Velkommen til Nature s Fury

Transkript

1 Velkommen til Nature s Fury Vi skal undersøge, hvad der kan gøres, når store naturkræfter påvirker steder, hvor folk bor, arbeider og går i skole. FLL udfordrer børnene til at tænke som forskere og ingeniører. I forskningsdelen af projektet skal holdene definere en problemstilling for derefter at komme med løsningsforslag. Desuden skal holdene bygge, teste og programmere en autonom LEGO MINDSTORMS robot til at løse en række opgaver på en robotbane. I arbejdet med Nature s Fury projektet vil børnene også gøre brug af FLL værdisættet som et godt værktøj. Opgaven er tredelt og byder på udfordringer inden for forskning, teknologi og markedsføring/ samarbejde. Forskning I forskningsopgaven skal I selv definere et problem. I skal søge fakta om forskningsresultater, og selv præsentere en ny og smart løsning. Teknologi I Teknologiopgaven skal I bygge en robot og programmere den til at løse opgaver på robotbanen. Markedsføring og Samarbejde I markedsføring og samarbejde skal I fortælle andre om jeres projekt. Det er vigtigt med godt samarbejde for at komme i mål med hele projektet. I skal også planlægge og designe indholdet til det pit-område, I får stillet til rådighed på turneringsdagen I FIRST LEGO League findes ingen facitliste. Holdene kan arbejde frit, være opfindsomme og kreative. Kun fantasien sætter grænser. Holdet bestemmer selv, hvor megen energi, der skal lægges i projektet. Der er afsat 8 uger til udvikling af og færdiggørelse af løsningsforslagene. 9. november mødes alle hold i Skandinavien i de lokale turneringer for at konkurrere om de bedste løsninger. 1

2 Forskning Forarbejde 1. Find ud af, hvad årets tema handler om 2. Lav en brainstorming og få holdets mange ideer frem Opgaver 1. Forske og finde en innovativ løsning 2. Mundtlig præsentation af jeres arbejde 3. Skriftlig dokumentation I dette forskningsprojekt om naturens rasen, Nature s Fury, skal du og dit hold: Identificere et samfund eller et område, der kunne komme ud for en naturkatastrofe. Identificere et problem, der opstår, når der sker en naturkatastrofe. Skabe en innovativ løsning, der kan hjælpe folk med forberedelse, sikkerhed eller genopbygning. Dele jeres problem og løsning med andre. Introduktion Den 10-årige Tilly Smith havde aldrig forestillet sig, at en geografitime en dag ville redde hendes liv. Tilly og hendes klassekammerater sad stille og roligt og så en video om en tsunami omme på den anden side af jorden på Hawaii i USA. De så, hvordan havet nærmest sydede og skummede, og tænkte at det så ud, som når man hælder en sodavand op i et glas. De så, hvordan en mur af vand rejste sig i havet og væltede ind over land. De så alle ødelæggelserne bagefter. Det var interessant, men meget langt væk fra Surrey i England. Så tog Tilly og hendes familie på vinterferie i Phuket i Thailand. Den 26. december, 2004, mens Tilly og hendes familie legede på stranden, lagde hun mærke til noget underligt. Havet boblede næsten som en sodavand, der bliver hældt op i et glas. Pludselig gik det op for Tilly, hvor hun havde set dette underlige syn før. Så tog hun affære. Tilly fortalte sine forældre, at der var en tsunami på vej. Tillys forældre havde ikke hørt noget om tsunamier i skolen, så de vidste 2

3 ikke, hvad det var. Hun forklarede, hvad hun havde lært, og at de alle sammen skulle se at komme væk fra stranden i en fart. Så tog også Tillys forældre affære. De forklarede andre, hvad Tilly havde lært, og advarede hotellets ansatte om at få alle op i højereliggende områder bare for en sikkerheds skyld. Den dag nøjedes bølgerne ikke med at skvulpe ind på stranden. Ikke længe efter Tillys advarsel skyllede en kæmpebølge ind over strande, biler, bygninger og alt andet, der var i nærheden af havet. Der var ingen døde på stranden i nærheden af Tillys hotel. Takket være Tilly var alle kommet i sikkerhed, inden kæmpebølgen skyllede ind over området. Andre var ikke så heldige. Tsunamien ramte kysten i 13 lande. Den gigantiske bølge, der var resultatet af et jordskælv ude under havet, sårede mere end mennesker. Mange overlevede ikke. Mange, mange mennesker mistede deres hjem. Nogle steder kom der stort set ingen advarsel. Bølgen ramte Sumatra kun en halv time efter jordskælvet. Den ramte Tillys strand mindre end to timer senere. Hvad sker der, når naturens kræfter gør skade på mennesker og ejendom? En naturkatastrofe. Tsunamier er ikke den eneste naturkraft, der kan føre til naturkatastrofer. Vores planet har bevæget og ændret sig i millioner af år. Når naturens kræfter ødelægger hele samfund eller udsætter mange mennesker for fare, kaldes det en naturkatastrofe. Der sker alle mulige slags naturkatastrofer overalt i verden. Hvert år er næsten 250 millioner mennesker i eller i nærheden af en naturkatastrofe. Værd at tænke over: Regn får planter til at gro og giver os drikkevand. Men hvad sker der, når regnen bliver så kraftig, at floder, bække og søer går over deres bredder og strømmer ud over de omkringliggende områder? Så har vi en oversvømmelse. Når det blæser, kan man flyve med drager og papirflyvere. Men hvad sker der, når vinden bliver så kraftig, at den vælter huse eller løfter biler op i luften? Så er det en orkan eller tornado. Vidste I, at jorden under vores fødder bevæger sig? Normalt bevæger den sig så langsomt, at kun de videnskabsfolk, der studerer jordens bevægelser, kan registrere det. Men hvad sker der, når den bevæger sig så meget, at du kan mærke jorden ryste eller se lava strømme frem? Så har vi et jordskælv eller et vulkanudbrud. Alle disse naturlige fænomener kan føre til en naturkatastrofe. Jeres udfordring i dette års FLL forskningsopgave er at udvikle en innovativ løsning, der kan hjælpe mennesker med at forberede sig på, skabe sikkerhed for sig selv og andre eller sikre genopbygning efter en naturkatastrofe. 1. Vælg et område eller lokalsamfund Start jeres forskningsprojekt med at vælge et område eller lokalsamfund, hvor naturkræfter kunne udløse en naturkatastrofe. Det kunne være en by, landsby, kommune, et land eller en region. I kan vælge det sted, I selv bor. I kan vælge et område i nærheden. I kan vælge et sted, der ligger langt væk, hvis I er særligt interesserede i en naturkatastrofe, der sandsynligvis ikke sker lige i jeres eget nabolag. 3

