Plan for revision af vandløbsregulativer 2017

Transkript

1 FORSLAG Plan for revision af vandløbsregulativer 2017 Vedtaget.2017

2

3 PLAN FOR REVISION AF VANDLØBSREGULATIVER 2017 Vedtaget af Udvalget for Natur, Teknik og Miljø i Syddjurs Kommune 9. januar 2017 Forsidefoto: Korup Å v. Rostved, september 2016 Side 1 af 23

4 Indhold 1. BAGGRUND Formålet med denne plan Årsager til regulativrevisionen Kommunesammenlægning Projekter og tilladelser Lovgrundlag Vandløbsloven Offentlige og private vandløb Vandløbsregulativer Habitatdirektivet Sandvandring OVERVEJELSER - OG FORSLAG TIL ÆNDRINGER Omklassificering af udvalgte vandløbsstrækninger Forslag til opklassificering Forslag til nedklassificering Nedklassificering af rørlagte vandløb Nummereringssystem Valg af metode til at beskrive vandløbets evne til at aflede vand Skikkelse Q/H-kravkurve Vandføringsevnebestemt skikkelse teoretisk skikkelse Styrekoteprincippet Forslag til valg af regulativtyper Ændring af vedligeholdelsesbestemmelser Styring af grødeskæringen Nye grødeskæringsbestemmelser Sediment Vandløb med særlige problemer Ændringer af hensyn til arbejdsmiljøet Klimaudfordringer Behov for opmåling DATAGRUNDLAG Side 2 af 23

5 3.1 Vandløbene i Syddjurs Kommune Kommunale vandløb med regulativ Private vandløb som vedligeholdes af Syddjurs Kommune Øvrige private vandløb Nuværende vedligeholdelse Grødeskæring Øvrig vedligeholdelse af åbne vandløbsstrækninger Rørlagte vandløbsstrækninger ØKONOMI Årlige driftsudgifter Grænsevandløb INPUT OG OPSAMLING Afholdelse af workshop Sammenfatning TIDSPLAN OG DEN VIDERE PROCES LOVGRUNDLAG LITTERATUR Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Vandløb, som evt. omklassificeres (privat/offentligt). Gældende vandløbsregulativer. Offentlige vandløb, længde og økologisk målsætning. Private vandløb, længde. Side 3 af 23

6 1. BAGGRUND 1.1. Formålet med denne plan Syddjurs Kommunes vandløbsregulativer skal revideres i løbet af de kommende år, og derfor har forvaltningen udarbejdet denne plan for revision af vandløbsregulativer. Vandløbsregulativerne er kommunens administrationsgrundlag for de offentlige vandløb, og de fastlægger bl.a. skikkelsen og vandføringsevnen for vandløbene, bredejerforhold, samt rammerne for, hvordan grødeskæring og anden vedligeholdelse skal foregå. I Syddjurs Kommune har vi en mangeårig tradition for et godt samarbejde med lodsejerne, hvilket har muliggjort, at vedligeholdelsen af vandløbene kan ske under stor hensyntagen til de miljømæssige forhold samtidig med, at de afvandingsmæssige interesser sikres. Formålet med at udarbejde en plan inden selve regulativrevisionsarbejdet går i gang, er at give såvel politikere som forvaltningens medarbejdere overblik over dels arbejdets omfang og dels hvilke beslutninger, der skal træffes i forbindelse med revisionen. Processen med udarbejdelse af planen omfatter også en involvering af interesseorganisationerne, f landbruget, sportsfiskere, naturfredningsforening m.fl. Det er vigtigt for Syddjurs Kommune, at de endelige regulativer i så høj grad som muligt tilgodeser alle legitime interesser. Planen skal desuden være med til at: - Sikre forventningsafstemning for revisionen af regulativerne, så arbejdet optimeres. - Forbedre beslutningsgrundlaget i forbindelse med den politiske afklaring af hvilke økonomiske ressourcer, der fremover skal afsættes til vedligeholdelse af vandløbene. - Fastlægge rammerne for øvrige krav til myndighedsopgaver som f tilsyn, kontrol og opmåling mv. - Danne grundlag for eventuel omklassificering af vandløb (privat/offentlig). I Syddjurs Kommune findes der 157 offentlige vandløb fordelt på 373 km vandløbsstrækning. Disse vandløb administreres ved hjælp af 103 vandløbsregulativer, hvilket er et stort antal regulativer i forhold til mange andre kommuner. En revision af alle Syddjurs Kommunes vandløbsregulativer er således en omfattende proces. Når arbejdet med at sammenskrive og ensrette regulativer fra de tidligere kommuner og Århus Amt påbegyndes, vil der opstå en række spørgsmål, som kommunen både politisk og administrativt skal forholde sig til. Planen er derfor tænkt som en hjælp til at tage stilling til følgende spørgsmål: Omklassificering af udvalgte vandløbsstrækninger Er der private, åbne vandløbsstrækninger, som bør opklassificeres til offentligt vandløb og/eller rørlagte og åbne strækninger, som bør nedklassificeres til privat vandløb? Valg af regulativtype Skal regulativet indeholde bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand i form af fast skikkelse, teoretisk skikkelse eller vandføringsevne? Ændring af bestemmelser Er der bestemmelser i regulativerne som skal revideres og vedtages politisk? Skal vedligeholdelsen udføres efter behov, eller efter faste terminer? Formidling og form Side 4 af 23

7 Hvordan skal regulativerne formidles til borgerne i fremtiden? Skal det udelukkende foregå digitalt, og hvordan sørger vi for, at det bliver muligt? Fremtidigt revisionsbehov Skal regulativerne fremover revideres løbende, når der sker ændringer, eller én gang hvert 10. år, som det p.t. er tilfældet for de fleste regulativer? Klimaudfordringer Kan vi håndtere fremtidens klimaudfordringer i regulativerne? Nyt nummereringssystem og navngivning - Skal der indføres et nyt nummereringssystem på baggrund af vandløbsoplande og sammenlægning af vandløbsstrækninger fra de gamle kommuner? - Skal sammenhængende vandløbsstrækninger navngives entydigt, og ikke som i dag have forskellige navne ned gennem vandløbet? Vurdering af ovenstående spørgsmål samt forslag til ændringer i de nye regulativer fremgår af kapitel Årsager til regulativrevisionen De fleste regulativer for vandløb i Syddjurs Kommune er godkendt i 90 erne (se bilag 2). Da regulativer ifølge vandløbsloven skal revideres hvert 10. år, er regulativerne forældet, og en revision er påkrævet. Revisionen skal sikre, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændringer i regulativets forudsætninger (herunder i plangrundlaget) bør medføre justeringer i regulativet. At regulativerne ikke er revideret før, skyldes flere årsager som strukturreformen, processen omkring vandplanerne mv., men nu er arbejdet sat i gang, og opdatering af datagrundlaget har været i gang siden Kommunesammenlægning Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Syddjurs Kommune s Natur- og miljøafdeling vandløbsmyndighed for vandløbene i de fire tidligere kommuner og de tidligere amtsvandløb. De nedlagte kommuner var henholdsvis Rønde, Midtdjurs, Rosenholm og Ebeltoft Kommune. Vandløbene administreres således efter regulativer, som er vedtaget af Århus Amt og de nævnte kommuner. Det betyder, at regulativerne er forskellige både med hensyn til udformning af regulativet og med hensyn til bestemmelser om vandløbenes skikkelse og vedligeholdelse. Dertil kommer, at vandløbenes nummerering er uden system, og at det samme vandløb ofte har forskelligt nummer i de forskellige gamle kommuner Projekter og tilladelser Når der meddeles tilladelse til et regulerings-, renoverings- eller restaureringsprojekt, en bro, overkørsel eller andre anlæg ved vandløbet, gemmes tilladelsen oftest i en vandløbsbog, så den er nem at indarbejde, når regulativet skal revideres. Indtil kommunesammenlægningen i 2007 må det forventes, at godkendte projekter, og øvrige tilladelser i et vandløb, er blevet noteret i amtets eller de gamle kommuners vandløbsbog, hvis en sådan fandtes. I forbindelse med regulativrevisionen kan det blive nødvendigt at gennemgå både vandløbsarkiver, vandløbsbøger og elektroniske sagssystemer for tilladelser, som skal registreres i de nye vandløbsregulativer. 1.3 Lovgrundlag Vandløb forvaltes først og fremmest efter vandløbsloven, men en række andre love indeholder også bestemmelser for vandløb. Dette gælder f naturbeskyttelsesloven, planloven, miljømålsloven, loven om vandplanlægning, miljøbeskyttelsesloven og okkerloven. Side 5 af 23

8 Vandløbsloven Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som er fastsat i henhold til anden lovgivning. Et vandløbs miljøkrav fastlægger bl.a. hvilke dyr og planter, der skal kunne leve i vandløbet. Vedligeholdelse af vandløbet og afgørelser efter vandløbsloven skal derfor tage hensyn til det enkelte vandløbs miljøkrav. Lovens regler om vandløb gælder for både åbne vandløb, rørlagte vandløb og dræn. Vandløbsloven omfatter desuden diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb. Vandforsyningsledninger og spildevandsledninger er ikke omfattet af vandløbsloven. De væsentligste bestemmelser i vandløbsloven handler om benyttelse, vedligeholdelse, regulering og restaurering samt om regulativer for offentlige vandløb Offentlige og private vandløb Vandløbene inddeles i offentlige og private vandløb. Offentlige vandløb omfatter de vandløb, som det offentlige administrerer og vedligeholder. Disse vandløb har - eller er del af et vandløbssystem med - offentlig interesse, dvs. de på den ene eller anden måde vurderes at have værdi for mere end blot bredejerne. Alle andre vandløb er private. Alle vandløb, både offentlige og private, ejes af bredejerne, som derfor også har pligter ved de offentlige vandløb. For eksempel skal bredejer selv vedligeholde sine bygværker i vandløbet, samt tåle de gener, der evt. opstår som følge af den offentlige vedligeholdelse. Vandløbsmyndigheden ejer ingen vandløb, men står for tilsynet med og myndighedsbehandlingen ved både offentlige og private vandløb. Kommunen kan dog godt være ejere af matrikler, som grænser op til vandløb og derved være bredejere. Vandløbsmyndigheden har udelukkende vedligeholdelsespligten i offentlige vandløb Vandløbsregulativer Vandløbsmyndigheden har pligt til at udarbejde regulativer for offentlige vandløb. Regulativet skal indeholde en tydelig betegnelse af vandløbet, samt oplysning om vandløbets målsætning og om de anlæg, der ligger i og ved vandløbet. Regulativet skal vedlægges et kort, der viser vandløbets beliggenhed og dets stationeringer. Regulativet skal endvidere indeholde bestemmelser om: - Vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, herunder regulativvandstande. - Vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdets udførelse, bortskaffelse af fyld og grøde, samt om sikring af drænudløb. - Regler om ændring i retten til sejlads i forhold til lovens 4. - Beliggenhed, udstrækning mv. af anlæg mv., der er etableret i forbindelse med vandløbsrestaurering. - Friholdelse af arealer langs vandløb, herunder arbejdsareal og 2 m-bræmmer. - Drift af stemmeværker. - Hegn og kreaturvanding. - Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation. - Udløb for dræn- og spildevandsledninger. - Broer, bolværker og lignende. - Opstemningsanlæg, herunder flodemål mv. - Tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet, samt om samarbejde med andre myndigheder. Side 6 af 23

