Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2017

Transkript

1 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. december 2017 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 14 Faglig kommentering: Thomas Eske Holm Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk

2 Indhold Indledning 3 Meget voldsom oversvømmelse midt i ynglesæsonen 3 Udhegning på Fanø var en succes for dværgterne 4 Hvidbrystet præstekrave i stort antal 5 De normalt succesfulde terner på Esbjerg Havn havde ingen succes 6 Skestorkene fik ingen unger 9 Stor kobbersneppe indskrænker yngleudbredelsen i Vadehavet 10 For første gang siden programmets start sås engryle ikke på Rømø Sønderland 11 De vidt udbredte vadefugle 13 Tak 14 Referencer 14

3 Indledning Hvert år bliver der optalt ynglefugle i den danske del af Vadehavet som led i den trilaterale overvågning af det samlede Vadehav, som også omfatter de tyske og hollandske dele. Optællingsprogrammet blev startet i 1995 og har haft fuldt omfang siden Fugleoptællingerne i den danske del af Vadehavet udføres under og finansieres af Miljøstyrelsens nationale overvågningsprogram NOVANA, og resultaterne vil indgå i en senere samlet fuglerapportering fra NOVANA programmet. Det årlige optællingsprogram består af optælling af kolonirugende fugle, af nogle udvalgte fåtallige arter af vadefugle i hele Vadehavet og af alle vadefugle og andre udvalgte vandfuglearter i en række kontrolområder. I Danmark er der 11 kontrolområder. Hvert sjette år, næste gang i 2018, udvides programmet til at inkludere alle ynglende vadefugle, måger og terner samt enkelte andre arter, der optælles på samtlige lokaliteter i Vadehavet. Optællingerne i den danske del af Vadehavet (herefter Vadehavet) udføres af ornitologer fra Amphi Consult og af ornitologer knyttet til DCEs, Aarhus Universitets netværk af erfarne optællere samt af optællere fra Miljøstyrelsen og Nationalpark Vadehavet. I det følgende beskrives uddrag af resultaterne fra overvågningen af ynglefugle i Vadehavet i Notatet er udarbejdet i forbindelse med det trilaterale samarbejde om udviklingen i ynglefuglebestandene i det internationale Vadehav. Rugende dværgterne på Søren Jessens Sand, Fanø, Foto: Ulf M. Berthelsen. Meget voldsom oversvømmelse midt i ynglesæsonen Det sker langt fra hvert år, men det er ikke usædvanligt at sandstrande og højsander bliver oversvømmet i yngletiden i forbindelse med vestenvind og springhøjvande. Ved et højvande under en storm fra vest natten mellem den 7. og 8. juni nåede vandstanden det højeste niveau, der er registreret i yngletiden i mange år. Alle sandstrande og højsander og de lave dele af strandengene blev oversvømmet. Al yngel på højsandene Søren Jessens Sand, Keldsand, Peter Meyers Sand, Langjord, Koresand og Jordsand gik tabt, og en stor andel af reder med æg på strande og strandenge gik også tabt. Det indgår dog ikke i optællingsprogrammet at undersøge fuglenes ynglesucces, og det præcise omfang af oversvømmelsens indvirkning på årets ynglesucces kendes ikke. Det kunne efterfølgende konstateres, at nogle ynglefugle må have haft held med at 3

