Sandfeld-Hesselvig Kanalen mellem Brande og Arnborg. Projektbeskrivelse

Transkript

1 Reguleringsprojekt Sandfeld-Hesselvig Kanalen mellem Projektbeskrivelse Side 1

2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Baggrund Eksisterende forhold Vandløbsforhold Afstrømninger Topografi, jordbundsforhold og arealanvendelse Projektet Vandløbsdimensioner Konsekvenser Hydrauliske forhold Afvandingsforhold Vandløbskvalitet Landskabelige forhold og pleje Habitatarter (bilag IV-arter) i og omkring projektområdet 5.0 Økonomi og udførelsestidspunkt Bilag Udarbejdet af: Ikast-Brande og Herning Kommune, 12. juli 2012 Forside: Sandfeld-Hesselvig Kanalen i projektområdet. Foto: Søren Brandt. Side 2

3 Ikast-Brande og Herning Kommune meddeler hermed tilladelse i henhold til vandløbsloven 1 i forbindelse med til reguleringsprojekt af Brande og Arnborg. Projektet har været fremlagt i 4 ugers offentlig høring i perioden fra d. 13. juli til 10. August I høringsperioden har det været muligt at komme med indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til projektet.der er inden for høringsperioden ikke indkommet bemærkninger til projektet. 1.0 Baggrund Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 2 udarbejdet et reguleringsprojekt af Sandfeld-Hesselvig Kanalen mellem. Formålet med projektet er at forbedre forholdene for blandt andet laks i Skjern Å i forlængelse af nedlæggelsen af stemmeværket ved Hytten Dambrug. Med forslaget afskæres Sandfeld-Hesselvig Kanalen på matrikel 3a Sandfeld, Brande og ledes herfra via rør til Skjern Å. Kanalen afskæres ved matrikel 25a gl. Arnborg By hvor den holdes åben. Den eksisterende grøft som i dag går under kanalen på samme matrikel omdirigeres til at gennemløbe kanalen med et udløb via en åben grøft til Skjern Å. Samtidig skabes der mulighed for at lodsejerne langs den afskårede kanal kan tildække den gamle kanal. Tildækningen skal ske med det jord, der ligger som en vold langs kanalen og som blev gravet op ved kanalens anlæggelse. Dette valg er gældende i tre år fra projektets endelige vedtagelse. Herefter skal der sendes særskilt ansøgning til den rette kommune. Ønsker man at omlægge kanalen til en sø, kræver dette en særskilt ansøgning på normale vilkår. 2.0 Eksisterende forhold 2.1 Vandløbsforhold Kommunevandløbet Sandfeld-Hesselvig Kanalen er et reguleret privat vandløb på den strækning, som ønskes inddraget i nærværende projekt (se forsidefoto). Den nuværende kanal har en samlet længde på 4,2 km, en bundbredde på 4,0 m og ringe faldforhold. Kanalen har ingen miljømålsætning i Bekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 om lov om vandløb (Vandløbsloven) og 15 i Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandløbsregulering og restaurering m.v i Bekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 om lov om vandløb (Vandløbsloven) og 15 i Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandløbsregulering og restaurering m.v. Side 3

4 2.2 Afstrømninger Der er ikke foretaget et skøn over de karakteristiske afstrømningsværdier. 2.3 Topografi, jordbundsforhold og arealanvendelse Topografiske kort viser, at arealerne omkring vandløbet er meget flade. Af Geologiske Jordartskort (Danmarks Geologiske Undersøgelser, 1977) fremgår det, at jordbunden dels består af humus og dels af lerblandet sand. Arealerne langs vandløbet henligger i naturtilstand. 3.0 Projektet Projektets formål er at afskære kanalen i station og herfra forbinde kanalen via et ca. 125 m langt rørlagt forløb til Skjern Å i dennes station I kanalens station 530 forbindes en eksisterende drængrøft med kanalen, så kanalen stadigvæk bliver vandførende på strækningen fra station 530 til 0. Den mellemliggende strækning (530 til 3.125) vil fremover ikke være vandførende, og kanalen kan indenfor tre år fra dags dato tildækkes med rent jord, såfremt man som lodsejer ønsker det. Tildækningen skal ske med den jord, der ligger som en vold langs kanalen og som blev gravet op ved kanalens etablering. 3.1 Vandløbsdimensioner Der foretages ingen fysiske ændringer af vandløbsprofilet i den del af kanalen, der fortsat skal være vandførende. Ved hensigtsmæssig grødeskæring vil der med tiden kunne skabes et slynget forløb indenfor det nuværende profil. Kanalen afskæres ved matrikel 25a gl. Arnborg By hvor den holdes åben. Den eksisterende grøft, som i dag går under kanalen på samme matrikel, omdirigeres til at gennemløbe kanalen med et udløb via en åben grøft til Skjern Å. Ved tildækning af kanalen sikres eventuelle dræn og grøfter deres funktion. 4.0 Konsekvenser. Side 4

