Knud Erik Sørensen HAF Variable stjerner af stor historisk og praktisk betydning
|
|
- Steffen Kjær
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Variable stjerner af stor historisk og praktisk betydning 1
2 Hvorfor hedder det en cepheide? Navn efter stjernen δ-cephei Binær, 891 ly, næstnærmeste cepheide. Opdaget 1784 af Goodricke Regelmæssigt varierende lysstyrke, der skyldes fysiske pulsationer af stjernen m: 3,7 4,3 M: -3,47 Spektraltype: F5 Bruges til afstandsbestemmelse, hvor man kan observere deres pulsationsperiode 2
3 3 Afstandskvadratloven Flade 1 4 e Int 9 it ns et I = konstant 1 2 r I = intensitet, r = afstand fra lyskilde Når afstanden halveres, firedobles intensiteten
4 4 Hvad er absolut en størrelsesklasse? Tre stjerner 1 r > 10 pc dvs. m > M Standardafstand 10 pc = 32,6 ly r r r 3 r < 10 pc dvs. m < M Sammenhæng: M = m 5 log(r) r = 10 pc dvs. m = M Eksempler: Polaris: m = 1,97 og M = -3,63 Vega: m = 0,03 og M = 0,58 Solen: m = -26,8 og M = 4,76
5 Hertzsprung-Russel diagrammet Lysstyrke Logaritmisk skala Solen Lysstyrke = Luminositet = udstrålet energi pr. tid 5
6 O BAF G K M 6
7 7 Verdensbilleder Mytologiske verdensbilleder Jødedommen: Gud skabte verden på 7 dage Grækerne, indianerne, nordboerne, osv. Verdensbilleder baseret på matematiske modeller Geocentrisk: Aristoteles, Ptolemaios, (Tycho) Heliocentrisk: Kopernikus, Kepler, Galilei, Newton Solens plads i universet Filosofisk/religiøs betragtning Observationer/målinger Herschels Model 1773: On the proper Motion of the Sun and Solar System Herschel: Apex ligger i Hercules Stjernetællinger i 683 udvalgte retninger - Alle stjerner er ens, dvs. forskelle i lysstyrker skyldes alene forskelle i afstande - Alle stjerner ligger i nogenlunde lige store afstande fra hinanden
8 Tågerne Tågekataloget William, Caroline, John: 5000 tåger på nordl. og sydl. himmel William: mange af dem er selvstændige stjernesystemer Hvad er de fjerne tåger? Kant ( ): Fjerne galakser Laplaces ( ): Nye solsystemer under dannelse Herschel: Nogle er Kantske ø-universer. Tvivler på egen model Rosse og Dreyer Den 3. Jarl af Rosse, William Parsons, Birr Castle,183 cm M51, : Emil Dreyer: NGC-kataloget med objekter 1895, 1908: Dreyer, Armagh, IC-kataloget, 5086 nyopdagede objekter 8
9 Fotografiets indtog Pioneren Henry Draper ( ) Læge, amatørastronom, astrofotograf Månefoto, 1863, bedste foto indtil år 1900.Optog 1500! Optog første stjernespektrum i 1872, Vega Første fotografi af Oriontågen, 1880, med 11 refraktor, 50 min. Døde af dobbeltsidet lungebetændelse Henry Draper Memorial Enken indstiftede Henry Draper Medal, finansierede astronomisk teleskop til udfærdigelse af The Henry Draper Catalogue of stellar Spectra (HD), der i 1924 indeholdt stjerner 9
10 En samling dygtige damer 1872: Edward Pickering begynder at udarbejde Henry Draper Kataloget Henrietta Swan Leavitt Annie Jump Canon Pickerings harem Lettere døv præstedatter, godt begavet, ledte udmålingerne fra
11 11 Leavitt og den Lille Magellanske sky 1912: Leavitt udmåler fotoplader med den lille Magellanske Sky taget med 60 cm Harvard teleskop i Perus bjerge Undersøger variable stjerner, alle i samme, men ukendte, afstand Leavitt opdager: M = a log (P) + b, hvor a og b er konstanter M = absolut størrelsesklasse, P = periode i døgn Belønning : Pickering overflytter hende til andet arbejde, så hun ikke får fundet a og b! Hun må ikke blive mere berømt end han selv! Hertzsprung kalibrerer i 1913, Shapley forbedrede kaliberingen i I år efter Leavitts død fik metoden et gennembrud, og gav svaret på et gammelt spørgsmål! Læs om kalibreringerne:
12 12 Kapteyns Univers Jacobus Kapteyn ( ) Hollandsk astronom Undersøgte Mælkevejens form og størrelse, brugte straffefanger Brugte (lånte) fotografiske data for 200 jævnt fordelte områder Målte tætheden af stjerner Hans model udbredt og accepteret Konklusion: Mælkevejen er formet som en ellipsoide med Solen placeret nær centrum Kapteyns univers: Cirklen S indikerer Solens position, som er placeret i ellipsoide 5, hvor densiteten er 1/10 af den centrale densitet. Fra Astrophysical Journey, 1922.
