og ikke-jern metallerne (Cu, Al, rustfrit) har de en rest tilbage der kaldes Shredder Light Fraktionen

32 (SLF fraktionen). Denne fraktion indeholder stadig metalrester og har samtidig en relativ stor brændværdi (14 MJ/kg) som pt. ikke udnyttes, idet fraktionen pt. deponeres. Metalresterne i SLF fraktionen menes at kunne udtrækkes via pyrolyse, hvor der sker en opvarmning som pulveriserer blandingen, hvorefter man kan sortere (si) de rene metaldele fra. Resten vil derefter kunne afbrændes med relativ stor varmegevinst. Udfordring 1: Der mangler specifikke krav til genanvendelse på materialeniveau i f.eks. ELV Direktivet og WEEE direktivet. De krav der stilles til genanvendelse i f.eks. WEEE direktivet og ELV Direktivet (End-of-life-forvehicles) er primært krav der gælder for produktet som helhed dvs. f.eks. 75 % af bilen skal genbruges. Hvis disse krav var mere specifikke (f.eks. krav om genanvendelse af 95 % af kobberindholdet i bilen) så ville dette være med til at drive et marked for udvinding/genanvendelse af metalresterne i SLF fraktionen. Input til løsning: Shredderpartnerskabet har beskrevet disse problemstillinger og diskuteret dem med relevante aktører. Problemet skal dog løses ad politisk vej. Udfordring 2: Der mangler afklaring af hvorvidt det giver værdi at trække metalrester ud af Shredder Light Fraktionen (SLF). En anden problemstilling, relateret til øget genanvendelse/udnyttelse af SLF fraktionen er, at det pt. ikke er rentabelt for virksomhederne at udnytte spildvarmen, der produceres ved afbrænding af restproduktet fra SLF fraktionen. Årsagen til at det ikke er rentabelt, er at der i dag skal betales en høj afgift for brug af den spildvarme (til f.eks. opvarmning af boliger). Hvis spildvarmen ikke udnyttes, men bare sendes ud via skorstenen, så skal der ikke betales afgift. Resultatet er at SFL fraktionen pt. deponeres. Stena Metal har dog efterhånden pladsproblemer ang. deponi, og Vestforbrænding, Amagerforbrændingen m.fl. har søgt om tilladelse til at begynde at afbrænde SLF fraktionen (det vides ikke pt. om de har fået den). Input til løsning: Der er behov for en ændring af afgiftssystemet så det kan betale sig at udnytte spildvarmen (og dvs. investere i anlæg, der kan pyrolysere og derefter afbrænde restproduktet med udnyttelse af spildvarmen). Shredderpartnerskabet 23 har diskuteret denne problemstilling også, men er pt. ikke nået frem til en løsning. Det skal tillige nævnes, at H.J. Hansen pt. overvejer at etableret et pyrolyseanlæg, der kan behandle SLF fraktionen, men hvorvidt de beslutter at igangsætte projektet afhænger af hvorvidt ovennævnte problemstillinger kan løses. Udfordring 3: Der mangler afklaring af om shredderfraktionen fines (partikler < 1-2 cm) indeholder frit metal i mængder som det giver mening at udvinde samt om der er andre problemer forbundet med denne fraktion. Man har endnu ikke kortlagt indholdet i shredderfraktionen fines som dækker partikler under 1-2 cm. Fraktionen bliver pt. deponeret. Det er muligt at fraktionen indeholder metal i en mængde, som gør det relevant at udvikle udvindingsteknologier. Dertil kommer, at man ikke ved om og i så fald i hvor stort omfang fraktionen indeholder andre problematiske stoffer (som f.eks. tungmetaller og lignende). Input til løsning: FORCE Technology er tovholder på et delprojekt under 23 Shredderpartnerskabet ( Kontakt Jesper Cramer, FORCE Technology for mere info ([email protected]).