5 I dette afsnit gennemgås de hydrauliske og miljømæssige konsekvenser af projektet. 4.1 Hydrauliske forhold. Med en forlægningen af kanalen ved st. 530 og st vil kanalen fremover ikke være vandførende på de pågældende stræk, der ligger mellem de nye udløb. Der forventes ingen væsentlige ændringer i grundvandsstanden eller i de omkringliggende søer ved ændringerne i kanalen. 4.2 Afvandingsforhold. I forbindelse med projektet sikres funktionen af eventuelle dræn og grøfter 4.3 Vandløbskvalitet. De vandførende dele af i Sandfeld-Hesselvig Kanalen forventes fremover fortsat at have en udmærket vandkvalitet. 4.4 Landskabelige forhold og pleje. Forlægningen af kanalen vil ændre landskabsbilledet lokalt områder jf. Naturbeskyttelsesloven Sandfeld-Hesselvig kanalen er udlagt som 3 natur og berøres derfor lokalt af reguleringen. Det vurderes jf. reguleringsprojektet december 2011, at det samlede projekt vil gavne naturen i området, herunder habitatarter Det vurderes, at ændringen af Sandfeld-Hesselvig Kanalen ikke vil skade padder og naturtyper i området. Eventuelle etableringer af vandhuller ved kanalen vil tværtimod gavne padderne i området. Side 5

6 Regulering af et 3 beskyttet vandløb forudsætter som udgangspunkt, at der meddeles dispensation hertil efter naturbeskyttelsesloven. Ligeledes kræver projektet en dispensation i forhold til Naturbeskyttelseslovens 16 om åbeskyttelseslinjer. Dispensationerne vil blive udarbejdet samtidig med fremlæggelsen af det endelige reguleringsprojekt. 4.6 Habitatarter (bilag IV-arter) i og omkring projektområdet. I habitatområder skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, området er udpeget for. EF-habitatområde Skjern Å Sandfeld-Hesselvig Kanalen er med reguleringsprojektet af 22 december 2012 blevet tildelt en vandmængde på 200 l/s. Det vurderes, at forlægningen af kanalen, så de 200 l/s udledes til Skjern Å på et tidligere tidspunkt end i projektet fra december 2011 kun vil gavne faunaen i Skjern Å. (vandføringen udgør mindre end 4 %) Sandfeld-Hesselvig Kanalen er med reguleringsprojektet af 22. december 2011 blevet tildelt en vandmængde på 200 l/s. Det vurderes, at forlægningen af kanalen vil reducere den vandløbspåvirket strækning i Skjern Å yderligere og det vurderes derfor at projektet ingen væsentlig påvirkning har på habitatområdet. EF-habitatområde Skjern Å, er udpeget til EF-habitatområde på grundlag af arterne odder, flodlampret, havlampret, majsild, stavsild, grøn kølleguldsmed, laks, odder samt vandløb med vandplanter. I Vand - og Natura 2000 planer er der taget de nødvendige initiativer for at sikre gunstig bevaringsstatus i habitatområder (se i øvrigt EF Habitatvurdering). 5.0 Økonomi og udførelsestidspunkt Økonomi De samlede udgifter til forlægningen ved st og st. 530 dækkes af tilskud fra Naturstyrelsen (Nationale forvaltningsplan for laks) og fra NaturErhvervstyrelsen (beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora). Udførelsestidspunkt Projektet udføres i samarbejde med de pågældende lodsejere og forventes udført efteråret Side 6

