SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

Transkript

1 SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

2

3 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

4 Titel Energikrav til nybyggeriet 2020 Undertitel Økonomisk analyse Serietitel SBi 2011:18 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Søren Aggerholm Sprog Dansk Sidetal 65 Emneord Energikrav, nybyggeri, energibesparelser ISBN Omslag Udgiver Foto: Saint-Gobain Isover Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Der gøres opmærk på, at den publikation er omfattet af ophavsretsloven.

5 Forord Analyserne i denne rapport er udført for Erhvervs- og Byggestyrelsen og indgår i arbejdet med at udarbejde energikrav til nybyggeriet i Rapporten er baseret på EBST's oplæg til energikrav til 2020 byggeri. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og miljø Juni 2011 Søren Aggerholm Forskningschef 3

6 Indhold 4 Forord... 3 Indhold Formål Forudsætninger og antagelser Prisscenarier Primærenergifaktorer Nybyggeriet Energikrav Eksempel bygningerne Energibehov og -mål Energiudgift Miljøbelastning Energitiltag Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Byggeomkostninger Parcelhus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi med 2010 betingelser Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi med 2015 betingelser Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi med 2020 betingelser Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Højrenteøkonomi i Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi for delmål 2010 og Bygningsreglement Byggeri Følsomhedsanalyse for 2020 byggeri Samlet økonomi Økonomiske prioriteringskriterier Økonomi for Byggeri Optimeret 2010 byggepris Konklusion Bilag 1. Basis parcelhus... 58

7 Bilag 2. Basis rækkehus Bilag 3. Basis etagehus Bilag 4. Basis kontorhus

8 1 Formål En række eksempler har allerede vist, at det i praksis er muligt at opføre byggerier, som opfylder kravene til lavenergibyggeri i bygningsreglementet. De fleste af eksemplerne er enfamiliehuse opført som lavenergibyggeri klasse 2 og 1, her iblandt også større samlede bebyggelser samt passivhuse. Der er også enkelte eksempler på større bygninger opført som lavenergibyggeri. Eksemplerne viser, at det er muligt med allerede kendte og anvendte bygge- og installationsløsninger at opføre lavenergibyggeri i Danmark. Formålet med analyserne beskrevet i denne rapport er derfor alene at vurdere den privatøkonomiske rentabilitet for bygningsejerne og de samfundsøkonomiske konsekvenser ved stramning af Bygningsreglementets energirammekrav til nyt byggeri i Rapporten bygger videre på erfaringer og systematik fra SBi 2009:04 Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover. Økonomisk analyse. 6

9 2 Forudsætninger og antagelser Ved beregning af den privatøkonomiske rentabilitet og de samfundsøkonomiske konsekvenser er der anvendt forudsætninger og antagelser som angivet i det følgende. Den primære forskel på privatøkonomi og samfundsøkonomi er, at reduktion i skatter og afgifter ikke indgår i de samfundsøkonomiske konsekvenser, mens den kan have stor betydning for privatøkonomien ved energibesparende tiltag. Samfundsøkonomien er opgjort efter metoden, som er beskrevet i Energistyrelsens vejledning "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet" fra april Samfundsøkonomien udtrykkes som en CO 2 -skyggepris i kr/ton-co 2, der er den pris, det koster samfundet, at reducere udledningen af CO 2 fra energiforbruget med 1 ton CO 2. Alle priser er 2010 priser ekskl. moms. Energipriserne i de privatøkonomiske opgørelser er inkl. afgifter, svarende til den energipris, som private forbrugere, erhverv og offentlige institutioner mv. betaler for energiforbrug til rumopvarmning. Priserne for især fjernvarme varierer en del mellem de enkelte fjernvarmeværker. Der er derfor anvendt en "middel"-priser for Danmark som udgangspunkt. De anvendte energipriser fremgår af Tabel 2.1 til Tabel 2.3. De samfundsøkonomiske energipriser og energiprisstigninger er fra Energistyrelsens vejledning. De privatøkonomiske energipriser og energiprisstigninger er bestemt ud fra de samfundsøkonomiske med forudsætning om uændrede skatter og afgifter. Tabel 2.1 Samfundsøkonomiske energipriser 2010, 2015 og 2020 i kr./kwh. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,275 0,152 0,531 0,312 0,212 0,554 0,309 0,242 0,670 Tabel 2.1. Samfundsøkonomiske energiprisstigninger fra hhv. 2010, 2015 og 2020 i pct./år. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 1,0 3,7 1,8 0,2 2,1 2,3 0,6 1,6 0,9 Tabel Privatøkonomiske energipriser 2010, 2015 og 2020 i kr./kwh. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,50 0,65 1,60 0,54 0,71 1,62 0,53 0,74 1,74 Tabel 2.3. Privatøkonomiske energiprisstigninger fra hhv. 2010, 2015 og 2020 i pct./år. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,6 0,9 0,6 0,1 0,6 0,8 0,3 0,5 0,3 7