9 - Procedure og tidspunkt for revision af regulativet. - Datoen for regulativets ikrafttræden. Regulativet indeholder således flere bestemmelser for et vandløb, end dem, der står i vandløbsloven. Sammen med regulativet skal der udarbejdes en redegørelse om grundlaget for og konsekvenserne af regulativet. Redegørelsen optages som bilag til regulativet. På baggrund af vandløbets målsætning fastsætter vandløbsmyndigheden bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand enten i form af skikkelse eller vandføringsevne, samt om vedligeholdelsens omfang og udførelse. Afvejningen mellem hensynet til vandafledning og de natur- og miljømæssige krav er begrænset af, at regulativets bestemmelser ikke må hindre opfyldelse af vandløbets målsætning Habitatdirektivet I henhold til habitatdirektivet skal alle planer og projekter i internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), der i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et udpeget område væsentligt, vurderes mht. konsekvenserne for de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Vandløbsregulativer er at betragte som planer i direktivets forstand. Regulativer for vandløb, der kan påvirke internationale beskyttelsesområder, skal derfor konsekvensvurderes før de vedtages. Reglerne for afgørelser efter vandløbsloven og andre love er bl.a. fastsat i bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 1.4 Sandvandring En meget stor udfordring i mange af Syddjurs Kommunes vandløb er den omfattende sandvandring. Denne er bl.a. forårsaget af Djurslands sandede jord, store højdeforskelle i terrænet, meget varierende vandføringer, udledning fra drænrør og begrænset forsinkelse af vand, som stammer fra nedbør i byer og på vejarealer. Sandvandringen forringer de fysiske forhold i vandløbene. Den store sandvandring fører til en øget sandaflejring i vandløbene, som kan hæve vandløbsbunden, tilstoppe drænrør og nedsætte vandafledningsevnen - med oversvømmede arealer til følge. Aflejret sand kan også påvirke fauna og flora i vandløbet negativt. Det er således af stor betydning for vandløbenes nuværende og fremtidige evne til at bortlede vand, at sandvandringen minimeres så meget som muligt. Det kan derfor blive nødvendigt at etablere ekstra flade brinkanlæg og sandfang, men en stor del af ansvaret ligger også hos bredejerne, som må undgå tung trafik og dyrehold ved bredderne, samt undgå at spule tilsandede drænrør ud i vandløbene. Her er bl.a. overholdelsen af 2 m bræmmer et virkemiddel til at nedbringe tilførslen af sand til vandløbene. Tilsvarende skal der arbejdes for at udbygge forsinkelseskapaciteten for nedbør i byerne, der afvander til vandløb. 2. OVERVEJELSER - OG FORSLAG TIL ÆNDRINGER 2.1 Omklassificering af udvalgte vandløbsstrækninger Det er en politisk beslutning, om et vandløb skal være offentligt eller privat. Offentlige vandløb er de vandløb, som vandløbsmyndigheden har besluttet at optage som offentlige. Alle andre vandløb er private. At et vandløb bliver offentligt, bunder som regel i, at der er en væsentlig samfundsmæssig interesse i vandløbet, så som at det afvander byer, har en væsentlig naturværdi (de målsatte vandløb), er et større vandløb med mange bredejere og interesser osv. Side 7 af 23

10 Hvis et vandløb er klassificeret som offentligt vandløb, har kommunen udelukkende påtaget sig vedligeholdelsesforpligtigelsen. Det ændrer ikke på ejerforholdet eller giver borgerne større adgang til vandløbet, end hvad naturbeskyttelsesloven foreskriver. I forbindelse med omklassificering af vandløbsstrækninger kan følgende forhold inddrages og vurderes: - Offentlighedens interesse i vandløbets tilstand. - Tilførsel af vejvand og spildevand. - Oplandets størrelse. - Vandløbets målsætning. - Vandløbskvaliteten. - Naturkvaliteten. - Vandløbets dimensioner. - Åbent eller rørlagt vandløb. Hvis et vandløb har status som offentligt, men ønskes gjort privat, er der tale om en nedklassificering. Hvis vandløbet har status som privat, men ønskes gjort offentligt, er der tale om en opklassificering. Op- og nedklassificering af et vandløb kan ikke ske i selve regulativet, men skal foregå som en særskilt proces, der forløber enten før eller sideløbende med regulativrevisionen. Vandløbsmyndigheden skal så vidt muligt tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser er ensartet klassificeret. Det skal her nævnes, at der i Syddjurs Kommune er stor geografisk forskel på, hvilke vandløb der er offentlige. For eksempel er stort set alle vandløb, der ligger i den tidligere Ebeltoft Kommune offentlige, mens det langt fra er tilfældet for vandløb, der ligger i den tidligere Rosenholm og Midtdjurs Kommune, så p.t. er sammenlignelige vandløb indenfor kommunens grænser ikke ensartet klassificeret. En afgørelse skal indeholde en dato for, hvornår op- eller nedklassificeringen har virkning fra. Ved nedklassificering af et vandløb fra offentligt til privat skal vandløbet være vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet på den pågældende dato. Afgørelser om op- og nedklassificering kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet Forslag til opklassificering Vandløbsmyndigheden kan til enhver tid beslutte at optage et privat vandløb eller en vandløbsstrækning som offentlig, såfremt der ikke er private vandløbsstrækninger længere nedstrøms. I Syddjurs Kommune bør følgende typer af vandløb opklassificeres: - Åbne vandløbsstrækninger med gode fysiske forhold, hvor det er realistisk at opnå og/eller fastholde en god økologisk kvalitet. Begrebet god økologisk kvalitet har sin oprindelse i EU s Vandrammedirektiv og implementeres i dansk lovgivning via Miljømålsloven, med det formål at bevare og forbedre miljøtilstanden i vandøkosystemerne Forslag til nedklassificering Vandløbsmyndigheden kan kun beslutte, at et offentligt vandløb eller en vandløbsstrækning skal nedklassificeres (gøres privat) såfremt: - Vandløbet er anlagt til særlige, private formål. - Vandløbet primært tjener til afledning af vand fra private arealer. - Vandløbet primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme. Der må ikke være offentlige vandløbsstrækninger længere opstrøms. I Syddjurs Kommune bør følgende typer af vandløb nedklassificeres: - Rørlagte vandløbsstrækninger uden væsentlig samfundsmæssig interesse. Side 8 af 23

11 - Åbne vandløbsstrækninger opstrøms rørlagte strækninger. - Åbne vandløbsstrækninger, hvor det er urealistisk at opnå god økologisk kvalitet og uden væsentlig samfundsmæssig interesse. Se Bilag 1 for en liste over vandløb i Syddjurs Kommune, som potentielt omklassificeres Nedklassificering af rørlagte vandløb Figur 1 - Rørlagte vandløb i Syddjurs Kommune. Særligt mange findes i den gamle Ebeltoft Kommune. I Syddjurs Kommune findes ca. 43 km offentlige, rørlagte vandløb. Langt den største del af de 43 km ligger i starten (udløbet) af vandløbene - længere nedstrøms ophører rørlægningen og vandløbet åbnes op. Dog er knap 13 km af de 43 km komplet rørlagte vandløb. De 13 km er fordelt på 33 vandløb. For en stor del af de rørlagte strækninger er der ikke tilknyttet offentlige interesser, og almenheden har ikke interesse i disse vandløbsstrækninger. Derfor foreslår forvaltningen, at disse vandløbsstrækninger privatiseres. Der er i forvejen rigtig mange private vandløb i kommunen. Det er ikke en offentlig opgave at vedligeholde dem. Man kan derfor spørge, om det er rimeligt, at alle borgere i kommunen skal betale for vedligehold af offentlige, rørlagte vandløb, der primært tjener private formål. Ved at privatisere disse strækninger, harmoniseres de geografiske forskelle i kommunen. Side 9 af 23

12 Når et rørlagt vandløb privatiseres, skal det overleveres til bredejerne i regulativmæssig stand. Dvs. kommunen sikrer, at rørene er i god forfatning og overholder den i regulativet anførte vandføringsevne. En del af de rørlagte strækninger er i så dårlig stand, at uanset om de privatiseres eller ej skal de renoveres. Bl.a. fordi de giver øget sediment vandring, som forringer vandføringsevnen nedstrøms i systemet, samt øger vedligeholdelsesomkostningerne. Renovering af rørlagte vandløb finansieres, jf. vandløbsloven, efter nytteprincippet. Privatisering af rørlagte vandløb skal ikke ses som et forsøg fra kommunen på, at presse forestående renoveringsudgifter over på bredejerne. Det handler i kommunens øjne om, at vandløb som udelukkende tjener private afvandingsinteresser, bør vedligeholdes af dem som har gavn af afvandingen Nummereringssystem En gennemgang af de gældende regulativer viser, at vandløbenes nummerering er uden system. De samme numre bruges til flere forskellige vandløb, og de vandløb, som krydser de gamle kommunegrænser, har ikke samme nummer i hver af de gamle kommuner. Dertil kommer, at en del vandløb slet ikke har noget nummer. Det skal anføres, at grundet udbygget GIS (Geografisk Informations System) og elektronisk arkivering er vandløbsnummerering ikke relevant, hvis vandløbet er navngivet entydigt. Forvaltningen anbefaler derfor, at vandløbene ikke nummereres. Ønskes vandløbene nummereret, skal der indføres et nyt nummereringssystem på baggrund af vandløbsoplande og sammenlægning af vandløbsstrækninger, hvilket også vil sikre, at numrene ikke bruges flere gange. Et nyt vandløbsnummer vil blive godkendt i forbindelse med revision af hvert enkelt vandløbsregulativ. 2.3 Valg af metode til at beskrive vandløbets evne til at aflede vand Ifølge vandløbsloven skal vandløbsregulativet indeholde bestemmelser om "vandløbets skikkelse eller vandføringsevne". Disse beskriver den vandafledningsevne, som man har krav på jf. regulativet. Regulativer giver ikke garanti mod periodiske oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Ved skikkelse forstås faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Skikkelsen angives i et kotesystem (DVR90 eller det gamle system DNN), så det er muligt at optegne tværsnitsprofiler og længdeprofiler på en entydig måde. Ved vandføringsevne forstås den mængde vand, som vandløbet kan føre pr. tidsenhed ved en given vandspejlskote. Der sker med andre ord en sammenknytning af vandspejlskoten H (målt i meter i forhold til kotesystemet) og vandføringen Q (målt i liter pr. sekund). Vandføringsevnen kan beskrives på forskellig måde. Der findes flere forskellige metoder til fastlæggelse af krav til vandløbenes skikkelse eller vandføringsevne. Hver metode har fordele og ulemper, som det fremgår af nedenstående Tabel 1. Regulativtype Afvandingstilstand Fysisk miljøkvalitet Tilsyn Borgeren Vandløbsoven Skikkelse Q/H-kravkurve Vandføringsevnebestemt skikkelse Styrekote-princippet Tabel 1. Vurdering af regulativtypernes evne til at opfylde forskellige formål (KV Miljøformidling 2003). Side 10 af 23