7 6.0 Bilag 1. Oversigtskort 1: Habitatkonsekvensvurdering Side 7

8 Bilag 2 Konsekvensvurdering EF-habitatarter Projektets betegnelse Regulering af Sandfeld-Hesselvig Kanalen, efter vandløbslovens bestemmelser. Overordnet beskrivelse af projektet. Formålet med projektet er at forbedre forholdene for blandt andet laks i Skjern Å i forlængelse af nedlæggelsen af stemmeværket ved Hytten Dambrug. Med forslaget afskæres Sandfeld-Hesselvig Kanalen på matrikel 3a Sandfeld, Brande og ledes herfra via rør til Skjern Å. Kanalen afskæres ved matrikel 25a gl. Arnborg By hvor den holdes åben. Den eksisterende grøft som i dag går under kanalen på samme matrikkel omdirigeres til at gennemløbe kanalen med et udløb via en åben grøft til Skjern Å. Samtidig skabes der mulighed for at lodsejerne langs den afskårede kanal kan tildække den gamle kanal med rent jord. Dette valg er gældende i tre år fra projektets endelige vedtagelse. Herefter skal der sendes særskilt ansøgning til den rette kommune. Det samlede projekt er en forlængelse af tidligere reguleringsprojekt som omfatter selve nedlæggelsen af stemmeværket i Skjern Å, hvor det er bestemt at Kanalen i fremtiden tilføres ca. 200 l/s. Samlet set er projekterne en del af arbejdet med at forbedre passageforholdene for fisk og fauna i Skjern Å området. Lovgrundlag Projektet indebærer et reguleringsprojekt efter vandløbslovens bestemmelser. Habitatdirektivets bestemmelser Den foreliggende konsekvensanalyse er gennemført i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6.3: Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens (habitatområdets) forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de hvis det anses for nødvendigt har hørt offentligheden. Ifølge EU-domspraksis fremgår følgende med hensyn til gennemførelse af konsekvensvurderinger efter artikel 6.3: at alle aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for et habitatområde væsentligt, skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området. at de kompetente nationale myndigheder kun giver tilladelse til en aktivitet på betingelse af, at de ud fra konklusionen på vurderingen af denne aktivitets virkninger på Side 8

9 det omhandlede habitatområde under hensyn til bevaringsmålsætningen herfor har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for det pågældende habitatområdes integritet, og at vished foreligger, når der ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke foreligger sådanne virkninger. Projektbeskrivelse Formålet med projektet er at forbedre forholdene for blandt andet laks i Skjern Å i forlængelse af nedlæggelsen af stemmeværket ved Hytten Dambrug. Med forslaget afskæres Sandfeld-Hesselvig Kanalen på matrikel 3a Sandfeld, Brande og ledes herfra via rør til Skjern Å. Kanalen afskæres ved matrikel 25a gl. Arnborg By hvor den holdes åben. Den eksisterende grøft som i dag går under kanalen på samme matrikkel omdirigeres til at gennemløbe kanalen med et udløb via en åben grøft til Skjern Å. Samtidig skabes der mulighed for at lodsejerne langs den afskårede kanal kan tildække den gamle kanal med rent jord. Dette valg er gældende i tre år fra projektets endelige vedtagelse. Herefter skal der sendes særskilt ansøgning til den rette kommune. Faunapassagetype Der etableres i forbindelse med reguleringsprojekt af december 2011 et fuldt fauna passabelt stryg der som minimum vil føre 96% af hele åens vandføring ved indtaget til Sandfeld- Hesselvig Kanalen. Der er tilladt et indtag til kanalen på ca. 200 l/s som med projektet får ændrede afløb til Skjern Å. Grundvandsindvinding Ingen i forbindelse med projektet. Miljøfaktorer Der er målsætningsopfyldelse op og nedstrøms Sandfeld-Hesselvig Kanalen i Skjern Å jf. vandplanernes krav om høj økologisk tilstand i vandløbet. Den vedtagne målsætningsklasse er for strækningen faunaklasse 7 (jf. Dansk vandløbsfaunaindeks). Kommunen vurderer, at faunaklassen ikke påvirkes med projektet. Beskrivelse af Natura 2000 området (fokus på de berørte områder) Beskyttelsesområdet Følgende internationale beskyttelsesområder påvirkes potentielt af projektet: Habitatområde nr. H 61: Skjern Å 3. Konsekvensanalysens dækning Sandfeld-Hesselvig Kanalen påvirker med sit nuværende udløb i habitatområdet Skjern Å potentielt udpegningsgrundlaget i Skjern Å. Det eksisterende udløb har sit udløb i habitatområdets østlige grænse. Med projektet flyttes udløbet umiddelbart ud af habitetområdet. Udpegningsgrundlag 3 Side 9