33 Shredderpartnerskabet, som har til formål at afklare dette. Tillige er der for nylig afsluttet en PHD omkring emnet, som formentlig kan hjælpe med input til afklaringen. Udfordring 4: Der mangler afklaring af hvorvidt der findes yderligere teknologiske problemstillinger i relation til øget genanvendelse af shredderaffaldet. Det er endnu ikke undersøgt til bunds hvorvidt der findes andre teknologiske problemstillinger relateret til øget genanvendelse af shredderaffald. Input til løsning: FORCE Technology er tovholder på et delprojekt under Shredderpartnerskabet, som har til formål at afklare dette. Dvs. der arbejdes på sagen Oparbejdning/brug i nye produkter Primært finder den mere detaljerede oparbejdning sted uden for Danmark, især Japan og Tyskland har anlæg, som kan oparbejde shredderaffaldet til rene genanvendelige fraktioner. Oparbejdningen kræver dog oftest dyre (energikrævende) processer, hvilket betyder at investeringen i oparbejdningsanlæg som oftest er relativt høj. Der er ikke undersøgt nærmere i dette projekt, hvorvidt der findes yderligere problemstillinger relateret til oparbejdning af metalaffaldet. 4.5 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER Som det fremgår af ovenstående er der en del udviklingsprojekter, som det kunne være relevant at arbejde med i relation til øget genanvendelse af metalaffald/shredderaffald. Imidlertid håndteres disse udviklingsprojekter for nuværende i Partnerskabet for Shredderaffald. Imidlertid skal nævnes, at der i 2015 indføres et nye ELV Direktiv (End of life for Vehicles), som medfører stramninger i relation til genanvendelse af metaldele. Et nyligt afholdt møde i Partnerskabet har dog afsløret, at de to hovedaktører i Danmark (Stena Metal og H.J. Hansen) ikke mener, at der er teknologiske hindringer i relation til at efterleve disse nye krav. Mødet afslørede dog følgende to problemstillinger: Udviklingsprojekt: Behov for nye plastsorteringsteknologier/metoder til øget sortering af plastfraktionen fra shredderaffaldet Der er behov for øget sortering af plastfraktionen fra shredderaffaldet. Plasten skal være relativt fint sorteret (dvs. i rene fraktioner) før det kan afsættes, og her er der behov for nyudvikling. Imidlertid så sker der en masse på det område og H.J. Hansen og Stena metal bliver jævnligt orienteret om nye metoder til plastsortering (fra udenlandske virksomheder). Dvs. det anbefales ikke at danske virksomheder selv kaster sig ud i kampen om at udvikle nye plastsorteringsmetoder Udviklingsprojekt: Behov for analysemetoder, der kan afsløre hvor stort et indhold af sjældne jordmetaller der findes i shredderaffaldet Shredderoperatørerne er ikke helt klart over hvor stort et indhold af sjældne jordmetaller, de har i deres shredderaffald og deres analysemetoder (med detektionsgrænser på 1 ppm) kan ikke detektere nogle jordmetaller i shredderaffaldet. Dette skyldes formentlig, at jordmetallerne findes i for lav koncentration i shredderaffaldet, hvilket betyder at der burde forskes i at udvikle metoder til at fjerne jordmetallerne inden de ryger i shredderanlægget. Partnerskabet for Shredderaffald vil

34 igangsætte en aktivitet, hvor de spørger alle shredderpartnerne hvilke værdier, de mener de har i deres shredderaffald og hvilke de tror kan udnyttes bedre dvs. der er allerede aktiviteter i gang mhp. at løse denne problemstilling. 4.6 ANBEFALINGER TIL INNO-MT S VIDERE INDSATS PÅ OMRÅDET På nuværende tidspunkt anbefales det, at InnoMT ikke afsætter midler til yderligere projekter indenfor dette område.