4 Vælg et samfund eller et område, hvor et af følgende naturfænomener findes:: Tornado eller cyklon Sne- eller jordskred Vulkanudbrud Skovbrand (ikke menneskeskabt) Uvejr (regn-, sne- eller sandstorm, lyn og torden, skybrud) Tsunami Jordskælv Oversvømmelse Orkan Hvis I har svært ved at finde/vælge et område eller et samfund, er her nogle forslag: Hvert holdmedlem Måske har du selv, eller nogen du kender, oplevet en naturkatastrofe. Start med at spørge din egen familie og dine venner. Har de nogensinde været i eller i nærheden af en naturkatastrofe? Hvornår? Hvor? Hvad skete der? Tænk på steder, du selv har besøgt. Kunne der være sket en naturkatastrofe der? Følg med i nyhederne. Sker der noget med naturkræfterne et eller andet sted i verden lige nu, som kunne føre til en naturkatastrofe? Lav en liste over de steder, du har fundet og forbered dig på at fortælle, hvad du har fundet ud af. Hele holdet Se på hinandens lister. Tal om, hvad der skete hvert enkelt sted. Diskuter, hvordan I kan finde ud af mere om de naturkræfter, der kunne være en trussel for hvert enkelt sted. Er det et område tæt på jer? Kan I komme til at tale med videnskabsfolk, ingeniører, sundhedspersonale, frivillige og nødberedskabet eller andre, der hjælper til ved naturkatastrofer? Hele holdet Vælg et område eller lokalsamfund I kan undersøge nærmere i forbindelse med jeres forskningsprojekt. Vælg et område, der kunne blive ramt af et af de naturfænomener, der står på listen. Samarbejd om at få truffet beslutningen. 2. Identificer et problem Derefter skal I finde al den viden, I kan, om det naturfænomen, der kunne føre til en naturkatastrofe i det område, I har valgt. Identificer et konkret problem, og find ud af, hvad der gøres for at løse det. I kan checke siden Inspiration på Her er der en række links til forskellige relevante hjemmesider samt tips & tricks om emnet. Hele holdet Vælg et enkelt naturfænomen, der truer det område, I har valgt, og gå mere i dybden med det. Husk at ikke alle naturfænomener fører til naturkatastrofer. Det bliver først en katastrofe, når den rammer mennesker eller større områder. Tænk lidt over følgende spørgsmål: Hvordan kan denne naturkraft føre til en naturkatastrofe i det område, I har valgt? Hvilke problemer ville den føre med sig? Ville den ramme mennesker, ejendomme, eller begge dele? Er det en konstant risiko? Eller måske kun på bestemte tider af året? Kan den forudsiges? Hvordan forbereder folk sig på den? 4

5 Hvordan bliver de advaret? Hvem sørger for nødberedskabet, mad, vand, tilflugtssteder? Hvordan? Hvem sørger for oprydning og genopbygning? Hvor lang tid tager det? Hele holdet Vælg en konkret problemstilling, der kunne være relevant i det valgte område, hvis en naturkraft fører til en naturkatastrofe. Undersøg eksisterende løsninger. Hvad gøres der i dag for at forebygge eller håndtere problemet? Hvordan kan man typisk forberede sig, sørge for at komme sikkert igennem og få genopbygget området? Hjælper videnskabsfolk, nødberedskabet, førstehjælpsmandskabet eller ingeniører med forskning eller med at udvikle nye teknologier? Er regeringen, militæret, hjælpeorganisationer, lokale samfundsaktører eller sundhedspersonalet i gang med at udvikle nye programmer? I kan finde yderligere information i for eksempel rapporter, bøger, tidsskrifter og på mange websider. Brug alle de forskningsredskaber, I har. Vær forberedt på, at I skal videregive jeres kilder senere. Fagfolk, der arbejder i og omkring det område, I har valgt, er ofte en virkelig god kilde, når I skal finde ud af, hvilke løsninger der allerede findes. Hvem står for at planlægge personsikkerheden i tilfælde af en naturkatastrofe? Hvem advarer befolkningen om, at der kan ske en naturkatastrofe? Hvem redder dem, der måtte være i fare? Hvordan? Hvem rydder området, reparerer og genopbygger efter en naturkatastrofe? Find en fagmand, der arbejder på at løse det problem, I har identificeret. Kan I komme i personlig kontakt med vedkommende? Telefonisk? Via eller sociale medier? Pr. brev? Kan I få at vide, hvordan de planlægger og reagerer i tilfælde af en naturkatastrofe i det område, I har valgt? 3. Find en innovativ løsning Når I har valgt jeres problemstilling, er udfordringen at finde en innovativ løsning en der gør livet bedre ved at forbedre noget, der allerede findes, bruge noget, der findes, på en helt ny måde, eller måske opfinde noget helt nyt. At forske i eksisterende løsninger er kun begyndelsen. Hvordan kan jeres løsning sikre mennesker og ejendom før, under eller efter en naturkatastrofe? Kan jeres løsning forkorte den tid, det tager at rydde op og genopbygge? Kan den forhindre et naturfænomen i at udvikle sig til en katastrofe? Hvordan kan jeres løsning begrænse naturfænomenernes indvirkning på mennesker, de steder de bor, arbejder og leger? 5

6 Tænk over det. Samarbejd! Brainstorm! Del alle jeres ideer. En skør ide kan være lige netop det, der inspirerer til den perfekte, innovative løsning. Hvad kunne laves på en ny måde? Hvad kunne gøres bedre? Den perfekte løsning kan kræve hele holdets fantasi og opfindsomhed. Den kan også være så indlysende, at man undrer sig over, hvorfor der egentlig er et problem! Hele holdet Brug det, I har fundet ud af, og tænk over hvad skal der til, for at jeres løsning kan realiseres: Hvad ville det koste? Hvilken teknologi har I brug for, for at jeres løsning kunne gennemføres? Ville det være let eller svært? Kan alle få gavn af jeres løsning, eller er det kun nogle mennesker? Tænk over, hvem der kunne være med til at få jeres løsning gennemført. 4. Del jeres resultater og løsning med andre Når I er klar med jeres løsning, skal I dele den med andre! Fortæl andre om det problem, I har forsket i, og hvordan netop jeres løsning kan hjælpe andre. I vælger selv, hvordan I vil fortælle andre om det, I har fundet ud af. Hold et foredrag. Lav en hjemmeside. Opfør en sketch. Lav en tegneserie. Rap. Lav en plakat. Del løbesedler ud. Skriv et digt, en sang eller en historie. Jeres præsentation kan være helt enkel eller meget udførlig, alvorlig eller sjov, så folk morer sig, samtidig med at de lærer noget. Hvordan kan I bedst muligt lære jeres tilhørere noget om problemet og løsningen? Tænk på hvem der får gavn af jeres løsning. Hvordan kan I give dem besked? Kan I vise jeres forskningsresultater og løsning til førstehjælpere, lovgivere, videnskabsfolk, nødberedskabet, ingeniører eller grupper, der allerede hjælper med jeres problem? Kan I dele den med den fagmand, der hjalp jer med at lære noget om problemet? Eller med de, der bor i det område, I valgte? Måske er jeres løsning svaret på et problem, de selv har prøvet at løse. 5. Præsenter jeres løsning ved en turnering Endelig skal I også forberede en præsentation, hvor I deler jeres arbejde med dommerne ved en turnering. Præsentationen kan indeholde plakater, slides, modeller, multimedie klip, jeres forskningsmaterialer vær kreative! Husk at I jo gerne må gøre et indtryk, der bliver husket. For at kunne komme i betragtning til en af priserne og videre i konkurrencen, skal I lave en live præsentation, der:: Beskriver det område eller lokalsamfund, I har valgt. (Hvis muligt, brug også et landkort.) Beskriver den naturkraft, I har valgt at forske i, og forklarer det problem, der kunne opstå i området eller lokalsamfundet. Beskriver jeres innovative løsning. Beskriver hvordan I har delt jeres resultater med andre. 6

7 Generelt lever op til følgende krav: Det skal være en live præsentation; I må gerne bruge forskelligt medieudstyr (hvis det forefindes), men kun for at pifte live præsentationen lidt op. Alle holdmedlemmer skal deltage; hvert eneste medlem skal deltage på en eller anden måde, når I præsenterer jeres forskningsprojekt for dommerne. I skal kunne stille det hele op og give jeres præsentation på 5 minutter eller mindre uden voksenhjælp. Dommerne lægger blandt andet vægt på, at I: Tydeligt forklarer både problemet og holdets løsning. Bruger forskellige kilder, inklusiv fagfolk der arbejder i marken. Vurderer eksisterende teorier og løsninger, mens I arbejder med jeres egen løsning. Er innovative. Viser, at I omhyggeligt har gennemtænkt, hvad der skal til, for at jeres løsning kan gennemføres i virkeligheden. Har delt jeres resultater/løsning med folk, der kan få nytte af holdets arbejde. Præsenterer jeres arbejde på en måde, der er både effektiv og kreativ. Dokumenter projektet skriftlig gjennom Prosjektinnlevering. I kan finde en oversigt over de kriterier, dommerne bruger her. Vi kan ikke standse naturkræfterne eller forhindre alle naturkatastrofer. Men hvis vi ved nok om dem, kan vi forberede os på at kunne gøre en forskel. Husk Tilly Smith! Hun reddede mange mennesker, fordi hun vidste, hvordan de første tegn på en tsunami ser ud, og også hvad man så skal gøre. Der er mange organisationer og institutioner over hele verden, der hver dag forbereder sig på naturkatastrofer, men de kan ikke være alle steder hele tiden. Næste gang en naturkatastrofe rammer, kan det være dig, der redder dagen for mange andre. Du vil være forberedt på Nature s Fury. Hvis I stadig har spørgsmål til forskningsprojektet, så send en til Nina Sivertsen. 7

8 Teknologi Forarbejde 1. Byg Challenge sættet/installationerne og evt. et robotbord til at øve på 2. Sæt de færdigbyggede installationer på robotmåtten efter de anvisninger, der kan læses i beskrivelsen af Robotbanen 3. Læs opgaverne og reglerne godt igennem 4. Sæt jer ind i programmeringsprogrammet Robotopgaverne 1. Læg en strategi for, hvordan I vil løse udvalgte opgaver på banen (husk, at det er de færreste hold, der klarer alle opgaverne. ) 2. Byg og programmer robotten Robotbanen Bordet Oversigt Robotkonkurrencen foregår på en bane. Banen består af en måtte, der ligger på et bord, hvorpå installationerne står. Måtten og de LEGO elementer, I skal bruge til at bygge installationerne af, er en del af jeres FLL Challenge sæt. Byggevejledning til installationerne kan I finde her. Vejledning til opstilling af installationerne på banen følger nedenfor. Bygning af bordet Robotkørslerne finder sted på et specielt designet bord. En komplet byggevejledning med materialeoversigt findes i Vejlederhæftet. Vi anbefaler, at I selv bygger et robotbord til at øve på i projektperioden på grund af installationerne på banen. Klik her for at downloade byggeinstruktionen til robotbordet. Bordet er let at bygge; men det kan være godt med lidt hjælp fra en fingerfærdig person. På turneringer bliver to borde stillet mod hinanden; men I kører kun på det ene bord. Så I behøver kun at bygge et bord. Jeres øvebord bliver kaldt et "halvbord". På en bane kan der være en opgave, som begge hold skal udføre. Installationen til den opgave vil være delvist på jeres bord og delvist på det andet holds bord. Så i tillæg til at bygge jeres "halvbord", må I også bygge en lille del af bordkanten til et andet bord, så 8

9 den delte installation står stabilt. Denne ekstra del kalder vi "hjælpedelen". ØVEBORD/HALV-BORD TURNERINGSOPSTILLING Bordkanterne har en maksimal tilladt højde på 90 mm og en mindst tilladt højde på 64 mm. Alle bordkanter på en turnering skal have samme højde. Vær opmærksom på at højden på bordkanterne på en turnering kan være anderledes end på jeres øvebord. Placering af måtten 1. Gør pladen omhyggeligt ren. Selv småfnuller under måtten kan give robotten problemer. Fjern alle ujævnheder, brug evt. sandpapir og støvsuger.anbring måtten på det rengjorte bord (læg aldrig måtten et sted, hvor der kan komme snavsunder den). 2. Placer måtten så billedet vender opad, og nordsiden er tæt på den dobbelte nordvæg (læg godt mærke til nordvæggens placering på tegningerne ovenfor). 3. Måtten er designet til at være mindre end selve banen. Træk måtten på plads, så der ikke er noget slip mellem den sydlige kant på måtten og sydvæggen på banen. Måtten skal ligge lige i midten i øst-vestlig retning (der skal være lige stor afstand mellem måtten og væggene i højre og venstre side). 4. Hjælp hinanden med at trække måtten på plads, så den er helt jævn, og glat evt. folder ud fra midten. Check efter at kravene i punkt 3 stadig overholdes. 9

