Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
|
|
|
- Ulrik Nielsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011
2 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse af de tilbageværende rygere Effektive indsatser til begrænsning af tobaksbrug Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Afrunding
3 Andel dagligrygere i % af hele befolkningen Mænd Alle Kvinder
4 Resultaterne i de sidste 20 år Mere end halvering af daglig-rygerne svarende til godt en million færre rygere i 2010 i forhold til 1990 (fra ca. 45% 20%) En reduktion i andelen af befolkningen, der er storrygere (fra ca. 18% ca. 10%) En reduktion i andelen af daglig-rygere blandt børn og unge (fra ca. 40% - ca. 15% blandt årige) På sigt en halvering i årlige antal syge og døde som følge af tobaksrygning
5 Hvad ved vi om de tilbageværende rygere?
6 Politiken, 4. februar 2010
7 Den sociale gradient i rygning (2005) proc ent 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Dagligry ger S torr y ger <10 år 10 år år år 15+ år A nta l års uddannels e
8 Seks elementer i en effektiv tobaksforebyggende indsats (WHO) høje priser på tobak forbud mod reklamer for tobak røgfri miljøer på arbejdspladser og offentlige steder omfattende informationsindsats store advarsler på cigaretpakninger behandlingstilbud for afhængighed af tobak dvs. rygestoptilbud Mest effektfuldt, hvis tingene spiller sammen
9 De helbredsmæssige gevinster ved rygestop Hurtig effekt i forhold til at mindske den øgede risiko for hjerte-karsygdom (halveret på 1 år væk på 5 år) Overrisiko for kræft næsten væk efter år KOL-patienters fremtidige lungefunktionstab mindskes og tilstand forbedres Generelt bedre sundhedstilstand og livsforlængende effekt også hos mennesker, der er over 60 år (Doctors Study)
10 Udgangspunkt for anbefalinger til en styrket klinisk praksis Hovedparten af rygerne er tobaksafhængige (ca. 60%) Der er i dag sikker evidens for effektiv behandling af tobaksafhængighed Der er igennem de sidste 15 år opbygget mange kompetencer og gode resultater i relation til rygestop i DK Den kliniske indsats i forhold til rygeafvænning er i DK kendetegnet ved at være usystematisk og tilfældig Der eksisterer gennemarbejdede og evidens- baserede kliniske guidelines fra blandt USA, England, Australien og New Zealand.
11 Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Er primært baseret på de amerikanske og engelske guidelines ( A Clinical Practice Guideline for Treating Tobacco Use and Dependence, 2008 og NICE public health guidance 10: Smoking cessation services, 2008) Hovedforfatter er forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden En referencegruppe med repræsentanter fra hospitalsvæsenet, almen praksis og kommuner og bidraget til arbejdet Blev lanceret ca. 1. juli 2011.
12 Formålet med anbefalingerne at bidrage til en styrket systematisk og koordineret indsats i sundhedsvæsenet herunder i kommunen i forhold til tobaksafhængighed primært som følge af rygning. at imødekomme rygernes behov for effektiv behandling og hjælp til at komme ud af tobaksafhængighed
13 En forståelsesramme for problemets størrelse Ikke alle rygere eller tobaksbrugere er eller bliver tobaksafhængige. Det vurderes, at ca. 60 procent af danske rygere er tobaksafhængige (ca. ½ mio. mennesker) Tobaksafhængighed/nikotinafhængighed har sin egen diagnosekode i ICD-10-systemet (F17) og i DSM IV systemet (305.1) Mere end 60 procent af rygerne vil gerne stoppe
14
15 10 hovedbudskaber i publikationen (1) 1. Effektiv behandling af tobaksafhængige rygere forudsætter som regel gentagne tilbud om rygstop-støtte, da mange skal igennem flere forsøg. Der er livslang risiko for tilbagefald, og tobaksafhængighed kan derfor sammenlignes med kronisk sygdom. 2. Der eksisterer effektiv behandling, der øger sandsynligheden for varigt/langvarigt rygestop 3. Behandlingen er både klinisk effektiv og kosteffektiv i forhold til andre forebyggende og behandlende indsatser i sundhedsvæsenet
16 10 hovedbudskaber i publikationen (2) 4. Klinikere og sundhedspersonale bør systematisk identificere og dokumentere rygestatus og bør opmuntre alle rygere til rygestop og anbefale brug af evidensbaserede metoder 5. Den mest effektive behandling er kombination af rådgivning og medicin 6. Rygestoprådgivning er dokumenteret effektiv i sig selv. De vigtigste elementer er rådgivning om problemløsning, træning af færdigheder samt social støtte
17 10 hovedbudskaber i publikationen (3) 7. Kort rygestopintervention på få minutter er effektiv, og alle klinikere bør som minimum tilbyde dette til alle rygere 8. Rygestopmedicin er dokumenteret effektiv i sig selv. I Danmark er der tre typer medicin som førstevalg. 9. Der er ikke tilstrækkelig evidens til rutinemæssigt at anbefale brug af rygestopmedicin til unge, gravide, små-rygere (< 10 cig./dag) og brugere af røgfri tobak
18 10 hovedbudskaber i publikationen (4) 10. Rygere, der aktuelt ikke er motiverede for rygestop, bør tilbydes motiverende samtale, da dette øger sandsynligheden for rygestop i fremtiden