35 5 BIOPLAST 5.1 BAGGRUND Stigende krav til genanvendelse samt politisk fokus på optimering af ressourceforbruget har fået en række aktører i Danmark til at tænke nærmere over, hvordan forbruget af ressourcer herunder bioplast - kan optimeres. Årsagen til at der i dette delprojekt under det overordnede Technology Outlook projekt Gaps i genanvendelsesprocesser er valgt at kigge nærmere på bioplast er, at forskellige deltagere under et opstartsmøde gav udtryk for at de mente, der kunne være potentiale i at undersøge nærmere, hvilken rolle bioplast skal spille i relation til emnet genanvendelse af plast. En forundersøgelse af potentielle hotte emner at arbejde med indenfor bioplast afslørede dog, at det ikke som sådan er gaps i genanvendelsesprocesser der er relevant at kigge på i forbindelse med bioplast, men snarere følgende problemstillinger: 1) Er bioplast up-coming som afløser for fossil plast og vil stigende mængde af bioplast på markedet kunne give problemer eller nye udfordringer i relation til genanvendelse af plast og hvilke udfordringer er der tale om? 2) Findes (eller kommer) bioplast i lige så mange typer som fossil plast plast findes i dag er der nogen typer bioplast, der er mere oplagte som erstatning for de mest almindelige mest anvendte plasttyper? 5.2 FORMÅL OG AFGRÆNSNING Formålet med dette delprojekt er at kigge nærmere på ovenstående to problemstillinger (samt evt. flere problemstillinger afdækket undervejs) og vurdere om det giver mening at InnoMT igangsætter yderligere mere detaljerede analyse og eller udviklingsprojekter relateret til de identificerede problemstillinger. Denne rapport kan betragtes som en kratten i overfladen på emnet hvilken rolle skal bioplast spille for danske virksomheder i fremtiden. Analysen er baseret på litteraturgennemgang samt interviews og dialog med nedennævnte følgegruppemedlemmer: Søren Krustrup Andersen, HCS Kirsten Bojsen, Vestforbrænding Anders Rægaard Nielsen, Enviro Pallets Gitte Buk Larsen, Aage Vestergaard Larsen Aps Anders Evald, Afd. for Biomasse og Affald, FORCE Technology 5.3 GENEREL INFO OMKRING BIOPLAST Typiske produkter af bioplast I Danmark er anvendelsen af bioplast stadig begrænset og de engangsartikler, der sælges på det danske marked er i høj grad importeret. Færch Plast producerer dog en mængde engangsartikler

36 lavet af PLA fra NatureWorks. Eksempler på markedsførte engangsartikler i bioplast (evt. kombineret med konventionel plast) er: Drikkekrus, madbeholdere, bestik og bæreposer fra Plant2Plast, Greenway Denmark, Abricon, Field Advice m.fl. Bionedbrydelige poser til køkkenaffald og hundeefterladenskaber fra Zenzo Group Ligkisteornamenter i bionedbrydelig plast fra Rubek Emballage Ifølge Thomas Videbæk, koncerndirektør i Novozymes og leder af biobusiness-divisionen i Novozymes, så er kunderne der allerede og vores umiddelbare indtryk er, at de er meget interesserede når det kommer til anvendelse af bioplast Hvor store mængder snakker vi om? Flere aktører, heriblandt repræsentanter fra Vestforbrænding, HCS og Plastindustrien vurderer, at mængden af bioplast på det danske marked pt. er så begrænset at det ikke på nuværende tidspunkt giver mening at arbejde med at udvikle teknologier til at genanvende bioplasten. Det vil dog være relevant at anskueliggøre den forventede udvikling i anvendelsen af bioplast (som erstatning for fossil plast) og hvilke udfordringer større mængder bioplast kunne give i forhold til indsamling og genanvendelse, som i forvejen er udfordret af mængden af forskellige plast-typer og deres varierende (begrænsede) genanvendelsesmuligheder. På verdensplan produceres formodentlig mere end tons bioplast årligt, men det udgør kun ca. 0,1 % af den globale plastproduktion. Produktionen af bioplast er desuden begrænset til relativt få producenter, hvoraf NatureWorks LLC med en kapacitet på tons/år er blandt de største Typer af bioplast Der findes grundlæggende 3 typer af bioplast: Stivelsespolymerer Polymerer fremstillet ved kemisk syntese Polymerer fremstillet ved biologiske processer Alle har det tilfælles at de produceres ud fra fornybare råvarer som f.eks. majs. Der er naturligvis en række forskelle hvad angår funktionalitet for de forskellige bioplastyper (hårdhed, varmebestandighed, mv.). PLA og cellulose er blandt de mest anvendte typer pt. 5.4 UDFORDRINGER RELATERET TIL BRUGEN AF BIOPLAST I det følgende er de forskellige bioplasttyper kort beskrevet, efterfulgt af en opremsning af potentielle problemstillinger forbundet med dem. Det skal nævnes, at der også identificeres problemstillinger som ikke nødvendigvis er knyttet til genanvendelse. 24

37 5.4.1 PLA - polyactat Ifølge en artikel (fra 2005) af lektor Jens Risbo og adjunkt Marianne Jakobsen, Institut for Fødevarevidenskab, Afd. For Fødevarekemi, KVL så er polyactat det mest lovende biobaserede emballagemateriale, når både pris og tekniske specifikationer tages i betragtning. Polyactat (PLA) fremstilles industrielt ud fra mælkesyre ved i første omgang at danne det ringformede dilactid under vandfraspaltning. Dilactidet polymeriseres herefter under ringåbning til høje molekylvægte. Folier fremstillet af PLA kan svejses og dybtrækkes som konventionelle oliebaserede materialer 25. PLA har nogle gode materialeegenskaber, som gør den velegnet til substitution af konventionelle plasttyper såsom PET og PLA er bl.a. derfor den mest udbredte bioplasttype. Den primære producent af PLA er NatureWorks (USA), men PURAC Biomaterials (Holland) og adskillige virksomheder i Kina producerer også PLA 26. Udfordring nr. 1: PLA er for nuværende ikke varmebestandig over 40 grader, hvilket begrænser anvendelsesmulighederne af PLA en. Danske virksomheder, som anvender PLA, har givet udtryk for at det er et problem, at PLA en ikke kan anvendes i temperatur-ranges over 40 grader celcius. Der kunne derfor være behov for at udvikle teknologier til at modificere PLA en, så den kan anvendes ved højere temperaturer, eller alternativt undersøge mulighederne for at anvende en anden type bioplast. Input til løsning: Et koreansk forskningscenter (KAIST) har udtalt, at de har fundet en måde at producere PLA ved hjælp af bio-engineered Escherichia coli 27. Dertil kommer, at PURAC siden 2009 har udviklet en unik forretningsmodel ved at producere lactider (monomerer for PLA produktion) i deres spanske fabrik, mens de i 2010 er begyndt at bygge en tons lactid fabrik i Thailand. PURAC har udviklet en teknik, hvor de polymeriserer lactiderne med Sulzer, et schweizisk virksomhed. PURAC arbejder med mange forskellige PLA produktionspartnere for at skabe nye markeder for PLA. Det menes, at PURAC partnerne vil være i stand til at anvende stereo-complex technologier til at producere en ny type PLA, som er varmebestandig op til 180 grader 28. Udfordring nr. 2: I områder med fødevaremangel kan det virke etisk forkert at anvende majs til produktion af bioplast i stedet for fødevarer det kunne derfor være relevant at afdække mulighederne for at anvende restprodukter fra f.eks. produktion af majs (eller andre råvarer) som råvarer til 2. generations-pla. For at undgå at tabe markedsandele grundet etiske hensyn virker det umiddelbart fornuftigt at forske i at udvikle 2. generations PLA. Input til løsning: NatureWorks LLC, som producerer PLA, undersøger i øjeblikket om restprodukter fra majsproduktion kan anvendelse i produktionen af 2. generations-pla. Galactic og Total Petrochemicals samarbejder i et joint-venture (kaldet Futerro) om at udvikle en 2. generations PLA. Projektet omfatter konstruktion af en PLA pilot fabrik der skal producere 1500 tons/år i Belgien. Udfordring nr. 3: Er der problemstillinger knyttet til genanvendelse af plast/bioplast, når det kommer til PLA?

