FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak

Transkript

1 FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK

2

3 INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF RYGNING 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med rygning 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger forbundet med rygning 9 LOVGIVNING PÅ OMRÅDET 10 EVIDENS OG VIDENSGRUNDLAG 11 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats 14 anbefalinger 16 RAMMER 16 TILBUD 18 INFORMATION OG UNDERVISNING 20 TIDLIG OPSPORING 22 implementering og opfølgning 24 KOMPETENCER 24 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 26 MONITORERING OG INDIKATORER 27 DIMENSIONERING AF DE ANBEFALEDE INDSATSER 28 litteratur og henvisninger 29 FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 3

4 Fakta Formålet med forebyggelsespakken på tobaksområdet er at understøtte kommunerne i deres arbejde med bl.a. at udarbejde planer og iværksætte indsatser, der kan medvirke til at begrænse andelen af rygere. Forekomst Omfanget af brug af tobak i Danmark undersøges løbende via befolkningsundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen spørges om deres rygevaner og øvrig brug af tobak. Da der benyttes forskellige metoder til at opgøre forekomsten, anvendes i det følgende tal fra både Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Sundhedsstyrelsens seneste rygevaneundersøgelse fra 2011 for at give det mest retvisende billede af den aktuelle situation. Andelen af rygere kan være højere, da der ifølge videnskabelige analyser er stor sandsynlighed for, at der forekommer underrapportering, når undersøgelser baseres på selvrapporterede data. Ca. 20 procent af befolkningen over 15 år er dagligrygere, og ca. fem procent ryger lejlighedsvis. Ca. 30 procent er eks-rygere. I rygevaneundersøgelsen fra 2011 angav 18 procent af befolkningen, at de røg dagligt, og seks procent at de røg lejlighedsvis. 35 procent angav at være eks-rygere 1. I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 var knap 21 procent dagligrygere, fem procent lejlighedsvise rygere og 28 procent eks-rygere 2. Ca. 10 procent af befolkningen er storrygere. En storryger er en person, der ryger 15 cigaretter eller flere om dagen 1, 2. Der er ingen betydelig forskel i andelen af dagligrygere blandt danske mænd og kvinder. Den største andel af rygere ses i aldersgruppen år både for mænd og kvinder 1, 2. Der er en klar social gradient i rygeadfærden. Undersøgelser viser således, at der er mere end dobbelt så mange dagligrygere og tre gange så mange storrygere blandt de kortest uddannede som blandt de længst uddannede 4. Der er en interaktion mellem rygning og flere andre risikofaktorer for hjertesygdom og kræft, som er socialt skævt fordelt. Det indebærer, at helbredseffekten af rygning i absolutte tal er kraftigere blandt mindre ressourcestærke grupper 11. Da både forekomsten og effekten af tobaksrygning er socialt skævt fordelt, har den en stor betydning for ulighed i sundhed i den danske befolkning SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

5 Borgere med psykisk sygdom har en rygeprævalens, der er to til tre gange så høj som den øvrige del af befolkningen. Psykisk syge ryger flere cigaretter dagligt, er oftere storrygere og er ofte mere nikotinafhængige end den gennemsnitlige ryger 15. Borgere med visse kroniske sygdomme samt gravide og ammende kvinder er særligt sårbare overfor rygningens helbredsmæssige konsekvenser 8. I 2011 angav knap 10 procent af de gravide, at de var rygere. En undersøgelse fra 2008 blandt etniske minoriteter i Danmark viste, at der er stor variation i rygeprævalensen i mellem de forskellige minoriteter procent var dagligrygere blandt indvandrere eller efterkommere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina, og Tyrkiet. Der er i de fleste etniske minoritetsgrupper i Danmark en væsentlig større andel dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder 5. I rygevaneundersøgelsen fra 2011 fandt man, at 50 procent af rygerne har planer om at holde op med at ryge. Blandt etniske minoritetsgrupper ses lignende niveau 1. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 er det ca. 70 procent af rygerne, der gerne vil holde op med at ryge 2. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 5

6 Tabte leveår som følge af rygning I den seneste opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra er det opgjort, at der hvert år dør knap danskere som følge af rygning. Ca. 900 danskere dør årligt som følge af passiv rygning 16. Ifølge tal fra 2006 er rygning årsag til et tab i danskernes middellevetid på 3,5 år for mænd og tre år for kvinder 3. Storrygerne dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt. Rygere, der dør på grund af rygning, mister 15 års levetid, og storrygere kan forvente 10,5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end personer, der aldrig har røget 3. Restlevetiden for en 25-årig mand, der aldrig begynder at ryge, kan opdeles i 41,9 år uden langvarig belastende sygdom og 11,6 år med langvarig belastende sygdom. For storrygere er tallene 31,5 år og 13,4 år. Tilsvarende forskelle ses hos kvinder 4. Halvdelen af rygerne dør før 70-års alderen, og disse mennesker mister i gennemsnit 22 år af deres liv. Rygning er også den vigtigst forebyggelige årsag til tab af gode leveår, idet rygerne har ringere helbred, oftere er afhængige af hjælp i deres sidste leveår, oftere får førtidspension og generelt har dårligere selvoplyst livskvalitet 4. 6 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

7 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med rygning I Risikofaktorrapporten fra 2006 er det beregnet, hvordan tobaksrygning påvirker sundhedsvæsenet. Heraf fremgår følgende: Rygere og eks-rygere har 2,7 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge om året, 1,3 mio. blandt mænd og 1,4 mio. blandt kvinder. Rygere og eks-rygere har ekstra indlæggelser om året, heraf blandt mænd og blandt kvinder. Rygning medfører årligt mere end 2,5 mio. fraværsdage på arbejdsmarkedet. En opdateret beregning af de sundhedsøkonomiske konsekvenser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i viser, at rygning medfører et årligt netto merforbrug i sundhedsvæsenet på ca. 3,5 mia. kr. I dette tal er ikke indregnet ambulante og skadestuekontakter. Desuden medfører rygning et produktionstab for samfundet grundet sygefravær, førtidspension og tidlig død. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 7

8 tal på sundhed i kommunen På baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og rygevaneundersøgelsen fra 2011 vil der, med udgangspunkt i rygeprævalensen og beregningen af dødsfald, som følge af rygning i en kommune med indbyggere være: Y Y Y Y Y Y Y Y CA BORGERE, DER RYGER DaglIGT, OG CA , DER RYGER LEJLIGHEDSVIST ca borgere, der er storrygere ca borgere, der gerne vil holde op med at ryge ca borgere, der har planer om at holde op med at ryge inden for et halvt år ca borgere, der gerne vil have hjælp til rygestop ca borgere, der er eks-rygere ca. 125 BORGERE, der årligt dør som følge af rygning ca. 33 borgere, der årligt får Førtidspension som følge af rygning 8 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

9 Kommunale omkostninger forbundet med rygning Kommunerne afholder i alt mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af rygning. For gennemsnitskommunen svarer det til 9,8 mio. kr. årligt. For kommunerne medfører rygning udgifter til førtidspension, som i 2012 er opgjort til at være førtidspensioner. I henhold til opgørelsen 19 er de gennemsnitlige omkostninger for et rygestoptilbud vurderet til kr. per vundet leveår. Heri indgår ikke de forventede besparelser i sundhedsvæsenet. Ifølge opgørelsen kan der forventes lidt lavere omkostninger for hhv. mænd, hospitalsbaserede tilbud, for rygere, der ryger færre end 15 cigaretter om dagen og for de ældre aldersgrupper. Det er vanskeligt at opgøre, hvor store besparelser en kommune vil kunne opnå ved at gennemføre tobaksforebyggende indsatser. I 2005 blev der gennemført en analyse 20 af kommunale besparelser ved rygestop, som giver en indikation af niveauet. I denne analyse er det beregnet, at en mandlig ryger, der holder op med at ryge ved forskellige alderstrin, forventes at give følgende årlige kommunale besparelser: 35-årig: kr. 50-årig: kr. 65-årig: kr. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 9

10 Lovgivning på området 1 Lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år LBK nr af 21/10/2008: 2 Lov om forbud mod tobaksreklame m.v. LBK nr /10/2008: 3 Lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer LBK nr af 21/10/2008: samt ny bekendtgørelse om grænseværdier, målemetoder, mærkning, varebetegnelser m.v. for tobaksvarer BEK nr. 172 af 28/02/2011: 4 Lov om røgfri miljøer, herunder ændringer I Danmark skal man være 18 år for at købe tobaksvarer, og det er ikke tilladt at reklamere for disse. Loven om forbud mod tobaksreklame indeholder dog en række undtagelser. Lov om røgfri miljøer fra 2007 blev i juni 2012 revideret. Den reviderede lov træder i kraft 15. august Som hovedregel er rygning ikke tilladt indendørs på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder. På børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af tre-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, er det fra 15. august 2012 ikke tilladt at ryge på institutionens område hverken indendørs eller udendørs. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Loven indeholder en række undtagelser til det generelle rygeforbud, således at der bl.a. i vid udstrækning er mulighed for at ryge i rygerum og rygekabiner.. Fx kan der på arbejdspladser oprettes rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, ligesom det kan besluttes at tillade rygning på små værtshuse og udskænkningssteder, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at der ikke serveres egentlig mad, og hvor serveringsarealet er under 40 m 2. Med hensyn til undervisning på grundskoleniveau foreligger der trinmål og slutmål i faghæfte 21 for 3., 6. og 9. klassetrin for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 14. Heri nævnes tobak som én af de livsstilsfaktorer, der skal arbejdes med i faget. 10 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

