Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte

Transkript

1 Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016

2 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: Version: 1.4 Projekt nr.: Moe A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus C T: CVR nr.:

3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Varmegrundlag Projektbeskrivelse Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Side 3 af 11

4 1 BAGGRUND Lolland Varme A/S ønsker at forsyne Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte med fjernvarme, såfremt der er nok forbrugere, der ønsker at tilslutte sig. Varmen vil blive leveret fra det halmfyrede Maribo-Sakskøbing-Kraftvarmeværk og fra Maribo Varmeværk s nye flisfyrede varmeværk, som er under etablering. Fjernvarmen er således CO 2 -neutral og da byerne i dag er individuelt opvarmet med hhv. olie, fast brændsel og el, vil en gennemførelse af projektet medføre en betydelig reduktion i klimabelastningen. Side 4 af 11

5 MW 2 VARMEGRUNDLAG Lolland Kommune har udtrukket BBR oplysninger via. OIS-registeret og data er sorteret og behandlet, således at der er samlede opgørelser for hver by. Varmeforbrugene er fastlagt ud fra Energistyrelsen s nøgletal på hhv. 0,100 MWh/m 2 /år for erhverv og 0,139 MWh/m 2 /år for boliger. Den gennemsnitlige boligstørrelse i den samlede optælling er 142 m 2. Den gennemsnitlige erhvervsstørrelse i den samlede optælling er 391 m 2. Det samlede varmebehov i de tre byer fremgår af skemaet herunder. Samlet varmebehov for alle områderne Antal Areal Varmebehov stk. m2 MWh Bandholm Nørreballe Reersnæs Sum Skema 1 viser den samlede opgørelse over antal forbrugere, antal m 2 og hvilket varmegrundlag det udgør. Varmebehovene indtegnet i en varighedskurve som ud fra en erfaringsmæssig fordeling giver figuren nedenfor. 6,000 5,000 4,000 Varighedskurve Varmebehov for de forskellige udvidelsesmuligheder REERSNÆS NØRREBALLE & KOHOLTVEJ BANDHOLM 3,000 2,000 1,000 0, Timer Figur 2 viser varmebehovet fordelt over timerne på et standard år, hvis 100% af de potentielle forbrugere kommer med på fjernvarmen. Det giver en spidslast på ca. 5,5 MW for alle tre byer og en last på 2,8 MW for Bandholm alene. Side 5 af 11

6 Varmebehovet er fordelt på olie, fast brændsel og el. Bandholm Bolig Erhverv Varmebehov Antal Areal Antal Areal [stk.] [m2] [stk.] [m2] [MWh] Olie El Fast brændsel Varmepumpe Total Skema 2 viser varmebehovet for Bandholm by fordelt på hhv. bolig og erhverv, og på de respektive individuelle opvarmningsformer der findes i byen. Nørreballe & Østofte Bolig Erhverv Varmebehov Antal Areal Antal Areal [stk.] [m2] [stk.] [m2] [MWh] Olie El Fast brændsel Varmepumpe Total Skema 3 viser varmebehovet for Nørreballe/Østofte fordelt på hhv. bolig og erhverv, og på de respektive individuelle opvarmningsformer der findes i byen. Reersnæs Bolig Erhverv Varmebehov Antal Areal Antal Areal [stk.] [m2] [stk.] [m2] [MWh] Olie El Fast brændsel Varmepumpe Total Skema 4 viser varmebehovet for Reersnæs fordelt på hhv. bolig og erhverv, og på de respektive individuelle opvarmningsformer der findes i byen. Side 6 af 11

7 3 PROJEKTBESKRIVELSE De nye fjernvarmeområder forsynes med varme fra henholdsvis Maribo Sakskøbing Kraftvarmeværk, som er et halmfyret anlæg ejet og drevet af REFA Energy, og fra Maribo Varmeværks nye flisfyrede varmeværk, som er under etablering. Varmen transporteres via en transmissionsledning fra Maribo Varmeværk til Nørreballe og herfra videre via en pumpestation i Nørreballe til Bandholm og Reersnæs. I de respektive byer etableres et nyt fjernvarmefordelingsnet, som forsyner de ejendomme som ønsker at modtage fjernvarme. På illustration 1 ses et forslag til ledningsføringen fra Maribo til Nørreballe. Illustration 1 viser ledningsføringen fra Maribo til Nørreballe Side 7 af 11

8 llustration 2 viser ledningsnettets udstrækning for at dække forbrugerne inden for forsyningsområdet ved Nørreballe. Illustration 3 viser ledningsnettets udstrækning for at dække forbrugerne inden for forsyningsområdet ved Bandholm. Side 8 af 11

9 Illustration 4 viser ledningsnettets udstrækning for at dække forbrugerne inden for forsyningsområdet ved Reersnæs. Lolland Varmes samlede investering i projektet er beregnet til 70 mio kr. excl. moms. Side 9 af 11

10 4 SELSKABSØKONOMI Den selskabsøkonomiske beregning viser at der er balance i Lolland Varme s projektøkonomi, såfremt der opnås en starttilslutning på 62 %. Ønsker færre end 62 % af ejendommene at tilslutte sig, vil projektet ikke kunne gennemføres. Er der flere end 62 %, der ønsker at tilslutte sig, vil merindtægten fremover kunne anvendes til at reducere varmeprisen. Figur 5 viser det selskabsøkonomiske resultat afhængig af tilslutningsandelen ved forsyning af Bandholm, Nørreballe og Reersnæs ved forsyning via. transmissionsledning fra Maribo. Side 10 af 11

11 5 BRUGERØKONOMI Projektets fjernvarmepriser er identiske med de gældende priser i Lolland Varme s øvrige forsyningsområder - dog med et tillæg på 18,75 kr/m 2 på den faste afgift. Tillægget afspejler det forhold at der er særlige udgifter til anlæg af transmissionsledning og nye gadeledninger. I nedenstående skema er anført brugerøkonomien for fjernvarme, oliefyr og el-varme i et standardhus på 130 m 2 og i en erhvervsejendom på 400 m 2. Brugerøkonomi for individuelle løsninger og med fjernvarme fra Lolland Varme Bolig Erhverv 130 m m 2 18,1 MWh 40 MWh Fjernvarme Oliefyr El-varme Skema 9 viser den årlige udgift for de individuelle opvarmningsformer sammenholdt med fjernvarme fra Lolland Varme. Som det fremgår af skemaet, er fjernvarmen konkurrencedygtig med olie og el-opvarmede bygninger. Side 11 af 11