38 PLA, som er mere UV-bestandigt end PET anvendes i flere tilfælde i blandingsprodukter, dvs. blandet med konventionel plast.. Dette kombineret med det faktum at bioplast produkter pt. ender i samme affaldsstrømme som konventionelt plast rejser spørgsmålet om, hvorvidt der ligger en problemstilling i relation til sortering og genanvendelse af konventionel plast gemt i den kombinerede tilgang. Ifølge Aage Vestergaard Larsen Aps, som i år har beskæftiget sig med genanvendelse af plast, så udgør det et problem (i nogle tilfælde), når bioplast blandes sammen med almindelig plast. Problemerne kan bl.a. bestå i at den oparbejdede plast (som er en blanding af bioplast og almindelig plast) er mere klistret, og derved klistrer sig fast på værktøjer ved brug Biobaseret polypropylen Novozymes indgik i 2009 et samarbejde med den brasilianske virksomhed Braskem om at producere en holdbar biobaseret polypropylen. Deres mål er at producere en biobaseret polyepropylen, der er konkurrencedygtig overfor olie. Samarbejdet med Braskem er sat til at vare 5 år, men i 2009 mente Novozymes, at det var for tidligt at kunne pege på de områder, hvor den nye type plast ville kunne anvendes. Novozymes har endnu ikke den mikroorganisme klar, som på rentabel måde kan producere den nødvendige olie. Polypropylen er en plasttype, der anvendes i en lang række dagligdags produkter fra fødevarebeholdere, sugerør og vandflasker til vaskemaskiner, møbler og støddæmpere til biler. Årligt produceres der 44 mio. tons polypropylen (oliebaseret) og markedsværdien på verdensplan vurderes til over 300 mia. kroner, med en årlig vækstrate på 4 procent. Udfordring nr. 4: Findes der problemer relateret til udviklingen af biobaseret polypropylen? Ifølge Novozymes, så er det en teknisk svær øvelse at udvikle en stamme som via metabolic engineering kan producere biobaseret polypropylen især når målet er at det skal være prismæssigt konkurrencedygtigt. Deres mål er dog at stammen er færdigudviklet i slutningen af Input til løsning: umiddelbart lader det til, at Novozymes har godt styr på sagerne, og det virker derfor ikke relevant at InnoMT assisterer yderligere i denne udvikling. NB: Braskem har i en artikel den 19. december 2011 udtalt at de har en bio-baseret polypropylen på markedet i slutningen af Plasten skal anvendes til stiv og fleksibel emballering. De laver deres biobaseret PP baseret på ethanol fra sukkerrør 29. Pot. udfordring 5: Er der potentielle problemstillinger relateret til øget genbrug af plast/bioplast hvad angår brugen af biopp? Ifølge Novozymes er der ingen problemstillinger forbundet med genanvendelse af biobaseret polypropylen, idet plasttypen vil være kemisk identisk med den oliebaserede Biobaseret polyethylen Braskem har netop opført en middelstor fabrik til produktion af biobaseret polyethylen et blødere plastmateriale og Novozymes indtryk er, at fabrikken er fuldbooket i lang tid fremover, dvs. interessen for bioplast lader til at være til stede 30. Fabrikken skulle have kapacitet til at