10 5. Ved konkurrencer skal der være 90±6mm mellem de to måtter ved nordkanten. Bemærk brugen af plus-/minus-symbolet. Efter afrunding betyder det, at den maksimalt tilladte afstand er 96 mm og minimum er 84 mm. Installationerne Byg installationerne. Brug de LEGO elementer, der er med i Challenge sættet og byggevejledningerne på Det kan godt tage en enkelt person fire til fem timer at gøre det, så det er bedst, hvis I er flere om det. Det er også en rigtig god træningsmulighed at bygge installationer, hvis nogen på holdet ikke har så stor erfaring i at bygge med LEGO klodser. Derudover er det også en god måde for nye medlemmer på holdet at lære hinanden at kende på. Dual lock I beskrivelsen af nogle af installationerne står der Brug Dual Lock. Det betyder at installationerne skal sættes fast på måtten, når de skal bruges. De sættes fast med en særlig slags gen-luk tape fra 3M, der ligger i Challenge sættet. Dual Lock har lim på den ene side og burrer på den anden, hvor burrer-siderne kan sættes sammen og skilles ad igen, når installationerne skal transporteres eller pakkes ned. Dual Lock stykkerne skal kun monteres første gang, derefter kan installationerne let hægtes af og på. Dual Lock bruges som følger: 1. Sæt et stykke firkantet Dual Lock fast med limsiden nedad på alle de firkanter på måtten, der er markeret med et X. 2. Sæt et andet stykke med limsiden opad oven på hver af disse, så de sidder sammen. TIP: Det er en fordel at beholde beskyttelsespapiret på det øverste stykke tape, mens I trykker det fast. 3. Anbring installationen oven på Dual Lock stykkerne. BEMÆRK Sørg for at anbringe hver Dual Lock firkant præcist oven på firkanten på måtten og hver installation præcist oven på dens markering. BEMÆRK Når I trykker installationen fast, skal I trykke på den lavest mulige faste del af konstruktionen, så den ikke går i stykker. Det er også denne del, I skal tage fat i, hvis I skal tage modellen af måtten igen. TIP: Hvis der er tale om store/fleksible installationer, er det en fordel at dele den op i mindre dele og sætte dem fast enkeltvist. Placering af installationerne Markeringerne på måtten og nedenstående illustrationer skulle give jer tilstrækkelig information til at kunne placere modellerne korrekt på måtten. Hermed følger de detaljer, der måske ikke fremgår så tydeligt at det øvrige materiale: 10

11 Kornsæk, et stk vand, to bygningssektioner og barnet skal ligge i Basen ved start. Disse kan I anbringe, som I har lyst til, i Basen og/eller hvor det ellers er tilladt at opbevare ting. Træ Den løse gren skal være helt inde i holderen og pege direkte mod øst (må ikke hælde mod nord/syd). Lommelygte: Retningen er ligegyldig. Kæledyr: Placeres som angivet på måtten. Hus Startopstillingen er med huset i sænket position. Mand - Placeres som angivet på måtten og i samme retning som på billedet. 11

12 Off-roader og hjelm - placeres som angivet på måtten, foran huset med hjelmen hængende på støtten. Fremskridtsindikator Denne model sidder fast med Dual Lock i midten af konkurrenceopstillingen. Dvs. den ene halvdel er på jeres bords nordvæg, og den anden halvdel er på det andet holds nordvæg. Hvis jeres øvebord ikke har en dummy væg mod nord, kan I bygge en ved at fastgøre et ekstra stykke væg midt på bagsiden af jeres nordvæg som vist. Fremskridtsindikatoren fastgøres nøjagtigt i midten af bordet i øst-/vestlig retning. Eftersom højden på væggene kan variere inden for de tilladte grænser, afhængig af hvor konkurrencen finder sted, kan afstanden mellem fremskridtsindikatorens håndtag og måtten variere fra 25 mm til 51 mm. Husk at have denne forskel i tankerne, når I designer jeres robot. Billedet viser nålens startposition. Jordskælvssikret fundament Bygningen mod vest skal skubbes helt op bagest på rullekonstruktionen mod nord. Det er ligegyldigt, hvordan vinduerne vender. Rullekonstruktionen placeres som angivet på måtten. Byggesektioner - placeres som angivet på måtten. Brændstof- placeres som angivet på måtten. 12

13 Evakueringsskilt - placeres som angivet på måtten. Batteri - placeres som angivet på måtten. Dame - placeres som angivet på måtten. Generator - placeres som angivet på måtten. Tagrester - Ved starten af kørslen er det dommeren, der ejer disse installationer, og han/hun kan placere dem hvor som helst; men hvis de er på banen, skal de anbringes som vist op mod den østlige væg og tæller ikke/giver ikke points som værende på banen. 13

14 Walkie-talkie- placeres som angivet på måtten. Ghetto-blaster- placeres som angivet på måtten. Forhindring - 4 stykker - placeres som angivet på måtten. Hus-brokker Den beige væg skal hælde mod Basen. Væltet træ Knoppernes retning (på rullerne)er ligegyldig. Afspærring x 3 - placeres som angivet på måtten. 14

15 Tsunami - placeres som angivet på måtten. Bølge -cylinderne skal være centrerede så godt som muligt. Det er ligegyldigt, hvordan knopperne vender. Ambulance- placeres som angivet på måtten. Lastbil- Lastbilen har fire installationer med sig: brød, medicin, et stk. brændstof og et stk. vand. 15

16 Den ende hvor fragtflyet lander Anbring rammen parallelt med landingsbanen og brug så meget Dual Lock som nødvendigt for at få en fast forankring. Snorene skal gennem taljen nedefra, og palen (stop-bjælken) skal være øverst. Den ende hvor fragtflyet starter Denne model sidder fast med Dual Lock øverst på syd-væggen som vist. Anbring det østlige hjørne af dens base 1435 mm fra indersiden af østvæggen. Dæk indersiden af den lodrette væg under tårnet med Dual Lock og tryk den på plads mod ydersiden af sydvæggen. Sæt ikke Dual Lock oven på væggen. Træk krog-enden af snoren gennem flyets trolley fra næsen til halen og hægt den fast på hagen på bjælken og hasp flyet fast på tårnet. Hvis snoren ikke er parallel med landingsbanen, kan I trække Dual Lock en fra hinanden, flytte tårnet den smule, der er brug for, og hægte det på igen. Endelig skal I bruge drejehjulet ved landingspladsen til at spænde snoren op med, indtil udliggeren (dækket/armvægten) er næsten vandret. 16

17 Resten af beskrivelsen på denne installation er kun relevant, hvis bordkanten er mindre end 77mm høj Den ende hvor fragtflyet lander Da I byggede denne installation, byggede I den til en høj væg, og derfor vender spolen nedad. Men hvis I har en lav væg, skal spolen vendes opad. Snoren skal stadig ind i taljen fra bunden. Høj væg...vend.... lav væg Den ende hvor fragtflyet starter Da I byggede denne installation, byggede I den til en høj væg og derfor er tårnet ikke så højt. Men hvis I har en lav væg, skal tårnet være højere. Hvis væggen er mindre end 77 mm, skal I trække låse-bøsningerne ud, lave tårnet to huller højere, og sætte bøsningerne ind igen som på Lav væg billederne. Træk de fire låse-bøsninger ud af ET ben. Det er kun nødvendigt at trække dem delvist ud, bare så de slipper de inderste hulbjælker. Flyt de to nederste bøsninger to huller op. Sæt de to inderste bjælker fast igen to huller højere oppe, end de var før. Gentag processen med det andet ben. På det midterste billede er de fire bøsninger trukket ud af det ene ben, og den nederste bøsning længst væk er flyttet to huller op. 17