10 Udpegningsgrundlaget i EF-habitatområderne der potentielt kan påvirkes af kanalen udgør følgende arter og naturtyper: 1. Havlampret (Petromyzon marinus) 2. Flodlampret (Lampreta fluviatilis) 3. Bæklampret (Lampreta planeri) 4. Stavsild (Alosa fallax) 5. Majsild (Alosa alosa) 6. Grøn Kølleguldsmed (Ophiogomphus cecila) 7. Laks (Salmo salar) 8. Odder (Lutra lutra) 9. Vandløb med vandplanter Bevaringsmålsætning Den generelle bevaringsmålsætning, som følger af direktiverne, betyder at gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte, skal sikres og genoprettes. Specifikke mål er opstillet i Natura 2000 planerne herunder Natura 2000 område nr. 68 Skjern Å og vandplanerne for Herning og Ikast-Brande Kommune, hvilket sammen med nationale og internationale referencer er grundlaget for kommunens vurderinger i sagen. Havlampret Petromyzon marinus Bevaringsstatus: Ukendt Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. levedygtige bestande, der er stabile eller stigende. Skal findes både inden for den atlantiske og kontinentale region af Danmark herunder den vestlige og nordlige del af Jylland. 2. stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i hovedparten af de større vandsystemer i nord- og vestjylland. 3. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten til stede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. 3. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. Flodlampret Lampetra fluviatilis Bevaringsstatus : Ukendt Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Levedygtige bestande inden for både den atlantiske og kontinentale region af Danmark. Antal individer stabilt eller stigende. Side 10

11 2. Stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i hovedparten af de større vandløbssystemer i nord- og vestjyland. 3. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten tilstede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. 3. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Bæklampret Lampetra planeri Bevaringsstatus: Gunstig (foreløbigt grundlag, almindelig i Jylland). Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. levedygtige bestande, der er stabile eller stigende. Skal findes både inden for den atlantiske og kontinentale region af Danmark. 2. stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i samtlige delregioner med undtagelse af Bornholm, Lolland-Falster og den østlige del af Sjælland. Skal være almindelig udbredt i hovedparten af vandløbssystemerne inden for både den atlantiske og kontinentale region. 3. Egnede gyde - og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten tilstede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Egnede gyde - og opvækstområder stabilt eller stigende. 3. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Laks Salmo salar Bevaringsstatus: ugunstig (foreløbig vurdering) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Levedygtige bestande, skal findes inden for den atlantiske region af Danmark og i den kontinentale region i Jylland. Stabil eller stigende bestand. 2. Stabilt eller stigende udbredelsesområder jf. laksehandlingsplanen. 3. Levesteders størrelse skal være stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten tilstede med et stabilt eller stigende antal individer. 2. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. Side 11

12 3. Levested: mindst faunaklasse 5 jf. DVFI Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Pletvis dækning af vandløbsbunden med undervandsvegetation og bevaring af eventuel trævækst langs bredden. Odder Lutra lutra Bevaringsstatus: usikker (bestanden har de seneste år været i stor fremgang i Jylland pga. stopriste og faunapassager ved vejbroer) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Skal findes i en levedygtig bestand inden for den atlantiske region og den kontinentale region i Jylland. Stabilt eller stigende antal individer. 2. Stabilt eller stigende udbredelsesområder. Stabilt eller stigende antal vandløbssystemer med forekomst af odder. 3. Levesteders størrelse: stabilt eller stigende. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten tilstede med et stabilt eller stigende antal individer. 2. Egnede levesteders størrelse stabilt eller stigende. 3. Levested: Skjul/fristeder stabilt eller stigende Uforstyrrethed: Moderat udnyttelse til fritidsaktiviteter såvel område- som døgnmæssigt. Sprednings- og levestedsbarrierer: Forekomst af faunapassager under veje og stabil eller stigende benyttelse af stopriste i ruseredskaber. Stavsild Alosa fallax Stavsild (ukendt bevaringsstatus) Gyder nederst i vandløbssystemerne 4 i sommermånederne og berøres derfor ikke af projektet langt oppe i vandløbssytemet. Majsild Alosa alosa Bevaringsstatus: ukendt. Meget lidt sandsynligt, at der pt. er en gydebestand. Arten må som minimum forekomme i Skjern Å systemet for at bestanden kan opnå gunstig bevaringsstatus. Da majsild vandrer langt op i vandløbene med et livsforløb som ses ved helt, må der være vandløbsstrækninger uden spærringer op- og nedstrøms og hvor der ikke samtidig indtages betydelige mængder overfladevand til dambrugsdrift eller lignende, idet larverne så uvilkårligt vil indtages. Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia 4 Whitehead, P.J.P., 1985 FAO species catalogue. Vol. 7. Clupeoid fishes of the world (suborder Clupeioidei). An annotated and illustrated catalogue of the herrings, sardines, pilchards, sprats, shads, anchovies and wolf-herrings. Part 1 - Chirocentridae, Clupeidae and Pristigasteridae. FAO Fish. Synop. 125(7/1): Side 12

