Elev APV Indledning

Transkript

1 Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet, samt angive hvor vi mener der kan sættes ind overfor en forbedring af elevernes undervisningsmiljø. Her følger først konklusionen, efter den følger handleplanen og efter handleplanen er der en opsamling på handleplanen. I opsamlingen på handleplanen bliver punkterne trukket lidt skarpere op, så man skal se hvem der gør hvad. Vi vælger at betragte undersøgelsen som værende et udtryk for hele skolen, dvs. hvis 80 % af de spurgte elever er tilfredse med skolen - antager vi at 80 % af skolens elever er tilfredse med skolen. At vi betragter undersøgelsen som værende et udtryk for hele skolen betyder at de handleplaner der bliver lavet gælder hele skolen og ikke kun de adspurgte klasser. De adspurgte klassers mening vil blive brugt i klasseteamsamtalen, som typisk ligger i løbet af vinteren /forår et. Enkelte områder vil vi dog vælge at sige at resultatet af undersøgelsen kun gælder for den del af skolen hvor klassen hører til, dvs. 2. klassen = indskolingen osv. Baggrunden er at vi i de sammenhænge bruger vores (lærere og ledelses) observationer fra dagligdagen. Valg af fokusområder og dermed handleplaner I gennemgangen af et års undersøgelse skal udmunde i en række områder indenfor undervisningsmiljøet som vi ønsker at rette fokusset i mod i det kommende skoleår - dernæst følger også en række handleplaner, som understøtter årets fokusområder. Besvarelserne er gennemført i efteråret Konklusion Undersøgelsen giver os et billede af en skole, hvor eleverne generelt er tilfredse med skolen og de er glade for deres lærere. Elevgruppen er en gruppen der trives godt og hvis helbred og velbefindende er godt. Flertallet af eleverne glæder sig for det meste eller altid til at komme i skole. De fleste af eleverne, glæder sig til at se deres kammerater. Kammerater, som de fleste her mere end 5 af, og som eleverne er glade for og føler sig trygge ved, og som de også gerne bruger tid sammen med uden for skolen. De føler kammeraterne vil hjælpe dem, hvis de får brug for det. 1

2 I forhold til hvordan de skal opfører sig overfor hinanden, så ved de det godt. De er dog lidt i tvivl om der er egentlige regler på området. Men de regler der er, er vedtaget af lærerne og eleverne i fællesskab eller læreren alene. Af svarene kan vi se, at mobning er en del af elevernes hverdag. Det er dog kun få procent, som er med til at mobbe og kun få procent, der bliver mobbet. Når eleverne oplever mobning er det en er der får der griber ind, mens lidt flere der har lyst til at gribe ind. I forhold til hvor meget skolen og lærerne tager sig af det, er det de fleste, der mener at deres lærer gør noget ved det og at lærerne godt ved, hvis der foregår mobning. Der til skal siges, at mobning er noget der ikke accepteres og derfor skal den sidste del af mobningen stoppes. Men det skal understreges, at der ikke er en mobbekultur på Åbjergskolen, dvs. at der ikke er et stort problem med mobning. I forhold til andre konflikter er det særligt konflikterne pigerne i mellem der fylder meget, her efter kommer konflikterne i klassen og konflikterne elev lærer. Årsagen til konflikterne skyldes efter elevernes mening ofte misforståelser og sladder og rygter, men også mangel på respekt for hinanden scorer højt. Konflikterne mener hovedparten af eleverne også giver en dårlig stemning i klassen. Af svarene kan vi se, at eleverne mener at klasselæreren er der for eleverne og at hvis de skulle komme i problemer kan de få hjælp hos klasselæreren. I undervisningen er det en betydelig del af eleverne der keder sig, dog er der ikke noget entydigt billede af, hvad der får eleverne til at kede sig, men noget tyder på, at det er hvor meget medbestemmelse eleverne har og hvor ofte de får lov til at lave noget i grupper. De krav eleverne møder på Åbjergskolen er ikke krav der gør dem stressede, de føler at kravene er passende. Omkring de fysiske rammer på skolen kan vi læse at eleverne ikke er særligt tilfredse med dem. Det gælder alt lige fra toiletter til fælles områder til klasseværelser. I forhold til borde og stole angiver eleverne også, at der er et problem. Der er dog særligt to rum der høster ros og det er kantinen og idrætsområdet. De rammer, som eleverne er bedste tilfredse med på skolen, er de udendørs. Udendørs aktiviteterne er også her eleverne mener, at der gives den bedste mulighed for fysisk aktivitet, mens de indendørs aktiviteter ikke giver den store tilfredshed. I forhold til hvor fysisk aktive eleverne er i frikvartererne, er der dog forskel på om man kommer fra 5. eller 8. klasse. I forhold til sikkerheden virker det ikke som at skolen er det sted hvor man kommer mest til skade. Men i forhold til sikkerheden skal der dog lyde en bemærkning om, at eleverne ikke ved, hvad de skal gøre hvis der udbryder brand på skolen. 2