18 HØJ VÆG DER ARBEJDES PÅ DET ENE BEN LAV VÆG Flyt bjælken, der er forbundet til udløsermekanismen to huller ned - og undlad den nederste bøsning. Vedligeholdelse af banen Væggene Fjern evt. ujævnheder, større splinter og furer. Måtten Sørg for at måtten berører sydvæggen og ligger midt mellem øst- og vestvæggene. Undgå at gøre måtten ren med noget, der efterlader rester. Evt. rester, der er klæbrige eller fedtede, kan ændre den måde robotten kører på i forhold til en ny måtte (ved mange turneringer bruger man nye måtter). Brug en støvsuger og/eller en fugtig klud til at fjerne støv og snavs (på og under måtten). Brug et hvidt plastic viskelæder til at fjerne evt. mærker med. Pas på, når I flytter måtten i forbindelse med transport eller opbevaring, at den ikke får foldemærker, da dette kan påvirke robottens bevægelser. Ved turneringer, hvor der benyttes nye måtter, bør disse lægges ud så lang tid før selve turneringsdagen som overhovedet muligt. Det er tilladt at fastgøre de yderste ender af måtten mod øst og vest med tape, dog med max. 6 mm overlap. Klæbepuder er ikke tilladt. Det er ikke tilladt at sætte Dual Lock under måtten eller at benytte det til andet end at sætte installationerne fast med som beskrevet. Installationerne For at holde modellerne ved lige skal I regelmæssigt rette dem op og klemme dem sammen. Sørg for at aksler kan dreje frit ved at checke for evt. slør gennem hele forløbet og udskift evt. bøjede aksler. 18

19 Robotopgaver Baggrund Hvis man kigger på jorden ude fra rummet, er overfladen på selv det højeste bjerg overraskende svær at se. Sammenlignet med jorden, ja selv med luftlagene og havene, er mennesket utroligt lille. Så når denne kæmpebold under vores fødder slår revner, er det altid spændende, men nogle gange også katastrofalt. Og når havene omkring os bevæger sig, kan det være dejligt, men også ødelæggende. Naturens kræfter er utroligt udfordrende at forudsige og lige så vanskelige at flygte fra Nature s Fury - Naturens rasen! Er der noget, vi kan gøre? Ja! Som rigtige videnskabsfolk og ingeniører kan I, der lige nu deltager i FIRST LEGO League udfordringen, udvikle virkeligt intelligente løsninger til at være velforberedte, skabe sikkerhed og sikre genopbygning, når naturen slipper sine ufatteligt store og ødelæggende kræfter fri. Begynd at tænke innovativt også nu, hvor I står over for at skulle klare de robotopgaver, der er beskrevet nedenfor. En venlig advarsel: Det siger sig selv, at alle skal kende hver eneste detalje i Robotopgaverne, som er beskrevet nedenfor, men det er også MEGET VIGTIGT, at alle nye såvel som gamle deltagere også læser DE TRE ANDRE VIGTIGE SIDER OM ROBOTUDFORDRINGEN: Baneopstilling + Regler + Opdateringer og vender tilbage og læser dem igen og igen. Fordelene er tydelige: Hold, der læser det helet: Hold, som ikke gør det: har færre spørgsmål har færre ændringer får færre ubehagelige overraskelser ved turneringer får flere points har det sjovere famler sig frem starter forfra igen og igen, og mister tid lærer en masse af dommerne mister points får stress 19

20 Scoringsfelter Oversigt over robotbanen Robotopgaver Lastbil Synligt resultat ved kørslens afslutning: Lastbilen berører måtten i det gule felt. (Bemærk, at det lyseblå felt er en del af det gule felt.) Points: 20 Evakueringsskilt Synlige resultater ved kørslens afslutning: Skiltet er helt tydeligt oppe (det behøver ikke være lodret) og holdes oppe udelukkende i kraft af gnidningsmodstanden mellem glideren og resten af modellen. Skiltemodellen berøres ikke af hverken robotten eller noget strategisk objekt. Points: 30 20

21 Points Points Ingen points Ingen points Fragtfly Synligt resultat ved kørslens afslutning: Flyet er i det gule felt. (Der gives points for enten det gule eller det lyseblå felt, men ikke for begge.) Points: KUN GULT 20 ELLER LYSEBLÅT 30 Gult Gult Gult Lysblåt Gren Synlige resultater ved kørslens afslutning: Hele grenen mod øst er tættere på måtten, end elkablerne er. Træ- og elmast-installationerne står i deres oprindelige positioner. Det er dog OK, hvis elmasterne er kommet lidt ud af stilling som resultat af et lille skub eller lignende. Points: 30 21

22 Tsunami Synligt resultat ved kørslens afslutning: Alle tre bølger berører måtten. Points: 20 Ambulance Synlige resultater ved kørslens afslutning: Ambulancen er i det gule felt. Alle ambulancens hjul berører måtten. Points: 25 Landingsbane Synligt resultat ved kørslens afslutning: Intet andet nd tsunami-bølgerne, flyet og/eller scorings-objekter i det gule område berører måtten nogen steder på landingsbanen. Points: 30 22

23 Flytning af bygningssektioner Synligt resultat ved kørslens afslutning: Der er ingen grå bygningssektioner nogen steder i det lysegrønne felt. Points: 20 Test af jordskælssikret fundament Synlige resultater ved kørslens afslutning: Den beige bygning mod vest har ingen skader. De fire byggesektioner flugter perfekt med hinanden og står vinkelret på måtten. Den beige bygning mod øst er tydeligt beskadiget. Ingen af bygningerne berøres af noget som helst andet end rullekonstruktionen.* Ingen af bygningerne blev på noget tidspunkt berørt af andet end rullekonstruktionen.* Skaderne skyldes udelukkende rullekonstruktionens bevægelser. *Undtagelse: Det er ok, hvis byggesektioner, der er faldet af bygningen mod øst, ved et tilfælde berører måtten eller bygningen mod vest. Points: 30 23

24 Points Points Ingen points Points Den går ikke! :-) Ingen points Husbyggeri Synlige resultater ved kørslens afslutning: Der er en fleretages bygning i det lyserøde felt. Bygningen er udelukkende lavet af byggesektioner. Den færdige bygning støtter sig ikke på nogen måde til hverken strategiske objekter eller robotten. Til denne bygning er det ikke noget krav, at byggesektionerne sidder ned i eller flugter med hinanden. Hvis der er flere bygninger, gives der kun points til den højeste bygning. Points: 5 for hver byggesektion i højden H = 3 H = 4 H = 3 Ingen points 24

25 Forhindringer Synligt resultat UNDER kørslen: Robotten er kommet helt over den vestlige linie af det anførte felt og udelukkende fra vest. Denne opgave indebærer en undtagelse fra Reglerne: Opgaven kan gentages så mange gange, I ønsker, i forsøget på at forbedre resultatet. De points, der er givet, beholder I, medmindre I får et bedre resultat senere i samme kørsel. Der gives kun points for det bedste resultat, I har opnået. I denne opgave må I redde robotten, så ofte I har brug for, uanset om opgaven er løst eller ej, uden straf. De points, der er givet, beholder I, også selv om robotten senere forlader eller bliver reddet ud af feltet. Points: For mørkeblå 10 - mørkegrøn 16 - lilla 23 - rødt 31 Ingen points Mørkeblå Mørkeblå 25

