Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Nr. -8 se tidligere hefter. Trykt 9: Nr. 9. Private aktiebanker 909. (Banques privées par actions.) - 0. Skolevæsenets tilstand 908. (Instruction.publique) -. Skiftevæsenet samt overformynderierne 908 og 909. (Successions, faillites et biens pupillaires.). De offentlige jernbaner 909/0. (Chemins de fer publics.)- -. Norges telegrafvæsen 909, 0. (Télégraphes et téléphones de l'état). Fattigvæsenet 908 og 909. (Assistance publique) - 5. Norges bergverksdrift 909. (Mines et usines) - 6. Folkemængdens bevægelse 906 og 907. (Mouvement de la population) 7. Kommunevalgene 90. (Élections en 90 pour les conseils communaux et municipaux) 8. Fiskerforsikringen 90. (Assurances contre les accidents des marins pêcheurs.) - 9. Fængselsstyrelsens aarbok 907. (Annuaire de l'administration générale des prisons) 0. Sindssykeasylernes virksomhet 909. (Hospices d'aliénés.) -. Veterinærvæsenet og ljodkontrollen 909. (Service vétérinaire et l'inspection de la viande) -. Kriminalstatistik 907 og 908. (Justice criminelle). Industristatistik 908. (Statistique industrielle) -. Norges postvæsen 90. (Statistique postale) 5 Jordbrukstællingen 0 september 907. Oversigt m. v. (Recensement agricole du 0 septembre 907: Aperçu général etc.) - 6. Civil retspleie 908 og 909. (Justice civile.) 7. Fabriktrellingen i kongeriket Norge 909. Forste hefte: Bedrifter, arbeidere og eiere. (Recensement industriel 909: Établissements, ouvriers et propriétaires.) 8. Norges skibsfart 909. (Navigation.) - 9. Ulykkesforsikring 908. (Assurances contre les accidents du travail.) Norges fiskerier 90. (Grandes pêches maritimes.) - 5. Norges handel 90. (Commerce.) Sundlietstilstanden og medicinalforholdene 909. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 5. Norges sparebanker 90. (Cuisses (l'épargne.) Trykt 9 : - 5. Rekrutering 90. (Recrutement.) Industristalistik 909. (Statistique industrielle.) 'Private aktiebanker 90. (Banques privées par actions.) Handelsfunktionærernes Ion ningsforhold m. v (Salaires etc. des commis de commerce) Sindssykeasylenes virksomhet 90. (Hospices d'aliénés.) Norges bergverksdrift 90. (Mines et usines.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 68 FINGSELSSTYBELSENS Linn 908 (Annuaire de l'administration générale des prisons 908.) Utgit av EKSPEDITIONSCHEFEN FOR FÆNGSELSV/ESENET. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & C O. 9.

4 For aarene 90-90, se Norges Officielle Statistik, række IV, nr. 86 og 97 For aarene 90-90, 90-90, , 906 og 907, se Norges Officielle Statistik, række V. 7, 9, 80, 9 og 9. Johannes Bjørnstads boktrykkeri.

5 Indhold. Fængselsvæsenet i almindelighet Landsfængslerne Fængslerne og deres distrikter s.. : Funktionærerne s... Fangetallet m. v. s... Fangernes behandling og forhold i almindelighet s.. 5. Arbeidsvirksomheten s Sjælepleien og undervisningen s Kosten s Sundhetstilstanden s Bygningerne s Oplysninger om indkomne og løslatte fanger s... Indtægter og utgifter s.. Kredsfængslerne og de større hjælpefængsler Fængslerne i almindelighet s... Funktionærerne s.. Fangetallet m. v. s... Fangernes behandling og forhold i almindelighet s Arbeidsvirksomheten s Sjælepleien og undervisningen s Kosten s Sundhetstilstanden s Bygningerne s Indtægter og utgifter s. 9. Side Smaafeengslerne Tvangsarbeidshusene i tiden januar 907 til mars Kriminalasylet Fangetransport Omsorgen for løslatte fanger 6 Tabeller vedkommende landsfængslerne. Tabel. Landsfængslerne.. 0. Fangetallet... Fangernes fordeling i klasser mars 908. Disciplinære forseelser og refselser 5. Arbeidsvirksomheten 6. Undervisningen 5 7. Brevveksling og besøk Kosten Sykestatistik , Indtægter og utgifter. 7

6 Tabeller vedkommende kredsfængslerne og de større hjælpefængsler.side Tabel. Fortegnelse over kredsfængslerne og de storre hjælpefængsler april Fangetallet (indheftet mellem side 0 og ). -. De forskjellige slags straffanger (do. do.). a. Fangedage (do. do.). b. Middeltal av fanger og hoieste fangetal - 5. Den tid de fra kredsfængslerne og de større hjælpefængsler i driftsaaret utgaaede straffanger har sittet i straf.. 6. Fangernes alder - 7. Indtægter og utgifter Tabeller vedkommende smaafzengslerne. Tabel 8. Fortegnelse over de april 907 bestaaende smaatlengsler 9. Antallet av fanger og fangedage 0. Indtægter og utgifter Tabeller vedkommende tvangsarbeidshusene. A. Tiden januar til juli 907. Tabel. Antal tvangsarbeidere.. 8. Opgave over tvangsarbeidstiderne i tilfælder hvor indsættelse har fundet sted for betleri, ørkesløshet eller drukkenskap Opgave over steder fra hvilke tvangsarbeidere er kommet ind i tilfælder hvor indsættelse har fundet sted for betleri, ørkesløshet eller drukkenskap 9. Opgave over de for betleri, ørkesløshet eller drukkenskap indkomne tvangsarbeideres alder Opgave over de for betleri, ørkesløshet eller drukkenskap indkomne tvangsarbeidel es tidligere livsstilling Opgave over de for betleri, ørkesløshet eller drukkenskap indkomne tvangsarbeideres fødested 5 B. Tiden august 907 til mars Tvan gsarbeidshusene Antal tvangsarbeidere De indkomne tvangsarbeideres forseelser De indkomne tvangsarbeideres tvangsarbeidstid De indkomne tvangsarbeideres alder De indkomne tvangsarbeideres egteskabelige stilling. 57. De indkomne tvangsarbeideres tidligere livsstilling. 58. De indkomne tvangsarbeideres fødeland De indkomne tvangsarbeideres bosted 59 Tabel vedkommende Kriminalasylet. Tabel 6. Indtægter og utgifter Tabel vedkommende Frangselsselskaperne. Tabel 7, Fængselsselskaperne

7 Fængselsvæsenet i almindelighet. Beretningsaaret omfatter tiden fra april 907 til mars 908. Vaaren 907 fratraadte sekretær Edvin Andersen sin tjeneste i Fængselsstyrelsen og gik over til Justisdepartementets lovavdeling. Efter ham tjenstgjorde sekretær F. L. Midelfart i Styrelsen til vaaren 908, da han blev konstituert som foged i Nordmør. Som ny sekretær ansattes derefter cand jur. C. U. Kyhn Gløersen fra 6 mars 908. Ekspeditionschefen har som sedvanlig i aarets løp gjentagne ganger besøkt fængslerne i Kristiania. Fængselsstyrelsens byraachef inspicerte i april maaned 907 hjælpefængslet i Fredrikstad og i august s. a. fængslerne i Skien og Larvik Antallet av journalnummer i Styrelsen i 907 var 6 og av utgaaede skrivelser 757 mot henholdsvis 6 og i 906. Landsfængslerne Herom henvises til tab el.. Fængslerne og deres distrikter. Der blev, som det vil sees, foretat forskjellige forandringer i reglerne for straffangers indsættelse i de forskjellige fængsler. Av mangel paa plads i Kristiania kredsfængsels kvindeavdeling blev nogen fanger sat ind i Landsfængslet for Kvinder istedenfor i kredsfængslet.

8 tandfængslerne : Punktiorixterné.. Funktionærerne. Medlem av tilsynsraadet ved Trondhjems landsfængsel handelsmand Johs. Nossum avgik ved døden i driftsaaret. Som nyt medlem opmevntes handelsmand Fritz Bruun 8 februar 908. Forøvrig har tilsynsraadenes medlemmer været de samme som ved utgangen av forrige driftsaar (se aarboken 907 side og 906 side -). Ved Bodsfængslet, Akershus og Trondhjems lf. indtraadte ingen forandring i personalet. Ved Lf. for Kvinder fratraadte underinspektrice fru Mina Amalie Holst sin stilling januar 908. Efter hende konstituertes midlertidig verksmesterinde fru Lovise Birkeland som underinspektrice, med bibehold av sin stilling som verksmesterinde. Lønsforhøielse for endel underordnede funktionærer ved landsfængslerne blev vedtat ved Stortingets beslutning av 5 mars 908. Nærmere meddelelse herom vil bli git i næste aarbok. Av funktionærer med fri læge har været syke ved Bodsrængslet i tilsammen 9 dage, 9 ved Akershus lf. i 8 dage, 7 ved Trondhjems lf. i 8 dage, hvorav 95 dage falder paa direktørens kontorbetjent. Ved Lf. for Kvinder har 8 funktionærer været syke i 07 dage Disciplinærstraf for tjenesteforsømmelse har ved Bodsfængslet været anvendt 6 ganger og ved Akershus lf. ganger. Straffen har været mulkt og i tilfælde berøvelse av fridag. Funktionærernes forhold i tjenesten trar efter direktørernes uttalelser i det hele tat været godt.. Fangetallet m. V. Tallene i tab el knytter sig til an t ailet a v tilfælder hvori fanger har sittet i fængsel i aarets lop. Av de efter dorn indsatte fanger var 50 mænd og kvinder tidligere i driftsaaret løslatt fra landsfængslerne. Altsaa kom 78 forskjellige 'wend og 7 forskjellige kvinder ind efter dorn. Lægges hertil antallet av fanger ved driftsaarets begyndelse (55 mend og 5 kvinder), endvidere 7 mænd og kvinder som uten ny dorn sattes ind igjen til soiling av reststraf efter at være løslatt paa prøve i et tidligere driftsaar, samt mand og kvinde som kom ind til fortsat soning av straf fra sykehus, hvor de var indlagt før driftsaarets begyndelse, og endelig mand og kvinder som dels var overført fra kreds-

9 Landsfængslerne Fangetallet m. V. fængsel, dels sat direkte ind i landsfængsel istedenfor i hedsfeengsel, blir antallet av forskjellige personer som i har sittet i landsfængslerne, 97, nemlig 80 mænd og 5 kvinder. Ved driftsaarets utgang sat der 90 mend og kvinder mindre end ved driftsaarets begyndelse. Det daglige middeltal av Liver i landsfængslerne i var 9. Lægges hertil det daglige middeltal av straffanger som sat i kreds- og hjælpefængslerne i samme tidsrum, 88, og i smaafmngslerne,, fremkommer et middeltal pr. dag av 68 fanger, som i har utholdt frihetsstraf. Dette utgjør,6 pr indbyggere av folkemængden over aar december Fangernes behandling og forhold i almindelighet. I Bodsfængslet har alle fanger været behandlet efter bestemmelserne om enr um sf ængs e. Undtat herfra har bare været endel syke fanger, soin fik tilladelse til at være sammen paa sykecelle. I Akershus og Trondhjems lf. blev enrumsfængsel anvendt i henholdsvis 5 og 6 dage, i Lf. for Kvinder i 058 dage. EnrumsfEengsel i mere end aar har ikke været anvendt. F a ngern es f o rho ld i f ængsle t har efter direktørernes uttalelser i det hele tat været godt. Av beretningen om Akershus lf. hitsættes følgende uttalelser om forskjellige forhold : Ved fangebehandlingen er stadig tat sigte paa at faa fangernes samvittighet i virksomhet, at opdrage dem til selvtugt, orden og arbeide og at bringe dem til at fole sig personlig og samfundsmæssig forpligtet til at føre et ærbart og nyttig liv. Om fangerne gjøres opmerksom paa at der ved deres straffeliv paafores stat, kommune og private store byrder og utgifter, saa gjør ikke dette stort indtryk paa dem. Anderledes stiller det sig naar de faar syn for at de selv har tap og skade av at gaa i straf, og at de kunde tjene mere og skaffe Big bedre livsvilkaar ved det frie arbeide. Det lave fangetal har fremdeles været heldig forsaavidtsom der er blit anledning til at gruppere fangerne mere efter alder og karakter, men ulemperne ved ikke at ha natceller til alle fanger er og blir følelig." Der indtraf i driftsaaret intet saadant brudd paa disciplinen at det had& strafferetslig tiltale tilfølge. I Bodsfængslet blev der av fanger gjort forsok paa romnin g. Ved visitationen av fangernes celler fandtes en sprosse i jernvinduerne avfilet og bare lost opstillet paa sin plads. Derhos hadde begge fanger av sine koier forarbeidet taug, soin skulde benyttes ved nedfiringen fra vinduet. Den ene

10 - - Landsfængslerne Fangernes behandling og forhold i almindelighet. fange, som ogsaa tidligere hadde gjort rømningsforsøk fra Bodsfængslet, refsedes med 5 slag rotting og 5 dages vand og brød, den anden med 7 dages vand og brød, begge i lys celle. fanger i Bodsfængslet og i Akershus lf. har været b el agt med lænker Om de f or s eels er fangerne har gjort sig skyldig i, og om de anvendte refselser henvises til tabel. Følgende opgave viser hvormange ganger hver av de disciplinært straffede fanger har været refset i driftsaaret : Akershus lf. Bodsfængslet. Trondhjems lf. Mænd ialt. Lf. for Kvinder. Refset gang - ganger Ialt 90 Fangernes fordeling i klasser sees av tabel. Av fanger som i driftsaaret hadde avsont / av den idømte straffetid, dog mindst G maaneder, blev følgende antal besluttet i kke ø s a t t paa prøve: 5 i Bodsfængslet fordi de ønsket at bli i fængslet til endt straffetid ; i Akershus og i Trondhjems lf. paa grund av den korte gjenstaaende straffetid ; i Bodsfængslet paa grund av vanskelighet ved at skaffe dem arbeide ; 8 i Akers. hus, 7 i Trondhjems lf. og 5 i Lf. for Kvinder fordi de tidligere hadde været løslatt paa prove uten at bestaa proven; 6 i Bodsfængslet, i Trondhjems lf. og 6 i Lf. for Kvinder paa grund av overveiende sandsynlighet for at de paa fri fot ikke vilde kunne ernære sig paa redelig vis ; i Bodsfængslet, i Akershus If. og i Lf. for Kvinder paa grund av daarlig forhold i fængslet ; i Bodsfængslet paa grund av undersøkelse av hans mentale tilstand ; i samme fængsel paa grund av frygt for at han ikke vilde kunne overholde rettens forbud mot at indfinde sig i Kristiania eller Aker herred. Ialt blir dette /6

11 Landsfængslerne Fangernes behandling og forhold i almindelighet. 5 i Bodsfængslet, 86 i Akershus lf., 0 i Trondhjems lf. og i Lf. for Kvinder. Av de paa prøve loslatte fanger blev 5 i Lf. for Kvinder fritat for politiopsigt. 5. Arbeidsvirksomheten. Herom henvises til t ab el 5. Direktøren for Akershus If. uttaler i sin beretning : De forskjellige arter av fængselsarbeide som nu drives, maa ansees hensigtsmæssige, men mere adgang til utearbeide vilde være overmaade ønskelig. Fangerne gjør sig i det hele adskillig umake, men de duer litet. En mængde fanger er haandlangere, som intet har lært, hverken utenfor fængsel eller i fængsel. Utbyttet av arbeidsdriften er i det forløpne aar bedre end i det næst foregaaende, naar hensees til fangetallet. Grundene hertil er antagelig flere, I beretningsaaret har verksteder ikke været i bruk. Verksmester og verksassistent har derfor hat lettere for at fore den nødvendige kontrol. Ved nedgangen i lagerbeholdningen har man faat bedre rum for de oparbeidede gjenstande. Derved er fængslet sparet for den idelige oppudsning av fabrikatgjenstande som i flere aar har været saa kostbar og tidsspildende. Endelig har betjeningen vist megen interesse for sit arbeide Det nye arbeide sælges paa dagen ; vanskeligheten bestaar bare i at skaffe nok av salgsgjenstande. Av offentlige arbeider har fængslet tat saa meget som mulig. Men meget har man maattet vise tilbake av mangel paa tilstrækkelig kyndig arbeidshjælp, og ikke altid er der budt fængslet den nødvendige arbeidstid." Værdien av fabrikatb eholdningerne mars 908 sammenlignet med de tilsvarende værdier aaret forut viser ved samtlige landsfængsler formindskelse, nemlig ved Bodsfængslet kr. 8 7,, ved Akershus lf. kr. 507,, ved Trondhjems lf. kr. 8 70,96 og ved Lf. for Kvinder kr. 8 96,6. For alle fængsler tilsammen er der altsaa en formindskelse av kr. 58 9,0. Av de i driftsaaret utgaaed e f an g e r tilkom arbeidspenger: ved Bodsfængslet 98, ved Akershus lf. 87, Trondhjems lf. 7, mandsfængslerne tilsammen (79, O/ 0), Lf. for Kvinder (85,7 Vo). Herav hadde i Bodsfængslet 8, i Akershus lf. 7, i Trondhjems lf. 8, i mandsfængslerne tilsammen 8 (,7 %), i Lf. for Kvinder 7 (55,t O/0) et beløp av under 0 kroner i behold ved utgangen. fanger i Akershus lf, og i Trondhjems lf. hadde et beløp av over 00 kroner,

12 6Landsfængslerne Sjælepleien og undervisningen. 6. Sjeelepleien og undervisningen. Av presternes indberetninger meddeles følgende utdrag Bodsf ængsle t. Gudstjeneste har været avholdt alle søn- og helligdage. De mørkeste vintermaaneder har bare halvdelen av fangerne hver gang faat delta i gudstjenesten av hensyn til luftningen. Kommunion, tildels sammen med konfirmation, har i aarets løp været av - holdt 6 ganger for tilsammen fanger. Der har i aarets løp været ukonfirmerte fanger. Av disse er konfirmert efter behørig forberedelse. Der er siden deres løsladelse intet ufordelagtig hørt om dem. Under forberedelsen var de udmerkede. De øvrige 9 var for likegyldige og delvis for ugudelige til at kunne konfirmeres. fanger begge omstreifere var udopt. Den ene var en ældre, gift og alvorlig mand og blev døpt i fængslet. Den anden, som hadde været to ganger i Bodsfængslet, var ung og for letsindig til at døpes. Av sekterere og fremmede religionsbekjendere har der bare været, nemlig en methodist, som dog gjerne deltok i gudstjenesten. Fangernes opførsel under gudstjenesten har i det hele været upaaklagelig. Vistnok forefalder engang imellem nogen umotivert fnisen over uttryk og navn under prækenen eller i teksten, men det har ikke hat stort at bety, og opmerksomheten er i almindelighet stor. Fangerne gaar gjerne i kirken og følger interessert med, de fleste endog med stor interesse, og tar de nævnte smaa forstyrrelser ilde op. To meget gamle forhærdede fanger har efter eget ønske været fritat for deltagelse i gudstjenesten. fange har paa grund av slet opførsel været utelukket. Om fangernes moral uttaler presten at det bare er faa som er gjennemtrængt av haabløs letsindighet. Blandt dem var enkelte gamle forbrydere soin efter mange tilbakefald ikke egentlig hørte hjemme i Bodsfængslet, men i Akershus lf. De allerfleste fanger var moralsk set gjennemsnitsmennesker, som under bedre forhold vilde været ganske lovlydige, og presten tror at næsten alle vilde ha reist sig fuldstændig om de hadde kunnet komme bort fra landet og over i andre forhold. Straffens virkning anser presten i almindelighet for velgjørende. Faa er de som ikke bøies, faa som ikke fyldes med alvor. De længere straffe virker bedst. Det er ikke mange hvem straffen forbitrer. Næsten alle erkjender den vel fortjent og har bare ønsket om at reise sig igjen. Dette er overmaule vanskelig, især under vore smaa og gjennemsigtige forhold. De løslatte er nemlig i friheten paa grund av straffens vanære næsten overalt utelukket. Saagodtsom ingen fagorganiserte arbeidslag vil slippe dein ind. Der er en kreds som vinker dem, og det er deres gamle synde- og forbryderkammerater ; hoa disse finder de endnu en,,hædret" plads.