4 tage deres unger med til sikre steder, for der var stadig ungefamilier af bl.a. strandskade, klyde, hvidbrystet præstekrave, vibe og rødben på strande og strandenge i ugerne umiddelbart efter oversvømmelsen. Oversvømmelsen fandt sted så tidligt på året, at stort set alle par med mistet yngel af klyde, hvidbrystet præstekrave, rødben og dværgterne tilsyneladende gik i gang med et nyt yngleforsøg. Udhegning på Fanø var en succes for dværgterne I foråret 2017 blev der på den vestlige side af Grønningen på Fanø Nordspids etableret en udhegning på ca. 20 x 400 m med henblik på at afprøve, om det var muligt at sikre ynglende terner og præstekraver imod prædation fra ræv. Forsøget blev ledet af Nationalpark Vadehavet og gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet, Fanø Kommune og den lokale ildsjæl, Kim Fischer, som sørgede for dagligt tilsyn af hegnet. Det rævesikre hegn var strømførende via et batteri, og for bl.a. at sikre, at der hele tiden var strøm i hegnet, blev det tilset dagligt. Det daglige tilsyn havde også til formål at følge, om hegnet var til gene, fx for de kreaturer, der græssede på Grønningen. Kreaturerne blev dog holdt på afstand af udhegningen, idet der uden om det rævesikre hegn blev sat et almindeligt strømførende kreaturhegn. Inde i udhegningen blev der udlagt fire lokketerner (attrapper af dværgterne). Efter at de ynglende dværgterner på Nordfanø havde mistet deres første ægkuld på Søren Jessens Sand i forbindelse med et ekstraordinært højvande i begyndelsen af juni, etablerede en stor del af fuglene sig både inde i udhegningen på Grønningen og på strandengen umiddelbart uden for hegnet. I forbindelse med det daglige feltarbejde med de ynglende dværgterner kunne det ud fra fund af spor konstateres, at området blev besøgt af en eller flere ræve i perioden. Alle de dværgterner, der lagde æg uden for hegnet, mistede deres æg, enten pga. prædation fra ræv eller nedtrampning af de græssende kreaturer. Derimod klækkede æggene i samtlige af de 24 reder, der var blevet etableret inde i udhegningen. Udhegningen sikrede dermed, at dværgterne fik en fortrinlig klækningssucces på trods af tilstedeværelsen af ræve og oversvømmelserne i begyndelsen af ynglesæsonen. Ud over dværgterne ynglede også havterne (3 par), klyde (1 par), strandskade (2 par), rødben (1 par) og stor præstekrave (3 par) inde i udhegningen. Også for disse arter var der tale om sene omlæg, og ligesom for dværgterne overlevede æggene til klækning. Et udsnit af udhegningen der i 2017 blev sat op på den nordvestlige del af Grønningen på Fanø. I forgrunden ses batteriet, der sikrede, at maskehegnet var strømførende for at holde ræve ude. De to yderste tråde fæstnet til jernpæle var også strømførende og var sat op for at holde kreaturer væk fra det rævesikre hegn. Foto: Ulf M. Berthelsen. 4

5 En strandskade og to attrapper af dværgterner i udhegningen på Grønningen, Foto: Ulf M. Berthelsen. Farveringmærket dværgterne (grøn Y75) fodrer en 5-6 dage gammel unge ved Grønningen, Fanø, Foto: Ulf M. Berthelsen. Hvidbrystet præstekrave i stort antal Der blev optalt 94 par hvidbrystet præstekrave i 2017, 16 på Fanø og 78 på Rømø (Tabel 1). Det er det næsthøjeste antal, der er registreret, siden optællingsprogrammet startede med dækning af alle strande på Fanø og Rømø i 1996 (Figur 1). Det højeste antal fandtes i 2000, hvor der blev optalt 105 par i Vadehavet, heraf 84 par på Rømø. På Fanø optaltes fuglene både før oversvømmelsen den juni, og efter at fuglene havde etableret sig igen midt i juni, mens de hvidbrystede præstekraver på Rømø kun blev optalt før oversvømmelsen. På optællingerne sidst i maj og de første dage af juni var der både på Fanø og Rømø mange hvidbrystede præstekraver, der fandtes fouragerende i yngleområderne og ikke virkede yngleaktive på optællingstidspunktet. Så tilsyneladende var der også dårlige yngleforhold for arten før oversvømmelsen. På det nordlige Fanø var alle 14 par yngleaktive igen ved en optælling den 15. juni. Den 15. juni, en uge efter oversvømmelsen, sås tre par med unger på det nordlige Fanø, mens der ikke sås unger på Rømø i juni efter oversvømmelsen. 5