26 Hæve-/sænke hus Synligt resultat ved kørslens afslutning: Huset er låst i hæveposition. Points: 25 Fremskridt Synligt resultat ved kørslens afslutning: Indikatoren er nået frem til en farve udelukkende ved at bevæge det røde håndtag (bevæger sig mod venstre på billedet). I denne opgave gives der points til begge hold, uanset hvem, der har aktiveret modellen. Der gives ikke points, hvis modellen ikke har været aktiveret. Points: for hver farve, der er nået 2 Lysegrøn Lysegrøn Familie Synligt resultat ved kørslens afslutning: Mindst to personer er sammen i et farvet felt. Der gives points for enten 2 eller 3 personer, men ikke for begge dele. Points: for 2 personer 33-3 personer 66 26

27 Vand Synligt resultat ved kørslens afslutning: Mindst en person er sammen med en flaske vand i et farvet felt. Points: For hver person 15, når der er mindst en vandflaske i samme felt. Sikkerhed Synligt resultat ved kørslens afslutning: Mindst en person er i et rødt eller gult felt. Points for personer i det røde og det gule felt lægges sammen. Points: For hver person i det gule felt 12 - og i det røde felt 18 Kæledyr Synligt resultat ved kørslens afslutning: Mindst et kæledyr er sammen med mindst en person i et farvet felt. Points: For hvert kæledyr 15,når der er mindst en person i samme felt. Forsyninger og udstyr Synligt resultat ved kørslens afslutning: Mindst en ting, der ikke er vand, er i et rødt eller gult felt. 12 muligheder: Walkie-talkie, batteri, generator, 2 stk. brændstof, kornsæk, brød, medicin, ghettoblaster, lommelygte, off-road motorcykel, hjelm. Points: For hver ting i et gult felt... 3 i et rødt felt 4 27

28 Sikkert område Synligt resultat ved kørslens afslutning: Robotten er i det røde felt, når kørslen slutter. Points: 25 Points Ingen points Berøringsstraf Hvis der gives en berøringsstraf (som beskrevet ovenfor og i Reglerne), anbringer dommeren en tagsten på det første tomme markeringsfelt på landingsbanen set fra vest. Det anbringes så præcist som muligt på markeringen, men ikke nødvendigvis 100 % perfekt. Hvis I får mere end 4 straffe, placeres den vestligste tagsten så langt som muligt inde i det nordøstlige hjørne i det lyseblå felt. Robotten må ikke fjerne tagsten fra det lyseblå felt. Points: For hver tagsten i lyseblåt felt Udenfor lyseblåt felt Husk "skrammelstraf" og "udfoldningsstraf" i reglerne 12 og

29 Regler Inkl. filosofi, definitioner og procedurer 1. PROFESSIONALISME I er professionelle. Det vil sige, at I konkurrerer på livet løs mod UDFORDRINGERNE, og at I samtidig behandler andre MENNESKER både medog modspillere med venlighed og respekt. I bygger videre på andres ideer i stedet for at modarbejde eller forpurre dem. 2. DELTAGELSE Et hold kan højst have 10 deltagere. Alle mellem 10 og 16 år kan deltage. Holdet skal have mindst en voksen vejleder over 18 år. Under robotkørslen må der kun opholde sig TO deltagere fra hvert hold ved selve bordet. Undtaget er krisesituationer, hvor det er nødvendigt at reparere robotten. Resten af holdet skal holde sig på afstand af bordet, men tæt nok på til at de forskellige medlemmer til enhver tid kan skiftes ind eller ud efter behov. Den præcise placering bestemmes af turneringsledelsen ved den enkelte turnering. 3. TOLKNING Beskrivelsen af robotopgaverne betyder lige præcist det, der står, hverken mere eller mindre, så den skal så vidt muligt følges helt bogstaveligt. I skal ikke tolke teksten i forhold til, hvad I tror, meningen med den er, eller hvordan en situation er i virkeligheden. Hvis en detalje ikke er nævnt, så er den ikke vigtig. Der er ingen skjulte krav eller begrænsninger. Hvis I har læst det hele grundigt, så ved I alt, I behøver vide. Eksempler: o Hvis opgaven er, at robotten skal være på trappen, betyder det ikke nødvendigvis, at robotten skal gå op af trappen trin for trin, eller at den skal gå hele vejen op. o Hvis der er vist et hav på måtten, men det ikke er nævnt nogen steder, behøver I ikke spørge, om robotten må køre på det Det må den. Der er ikke noget, der siger, at den ikke må. o Hvis opgaven er, at en kop skal være på bordet, er det ligegyldigt, om den vender rigtigt. o Hvis robotten skal bruge en robot-arm til at tømme skraldespanden, vil det stå der klart og tydeligt. Hvis det ikke står der, kan I gøre, præcis som I vil. o Hvis robotten skal tømme skraldespanden med robot-armen, er det ligegyldigt, om armen løfter skraldet op af skraldespanden, eller om den måske vender spanden på hovedet. Det er den måde, I skal prøve at tænke på. Lær alle krav og begrænsninger omhyggeligt, og se så, hvor mange flere friheder, der faktisk er! 29

30 4. MATERIALER ALT hvad I bruger i konkurrenceområdet af hensyn til jeres strategi, direkte eller indirekte (opgave-relateret) skal være lavet udelukkende af LEGO producerede elementer som leveret fra fabrikken. Klistremærker er ikke tilladt, med undtagelse af LEGO mærkater, der er anbragt i henhold til LEGO anvisninger. Maling, tape, lim, olie, strips osv. er ikke tilladt. Undtagelse 1: Det er tilladt at have en oversigt på papir over alle programmerne til robotten. Undtagelse 2: LEGO snore og slanger må klippes til i den længde, I har brug for. Undtagelse 3: En skjult markering af, hvem der ejer robotten, er tilladt. Undtagelse 4: Rulleborde, bakker og kasser må benyttes til transport og opbevaring af udstyr, men væk fra konkurrencebordet. ALMINDELIGE DELE I må bruge lige så mange ikke-elektriske LEGO dele, som I har lyst til, inkl. pneumatik, elastikker og snore, uanset hvilken æske de kommer fra (MINDSTORMS, TECHNIC, DUPLO, Bionicle, Star Wars, Harry Potter osv.) Undtagelse: Fabriksfremstillede optræks-/tilbagetræksmotorer er ikke tilladt. STYREENHEDER I må max. bruge én styreenhed i konkurrence-området i enhver kørsel. Vælg en af de tre LEGO fremstillede typer, der er vist her. Ingen andre styreenheder er tilladte. SENSORER I må bruge lige så mange sensorer, I har lyst til, men kun af følgende typer: Tryk-, lys-, farve-, rotations-, ultrasoniske eller gyro-sensorer. Det skal være LEGO fremstillede MINDSTORMS sensorer, som vist nedenfor. OBS 1: Selv om en sensor nu eller tidligere er blevet solgt via en officiel LEGO forhandler, betyder det ikke, at den pågældende sensor er LEGO fremstillet. For eksempel er HiTechnic produkter ganske udmærkede produkter, men de er lavet til LEGO og ikke af LEGO. HiTechnic produkter er ikke tilladt. OBS 2: Selv om der er et LEGO logo på en sensor, betyder det ikke, at den er LEGO fremstillet. 30