13 Lignende modeller absorption af lys Andre modeller Hugo von Seeliger: Som Kapteyns, men noget mindre univers Karl Schwarzschild: Som Kapteyns, men mere fladtrykt Metode og problemer Lysstyrken falder med kvadratet på afstanden Mælkevejen er transparent Problem: Absorption af lys undervejs Kendt fra 1871: Rayleigh-spredning: Korte bølger spredes mest, dvs. rødforskydning Smart Kapteyn: Fotografiske plader mere følsomme end øje i blåt, men ingen observeret forskel i rødt! altså ingen aktiv rødforskydning! Robert Trumpler, 1930 Absorption skyldes støv - næsten bølgelængdeuafhængig 13
14 14 Shapleys univers: I Kugleformede stjernehobes afstande 1914: Shapley måler afstande til kuglehobe langt uden for Kapteyns univers! Kapteyn tror ikke på resultaterne Shapley: Så er det ø-universer Kuglehobene afslører Solens plads i Mælkevejen 1918: Shapley kan vise: universet er mindst 10 gange så stort som Kapteyns univers Shapleys metoder vedr. kuglehobe: * samme fysiske diameter afstanden omvendt prop. m. angulære diameter, * samme luminositet afstanden omvendt prop. m. kvadratroden af fluxtæthed Samme resultat, uanset metode! Undersøgte 93 kugleformede stjernehobe ingen tæt nok på til parallaksemåling
15 Shapleys univers: II 15
16 16 Mælkevejens størrelse og Solens placering Den store debat, 1920 Universet: Curtis: de observerede spiraltåger er fjerne galakser Shapley: spiraltågerne er fjerne gasskyer i én stor galakse. Solen: Curtis: Solen er universets centrum i en lille galakse Shapley: Solen langt væk fra centrum i en universel galakse Shapley havde ikke mange tilhængere forud for debatten Slipher målte dopplerforskydning af M31: 300 km/s. Van Maanen påstod at kunne måle omløbstid for stjerner i M33 til til år! Debatten afgjorde ikke striden man manglede en måling af store afstande Herunder afstanden til Andromeda-tågen
17 Hubble og Andromedagalaksen Hubble fandt cepheider i spiralgalakser Var for variable. Bemærk! Afstandene viste, at galakser var selvstændige stjernesystemer mio. af lysår væk Det afgjorde striden fra den store debat i Ingen havde helt ret! Hubble brugte M = - 2,5 log(p) 0,3, der var bestemt ud fra cepheider i kuglehobe, der er population II stjerner, og fandt, at afstanden til Andromedagalaksen var 1,3 mio. ly. De udmålte cepheider var spiralarmscepheider, der er population I stjerner Populationsbegrebet og interstellar absorption var ukendte begreber i 1924! 17
18 Populationsbegrebet kendt fra begyndelsen af 1950'erne 18
19 Universet blev dobbelt så stort i 1952 Ingen cepheider var tæt nok på til trigonometrisk afstandsbestemmelse Shapley brugte statistisk parallakse til at bestemme absolut magnitude Man kendte ikke til interstellar absorption Man troede, at cepheider i galakseskiver og W Virginis stjerner i kuglehobe havde samme egenskaber Resultat: Cephiders luminositet blev vurderet alt for lave 1952: Baade opdagede ved undersøgelse af M31 med 200 teleskop, at M for cepheider var sat 1,5 for store, dvs. afstanden til M31 skulle fordobles Ekstragalaktiske afstande var kalibreret ud fra M31, altså var alle afstande dobbelt så store, som man hidtil havde regnet med! 19
20 20 To slags cepheider Der er to slags cepheider. Fælles er, at de pulserer med stor tidspræcision Type I (er population I-stjerner): klare kæmper, type F og G samt superkæmper med -2<M<-6. Har bevæget sig bort fra hovedserien, store og ret unge! Type II (er population II-stjerner): kaldes også W Virginis, er 2 størrelsesklasser svagere end type 1. Har bevæget sig bort fra hovedserien, - eller RR Lyræ stjerner i kugleformede stjernehobe. Type A eller F