39 producere tons per år, med ethanol fra sukkerrør som råvare 31. Braskem vil for den første gang på en Europæisk konference (Ecopack 2012) præsentere deres nye grønne polyethylen (brandnavn: Terralene ), som i modsætning til traditionel ethylen er baseret på ethanol fra sukkerrør (i stedet for olie). Den nye type biobaseret polyethylen vil have samme egenskaber som den oliebaserede polyethylen og det vil endda være muligt at genanvende begge materialer i samme affaldsstrøm 32. Virksomheden har startet produktion i september Men selvom der kan produceres relativt store mængder biope, så er mængden stadig lille sammenlignet med produktionen af almindelig PE. I USA alene produceres årligt 36,7 mia. pund PE, dvs. der burde være plads til flere biope producenter på markedet, såfremt biope vinder frem. Prisen for biope forventes at være på samme niveau som almindelig PE 33, hvilket burde sikre en fornuftig udskiftningsrate. Toyota og Proctor & Gamble er da også allerede på kundelisten. Dertil kommer, at Braskem har modtaget invitationer fra fire andre virksomheder i fire forskellige lande med det formål at implementere lignende projekter. Der er indikationer på at biope kan vinde over PLA og PHA 34. Problemstilling nr. 4: Selvom biope lader til at være udviklet, så er det uklart hvorvidt der er etiske problemstillinger forbundet med brugen, idet det er baseret på sukkerrør, som ellers kunne anvendes som føde. Spørgsmålet om hvorvidt det er etisk korrekt at anvende sukkerrør til produktion af bioplast i stedet for fødevarer er stadig aktuelt, og det burde afklares om der ligger en markedsføringsmæssig ugunstig situation gemt her. Pot. problemstilling nr. 5: Forårsager brugen af biope problemer i relation til genanvendelse af almindelig plast? Da biobaseret PE kemisk er identisk med oliebaseret PE er der ingen umiddelbare sorteringsproblemstillinger i relation til genanvendelsen af såvel biope som oliebaseret PE. 5.5 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER På baggrund af analysen samt (begrænsede) input fra følgegruppen foreslås følgende emner relevante i udviklingssammenhænge: Analyseprojekt: Udarbejdelse af et Biomassehierarki Et dilemma som uundgåeligt dukker op, når man diskuterer bioplast kontra almindelig plast er det ømtålelige emne omhandlende hvordan vi bedst muligt anvender vores biomasse. Disse spørgsmål vil det være afgørende at få en afklaring på, således at vi ikke havner i en situation, hvor en lang række danske virksomheder efterspørger og anvender bioplast, hvor det miljømæssigt (og etisk) måske ville være mere forsvarligt at producere fødevarer pba biomassen og ikke

40 bioplastemballage. For yderligere uddybning af dette forslag til analyseprojekt, se under det tilsvarende forslag i forbindelse med udviklingsprojekter indenfor Træaffald Analyseprojekt: Gennemgang af alle tilgængelige bioplasttyper og vurdering af hvilke typer, som de danske virksomheder burde bruge i deres produkter - under hensyntagen til miljømæssige og praktiske problemstillinger. Der lader til at være behov for et udredningsstudie, der har til formål at gennemgå alle tilgængelige bioplasttyper, og vurdere hvilke typer, som de danske virksomheder burde bruge i deres produktion (under hensyntagen til miljømæssige og praktiske problemstillinger). Her skal også listes alle de funktionsrelaterede egenskaber (varmebestandighed, blødhed, mv.) hos de forskellige plasttyper, således at en dansk virksomhed nemt kan se hvilken type bioplast, der egner sig bedst til deres produkt. Oversigten kunne også indeholde informationer omkring pris og tilgængelighed samt gode råd til hvilke produkttyper, det anbefales at anvende bioplast til. Her er det interessant at nævne et studie FORCE lavede i 2010 omhandlende Engangsartikler i bioplast i Danmark Marked, egenskaber og miljø. Rapporten konkluderede, at man ikke entydigt kan antage at bioplastprodukter