6 Figur 1. Antal ynglepar af hvidbrystet præstekrave i Vadehavet , opdelt på Fanø, Rømø og det øvrige Vadehav. Hvidbrystet præstekrave med to store unger ved Grønningen, Fanø, Foto: Ulf M. Berthelsen. 6 De normalt succesfulde terner på Esbjerg Havn havde ingen succes Siden 2013 har mellem 40 og 50 % af Vadehavets havterner og mellem 32 og 43 % af fjordternerne ynglet på et tag i Esbjerg Havn. Det var også tilfældet i 2017, hvor der ynglede 203 par havterner og 54 par fjordterner på det samme tag som de foregående år (Tabel 1 og 2). På dette tag er ternerne i sikkerhed for pattedyrprædatorer, og de foregående år har de haft en høj ynglesucces. I 2017 skyllede et skybrud over Esbjerg den 6. juni alle æg og unger ned fra taget. Alle øvrige reder af havterne på strande og øer blev overskyllet af havvand i dagene efter, og udover eventuelt 3 par sent ynglende havterner på Grønningen, Fanø, der havde klækningssucces og muligvis også succes med at få udfløjne unger, vurderes det, at ingen af havternerne, der ynglede i Vadehavet i 2017, fik unger på vingerne. Ternerne vendte ikke tilbage til taget for at forsøge at lægge om. På grund af gener fra de terner, der ynglede på ovennævnte tag i Esbjerg Havn, blev det før ynglesæsonen forsøgt at lokke ternerne væk fra taget og til en nærliggende mole. Forud for ternernes ynglestart var der gjort forsøg på at gøre molen til et attraktivt alternativt ynglested via følgende tiltag: Et rovdyrsikkert hegn blev sat op på tværs af molen, sand med muslingeskaller blev spredt ud over molen, et lavt hegn blev opsat langs molens kanter, så unger ikke ville kunne falde ned i havet, der blev plantet lidt marhalm, og der blev

7 opsat lokketerner (lignende henholdsvis hav-/fjordterner og dværgterner). Nogle af ternerne viste interesse for molen tidligt i ynglesæsonen, men ternerne endte med at slå sig ned på taget som i de foregående år. Tabel 1. Antal ynglepar af de tre arter af kolonifugle, som især er knyttet til strandene i Vadehavet, I tabellen er vist gennemsnitstal for fire fireårs-perioder og antal optalte ynglepar for hvert år efter Hvidbrystet præstekrave Fanø, nordvest Fanø, sydvest Fanø, Vest- og Østkeldsand Rømø, nordvest Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk Rømø Sønderland Skallingen Rømødæmningen Margrethe Kog Forland, Vidåslusen I alt Havterne Langli Fanø nord Fanø, Keldssand og Trinden Peter Meyers Sand Langejord Mandø inkl. Låningsvejen Koresand Rømø nord og nordvest Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk Jordsand Esbjerg Havn Forlande og klæggrave Esbjerg-Vidåen Margrethe Kog I alt Dværgterne Langli Fanø nord Fanø, Sønderho, Keldssand og Trinden Peter Meyers Sand Langejord Mandø Koresand Rømø nord og nordvest Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk Skallingen Esbjerg Havn-Sædding Strand Forlande og klæggrave Esbjerg-Vidåen Margrethe Kog I alt

8 Tabel 2. Antal ynglepar af øvrige kolonifugle i Vadehavet Optællinger uden fugle er ikke anført. Skestork Klyde Sorthovedet måge Hættemåge Stormmåge Sildemåge Sølvmåge Svartbag Sandterne Splitterne Fjordterne Sortterne Hvidvinget terne Margrethe Kog/Saltvandssøen 19 Tøndermarsken, i øvrigt 23 Ballummarsken med klæggrave 1 30 Forland Rømødæmningen-Rejsby Å Gl. Hviding Engsø-Rejsby klæggrav og enge Forland Vilslev-Råhede Vade Ribemarsken mm med klæggrave 57 Sneum klæggrav og enge Esbjerg Havn Marbæksøerne Skallingen 1 Langli Fanø nord og nordøst 13 Fanø midt og syd Peter Meyers Sand Keldsand/Trinden 5 Mandø inkl. Låningsvejen Koresand Rømø Jordsand total total total total total total total gennemsnit gennemsnit gennemsnit

9 Havterner i færd med at etablere reder på et tag i Esbjerg Havn. Foto: Henning Simonsen. Terne-molen i Esbjerg Havn. Blandt de rastende havterner ses store terne-attrapper, der blev opsat mhp. at lokke ternerne til at yngle på molen. Foto: Kim Fischer. Skestorkene fik ingen unger Igen i 2017 etableredes der en koloni af skestork på den sydlige del af Langli, og den 26. maj fandtes der her 47 nye reder, hvoraf der var æg eller unger i de 40. Alle rederne i kolonien blev skyllet væk under oversvømmelsen den juni. Den 4. juli blev det konstateret, at 8 par havde påbegyndt et nyt yngleforsøg, og på denne dato var der 7 reder med æg og en tom rede. Den 29. juli var der kun to yngleaktive par ved to reder, og der blev ikke observeret unger senere på sæsonen. På det nordvestlige Mandø samledes der også en del skestorke i maj. Her opholdt skestorkene sig inde i en sølvmågekoloni på de statsejede arealer, hvor der var høj vandstand. Den 29. maj sås tre par udføre display med bl. a. næbgnidning. Den 1. juni og 14. juni var der et meget stationært par, og det blev vurderet, at en af fuglene rugede. Der sås ikke tegn på, at fuglene havde ynglesucces. 9