3 Som vi indledte denne konklusion med at skrive, er dette et billede på en elevgrupper, der er en lille del af skolen, og vi bør nok overveje at lade samtlige klasser svare på spørgeskemaet, da dette vil give et bedre billede af skolen. Handleplaner Generel tilfredshed: For at holde fast i og udbygge den gruppe af elever: - der er glade for skolen og deres lærere skal lærerne i klassens tid eller i et længere forløb afsætte tid til at snakke med eleverne om, hvad der kan gøre, at man kan svare for det meste / meget glad på spørgsmålet Er du glad for din skole? Samt hvordan at lærerne og ledelsen kan se at du er glade for din skole. Ligeledes vil vi i klassesamtalerne fokusere på, hvad der gør at man kan være glad for sine lærere. - der glæder sig til at komme i skole skal lærerne i klassens tid eller i et længere forløb afsætte tid til at snakke med eleverne om, hvad der gør at man kan svare for det meste / altid på spørgsmålet Hvor tit glæder du dig til at komme i skole? Samt hvordan at lærerne og ledelsen kan se, at du / eleverne glæder dig til at komme i skole. - der har en positiv indstilling over for den klasse de går i og deres klassekammerater skal lærerne i klassens tid eller i et længere forløb afsætte tid til at snakke med eleverne om, hvad der skal til for at eleverne er glade for den klasse de går i, føler sig trygge i klassen og kan lide deres klassekammerater, og hvad kan vi som skole gøre for at fremme dette. Samt hvordan lærerne og ledelsen kan se, at eleverne er glade for den klasse de går i, føler sig trygge i klassen og kan lide deres klassekammerater. - der har en eller flere i klassen de er venner med, ville hjælpe dem hvis de fik brug for det og kunne fortælle en vigtig hemmelighed, skal lærerne i klassens tid eller i et længere forløb afsætte tid til at snakke med eleverne om, hvad der skal til for at eleverne er venner med, ville hjælpe dem hvis de fik brug for det og kunne fortælle en vigtig hemmelighed, og hvad kan vi som skole gøre for at fremme dette. Samt hvornår kan lærerne og ledelsen se, at eleverne har det sådan med deres klassekammerater. - der er positivt indstillet og har et godt forhold til deres kammerater i klassen både på og uden for skolen, er det vigtigt, at læreren stadig sørger for, at have samtaler med eleverne om dette, samtidig med at 3