13 Bevaringsstatus : usikker. God stabil bestand i Skjern Å, Karup Å og Gudenå. Udbredelsen vurderes af DMU tilstrækkelig til at arten kan have en gunstig bevaringsstatus i Danmark. En god vandløbskvalitet (faunaklasse 5) vurderes som en forudsætning for opnåelse af god bevaringsstatus på lokalt niveau, ligesom antallet af opstuvningszoner med reduceret vandhastighed skal være stabilt eller faldende. Vurderingskriterier Hindring/forsinkelse af proces mod gunstig bevaringsstatus. Det vurderes, at projektets miljøbelastning ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus for habitat arterne i Skjern Å. Indsatsen ved det tilladte reguleringsprojekt af december 2011 der fjerner opstemningen ved Hyttens Dambrug og reducerer indtaget til Sandfeld-Hesselvig Kanalen sikre at laks og lampretter kan trække længere op i Skjern Å ligesom arealet af gydeområder forøges og vandkvaliteten forbedres. Sandsynlig påvirkning af udpegede arter Forlægning af kanalen skal ses som et følgeprojekt til nedlæggelsen af stemmeværket i Skjern Å ved Hyttens Dambrug og Sandfeld-Hesselvig Kanalen december Samlet set vurderes det at projektet vil gavne habitatområdet og udpegningsgrundlaget positivt. Sandsynlig påvirkning af lokalitetens integritet. En række fiskearter og anden fauna har forringede levevilkår i habitatområdet i Skjern Å i den nuværende situation indtil stemmeværket jf. reguleringsprojekt af december 2011 fjernes. Denne utilfredsstillende påvirkning ophører inden årets udgang hvor projektet vedrørende fjernelsen af stemmeværket gennemføres. I forhold til Skjern Å vil gennemførelsen af reguleringsprojekt for kanalen betragtes som en yderligere forbedring ift. situationen hvor kanalen tildeles 200 l/s med en samtidig fjernelse af stemmeværket. Påvirkningernes varighed, hyppighed og reversibilitet Forlægningen af Sandfeld-Hesselvig Kanalen og deraf følgende ændringer er planlagt som en permanent ændring af området. Mulige kumulative effekter i forhold til andre projekter og planer En række omfattende vandløbsrestaureringer i Skjern Å systemet har store samlede positive effekter på udpegningsgrundlaget i Skjern Å. Sandsynlig påvirkning af bevaringsmålsætning Forlægning af kanalen skal ses som et følgeprojekt til nedlæggelsen af stemmeværket i Skjern Å ved Hyttens Dambrug og Sandfeld-Hesselvig Kanalen december Samlet set vurderes det at projektet vil gavne habitatområdet og udpegningsgrundlaget positivt. Konklusion Side 13

14 Det er Ikast-Brande Kommune og Herning Kommunes vurdering, at projektet ikke vil være i strid med opnåelse af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i natura 2000 området Skjern Å, men at en samlet indsatsplan i forbindelse med vandplanerne for området vil forbedre mulighederne for gunstig bevaringsstatus væsentligt. Kommunen finder på ovenstående baggrund ikke at projektet indebærer en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for, eller i øvrigt hindre en effektiv indsats på basis af den målsætning for Skjern Å, der er fastsat. Side 14