Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Transkript

1 DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde

2 Havet den tavse verden? Jaques Cousteau 1953

3 Erkendelsen af lyds betydning for havpattedyr Roger Payne, 1977

4 Arctic Pilot Project (ca. 1980) Ikke realiseret projekt: Isbrydende gastankere i Baffin Bugten Undervandsstøj erkendt som et potentielt miljøproblem

5 Løbende udvikling Richardson et al. (1995) Påvirkningszoner Southall et al. (2007) Tålegrænser Havstrategidirektiv (2008) Miljømål

6 Ca. 2000: Sammenhæng mellem flådeøvelser og hvalstrandinger

7 Støj et forureningsproblem? Definition af forurening jf. EU s Havstrategidirektiv: Direkte eller indirekte udledning i havmiljøet af stoffer eller energi som følge af menneskelig aktivitet [...] der forårsager eller må forventes at forårsage skadevirkninger på de levende ressourcer og marine økosystemer [...] Menneskets udnyttelse af havet er stigende Marine organismer er afhængige af lyd og hørelse

8 Målet med Havstrategidirektivet Bedømmelse af miljøtilstanden i de regionale have 6-års cyklus Miljøtilstand? God eller stigende Dårlig eller faldende Iværksættelse af tiltag til forbedring Hvad er god miljøtilstand mht. undervandsstøj?

9 God miljøtilstand mht undervandsstøj: 1. Dyr udsættes ikke for lydtryk, der kan skade dem fysisk 2. Dyrene naturlige adfærd er ikke forstyrret. 3. Dyrenes muligheder for at orientere sig og kommunikere vha. lyd er ikke nedsat. 4. Dyrenes fysiologi (stresshormoner mm.) er ikke påvirket. Målestokken er for 2-4 om bestandens muligheder for at overleve på langt sigt er nedsat.

10 Hvorfor er undervandsstøj interessant? Sæler og hvaler afhængige af deres hørelse Parringskald Ekkolokalisering (tandhvaler) Opdagelse af fjender Mange fisk og krebsdyr bruger også lyd Parringskald Opdagelse af fjender

11 Lydlandskab og akustisk habitat Lydlandskab ( Soundscape ) er hvad vi måler Akustisk habitat er den delmængde af lydlandskabet som dyret oplever frekvens Partikelbevægelse lydtryk

12 Hørelse hos havpattedyr Tandhvaler HF Sæler MF Bardehvaler - LF Estimated hearing thresholds (in water) for different marine mammal groups.

13 Overlap i spektre mellem skibe og dyr

14 Fisk er besværlige > arter Størrelse fra få cm til 10 m Hørelse via: Indre øre Sidelinje Svømmeblære (indirekte) Generalister Partikelbevægelse Specialister Tryk + partikelbevægelse Ultralyd

15 Fisk er besværlige > arter Størrelse fra få cm til 10 m Hørelse via: Indre øre Sidelinje Svømmeblære (indirekte) Generalister Partikelbevægelse Specialister Tryk + partikelbevægelse Ultralyd

16 Skibsfart

17 Støj fra skibe Sound pressure (db re. 1 µpa rms Third-octave level) HF01 Reference South :36 7:24 Ferry passing Frequency (Hz) Ffrekvens Rødsand 12. december Tidspunkt

18

19 Betydningen af audiogrammet Fragtskib ved Hatter Rev (Rute T) Third-octave level (db re. 1 upa) Cargo ship - aspect A SPL = 143 db re. 1 upa Fpeak = 49 Hz Fcentroid = 47 Hz Kurtosis = 3.4 rmsbw = 37 Hz SPL-Audiogram = 117 db Frequency (Hz)

20 Pæleramning Acoustic activity No piling Piling Distance (km)

21 Playback experiment

22 Lyde fra pæle ramning Lubell LL9162T Underwater speaker 500Hz 20 khz db re 1 upa 2 /Hz Pulse recorded 100 m from speaker Pressure (Pa) Time (s) 20 Piling pulse Ambient noise Frequency (khz) SPL SL db re. 1 upa pp Distance (m) SEL SL db re. 1 upa 2 *s Distance (m)

23 Tracks AARHUS UNIVERSITY No sound North speaker South speaker Northing (m) Northing (m) Northing (m) Easting (m) Easting (m) Easting (m)

24 Project location: Baltic Sea Coordinator: Sweden Total Amount: EC Co-funding: 49,78 % Time-period: 1 September August 2016 Co-ordinator: Swedish Defence Research Agency (FOI) AB:s Denmark, Germany, Poland, Estonia, Lithuania and Finland

25 Baggrund Havstrategidirektivet, deskriptor 11: opnåelse af god miljøtilstand mht. undervandsstøj. Fokusområde Østersøen + Bælterne. (HELCOMområdet minus Kattegat)

26 Undervandsstøj er grænseoverskridende Kræver regionale løsninger Etablere baseline for støj Udvikle analyseværktøjer Implementere regional dataplatform Sikre ensartet implementering af deskriptor 11 i Østersøområdet

27

28 Hvad hører dyrene? SOUND CHANNEL VARIABILITY Madsen et al. 2006; De Reuter et al. 2006

29 Spørgsmål og kommentarer?