4 læreren har et vågent øje til de sidste 10 til 20 %, der kan have et lidt mere belastet forhold til deres klassekammerater. Den snak læreren har med eleverne om de enkelte områder i undersøgelsen skal danne grundlag for nogle indsatsområder i de enkelte teams, indsatsområderne skal samtidig drøftes i klassesamtalerne med ledelsen Regler I klasseværelset og andre steder, hvor eleverne færdes sammen er det vigtigt, at de regler der er, er tydelige, klart formulerede og kommunikeret ud til alle. Det kan være en fordel specielt hvis man kigger på, hvor mange der er forvirrede over om, der findes regler eller ej. Ligeledes kan det være en god ide at tage eleverne med på råd når der skal laves regler, så eleverne føler større ejerskab overfor reglerne. Samtidig gør det også lettere, at håndhæve reglerne når eleverne selv har været med i beslutningsprocessen. Mobning Mobning er noget der ikke accepteres og derfor skal den sidste del af mobningen stoppes. Det skal understreges, at der ikke er en mobbekultur på Åbjergskolen, dvs. at der ikke er et stort problem med mobning, set også i de generelle forhold eleverne i mellem. Af ovenstående skema kan vi se, at det er få procent der bliver mobbet (1 2 % inden for de sidste 2 måneder). Det er vigtigt, at holde fokus på, at selvom der kun er én elev i klassen, der føler, at han eller hun bliver mobbet er det stadig et problem, der fra skolens side skal tages hånd om. Derfor er det vigtigt at lærerne / skolen er med til at signalere, at mobning vil vi ikke have. Samtidig er det vigtigt, at eleverne får en forståelse for hvad mobning er, således at de der mobber ikke bare mener, at de laver sjov, og at det kun sker en gang i mellem; en gang i mellem for én elev kan være tit, hvis det er alle i klassen (22 % der en gang i mellem mobber eller ofte mobber) der en gang i mellem mobber den samme. Konflikter Af svarene på spørgsmålene omkring konflikter er der nogle svar, der skiller sig ud og det er typen af konflikterne, nemlig konflikter pigerne i mellem. Derfor skal vi som skole være opmærksom på, om vi har et problem pigerne i mellem og om vi formår, at arbejde med pigernes måde at løse konflikter på. Når vi kigger på om vi på skolen formår at tackle konflikterne på skolen godt nok, kan vi se et lille spor der tyder på at vi ikke gør det. Det viser sig ved at 37 % af eleverne ikke mener at konflikterne bliver løst godt nok, det sætter 4

5 også sine spor i og med at 56 % af eleverne mener, at konflikterne giver en dårlig stemning i klassen. Det er helt sikkert, at hvor mennesker er sammen vil der opstår konflikter, men det er måden, hvorpå man håndtere konflikterne der afgør om de bliver et problem for omgivelserne. Derfor opfordre vi hver person på skolen til at kigge på, hvordan stemningen i klassen / blandt omgivelserne er når der har været en konflikt, specielt i forhold til om vi på skolen skal lave en indsats på konfliktløsningsområdet. Klasselæreren Af svarene kan vi se at eleverne mener at klasselæreren er der for eleverne og hvis de skulle komme i problemer kan de få hjælp hos klasselæreren. Det er dog vigtigt, at klasselæreren også er proaktiv omkring, at arbejde med klassen og at han eller hun i den forbindelse indgår i samtaler med eleverne om, hvordan klassen kan forbedres. Undervisningen Af svarene på spørgsmålene omkring undervisningen, ser vi at ¼ af eleverne keder sig i undervisningen. Dog ser vi ingen tydelig grund til, at eleverne keder sig. Der kan dog være noget om, hvor tit de får lov at være med til at bestemme, hvad der skal laves i timerne og måden der skal arbejdes på. Ligeledes er det 64 % som angiver, at de tit eller meget tit arbejder sammen med andre om at løse opgaver, denne arbejdsform bliver af eleverne angivet som værende den, hvor de lærer mest. I en generel betragtning vil det da også være at ønske at eleverne bliver taget mere med på råd om, hvad der skal laves i timerne og hvordan de skal arbejde med opgaverne. Stress Af ovenstående læser vi, at 60 % svarer at mængden af lektier er passende. At ¼ af eleverne føler, at lektierne er med til at stresse dem. Af ovenstående besvarelser ser det ikke ud til, at mængden af lektier er med til at give eleverne stress, dog skal vi i fremtiden være opmærksom på at ¼ føler, at lektierne stresser dem. Rammer 1 Omkring de fysiske rammer på skolen kan vi læse, at eleverne ikke er særligt tilfredse med dem. Det gælder både de rammer, som de har mere indflydelse på, fx deres klasseværelse, og andre områder på skolen. At eleverne mener, at deres klasselokale ikke er i orden er væsentligt at bemærke, derfor vil vi lægge op til, at hver klasse kommer med en prioriteret liste over, hvad de gerne vil have gjort ved deres lokale. 5