13 Landsfængslerne Sjælepleien og undervisningen. 7 Presten har i aarets løp avlagt 00 cellebesøk. Kirkeskolen har været holdt regelmæssig hver onsdag undtagen i feriemaanederne. Den omfattes med stor interesse av fangerne og stifter efter prestens mening megen gagn. A k er shus f. Gudstjeneste har fundet sted hver søn- og helligdag undtagen søndag mellem jul og nytaar, da presten var syk. Under prestens sommerpermission og paa nogle søndage under hans sygdom blev der av læreren holdt bibellæsninger. Fangernes forhold i kirken har som sedvanlig været rosværdig. De allerfleste følger opmerksomt med under prækenen og deltar med kraft i salmesangen. Ved flere leiligheter er der av et mandssangkor blit sunget endel religiose sange efter gudstjenesten, noget som fangerne har sat meget pris paa. En enkelt fange har uttalt ønske om at bli fritat for kirkegangen. Hans ytring herom syntes imidlertid nærmest at være utslag av hans store greettenhet og beregnet paa at være en ubehagelighet. Han har senere ikke gjentat sit Ønske. Man kan forøvrig ikke vente at fangerne i sin almindelighet skal kjende trang til at være tilstede ved gudstjenesten. De allerfleste er i virkeligheten likegyldige for kristendommen, og adskillige er fornegtere. Naar de er i friheten, sætter de aldrig sin fot i et kristelig forsamlingshus, men i fængslet maa de gaa i kirke. At gudstjenesten er en avveksling i det ensformige fængselsliv, maa være en væsentlig aarsak til at der saa sjelden høres uvilje mot kirkegangen, og at fangerne utviser opmerksomhet og god holdning, mens de er i kirken. Ingen fange er blit holdt borte fra gudstjenesten undtagen i tilfælde av sygdom eller isolering. A ntallet av prestens samtaler med fangerne i aarets løp har været ca. 00. Daglig er til samtaler blit anvendt omkring timer. Fangernes moralske og religiose tilstand i sin almindelighet frembyr ingen væsentlig forskjel fra de tidligere aar. Tr ondhj ems f. Høimessegudstjeneste har været avholdt hver sønog helligdag. Nogen ganger, under prestens fravær, har den regelmæssige gudstjeneste været erstattet med andagt av klokkeren og anerkjen.dte lægmænd. Kirkesangen har været særdeles god. Kommunion har været avholdt ganger for ialt forskjellige fanger. Fangernes religiøse og moralske forhold har artet sig som i tidligere aar. I det hele tat har de samme aarsaker ligget til grund for forbrydelserne, og i det væsentlige har den samme religiøse og moralske sløvhet og slaphet kommet tilsyne. Motstand mot at delta i den almindelige gudstjeneste har bare i enkelte tilfælder fundet sted. De fleste fanger har deltat i gudstjenesten med ydre andagt, og det har sjelden hændt at de daarligste og mest uopdragne fanger har voldt nogen ulempe ved sit forhold. Presten uttaler videre at benaadningsspørsmaalet og sporsmaalet om los-

14 8 Landsfængslerne Sjælepleien og undervisningen ladelse paa prove er og blir det kildne punkt i fangebehandlingen. Han indser ikke andet end at det maatte kunne gaa an at etablere besterntere regler, hvorved disse spørsmaal fik en mere definitiv avgjørelse, saa de evindelige gjentagelser av ansøkninger kunde indskrænkes eller ophøre. Man vilde gjøre fangerne en velgjerning derved og spare funktionærerne for mange ubehageligheter. f. for K vin de r. Gudstjeneste er blit holdt hver søn- og helligdag undtagen paa de under prestens sommerferie faldende søndage og den dagen i de store høitider samt nogen søndage i januar og februar, da presten var syk. Paa diss: dage blev der ophest en præken for fangerne. Kommunion er blit forrettet ganger for tilsammen fanger. Fangernes forhold under gudstjenesten har været mønsterværdig. Presten uttaler, at han ikke har været tilstede i nogen kirke hvor der hersker saadan ro og opmerksomhet som i fængselskirken. Salmesangen og menighetssvarene lyder kraftig, idet hele fangemenigheten deltar deri. Kvindefangerne vil gjerne synge, og de opbygger sig selv mangen gang paa spiselokalerne ved religiøs sang, mens de derved paa samme tid holder daarlig snak borte. Stor tungsindighet møter man hos de fanger som har rnaattet forlate en større eller mindre barneflok i hjemmet ; de kommer aldrig til ro, da de stadig plages av ængstelse for barnene. Navnlig har dette været tilfældet med flere fanger fra Nordland eller Finmarken. De anmodet ofte om samtale i anledning av et eller andet forhold i hjemmet og maatte forvisse sig om at der ikke var kommet daarlige tidender derfra. Om undervisning og bibliotek skal man i tilknytning til tabel 6 meddele følgende : Bodsfængsle t. Skolen er fortsat som før efter den samme timeplan. De i skolen underviste fanger har været delt i partier. Biblioteket indeholdt ved driftsaarets slutning følgende antal bind : Religiøse tidsskrifter og bøker 879, belærende skrifter 0, lærebøker 70, tidsskrifter 605, fortællinger 669, bøker paa fremmede sprog 68, cellebøker 97 og bøker i kirken, tilsammen 658 bind. Dette er 6 bind mindre end ved foregaaende driftsaars slutning. Akershus f. Undervisningen har i driftsaaret foregaat paa samme maate som i tidligere aar. Presten har en tid av skoleaaret læst litt engelsk med 6 fanger og litt tysk og fransk med et par andre fanger. Biblioteket omfattet ved driftsaarets utgang 67 bind. Trondhjems f. Undervisning paa lappisk har i driftsaaret været meddelt 9 fanger. Av presten blev undervisning i engelsk meddelt fanger. Biblioteket har ogsaa i dette beretningsaar været meget flittig benyttet. Det bestod ved driftsaarets utgang av 675 bind. L f. f or K vinde r. Skolen har været holdt særskilt for fælles. avdelingens og enrumsavdelingens fanger. Ogsaa i dette driftsaar blev skolen

15 Landsfængslerne Sjcelepleien og undervisningen. 9 efter den almindelige sommerferie yderligere indstillet i uker, da lærerinden maatte fungere som kasserer. Boksamlingen er forøket med bind og utgjorde ved driftsaarets slutning 6 bind. Herom henvises til t ab el 8, 7. Kosten. 8. Sundhetstilstanden. I tabel 9 er bare tat med sygdomstilfeelder som har foranlediget vedkommende fanges hele eller delvise fritagelse for arbeide. Foruten i de tilfælder som tabellen viser, har lægen været tilkaldt ved en række lettere sygdomsformer, nemlig i Bodsfængslet 00, i Akershus lf. 0 og i Trondhjems lf. 99 ganger. Antallet av fanger forpleiet i sykeavdeling har i Bodsfængslet været, hvorav fanger ganger hver. I Akershus lf., Trondhjems lf. og Lf. for Kvinder er alle i tabellen nævnte syke henlagt i sykeavdelingen. Der indtraf i driftsaaret ikke noget dødsfald i noget av landsfængslerne. Av sindssyke fanger overførtes fra Bodsfængslet til Eg asyl og fra Akershus lf. til Gaustad asyl. I Rikshospitalet indlagdes 7 fanger, nemlig fra Bodsfængslet, hvorav ganger, fra Akershus lf. og fra Lf. for Kvinder. I kommunale sykehus indlagdes fanger, nemlig fra Bodsfængslet og fra Trondhjems lf. (desuten blev fange lagt ind i saadant sykehus fra Trondhjems lf. umiddelbart efterat straffen var avbrutt). Endelig indlagdes 5 fanger fra Akershus lf. i Kristiania militære sykehus. Fra Bodsfængslet overførtes 0 fanger til Akershus lf. av helbredshensyn. Lægen ved Bodsfængslet uttaler at su.ndhetstilstanden har været meget god. Direktøren for Akershus lf. uttaler i sin beretning følgende : Flere alvorlige sygdomstilfælder har gjort indlæggelse i sykehus nødvendig. Nøjere beset tror jeg det svarer sig økonomisk i tide at yde fangerne sykehushjoalp. Man undgaar derved mange rigtig vanskelige tilfælder, hvor fanger som feiler et eller andet, i uker og maaneder gaar halvt eller helt arbeidsudygtige. Det forløpne aar er særlig at nævne, fordi det er lykkets at faa bugt med den lungetæring som for nogen aar siden truet med at gripe om sig. Ved

16 0 Landsfængslerne Sundhetstilstanden. aarets utgang var der blot tuberkuløse fanger, begge i fortrinlig stand og snart færdig med straffen." I Trondhjems lf. og Lf. for Kvinder har sundhetstilstanden i det hele været god. Sykeutgifterne var i driftsaaret ved Bodsfængslet kr , derav til medicin kr , til sykehusforpleining kr I Akershus lf. var de samlede sykeutgifter kr. 85., derav til medicin kr , til fangers forpleining i sykehus kr I Trondhjems lf. har utgifterne været kr. 8.8, derav til medicin kr , til fangers forpleining i sykehus kr I Lf. for Kvinder har sykeutgifterne utgjort kr , derav til medicin kr..9, til forpleining i sykehus kr. 89, Bygningerne. Bodsfængsle t. I tørkeriet i søndre fløis kjelder blev lagt ny dampledning og nyt avløp ; i fyrboteriet blev lagt nyt gulv av beton. I kjøkkenets fyrbøteri blev den store dampkjel reparert og ommuret. Hertil medgik ca. kr Til ombygning av nordre forgaards uthus med stald, sælerum, vedbod og loft med trap blev anvendt ca. kr Et parti av ringmurens sydlige del blev paa den indvendige side spækket og tildels reparert. A k ershus f. Reparationsarbeidet i opsynsbetjentboligen blev avsluttet i driftsaaret. Fire av de større verksteder blev undergit en grundig reparation. Utgifterne herved androg til kr Tr ondhjems f. Installation av elektrisk drivkraft blev fuldført med en utgift av kr Lf. f or K v in d e r. Man blev i driftsaaret færdig med de indredningsog oppudsningsarbeider som var nødvendiggjort av hensyn til at anstalten efter løsgjeengerlovens ikrafttræden skulde kunne opta ogsaa tvangsarbeidersker. Landsfængslernes bygninger holdes ikke assurert. Av Finansdepartementet blev der i skrivelse av 9 januar 907 vakt motion om dannelse av et brandforsikringsfond for offentlige bygninger. Paa grund herav lot man indhente oplysninger angaaende værdien av de under Fængselsstyrelsen hørende bygninger. For landsfængslernes vedkommende blev den omtrentlige værdi ansat til følgende beløp : a. Bodsfængslet. kr ,00 b. Akershus lf ,00 c. Trondhjems lf,, 000,00 cl. Landsfængslet for Kvinder 7) ,00

17 Kredsfængslerne og de større hjælpefængsler Oplysninger om indkomne og løslatte fanger. I denne aarbok er ingen personalstatistiske tabeller medtat, se aarboken 907 s. 0. Herom henvises til t ab el 0.. Indtægter og utgifter. Kredsfængslerne og de større hjælpefængsler Fængslerne i almindelighet. Fortegnelse over kredsfængslerne og de større hjælpefængsler med opgave over antallet av fangerum i hvert fængsel findes i t ab el. Sannes hjælpef. brændte 8 december 907. Kr is t iania kredsfængsels anneks i Grænsen 5 & 7 var midlertidig nedlagt fra juni til september 907, da fangetallet i løpet av forsommeren var gaat ned usedvanlig sterkt. Av betjeningen anvendtes mand til utførelse av en del vedlikeholdsarbeider ved Skedsmo krf. og til at fore tilsyn med lokalerne i annekset og til fyring, da vaskeriet fremdeles holdtes igang. Resten av personalet, deriblandt vaktmesteren, blev benyttet som avløsningsmandskap i hovedfængslet, hvorved man undgik at leie reservebetjenter under sommerpermissionen. I fængslets kvindeavdeling var der ogsaa i dette driftsaar for liten plads. Kvindefanger blev derfor i ikke liten utstrækning overført til Lf. for Kvinder, og av politiet blev endel bøteavsonere sat direkte ind i landsfængslet, naar kredsfængslet manglet plads. Likesom kvindeavdelingen i Kristiania har ogsaa enkelte andre fængsler i driftsaaret lidt under mangel paa fangerum, nemlig Drammens og B er g ens kredsfængsler samt Fre dri k- s t a d, K ongsb erg og Tr onhj ems hjælpefængsler. I det sidste fængsel har dog mangelen været noget mindre følelig end tidligere.

18 Kredsfængslerne og de større hjælpefængsler Funktionærerne.. Funktionærerne. Fortegnelse over medlemmer av tilsynsraadene ved kredsfængslerne findes i aarboken 90 6 s. 5 flg. Ingen forandring er senere indtraadt. Opgave over fængslernes bestyrere og regnskapsførere er tat ind i tabel. Ved Stortingets beslutning av 5 mars 908 vedtoges ny lønsordning for vaktmesterne og betjentene ved kredsfængslerne og en del av de større hjælpefængsler. Nærmere meddelelse herom vil bli git i næste aarbok. Opgave over de iste april 90 fungerende vaktmestre findes paa s. 0 i aarboken for Om senere forandringer henvises til avsnittet om funktionærerne i de senere utkomne aarbøker. I indeværende driftsaar indtraadte følgende forandringer : E id sb erg hjælpef. Vaktmester Truls Helgesen meddeltes paa ansøkning avsked fra 5 juli 907, hvorefter fængselsbetjent Hans Larsen indtil videre konstituertes i vaktmesterstillingen. S and efj or d hjælp e f. Til vaktmester ved fængslet blev april 907 beskikket opsynsbetjent ved Kristiania krf. Karl Eidem (f. 86), som tiltraadte sin post juni s. a. K r ag er Ø hj æ p e f. Vaktmester Melleby fratraadte juli 907. Fra samme dag ansattes som vaktmester opsynsbetjent ved Kristiania krf. Anton Sorensen Klavestad (f. 865). Hornn es hjælp e f. Vaktmester Henrik Moseid senior blev fra januar maaned 908 tilstaat permission indtil videre og hans On Henrik Moseid junior konstituert soin vaktmester ved fængslet. S ann e s h jælp e f. Efter fængslets brand blev vaktmester Neergaard opsagt den 5 februar 908 med maaneders opsigelsesfrist.. Fangetallet m. v. Med hensyn til tab ell ern e,, 5 o g 6 bemerkes at der ikke haves materiale til en nøiagtig beregning av det virkelige antal fængslede p ers one r. En og samme person, som er gaat over fra varetægtsfængsling til strafavsoning, eller som har utstaat forskjellige slags fængsel eller sittet i fængsel flere ganger i driftsaaret, er saaledes regnet med to eller flere ganger. Det samlede antal s tr a f f an g e r som i aarets løp sat i kredsfængslerne og de større hjælpefængsler, var (nemlig 8 9 mænd og 705 kvinder).

