Notat om iltsvind i Alling Å
|
|
|
- Benjamin Nygaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: [email protected] Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af en pludselig og uforudset iltsvindshændelse i Alling Å, opstået i forlængelse af en kraftig nedbørshændelse den juli Området Alling Å er et tilløb til Randers Fjord med en samlet længde på 35 km. Vandløbet gennemstrømmer 4 kommuner, Favrskov-, Syddjurs-, Randers- og Norddjurs Kommune inden åen løber til Grund Fjord og Randers Fjord. Vandløbet har overvejende en faunaklasse på, 5 og en god og varieret fiskebestand med en betydelig opgang af havørred. Der er en veludviklet vandløbsvegetation, der domineres af Enkelt pindsvineknop, men åen rummer også arter som Glinsende vandaks og Langbladet vandaks. Der er i 2013 etableret et vådområde projekt (VMP II) i den mellemste del af vandløbet. Vådområdet er 13 km langt langs Alling Å og har et areal på 525 ha. Vådområdet ved Alling Å er beliggende mellem de røde punkter vist i fig. 1. Fig. 1. Alling Å før udløbet i Grund Fjord og Randers Fjord. Afgrænsningen af vådområdet er vist med røde punkter på kortet. Endvidere er vist de 5 broer, hvor der er foretaget måling af ilt. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa - Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:
2 Vådområdeprojektet Alling Ådal har til formål at reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og Randers Fjord, at genskabe den naturlige hydrologi i projektområdet, at fremme en naturlig vandløbsflora og fauna i Alling Å, at fastholde og øge de biologiske værdier i projektområdet og at forbedre de rekreative muligheder i området. Projektet er gennemført ved følgende tiltag: Dræntilløb og åbne grøfter er afbrudt ved kanten af ådalen, således at vandet fra det laterale opland tvinges til at sive gennem jorden i ådalsbunden. Vedligeholdelsen af Alling Å og Alling Bæk er reduceret, så vandspejlet i åen og de omgivende jorder hæves og arealerne oversvømmes i en større del af året. Eksisterende private pumpelag (3) er nedlagt. De vandløbsnære arealer domineres flere steder af tørveholdige jorder, og åen gennemstrømmer gammel marin havbund og tidligere og nuværende ferske enge. Hændelsesforløb Regional oversigt fra DMI med mm nedbør i juli 2014 i Østjylland Sommerperioden fra juni til midt juli 2014 var en tør og nedbørs fattig periode i Østjylland og i resten af landet i øvrigt. Dette medførte, at de vandløbsnære arealer i vådområdet var tørre, men vandstanden i Alling Å var relativ høj, da der som udgangspunkt ikke skæres grøde indenfor vådområdet. I forbindelse med en regnvejrshændelse den 13. og 14. juli 2014, hvor de faldt 35 til 40 mm regn i løbet af et døgn ved Nybro, steg vandstanden i Alling Å kraftigt, og vandet bredte sig flere steder ind på de vandløbsnære arealer. Nedbørsmålinger og vandstand ved Nybro er vist i fig
3 Fig 2. Nedbør og vandstand i Alling Å ved Nybro 10. juli til den 5. august Der blev iværksat en skæring af grøden den 23. og 24. juli, hvilket bevirkede et kraftigt fald i vandstanden. De lysegrønne søjler viser den observerede nedbør, og de mørkegrønne søjler viser den forventede nedbør. Som det fremgår af ovenstående vandstandsmåling ved Nybro forårsagede nedbørshændelsen den 13. og 14. juli 2014 en stigning i vandstanden ved Nybro på ca. 40 cm. Det fremgår også, at vandstanden fortsat var høj i åen flere dage efter regnvejrshændelsen, hvilket vurderes dels at være forårsaget af meget grøde i vandløbet og deraf følgende forsinket afstrømning, og dels oversvømmelse af de vandløbsnære arealer og langsom tilbagestrømning til vandløbet. Samtidig med vandstandsstigningen fik vandet i Alling Å en meget mørk, kaffelignende farve, der gjorde vandet uigennemsigtigt. Derudover var der et synligt indhold af fint partikulært stof. Lystfiskerne kunne i dagene efter nedbørshændelsen berette om døde havørreder i åen, og at en stor del af åens bestand af signalkrebs var kravlet på land. Lystfiskerne foretog på den baggrund måling af iltforholdene på to lokaliteter i åen: Ved Nybro den 20. juli 2014 kl. 5.20, hvor iltindholdet var 7.8 % og 0,73 mg/l. Ved Fløjstrup den 20. juli 2014 kl. 5.40, hvor iltindholdet var 14,9 % og 1,36 mg/l. Iltmålingerne blev foretaget med en WTW Multi 3410 instrument. Beliggenheden af broerne, hvor der er målt ilt, er vist i figur 1. Norddjurs Kommune foretog i de efterfølgende dage iltmålinger ved 5 broer i Alling Å indenfor VMP IIområdet. Kommunens målinger er vist i fig. 3. Målingerne er hovedsageligt foretaget om eftermiddagen, og således ikke i den mest kritiske periode på døgnet (mellem kl. 4 og 6), hvor iltniveauet på grund af respirationen i åen almindeligvis er lavest