13 Skikkelse Skikkelsesregulativet er den klassiske regulativtype, som var den normalt anvendte regulativtype for stort set alle vandløb, før vandløbsloven blev revideret i I regulativet beskrives skikkelsen på de enkelte vandløbsstrækninger som hovedregel ved et trapezformet tværsnit med angivelse af bundbredde, skråningsanlæg og bundlinjefald samt ved angivelse af bundkoter i enkelte vandløbstværsnit/stationer. Denne regulativform beskriver bedst afvandingstilstanden i vandløb med ringe fysisk variation, mens nøjagtigheden aftager med stigende fysisk variation. Som udgangspunkt er fastlæggelse af krav til en skikkelse ikke foreneligt med opfyldelse af miljømål. Fordelen med denne regulativform er, at den er nem for borgerne at forstå, og at der nemt kan foretages kontrol Q/H-kravkurve Dette er i gruppen af regulativtyper, der er vandføringsevnebestemt. I regulativet fastlægges en Q/Hkravkurve for stationen. For den aktuelle vandføring aflæses den tilladelige vandspejlskote på en Q/Hkravkurve, som er udarbejdet for det gældende sted i vandløbet. Den tilladelige vandspejlskote sammenlignes med den aktuelle vandspejlskote. På denne baggrund kan der tages beslutning om, hvorvidt grødeskæring eller anden vedligeholdelse skal iværksættes. Vandløbsmyndighedens muligheder for tilsyn er gode, og kontrolmetoden er i princippet relativt enkel og ikke voldsomt tidskrævende dog begrænser muligheden for kontrol sig til den grødefri periode Vandføringsevnebestemt skikkelse teoretisk skikkelse Metoden forudsætter, at vandløbet er beskrevet som i et traditionelt skikkelsesregulativ med bredde, bundkote og skråningsanlæg. Samtidig forudsættes det, at vandløbets faktiske skikkelse er kendt ved, at der foreligger en opmåling af vandløbet. Regulativet skal angive det acceptable variationsinterval for vandføringsevnen imellem den på forhånd fastlagte skikkelse og den faktiske skikkelse. Metodens store fordel er, at den er i stand til at beskrive vandføringsevnen på ethvert sted i vandløbet, og at kontrollen (opmålingen) kan gennemføres på et vilkårligt tidspunkt af året Styrekoteprincippet Metoden består i, at der for et antal vandløbsstationer fastsættes en vandspejlskote, som ikke må overskrides for en bestemt vandføring. Ofte vælges en stor vintervandføring. I princippet svarer dette til, at man kun har fastlagt et enkelt punkt på Q/H-kravkurven. Metoden kan herved beskrives som en reduceret form for vandføringsevnemetode, idet kontrollen kun udføres for et enkelt punkt. Som følge af den meget forenklede form, er metoden ikke velegnet til at beskrive vandløbets vandføringsevne Forslag til valg af regulativtyper Ved den forestående revision af vandløbsregulativerne påtænker Syddjurs Kommune at anvende Teoretisk skikkelse, jf. afsnit Ændring af vedligeholdelsesbestemmelser Vandløbsvedligeholdelsen omfatter dels vedligeholdelse af den regulativmæssige skikkelse og/eller vandføringsevne (typisk opgravning) og dels grødeskæringen. Grødeskæringen foretages først og fremmest for at sænke vandstanden i planternes vækstsæson med det formål at forbedre afvandingen på de vandløbsnære arealer. I henhold til vandløbsloven skal grødeskæringen samtidig ske under hensyntagen til vandløbenes miljømål. Det betyder, at vandløbsmyndigheden dels skal vedligeholde vandløbene på en sådan måde, at Side 11 af 23

14 de af hensyn til afvandingen ikke ændrer fysisk skikkelse eller vandføringsevne og dels vedligeholde vandløbene på en måde, der understøtter opfyldelsen af de vedtagne miljømål. Vandløbsmyndigheden har på den baggrund mulighed for at ændre eller reducere grødeskæringen i et vandløb, med det formål at sikre målopfyldelsen, så længe regulativets fysiske skikkelse eller vandføringsevne i det grødefri vandløb er opfyldt Styring af grødeskæringen Grødeskæringen kan styres efter forskellige metoder. Det er mest almindeligt, at der skæres efter faste terminer eller efter behov. Grødeskæring efter faste terminer: - Grødeskæringen iværksættes inden for en fastsat periode eller inden en fastsat dato, som vil være det seneste tidspunkt, hvor grødeskæringen skal være gennemført. Grødeskæring efter behov: - Grødeskæring gennemføres når vandløbsmyndigheden bedømmer, at der er et behov. Behovet begrundes i afvandings-, natur- og miljøhensyn. Bedømmelseskriterierne kan være beskrevet i regulativet, men metoden vil være baseret på vandløbsmyndighedens skøn. I størstedelen af de gældende vandløbsregulativer er det besluttet, at grødeskæringen skal ske efter én eller flere faste terminer. Det er kun i enkelte "naturvandløb" eller vandløb, hvor der stort set ikke er nogen grødevækst, at grødeskæringen skal ske efter behov. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Fordelen ved "terminsmetoden" er, at vandløbsmyndighedens forpligtelse er opfyldt, såfremt der bliver skåret grøde det fastsatte antal gange inden for de fastsatte terminer. Vandløbsmyndigheden er heller ikke forpligtet til at udføre flere grødeskæringer end fastsat i regulativet. Ulempen er, at der skal skæres grøde, uanset om der er et behov eller ej. Terminerne kan placeres senere, så behovet for grødeskæring er større, men flere sene eller korte terminer kan øge behovet for flere åmænd, til at nå rundt til alle vandløbene inden for tidsrammerne. Fordelen ved "behovsmetoden" er, at der kun bliver skåret grøde, når det er nødvendigt. Ulempen er, at det kræver ressourcer og/eller kan være svært, at vurdere hvornår det er nødvendigt, samt at der kan være en uoverensstemmelse mellem, hvornår hhv. lodsejeren, organisationer og vandløbsmyndigheden mener, at det er nødvendigt. Grødeskæring efter "behovsmetoden" kan som beskrevet for terminsmetoden stille krav til planlægning og logistik, da der i perioder om sommeren vil være behov for grødeskæring i mange vandløb samtidig. Dette kan være en udfordring, da entreprenørerne måske ikke har det nødvendige mandskab til disse spidsbelastninger Nye grødeskæringsbestemmelser Ved fastsættelse af bestemmelser om grødeskæring i de nye vandløbsregulativer skal vandløbsmyndigheden tage stilling til, hvornår grøden skal skæres, og herunder hvor ofte grøden skal skæres. Grødeskæringsbestemmelserne vil tage udgangspunkt i erfaringerne med vedligeholdelsen i perioden 2007 og frem til tidspunktet for udarbejdelse af det nye regulativ, samt bedømmelsen af den miljømæssige vandløbskvalitet på de forskellige strækninger. Derudover bør følgende kriterier indgå i overvejelserne: - Hvilke arter af vandplanter findes på strækningen, hvordan er genvæksten af arterne - og hvordan er deres indbyrdes konkurrenceforhold. - Hvordan er de fysiske forhold på strækningen, og er der skyggevirkning fra træer på bredden eller selvrensende strømrender. - Hvordan er de praktiske muligheder for grødeskæring på strækningen, og hvordan spiller økonomien ind? Side 12 af 23

15 I de gældende regulativer er vedligeholdelsesbestemmelserne ofte uklart beskrevet. Bestemmelserne i de nye regulativer bør derfor udformes så præcist, at der ikke er tvivl om hverken vandløbsmyndighedens eller bredejernes forpligtelser og rettigheder. Det er vigtigt, at vedligeholdelsen i de nye regulativer målrettes hvert enkelt vandløb, så der skæres grøde på det rigtige tidspunkt og det rigtige antal gange. For nogle vandløb vil det fortsat være helt fint med faste grødeskæringsterminer, men for en stor del af de øvrige vandløb vil behovet for vedligeholdelse variere fra år til år. Forud for hver sæson kan man ligeledes se på, hvordan vinterperioden er forløbet: Det har stor betydning for grødevæksten, om vinteren har været varm eller kold. I vandløb hvor skæringsbehovet varier fra sæson til sæson bør vandløbene i højere grad vedligeholdes efter "behovsmetoden" - dog under forudsætning af, at der fortsat sker en afvejning af de afvandingsmæssige og de miljømæssige interesser. Dertil kommer de økonomiske interesser, idet vandløbsmyndigheden har et driftsbudget, som skal overholdes, og derfor ønsker at få så meget vedligeholdelse som muligt for pengene. Det er forvaltningens opfattelse, at de fleste lodsejere foretrækker grødeskæring efter "behovsmetoden", og at det er vigtigt, at der er en god dialog med både administrative medarbejdere og åmænd. Forvaltningen vil meget gerne have en dialog med lodsejerne og interesseorganisationerne om den fremtidige vedligeholdelse af vandløbene. I dag styres denne hovedsagelig efter terminerne i regulativerne, men det er kommunens opfattelse, at der kan optimeres på udnyttelse af de afsatte ressourcer til vandløbsvedligeholdelsen. I den forbindelse er det nødvendigt at drøfte fordele og ulemper ved at bruge ressourcer på opretholdelsen af en produktion langs de åbne vandløb, i en tid hvor klimatiske ændringer, i kombination med naturmæssige forpligtelser overfor EU, gør det sværere at opnå et rentabelt udbytte, både i forhold til afvanding og naturværdi. I visse områder vil det ikke være muligt at sikre en tilfredsstillende produktionssikkerhed uanset hvor meget grøde der slås, og her kan en ændret arealanvendelse måske komme på tale. Syddjurs Kommune har på de i foråret 2012 afholdte møder med lodsejerne opfordret til, at de danner ålaug, som kan gå i dialog med kommunen om forvaltning af vandløbene, herunder implementering af vandplanernes indsats. Der har været en god dialog på møderne, og det er kommunens forventning, at denne dialog løbende udbygges - både for at inddrage en væsentlig lokalviden om de enkelte vandløb, men også for at åbne for forskellige løsninger til at nå miljømålene, hvor vi kan få lodsejerne og interesseorganisationerne som medspillere. Mulige løsningsmodeller kan være: - Grødeskæring af flaskehalse der vedligeholdes måske kun på 20 % af strækningen. Til gengæld vedligeholdes de 20 % måske lidt oftere, end det er praksis i dag. - Reduceret grødeskæring kombineret med skyggegivende beplantning langs med brinkerne kan hjælpe til at bevare gode vandplanter som vandranunkel og svømmende vandaks, og reducere forekomsten af dårlige arter som tagrør, pindsvineknop og vandpest. Herved muliggøres et mere diverst vandløbs-planteliv, med positiv indvirkning på naturværdien og dermed målopfyldelsen. - Optimering af grødeskæring - skæringstidspunktet defineres af ålaug og kommune i samarbejde, og ikke i forhold til en fastsat termin. - Der tænkes i produktionsformer, som er robuste overfor varierende vandstand i ådalen. Kommunen indgår gerne som koordinator for opstart af f græsningsprojekter i vandlidende ådale. Vandløbsmyndigheden har ikke planer om at ændre på den øvrige vedligeholdelse og vintergennemgang af åbne vandløbsstrækninger dvs. tilsyn med grødevækst, øvrig beplantning og ålepas, samt tømning af sandfang og riste mv. Side 13 af 23

16 Sediment En af de største udfordringer for vandløbene i Syddjurs Kommune, vedr. opfyldelse af vandafledningsevne og naturkvalitet, er sandvandring. Her ønsker forvaltningen en øget dialog med ålaugene, som skal fremme fokus på dette område efter parolen hjælp til selvhjælp, så tilførsel af sediment til vandløbene minimeres Vandløb med særlige problemer I nogle vandløb er der særlige problemer, som kræver øget opmærksomhed fra både administrative medarbejdere og åmænd. Det kan f være vandløb der transporterer og aflejrer store mængder sand eller vandløb med stor grødevækst. I disse vandløb kan der være behov for ekstra tiltag for at sikre en tilfredsstillende tilstand og vedligeholdelse af vandløbet. De nævnte tiltag kan omfatte: - Etablering af skalapæle så det er nemmere at følge mængden af sandaflejringer. - Flere tilsyn med grødevækst. - Flere tilsyn med sandfang. - Evt. overdrages vedligeholdelse til lodsejerne. - Aftaler med lodsejere om, at kommunen hurtigt kontaktes ved problemer. Det vil ofte være en fordel at håndtere problemerne i opløbet, inden de vokser sig alt for store både økonomisk og administrativt. Syddjurs Kommune er på nuværende tidspunkt opmærksom på de vandløb, hvor der er særlige problemer. Arbejdet med at sikre en tilfredsstillende vedligeholdelse af disse vandløb fortsætter i forbindelse med revisionen af de enkelte regulativer. Syddjurs Kommune ønsker fortsat at afholde offentligt åsyn for vandløbene. Åsyn afholdes hvert år i efterårsperioden, hvor evt. problemer med vandløbets tilstand kan drøftes med vandløbets interessenter Ændringer af hensyn til arbejdsmiljøet Vedligeholdelse af vandløb er hårdt, fysisk krævende arbejde, og især manuel grødeskæring med le og efterfølgende oplægning af grøde på brinken øger med tiden risikoen for nedslidning af markpersonalet. Problemet opstår især i de små vandløb, hvor der ikke anvendes maskiner, og hvor grødeskæring derfor foretages med le, greb eller motor-le. Hvis vandløbet samtidig ligger dybt i terrænet, er der højt op til brinken, når grøden manuelt skal smides op. Én løsning er, at vedligeholde nogle af vandløbene med mejekurv (gravko) i stedet for manuelt med le. Her skal man dog være opmærksom på, at skånsom vedligeholdelse med mejekurv kræver øvelse, rutine og forståelse for de fysiske krav til et godt vandløbsmiljø. Forvaltningen er dog overbevist om, at dygtige og erfarne maskinførere vil kunne løfte opgaven. Metoden er særligt anvendelig i vandløb, som ligger dybt i terræn, eller hvor afvandingsinteresserne er større end miljøinteresserne. Derudover skal det være muligt at komme ned til vandløbet med maskinen. En anden mulighed er, at undersøge om der findes alternativer til opsamling af grøden, frem for manuel oplægning på brinken. Syddjurs Kommune er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge, hvilke vandløb der fremover kan vedligeholdes med f mejekurv eller andre metoder, som er mindre fysisk belastende for markpersonalet. Processen fortsætter sideløbende med revisionen af de enkelte regulativer. Nedenstående tre billeder viser skæring med henholdsvis le, mejekurv og båd: Side 14 af 23