21 21 Variable stjerner og nomenklatur Muligheder: Periodiske Semiperiodiske Irregulære Tidsskalaer: få minutter til adskillige århundreder Argelander Bonner Durchmusterung, indførte den nu brugte nomenklatur: Store bogstaver fra det latinske alfabet med konstellationens navn i genitivform, startende med R...Z, herefter RR...ZZ, AA...ZZ, J bruges ikke. Plads til 334 variable. Yderligere behov: V335, V336, osv. Eksempler: R Aquarii, UX Aurigae, V373 Cassiopeiae Variabel eller ej: Ved usikkerhed: nummer, årstal og konstellation, f.eks Aquilae
22 22 Variable stjerners historie Antal kendte variable stjerner Middelalderen: ingen. Himlen er uforanderlig! 1572: Tychos Stella Nova 1638: Mira klassificeres som en periodisk Stella Nova af Holwarda 1715: Halley publicerer liste med 6 variable stjerner 1781: Herschels katalog med 269 dobbeltstjerner 1844: Argelander: Find variable stjerner! 18 kendte 1890: 175 kendte SN 1572 Cas SN 1572 W. Schuler, Tycho Brahe 1896: 393 kendte SN 1572 Cas SN 1572David W. Schuler, Tycho Brahe Mira, Omicron Ceti Cet Mira 1596 Fabricius Mira, Omicron Ceti Cet Mira 1596 David Fabricius P Cygni Cyg S Dor 1600 Willem Janszoom Blaeu 1912: 4000 kendte P Cygni Cyg SN S Dor 1600Brunowsky, Willem Janszoom Blaeu SN 1604 Oph 1604 Joh. Kepler SN 1604 Oph SN 1604 Brunowsky, Joh. Kepler 1970: kendte Algol, Beta Persei Per Algol 1669 Geminiano Montanari Algol, Beta Persei Per Algol 1669 Geminiano Montanari Nova Vulpeculae Vul Nova 1670 Dom Anthelme 1983: kendte Nova Vulpeculae Vul Nova 1670 Dom Anthelme SN 1680 SN 1680 Chi Cygni Cygni RChi Hydrae R Hydrae R Leonis R Leonis Nova 1783, WY Nova 1783, WY Eta Aquilae Eta Aquilae Sheliak, Beta Lyrae Sheliak, Beta Lyrae Delta Cephei Delta Cephei Kilde: Cas Cas Cyg Cyg Hya Hya Leo Leo Sge Sge Aql Aql Lyr Lyr Cep Cep SN SN Mira Mira Mira Mira Mira Mira Nova Nova Cep Delta Delta Cep Beta Lyr Beta Lyr Delta Cep Delta Cep 1680 John Flamsteed 1680Gottfried John Flamsteed 1687 Kirch 1687Giacomo Gottfried KirchMaraldi 1704 Filippo 1704 Giacomo Filippo Maraldi 1782 J.A. Koch 1782 J.A. Koch 1783 D'Agelet 1783Edward D'Agelet 1784 Pigott 1784 Edward Pigott 1784 John Goodricke 1784John JohnGoodricke Goodricke John Goodricke
23 23 Hvad sker der i en cepheide? Cepheider pulserer stabilt præcist ur! Perioden vokser med stjernens størrelse Hvad er fysikken bag pulseringen? 1. Jonisering af stjernens atmosfæriske helium lukker lyset inde 2. Stjernen udvider sig 3. Det ioniserede helium begynder at dejonisere 4. Det lukker op for lyset igen, og stjernen trækker sig sammen Jo større stjernen er, jo længere tid tager det for heliumet at jonisere og dejonisere. Cepheider er typisk omkring 1000 til gange mere lysstærk end vores sol Bemærk: Lille og kompakt, når lysstyrke er størst Asymmetrisk variation i lysstyrke vækst: 1½ dag, fald: 4 dage
24 24 Cepheidemetoden Central metode til afstandsbestemmelse til galakser ud til 50Mly Opgave: Find afstanden til NGC 925 i Trianglen, idet cepheiderne er population I, og absorptionen, A, sættes til 0,42m. Baade fandt: M = - 2,5 log(p) - 1,7 Cepheide nr. P døgn m m M 8 37,30 24,67 24, ,10 24, , ,80 korrigeret r r Mpc Mly -6,43 13,67 49,22 24,43-6,20 13,34 48,04 25,35 24,93-5,76 13,76 49,54 25,90 25,48-5,08 12,96 46,67 Middel: 48,4 M = m -5 log(r) pc = 3,26 ly Wikipedia siger: Distance 45 Mly
25 Litteratur mm. The Cepheid Distance Scale A History: Dette er vist en telemide og ikke en cepheide 25
Stjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
Læs mereAfstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereVariable stjerner. Teori og observationer.