19 Kredsfængslerne og de større hjælpefængsler Fangetallet m. v. Av dem faldt paa Kristiania krf. ( 00 =end og 0 kvinder). Idømt frihetsstraf blev utholdt av 070 ( 90 mænd og 67 kvinder). Av dette antal falder paa Kristiania krf. 57 (50 mænd og 70 kvinder). Det samlede antal straffanger som sat fængslet til soning av bøte r, var 6 87 (6 89 mænd og 58 kvinder), av dem sat 7 ( 509 mænd og kvinder) i Kristiania krf. IT a n d- og brodstraf alene eller i forbindelse med anden frihetsstraf er i aarets løp utholdt av 7 6 fanger (7 07!mend og 56 kvinder), i gjennemsnit daglig 05,7 (97,7 m. og 8,0 kv.), mellemfristdagene ikke medregnet*). Denne straf var idømt 57 av fangerne ( 5 m. og kv.), daglig middeltal 7,6 (, m. og, kv.). De øvrige 6 76 vand- og brødfanger (5 96 m. og kv.), i gjennemsnit daglig 68, (6,5 m. og,6 kv.) sonet bøter. Fængsel med haardt natteleie har i driftsaaret været utholdt av 0 fanger (05 mænd og 5 kvinder) i tilsammnn 7 dager ( 0 for mænd og for kvinder). 7 mænd utholdt dette slags straf ef ter dom i 0 dage, mens mand og 5 kvinder i henholdsvis 0 og dage Bonet bøter paa denne maate. Heftestraf utholdt i aarets løp mænd efter dorn i tilsammen 6 dage. Militær arrest utholdtes efter dom av 70 fanger i tilsammen 87 dage ; av fanger i tilsammen dage fordi de ikke hadde betalt bøter. Straffetidens gjennemsnitlige længde utgjorde for samtlige straf f anger: i kredsfængslerne 8, dage (for mænd 8, og for kvinder 0,0), i de større hjælpefængsler 6, (for mænd 6, og for kvinder 9,5), i de nævnte fængsler tilsammen 7,8 (for mænd 7,6 og for kvinder 9,9). Middeltiden var for fanger som utholdt idømt frihet s- straf : i kredsfængslerne, (for mænd, og for kvinder,), i de større hjælpefængsler,8 dage (for mænd,5 og for kvinder 8,), i de nævnte fængsler tilsammen 8,9 dage (for mænd 8,6 og for kvinder,). For boteavsonere var den gjennemsnitlige straffetid i kreds- og hjælpefængslerne tilsammen, dage (for mænd, og for kvinder 6,). Antallet av f anger som ikke utstod straf (herunder medregnet barn under aar som foreløbig var anbragt i fængsel, jfr. lov nr. av 6 juni 896 7), var 70 ( 67 m. og 7 kv.) med et daglig middeltal av 9,0 (, m. og 7,7 kv ). Fængselstidens gjennemsnitlige længde for fanger som kke utstod straf, var,6 dage. * Ved de tilsvarende opgaver i tidligere aarsberetninger for aarboken har mellemfristdagene været tat med under fangedage paa vand og brød.

20 Ì tredsfængslerne og de større hjælpefængsler Vangetallet m. v. Paa hvert av landets indvaanere over aar (efter folketællingen av 900) faldt der av de i kredsfængslerne og de større hjælpefængsler i aaret sittende fanger 60 straffanger og 5 andre fanger, ialt 85 fanger. Paa samme antal indbyggere faldt i gjennemsnit daglig, straffanger og 0,9 andre fanger, tilsammen,. Følgende opgave viser fangetallets be vægelse i aarets lop i alle kredsfængsler og større hjælpefængsler underett : Straffanger. Andre fanger. Tilsammen. M. K. M. K. M. K. 67 Ved aarets begyndelse hensat. 8 9 I aarets løp er kommet ind Samlet antal i aaret. I aarets løp er gaat ut l Ved aarets utgang hensat Det højeste belæg paa samme tid hadde Kristiania krf. med 9 fanger i hovedfængslet og annekset tilsammen. Bergens krf. hadde det næst højeste belæg med 50 fanger. Tabel 5 viser den tid de utgaaede straffanger har sittet i straf. Av tabellen fremgaar at straffetiden i 9 tilfælder (, O/ 0) var - dage og i 5 50 tilfælder (6, o/o) fra 5 dage. Tabel 6 viser fangernes alde r. Av det samlede antal fanger i alderen 7 aar hadde Kristiania krf. 55 (0,6 %), Bergens krf. 5 (6,6 %), de øvrige kredsfængsler og større hjælpefængsler tilsammen 7 (,8 Vo). Av fanger i alderen 8-0 aar hadde Kristiania krf.,7 vo, Bergens,6 O/0 og de øvrige kredsfængsler og større hjælpefængsler tilsammen 5,7 OA. Av det hele belæg av straf f anger i driftsaaret utgjorde fangerne i alderen 7 aar, Vo (gutter, vo og piker 0 %) og fangerne i alderen 8 0 aar 8,7 0/0 (mandsfanger 7,8 0/0 og kvindefanger 0,9 V o) altsaa begge aldersgrupper tilsammen A.

21 kredsfængslerne Og de storre hjælpefængsler Fangetallet in. v. 5. Fangernes behandling og forhold i almindelighet. I Kristiania kr f. har der paa et samlet antal av 677 fanger været anvendt 6 refselser. Foruten de refsede har dog en række fanger været tildelt advarsel eller irettesættelse for mindre forseelser, likesom endel har været berøvet tillatte beskjeeftigelser eller begunstigelser. 5 av de refsede fanger, derav kvinde, var varetægtsfanger og mand straffange. De refsede forseelser bestod i ødelæggelse av inventar m. v., meddelelse til medfange, rømning samt uorden og slet opførsel. I alle tilfælder blev vand og brød anvendt som refselsesmiddel. Ingen forseelse ledet til retslig forføining. Den foran nævnte rømning foretoges av en fange under transport fra meddomsretten tilbake til fængsler. fange har i driftsaaret været belagt med jern for voldsom opførsel og 6 fanger, hvorav kvinde, med tvangstrøie. Ved de øvrige kredsfængsler og større hjælpefængsler er ialt 5 fanger tildelt refselser, nemlig i Hamar, i Skiens og Kristiansands kredsfængsel og i Fredrikstad hjælpefængsel. rømninger er foregaat, fra Vadsø kredsfængsel samt fra Fredrikstad og fra Trondhjems hjælpefængsel. Desuten blev der gjort forsøk paa rømning, nemlig fra Kongsberg hjælpefængsel og I fra Kristiansund hjælpefængsel. 5. Arbeidsvirksomheten. I Kris tiania kr f. har ialt 69 fanger (9 mænd og 8 kvinder) været beskjæftiget med mere regelmæssig arbeide. Av disse var 7 fanger (9 m. og 98 kv.) straffanger og 9 (6 m. og 0 kv.) varetægtsfanger. Mandsfangerne var sysselsat inden følgende arbeidsgrener : snekker- og sagarbeide 5, spikkearbeide 7, skomakerarbeide 67, malerarbeide 6, smedarbeide, søm og lapping, skrædderarbeide 0, kurvarbeide 9, blikkenslagerarbeide 8, køilapping 6, bokrevision, bokbinderarbeide, dreierarbeide, salmakerarbeide og treeskjæring. Av kvindefangerne var 80 sysselsat med strikking og 8 med søm og lapping. Arbeidsdriftens bruttoindtægt har været kr. 6 0,, utgifterne til materialer og redskaper kr. 5 9,0, arbeidspenger kr. 76,. Nettoindtægten altsaa kr. 5,. Berg ens kr f. Det samlede antal fanger som i driftsaaret har været i mere regelmæssig beskjaeftigelse, var 55 mænd og kvinder med et samlet antal arbeidsdage av Av mandsfangerne var beskjæftiget med lægning

22 6 Kredsfængslerne og de større hjælpefængsler Arbeidsvirksomheten. av fiskeforsyner 0, drevplukking I 56, rengjoringsarbeide 6, skomakerarbeide, malerarbeide, korkefenderarbeide 8, snekkerarbeide 6, mattearbeide, dreierarbeide og salmakerarbeide 6. Samtlige kvinder var beskjæftiget med at strikke, lappe og sy. Arbeidsdriftens bruttoindtægt belop sig til kr. 090,6, utgifterne til materialer, arbeidsredskaper m. v. kr. 96., nettoindtægten altsaa kr Arbeidsdriften i de ovrige kredsfængsler har i alt væsentlig omfattet de samme arbeidsgrener som tidligere. Herom henvises til aarbokerne og 906. Arbeidsdagenes antal har været : i H am ar krf. 666, Dr amm ens krf. 78, Skiens krf. 897, Kristiansands krf. 0, Stavanger krf., Molde krf. 9, Trondhjem krf. ca. 700, Bodo krf. 5 og V ads0 krf. 56. For Troms0 krf. er opgave over arbeidsdagene ikke meddelt. Ogsaa i de fleste hjælpefængsler er der drevet arbeidsvirksomhet paa samme maate som i kredsfængslerne. Av store hjælpefængsler hvor arbeidsvirksomhet har været drevet noget mere regelmæssig, kan nævnes S a r ps b org hjf. med 59 arbeidsdage, Fr e dr ik s t ad hjf. med 780 dage, Stavanger hjf. med 900 og Trondhjems hjf. med 97 dage. 6. Sjælepleien og undervisningen. I Kristiania krf. har den geistlige virksomhet været fortsat som tidligere. Gudstjeneste har været holdt regelmæssig i hovedfængslet og annekset. Under prestens fravær i driftsaarets forste maaneder var den geistlige betjening i hovedfængslet fordelt mellem fhv. biskop Hille og pastor P. I. Eckhoff. Disse besorget ogsaa - daglige gudstjenester, den forste i kvindeavdelingen og den anden for mandsfangerne. I kvindefængslet bistod ogsaa en del damer velvillig med at tale for fangerne Presten har notert ca. I 050 fangesamtaler, hovedsagelig med mandsfanger. I annekset har den geistlige betjening været besorget av hjælpepresten. Denne har dog heri hat bistand saavel av presten i hovedfængslet som av en del teologiske kandidater. I Bergens og Ham ar kredsfængsler har der ogsaa regelmæssig været holdt gudstjeneste. Un dervisning har været meddelt i Kristiania, Bergen, Molde, Trondhjem og Vadsø kredsfængsler samt i Krager0 og Aalesund hjælpefængsler.

23 Kredsfængslerne og de større hjælpefængsler Kosten. I enkelte fængsler har fangerne faat ekstrakost ved høitiderne. 8. Sundhetstilstanden. I Kristiania kr f. har sundhetstilstanden efter lægens indberetning været udmerket god, og der indtraf intet tilfælde av epidemisk sygdom, naar undtages et tvilsomt tilfælde av difteri. Lægen har notert 57 sygdomstilfcelder hos mænd og 6 hos kvinder. I sykehus har været indlagt fanger ( mænd og 8 kvinder) og i sindssykeasyl 0 fanger (7 nicend og kvinder). 6 fanger ( 0 mænd og 6 kvinder) har i fængslet været under observation med hensyn til deres sindstilstand. 0 av dem blev erklært for sindssyke, i høiere grad abnorme, sindssyk og farlig og sindssyk paa gjerningstiden, men ikke paa observationstiden. tilfælde blev uavgjort. Skjærpet fængsel paa vand og brød blev i 7 tilfælder konvertert til almindelig fængsel. Om sundhetstilstanden i de øvrige kredsfængsler og større hjælpefmngsler meddeles følgende : fange avgik ved døden (i Kristiansands krf.), fanger blev indlagt i sykehus, fanger blev besluttet løslatt, en paa grund av sindssygdom og en paa grund av anden sygdom. fanger fik skjærpet fængsel paa vand og brød konvertert til almindelig fængsel. 9. Bygningerne. Om fangerummene henvises til tabel. I K ristiania krf. blev der anskaffet nye kjeler til varmeapparatet til et kostende av kr. 660,00. I Bergens krf. blev gkeldsarrestrum, som tidligere hadde været benyttet til andet bruk, indredet til almindelige fangeceller. Ved L e r vik hjf. blev der indlagt elektrisk lys i vaktmesterboligen. Ved Tr ondhjems hjf. blev der opført et materialskur i gaardsrummet. Kristiania kredsfængsel har ikke været holdt brandforsikret. Værdien av dets bygninger er ansat til kr ,00. De øvrige kredsfængslers og de større hjælpefængslers bygninger holdes derimot alle assurert. Foranlediget ved spørsmaalet om dannelse av et brandforsikringsfond for offentlige bygninger har man erhvervet oplysninger om bygningernes brandtakstværdi som viser sig at Atigjøre folgende beløp for de forskjellige fængsler :

24 8 Kredsfængslerne og de større hjælper Bygningerne. Fængsel. værdi. Brandtakstværdi. Fængsel. Brandtakst- Kr. Kr.. Kredsfængslerne. Kongsberg 9 88,00 Skedsmo Hamar Eker Drammen Skien Kristiansand Stavanger Bergen Molde Trondhjem Bodø Tromsø Vads ) , , , , , , , , , , ,00 700,00 Sande Holmestrand Horten Sem Tønsberg Sandefjord Larvik Porsgrund Brevik Stathelle Langesund Kragerø Arendal Hornnes 8 000, , , , , , , ,00 500,00 600, , ,00 950,00. De storre hjælpefængsler. Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Eidsberg Kongsvinger Gjøvik Sel Nordre Aurdal Hønefoss Nes 9 75, ,00 000, ,00 000, , , , ,00 60, ,00 Mandal Flekkefjord Stavanger Lervik Vossevangen Vik Aalesund Kristiansund Trondhjem Stenkjær Namsos Sannes Kabelvaag Hammerfest 7 060, , , , , , , , , ,00 000,00 7 0,00 050, ,00

25 Kredsfængslerne og de storre hjælpefængsler Indtægter og utgifter Indtægter og utgifter. Herom henvises til tab el 7. Til de i tabellen opførte indtægter kommer ogsaa de bidrag som av fængselsdistrikterne skal betales til statskassen i henhold til fængselslovens 6. Størrelsen av disse var ikke endelig opgjort i driftsaaret, men er senere beregnet. Bortseet fra byen Porsgrund, hvis bidrag endnu ikke var endelig bestemt, utgjorde fængselsdistrikternes bidrag for kr. 5,06. Smaafængslerne Om fængslernes beliggenhet og fangerummenes antal i hvert fængsel henvises til tabel 8. Antallet av smaafcengsler var ved driftsaarets begyndelse 0. I aarets lop nedlagdes 8 fængsler, nemlig Hjartdal januar 908 samt Hollen, Saude, Gildeskaal og Beiarn, Ofoten, Buksnes, Flakstad og Vaar0 fra driftsaarets slutning, mars 908. Av tab el 9, hvori er utelatt de fængsler som ikke hadde noget fangebelæg i aaret, sees at der i smaafængslerne i sat 65 varetægtsfanger (8 mænd og 7 kvinder) og straffanger ( mænd og kvinder), altsaa, i det hele 698 fanger (69 mænd og 9 kvinder). Det gjennemsnitlige daglige belæg var, varetægtsfanger og,8 straffanger, tilsammen,. Indtægterne ved smaafeengslerne var i kr. ;80 og utgifterne kr. 569,9 (t abel 0). Under henvisning til hvad foran er anført under avsnittet om Bygningerne" for de øvrige fængsler, kan meddeles brandtakstwerdien for følgende smaafængsler med tilliggender : Elverum kr. 5 50,00, Solør kr. 0 80,00, Lillehammer kr. 950,00, Farsund kr. 690,00, Røros kr. 690,00, V ar dø kr. 600,00, K aut o k ein o kr. 070,00 og K ar a- sj ok kr. 00,00.

26 0 Tvangsarbeidshusene i tiden januar 907 til mars 908. Tvangsarbeidshusene i tiden januar 907 til mars 908. I denne periode traadte den nye lov om løsgjængeri, betleri og drukkenskap av mai 900 ikraft. Om tvangsarbeidshusene før lovens ikrafttræden henvises til aarboken for I, side 7 ff. og II, s. 7 samt aarboken for 90 90, s.. Ved kgl. resolution av juli 907 blev det bestemt at løsgkengerlovens og fængselslovens bestemmelser om tvangsarbeide skulde træde i kraft fra august s. a., og at overledelsen av tvangsarbeidsvæsenet skulde gaa over fra Kirkedepartementet til Justisdepartementet. Samtidig blev dette bemyndiget til at gjøre de lempninger i lovbestemmelserne om tvangsarbeidshusene som nødvendiggjordes ved at man endnu savnet de nye anstalter som Staten ifølge fængselsloven av december 90 5 skulde oprette til optagelse av tvan gsarbeidere. Som i forrige aarbok nævnt avgav den av Justisdepartementet nedsatte tvangsarbeidskomite sin indstilling om istandbringelse av nye tvangsarbeidshus mars 907. Paa grundlag av denne indstilling blev der ved kgl. res. av 5de april 907 fremsat forslag for Stortinget om kjøp av det saakaldt Opstadfelt paa hederen til anlæg av et tvangsarbeidshus for mænd. Samtykke til kjøp av eiendommen blev derefter git av Stortinget juni s. a. Indtil den nye anstalt kunde komme istand, maatte der midlertidig træffes en ordning med leie av nogen av de tidligere bestaaende kommunale anstalter. Man fandt at kunne nøje sig med at leie anstalterne i Kristiania og Bergen, mens de øvrige anstalter blev besluttet nedlagt, dog saaledes at de tvangsarbeidere som var i dem august 907, blev sittende der indtil deres tid var utløpet eller de av andre grunde kunde løslates. Overenskomst om leie av Kristiania tvangsarbeidsanstalt og av Bergens tvangsarbeidsanstalt blev avsluttet paa 5 aar. Ved siden av disse to anstalter var der i Landsfængslet for Kvinder indredet en egen avdeling til optagelse av kvindelige tvangsarbeidere (Arbeidshuset for Kvinder). Da Kristiania tvangsarbeidsanstalt fremtidig alene skulde opta mænd, blev samtlige kvinder som efter de ældre love sat i denne anstalt, over-, flyttet til Arbeidshuset for Kvinder august 907. Samtidig blev den kvindelige betjening ved anstalten ansat i Statens tjeneste ved det kvindelige arbeidshus.

27 Tvangsarbeidshusene i tiden januar 907 til mars Om tvangsarbeidernes fordeling i de forskjellige anstalter blev der av Fængselsstyrelsen 9 juli utfærdiget følgende regler Fra august 907 og indtil videre skal paalagt tvangsarbeide utstaaes ) av mænd og kvinder som er domfældt efter løsgjængerloven av mai 900 inden Bergens, Bergenhus og Romadals lagsogn i B e r g e ns t v an g s- arbeidsans talt, ) av mænd som er domfældt efter samme lov i den øvrige del av riket, samt av mænd som skal indsættes efter straffelovens 9, i K ri s t i an i a bys t van g s a r be i d s an s t al t, av kvinder under tilsvarende forhold i det til L an dsf æng s e t f or K v in d er knyttede arbeidshus (Yr. tabel 7). Anstalterne i Kristiania og Bergen blev som før drevet for kommunernes regning, mot at Staten betalte et visst beløp for hver indsat tvangsarbeider, og desuten utgifterne til arbeidspenger og til syke tvangsarbeideres forpleining utenfor anstalterne, ved Kristiania tvangsarbeidsanstalt særskilt tillike utgifterne ved tvangsarbeidernes hjemsendelse, og ved Bergens tvangsarbeidsanstalt særskilt utgifterne til tvangsarbeidernes beklædning ved løsladelsen. Utbyttet av arbeidsdriften tilfaldt kommunerne. De tidligere bestyrere av anstalterne i Kristiania og Bergen vedblev at forrette som saadanne. De øvrige funktionærer fortsatte ogsaa i sine tidligere stillinger. Direktøren for Landsfængslet for Kvinder overtok bestyrelsen av arbeidshuset ved fængslet og de øvrige fast ansatte fængselsfunktionærer blev tilpligtet ogsaa at gjøre tjeneste ved arbeidshuset Ved skrivelser fra Justisdepartementet til Kristiania fattigstyre og Bergens magistrat av 7de juli 907 og til direktøren for Arbeidshuset for Kvinder av 8 s. m. blev der truffet forskjellige bestemmelser med hensyn til anstalternes organisation og tvangsarbeidernes behandling. Nye regler for tvangsarbeidshusene om arbeidspenger, klasser og løsladelse blev den 7 august utfærdiget av Fængselsstyrelsen. Ved skrivelse av s. d. blev det paalagt tvangsarbeidsanstalternes bestyrere at indsende maanedlige opgaver over antallet av tvangsarbeidere og tællekort for indkomne og utgaaede tvangsarbeidere. Til nærværende avsnit hører t a b ell er n e 5. De 6 første av dem (nr. 6) vedkommer tidsrummet januar til juli 907 og svarer til tabellerne om tvangsarbeidshusene i tidligere aarbøker. De 9 sidste (nr. 7-5) vedkommer tidsrummet fra den nye ordnings ikrafttræden august 907 til mars 908 og er utarbeidet i likhet med de statistiske tabeller for landsfængslerne. Til tabellerne skal man knytte følgende bemerkninger : Av t a b e fremgaar at der av tvangsarbeiderne faldt følgende procent