17 Figur 2 Grødeskæring med le. Figur 3 Grødeskæring med mejekurv. Figur 4 Grødeskæring med båd. Side 15 af 23

18 2.5. Klimaudfordringer Klimaforandringerne forventes at medføre lange nedbørsfattige perioder og lange perioder med meget nedbør, ligesom vi også vil opleve, at der falder store mængder nedbør på kort tid. Disse vejrfænomener skal vi forholde os til i mange sammenhænge. Regulativer for vandløb er ikke et redskab til at håndtere klimaforandringer, men regulativerne er en del af det samlede billede, idet de fastlægger, hvor meget vand vandløbet skal aflede, og hvordan det sikres, at der kan være et varieret dyre- og planteliv i vandløbet. Helt overordnet skal klimaforandringerne tænkes ind i den fysiske planlægning og arealanvendelsen, og i Syddjurs Kommune arbejdes der bl.a. med spildevandsplan, klimatilpasningsplan mv. Klimaforandringerne kan også få betydning for vandløbene i form af ændrede behov for vandafledning herunder forsinkelse af vandafledningen. De ændrede forhold kan påvirke behovet for vedligeholdelse af vandløbene. På længere sigt kan sammensætningen af flora og fauna ændre sig på grund af de ændrede forhold. De juridiske rammer for indholdet i regulativerne giver imidlertid ikke mulighed for at løse disse klimabetingede udfordringer. De udfordringer, som klimaændringer giver i forhold til vandløbene, må derfor håndteres sideløbende f i form af reguleringssager i henhold til vandløbsloven Behov for opmåling I forbindelse med revision af et vandløbsregulativ er det væsentligt, at vandløbsmyndigheden har et indgående kendskab til vandløbets topografi og dimensioner. Der vil derfor ofte være behov for opmåling af de faktiske forhold i vandløbet. Da Syddjurs Kommunes vandløbsregulativer er forholdsvis gamle, er det kommunens erfaring, at de nuværende fysiske forhold i en stor del af vandløbene ikke altid stemmer overens med de regulativmæssige dimensioner i de gældende vandløbsregulativer. Derfor er genopmåling af alle offentlige vandløb blevet påbegyndt i Opmåling af de vandløb, som danner grænse til andre kommuner (Aarhus, Favrskov, Randers og Norddjurs), sker i samarbejde med disse kommuner. Ved udarbejdelse af de gamle regulativer (ofte i 1990 erne) var der ikke adgang til de digitale muligheder, som det er tilfældet i dag. Eksempelvis er det digitale kortgrundlag blevet betydeligt bedre. Nutidens anvendelse af GPS med stor præcision har givet mulighed for at opmåle vandløbene hurtigere og med større nøjagtighed end det var tilfældet for de gamle regulativer. Når nyere opmålinger sammenlignes med det forenklede datagrundlag i de gamle regulativer, vil der ofte, for den samme vandløbsstrækning, indgå en del flere målepunkter i de nyere opmålinger. Dette betyder, at det i større grad end tidligere er muligt at lave en detaljeret vandløbs-streg altså en beskrivelse af, hvordan vandløbet faktisk slynger sig gennem landskabet. Dette kan samtidig betyde, at kommunen får flere km. vandløb at vedligeholde, fordi flere målepunkter vil fange flere bugtninger og sving i vandløbene. 3. DATAGRUNDLAG 3.1 Vandløbene i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune er omfattet af 3 hovedvandoplande: 1.5 Randers Fjord, 1.6 Djursland og 1.7 Aarhus Bugt (se nedenstående Figur 4). Størstedelen af kommunens vandløb ligger inden for oplandet til Djursland. Det er f Ryom Å, Nimtofte Å og Korup Å. I oplandet til Aarhus Bugt ligger f Kolå, Knubbro Bæk og Følle Bæk. Derudover findes visse af kommunens vandløb inden for hovedvandopland Randers fjord. Det er f Skørring Å, Rosenholm Å, Hornslet Bæk og Skader Å. Side 16 af 23

19 Figur 5 - Kort med angivelse af Syddjurs Kommune og de tre Hovedvandoplande; 1.5 Randers Fjord, 1.6 Djursland og 1.7 Århus Bugt Kommunale vandløb med regulativ En liste over gældende vandløbsregulativer findes i Bilag Private vandløb som vedligeholdes af Syddjurs Kommune Enkelte rørlagte vandløbsstrækninger vedligeholdes af vandløbsmyndigheden på vegne af lodsejerne på baggrund af landvæsenskommisionsafgørelser. Dette drejer sig eksempelvis om hele Ahl-systemet, Holmens Bro og Afløbet fra Vistoft Øvrige private vandløb Alle øvrige private vandløb vedligeholdes af bredejerne. Vandløbsmyndigheden har mulighed for at fastsætte bestemmelser om et privat vandløbs skikkelse, vandføringsevne eller vedligeholdelse. Det kan f være relevant i forbindelse med restaureringsprojekter, hvor man ønsker at opretholde en bestemt tilstand i vandløbet. Det skal dog anføres, at generelt har kommunen ikke mange data om de private vandløb. En liste over private vandløbsstrækninger i Syddjurs Kommune kan ses i Bilag Nuværende vedligeholdelse Syddjurs Kommune har ansvaret for vedligeholdelsen af ca. 330 km åbne og 43 km rørlagte vandløbsstrækninger. Vedligeholdelsen omfatter grødeskæring, opgravning af aflejringer, gennemgang og tilsyn, spuling af rørlagte strækninger, tømning af sandfang mv. Side 17 af 23

20 Tabellen i Bilag 3 viser længden af de offentlige vandløb i Syddjurs Kommune, herunder hvor stor en del af strækningerne der er hhv. åbne og rørlagte vandløb. Derudover viser tabellen hvilken målsætning vandløbene har, og hvor tæt vandløbene er på målopfyldelse. Vandløbenes målsætning er fastsat i den gældende Vandområdeplan ( ). De offentlige vandløb i Syddjurs Kommune er målsat til enten "Høj" eller "God" Økologisk for de naturlige vandløb, eller Højt eller Godt Økologisk Potentiale for de kunstige eller stærkt modificerede vandløb. En del vandløb er dog ikke målsat. Aktuel status for vandløb med miljømålsætning er præsenteret i nedenstående Figur 5 samt Bilag 3. Figur 6 Målsatte vandløb i Syddjurs Kommune. Blå = Høj økologisk tilstand. Grøn = God økologisk tilstand. Mørkegrøn Stribet = Godt Økologisk Potentiale Grødeskæring Antallet af grødeskæringer og terminer for grødeskæring er fastsat i regulativet, men foretages desuden efter behov for det enkelte vandløb. Vandløb, der løber i skov eller har træbevoksning på brinkerne, har som regel ikke behov for grødeskæring, da træerne skygger for udvikling af grøden. Det samme er gældende for de helt små vandløb, hvor brinkvegetationen udskygger vandløbsplanterne. I andre vandløb er der behov for to eller flere grødeskæringer årligt pga. stor grødevækst. Grødeskæringsmetoden varierer med størrelsen og typen af vandløb og udføres med le, mejekurv eller båd, eller som en kombination af disse. Se afsnit og Tabel 2. for yderligere information. Side 18 af 23

21 Nedenstående Tabel 2 viser hvordan grødeskæringen hidtidigt er blevet praktiseret i hhv. små, mellem og store vandløb. Grødeskæring Små vandløb Mellem vandløb Store vandløb Definition Vandløb, hvor der ikke kan anvendes maskiner, og grødeskæring derfor foretages manuelt. Størrelse Bredde 0 1,5 m. Metode Dybde 0 1 m. Manuelt med le, greb eller motor-le samt manuel oplægning af grøden på brinken. Tabel 2 - Aktuel praksis for grødeskæring i vandløbene Øvrig vedligeholdelse af åbne vandløbsstrækninger Vandløb, der grødeskæres manuelt men med hjælp fra maskiner. Bredde 1 3 m. Dybde 0,5 1,5 m. Manuelt med le og motor-le samt med mejekurv. Grøden oplægges på kanten. Vandløb, der grødeskæres med maskiner men i enkelte tilfælde med hjælp fra le. Bredde 1,5 30 m. Dybde 0,5 4 m. Med grødeskæringsbåd. Der er faste grødepladser, hvor grøden optages med kran og bortkøres på lastvogn. Ud over grødeskæring foretages der efter henvendelse/behov gennemgang af de åbne vandløb, som omfatter: - Tilsyn med grødevæksten. - Fjernelse af grene og træer, hvis de spærrer og derved stuver vandet op. - Tilsyn med ålepas. - Slåning af bjørneklo. - Tømning af sandfang. - Rensning af riste. - Faunapleje. - Diverse mindre ad hoc opgaver. Opgravning af vandløbsbunden og tilretning af vandløbsprofilet udføres kun efter behov eller ved konkret henvendelse, hvis vandløbsbunden i henhold til regulativet er for høj. Arbejdet udføres med gravemaskine Rørlagte vandløbsstrækninger Offentlige rørlagte vandløbsstrækninger renses og spules efter behov. Derudover føres der tilsyn med brønde og sandfang. Vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning eller fornyelse af rørledninger. Udgifter til dette betales af de grundejere, som benytter ledningen. Side 19 af 23