4 Dato Lokalitet Mg/l Ilt % Temperatur Tidspunkt 20. juli 2014 Nybro (udtaget af RSK) 0,73 7,8 18, Vester Alling Bro (udtaget af RSK) 1,36 14,9 19, juli 2014 Rødebro 10, , Nybro 6, , Sjelle Bro 6, , Vester Alling Bro 6, , Øster Alling Bro 7, juli 2014 Nybro 5, , Vester Alling Bro 5, , /24 juli 2014 Grødeskæring fra Nybro til Grund Fjord 23. juli 2014 Vester Alling Bro 4, , juli 2014 Rødebro 10, , Nybro 5, , Sjelle Bro 5, , Vester Alling Bro 5, juli 2014 Rødebro 14, , Nybro 9, , Sjelle Bro 10, , Vester Alling Bro 10, , Øster Alling Bro 10, , Figur 3. Iltmålinger foretaget i Alling Å i perioden fra den 20. juli til den 28. juli Beliggenheden af broerne er vist i figur 1. Overordnet gælder det, at ved iltniveauer under 5 mg/l tager laksefisk ikke føde til sig. Det kritiske iltniveau for overlevelse ligger hos laksefisk på ca. 2 mg/l (Wedemeyer 1996a). Som det ses af figur 3, var iltniveauet i dele af Alling Å katastrofalt lavt i dagene efter nedbørshændelsen med for laksefisk dødeligt lave værdier den 20. juli I de efterfølgende dage var iltværdierne under normalen for årstiden på de undersøgte stationer op til og med Nybro. Ved den bro, der ligger længst opstrøms indenfor projektområdet, Rødebro, var iltniveauet i hele måleperioden normalt med en iltprocent på over 100 %. Det skyldes sandsynligvis, at der på denne øverste strækning er et godt fald, og at de vandløbsnære arealer i mindre grad var oversvømmet. For at afhjælpe iltsvinden iværksatte Norddjurs Kommune den 23. og 24. juli grødeskæring på strækningen fra Nybro til Grund Fjord. Grødeskæringen blev gennemført over to dage, første dag fra Grund Fjord til Fløjstrup, og næste dag fra Fløjstrup til Nybro. Effekten af grødeskæringen ved Nybro er vist i fig. 2. Som det ses faldt vandstanden den 23. juli ca. 50 cm. I forbindelse med grødeskæringen fortalte åmændene, at de på strækningen havde set ca. 50 døde havørreder og mange krebs på land. Det var deres vurdering, at der sandsynligvis var flere døde mindre fisk langs brinkerne, skjult i vegetationen. De havde endvidere haft en oplevelse af, at vandet lugtede råddent. Efterfølgende besigtigelser af Alling Å viste, at åen efter grødeskæringen igen blev helt klar, og havde opnået et normalt iltniveau på godt ca. 100 % svarende til ca. 10,5 mg/l
5 Norddjurs Kommune udtog den 28. juli 2014 en DVFI faunaprøve ved Fløjstrup Bro (st ). Undersøgelsen viste faunaklasse (DVFI-værdi) 5. Tidligere faunaundersøgelser ved Fløjstrup Bro, foretaget af Naturstyrelsen, har vist faunaklasse 5. Iltsvindet i Alling Å har derfor ikke medført en målbar forringelse af faunaklassen (DVFI-værdien) i Alling Å ved Fløjstrup. Grødeskæring ved Sjelle Bro den 24. juli Vurdering Norddjurs Kommune er ikke bekendt med, at der tidligere er blevet konstateret væsentligt iltsvind med fiskedød til følge i Alling Å. Det er heller ikke tidligere blevet observeret, at åens vand er blevet pludseligt uklart og grumset med en kaffelignende farve. I forbindelse med iltsvindet blev der ikke foretaget detaljerede iltmålinger forskellige steder i åen eller på de oversvømmede enge, der kan belyse årsagen til iltsvindet. Kommunen råder derfor ikke over data og oplysninger, der kan afdække årsagen til iltsvindshændelsen. Det kan dog konstateres, at der forud for iltsvindet var en lang, tør periode, som i løbet af blot ét døgn blev afløst af kraftig nedbør. Der har været praktiseret reduceret grødeskæring indenfor vådområdet med deraf følgende tidvis oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. Det er påfaldende, at iltsvindshændelsen i Alling Å stort set er identisk med iltsvindshændelse, der fandt sted i Lindenborg Å i 2008 i forlængelse af en kraftig nedbørshændelse efter en forudgående tørvejrsperiode
