Dansk Islandshesteforening

Transkript

1 Dansk Islandshesteforening Regionalt riderutemøde for Århus, Viborg og Nordjyllands amter Dato : lørdag d. 17. marts 2001 Sted : Rold Gl. Kro, Rold Deltagere : Århus : Susanne Lassen og Steen Madsen (DI) Viborg : Paul Rask (DI) Nordjylland: Torben Bartholin, og Randi S. Pedersen (DI), Kirsten Nørgaard (DRF) Øvrige : Lise Bomholt,(DI) Grete Hjalf (tidl. DRF, nu DI) Jens Kronborg (breddekonsulent i DRF), Lars Kristensen (DI /v Tvistur, tidligere planlægger i teknisk forvaltning) Gry Hansen (DI - læser til landinspektør) Fremtidigt arbejde: Deltagerne mente, at der er behov for en landsstrategi, som bør indeholde tre punkter: 1. Påvirkning af lovgivningen på landsplan 2. Overblik over riderutenettet i DK 3. Styrkelse af de regionale repræsentanter Opfordring til amtsrepræsentanterne Naturudvalgets formand, Lise Bomholt opfordrede amtsrepæsentanterne til at lade sig vælge ind i Friluftsrådets amtsbestyrelser for at få indflydelse og netværk samt lade sig selv eller bekendte ryttere vælge ind i de lokale komiteer i Danmarks Naturfredningsforening, hvor der arbejdes meget med sammenhængende stinet for vandrere og cyklister. Amtsrepræsentanterne blev også opfordret til at pligtlæse og klippe relevante informationer ud af den lokale avis, sende dem til Lise, som efter sortering og prioritering vil lægge de mest interessante udklip ud på DI`s hjemmeside. De skal fungere som inspiration og motivation, ligesom Naturudvalgets nyhedsbreve, som også offentliggøres på Nettet. Amtsgennemgang og rideruteprojektet: Århus amt Susanne fortalte, at rytterne blev mødt med krav om betaling i de private skove. Nogle skove har ridekortordninger, der er stort set uden problemer. Eksempler er Løvenholmskovene, 400 kr./år og Frisenborgskovene, hvor det koster 500 kr./år (Skovrider Jimmy Enevoldsen). Men for eksempel Århus Kommune har store problemer med ridning, fordi der er stor mængder heste samlet. Lise fortalte, at man lokalt på Djursland havde en aftale med Meilgaard Gods om 25 kr./hest for arrangerede skovture for rideklubben, incl. en Formand for naturudvalget Lise Bomholt Rimsø Kærvej 12, Rimsø 8500 Grenaa Tlf [email protected]

2 aftalt rute af ønsket længde (ex. 15 km). Trin 2 i Hestekastanieruteprojektet er at få en aftale i stand med de lokale skovejere om en fælles rideaftale. Lige nu venter man på 4. måned på en tilbagemelding fra skovejerne. Lise oplyste at Hestekastanieruten tog næsten 3 år at komme igennem med fra start til slut. Skovene var det store problem, men efter at formanden for jægerne, Kristian Raunkjær kom og talte til lokalbefolkningen, blev jægerne helt medgørlige. I Ry Kommune blev en gammel kulturmindevej ophøjet til offentlig sti. Et skilt med Ridning forbudt blev sat op, og ingen gjorde noget, heller ikke hesteejerne langs vejen. De regnede med, at de alligevel bare kunne ride der. Ændringen er sket på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening, som lokalt registrere stier og veje. De lokale ryttere er ikke interesserede i at have deres rettigheder på tryk, så andre kan komme der også. Susanne Lassen tog kontakt til kommunen som repræsentant for Friluftsrådet og bad om fremover at komme med på råd, når der skulle ske lignende ændringer. Det nægtede kommunen. Den havde nok i at høre fra DN og de lokale lodsejere. Sagen har givet anledning til, at lokalklubben Ganti har nedsat et lokalt naturudvalg på 7-8 medlemmer. En sprang fra allerede på det første møde man er bange for, at ens egne lokale særinteresser skal blive skadet, hvis det bliver kendt i en større kreds. Ganti-udvalget vil registrere det lovlige rideterræn og skabe et værktøj til nye ryttere/medlemmer i klubben i from af kort, så de ikke kommer til at ride de forkerte steder. Det vil dels sikre disciplinen, men også dokumentere, hvor svært det er at komme fra A til B. Man anser det for vigtigt at lægge forsigtigt ud og kun putte det lovlige på kortene. Der er en fredning af området omkring Himmelbjerget på vej. Friluftsrådet Århus Amt er med i arbejdet og går ind for mere spredt ridning, som giver mindre belastning. I rideruteprojektet er alle kort i Århus Amt registreret med informationer af DI-repræsentanter efter at Susanne har besøgt alle lokalklubber og fortalt om projektet. Derefter har kortene været ude hos DRFrepræsentanter, som har indtegner supplerende oplysninger. Viborg amt Paul Rask har ikke de store problemer i amtet, han konstaterer, at rytterne i området har det generelt godt. Han har skrevet til amtet om lukning af nogle stier, og amtet har svaret, at de gerne vil have flere henvendelser desangående, men at de aldrig får nogen. Ang. rideruteprojektet så ønsker Paul sig lange strækninger, han kan ikke bruge de små halvkilometer-registreringer til noget. Han vil f.eks ride på de gamle nedlagte jernbaner, og han har anskaffet et kort fra DSB, som viser alle jernbaneruter i landet. Poul har efter mødet udarbejdet en liste over i alt seks rideruter, hver mellem 35 og 65 km.