22 4. ØKONOMI 4.1 Årlige driftsudgifter Vandløbsmyndighedens samlede omkostninger til drift, vedligeholdelse, overvågning og administration af kommunens vandløb fastsættes hvert år af Byrådet. I nedenstående Tabel 3 ses de realiserede omkostninger for 2015: Samlet Budget 2015 Offentlige vandløb grødeskæring, vedligeholdelse m.v. Øvrige drifts- og administrationsomkostninger Overvågning, målestationer m.v. Regulativer, planer, opmåling m.v. I alt Administrative ressourcer til vandløbsområdet Tabel 3 - Driftsbudget for 2015 på vandløbsområdet. Beløb 2,6 mio. kr. 1,3 mio. kr. 0,1 mio. kr. 0,8 mio. kr. 4,8 mio. kr. 2 årsværk Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb er den største post på budgettet, og beløbet dækker både mandskab, maskiner og brændstof. Arbejdet udføres af åmænd fra kommunens Vej- og Naturservice og private entreprenørfirmaer Grænsevandløb Omkring 40 km vandløb i Syddjurs Kommune er grænsevandløb til andre kommuner henholdsvis Aarhus, Favrskov, Randers og Norddjurs. Udgifter til vandløbenes vedligeholdelse er fordelt ligeligt mellem de enkelte kommuner. Derudover betales til vedligeholdelsen af Kolindsund Nord- og Sydkanal. 5. INPUT OG OPSAMLING 5.1. Afholdelse af workshop Som optakt til arbejdet med revision af vandløbsregulativerne foreslås det, at Syddjurs Kommune inviterer til Workshop om revision af vandløbsregulativer". Deltagerne bliver landbruget og de grønne organisationer, samt politikere fra Natur, Teknik og Miljøudvalget. Formålet er at give deltagerne generel information om, hvad regulativrevision er hvad kan man have indflydelse på, og hvad er fastlagt i lovgivningen. Dernæst vil en sådan workshop give deltagerne mulighed for at drøfte udvalgte emner og komme med input til det videre arbejde. Emnerne vil være omklassificering af vandløb, regulativtyper, vandløbsvedligeholdelse, samt formidling og samarbejde. Alle input fra workshoppen vil blive inddraget i det videre arbejdet med revision af vandløbsregulativerne i det omfang, de er relevante for det enkelte vandløb. Det forventes, at workshoppen holdes i foråret Derudover afholdes møder internt i forvaltningen mellem medarbejdere, der arbejder med vandløb enten administrativt (herunder vådområdeprojekter) eller driftsmæssigt (f åmænd). Her vil der blive fokus på vandløbsvedligeholdelse i praksis, gode ideer og forslag til "nytænkning". Side 20 af 23

23 Alle disse input er relevante og vigtige for det videre arbejde med de enkelte vandløbsregulativer, og de betyder, at Syddjurs Kommune får mulighed for i højere grad at tilgodese de forskellige interesser, der er knyttet til vandløbene Sammenfatning Syddjurs Kommunes vandløbsregulativer skal revideres, og derfor har forvaltningen udarbejdet denne "Plan for revision af vandløbsregulativer", som skal skabe overblik over arbejdets omfang og klarlægge hvilke hensyn, afvejninger og beslutninger der skal træffes i forbindelse med revision af regulativerne. En gennemgribende revision og harmonisering af alle vandløbsregulativerne er en omfattende proces, men det endelige resultat har stor værdi for både kommunen, lodsejerne og miljøet. Værdi for kommunen: - Et ensartet retsgrundlag for forvaltningen af kommunens vandløb. - Klarhed over kommunens forpligtelser mht. vandløbsvedligeholdelsen. - Bedre grundlag for prioritering af ressourcer. - Et opdateret overblik over gældende bestemmelser i digitale regulativer. Værdi for lodsejerne: - Klarhed over hhv. kommunens og egne forpligtelser mht. vandløbsvedligeholdelsen. - Et opdateret overblik over gældende bestemmelser i digitale regulativer. Værdi for miljøet: - Ressourcerne anvendes de rigtige steder. - Vandløbenes miljømål kan i højere grad overholdes eller opnås. Nærværende Plan for revision af vandløbsregulativer" fastlægger den overordnede ramme for udarbejdelsen af de enkelte regulativer. De konkrete bestemmelser for vandløbene fastsættes i det enkelte regulativ. Forvaltningen foreslår følgende 6 mål for det videre arbejde med de enkelte vandløbsregulativer: 1. Igangsætte en proces, hvor vi ser på mulighederne for omklassificering af udvalgte vandløb. 2. Udarbejde regulativer som er til at forstå, og som er nemme at administrere efter. 3. Vedligeholde vandløbene efter behov under hensyntagen til både afvanding og miljø, samt fastlægge det serviceniveau, der inden for budgettet giver den bedste vedligeholdelse for pengene. 4. Inddrage lodsejere og interessegrupper i regulativarbejdet og fortsætte den gode dialog i det daglige arbejde. 5. Arbejde med digitale regulativer, så information bliver let tilgængelig for alle på kommunens hjemmeside. 6. Være opmærksom på klimaudfordringerne og bl.a. have en tæt relation til øvrige relevante sektorplaner for håndtering af "overfladevand" som f Vandhandleplan, spildevandsplan, klimatilpasningsplan og kommune- og lokalplaner. 6. TIDSPLAN OG DEN VIDERE PROCES En revision af alle Syddjurs Kommunes vandløbsregulativer er en omfattende proces, som kommer til at forløbe i flere år fremover. Efter vedtagelse af nærværende Plan for revision af vandløbsregulativer vil næste skridt være en afklaring af, om der er vandløb, som skal op- eller nedklassificeres (hvilket skal Side 21 af 23

24 politisk behandles i NTM-udvalget). Den tidligere omtalte workshop vil ligeledes blive afholdt. Herefter kan processen med revision af hvert enkelt regulativ påbegyndes. Syddjurs Kommune har endnu ikke besluttet i hvilken rækkefølge de enkelte regulativer skal revideres, men følgende kriterier kan overvejes, når der skal tages stilling til hvilke regulativer, det er mest hensigtsmæssigt at begynde med: - Regulativer, som er vanskelige at administrere og forstå for både lodsejere og kommunen. Det kan eksempelvis være svært at kontrollere, om regulativet er overholdt - eller der er uklare vedligeholdelsesbestemmelser. - Regulativer, som ikke overholdes, fordi det er uhensigtsmæssigt økonomisk eller driftsmæssigt. Det er f i vandløb, hvor praksis har vist, at de fastsatte terminer eller det fastsatte antal grødeskæringer ikke er hensigtsmæssig. - Vandløb, hvor de nyeste opmålinger er udført tidligt i opmålingsprocessen, og hvor der derfor er risiko for, at opmålingerne ikke længere afspejler den aktuelle situation. - Regulativer for vandløb, hvor der er sket store ændringer som følge af regulering eller restaurering. Vandløbet er f flyttet, der er fjernet spærringer eller skikkelsen er ændret. Selve regulativudarbejdelsen vil indeholde følgende processer: - Opmåling af vandløbet (er stort set gennemført) og behandling af data i kommunens software til vandløbsadministration. - Gennemgang af dokumenter og afgørelser vedrørende vandløbet i dels det elektroniske journalsystem og dels i papirarkiv. - Lovliggørelse af evt. broer, brinksikringer eller lignende som "opdages" i forbindelse med opmålingen. Disse sager skal behandles særskilt og indarbejdes i regulativet. - Møder med lodsejere og interessenter om afklaring af forventninger til vedligeholdelse, tilsyn og kontrol mv. - Fastlæggelse af regulativtype og vedligeholdelsesbestemmelser på baggrund af førnævnte møder, tidligere erfaringer med vedligeholdelsen, samt hvad der er praktisk muligt. - Udarbejdelse af regulativtekst, kortmateriale samt længde-og tværprofiler. - Fremlæggelse af forslag til regulativ for politikere. Herefter offentlig høring i 8 uger og endelig vedtagelse. Det forventede tidsforbrug til at udarbejde et regulativ er ½ - 1 år fra opstart, til regulativet er endeligt vedtaget. Revision af flere regulativer kan ske sideløbende. Med det in mente må det forventes, at arbejdet med revision af alle kommunens vandløbsregulativer vil tage mindst 5 år. Det er planen at påbegynde revisionen af det første vandløbsregulativ i foråret LOVGRUNDLAG Lov om vandløb (vandløbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 28. september Bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb. Bekendtgørelse nr. 838 af 27. juni 2016 om klassifikation og registrering af vandløb. Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Side 22 af 23

25 8. LITTERATUR I forbindelse med udarbejdelse af nærværende Plan for revision af vandløbsregulativer, er der hentet inspiration fra nedenstående kilder. Plan for revision af vandløbsregulativer Vejle Kommune, Teknik og Miljø, Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden. Miljøministeriet, Skov-og Naturstyrelsen Grødeskæring i vandløb. Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter. Skov-og Naturstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. By-og Landskabsstyrelsen Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til vandløbenes skikkelse eller vandføringsevne. Kristian Vestergaard, KV Miljøformidling Side 23 af 23

26 Bilag 1. Vandløb, som potentielt omklassificeres inden revision af vandløbsregulativer Signaturforklaring:? ( ) Vandløbsstrækningen er rørlagt. Vandløbsstrækningen planlægges privatiseret. Det undersøges, om der er basis for at privatisere vandløbsstrækningen. Dele af vandløbsstrækningen kan muligvis privatiseres. Undersøges nærmere.??? Opklassificeres evt. Vandløb Privatisering Afløbet fra Alvad Sø Afløbet fra Bendstrup Afløbet fra Bispemose og Trindmose afl. fra Hyllested stormose? Afløbet fra Dagstrup Afløbet fra Dråby Kær Afløbet fra Holmblads Enge og Pramdige Bæk Afløbet fra Hyllested Stormose Afløbet fra Skræpkær Afløbet fra Stenager Sig Afløbet fra Stenager Sig, Tilløb fra nord Afløbet fra Stoksø, Bidske, Svirmose og Drødmose - ledning A Afløbet fra Stoksø, Bidske, Svirmose og Drødmose - ledning B Afløbet fra Stoksø, Bidske, Svirmose og Drødmose - ledning C Afløbet fra Strandsmose_A? Afløbet fra Strandsmose_B? Afløbet fra Strandsmose_C? Afløbet fra Strandsmose_D? Afløbet fra Strandsmose_E? Afløbet fra Strandsmose_F? Afløbet fra Strandsmose_G? Afløbet fra Tved Mose? Afløbet fra Tømmerkær Afløbet fra Ålelodderne mm, tilløb? Længde (km) Noter Side 1 af 22

27 Afløbet fra Ålelodderne og Ahlgården? Afløbet fra Ålerne (med 2 sidetilløb)? Agri Rørledning? Aldershvile Bæk Alling Å Attrup Kær Vandløbet Balleledningen? Ballemølle Å Bangsbogrøften Barkjær Bæk Borum Bæk Bredkærsbækken ( ) Bredkærsbækken, øvre del Brunmosebækken Bugtrup Bæk Bønbækken Dibbelbæk Dråby Bæk, gl. rørledning Dråby Bæk, ny rørledning Eggrøften Femmøller Å Frelling Bæk Fuglekær Bæk Noget kan privatiseres opstrøms Grenåvej Noget kan privatiseres opstrøms Fuglslev Bygade Fuglslev Bæk Fællesbækken? Modtager spildevand Følle Bæk Gl. Havmølle Å's østre del Gravlev Møllebæk Gravlev Møllebæk (tilløb) Gråske Bæk Gyvsbækken Haldkjær Bæk Halling Bæk Havmølle Å Hoed Å Holme Vestre Afløbsgrøft Holme Østre Afløbsgrøft Holte Bæk Hornsbæk Hornslet Bæk, nedre del Hornslet Bæk, øvre del Hovedgrøften og vestlige del af Gl. Å Hulkebæk, tilløb fra øst Hulkebækken Høgvad Bæk Kastrupbækken Kelstrup Bæk Kjærholmgrøften m tilløb. (afløb fra Hyllested Stormose) Knubbro Bæk Side 2 af 22

28 Kolindsund Nordrelandkanal Kolindsund Søndre Landkanal Kolå Korup Å Kragkjær Bæk, tilløbet Krakær Bæk (Kragkjær Bæk) Kringelbækken Krogsbækken Kukkebæk Kukkebæk, tilløbet fra øst Kærbækken Landkanalen om Vænge Sø Ledning gennem Strands Lillemølle Å Limeafløbet Marie Magdalene Bækken Medkær Bæk Melbækken (nedre del) Melbækken, Bilmosevandløbet (= øvre del) Melbækken, Sivemosevandløbet Middelbækken, rørledning Middelbækken, åbne strækning Moseholmsgrøft Møgelmose Rørledninger Mørke Bæk Tilløb til Mørke Bæk (Bale Bæk)? Er privat Mårup Møllebæk Mårup Å Nimtofte Å Nordre Tilløb til Afløbet fra Tved Mose Nyhåb Bæk Nymølle Bæk Nøruplundbækken Ommestrup Bæk Ovst Bæk Ovst Bæk, tilløb Pederstrup Å Purbækken Pumpelaug Randmosevandløbet? Robæk Rodsø Bæk Rosenholm Å Ryom Å Ryomgård Møllebæk Saksvad Bæk Sideløb til Bredkærsbækken Sideløbet fra Salskjær Skader Å Skarresø Bæk Skelgrøft mellem Agri og Vrinners ( ) Kun opstrøms Vrinners Skellerup Å ( ) Kun opstrøms byen Side 3 af 22