er mere miljøvenlige end konventionelle plastprodukter. Situationen er noget mere kompleks, bl.a. så gælder at: a. ikke alle bioplastprodukter er bionedbrydelige eller komposterbare b. konventionel plast kan fremstilles så det har samme egenskaber som (nogle typer) bioplast c. at et produkt er bionedbrydeligt iht. standarderne på området betyder, at produktet nedbrydes under ideelle mikrobiologiske forhold, som findes ved kontrolleret kompostering eller bioforgasning produktet er derfor ikke nødvendigvis nedbrydeligt hvis det efterlades i naturen d. bioplast kan i nogle tilfælde (afhængig af geografisk dækning, produktets livsforløb mv.) være mindre miljøvenligt end konventionel plast dvs. det kræver en specifik LCA for hvert produkt at være sikker på at bioplast er mere miljøvenligt end konventionel plast. Det kunne f.eks. også vise sig, at nogle produkttyper er mere egnet til bioplast end andre (ispapir, som ofte smides i naturen eller ligefrem kister). e. Dog så giver det mening at genanvende både konventionel plast og bioplast (især hvis vi ser bort fra forbrændings-dilemmaet) idet det er energikrævende at producere begge dele Analyseprojekt: Opdateret miljøvurdering af hvorvidt det er bedst at afbrænde, kompostere, bioforgasse eller afbrænde de seneste udviklede bioplastprodukter Hvis tendensen svinger over imod mere bioplast på markedet (grundet de høje oliepriser, mv.) så burde det vurderes (for hvert af de mest anvendte bioplasttyper) hvorvidt det teoretisk/samfundsmæssigt giver mest mening at kompostere det, genanvende det eller brænde det af! Et tidligere studie har kigget på hvorvidt det giver mest mening at kompostere eller brænde af men de vurderede ikke muligheden genanvendelse og kiggede kun på polyvinylalkohol, PE, polypropylen, cellulose og PLA. Vurderingen burde således opdateres, så den også kiggede på de nye biobaserede PE og PP (samt evt. andre) og scenariet genanvendelse. Rapporten 35 fra 35

41 Miljøstyrelsen i 2002 omhandlende Miljøvurdering af alternative bortskaffelsesveje for bionedbrydelig emballage konkluderede at: a. Det er miljømæssigt bedre at afbrænde bionedbrydelige emballager frem for at kompostere dem, da materialernes energiindhold da bedre kan udnyttes b. Bioforgasning kan (vist nok) også være en miljømæssig bedre løsning end kompostering. c. De vurderede dog at på lang sigt som affaldsforbrændingssystemet i Danmark ændres så er det ikke sikkert at affaldsforbrænding fortsat vil være den miljømæssigt bedste løsning. 5.6 ANBEFALINGER TIL INNO-MT S VIDERE INDSATS PÅ OMRÅDET Medvirke til at der etableres et projekt omhandlende Udarbejdelse af et biomassehierarki. Det foreslås, at InnoMT medvirker til at der igangsættes og gennemføres et projekt omhandlende etablering af et biomassehierarki. Årsagen hertil er, at det er essentielt at få etableret dette hierarki, før man med ro i sindet kan igangsætte udviklingsprojekter indenfor genanvendelse og brug af bioplast. Det skal her nævnes, at der for nylig er offentliggjort et SPIR udbud om Det biobaserede samfund. Dette projekt har en stor bevillingsramme (80 mio.), hvilket burde gøre det muligt at få involveret et relativt stort emne som etablering af et biomassehierarki. Dertil skal nævnes, at der i det nyligt publicerede Energiforlig (forhandlet på plads i marts 2012) er afsat 7 mio. kr. til projekter omhandlende biomasse. Her kunne man også forsøge at få en finger med i spillet hvad angår defineringen af projektet.