11 Evidens og vidensgrundlag I 2004 tiltrådte Danmark WHO s rammekonvention Framework Convention on Tobacco Control FCTC 7, som i alt 174 lande nu har gjort. Ved at ratificere traktaten forpligter landene sig til at arbejde med de mest effektive instrumenter for at begrænse brugen af tobak. I Danmark tages der derfor udgangspunkt i disse instrumenter i det danske tobaksforebyggende arbejde. Instrumenterne er alle evidensbaserede og indeholder i overordnede træk følgende elementer: Høje afgifter/priser på tobak Forbud mod reklamer for tobak Røgfri miljøer på arbejdspladser og offentlige steder Omfattende informationsindsats herunder undervisning Store advarsler på tobaks/cigaretpakninger Behandlingstilbud for afhængighed af tobak dvs. rygestoptilbud Med udgangspunkt i WHO s rammekonvention FCTC anbefales det, at der iværksættes indsatser på flere niveauer både centralt og lokalt. Den største effekt af det tobaksforebyggende arbejde ses, når indsatserne er omfattende, flerstrengede og spiller sammen. De centrale elementer er: A) Fremme af rygestop B) Fremme af røgfri miljøer C) Forebyggelse af rygestart Figur 1: Oversigt over forholdet mellem interventioner (efter Reducing Tobacco Use: A Report of the Surgeon General, 2000) FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 11

12 Fremme af rygestop I forhold til rygestop er der evidens for, at en kort intervention (ABC eller 5A-metoden) foretaget af læge eller en sundhedsperson, der møder borgeren via deres arbejde, har effekt på rygestopraten. Der er endvidere evidens for, at rygestopkurser i grupper eller som individuelle tilbud øger andelen, der stopper med at ryge 8. Erfaringer viser endvidere, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle rygestopforløb til en ikke-specificeret målgruppe. Der er ligeledes evidens for, at støtte til rygestop ved telefonrådgivning og digitale rygestopprogrammer har effekt på rygestopraten. Der er evidens for, at brug af rygestopmedicin øger rygestopraten også uden supplerende rådgivning, men det bedste resultat opnås, når rådgivning og medicin kombineres. Der er ligeledes evidens for, at helt eller delvist betalt rygestopmedicin øger andelen, der forsøger sig med et rygestop og dermed øger stopraten. Erfaringer viser, at opsøgende rekruttering og målrettede rygestoptilbud tæt på borgeren øger antallet, der deltager i et rygestopforløb, og disse tilbud bidrager derved til at øge andelen af rygere, der stopper. Fremme af røgfri miljøer Der er evidens for, at røgfri miljøer begrænser udsættelsen for passiv rygning og bidrager til at mindske de sygdomme, som forårsages af passiv rygning. Det er dokumenteret, at antallet af indlæggelser som følge af blodprop i hjertet (AMI) faldt med ca procent i de lande, der indførte totalt røgfrit miljø på arbejdspladser og serveringssteder på én gang. Røgfri miljøer kan bidrage til at begrænse antallet af unge, der begynder med at ryge, ligesom de bidrager til, at rygere nedsætter deres forbrug. Samtidig støtter røgfri miljøer de rygere, der forsøger at holde op med at ryge. Røgfri miljøer har tilsyneladende en begrænset effekt på den samlede rygeprævalens, men bidrager til den denormalisering af tobaksrygning, som er en af de bærende strategier i indsatsen. Forebyggelse af rygestart De generelle erfaringer med forebyggelse af rygestart viser, at det er et område, hvor evidensen ikke er særlig stærk. For at have effekt skal indsatsen være flerstrenget og omfatte et understøttende miljø, information og undervisning, samt rygestoptilbud målrettet de unge, der allerede er blevet rygere. For at opnå den bedste effekt skal de personer, der forestår undervisning og tilbud til unge have særlige forudsætninger herfor, og det er ligeledes en fordel, hvis informationsindsatser centralt og lokalt understøtter indsatsen. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge uden, at der samtidigt er indsatser målrettet voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. 12 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

13 METODER Med afsæt i evidensen og WHO s rammekonvention vil også de metoder, der kan bruges på kommunalt niveau, tage udgangspunkt i følgende indsatser: A) tilbyde rygestop til rygere herunder behandling af tobaksafhængighed, B) understøtte og fremme etablering af røgfri miljøer, og C) sikre undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. En målrettet rygestopindsats, hvor rygestoptilbud tager hensyn til rygernes forskelligheder, fx tobaksafhængighed, alder og socioøkonomiske forhold, kan bidrage til at udligne social ulighed i sundhed på tobaksområdet. Indsatsen kan kvalificeres ved at arbejde ud fra en anerkendende tilgang og inddrage de værdier og forventninger, som rygeren har. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 13