29 Skiffard Bæk Skjødsmosegrøften Skod Å Skovbækken Skærvad Å Skørring Å Sogneskelgrøften Knebel - Vistoft? Sogneskelsgrøften (v/ Ryomgård) Sogneskelsgrøften - nedre del Sorte Å Stampbækken Stokbæk Såbydalgrøften??? Tilløb I til Møgelmose Rørledninger? Tilløb II til Møgelmose Rørledninger? Tilløb III til Møgelmose Rørledninger? Tilløb IV til Møgelmose Rørledninger? Tilløb V til Møgelmose Rørledninger? Tilløbet til Vrinners bæk Tjerrild Bæk Tjerrild Å Tuekærgrøften Tuelbro Bæk? Ugelbølle Bæk Ulstrup å Vejle Bæk Vestensøkanalen Vestre grøft i Gravlev Kær Vestre Mosegrøft Vestre Tilløb til Afløbet fra Tved Mose Vestre vandløb i Karlby Mose Vibæk Vrinners Bæk Vældbæk Øergrøften Øksenmølle Bæk Ølvad Bæk? Ørup Bæk? Ørup Bæk, tilløb rørlagt Østervangsbækken? Muligvis spildevandstilledning (= regnvand fra bassin), jf. info fra NPB Side 4 af 22

30 Bilag 2 - Gældende vandløbsregulativer for Syddjurs Kommune. Regulativer for vandløb, tidligere Rønde, Gl. Midtdjurs og Gl. Rosenholm kommuner Vedtaget år Afløbet fra Alvad Sø 1997 Afløbet fra Dagstrup 1996 Bangsbogrøften 1997 Borum Bæk 1997 Bugtrup Bæk 1997 Dibbelbæk 1997 Frelling Bæk 1997 Følle Bæk 1997 Gyvsbækken 1997 Halling Bæk 1996 Hornslet Bæk 1998 Høgvad Bæk 1997 Kastrupbækken 1996 Kelstrup Bæk 1971 Knubbro Bæk 1997 Kringelbækken 1973 Krogsbækken 1997 Kukkebæk 1949 Limeafløbet 1997 Marie Magdalene Bækken 2006 Medkær Bæk 1997 Moseholmsgrøft 1997 Mørke Bæk 1997 Nyhåb Bæk 1969 Nymølle Bæk 1997 Ommestrup Bæk 1997 Pederstrup Å 1997 Rosenholm Å 1997 Ryomgård Møllebæk og Vallum sø 1997 Rønbækken 1997 Skader Å 1997 Skarresø Bæk 1997 Skiffard Bæk 1973 Sorte Å 1997 Tjerrild Bæk 1973 Tjerrild Å 1997 Vejlebæk 1997 Vejlebæk og Holtebæk 1937 Vestre Mosegrøft 1997 Side 5 af 22

31 Vestre vandløb i Karlby mose 2000 Vældbæk 1997 Ølvad Bæk 1997 Regulativer for vandløb i Gl. Ebeltoft Kommune Vedtaget år Afløbet fra Dråby Kær 1993 Afløbet fra Holmblads Enge og Pramdige Bæk 1993 Afløbet fra Hyllested Stormose 1997 Afløbet fra Skræpkær 1993 Afløbet fra Stenager Sig 1993 Afløbet fra Stoksø, Bidske, Svirmose og Drødmose 1998 Afløbet fra Tved Mose Foreløbig Afløbet fra Tømmerkær 1993 Afløbet fra Ålerlodderne og Ahlgården 1993 Afløbet fra Ålerne 1993 Agri Rørledning og Aldershvilebækken 1999 Attrupkær Vandløbet 1998 Balleledningen 1998 Bredkærsbækken, Gråske Bæk og Nøruplundbækken 1999 Brunmose Bækken 1997 Dråby Bæk 1993 Eggrøften 1998 Femmøller Å 1998 Fuglekær Bæk 1993 Fuglslev Bæk 1997 Fællesbækken 1993 Gravlev Bæk, Gravlev Møllebæk 1993 Havmølle Å og Stubbe Sø 1999 Hoed Å 1999 Holme Vestre Østre Afløbsgrøft 1993 Hornsbæk 1998 Hovedgrøften og den vestlige del af Gl. å, Kærbækken, Gl. Havmølle Å's østre del 1993 Hulkebækken 1993 Korup Å 1996 Kragkjær Bæk 1993 Landkanalen om Vænge Sø 1998 Melbækken 1993 Middelbækken 1998 Oust Bæk 1999 Purbækken 1993 Robæk og Dråby Sø 1999 Rodsø Bæk og Haldkjær Bæk 1993 Skelgrøft mellem Agri og Vrinners Bæk 1998 Side 6 af 22

32 Skellerup Å 1999 Skjødsmosegrøften 1998 Sogneskelgrøften Knebel-Vistoft 1998 Stampebækken og Østervangsbækken 1993 Stokbæk 1997 Tuekærgrøften, Skovbækken og Øergrøften 1993 Ulstrup Bæk 1989 Vestensøkanalen 1993 Vestlige Grøft i Gravlev Kær 1993 Vibæk Foreløbig Ørup Bæk Foreløbig Regulativer for vandløb i gl. Århus Amt Vedtaget år Alling Å 1997 Ballemølle Å 1999 Kolindsund Landkanaler og Grenåen 1996 Kolå 1999 Korup Å 1996 Mårup Å 1996 Nimtofte Å 1989 Ryom Å 1996 Skader Å 1993 Skod Å 1996 Skørring Å 1999 Øksenmølle Bæk og Øje Sø 1999 Side 7 af 22

33 Bilag 3 - Længde og Økologisk målsætning for offentlige vandløb i Syddjurs Kommune Bemærk at et vandløb godt kan bestå af delstrækninger med forskellige målsætninger/tilstande. Vandløbsnav n Afløbet fra Alvad Sø Afløbet fra Bendstrup Afløbet fra Bispemose og Trindmose afl. fra Hyllested stormose Afløbet fra Dagstrup Afløbet fra Dråby Kær Afløbet fra Holmsblads Enge og Pramdige Bæk Afløbet fra Hyllested Stormose Afløbet fra Skræpkær Afløbet fra Stenager Sig Afløbet fra Stenager Sig, Tilløb fra nord Afløbet fra Stoksø, Bidske, Svirmose og Drødmose - ledning A Afløbet fra Stoksø, Bidske, Svirmose og Drødmose - ledning B Afløbet fra Stoksø, Bidske, Svirmose og Drødmose - ledning C Afløbet fra Strandsmose_ A Afløbet fra Strandsmose_ B Afløbet fra Strandsmose_ C Længde i alt (m) Åbent (m) Rørlagt (m) Økologisk Målsætning Aktuel Økologisk God Økologisk Moderat Økologisk Ikke Målsat Ukendt God Økologisk Moderat Økologisk Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt God Økologisk God Økologisk God Økologisk Moderat Økologisk God Økologisk Moderat Økologisk Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Side 8 af 22

34 Afløbet fra Strandsmose_ Ikke Målsat Ukendt D Afløbet fra Strandsmose_ Ikke Målsat Ukendt E Afløbet fra Strandsmose_ Ikke Målsat Ukendt F Afløbet fra Strandsmose_ Ikke Målsat Ukendt G Afløbet fra Tved Mose Ikke Målsat Ukendt Afløbet fra Tømmerkær God Økologisk Moderat Økologisk Afløbet fra Ålelodderne Ikke Målsat Ukendt mm, tilløb Afløbet fra Ålelodderne Ikke Målsat Ukendt og Ahlgården Afløbet fra Ålerne Ikke Målsat Ukendt Agri Rørledning Ikke Målsat Ukendt Aldershvile Godt Potentiale/God Ukendt Potentiale/God Bæk Alling Å God Økologisk God Økologisk Attrup Kær Vandløbet Ikke Målsat Ukendt Balleledninge n Ikke Målsat Ukendt Ballemølle Å God Økologisk God Økologisk Bangsbogrøft en God Økologisk God Økologisk Godt Økologisk Godt Økologisk Potentiale Barkjær Bæk Potentiale Borum Bæk God Økologisk God Økologisk Bredkærsbæk ken Bredkærsbæk ken, øvre del Brunmosebæ kken God Økologisk Moderat Økologisk Ikke Målsat Ukendt God Økologisk Ringe Økologisk Bugtrup Bæk God Økologisk God Økologisk Bønbækken God Økologisk God Økologisk Dibbelbæk God Økologisk Moderat Økologisk Dråby Bæk, gl. rørledning Ikke Målsat Ukendt Dråby Bæk, ny rørledning Ikke Målsat Ukendt Eggrøften Ikke Målsat Ukendt Femmøller Å God Økologisk God Økologisk Frelling Bæk God Økologisk God Økologisk Fuglekær Bæk God Økologisk God Økologisk Side 9 af 22

35 Fuglslev Bæk God Økologisk God Økologisk Fællesbække n Ikke Målsat Ukendt Moderat/God Økologisk God Økologisk Følle Bæk Gl. Havmølle Å's østre del God Økologisk Ukendt Gravlev Møllebæk God Økologisk Moderat Økologisk Gravlev Møllebæk Ikke Målsat Ukendt (tilløb) Gråske Bæk God Økologisk Moderat Økologisk Gyvsbækken Ikke Målsat Ukendt Haldkjær Bæk Ikke Målsat Ukendt Halling Bæk God Økologisk Moderat Økologisk Ringe/Moderat Økologisk God Økologisk Havmølle Å Hoed Å God Økologisk God Økologisk Holme Vestre Afløbsgrøft Ikke Målsat Ukendt Holme Østre Afløbsgrøft Ikke Målsat Ukendt Holte Bæk God Økologisk Moderat Økologisk Hornsbæk God Økologisk Ringe Økologisk Hornslet Bæk, nedre del God Økologisk Moderat Økologisk Hornslet Bæk, øvre del God Økologisk God Økologisk Hovedgrøften og vestlige del God Økologisk Moderat/God af Gl. Å Hulkebæk, tilløb fra øst Ikke Målsat Ukendt Hulkebækken God Økologisk God Økologisk Høgvad Bæk God Økologisk Moderat Økologisk Kastrupbække n God Økologisk Moderat Økologisk Kelstrup Bæk Ikke Målsat Ukendt Kjærsholmgrø ften m tilløb. (afløb fra Hyllested Stormose) Knubbro Bæk God Økologisk Ringe Økologisk Kolindsund Godt Økologisk Nordrelandka Godt Økologisk Potentiale Potentiale nal Kolindsund Søndre Landkanal Godt Økologisk Potentiale Godt Økologisk Potentiale Ringe/Moderat Økologisk God Økologisk Kolå Korup Å God Økologisk Ringe Økologisk Kragkjær Bæk, tilløbet Ikke Målsat Ukendt Side 10 af 22

36 Krakær Bæk Kringelbække n Ikke Målsat/God Økologisk tilstand Dårlig/Ringe/Moderat/God God Økologisk Moderat Økologisk Krogsbækken Høj Økologisk God/Høj Økologisk Kukkebæk Ikke Målsat Ukendt Kukkebæk, tilløbet fra øst Ikke Målsat Ukendt Kærbækken Landkanalen Godt Økologisk Moderat Økologisk om Vænge Sø Potentiale Potentiale Ledning gennem Ikke Målsat Ukendt Strands Limeafløbet God Økologisk Ringe Økologisk Marie Magdalene God Økologisk God Økologisk Bækken Medkær Bæk God Økologisk Moderat Økologisk Melbækken God Økologisk Moderat Økologisk Melbækken, Bilmosevandl God Økologisk God Økologisk øbet Melbækken, Sivemosevan dløbet Ikke Målsat Ukendt Middelbække Godt Økologisk n, rørledning Potentiale Ukendt Middelbække Godt Økologisk Moderat Økologisk n, åbne Potentiale Potentiale strækning Moseholmsgr God Økologisk Ringe Økologisk øft Møgelmose Rørledninger Godt Økologisk Potentiale Ukendt Mørke Bæk God Økologisk God Økologisk Mårup Møllebæk God Økologisk God Økologisk Mårup Å God Økologisk God Økologisk Nimtofte Å God Økologisk Moderat Økologisk Nordre tilløb til afløbet fra Ikke Målsat Ukendt Tved Mose Nyhåb Bæk Ikke Målsat Ukendt Nymølle Bæk God Økologisk God Økologisk Nøruplundbæ Godt Økologisk kken Potentiale Ukendt Ommestrup Bæk God Økologisk Moderat Økologisk Ovst Bæk God Økologisk Moderat/God Ovst Bæk, tilløb Ikke Målsat Ukendt Pederstrup Å God Økologisk Ringe/Moderat/God Purbækken Ikke Målsat Ukendt Randmosevan dløbet Ikke Målsat Ukendt Side 11 af 22

37 Robæk God Økologisk Moderat Økologisk Rodsø Bæk Ikke Målsat Ukendt Rosenholm Å God Økologisk Moderat/God Ryom Å God Økologisk Moderat/God Ryomgård Møllebæk God Økologisk Ringe Økologisk Saksvad Bæk God Økologisk Moderat Økologisk Sideløb til Bredkærsbæk Ikke Målsat Ukendt ken Sideløbet fra Salskjær Ikke Målsat Ukendt Skader Å God Økologisk Moderat/God Skarresø Bæk God Økologisk Moderat Økologisk Skelgrøft God /Godt God /Godt mellem Agri Potentiale Potentiale og Vrinners Skellerup Å God Økologisk Moderat/God Skiffard Bæk God Økologisk God Økologisk Skjødsmosegr øften Ikke Målsat Ukendt Skod Å God Økologisk Moderat/God Skovbækken Skørring Å God Økologisk Ringe/Moderat/God Sogneskelgrøf ten Knebel God Økologisk Ringe/God Vistoft Sogneskelsgr øften God Økologisk Moderat/God (Ryomgård) Sogneskelsgr øften - nedre del (Knebel - Vistoft) God Økologisk Ringe Økologisk God/Høj Økologisk Sorte Å Moderat/God/Høj Ikke Målsat/God Ukendt/God Økologisk Stampbækken Økologisk tilstand Godt Potentiale/God Ukendt/Dårlig/Moderat/God Stokbæk Tilløb I til Møgelmose Rørledninger Tilløb II til Møgelmose Rørledninger Tilløb III til Møgelmose Rørledninger Tilløb IV til Møgelmose Rørledninger Tilløb V til Møgelmose Rørledninger Tilløbet til Vrinners bæk Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Ikke Målsat Ukendt Godt Potentiale/God Ukendt Potentiale, Ringe Side 12 af 22

38 Ringe/Moderat Økologisk God Økologisk Tjerrild Bæk Tjerrild Å God Økologisk God Økologisk Tuekærgrøfte Godt Potentiale/God Ukendt/Moderat/God n Tuelbro Bæk God Økologisk Moderat Økologisk Ugelbølle Bæk Ulstrup å Vejle Bæk Vestensøkana len Vestlige grøft i Gravlev Kær Vestre Mosegrøft Vestre Tilløb til Afløbet fra Tved Mose Vestre vandløb i Karlby Mose Godt Potentiale/God Godt Potentiale/God Ikke Målsat/God Økologisk Ukendt/Dårlig/Moderat/God Moderat Potentiale/God Ukendt Ikke Målsat Ukendt Godt Økologisk Potentiale Ukendt Ikke Målsat Ukendt Godt Økologisk Potentiale Moderat Økologisk Potentiale Vibæk Ikke Målsat Ukendt Godt Potentiale/God Ukendt Potentiale, Vrinners Bæk Ringe/God Ringe/Moderat Økologisk God Økologisk Vældbæk Godt Potentiale/God Ukendt Potentiale, Øergrøften Moderat/God Øksenmølle Godt Potentiale/God Ukendt Potentiale, Bæk Moderat/God Moderat/God Økologisk God Økologisk Ølvad Bæk Moderat/God Økologisk God Økologisk Ørup Bæk Ørup Bæk, rørlagt tilløb Ikke Målsat Ukendt Østervangsb ækken God Økologisk God Økologisk I alt meter Antal målsatte: 98 Antal målopfyldt: 28 I alt km 373,1 329,8 43,3 Side 13 af 22

39 Bilag 4 Syddjurs Kommunes private vandløb og deres længde. Vandløbsnavn Længde (m) Afløb fra Mølleengen 551 Afløb fra Mørke Kær 133 Afløb fra Vistoft 3431 Akselhøj Bæk ved Viekær 2772 Aspelhoved Bæk 1051 Bale Bæk 1261 Balskov Bæk 2672 Barkær Bæk 497 Battrupholt Bæk 925 Begtrup bæk 642 Bjødstrup Bæk 1101 Blombjerg Bæk 1558 Bugtrup Bæk (privat) 658 Bækkelund Bæk 894 Bækken i Femmøller 400 Feldbæk 1238 Femmøller Å, private del 1843 Fiskebæk 687 Fole Bæk (privat) 1501 Frelling Bæk, øvre (privat) 541 Galebæk 4163 Gammeldal Bæk 1399 Gravlev Bæk 433 Grøft i Borum Kær 301 Grøft nord for Dyrhøj 334 Grøft nord for Ebdrup Bro 905 Grøft vest for Skader 353 Grøft øst for Hvitvedgård 414 Grønbæk 2897 Harebjerg Bæk 1093 Hedemosebækken 1140 Horstvedskov Bæk 1247 Hul Bæk 2410 Hulbæk, øvre del i Skrald Skov 1909 Hundestejle Bæk-Hvilsager Bæk 1437 Kalsø Bæk 646 Kanal i Korup Sø 2012 Kanal syd for Ryomgård Møllebæk 440 Kastrup Engmosegrøft 2103 Kildebæk i Sønderskov 1824 Kildefelt og Bække 446 Kildetilløb Begtrup Bæk 172 Side 14 af 22

40 Kirkebækken 2492 Kolindsund Midterkanal (vest) 8612 Korup Sø Vestre Landkanal 2941 Korupsø Møllebæk 526 Krajbjerg Bæk 3554 Krakær Bæk, privat del 1054 Krogsbæk øvre (privat) 1197 Kølbæk 865 Langballe Bæk 794 Langsø Bæk 4255 Ledning A i Kastrup Mose 621 Ledning B i Kastrup Mose 916 Ledning C i Kastrup Mose 550 Ledning D i Kastrup Mose 414 Ledning E i Kastrup Mose 274 Ledning F i Kastrup Mose 258 Ledning G i Kastrup Mose 530 Ledning H i Kastrup Mose 80 Lille Bilsø hovedledning 1388 Marbæk 919 Mindre tilløb i Sofie-Amalie Skov 207 Mindre tilløb i Sofie-Amalie Skov, vest 238 Mindre tilløb t. Nappedam Bæk (V) 132 Mortenskær Bæk 1730 Moseholmgrøften 651 Nappedam Bæk 1640 Nordlig rørledning i Ebdrup Enge 1007 Nordlige Kildebæk S. for Søndersø 648 Nordlige ledning i Pindstrup Mose 620 Nordlige tilløb til Kalsø Bæk 102 Nordlige Tilløb til Sølille Bæk 176 Nordlige tilløb til Ølvad Bæk 360 Nordre tilløb til Vandløb syd for Thorsa 145 Omløb til Stenbæk 266 Omløb Ulstrup Bæk 956 Omløb ved Pederstrup Å 394 Ommestrup Bæk (privat) 1020 Ovst Bæk 1571 Pindstrup Bæk 602 Ravnkilde Bæk 595 Rodskov Bæk 972 Rodskov Bæk - Eskerod Bæk 2183 Rosen Bæk 2290 Rosenholm Å, øvre del (privat) 5911 Rubakke Bæk 1669 Rørlagt tilløb til vandløb i Sofie-Amali 1418 Side 15 af 22

41 Rørlagt tilløb til Øje Sø 229 Rørledning A, Lille Bilsø 92 Rørledning B, Lille Bilsø 65 Rørledning C, Lille Bilsø 116 Rørledning D, Lille Bilsø 72 Rørledning E, Lille Bilsø 45 Rørledning F, Lille Bilsø 42 Rørledning fra Egens 197 Rørledning fra Hougård 192 Rørledning fra Knagstrup 419 Rørledning fra Rødkærgård 242 Rørledning fra Søby 1229 Rørledning G, Lille Bilsø 95 Rørledning Gravlev Bæk 48 Rørledning i Bladsø/Kalhave 2128 Rørledning i Kringelen 203 Rørledning i Pederstrup Mark 335 Rørledning opstrøms Afløbet fra Skræpkær 222 Rørledning syd for Grimsbjerggård 237 Rørledning syd for Lyngvej 635 Rørledning til Langballe Bæk 697 Rørledning til Såbydalgrøft 235 Rørledning til Vandløb SV for Begtrup 471 Rørledning ved Askedalsvej 729 Rørledning ved Hvitvedgård 1847 Rørtilløb A til Vandløb fra Kelstrup 264 Rørtilløb B til Vandløb fra Kelstrup 138 Rørtilløb til Balleledningen 465 Rørtilløb til Skovbækken 662 Rørtilløb til Smedebæk 637 Rørtilløb til Tilløb tiltilløb Attrup Kæ 144 Rørtilløb til Vandløb ved Vistoft 115 Rørtilløb til Vlb. vest for Høgholm 340 Rørtilløb til Ørup Bæk 673 Sivested-Vedø Skelgrøft 1497 Skader Å, øvre del (privat) 1324 Skafø Bæk 4412 Skelgrøft Ø. for Skellerup 168 Skovhusvadgrøften øvre (privat) 1103 Skovvandløb i Sofie-Amalie Skov (øst) 206 Skrejrup Bæk 2924 Smedebæk 2592 Stenbæk 1613 Sydlig vandløb i Hestehave Skov 548 Sydlige Kildebæk S. for Søndersø 792 Sydlige ledning A i Pindstrup Mose 583 Side 16 af 22

42 Sydlige ledning B i Pindstrup Mose 365 Sydlige ledning C i Pindstrup Mose 339 Sydlige rørledning i Ebdrup Enge 1172 Sydlige tilløb fra Barkjær 63 Sydlige Tilløb i Tommekær 90 Sydlige tilløb til Kalsø Bæk 47 Sydlige Tilløb til Sølille Bæk 358 Sydlige Tilløb til Ølvad Bæk 796 Syvveje Bæk 4380 Sølille Bæk 541 Såbydalgrøft 958 Termestrupgrøften-Spangsmose grøft 2889 Tilløb 1 syd for Birklund 123 Tilløb 1 til Kastrup Bæk 1382 Tilløb 1 til Rørled. C, Lille Bilsø 45 Tilløb 1 til Rørledn. A, Lille Bilsø 34 Tilløb 1 til Rørledn. B, Lille Bilsø 42 Tilløb 1 til Skod Å 88 Tilløb 1 til Sydlige Kildebæk S. for Søndersø 242 Tilløb 1 ved Sønderskov 638 Tilløb 10 til Skod Å 288 Tilløb 11 til Skod Å 211 Tilløb 12 til Skod Å 167 Tilløb 13 til Skod Å 289 Tilløb 14 til Skod Å 104 Tilløb 15 til Skod Å 270 Tilløb 16 til Skod Å 156 Tilløb 2 i Sofie-Amalie Skov, øst 105 Tilløb 2 syd for Birkelund 218 Tilløb 2 til Kastrup Bæk 294 Tilløb 2 til Rørledn. A, Lille Bilsø 34 Tilløb 2 til Rørledn. C, Lille Bilsø 29 Tilløb 2 til Skod Å 254 Tilløb 2 til Sydlige Kildebæk S. for Søndersø 100 Tilløb 2 til Vandløb syd for Thorsager 175 Tilløb 2 ved Sønderskov 304 Tilløb 3 fra syd i Estrup Birke 257 Tilløb 3 til Kastrup Bæk 195 Tilløb 3 til Skod Å 205 Tilløb 3 ved Sønderskov 267 Tilløb 4 i Estrup Birke 457 Tilløb 4 til Skod Å 419 Tilløb 5 til Skod Å 397 Tilløb 6 til Skod Å 163 Tilløb 6 til Skod Å 211 Tilløb 7 til Skod Å 294 Side 17 af 22