3 Nordjyllands amt syd for Limfjorden Nordjyllands amt nord for Limfjorden Rideruteprojektet Generelt NORD 14 mennesker er involveret i projektet Rideruter i Himmerland, som man har prioriteret således: 1. Fem specielt attraktive områder, som kan besøges med en trailer, og som byder på en dejlig rideoplevelse af en halv til en hel dags varighed, er blevet udvalgt. Stederne vil blive testet af udvalget, man vil lave et udkast til en folder og bagefter inddrage lodsejerne. Varighed anslås til 2-5 år. Den første folder skal være færdig til påske. 2. Langtursruter som skal laves i samarbejde med de øvrige amter. 3. Henvendelse til amtet, hvor man forelagde sit ønske om halv meter spor ved siden af de eksisterende cykelstier. Forespørgslen blev ikke positivt modtaget med følgende tre begrundelser: a. Rytterne står som politisk interessegruppe ikke så stærkt som cyklisterne. b. Mange cyklister er bange for heste, c. og cykelstibelægningen (af stampet ler og grus) bliver ødelagt af hestenes hove. Amtet foreslog et selvstændigt tracé til rytterne, men det koster en bunke penge, som skal tages fra andre. Gruppen har også haft kontakt til Ålborg Kommune, som var knap så afvisende som amtet. Lise mener, at det alt i alt gælder om at få vendt stemningen. Torben mener, at det ER betænkeligt at blande cyklister og ryttere - et problem vi som ryttere må forholde os til. Vendsyssel er karakteristisk ved sin lange kystlinie, sine mange klitplantager og mange små veje. Der er gode muligheder for at få sammenhæng, ligesom man også allerede har det store projekt Den Nordvendsysselske Riderute, hvoraf de første 18 km er indviet. Statsskovvæsenet er positivt indstillet overfor ryttere, som har fået store markerede ridestrækninger og ridestier. Torben og Torbens kone har haft 9 koordinatorer og i alt fald 20 ivrige medarbejdere i gang med at registrere ridemuligheder og har lavet et meget flot arbejde, som er systematisk registreret efter et skema, som er meget tro mod den oprindelige opgave. Alle var enige om, at to forhold er vigtige af afklare for det fremtidige arbejde med rideruteprrojektet: 1: Hvordan projektet skal vises og 2. Hvad der skal vises i projektet 1. Da det er for dyrt for DI at købe licens af Kort og Matrikelstyrelsen samt for dyrt at betale dem for vedligeholdelsen, blev man enig om en plan A (kort sigt) og en plan B (lang sigt). Plan A skal beskrive de eksisterende, lovlige rideområder på DI`s hjemmeside. Udfra beskrivelsen kan man sende bud efter kortmateriale ligesom f.eks Hestekastanieruten eller en

4 streg hos amtsrepræsentanten (Paul Rasks model), som man herefter tegner over på sit eget indkøbte målebordsblad. Det er amtsrepræsentanternes opgave at beskrive en eksisterende riderute med ord. Beskrivelsen skal give svar på nogle standardspørgsmål, som Naturudvalget definerer, f.eks hvor lang er ruten ( antal km), hvor starter og slutter den, er der plads til trailerparkering, seværdigheder (udsigtspunkter, kulturminder o.l.) Plan B er IT-løsningen, som alle er enige om, at vi vil ha`. Vi tror, at amterne er vores IT-løsning. I forvejen yder amterne service overfor befolkningen ved på Nettet at offentliggøre sammenhængende cykelstier og vandrestier. Vi vil gerne overbevise amterne om, at de skal lave et ekstra lag, som informere om sammenhængende rideruter. 2. Alle var enige i, at det kun er de officielt lovlige forhold, som skal vises f.eks: statsskove, nedlagte jernbaner, kommuneveje. Desuden skal der være et mindstekrav for, hvad der er interessant: f.eks mindst 20 sammenhængende km. De huller, der opstår på kortet, bliver rytternes dagsorden for den kommunale og amtslige påvirkning. I øvrigt er det vigtigt med en ny signatur, der viser, om stien er af grus eller asfalt. Desuden vedtog vi, at vores officielle holdning til belægning er: 50% af en sti skal være asfalt ( til cyklister og kørestolsbrugere) og 50% grus/jord ( til vandrere og ryttere) Vi vil også fraråde kommunerne og amterne at anvende stenmel som belægning på stier, hvor der rides. Det er det materiale, der har sværest ved at flade ud af sig selv. Vi vedtog også, at ordet ridesti ændres til ridespor, da det har en mindre ambitiøs klang (læs: billig). Mødet sluttede af med en konstatering af, at det er LIGE NU vi som ryttere kan få indflydelse på amts og kommuneplaner, som er i offentlig høringsfase i øjeblikket. Dagsordenen HUSK: De to sidste punkter på dagsordenen blev suspenderet. Der udsendes skriftligt materiale Lise sender et standardbrev til amtsrepræsentanterne, hvori DI henvender sig til en myndighed (kommune/amt) med rytternes generelle ønsker. Lise sender amtsrepræsentanterne eksemplar af Naturbeskyttelsesloven + bekendtgørelsen af så vi har det lovgivningsmæssige grundlag i orden.

5 Lise sender os et standardbrev, der henvender sig til kommunen om et vejkort. Ifølge vejloven og udmeldingen til regionplanen skal kommunen lave et vejkort. En officiel henvendelse fra rytterne vil vise kommunen, at der er et behov. Amtsrepræsentanterne skal sende en liste til lise over metoder for anlæg af ridestier: Bredde, belægning, pris (hvis man kender den, ellers spørg kommunen), længde og erfaringer med samspillet mellem heste og øvrige trafikanter. Referenter: Susanne Lassen og Lise Bomholt