14 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats Langt de fleste kommuner har tilbud om rygestop enten i kommunalt regi eller som aftale med private udbydere. Der eksisterer ingen nye undersøgelser af udbredelsen af tilbud, men udtræk fra rygestopbasen viser, at der i 87 af 98 kommuner findes ét eller flere tilbud om rygestop. Det vurderes, at der i alt er uddannet op mod rygestoprådgivere i Danmark, og der uddannes løbende nye. Fra blev der således uddannet ca rygestoprådgivere på det grundkursus, som Kræftens Bekæmpelse udbyder. Der er således kvalificerede kompetencer til varetagelse af rygestopområdet i størstedelen af kommunerne. Mange kommuner har ligeledes erfaring med indsatser, der skal forebygge rygestart og udbrede røgfri miljøer. Tobaksområdet er et område, hvor man har god videnskabelig dokumentation for effektive indsatser. Der er evidens for effekt af flere af de forskellige tobaksforebyggende elementer enkeltvis, men effekten øges væsentligt, når indsatsområderne supplerer hinanden, og mange aktører og samfundsområder inddrages. Der er i de fleste kommuner en betydelig erfaring med det tobaksforebyggende arbejde især på rygestopområdet. 14 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

15 FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 15

16 Anbefalinger Den bedste effekt af det rygeforebyggende arbejde opnås, hvis kommunen iværksætter indsatser, der involverer følgende fire indsatsområder: A) rammer, B) tilbud, C) informationsindsatser og undervisning og D) tidlig opsporing. Disse baseres på de tre basiselementer i det tobaksforebyggende arbejde, som er beskrevet i det foregående. Anbefalingerne tager sigte på at give et væsentligt bidrag til at begrænse den sociale ulighed i sundhed, idet brugen af tobak er en væsentlig årsag hertil. De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, og som ofte forudsætter mere opsøgende arbejde og udvikling af nye kompetencer. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet der er en videreudvikling af indsatser i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygning af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. De anbefalede indsatser på tobaksområdet vinder ved, at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning i de respektive forvaltningsområder. Som udgangspunkt opnås den bedste effekt, når de anbefalede indsatser inden for alle fire områder iværksættes, men er man af ressourcemæssige hensyn nødt til at prioritere, anbefales det, ud fra den foreliggende evidens at prioritere indsatser, der omfatter rammer og rygestop, herunder tidlig opsporing både i forhold til børn, unge og voksne. RAMMER Kommunal tobakspolitik Kommunen vedtager en kommunal tobakspolitik med egne forpligtende mål. Tobakspolitikken bør tage udgangspunkt i den lokale sundhedsprofil og anbefalingerne i Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model (revideret udgave 2012). Røgfri miljøer indendørs Der etableres totalt røgfri miljøer indendørs i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser; fx beskæftigelsesindsatser, dagplejen og familieplejen. Røgfri matrikel Alle kommunens ejendomme gøres røgfri indendørs og udendørs. Grundniveau Udviklingsniveau 16 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

17 Røgfrihed i arbejdstiden Der indføres røgfrihed for de kommunalt ansatte i arbejdstiden. Flere kommuner (blandt andet Odense Kommune) er i gang med denne proces. Røgfri matrikler for børn og unge Der sikres særligt fokus på at etablere totalt røgfri miljøer, dvs. røgfri matrikler, de steder, hvor børn og unge opholder sig. Der tages udgangspunkt i loven om røgfri miljøer, men det skal understreges, at loven angiver et minimumsniveau, og at man har mulighed for at indføre mere vidtgående regler. Udbredelse af røgfri miljøer gennem opsøgende indsats Kommunen iværksætter en opsøgende og systematisk indsats i forhold til at få udbredt indendørs og udendørs røgfri miljøer og for at få indført en understøttende forebyggende tobakspolitik på alle ungdoms- og uddannelsesinstitutioner i kommunen. Der tages afsæt i loven om røgfri miljøer, men det understreges, at loven angiver et minimumsniveau, og at man har mulighed for at indføre mere vidtgående regler. Inspiration til handling: Der henvises til Sundhedsstyrelsens materiale om unges festkultur: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer, Politik for rusmidler og rygning : Røgfri miljøer på ikke-kommunale arbejdspladser Kommunen iværksætter en opsøgende, systematisk indsats overfor ikke-kommunale arbejdspladser i kommunen. Formålet er at indføre totalt røgfri miljøer og en forebyggende tobakspolitik på alle arbejdspladser i kommunen. Inspiration til handling: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Sundhed og trivsel på arbejdspladsen : og Sund By Netværkets publikation 9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model : Overholdelse af love og regler om salg af tobak Kommunen etablerer dialog og samarbejde med fx handelsstandsforeningen og politiet via SSP-samarbejdet med henblik på at understøtte, at detailhandelen overholder love og regler om salg af tobak til børn under 18 år. I denne sammenhæng optræder kommunen ikke som myndighed, men som en interessent, der kan bidrage til at formidle rationalet bag loven til detailhandelen og dermed sikre en bedre håndhævelse. Generel inspiration til handling indenfor rammer : Der henvises til fx Odense Kommunes sundhedspolitik: Esbjerg Kommunes sundhedspolitik: Sønderborg Kommunes sundhedspolitik: Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 17