43 Tilløb 8 til Skod Å 146 Tilløb 9 til Skod Å 207 Tilløb A til Rørledning i Bladsø/Kalhave 29 Tilløb B til Rørledning i Bladsø/Kalhave 42 Tilløb Balskov Bæk fra Skaldehøje (inkl Tilløb Bøjstrup Bæk, nordlig 945 Tilløb Bøjstrup Skov, sydlig 739 Tilløb fra Barkjær 295 Tilløb fra Engholm 778 Tilløb fra Horstved Skov, vestlig 116 Tilløb fra Hovgård 417 Tilløb fra Kistehøj 1308 Tilløb fra Krypten 128 Tilløb fra nord til Vlb. i Estrup Birke 82 Tilløb fra Overgård 354 Tilløb fra Rosmus 1625 Tilløb fra Solgård 378 Tilløb fra Stadsborg Skov 537 Tilløb fra Svenstrup 400 Tilløb fra syd til Vlb. i Estrup Birke 106 Tilløb fra vest, Sofie-Amalie Skov 103 Tilløb fra Åkærsgård 93 Tilløb i Balskov Skov 118 Tilløb i Estrup Birke 659 Tilløb i Horstvedskov, østlig 235 Tilløb i Klemstrup Skov 96 Tilløb opstrøms Afløbet fra Dråby Kær 134 Tilløb opstrøms Afløbet fra Holmblads Enge og 97 Tilløb opstrøms Fællesbækken 755 Tilløb opstrøms Purbækken 222 Tilløb Pramdige Bæk 763 Tilløb Skødsmosegrøften 2478 Tilløb Syd for Eg 464 Tilløb t. Harebjerg Bæk (NV) 180 Tilløb t. Harebjerg Bæk (NØ) 863 Tilløb t. Harebjerg Bæk (vest f. Brunshø 1201 Tilløb t. Hulbæk (Eskerod) 976 Tilløb t. Hulbæk NV 115 Tilløb t. Knubbro Bæk, SV f. Dibbelbro 508 Tilløb t. Vlb i Sofie-Amalie Skov (øst) 1449 Tilløb til Afløbet fra Holmblads Enge og Pramd 947 Tilløb til Afløbet fra Skræpkær 132 Tilløb til Aldershvile Bæk 267 Tilløb til Aspelhoved Bæk 705 Tilløb til Attrup Kær Vandløbet 956 Tilløb til Bale Bæk 249 Side 18 af 22

44 Tilløb til Balskov Bæk 516 Tilløb til Battrupholt Bæk 501 Tilløb til Bogens Sø, nord 563 Tilløb til Bogens Sø, nordvest 242 Tilløb til Bogens Sø, syd 301 Tilløb til Bogens Sø, sydvest 371 Tilløb til Bogens Sø, øst 248 Tilløb til Brunmosebækken 237 Tilløb til Eggrøften 383 Tilløb til Gravlev Møllebæk 540 Tilløb til Grønbæk 782 Tilløb til Grønbæk fra Blokhøj 787 Tilløb til Harebjerg Bæk, nær udløb 164 Tilløb til Havmølle Å 1220 Tilløb til Hoed Å ved Balle Kær 337 Tilløb til Hoed Å ved Nymandsgård 898 Tilløb til Holme Vestre Afløbsgrøft 234 Tilløb til Hornslet Bæk 1314 Tilløb til Hovedgrøften og V. del af Gl. Å 265 Tilløb til Hulbæk 817 Tilløb til Hulkebækken, nord 94 Tilløb til Hulkebækken, syd 216 Tilløb til Hyllested Stormose 897 Tilløb til Kanal i Korup sø, nordlig 158 Tilløb til Kanal i Korup Sø, vestlige 939 Tilløb til Kanal i Korup Sø, østlige 358 Tilløb til Kelstrup Bæk 394 Tilløb til Kildebæk i Sønderskov 207 Tilløb til Kildebæk i Sønderskov 170 Tilløb til Knubbro Bæk 605 Tilløb til Korupsø Møllebæk 299 Tilløb til Krajbæk 321 Tilløb til Krakær Bæk, nord 45 Tilløb til Krakær Bæk, vest 221 Tilløb til Krakær Bæk, øst 108 Tilløb til Krogbæk fra vest 82 Tilløb til Krogs Bækken, øvre 346 Tilløb til Kukkebæk 510 Tilløb til Landkanalen om Vænge Sø, vest 626 Tilløb til Landkanalen om Vænge Sø, øst 558 Tilløb til Lille sø (Øje Sø) 1939 Tilløb til Ommestrup Bæk 614 Tilløb til Ovst Bæk 1222 Tilløb til Ovst Bæk, nord 212 Tilløb til Rodsø Bæk 184 Tilløb til Rosenholm Å fra syd 695 Side 19 af 22

45 Tilløb til Rørledning F, Lille Bilsø 47 Tilløb til Rørledning fra Søby 302 Tilløb til Saksvad Bæk v. Thorsager 787 Tilløb til Skader Å ved Estrup 1364 Tilløb til Skafø Bæk 191 Tilløb til Skod Å syd for Bjørnholm 1220 Tilløb til Skod Å Ø. for Høegholm 704 Tilløb til Skrejrup Bæk 264 Tilløb til Tilløb 16 til Skod Å 102 Tilløb til Tilløb Kanal i Korup Sø, vest 673 Tilløb til tilløb nr. 5 til Skod Å 244 Tilløb til Tilløb opstrøms Fællesbækken 116 Tilløb til Tilløb til Attrup Kær Vandløbet 268 Tilløb til Tilløb til Havmølle Å 287 Tilløb til tilløb til Hyllested Stormose 94 Tilløb til Tilløb til Kukkebæk 148 Tilløb til Tilløb til Ovst Bæk 153 Tilløb til tilløb Vibæk 150 Tilløb til Tuekærgrøften 346 Tilløb til Tyrsø Bæk 229 Tilløb til Tyrsø Bæk, syd 578 Tilløb til Ulstrup Bæk vest for Krakær 157 Tilløb til Vallum Sø 1935 Tilløb til vandhul ved Syvveje 239 Tilløb til Vandløb i Fjled Skov 530 Tilløb til Vandløb i Kohave Skov 87 Tilløb til Vandløb N. for Søndersø 1060 Tilløb til Vandløb ved Dråby Strand 347 Tilløb til Vandløb ved Sofiehøj 866 Tilløb til Vlb i Klemstrup Skov, vest 311 Tilløb til Vlb. i Brunmose 153 Tilløb til Vlb. i Klemstrup Skov, NØ 345 Tilløb til Vlb. i Klmestrup Skov, syd 157 Tilløb til Vlb. i Sofie-Amalie Skov, øst 521 Tilløb til Vlb. Øst for Skiffard 124 Tilløb til Øergrøften, vest 621 Tilløb til Øergrøften, øst 280 Tilløb til Østlig Vandløb i Hestehave Sk 191 Tilløb til Østre Vandløb i Karlby Mose 130 Tilløb v. Rolighed 581 Tilløb ved Hesselballe 404 Tilløb ved Overmølle 373 Tilløb ved Stubhus Bakke 509 Tilløb ved Tørrehøj 611 Tilløb ved Ugelbølle Strandgård 145 Tilløb Vibæk 1083 Side 20 af 22

46 Tilløb øst for Kejlstrup 364 Tjerrild Rørbæk 1230 Tobias Kilde 81 Tyrsø Bæk 1508 Ulstrup bæk 5585 Vandløb 1 fra syd i Sofie-Amalie skov 212 Vandløb 1 i Sofie-Amalie Skov, østlige d 930 Vandløb 2 fra syd i Sofie-Amalie skov 220 Vandløb 3 i Sofie-Amalie Skov, øst 895 Vandløb fra Frederikslund 330 Vandløb fra Kejlstrup 771 Vandløb fra Lyngsbæk 335 Vandløb fra nord i Sofie-Amalie skov 217 Vandløb fra Skaldehøje 277 Vandløb fra Skyttehus 147 Vandløb fra Sofiehøj 1668 Vandløb fra Termestrup 744 Vandløb i Bendstrup Enge 1478 Vandløb i Brunmose 1689 Vandløb i Estrup Birke 1739 Vandløb i Fjeld Skov 1337 Vandløb i Gungeren 582 Vandløb i Klemstrup Skov 1426 Vandløb i Kohave Skov, vest for Tobias K 298 Vandløb i Sigkær 937 Vandløb i Smedegrave 414 Vandløb i Sofie-Amalie Skov v. Lindegård 1098 Vandløb i Stadsborg Mose 1753 Vandløb i Sønderskov, sydvest 815 Vandløb i Sønderskov, sydøst 506 Vandløb i vestlige del Sofie-Amalie Skov 2315 Vandløb mellem Lillesø og Øjesø 229 Vandløb N. for Søndersø 653 Vandløb Nord for Damsgård 843 Vandløb nord for Håbet 613 Vandløb og kilder S. for Tirstrup 741 Vandløb opstrøms Hornsbæk 1014 Vandløb S. for Eg 657 Vandløb sv. for Gravlev 1371 Vandløb syd for Halling Skov 4484 Vandløb syd for Skader 1582 Vandløb syd for Skødshoved 970 Vandløb syd for Thorsager 771 Vandløb syd for Vibæk 705 Vandløb sydvest for Begtrup 953 Vandløb SØ f. Balskov Huse 606 Side 21 af 22

47 Vandløb v. Fole Mølle 268 Vandløb V. for Høgholm 302 Vandløb V. for Nørresø og Søndersø 1230 Vandløb ved Attrup Kær 490 Vandløb ved Begtrup Vig, vest 1259 Vandløb ved Dråby Strand 381 Vandløb ved Overmark gård 281 Vandløb ved Ringelmosegård 1138 Vandløb ved Rolsø Mark 629 Vandløb ved Rosenholm Mark 1855 Vandløb ved Strands 2369 Vandløb ved Svanesminde 76 Vandløb ved Tolløkke 436 Vandløb ved Tved 122 Vandløb ved Vistoft 933 Vandløb ved Vorkær 1789 Vandløb vest for Skader 2525 Vandløb Ø. for Nørup 1492 Vandløb øst for Skiffard 433 Vejle Å 4902 Vestlige Tilløb i Tommekær 75 Vestlige Tilløb Nord for Bale 742 Vestlige Tilløb t. Nappedam Bæk 675 Østlig rørtilløb til Afløbet fra Hyllest 426 Østlig Vandløb i Hestehave Skov 801 Østlige Tilløb i Tommekær 242 Østlige Tilløb Nord for Bale 649 Østlige Tilløb til Nappedam Bæk 126 Østre vandløb i Karlby Mose 1647 Øvre del af Rodskov Bæk 767 Øvre rørlagte del af Ørup Bæk 328 Øvre Rørledning til Afløbet fra Skræpkær 222 Meter i alt Side 22 af 22

48