19 Publikationens opbygning Basisviden om rygning og tobaksafhængighed Et generelt afsnit om rygestop med detaljeret beskrivelse af rygerens ambivalens, rygestopprocessen, rådgivningens elementer og rygestopmedicin Korte specifikke afsnit om indsats i almen praksis, hospital og i kommunen Anvendelsesorienteret konkrete redskaber
20 Systematisk rygestopintervention (5 A)
21 Konkrete råd i forhold til motivation Til den ikke-motiverede Til den motiverede Til den, der er holdt op Til den, har tilbagefald
22 Minimal rygestoprådgivning (ABC-modellen)
23 Til den ikke-motiverede (5 R)
24 Til den motiverede (5A)
25 Information om rygestopmedicin
26 Grupper med særlige behov Den psykisk syge ryger Den gravide eller ammende ryger Den kronisk syge ryger Rygere med lav socioøkonomisk status Rygere med anden etnicitet
27 Afrunding Vi har nået et godt stykke og har fået halveret andelen af rygere på 20 år Men der er behov for en systematisk og koordineret indsats i hele sundhedsvæsenet, hvis vi for alvor skal nå de tilbageværende rygere og dermed forbedre folkesundheden De nye anbefalinger kan bidrage væsentligt hvis regioner og kommuner vil understøtte implementeringen
28 Tak for opmærksomheden og god arbejdslyst Rygestop gør en forskel
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Historisk tilbageblik og visionært
10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende
Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis 2011 1 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Sundhedsstyrelsen 2011 URL: http://www.sst.dk
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis 2011 1 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Sundhedsstyrelsen 2011 URL: http://www.sst.dk
Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:
Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn
2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse?
Sund By Netværkets tobaksmøde den 22. maj 2017 Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse? Seniorprojektleder Marie Jakobsen Disposition Registeranalyse om offentlige
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
En litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Forebyggelsespakke om tobak
Forebyggelsespakke om tobak 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Tabte leveår som følge af rygning Brug af sundhedsvæsnet og udgifter forbundet med rygning Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN
Kalaallisut Dansk Søg på Sundhedsportalen... eller vælg et emne Kontakt Gode råd om rygestop FAKTA Rygning er en af de allerstørste trusler mod din sundhed og er noget af det farligste du kan udsætte din
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen [email protected] o Center for Forebyggelse i praksis
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
færre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.
Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Guide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Det handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C
KOMMNE SOLRØD FOREBYELSE Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C : rundniveau : dviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja ndervejs 1. Rammer Kommunal tobakspolitik
Strukturel forebyggelse af rygning hvad virker?
Strukturel forebyggelse af rygning hvad virker? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Største landvindinger for folkesundheden Bedre hygiene Rent
FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak
FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF RYGNING 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med rygning 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Rygestop uden brug af hjælp
Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen ([email protected]), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden
UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold
Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold Hvad er røgfri arbejdstid?... 1 Hvem har bestemt, at Ishøj Kommune skal være røgfri?... 1 Hvorfor skal Ishøj Kommune være røgfri?... 1 Hvornår
Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker
Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Mental Sundhed Forekomst Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Henvisning til rygestop fra hospitaler -med VeryBrief Advice
Henvisning til rygestop fra hospitaler -med VeryBrief Advice Lene Stokholm Jensen Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail [email protected] Forstærket indsats overfor storrygere
Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud
Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommune Senior - og Sundhedsforvaltningen Glade børn Et individuelt vejledningsforløb til forældre med børn i alderen 1½ - 6 år. Målet er at styrke familien,
Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed
Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for
Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 29.09.04-P20-1-15 Dato: 31.5.2017 NOTAT Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget
