Notat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler

Transkript

1 Dato / j Notat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler Dato Det er et tilbagevende spørgsmål, hvilke vilkår en timelærer skal ansættes på, samt hvor mange gange en medarbejder må ansættes i tidsbegrænsede ansættelser inden vedkommende kan anse sig for fastansat og gøre krav på samme ansættelsesvilkår som en fuldtidsansat. Regelsæt for tidsbegrænset ansættelse Der findes to forskellige regelsæt, der kan bruges ved ansættelse af timelærere på erhvervsskoler. De to regelsæt er: Cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler) Cirkulære om Timelønnet undervisning (fra Finansministeriet) Uddannelsesforbundet mener, at timelærere skal ansættes på Cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler), da vi her har lavet en aftale om, hvilke vilkår timelærerne bliver ansat på. Vi mener derfor, at der lokalt skal arbejdes for, at timelærere bliver ansat i henhold til denne aftale. Men det står skolerne frit for at vælge, hvilket af de to regelsæt de ønsker at benytte sig af. Nedenfor gennemgås hovedtrækkene i de to aftaler og til slut gennemgås lov om tidsbegrænset ansættelse. Cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler) Dette cirkulære er ofte blevet refereret til som kvotatimelærer cirkulæret. Uddannelsesforbundet anbefaler, at timelærere ansættes i henhold til dette cirkulære. Helt overordnet gælder det jf. 1, at timelærere ansættes for en periode ad gangen, dog maksimalt 47 uger i 52 på hinanden følgende uger. Ansættelsesvilkårene meddeles skriftligt. Og jf. 2, at arbejdstiden for timelærere ved tekniske skoler højst kan udgøre 839 timer i 52 på hinanden følgende uger. Aflønning af timelærere Det fremgår helt klart af cirkulæret, hvordan timelærere skal aflønnes. 4. Timelærere aflønnes pr. arbejdstime med en basisløn svarende til en kvotadel af årslønnen for fastansatte på basisløntrin 1 med tilhørende tillæg. For lærere med mindst 4 års anciennitet svarer basislønnen til en kvotadel af årslønnen på basisløntrin 5 med tilhørende tillæg. Stk. 4. Arbejdstiden udgør det antal timer, der ved ansættelsen er truffet aftale om. Eventuel merbeskæftigelse godtgøres i henhold til arbejdstidsaftalen, 2, stk. 3, og 16 stk. stk Timelærere, der aflønnes med basisløn, kan tildeles tillæg for kvalifikationer, funktioner og resultatløn efter samme principper som for fastansatte lærere. 1

2 13. Der ydes løn under sygdom inden for ansættelsesperioden. 18. Der tilkommer timelærere frihed efter ferieloven. Timelærere optjener feriegodtgørelse med 12,5%, som indbetales kvartalsvis eller månedsvis til FerieKonto. 20. Timelærere er omfattet af gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. Forberedelse 3. Timelærere er omfattet af Arbejdstidsaftalen (Finansministeriets cirkulære af 25. juni 1999 om arbejdstid for lærere ved erhvervsskoler) med undtagelse af: 13, stk. 1, pkt. 3, 4, 6, 9, 10 om arbejdstidsopgørelse 15: overførsel af under-/overtimer 16, stk. 3: om afspadsering 18: fridage 20: ferie 21: konvertering af afspadsering til omsorgsdage. Cirkulære om timelønnet undervisning Dette cirkulære er ofte blevet refereret til som AC-cirkulæret, men kan godt bruges på erhvervsskoleområdet, det er også det cirkulære, der bruges for timelærere på AMU. Helt overordnet gælder det jf. punkt 12, at arbejdstimetallet for en timelønnet lærers undervisning må ikke overstige 780 timer årlig. Aflønning og forberedelse Timelønnen og tiden til forberedelse gives ud fra en vurdering af undervisningens niveau, de forskellige undervisningsområder er indplaceret på 7 forskellige satser (sats I-VII), hvor de relevante satser på erhvervs og AMU uddannelserne er sats IV, V og VI. Sats IV anvendes ved undervisning på erhvervsuddannelsesniveau. Sats V anvendes til efteruddannelse af faglærte. Sats VI Instruktion med forberedelse. Løn og forberedelse på de forskellige satser, kan ses i tabellen nedenfor. 2

3 Såfremt den til undervisningen ved erhvervsskoler nødvendige forberedelsestid afviger fra den under pkt. 3 forudsatte eller den for de fastansatte lærere fastsatte, kan vedkommende fagministerium bemyndige institutionen til at fastsætte forberedelsestiden for timelærere ud fra samme principper som for fastansatte lærere. Den samlede løn pr. undervisningstime kan kun anvendes til aflønning af de undervisningstimer, hvortil der er knyttet forberedelse, hvorimod den samlede løn pr. arbejdstime anvendes til aflønning af andre arbejdsopgaver. Til timelønningerne ydes en feriegodtgørelse på 12,5 pct. Såfremt der ved en timelønnet lærers ansættelse inden for et undervisningsår er aftalt en undervisningsperiode på 4 måneder eller derover eller et undervisningstimetal på 50 eller derover, ydes der: Løn under sygdom for det antal arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som læreren på grund af sygdommen har været ude af stand til at varetage. Sygdommen kan kræves dokumenteret ved lægeattest. 3

4 Skematisk sammenligning af de to timelæreransættelser Cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler Cirkulære om timelønnet undervisning (AC-cirkulæret) Løn Timelærere aflønnes pr. arbejdstime med en basisløn svarende til en kvotadel af årslønnen for fastansatte på basisløntrin 1 med tilhørende tillæg. For lærere med mindst 4 års anciennitet svarer basislønnen til en kvotadel af årslønnen på basisløntrin 5 med tilhørende tillæg. Løn varierer alt efter hvilket niveau der undervises på (samlet for undervisning og forberedelse i '97-tal): EUD: 251,55 kr. AMU (efterudd. af faglærte): 207,72 kr. AMU: 169,52 kr. Pension Ingen pension Ingen pension Forberedelse Er omfattet af arbejdstidsaftalen, med følgende undtagelser: 13, stk. 1, pkt. 3, 4, 6, 9, 10 om arbejdstidsopgørelse 15: overførsel af under-/overtimer 16, stk. 3: om afspadsering 18: fridage 20: ferie 21: konvertering af afspadsering til omsorgsdage. Forberedelse pr. undervisningstime varierer alt efter hvilket niveau der undervises på: EUD 40 min. AMU (efterudd. af faglærte) 25 min. AMU 15 min Ulempe godtgørelse Er omfattet af arbejdstidsaftalens 17 Ingen ulempegodtgørelse om ulempegodtgørelse Maksimal arbejdstid 839 timer/år 780 timer/år Grænse for ansættelseslængde 47 uger i 52 på hinanden følgende uger Gruppeliv Omfattet af gruppelivsordning Ferie Feriegodtgørelse 12,5% Feriegodtgørelse 12,5% Sygdom Opsigelse Afskedigelse Der yder løn under sygdom inden for ansættelsesperioden En timelærer kan opsige ansættelsesforholdet med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Skolen kan i de første 6 måneder opsige timelæren med 1 måneds varsel, herefter er varslet 3 måneder. Er undervisningsperioden på mindst 4 måneder eller mindst 50 undervisningstimer, ydes der løn under sygdom En ansat kan opsige ansættelsesforholdet med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Skolen kan afskedige medarbejderen med 2 måneders varsel til udgangen af en måned. 4

5 Lov om tidsbegrænset ansættelse Loven er en gennemførelse af et EU-direktiv, der har til formål at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at anvende princippet om ikke-forskelsbehandling og at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Den centrale paragraf i lov om tidsbegrænse ansættelse er 5, stk. 2, hvor der står: For ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed ved statslige institutioner samt selvejende institutioner, der overvejende er finansieret af tilskud fra staten, og hvor staten fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår, gælder, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange. Herefter kan man anse sig selv for fastansat, men inden det bliver fortalt et medlem, skal sagen vendes med forbundet. Fortolkning af 5, stk. 2 Det fremgår af bemærkningerne til lovens 5, at der skal være en vis tidsmæssig sammenhæng mellem de tidsbegrænsede ansættelser, for at der kan være tale om flere på hinanden følgende ansættelser. Ansættelserne skal dog ikke nødvendigvis være i umiddelbar tilknytning til hinanden. Desuden vil længden af perioden mellem to tidsbegrænsede ansættelser have betydning. Jo længere tid, der er mellem to tidsbegrænsede ansættelser, jo mindre tilbøjelig vil man være til at vurdere ansættelserne som fornyelser. Beskæftigelsesministeriet har udtalt, at hvis den arbejdsfri periode mellem to tidsbegrænsede ansættelser er begrundet i, at der ikke udbydes arbejde inden for det pågældende område i perioden, således at arbejdsgiveren de facto får dækket behovet for arbejdskraft, vil dette efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse tale for, at ansættelserne ikke anses for at være to selvstændige tidsbegrænsede ansættelser, men at den anden ansættelse er en fornyelse af et tidsbegrænset ansættelsesforhold. Hvis en lønmodtager er ansat i to på hinanden følgende semestre, hvor alene en ferieperiode eller en udvidet ferieperiode adskiller de to tidsbegrænsede ansættelser, vil den anden tidsbegrænsede ansættelse således efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse være en fornyelse af en tidligere tidsbegrænset ansættelse. Hvis en lønmodtager er ansat for forårssemesteret og senere ansættes for det følgende forårssemester, vil der efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse derimod være tale om to selvstændige tidsbegrænsede ansættelser, jf. også bemærkningerne til lovens 5, hvoraf det fremgår, at sæsonansættelser sædvanligvis ikke vil have en sådan tidsmæssig sammenhæng, at man kan tale om en fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse, men snarere om flere adskilte ansættelser. Beskæftigelsesministeriet finder umiddelbart, at hvis en lønmodtager er tidsbegrænset ansat for fx tre år med varierende timetal hvert semester, vil der først være tale om fornyelse af et tidsbegrænset ansættelsesforhold, hvis lønmodtageren efter de tre år forlænges i ansættelsen med en ny tidsbegrænset ansættelse. 5