31 Sørg for, at de sensorer, I køber eller bruger, ser ud præcist som en af følgende: MOTORER I må max. bruge fire MINDSTORMS motorer i konkurrenceområdet. Vælg mellem de LEGO fremstillede typer, der er vist nedenfor. Ingen andre motorer er tilladte. Disse maksimumsgrænser gælder ikke kun det, der er på jeres robot lige nu og her. Dommeren tæller alt det op, I har i kasser, i hænderne, på bakker og på bordet. Det hele tæller med i den samlede total. For eksempel: o Hvis I har flere stykker motoriseret tilbehør, men samtidig skal bruge tre motorer for at køre robotten, skal I finde en måde, så I kan skifte den fjerde/sidste tilladte motor fra et stykke tilbehør til det andet. o Uanset hvad, er det aldrig tilladt at have motor nummer fem med i konkurrenceområdet. o Selv om I kun planlægger at bruge fire motorer ad gangen, er motor nummer fem stadig ikke tilladt. o Selv om motor nummer fem kun er tænkt som en reserve, eller bruges som modvægt eller pynt, er den stadig ikke tilladt. I må ikke bruge mere end én robot i en kørsel, men det er okay at bruge en anden robot i en anden kørsel. LEGO ledninger og omformerkabler kan benyttes efter behov. Det er ikke tilladt at benytte andre elektriske/elektroniske elementer eller anordninger i eller i umiddelbar nærhed af konkurrencebordet. Det er tilladt at have elektriske reservedele i pit-området. Ting, der fungerer som fjernkontrol, er ikke tilladt overhovedet. SOFTWARE Jeres robot må kun programmeres med LEGO MINDSTORMS, RoboLab, NXT-G eller EV3 software (alle udgaver). Ingen andre typer software er tilladt. Patches, add ons og nye versioner af den tilladte software fra producenten (LEGO 31

32 Koncernen og National Instruments) er tilladt, men toolkits, inkl. LabVIEW toolkit er ikke tilladt. Denne regel lægger et loft over manglende fairness mht. software og også over, hvad vi med rimelighed kan bede dommerne om at sætte sig ind i. OVERTRÆDELSER Hvis en robot overtræder udstyrs-reglen, og der ikke er mulighed for at rette fejlen, er det turneringsledelsen, der afgør, hvad der helt præcist skal ske, og holdet vil muligvis ikke kunne vinde priser. 5. ROBOTOPGAVER En robotopgave er defineret som et resultat, et forhold eller en handling udført nogle gange på en helt specifik måde af robotten, der giver points, som beskrevet under ROBOTOPGAVER. I bestemmer selv rækkefølgen af de robotopgaver, I vil forsøge at gennemføre, og hvor mange programmer I vil sætte sammen til samme opgave. I behøver ikke gennemføre alle opgaverne. Holdet har lov til at forsøge at løse den samme opgave flere gange; men banen vil kun blive klargjort til det første forsøg. For eksempel, hvis en opgave er at vælte en stabel mod øst, og robotten ikke når det, kan I prøve igen senere, fordi stablen ikke er blevet væltet. Hvis den selvkørende robot derimod vælter stablen mod vest, kan I ikke forsøge igen, da væltede dele vil ikke blive sat på plads. 6. ROBOTKØRSEL Ved turneringer placeres to robotbaner med ryggen mod hinanden, og to hold konkurrerer over for hinanden i hver robotkørsel. Der er mindst tre kørsler. Processen er som følger: I kommer hen til konkurrencebordet, og her har I mindst et minut til at gøre jeres udstyr klar. Kørslen starter, og stopuret løber i 2½ minut uden at stoppe. I starter og genstarter jeres robot fra Basen som beskrevet nedenfor. Når robotten er i Basen, må I forberede og/eller arbejde med den. Hver kørsel giver jer en ny chance for at score flest mulige points. De enkelte kørsler har ikke noget med hinanden at gøre, og kun jeres bedste resultat tæller i forbindelse med robotkonkurrencens priser undtagen ved uafgjort.. Hvis man på forhånd ved, at et hold ikke vil have et konkurrerende hold over for sig, finder man nogle frivillige. Hvis det ikke kan lade sig gøre, og I skal konkurrere mod et tomt bord, får I points for de fællesopgaver, I forsøgte at gennemføre, men ikke kunne fuldføre, fordi I ikke havde et andet hold overfor. Med få undtagelser gives points efter det synlige resultat på banen ved kørslens afslutning. 7. RUNDE Det, at alle hold gennemfører en robotkørsel, kaldes en runde. 32

33 8. BASEN Basen er i princippet en usynlig kasse, hvis sider går lodret op fra de linjer, der er tegnet ind omkring Basen på måtten og indersiderne af væggene på konkurrencebordet. Basen har et usynligt loft 30,5 cm oppe. Det betyder, at Basen ikke blot er en firkant på måtten, men en rumlig enhed (en slags terning). De linier, der afgrænser Basen, er i Basen. Der er almindeligvis lidt afstand mellem måtten og sidevæggen, og denne afstand hører med til Basen (vist med rødt). Alt, også det der lige med nød og næppe er i Basen, regnes som om det er i Basen, med mindre robotten flytter det helt udenfor. Alt, holdet har med sig, tæller som om det er i Basen, og I må gerne opbevare eller arbejde med det. 9. BANEN Alle robotkørsler finder sted på selve banen. Robotbanen består af en måtte på et bord, hvor alle installationerne er anbragt. Måtten og de LEGO elementer, der skal bruges til at bygge installationerne, får I med i Challenge sættet. Byggevejledninger til installationerne lægges op på samme dag som årets udfordring offentliggøres. Alle øvrige instruktioner i forbindelse med opstillingen finder I under Robotbanen. 10. ROBOTTEN Robotten er den styreenhed og alt, der er koblet til eller på den med håndkraft (uanset metode og sammensætning), som er designet til ikke at skulle adskilles fra den andet end med håndkraft. 11. TILBEHØR Tilbehør er alt det, der fungerer som en del af robotten, mens det er bygget på, men som ikke er bygget på under hele kørslen. 12. STRATEGISKE OBJEKTER Det udstyr, holdet selv medbringer for bedre at kunne løse en opgave, og som IKKE er en del af robotten. Det er tilladt at have udstyr, der drives ved hjælp af lagret energi, men det skal aktiveres af ROBOTTEN. Hvis udstyret er uden for Basen, skal det blive der, med mindre robotten selv kan få det tilbage i Basen (se regel 33) 33