10 Skestork ynglede første gang i Vadehavet i Antallet toppede foreløbig i 2013 med 50 par, alle på Langli, mens de 48 par i 2017 er det næststørste antal, der er registreret (Figur 2). Figur 2. Antal ynglepar af skestork i Vadehavet opdelt på Langli og Mandø. Skestorke. Foto: Eva F. Henriksen. Stor kobbersneppe indskrænker yngleudbredelsen i Vadehavet Stor kobbersneppe har opgivet at yngle i en lang række marskområder de seneste 20 år. Mellem 1996 og 2006 ophørte arten således med at yngle på 16 af de 34 lokaliteter, hvor stor kobbersneppe ynglede i 1996 (Thorup & Laursen 2008). I 2017 fandtes der ikke ynglende stor kobbersneppe i Ribemarsken (Tabel 3). Det er første gang siden de årlige optællinger startede i Tøndermarsken er det vigtigste yngleområde i Vadehavet for stor kobbersneppe, men for 2017 kendes antallet af ynglepar ikke, idet arten for første gang siden 1971 ikke blev optalt i Tøndermarsken i I det næstvigtigste yngleområde i Vadehavet på Mandø optaltes 66 par i Antallet på øen svinger en del fra år til år, og 66 par er flere ynglepar end der var i 2015 og 2016, men væsentligt færre end da antallet toppede i 2012 med 101 par (Tabel 3). 10

11 Tabel 3. Antal ynglepar af stor kobbersneppe i Vadehavet optalt ved de årlige deloptællinger i 2015, 2016 og 2017 og antallet ved de totale tællinger i 1996, 2001, 2006 og Vilslev Enge Jedsted Forland/Ribemarsken nord Mandø Hølade/Ribemarsken syd Mandø V. Vedsted-Gl. Hviding Enge og Engsø Husum Enge, kontrolområde Ballum Forland Rømø Nørreland, kontrolområde Rømø Nørreland, SV og SØ Rømø Nordveststrand Rømø Sønderland I alt Saltvandssøen/Margrethekog Tøndermarsken, ydre koge I alt Vadehavet totale optællinger Vurderet ud fra de optalte områder på Rømø er antal ynglepar af stor kobbersneppe gået en del tilbage på øen de senere år (Tabel 3). Der er dog andre vigtige yngleområder på Rømø, der kun optælles under de totale optællinger, og først ved den næste dækkende optælling i 2018 vil det være muligt at få et præcist overblik over artens status på øen. Stor kobbersneppe i yngledragt. Foto: Eva F. Henriksen. For første gang siden programmets start sås engryle ikke på Rømø Sønderland Ved den første omfattende ynglefugletælling i Vadehavet i 1991 ynglede brushane og engryle på adskillige enge i Vadehavet. Siden er de to arter gået voldsomt tilbage, og hver af arterne har de senere år kun ynglet på en til tre lokaliteter om året (Tabel 4). 11

