Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

Transkript

1 Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune J.nr.: Sagsid.: Åben sag Fmd.Init.: Resume: Som et led i udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik besluttede udvalget for Undervisning og kultur, at kommunen skal have en fælles mad- og måltidspolitik for børn og unge. Politikken dækker kommunale skoler, klubber, daginstitutioner og dagplejen og er udarbejdet af en TænkeTank med forældre og medarbejdere. Forslaget tager udgangspunkt i de 8 kostråd og de nordiske næringsstofanbefalinger. Visionen er at føre disse nationale anbefalinger ud i livet i de kommunale skoler og daginstitutioner. Samtidig sætter politikken særligt fokus på børn og unges høje og voksende sukkerindtag og kommer med konkrete bud på, hvordan dette kan reduceres ved indførelse af en nul-sukker politik. Endelig indeholder politikken et inspirationskatalog med sunde opskrifter. Politikken har været i høring blandt de berørte bestyrelser. Der er i høringsperioden indkommet 21 høringssvar. Baggrund for sagen: Der er generelt stor opbakning til, at Odder Kommune sætter sund kost til børn og unge på dagsordenen. 17 ud af 21 bestyrelser bakker op om de overordnede visioner. Samtidig gives der i halvdelen af høringssvarene eksempler på, hvordan man lokalt arbejder aktivt med sund kost og sunde kostvaner, f.eks. ved udformning af kostpolitik, etablering af koldtvandsautomater, fokus på motion og bevægelse, indførelse af nul-sukkerpolitik, frugtordninger og sunde frokostordninger. Delte holdninger til indførelse af en nul-sukkerpolitik Hovedparten af høringssvarene forholder sig til forslaget om at indføre en nul-sukkerpolitik. To skoler (Ørting, Gylling) og en daginstitution har flere års erfaring med en nul-sukkerpolitik. Her giver man udtryk for, at det har været et godt middel til at påvirke børns kostvaner, og at det har været uproblematisk at implementere. En enkelt skole bemærker, at den største udfordring har været forældrene, men ikke børnene. På en anden daginstitution har man med udgangspunkt i forslaget til Mad- og Måltidspolitikken nu valgt at indføre en nul-sukkerpolitik. Der er i alt 5 daginstitutioner og 2 skoler, der fuldt ud tilslutter sig forslaget om en nulsukker-politik. Desuden er der to bestyrelser, hvor medlemmernes holdninger er delte, så nogen er for og andre imod. Bestyrelserne, der går ind for nul-sukkerpolitikken, betragter den som et fordelagtigt middel, både i forhold til at påvirke børns kostvaner og reducere sukkerforbruget,

2 men også fordi ordningen giver forældrene indflydelse på, hvor meget sukker deres eget barn må få. Endelig fremhæves det, at politikken bør suppleres med oplysning og kompetenceudvikling for både børn og voksne. Samtidig påpeger enkelte bestyrelser, at undtagelserne for, hvornår man dispenserer fra nulsukker-politikken, bør hæves fra de foreslåede 3 til 5-6 eller 12 om året. Flere bestyrelser er generelt modstandere af, at politikken indeholder konkrete påbud og forbud og havde hellere set, at der primært var skitseret visioner og overordnede strategier i politikken. Samtidig er flere bestyrelser modstandere af, at man vælger et særligt indsatsområde ud. Bestyrelserne på 2 skoler og 4 daginstitutioner samt dele af dagplejens bestyrelse er direkte imod indførelse af nul-sukkerpolitikken. De betragter det som formynderisk at indføre en nul-sukkerpolitik fælles for alle institutioner og foretrækker i stedet, at sukkerforbruget administreres lokalt. Flere ser ikke det nuværende sukkerforbrug i skolerne og institutionerne som problematisk, og de betragter det som en ulempe, at der ikke bliver plads til spontane situationer, hvor man kan servere is, saftevand eller kage. Enkelte bekymrer sig over, hvordan man skal holde traditioner i hævd som eksempelvis at bage pebernødder o.l. Dagplejens bestyrelse er bekymrede for, om mad- og måltidspolitikken vil erstatte den kostpolitik, den har udarbejdet for halvandet år siden. Samtidig er den bekymret for, hvordan man i praksis skal differentiere mellem, hvad der serveres for dagplejebørnene og dagplejerens egen familie i åbningstiden. Endelig finder bestyrelsen ikke, at mad- og måltidspolitikken tager højde for de specielle behov, børn under 1 år har. Hvad med madpakken? Flere bestyrelser undrer sig over, at politikken ikke forholder sig til madpakken. De finder, at hovedparten af den mad, børnene indtager, mens de er i skole/daginstitution, stammer fra madpakken, og at det især er i madpakken, at problemer med usund mad findes. Derfor foreslås det, at der bør være retningslinjer eller som minimum anbefalinger omkring indholdet i madpakken. Mælk til alle børn: Flere daginstitutioner udtrykker bekymring omkring målet om, at alle børn skal drikke en kvart liter mælk om dagen, mens de er i dagpleje/insitution/skole. Daginstitutionsbestyrelserne understreger i den forbindelse, at de som institutioner ikke har råd til at finansiere en mælkeordning. Usikkerheder:

3 Der er flere høringssvar, der omhandler tvivl omkring dele af politikken. Det gælder for eksempel i forhold til, om der må serveres mad og drikke med kunstige sødestoffer frem for almindeligt sukker. Det forholder politikken sig ikke til. Ligeledes er der tvivl om, hvad der er inkluderet i nul-sukkerpolitikken (ex. figenstænger, sukker på morgenmaden, sukker på risengrøden osv. ). Endelig udtrykker flere bestyrelser bekymring eller frustration over, om der følger penge med til at realisere nødvendige tiltag i forbindelse med implementering af politikken, eksempelvis til etablering af koldtvandsautomater på skolerne. Inspirationskataloget: Tre bestyrelser forholder sig til inspirationskataloget. To af disse anser inspirationskataloget for at være et godt og brugbart redskab, mens en bestyrelse savner inspiration i forhold til mad og drikke til de ældste børn i folkeskolen. Flere bestyrelser savner fokus på bevægelse Det er vedtaget i byrådet, at der skal udarbejdes en bevægelsespolitik. Mad- og Måltidspolitikken forholder sig ikke til motion, selv om motion er en del af de 8 kostråd. Det er en mangel ifølge flere skolebestyrelser. De så gerne, at motion blev koblet tæt sammen med mad- og måltidspolitikken. Lokale handlingsplaner Der er i forbindelse med politikforslaget fremsendt en ide til skabelon for tilhørende handleplaner (se dok.nr ). Handleplanerne skal konkretisere, hvordan man lokalt vil udmønte politikken i praksis. Der er delte meninger om handleplanerne. Nogen bestyrelser mener, at det vil være omstændeligt at benytte skabelonen. Andre mener, at det der skal behandles i handleplanerne også bør være fælles på tværs af skoler, institutioner og dagpleje. Endelig bryder enkelte bestyrelser sig ikke om, at handleplanerne skal samles centralt. Endvidere påpeger en bestyrelse, at handleplanerne bør være et anliggende for personalet og ikke bestyrelsen. Forvaltningens bemærkninger: Mad- og måltidspolitikken er en fælles politik for alle kommunens skoler, daginstitutioner og dagplejen. Det betyder, at politikken bliver overordnet i forhold til eksisterende lokale kostpolitikker. Det betyder imidlertid ikke, at disse overflødiggøres, da de er et godt supplement, der forholder sig til lokale forhold. Dette gælder eksempelvis for dagplejens kostpolitik, der forholder sig til særlige behov, der er gældende for kost til små børn. Flere høringssvar er betænkelige ved politikkens fokus på sukkerforbruget som et særligt indsatsområde. Forvaltningen er enig

4 med TænkeTanken i, at det er vigtigt at fokusere på et enkelt område og er ligeledes enig i, at det voksende sukkerforbrug er hovedproblemet. Det betyder ikke, at forbruget og problemet er størst i skolerne og institutionerne, men det er denne arena, kommunen har direkte mulighed for at påvirke. Dette vil forhåbentligt kunne have en afsmittende virkning på forbruget i hjemmene. Samtidig bliver en fælles regel enkel for forældrene at forholde sig til, uanset hvilket kommunalt tilbud deres børn benytter. Forvaltningen noterer sig samtidig, at der i kommunen er gode erfaringer med at gennemføre en nul-sukkerpolitik fra enkelte skoler/daginstitutioner. Flere bestyrelser er bekymrede for, om det spontane initiativ til at servere is/kage ol. forsvinder. Her vurderer forvaltningen i tråd med TænkeTanken og flere bestyrelser, at hensynet til, at forældre skal have indflydelse på, hvor meget sukker deres eget barn må indtage samt bekymringen for, at for mange spontane hyggestunder med sukkerholdig mad total set medvirker til et for højt sukkerindtag, taler for at fastholde forslaget om en nul-sukkerpolitik. Forvaltningen foreslår i tråd med flere høringssvar, at antallet af mulige årlige undtagelser hæves fra tre til fem for at imødegå muligheden for at fastholde lokale traditioner. Samtidig vil forvaltningen understrege, at det ikke er hensigten, at almindeligt sukker skal erstattes med kunstige sødestoffer. Endelig anerkender forvaltningen, at forandringer af børns og unges kostvaner tager tid og forudsætter løbende dialog mellem skoler, institutioner, dagpleje og forældre. Flere bestyrelser efterlyser retningslinjer for, hvad der må være i det enkelte barns madpakke. Forvaltningen fastholder, at politikken alene handler om det, der serveres for fællesskabet. I relation til målet omkring mælk er det hensigten, at alle børn på sigt skal drikke en kvart liter mælk om dagen, mens de er i dagpleje, institution eller skole. Der gøres opmærksom på, at der ikke er afsat midler til at finansiere en mælkeordning. Bestyrelserne kan beslutte at etablere en forældrefinansieret mælkeordning. Den fremlagte skabelon til handleplaner foreslås sløjfet. I stedet vil forvaltningen i forbindelse med evaluering af mad- og måltidspolitikken spørge de enkelte skoler/institutioner og dagplejen om, hvilke ændringer politikken har medført lokalt i forbindelse med implementeringen. Med hensyn til undtagelserne foreslår forvaltningen, at den enkelte skole/institution noterer på egen hjemmeside, hvilke undtagelser der er aftalt, således at forældrene kan få kendskab til disse. Forvaltningen indstiller:

5 At antallet af mulige årlige undtagelser fra nul-sukkerpolitikken hæves fra tre til fem. At skabelonen til lokale handleplaner droppes, og at en evaluering af implementering af politikken varetages af forvaltningen. Samtidig indstiller forvaltningen, at den enkelte skoles/institutions samt dagplejens undtagelser noteres på de lokale hjemmesider. At Mad- og Måltidspolitikken med ovennævnte ændringer godkendes. Bilag: MMP Høringssvar Parkvejens Skole ( ) MMP Høringssvar Ørting Falling Skole ( ) MMP Høringssvar Saxild-Nølev Skole II ( ) MMP Høringssvar Skovbakkeskolen ( ) MMP høringssvar fra Hundslund Centralskole ( ) MMP-høringssvar fra Randlev Skole ( ) MMP høringssvar fra Vestermarkskolen ( ) Høringssvar MMP - Gylling Skole ( ) Høringssvar MMP - Hou Skole ( ) MMP Høringssvar Ungdomsskolen ( ) MMP Høringssvar Børnehaven Vennelund ( ) MMP Høringssvar Randlev Børnehave ( ) MMP Høringssvar Hou Børnehave ( ) MMP Høringssvar Stjernehuset ( ) MMP Høringssvar Gylling Børnehus ( ) MMP Høringssvar Blæksprutten ( ) MMP Høringssvar Egholmgård ( ) MMP høringssvar - Solstrålen ( ) MMP Høringssvar Børnehaven Skovbakken ( ) MMP høringssvar - Dagplejebestyrelsen ( ) MMP Høringssvar Krible Krablehuset ( ) MMP - oversigt over holdninger i høringssvar ( ) MMP Udkast v. 9 ( ) MMP - oversigt over holdninger i høringssvar ( ) MMP Udkast v. 9 ( ) MMP_ Skabelon for lokale handleplaner ( ) Beslutning fra Udvalget for Undervisning og Kultur den Fraværende: Verner Møller

6 Indstilles godkendt af et flertal. Marianne Hundebøll kan ikke godkende 1. at idet hun ønsker, at bestyrelserne vedtager antallet af undtagelser. Forvaltningen oplyser: Sagen har været behandlet på Det Sociale Udvalg den : Indstilles godkendt. Udvalget ønsker at udtrykke stor anerkendelse til TænkeTankens for dens arbejde.