18 Tilbud Nationale rygestoptilbud Kommunen henviser ved alle relevante lejligheder til de nationale rygestoptilbud; STOPlinien, tlf , Reaktive rygestoptilbud for alle borgere Kommunen tilbyder løbende reaktive rygestoptilbud, der er åbne for alle borgere, som vil holde op med at ryge. Tilbuddene bør have en hyppighed, der sikrer, at borgerne kan få et tilbud, når de er motiverede. Inspiration til handling: Der kan altid henvises til STOPlinien, tlf , eller Dit Digitale Stopprogram : Opsøgende rekruttering på udvalgte uddannelsesinstitutioner Kommunen iværksætter særligt opsøgende rekruttering til lokalt placerede rygestoptilbud på udvalgte uddannelsesinstitutioner og skoler med mange rygere, fx erhvervsskoler, produktionsskoler m.v. (Der henvises til planlagt projekt om unge og rygning, der finansieres af midler afsat på Satspuljeaftalen , og som iværksættes inden udgangen af 2012). Udbygning af samarbejde med praktiserende læger og sygehuse Samarbejdet med de praktiserende læger og sygehusene medvirker til, at rygerne på systematisk måde tilbydes rådgivning og henvisning til kommunale rygestoptilbud. (fx etableret via sundhedsaftaler mellem region og kommune). Iværksættelse af markedsføringsindsatser Kommunen iværksætter blandt andet i samarbejde med de centrale aktører passende markedsføringsindsatser af såvel nationale som lokale tilbud til rygere med henblik på at øge deltagelsen. Grundniveau Udviklingsniveau 18 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

19 Rekruttering og målgruppetilpassede tilbud Kommunen iværksætter opsøgende indsatser til grupper af borgere, som er særligt sårbare overfor rygningens helbredsskadelige virkning (kronisk syge, gravide), eller som har høj rygeprævalens (fx kortuddannede, visse etniske grupper, borgere på overførselsindkomster samt psykisk syge). Dette kan blandt andet ske i et samarbejde med socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen etc. Inspiration til handling: Se erfaringer i projektet Røgfrihed for alle : og Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet : Vedrørende rygestopmateriale til etniske grupper henvises til Sundhedsstyrelsens materiale Et godt liv uden røg : Opsøgende rekruttering i udvalgte boligområder Kommunen iværksætter opsøgende rekruttering til rygestoptilbud tilpasset særlige målgrupper, der gennemføres og placeres lokalt i udvalgte boligområder, hvor koncentrationen af rygere er særligt stor. Inspiration til handling: Der henvises til erfaringerne fra satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet : Opsøgende rekruttering på udvalgte arbejdspladser Kommunen iværksætter særligt opsøgende rekruttering til lokalt placerede rygestoptilbud på udvalgte private arbejdspladser med mange rygere. Inspiration til handling: Rygestoptilbud på væresteder Kommunen iværksætter en indsats på væresteder og etablerer rygestoptilbud til socialt udsatte med udgangspunkt i denne arena. Hovedparten af værestedsbrugerne ryger meget og har også ønske om rygestop (se: hvor der findes en nærmere beskrivelse af målgruppe og metoder i projektet Røgfrihed for alle ). Det kan i visse sammenhænge være relevant at iværksætte indsatser, der omfatter både tobak og alkohol, da der for nogle borgere er tale om storforbrug af begge substanser. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 19

20 Information og undervisning Understøtte nationale kampagner og information Kommunen understøtter de nationale kampagner på tobaksområdet ved at formidle relevant information til borgerne via de kommunale platforme (hjemmesider, sundhedscentre etc.). Gennemføre selvstændige informationsindsatser Kommunen gennemfører i forbindelse med nationale informationsindsatser selvstændige, målrettede tiltag, der aktivt bidrager til at formidle kampagnebudskaber til borgerne. Dette kan ske via særlige arrangementer og/eller events i butikscentre, på uddannelsesinstitutioner og lignende. Information om nationale rygestoptilbud Kommunen bidrager til at sprede information til borgerne om de effektive nationale rygestoptilbud. Inspiration til handling: og samt STOPlinien, tlf Systematisk undervisning og forældremøder Der gives systematisk undervisning om tobak og rygning i skolerne i klassetrin. Undervisningen kan eventuelt startes allerede i 6. klasse, hvis det skønnes relevant. Det anbefales, at forældre inddrages via forældremøder. Inspiration til handling: Der henvises til undervisningsmateriale fra Alinea Tackling, udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, samt Kræftens Bekæmpelses materialer X:IT på: samt Sundhedsstyrelsens publikation Dit barns festkultur : Udbygge samarbejdet med lokale foreninger Kommunen gennemfører løbende særlige informationsindsatser rettet mod børn og unge i sports- og fritidsmiljøer via trænere og ledere. Dette kan fx ske via et udbygget samarbejde med de lokale idrætsforeninger, spejderforeninger etc. Grundniveau Udviklingsniveau 20 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

21 Børn og unge informeres Der informeres i kommunale institutioner, hvor børn og unge færdes, om gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed og rygestoptilbud samt relevant lovgivning på området. Information i fritidsmiljøer I alle fritidsmiljøer gives information om gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed og rygestoptilbud. Information om love og regler Kommunen bidrager til at viderebringe information til borgerne om love og regler på området. Det kan omfatte centrale og lokale regler om røgfri miljøer samt regler for salg af tobak til børn og unge. Dette vil kunne understøtte en bedre håndhævelse af de pågældende love. Information til detailhandlen Kommunen bidrager til at viderebringe information til detailhandelen og understøtter budskaberne om regler for salg af tobak til børn under 18 år. Dette vil kunne understøtte, at detailhandelen forstår og bakker op om rationalet bag loven. Opsøgende informationsaktiviteter Kommunen sikrer via opsøgende aktiviteter borgere og erhvervsliv løbende information om love samt lokale regler om røgfri miljøer og forbuddet mod salg af tobak til børn under 18 år. Dette kan ske via et udbygget samarbejde med handelsstandsforeningen og politiet. I denne sammenhæng optræder kommunen ikke som myndighed, men som en interessent, der kan bidrage til at formidle rationalet bag loven for detailhandelen og dermed sikre en bedre håndhævelse. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 21

22 Tidlig opsporing Der henvises til publikationen Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis 8. Udskolingssamtale om tobak Den kommunale sundhedstjeneste gennemfører på systematisk grundlag en samtale om tobak ved udskolingssamtalen i folkeskolens afgangsklasser. Se Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge : Inspiration til handling: Der henvises til rygestoptilbud, der er målrettet unge som eksempelvis: Information og henvisning hos den kommunale tandpleje Den kommunale tandpleje er opmærksom på rygere og giver på systematisk måde information om rygning, tilbyder kort rådgivning og i givet fald henviser til relevante rygestoptilbud fx: Tandlægeforeningen har tidligere udgivet særligt inspirationsmateriale. Særlig indsats i forhold til gravide og barslende Der etableres en særlig informations- og rådgivningsindsats målrettet gravide og barslende med fokus på forebyggelse af skader hos fostre og spædbørn. Indsatsen kan foretages af sundhedsplejersken i samarbejde med praktiserende læge og jordemoder. Samarbejde med praktiserende læge Der etableres et samarbejde med praktiserende læger om rådgivning og henvisning til kommunale rygestoptilbud blandt ny-opdagede kronisk syge patienter (fx med KOL, hjerte-karsygdom, diabetes) eller til rygende borgere, der skal opereres. Inspiration til handling: Grundniveau Udviklingsniveau 22 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

23 Udbygget samarbejde med praktiserende læge og sygehuse Kommunen samarbejder med praktiserende læger og sygehuse herunder jordemødre om en systematisk indsats, der sikrer rådgivning af og relevant henvisning til målrettede rygestoptilbud for alle borgere, der enten allerede har eller har en høj risiko for at få en kronisk sygdom samt til gravide. Inspiration til handling: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis : Opsøgende indsatser i boligområder Kommunen gennemfører opsøgende indsatser i boligområder med mange rygere. Der tilbydes afdækning af sundhedsprofil med henblik på en systematisk rådgivning i forhold til livsstilsændringer, herunder rygestop, der kan forebygge udvikling af livsstilssygdomme. Inspiration til handling: Der henvises til eksempelvis Inter99-studiet: Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 23

24 Implementering og opfølgning kompetencer GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCER Koordination Den tobaksforebyggende indsats koordineres. Koordination skal understøtte, at der bevares et organisatorisk og kompetencemæssigt overblik over den samlede indsats. Det er en fordel, at der er kompetencer, der som et minimum svarer til en grunduddannelse til rygestoprådgiver, eventuelt med ét eller flere suppleringskurser: En vigtig opgave er at bidrage til at sikre den nødvendige kompetenceopbygning og vedligeholdelse blandt sundhedsprofessionelle og andre ansatte med borgerkontakt, samt give løbende tilbagemeldinger til de ansvarlige ledelseslag i kommunen og tobaksfaglig sparring til skole- og uddannelsesområdet vedrørende blandt andet undervisning, information og politikformulering. Der er desuden brug for sammenhæng mellem det nationale tobaksforebyggende netværk, regionen, almen praksis, jordemoder, Sundhedsstyrelsen og kommunen. Sundhedsprofessionelle Sundhedsprofessionelle kan tale om tobak og rådgive om rygestop efter ABC metoden eller 5A metoden, som beskrevet i Behandling af tobaksafhængighed - Anbefalinger til en styrket klinisk praksis, uden hensyn til egen rygestatus. Sundhedsprofessionelle har desuden kendskab til henvisningsmuligheder internt i kommunen og til de nationale tilbud på STOPlinien, tlf , og I kommunen er der sundhedsprofessionelle med rygestoprådgiveruddannelsen, der kan afholde lokale rygestopkurser via det traditionelle rygestopkoncept eller Kom & Kvit -konceptet: I kommunen findes personale med kompetencer inden for tobaksforebyggelse, der kan fungere som konsulenter ved formulering af tobakspolitikker og -strategier i kommunen og på kommunens egne arbejdspladser. Andre ansatte med borgerkontakt Ikke-sundhedsfagligt personale i forvaltninger med direkte borgerkontakt kan henvise til kommunens egne rygestoptilbud, og STOPlinien og efter ABC metoden som beskrevet i Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis : 24 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