12 Tabel 4. Optalte ynglefugle af brushane (ynglehunner) og engryle (par) i 2017 i nogle områder, hvor arterne specialoptælles hvert år. Desuden antal fra de foregående år. I 1996, 2001, 2006 og 2012 var der totale tællinger, i 1991 var der en delvis tælling. Ingen angivelse markerer manglende optælling. Brushane Grønningen, Fanø Rømø Nørreland Rømø Sønderland Råhede Vade Tøndermarsken Ydre Koge Margrethekog-Saltvandssøen I alt årligt overvågede lokaliteter Skallingen Måde Enge Nr. Farup Enge Gl. Hviding-Råhede Enge Astrup Forland Magisterkogen Mandø koge Brushane i alt Vadehavet Engryle Fanø nordspidsen Rømø Nørreland Rømø Sønderland Rømø Nordveststrand Rømø Havsand-Vesterstrand Jedsted Forland Råhede Vade I alt årligt overvågede lokaliteter Mandø Stormenge-Helmodde Marsk Måde Enge Mandø Hølade-Indvindingen Astrup Forland Margrethekog Nr. Farup Enge Engryle i alt Vadehavet Der fandtes 5-6 territorier af engryle i 2017, hvoraf de 4-5 var på Rømø (Tabel 4). For andet år i træk fandtes fugle med yngleadfærd ude i den nyopvoksede strandeng på det nordvestlige Rømø, hvor der som i 2016 blev kortlagt to territorier. På det sydlige Rømø Nørreland fandtes 2-3 par. For første gang siden de årlige tællinger af Rømø Sønderland startede i 1996 fandtes engryle ikke ynglende her i Dækningen af Rømø Sønderland var dog ikke helt så god som de foregående år, da lodsejeren ikke gav adgang til alle relevante kreaturgræssede fenner. Herudover var der 1 par engryle på Råhede Vade. Siden 2007 har antallet af ynglepar af engryle i Vadehavet ligget på mellem 5 og 10 par uden nogen klar tendens til fremgang eller tilbagegang. Tidligere var antallet væsentligt højere. Første gang engryle blev optalt i de fleste yngleområder var i 1977, og da fandtes 52 par i Vadehavet. I 1991 var antallet faldet til 39 par (Tabel 4). 12

13 Engryle. Foto: Eva F. Henriksen. De vidt udbredte vadefugle Siden programmet startede i 1995 er de tre vidt udbredte vadefuglearter strandskade, vibe og rødben optalt hvert år i 11 kontrolområder. Otte af kontrolområderne ligger på strandenge, to ligger i marsken og består af græsmarker og dyrkede arealer, og det sidste omfatter strandeng og klitter. Udviklingen i antallet af ynglepar for de tre arter inden for kontrolområderne er vist som et indeks i Figur 3. Med nogle mindre svingninger har antallet af rødben været på samme niveau de fleste år mellem 1995 og Dog var indekset i årene noget højere (Figur 3). Derimod var der meget færre strandskader og viber i 2017, end der var ved optællingsprogrammets start i Hos strandskade toppede indekset i 1997, og siden har det været støt faldende. I 2017 var der mindre end halvt så mange strandskader (indeks 34) som i (indeks 100). Der var også mindre end halvt så mange viber i 2017 (indeks 39), men hos denne art har svingningerne undervejs været noget større (Figur 3). En sammenligning med de mindre hyppige totale tællinger af Vadehavet tyder på, at de ændringer i antallet af ynglefugle, der ses i kontrolområderne, afspejler den bestandsudvikling, som har fundet sted i hele området. Ved den sidste totale tælling i 2012 var der 52% færre strandskader (60% færre ifølge indekset), 48% færre viber (53% færre ifølge indekset) og 27% færre rødben (21% færre ifølge indekset) end i Indekset var lidt lavere i 2017 end i 2012 for strandskade og vibe, mens det var lidt højere for rødben. 13

14 Figur 3. Indeks for ynglende strandskade, vibe og rødben optalt i 11 kontrolområder i Vadehavet i perioden Indeks = 100 er middeltallet for 1996 og 1997, og det viste indeks er gennemsnittet af indeksene for hvert område. Tak Vi takker programmets optællere, og vi takker Kim Fischer og Ulf M. Berthelsen, der har bidraget med ynglefugleoplysninger, bl.a. om ynglesucces hos hhv. dværgterne og hvidbrystet præstekrave på Fanø. 15. Juni Fonden takkes for støtte til etableringen af ternemolen i Esbjerg og undersøgelserne af dværgterne. En tak rettes til Nationalpark Vadehavet for godt samarbejde omkring projekterne på Fanø og i Esbjerg Havn. Tak til Eva Foss Henriksen, Ulf M. Berthelsen, Kim Fischer og Henning Simonsen, der venligst har stillet deres fotos til rådighed. Referencer Thorup, O. & Laursen, K. 2008: Status of breeding Oystercatcher Haematopus ostralegus, Lapwing Vanellus vanellus, Black-tailed Godwit Limosa limosa, and Redshank Tringa totanus in the Danish Wadden Sea in Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 102: Ternemole ved Esbjerg Havn. Foto: John Frikke. 14