6 En beskrivelse af hændelsesforløbet og en vurdering af årsagerne til iltsvindet i Lindenborg Å i 2008 er beskrevet i: 1. Miljøcenter Aalborg, Aalborg kommune og Rebild Kommune, Lindenborg Å- dal- Analyse af fakta og forudsætninger vedrørende afvandingstilstand og grødeskæring, bilag 4, Notat vedrørende iltsvindsproblematikken i Lindenborg Å. En beskrivelse af en forudgående iltsvindshændelse i Lindenborg Å er beskrevet i: En analyse af iltproblemerne i Lindenborg Å i 2005 er beskrevet af Jens-Ole Frier et al. Som bilag er vedlagt links til beskrivelserne af iltsvindet i Lindenborg Å. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at årsagen til iltsvindet KAN skyldes et sammenfald af en eller flere faktorer som: Oversvømmelse og strømning af åvand på de vandløbsnære arealer, hvor iltsvind opstår som følgende af de biologiske processer på engene vandet løber tilbage i åen. Den kraftige nedbør over og indtrængende åvand til de vandløbsnære arealer medfører, at vand bliver presset ned gennem de øverste, tørre lag af den tørveholdige jord omkring åen. Herved bliver stillestående, iltfrit og stærkt humusholdigt (brunt) vand i tørvejorden presset ud i åen i løbet af kort tid og bevirker et kraftigt fald i åvandets iltindhold, dels på grund af ringe iltindhold i det tilstrømmende vand og dels på grund af tilførsel af iltforbrugende organisk stof. Fremtidig strategi til forhindring af gentagelser Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at grødeskæring i lignende situationer høj vandstand i åen kombineret med udtørring af de ånære jorder - vil kunne mindske risikoen for iltsvind i forbindelse med væsentlige nedbørshændelser i sommerperioden. Det er dog også vurderingen, at skybrudshændelser er vanskelige at forudsige i både tid og rum, hvorfor det næppe vil være muligt helt at forebygge gentagelser gennem en strategisk grødeskæring. Det er endvidere Norddjurs Kommunes opfattelse, at der 1) bør foretages yderligere vurderinger af den aktuelle iltsvindshændelse i Alling Å, og at der 2) bør foretages generelle undersøgelser til beskrivelse af risikoen for iltsvind i vandløb, og til afdækning af, om iltsvindshændelser har forbindelse med etablering af vådområder til kvælstoffjernelse. Sidstnævnte fordi kvælstof-vådområders kvælstoffjernelse i varierende grad beror på oversvømmelse af de vandløbsnære arealer med åvand, og fordi kvælstoffjernelse dermed kan være forbundet med alvorlige skader på vandløbenes biologiske indhold, især fiskene. Bilag. Links til beskrivelse af iltsvinds problemerne ved Lindenborg Å: 1. Miljøcenter Aalborg, Aalborg kommune og Rebild Kommune, Lindenborg Å- dal- Analyse af fakta og forudsætninger vedrørende afvandingstilstand og grødeskæring, bilag 4, Notat vedrørende iltsvindsproblematikken i Lindenborg Å Analyse af iltproblemerne i Lindenborg Å ved Gravlev
NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk
1. Indledning... 2 2. Analyseresultater... 4 3. Konklusion... 7 1. INDLEDNING Der er foretaget en vurdering af kapaciteten i Mastrup Bæk hhv. opstrøms og nedstrøms Mastrup søerne i Støvring bestående af
Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild
Jens Mark Arnung Annavej 19 8500 Grenå TEKNIK OG MILJØ Dato: 7. november 2013 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: [email protected] Journalnr.: 13/18758 Dispensation fra
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Notat. Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007
Notat Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007 Storå ved Kvikly Vegen Å ses til venstre, mens Lægård Bæks udløb til højre er fuldstændigt dækket af vand og ses ikke Oversvømmelsen
NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Biodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen
Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet
Bilag 2. Veje og broer
Bilag 2 Sag Alling Ådal, VVM-redegørelse Projektnr.. 101074 Projekt Bilag til VVM-redegørelse Dato 2009-02-02 Emne Tekniske anlæg i projektområdet Initialer HAH Dette notat omhandler de tekniske anlæg
3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen
3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER Pia Boisen Hansen DISPOSITION Baggrund Forhistorie og udvikling Alling Ådal projekt og eksempler Kastbjerg Ådal projekt og eksempler Gode råd BAGGRUND Biolog, Randers Kommune
MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Bilag 1 Høringssvar til den sammenfattende redegørelse. For VVM for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro
Bilag 1 Høringssvar til den sammenfattende redegørelse For VVM for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Januar 2016 Titel: Bilag 1 Høringssvar til den sammenfattende redegørelse
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Kompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune
Notat Dato: 22.11.2017 Opgave: Vandindvindingstilladelser i Ringsted Kommune Afsender: Modtager: Ringsted kommune Vandressourcer & Miljø Jens Rasmussen Direkte tlf. 2795 4675 E-mail [email protected] Kompenserende
Frilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø
Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Pr. mail: [email protected] 15. april 2015 Vedr. VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Simested Å, J.nr. NST-131-00189 Naturstyrelsen, Tværgående
Sagsnr P
Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
VVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016
VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Februar 2016 1 Titel: VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Udgiver: Naturstyrelsen
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ
VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG, 1 NATURLIGT GYDESTRYG OG 2 VANDLØBSSTRÆKNINGER Holstebro Kommune og Herning Kommune 2014 Michael Deacon Jakob Larsen
Forhøring af vandløbsrestaureringsprojekt i forbindelse med etablering af vådområde Torsted Sø.
Center Natur og Miljø Rebild Kommune Her Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 [email protected] www.rebild.dk Journalnr: 09.05.00-P20-17765-10 Ref.: Ivan Holm Telefon: 99889958 E-mail: [email protected]
Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk
NOTAT Projekt Herning Kommune. QH-regulativ Røjenkær Bæk Projektnummer 1391400107 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Herning Kommune Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær
Holme Å. Der er i forundersøgelsen regnet på 2 løsninger: Løsning A: Holme Kanal nedlægges og Holme Å tilføjes hele vandføringen.
Dato 17-04-2015 Dok.nr. 52465-15 Sagsnr. 13-15350 Ref. Jan Pedersen Holme Å Varde Kommune fik i efteråret 2014 udarbejdet en forundersøgelse, der skulle belyse muligheden for at gennemføre en vandløbsrestaurering
Anmodning om igangsætning af VVM-procedure ved gennemførelse af vådområdeprojekt i Alling Ådal mellem Robdrup og Vester Alling.
Til Randers kommune Favrskov kommune Syddjurs kommune Norddjurs kommune Fussingø Statsskovdistrikt J.nr. SNS-434-00109 Ref. kjelj Den 20. marts 2007 Anmodning om igangsætning af VVM-procedure ved gennemførelse
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå
Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om
20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version
Lerkenfeld Å Forundersøgelse i kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv lancerede den tidligere regering Grøn Vækst pakken. Et af målene under Grøn vækst er at
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen
Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks
Screening af etablering af nyt udløb af Votborg-Tæbring Å
Screening af etablering af nyt udløb af Votborg-Tæbring Å Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: [email protected] 2 Indledning s.3 1. Formål....s.4 2. Eksisterende forhold s.4
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Brændemølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst og
Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune
Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,
BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å
BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød
Effektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen.
NOTAT Projekt Grødeskæring efter Aalborgmetoden Projektnummer 1321600200 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Aalborg Kommune Ekspertvurdering af Aalborgmetoden
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E
A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:
Bo Gundersen Lundevej Vejstrup
Bo Gundersen Lundevej 19 5882 Vejstrup Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge [email protected] www.svendborg.dk Høring vedr. reguleringssag om udlægning
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail [email protected] Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Naturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Klimatilpasning af vandløb
T E K N I K O G M I L J Ø B y g O G M I L J Ø Afdeling: Byg og Miljø Dato: 16.10.2013 Klimatilpasning af vandløb Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J. Klimaforandringernes betydning for afvandingstilstand
Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.
Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: [email protected] EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes
Usserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail [email protected] Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Limfjordsrådet. Helhedsplan
Limfjordsrådet Helhedsplan Helhedsplan for vandløbssystemer (ekspertudvalget): Kommunerne forpligtes til at udarbejde helhedsplaner for hvert af de vandløbssystemer som er særligt følsomme for konsekvenser