25 SUPPLERENDE KOMPETENCER Sundhedsprofessionelle Sundhedsfaglige kommunale enheder har rygestoprådgivere, der kan afholde rygestopforløb individuelt og i grupper. Der er rygestoprådgivere, som kan arbejde systematisk med proaktiv rekruttering - herunder i boligområder med særlige problemstillinger. Andre ansatte med borgerkontakt Blandt ikke-sundhedsfagligt personale i forvaltninger med direkte borgerkontakt findes rygestoprådgivere, der kan tilbyde rygestop individuelt eller i grupper. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 25

26 Samarbejde og Partnerskaber Følgende partnerskaber relaterer sig til anbefalinger i grundniveau: I forhold til indsatsen rettet til børn og unge etableres et tæt samarbejde med de ikke-kommunale foreninger og institutioner, hvor børn og unge færdes. Her er sports-, fritids-, kultur- og festmiljøet vigtige arenaer. Kommunen indgår et samarbejde med lokale ungdomsuddannelser om at etablere røgfri miljøer og lettilgængelige tilbud til rygere, som ønsker at blive røgfri. I forhold til indsatsen rettet til personer, der er særlig sårbare overfor tobaksrygning herunder gravide etableres et tæt samarbejde mellem kommunen (sundhedsplejersken), jordemødrene og almen praksis. Et udbygget samarbejde med almen praksis kan ligeledes sikre, at alle borgere med nydiagnosticeret kronisk sygdom systematisk tilbydes hjælp til rygestop i kommunalt regi. Kommunen etablerer et samarbejde med de lokale handlende, fx via handelsstandsforeningen om en fælles indsats, som skal understøtte overholdelse af regler for salg af tobak. Følgende partnerskaber relaterer sig til anbefalinger i udviklingsniveau: For at sikre gode indgange til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i kommunen etableres der et samarbejde med erhvervslivets lokale organisationer, fx Dansk Arbejdsgiverforening, fagforeninger samt bestyrelse og ledelse på uddannelsesinstitutioner. For at sikre effektiv håndhævelse af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år samt lov om røgfri miljøer etableres der et tæt samarbejde med detailhandelen, udskænkningssteder i byområder og politiet. På grundlag af erfaringer fra bydelsprojekter etableres der et tæt samarbejde med boligforeninger og relevante frivillige organisationer, således at tilbud om rygestop kan etableres lokalt. Herved kan man rekruttere borgere til rygestoptilbud, der ellers vil være svære at få kontakt med. Kommunen samarbejder med almen praksis og jordemødre med henblik på at sikre rygerne rådgivning om og henvisning til kommunale rygestoptilbud - med særligt fokus på de sårbare rygere, fx kronisk syge og gravide. 26 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

27 Monitorering og indikatorer I dette afsnit præsenteres en række monitoreringsredskaber og indikatorer, som kommunerne kan anvende i opfølgningen på arbejdet med tobaksforebyggelse. Den Nationale Sundhedsprofil tilvejebringer kommunale data om rygning og rygestop. Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år, og næste dataindsamling bliver i Her vil kommunen kunne aflæse deres andel af rygere og dagligrygere fordelt på alder, køn og rygestopparathed samt borgernes udsættelse for passiv rygning. Monitorering af det tobaksforebyggende arbejde har stort fokus på rygestop. Således er det blevet en standard, at kommunerne tilmelder sig Rygestopbasen: Rygestopbasen er et gratis tilbud, som alle kan tilmelde sig. Her registreres rygestopforløb på individniveau og på udbyderniveau. Alle tilmeldte kommuner får således årlige rapporter om aktiviteten og resultaterne. Tallene indgår desuden i de nationale tal for rygestoptilbud. Man kan som kommune vælge at betale STOPlinien, tlf , for at forestå opfølgning og opfølgende registrering i Rygestopbasen. STOPlinien registrerer alle henvendelser på kommuneniveau, og fremover vil der blive udarbejdet opgørelse over brugere til kommunerne hvert halve år. Der arbejdes på at få en lignende opgørelse af brugere på Det anbefales, at kommunen har systemer, bl.a. gennem Rygestopbasen og STOPlinien, der sikrer, at rygestatus og planer for rygestop dokumenteres rutinemæssigt. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 27

28 Dimensionering af de anbefalede indsatser Rygestop Kommunen har gode redskaber til rådighed, når den skal vurdere dimensioneringen af sin indsats. Fra den kommunale sundhedsprofil kendes rygeprævalensen, rygestopparatheden samt efterspørgslen efter hjælp til rygestop blandt kommunens borgere. Der kan således tages konkret udgangspunkt heri, når kommunen dimensionerer sin indsats på rygestopområdet. Et godt pejlemærke er, at mindst fem procent af kommunens rygende borgere hvert år modtager et tilbud om rygestop enten via de kommunale tilbud og /eller de nationale rygestoptilbud. I de fem procent indgår også antallet af borgere, der har kontaktet STOPlinien, tlf , og brugere af En kommune med borgere og en rygeprævalens på ca. 20 procent forventes således at have borgere per år, det kan være realistisk at nå med et rygestoptilbud. Det kan oplyses, at det nuværende niveau i Danmark for rygestopkontakter skønsmæssigt ligger på mellem en og to procent af rygerne. I England når man næsten 10 procent af andelen af rygere med et rygestoptilbud hvert år. Forebyggelseskommissionen har i sine beregninger forudsat, at det var ønskværdigt at nå et niveau på syv procent af rygerne hvert år. Det er vurderingen, at et sådant omfang vil være muligt at opnå, hvis samarbejdet mellem kommune, sygehuse og praktiserende læger fungerer optimalt, og alle de anbefalede indsatser implementeres i fuldt omfang. Information og undervisning Det er vurderingen, at den tobaksforebyggende undervisning med fordel kan have et omfang af mindst fem timer årligt i klasse, hvis den skal have effekt 18. Den kan i et vist omfang integreres i den sundhedsundervisning, der allerede gives på de fleste skoler. 28 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

29 Litteratur og henvisninger 1 Monitorering af danskernes rygevaner, Sundhedsstyrelsen 2011: 2 Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen 2010: 3 Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, 2006: 4 Folkesundhedsrapporten, Statens Institut for Folkesundhed, 2007: 5 Etniske Minoriteters sundhed, Center for Folkesundhed, Region Midt, 2008: 6 Ugens tal for Folkesundhed: 7 WHO s rammekonvention om tobakskontrol FCTC, WHO, 2004: (engelsk) og (dansk som bilag til lovforslag om aldersgrænse). 8 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen 2011: 9 Ti skridt til god tobaksforebyggelse Den gode kommunale model, Sund By Netværket (revideret udgave 2012). 10 Kurser til rygestoprådgiver, suppleringskurser med mere hos Kræftens Bekæmpelse: 11 Ulighed i sundhed Årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, Omkostninger og effekter ved rygeophør efter opkald til STOP-linien. SR Rasmussen, DSI, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser blandt børn og unge, Sundhedsstyrelsen, 2011: 14 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, faghæfte 21, Fælles mål, Undervisningsministeriet håndbogsserie nr. 23, Rygestop i psykiatrien: Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter? En ikkesystematisk gennemgang af litteraturen. C. Pisinger. Netværk af forbyggende sygehuse i Danmark, Dødsfald relateret til passiv rygning K. Juhl. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 29

30 17 Statens Institut for Folkesundhed. Estimering af niveauet for de samfundsmæssige omkostninger i 2012 på baggrund af resultater fra rapporten "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark" (Sundhedsstyrelsen 2006). Internt notat udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen; Hvordan forebygges børns og unges rygestart? Årsager til rygestart og effekten af rygeforebyggelse i grundskolen, Kræftens Bekæmpelse; Cost-effectiveness of the Danish smoking cessation interventions: Subgroup analysis based on the Danish Smoking Cessation Database. KR Olsen et al. Eur J Health Econ Dec; 7(4): The total lifetime health cost savings of smoking cessation to society. SR Rasmussen et al. European Journal of Public Health, Vol. 15, No. 6; SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

31 Forebyggelsespakke tobak Sundhedsstyrelsen, Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Projektgruppe: Malene Størup, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen (Projektleder) Barbara Hjalsted, overlæge, Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen Katrine Finke, akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen Niels Sandø, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Manuskript og faglig redaktion: Jørgen Falk, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen Marie Sung Lee Asserhøj, akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen Anne Dalhoff Pedersen, oversygeplejerske, Sundhedsstyrelsen Redaktionel bearbejdning og gennemskrivning: Lene Halmø Terkelsen, journalist Tak for bidrag til: Niels Them Kjær, projektchef, Kræftens Bekæmpelse Vibeke Bastrup, sundhedskonsulent, Faxe Kommune Emneord: tobak, rygning, rygestop, røgfri miljøer, forebyggelse, sundhedsfremme, kommune, evidens, sundhedsprofiler, sundhedsøkonomi, social ulighed, planlægning Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 3. juli 2012 ISBN trykt udgave: Elektronisk ISBN: Design & layout: Bysted A/S Trykt oplag: Tryk: Arco

32 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende- og forebyggende indsats af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne. Serien af forebyggelsespakker omhandler følgende temaer: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Indeklima i skoler Mad & måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak Som en introduktion til arbejdet med forebyggelsespakkerne har Sundhedsstyrelsen udarbejdet publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. På www. sst.dk/forebyggelsespakker kan du bl.a. se introduktionspublikationen, samtlige forebyggelsespakker og anbefalinger fordelt på målgrupperne børn, unge, voksne, ældre og særlige målgrupper. Publikationerne kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Rosendahls-Schultz Grafisk på tlf Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Telefon Telefax [email protected]