6 Det er også værd at bemærke, at toiletforholdene ikke er i orden. Den vil vi sende tilbage til eleverne, så vi kan få svar på hvilke toiletforhold, der ikke er i orden. Det gøres i første omgang igennem elevrådet. Ligeledes vil vi sætte elevrådet i arbejde med at finde frem til, hvor der kan laves forbedringer for små penge. Af ovenstående er det også væsentligt at bemærke, at når der bliver gjort noget ud af rummene som fx kantinen, bemærker eleverne det og føler, at det er et rart sted at være. Aktiviteter Af spørgsmålene omkring aktiviteterne på skolen kan vi læse, at mængden og kvaliteten af de aktiviteter skolen stiller til rådighed udendørs er tilfredsstillende for eleverne, mens eleverne ikke er særligt tilfredse med de aktiviteter der fra skolens side stilles til rådighed indendørs. I forhold til, hvor fysisk aktive eleverne er i timerne, ser vi det ikke som en procentdel, der er alarmerende stor, men det er noget vi skal have fokus på ikke bliver større. Det kunne måske være en ide, at der lagdes fokus på at eleverne i 8. klasserne enten begyndte, at være lidt mere aktive i frikvartererne eller skulle være mere fysisk aktive i timerne, dvs. hvor det er muligt at få fysisk aktivitet ind gøres det. Rammer 2 klassen Af ovenstående læser vi, at omkring halvdelen af eleverne ikke mener at deres stole og borde er i orden. I forhold til dette må vi nok i første omgang bede klasselæreren lave en optælling på, hvor der er problemer med stole og borde, hvorefter vi må se hvad der kan udbedres for et minimum af midler. Sikkerhed I forhold til spørgsmålene om sikkerhed har vi ikke de store bemærkninger, der skal dog kigges lidt på instrukserne om, hvad der skal ske hvis der bliver brand på skolen i skoletiden. Opfølgning på kost og rygning og helbred og velbefindende. I forhold til spørgsmålene omkring kost og rygning og om helbred og velbefindende virker det til, at eleverne får mulighed for at spise den mad de gerne vil have og at de i det store hele har et godt helbred og er velbefindende. Derfor ikke de store bemærkninger, andet end at det fungerer med kantinen. I forhold til rygning er det 10 % af eleverne, der føler sig generet af røg. Og det er vel at bemærke i en offentlig institution, hvor der ikke må ryges. Det må der kigges på. Åbjergskolen får i spørgsmålene omkring rammerne mange kommentere på, at være nedslidt og gammel, men det har ingen, eller i hvert fald kun lille negativ indflydelse på helbredet og elevernes velbefindende. 6

7 Opsamling handleplaner Lærernes opgave Lærerne skal Snakke med eleverne om: 1. Hvad der gør at man kan svare for det meste / meget glad på spørgsmålene - er du glad for din skole? - hvor tit glæder du dig til at komme i skole? Generel tilfredshed Ledelsens opgave - Følge op på den snak lærerne har med eleverne i pkt Eleverne opgave 2. hvad der skal til for at man kan være glad for den klasse man går i, føle sig tryg i klassen og lide sine klassekammerater. 7