34 Miljøafgift Ved kørslens afslutning betragtes alle strategiske objekter uden for Basen som affald, og de udløser en straf. Hvert objekt, der er mindre og/eller lettere end robotten udløser en straf på 5 points, og hvert objekt, der tydeligvis er større og/eller tungere end robotten udløser en straf på 13 points. I tvivlstilfælde idømmes I den mindste straf. 13. LAST Last er hvad som helst, robotten har med sig, og som bruges under transport eller til aflæsning. 14. INSTALLATIONER Installationer er de objekter, der allerede er på konkurrencebordet, når I kommer derhen. I må ikke tage ekstra kopier af installationer med til bordet, da de kan skabe forvirring, når der skal tælles points op. I må ikke skille installationerne ad, heller ikke bare midlertidigt. I må aldrig bygge noget på installationerne med håndkraft heller ikke løse elementer, strategiske objekter, andre installationer eller robotten. I må ikke få installationer viklet ind i eller til at sidde fast i noget med håndkraft. For at være sikker på, at I ikke har fået bygget noget på en installation, fået den viklet ind i eller til at sidde fast i noget, kan I lave en tyngdelovstest. 15. TYNGDELOVSTEST Hvis I sætter noget sammen med en installation med hænderne, skal de kunne falde fra hinanden, hvis man løfter den tungeste del og vender den på hovedet. Hvis de to dele er ens, er det lige meget hvilken del, der løftes op. Holdet skal kun lave tyngdelovstesten, hvis dommeren beder om det, og kun hvis det er sandsynligt, at testen ikke bestås. Dommeren tillader ikke start, med mindre alle installationer i Basen kan bestå tyngdelovstesten. Hvis der ikke er benyttet håndkraft, må ROBOTTEN gerne påvirke installationerne, så de ikke kan bestå tyngdelovstesten. 16. STRATEGISKE INDGREB Hvis I ligefrem bruger øjnene som sensorer Hvis tidspunktet for, hvornår I tager fat i robotten er ualmindeligt præcist (3, 2, 1, TAG DEN NU!) Hvis der kommer eller bevares en bedre, pointsgivende situation ved, at I har taget fat i robotten og dommeren kan se det klart og tydeligt, bliver de opgaver, I på den måde har fået en fordel af, markeret som ingen points. o For eksempel: Hvis robotten skal trykke på et håndtag et sted mellem position 3 og position 4, og I tager fat i jeres fuldstændig velfungerende robot, mens håndtaget STADIG BEVÆGER SIG mellem disse to positioner så gives der ingen points. 34

35 17. AKTIV ROBOT <> INAKTIV ROBOT I det øjeblik robotten er kommet godt fra start, bliver den aktiv, og det bliver den ved med at være indtil næste gang, I berører/påvirker den. I det øjeblik I berører robotten, bliver den inaktiv og skal straks løftes ind i Basen/opbevaringsområdet, hvor I kan klargøre den til genstart fra Basen. Robotten kan køre ind/ud/igennem Basen, og hvis I ikke berører/påvirker den, behøver I ikke genstarte den. 18. KALIBRERING I klargøringsperioden inden næste kørsel må I gerne kalibrere lys- og farvesensorer uden for Basen. 19. KVALITETSKONTROL I klargøringsperioden inden næste kørsel, må I gerne bede dommeren dobbeltchecke, om baneopstillingen er i orden i henhold til specifikationerne; men I må ikke bede dommeren om en opstilling, der afviger fra opstillingsinstruktionerne. 20. UDSENDELSE OG HÅNDTERING AF OBJEKTER UDEN FOR BASEN I må ikke med håndkraft hverken direkte eller indirekte på strategisk vis anbringe, puffe, rulle, vælte, tabe, smide, skubbe, skyde, glide, eller på anden måde sende eller forlænge ting ud af Basen på anden måde end ved at starte robotten. I må ikke med håndkraft hverken direkte eller indirekte ændre form, stilling, bevægelse, mængde eller på anden måde strategisk påvirke ting uden for Basen, andet end når I skal opbevare ting eller ved at starte robotten. Hvis I bryder denne regel, hvad enten det er ved et uheld eller ej, se regel nummer 34 og OPBEVAREDE OBJEKTER I må når som helst, i Basen eller hvor I nu opbevarer det udstyr, I har med til konkurrencebordet, håndtere det, robotten ikke berører eller benytter. Opbevarede objekter må ikke have kontakt med noget som helst uden for Basen ud over andre opbevarede objekter. 22. HÅNDTERING AF EN INAKTIV ROBOT Mens I stiller op, og når som helst ellers robotten er inaktiv, kan I reparere den, rette den ind, tænde for tilbehør, klargøre pneumatikken, vælge programmer, indstille detaljer og læsse/losse last i Basen, eller hvor I ellers har jeres udstyr. 35

36 23. RETTE IND/SIGTE I må gerne bruge en anordning til at rette/sigte jeres robot ind med, men den og dens funktion skal være helt inde i Basen hele tiden, og I skal slippe den inden start/genstart. 24. ARRANGERE TING I må gerne placere objekter, som den aktive robot skal flytte eller benytte, på dens vej, dog kun helt inde i Basen. 25. KÆDEREAKTION Hvis I berører robotten pr. håndkraft uden for Basen, så pas på at andre ting ikke bliver påvirket og flytter sig, hænger fast eller bliver forskubbet. Sørg for at være forsigtige i jeres bevægelser. For opgaver, der tydeligt har haft fordel af, at der er benyttet håndkraft, gives der ikke points. 26. BERØRING AF EN AKTIV ROBOT Hvis I berører den aktive robot eller noget den flytter eller benytter: Skal I straks efter berøringen sætte robotten tilbage i Basen (hvis den ikke allerede er der) for at genstarte den. Hvis robotten og evt. last allerede var i Basen, er det ikke noget problem. Hvis enten robotten eller evt. last var uden for Basen, se Regel ROBOTTEN GÅR I STYKKER I må altid hente dele af en robot, der tydeligvis er gået i stykker. 28. OPBEVARING OG ARBEJDSOMRÅDE Når dommeren har godkendt jeres udstyr, kan I opbevare det i Basen eller i en kasse, i hånden eller I kan evt. sætte det på et ekstra bord, hvis det er tilladt på turneringen. (Turneringsledelsen bestemmer de nærmere regler for den slags, så undersøg det på forhånd). Hvis Basen bliver overfyldt, er det ok at opbevaring og håndtering af robotten og andre objekter strækker sig ud over Basens grænser, når bare det er helt tydeligt, at der ikke er noget strategisk eller forvirrende ved overskridelsen. Installationer og objekter i Basen, som giver points, skal altid være synlige for dommeren. 29. POSITION VED START OG GENSTART Ved enhver start eller genstart skal hver eneste del af robotten, inkl. dens tilbehør og ledninger, alt hvad der berører den, og alle objekter som den skal flytte eller benytte, være helt og fuldstændigt inde i Basen. I må ikke selv berøre hverken robotten eller objekter, den er i kontakt med. 36