Variable stjerner Teori og observationer. Hvad er variable stjerner. Variable stjerner er stjerner, hvis lysstyrke ændres. Ændringer af klarheden kan være fra tusindedele af en størrelsesklasse til 20
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Læs mereCepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober side 1/12. Cepheider
Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober 2017. side 1/12 Cepheider Af Michael Andrew Dolan Møller Rosborg Gymnasium og Hf Oktober 2017 Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober 2017. side 2/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereSolen i kosmologisk belysning
Knud Erik Sørensen Solen i kosmologisk belysning Indledning 2 Verdensbilleder 3 Mytologiske verdensbilleder 3 Verdensbilleder baseret på matematiske modeller 3 Solens plads i universet 3 Herschels model
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereHALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Mælkevejen Newton side 3 Fototeknikken side 5 Relativitetsteorierne 1905 og 1915 side 6 Afstandsbestemmelse side 7 Den store debat i 1920 side 8 Artiklen her knytter sig til
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereKIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200
STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE
Læs mereMånedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer
Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber
Læs mereAfstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden
Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Denne øvelse blev oprindeligt produceret af J.-C. Mauduit & P. Delva, inspireret af en tilsvarende øvelse af N. Ysard, N. Bavouzet & M. Vincendon i Frankrig.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereSpiralgalakser - spiralstruktur
Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereAfstande Afstande i universet
Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereFormelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Læs mereMåling af afstande i Universet ved hjælp af Cepheider
1 Afstandsmåling ved hjælp af Cepheidemetoden. Måling af afstande i Universet ved hjælp af Cepheider Denne øvelse er baseret på materiale oprindeligt udarbejdet af Fabrice Mottez (Frankrig) i 2003, med
Læs mereSolsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner
Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet
Læs merePraktiske oplysninger
Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider
Læs mereMennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Læs mereVerdensbilleder i oldtiden
Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereFormelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Læs mereAstronomernes værktøj
Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den
Læs mereResumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven
Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereTro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Læs mereFagdidaktik 27. nov 2014
Fagdidaktik 27. nov 2014 Fra læreplanen - målene kunne orientere sig på stjernehimlen og kunne identificere planeter og udvalgte stjernebilleder kunne indsamle, bearbejde og fortolke astronomiske data
Læs mereDet levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012
Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Stig Bing Omslagsfotos: ESO (forsiden), NASA (bagsiden) Fotos: se liste side 255 Tegninger:
Læs mereUniversets udvidelse. Supernovaer type 1a.
Universets udvidelse. Supernovaer type 1a. Supernovaer: En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer. En pludseligt opflammende stjerne. Tycho Brahe (1546-1601), astronom. I november 1572
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereBrugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA
Brugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA Formål Hvorfor anvende astronomiske billeder i undervisningen? For at demonstrere hvordan information trækkes ud
Læs mereOPGAVER TIL KAPITEL 1
OPGAVER TIL KAPITEL 1 Opgave 1.1 Jordens afstand fra Solen er 149,6 millioner km. a) Beregn Jordens fart i sin bane om Solen, idet vi antager, at banen er en cirkel. Neptun har en afstand fra Solen på
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereKeplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007
Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse
Læs mereVerdensbilleder Side 1 af 7
Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs merevores plads i kosmos
Lys bevæger sig altid langs den korteste vej mellem to punkter i rumtiden. Dette kaldes også en geodætisk vej. I euklidisk geometri er den en ret linje (se s. 163), men på overfladen af en kugle former
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i september være fremme hele natten. Jupiter vil den 01.09 stå op i øst kl. 20.48, og lidt senere vil man have god
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereMælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.
Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R
Læs mereSTJERNEMODEL. Hydrodynamik. Termodynamik. Kernefysik. Atomfysik. Strålings teori. Numeriske teknikker. Matematik. Elementar partikelfysik
Strålings teori Termoynamik Atomfysik Kernefysik Hyroynamik Matematik STJENEMODE Numeriske teknikker Stjerners egenskaber Svingnings perioer Elementar partikelfysik Stjernehobe OBSEVATIONE Solneutrinoer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Læs mere. Verdensbilledets udvikling
. Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på
Læs mere2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI
SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereSpirit og Opportunity
TJERNESKUDDET EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spirit og Opportunity Still going strong, sådan da... Helt utroligt kører roverne stadig rundt deroppe på den røde planet og Opportunity er endda
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER 1 Messier og andre interessante objekter i det store, men ret ukendte stjernebillede Ophiuchus (side 8 ff). (Billede T. Credner & S. Kohle, AlltheSky.com)
Læs mereAstrometri fra antikken til i dag
Astrometri fra antikken til i dag Af Erik Høg Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 betød et kvantespring med hensyn til nøjagtighed og
Læs mereDen syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast
Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår
Læs mereStørrelsesforholdene i vores nære omverden
Størrelsesforholdene i vores nære omverden 1. Gør rede for størrelsesforholdene og passende enheder i forbindelse med vores nære omverden. Inddrag øvelsen om oliesyremolekylet. Stikord: Solsystemet, jorden,
Læs mereNaturlove som norm. n 1 n 2. Normalen
Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset
Læs mereStjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg - VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STK
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar 2011 være fremme først på aftenen. Midt i februar går Jupiter ned i Vest kl.20. I Galileoscopet vil man ved
Læs mereOpgaver til Det lille Fagbibliotek
Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereObservationelle Værktøjer
Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som sko len har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereAltings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth
Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i december 2010 være fremme om aftenen. Midt i december står Jupiter i syd kl. 18 og går ned i vest ved midnat I Galileoscopet
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i november 2010 være fremme om aftenen og det meste af natten. I begyndelsen af november står Jupiter i syd-øst kl.19.
Læs mereMidtjysk Astronomiforening
Midtjysk Astronomiforening Astrofotografering Thea og Thomas Kjems Lyngvad 15. Marts 2018 Midtjysk Astronomiforening Program Min interesse for rumfart, astronomi og fotografi Visuel astronomi vs astrofotografering
Læs mereObservationer og eksperimenter i astronomi FAGDIDAKTISK KURSUS I ASTRONOMI 30. NOVEMBER 2016
Observationer og eksperimenter i astronomi FAGDIDAKTISK KURSUS I ASTRONOMI 30. NOVEMBER 2016 Indhold i dette oplæg Hvad er elevernes faglige forudsætninger? Observationer/Eksperimenter Billedanalyse Egne
Læs mereFagdidaktik 12. nov 2013
Fagdidaktik 12. nov 2013 Fagdidaktisk kursus 12. nov 2013 Kometjagt Solens rotationstid Introduktion til SalsaJ Afstanden til NGC 691 Vej Jupiter SOHO-data Formål: Kometsøgning Solens rotationstid Kometsøgning
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereVerdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder
Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Mads Hoy Sørensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Læs mereEksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.
Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.
Læs mereI dag. Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan karakteriserer vi galakser?
Galakser 2014 F5 1 I dag Hvordan karakteriserer vi galakser? Hvorfor er elliptiske galakser elliptiske? Er der afvigelser fra ellipticitet? Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan ser
Læs mereTransit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen
Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jørgen Ebbesen Hold
Læs mereDannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.
Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens
Læs mereStjernerne Stjernebilleder
Til læreren Side 1 Stjernebilleder Vi mennesker har til alle tider dannet figurer af stjernehimlens stjerner. Vi gør det for lettere at kunne navigere, dvs. finde rundt på himlen, og for lettere at kunne
Læs mereResumé fra sidst. Galakser samler sig i hobe. Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære
Galakser 2014 F2 1 Resumé fra sidst Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære For viden om galakseudvikling kigger vi primært på Mælkevejen For viden om galaksedannelse
Læs mereAf Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten
Læs mereKOSMOLOGIENS HISTORIE
KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (læren om verdens struktur og udseende) såvel som en kosmogoni (læren om verdens skabelse eller tilblivelse).
Læs mere