10 I Tabel 2.4 er der vist CO 2 -udledning for brændslerne. For fjernvarme og el er CO 2 -udledningen gennemsnitstal for den samlede danske fjernvarme- og elproduktion i henhold til Energistyrelsens vejledning. Tabel 2.4. CO2-udledning for brændsler og energiforbrug i kg-co2/kwh. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,177 0,204 0,862 0,153 0,204 0,867 0,143 0,204 0,843 Byggepriserne er bruttopriser fra V&S prishåndbøger. For enkelte nye typer løsninger fx en ny type energiruder, nye karm- og rammeløsninger samt solceller, har det været nødvendigt at basere priserne på oplysninger fra leverandørerne. Ved opgørelse af investering og omkostninger er det alene meromkostningerne ved tiltagene til den energimæssige forbedring, som er afgørende, og der er derfor anvendt marginalbetragtninger. Det betyder, at det ikke er den samlede pris for fx en ydervæg, som indgår i opgørelsen, men kun den ekstra omkostning, som er forbundet med at isolere ydervægge bedre. Eventuelle følgeomkostninger fx i form af bredere fundamenter til tunge ydervægge med øget isolering er også indregnet i marginalomkostningerne. Ved bestemmelse af privatøkonomien er der som udgangspunkt anvendt en rente på 5,0 pct. p.a. og en inflation på 2,3 pct. p.a. samt en skat på 25,5 pct. Det giver samlet en realrente på 1,4 pct. p.a. Der er også lavet følsomhedsanalyse med en højere rente på 7,0 pct. p.a. som giver en realrente på 2,9 pct. p.a. Ved bestemmelse af samfundsøkonomien er der som udgangspunkt anvendt en diskonteringsrente på 3,0 pct. p.a. Ved følsomhedsanalyserne er der for højrentesituationen anvendt en diskonteringsrente på 5,0 pct. p.a. 2.1 Prisscenarier Ved vurderingen af investeringerne er der anvendt to prisscenarier. Traditionelle byggeløsninger og -priser I scenariet med traditionelle byggeløsninger og -priser er V&S byggepriser anvendt direkte. Traditionelle byggeløsninger svarer til den måde yderligere energitiltag i nybyggeriet udføres på i dag hvad angår løsninger i klimaskærm og installationer, valg af materialer og komponenter, samt den pris det koster at lave dem inklusive materiale- og komponentomkostninger. De traditionelle byggeløsninger anvendes som forudsætning i Optimerede byggeløsninger og forbedret kosteffektivitet I scenariet med optimerede byggeløsninger er der set på, hvordan omkostningen ved de enkelte tiltag må forventes at udvikle sig over de næste par år. For de fleste tiltag må det forventes, at den øgede fokus på energieffektive løsninger vil øge konkurrence og produktudvikling, således at det vil blive billigere at gennemføre tiltagene. En sådan prisudvikling er tidligere set i forbindelse med fx energiruder og kondenserende kedler og er på vej indenfor andre produkter samt bygge- og installationsløsninger. Optimerede byggeløsninger anvendes som forudsætning i 2015 og 2020.

11 2.2 Primærenergifaktorer I Bygningsreglementets energirammebestemmelser anvendes der til og med 2010 en primærenergifaktor på al varme på 1,0 og på el på 2,5. For fjernvarme er primærenergifaktoren i lavenergibyggeri 2015 reduceret til 0,8 som svarer til den gennemsnitlige primærenergifaktor for fjernvarme leveret hos forbrugeren og opgjort inklusive varmetab fra fjernvarmenettet. For lavenergibyggeri 2020 er det oplægget at gå over til en brændselsfaktor, som for alle brændsler svarer helt til primærenergifaktoren. Forskellen er alene sol, vind og geotermisk energi, hvor energifaktoren sættes til nul også i energisystemet, lige som den i dag allerede er ved udnyttelse af sol og vind på matriklen eller i nærområdet i tilknytning til bygningen. På baggrund af fremskrivning af brændselsfaktorerne til 2020 er det oplægget at anvende en brændselsfaktor på 1,8 for el og på 0,6 for fjernvarme i forbindelse med lavenergibyggeri 2020 samt at fastholde brændselsfaktoren på 1,0 for al anden varme end fjernvarme. 2.3 Nybyggeriet Opgørelsen af nybyggeriets sammensætning og varmeforsyning er baseret på Bygge- og Boligregisteret, BBR for årene Opgøres det samlede opvarmede eller delvis opvarmede nybyggeriet eksklusive sommerhuse efter etageareal er 61 % boliger. Af boligerne er 52 % fritliggende enfamiliehuse, mens 19 % er række- og kædehuse, og 23 % er etageboliger. De sidste få procent er stuehuse, døgninstitutioner og tilsvarende. For de andre bygninger end boliger er kategorien kontor, handel, lager og offentlig administration helt dominerende. Denne er desværre svar at få underopdelt nærmere. Af det samlede opvarmede etageareal i nybyggeriet er det 63 % som er opvarmet med fjernvarme, 21 % som er opvarmet med naturgas og 3 % er opvarmet med olie. 12 % er opvarmet med andet herunder el og varmepumper. Varmeforsyningen afhænger noget af bygningstypen. Af de fritliggende enfamiliehuse er det 62 % som er fjernvarmeopvarmede, mens 22 % er opvarmet med naturgas og 4 % er opvarmet med olie. Opgøres boliger under et er det 69 %, som opvarmes med fjernvarme, og 18 %, som opvarmes med naturgas. 9

12 3 Energikrav Bygningsreglementets primære energikrav til nybyggeri fremgår af energirammerne suppleret med en begrænsning af det dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre. I Bygningsreglement 2008 var energirammen: Boliger: /A kwh/m² år Andre bygninger: /A kwh/m² år hvor A er det opvarmede etageareal i m². I Bygningsreglement 2010 er energirammen: Boliger: 52, /A kwh/m² år Andre bygninger: 71, /A kwh/m² år For lavenergibyggeri 2015 er energirammen: Boliger: /A kwh/m² år Andre bygninger: /A kwh/m² år For byggeri 2020 er forslaget til energiramme: Boliger: 20 kwh/m² år Andre bygninger: 25 kwh/m² år Da primærenergifaktorerne ikke er de samme for alle energirammerne kan de forskellige energirammer over årene ikke umiddelbart sammenlignes. Kravet til maksimalt tilladeligt dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre fremgår af Tabel 3.1. Tabel 3.1. Maksimalt tilladt dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Antal etager * Én etage To etager Tre eller flere * Forslag 6,0 7,0 8,0 5,0 6,0 7,0 4,0 5,0 6,0 3,7 4,7 5,7 10

13 4 Eksempel bygningerne Vurderingen af investeringsbehov, privatøkonomisk rentabilitet og samfundsøkonomiske konsekvenser er baseret på energimæssig og økonomisk beregning for fire eksempler på typiske bygninger. Bygninger er hentet fra eksempelsamlingen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside samt fra SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov. Bygningerne opfylder i udgangspunktet netop energikravene i BR 10. Parcelhus Parcelhuset er et længehus i 1-plan på 150 m². Vinduer og døre har et areal på 22 % i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet er mod syd. Parcelhuset er nærmere beskrevet i bilag 1. Rækkehus Rækkehuset består af 10 ens huse i én rækken, hver med et etageareal på 132 m². Husene er i 1½-plan. Der er 18,3 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Vinduesarealet er næsten ligeligt fordelt mod nord og syd, dog med mest mod syd. Rækkehuset er nærmere beskrevet i bilag 2. Etagehus Etagehuset er en ejendom i 3 etager med et opvarmet etageareal på1081 m², hvor hver etage er på 360 m². Der er 6 små lejligheder på 66 m² og 6 store lejligheder på hver 91 m². Der er 22,5 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet i lejlighederne er mod syd. Etagehuset er nærmere beskrevet i bilag 3. Kontorhus Kontorhuset er i 4 etager med et opvarmet etageareal på 3283 m². Facaderne har store vinduesbånd med udluftningsvindue, et fast glasparti og en isoleret brystning. Ud for trapperummet er der glas i alle felter. Facaderne mod nord og syd er ens. Der er 27,2 pct. vinduesareal i forhold til etagearealet. Kontorhuset er nærmere beskrevet i bilag Energibehov og -mål Energiramme i BR08 for de fire eksempel bygninger og energibehov i basisbygningerne opvarmet med henholdsvis fjernvarme, varmepumpe og naturgas er vist i Tabel 4.1 i kwh/år pr. m²-etageareal. Da det er hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i samme klimaskærm og installationer uafhængigt af varmeforsyningen, ses det, at energibehovet ikke nødvendigvis passer helt med energirammen i BR08. Specielt ved varmepumpeopvarmning bliver energibehovet på den måde noget lavere end energirammen tillader. Tilsvarende gælder, at energibehovet i rækkehuset bliver lavere end energirammen, fordi det er det dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre, som er udslagsgivende for løsningerne. I Tabel 4.2 er vist energirammen for de fire eksempel bygninger i BR 10 samt energiramme for lavenergibyggeri 2015 og forslag til energiramme for byggeri

14 Tabel 4.1. Energiramme i BR08 og energibehov i basisbygning med henholdsvis fjernvarme, varmepumpe og naturgas i kwh/m² pr. år. Bygning Energiramme BR 08 Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Enfamiliehus Rækkehus Etagehus* Kontorhus 84,7 86,7 88,1 95,7 85,3 66,9 89,8 89,4 * Inklusive tillæg for mekanisk udsugning på 16,1 kwh/m² pr. år. 68,4 50,4 77,3 84,5 85,4 69,7 90,2 89,3 Tabel 4.2. Energiramme i BR 10 samt energiramme for lavenergibyggeri 2015 og forslag til energiramme for byggeri 2020 for de fire eksempel bygninger i kwh/m² pr. år. Bygning BR 10 Lavenergibyggeri 2015 Byggeri 2020 Enfamiliehus Rækkehus Etagehus* Kontorhus 63,5 65,0 54,0 71,8 36,7 37,6 30,9 41,3 * Eksklusive tillæg for mekanisk udsugning og forudsat behovsstyret balanceret ventilation med varmegenvinding, som er indført med BR ,0 20,0 20,0 25,0 4.2 Energiudgift I Tabel 4.3 er vist energiudgiften til bygningsdrift for de fire basisbygninger med henholdsvis fjernvarme og naturgas. Energiudgiften til bygningsdrift svarer til det energiforbrug, som skal indeholdes under bygningens energiramme og omfatter fx ikke elforbrug til apparatur og kontorudstyr samt belysning i boliger. For fjernvarme er kun medtaget den variabel udgift, som normalt afregnes efter energiforbrug. Til sammenligning er elforbruget til apparater i boliger typisk 30 kwh/m² år svarende til en udgift på 48 kr/m²-etageareal. Tabel 4.3. Energiudgift for basisbygningerne i kr/m²-etageareal. Bygning Fjv. El Gas Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus 43,30 34,10 46,40 51,40 43,80 32,30 49,50 54,10 55,40 45,20 58,60 57, Miljøbelastning I Tabel 4.4 er vist miljøbelastning for basisbygningerne i kg-co 2 /m²etageareal, svarende til energiforbruget til bygningsdrift angivet i Tabel 4.1. Tabel 4.4. Miljøbelastning for basisbygningerne i kg-co2/m²-etageareal. Bygning Fjv. El Gas Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus 15,8 12,7 17,7 23,9 23,6 17,4 26,6 29,1 18,2 15,2 20,1 25,0 12

15 5 Energitiltag I forhold til basisbygningerne tænkes der gennemført en række energitiltag for at reducere energiforbruget og gøre bygningerne til Lavenergibyggeri 2015 og til Lavenergibyggeri Der er ikke én entydig metode til at udvælge og fastlægge eller optimere rækkefølgen af energitiltagene. De her angivne energitiltag må på ingen måde opfattes som en begrænsning af, hvad der kunne anvendes i praksis. Fx vil der i passivhuse blive anvendt større isoleringstykkelser, end der er inkluderet i energitiltagene her. Tiltagene er nummereret i rækkefølge. Nummereringen er så vidt muligt anvendt på tværs af bygningseksemplerne. Der indgår de samme energitiltag i samme rækkefølge i fjernvarme-, varmepumpe- og naturgasopvarmede bygningerne, da det gør det nemmere at lave sammenligninger mellem opvarmningsformerne. I praksis vil der nok være nogle af energitiltagene fx solvarme som ikke umiddelbart er hensigtsmæssige i fjernvarmeområder, med mindre solvarmen etableres i samarbejde med fjernvarmesystemet. De fleste af tiltagene kan gennemføres uafhængigt af hinanden. I enkelte tilfælde forudsætter et efterfølgende tiltag dog, at et tidligere tiltag er udført. Som det kan ses af tallene i de efterfølgende kapitler om investering, totaløkonomi og samfundsøkonomi, vil den optimale rækkefølge i stor udstrækning afhænge af hvilken parameter, der optimeres efter. I stedet for at fastlægge rækkefølgen af energitiltagene optimeret efter én bestemt parameter, er rækkefølgen i stedet fastlagt ud fra et samlet skøn, hvor der både er taget hensyn til investering, økonomi og miljø samt byggetekniske og æstetiske forhold blandet med erfaringer fra praksis. Omfanget af et givet tiltag er tilrettet efter erfaring fra typiske løsninger i praksis. Fx er isoleringen i hulmur øget fra 150 mm til 190 mm og efterfølgende til 2x125 mm, som alle er standardtykkelser for murbatts. Det sidste fælles energitiltag for fjernvarme-, varmepumpe- og naturgasopvarmede bygninger er solceller. Solcellearealet er bestemt således, at bygningen lige netop - eller lige godt og vel - kan opfylde lavenergiklasse I nogle af de naturgasopvarmede eksempelbygningerne indgår der også ekstra effektiv gaskedel, som et af energitiltagene i kombination med mere energieffektive pumper. De understregede tal i tabellerne angiver, hvad der netop skal til af energitiltag for at opfylde energirammen. Hvor der er understregede tal i fed er det tilfælde, hvor det i stedet er kravet til dimensionerende varmetab, som er afgørende for, hvad der skal med af energitiltag. Med hensyn til solceller og de nødvendige solcellearealer for at få energirammen til at hænge sammen kan den producerede solcellestrøm umiddelbart holdes indenfor bygningens egetforbrug inklusive forbruget til apparater mv. også selv om der ses på kortere perioder fx en måned eller kortere. Der kan dog være problemer i praksis i bygninger med flere lejere eller ejere med individuelle målere fx etageboliger. Solcelleanlæg subsidieres i dag ved, at måleren kan løbe tilbage indenfor årsforbruget, og at leverance til nettet betales med samme takst som forbruget. Denne ordning vil dog for- 13

16 modentlig ikke kunne fortsætte, når der i fremtiden kommer flere solcelleanlæg. 5.1 Enfamiliehus Tabel 5.1. Energibehov i enfamiliehus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til 2020: 3,8 m² 85,3 79,7 74,7 71,8 68,2 59,7 57,9 43,7 40,9 33,4 69,1 64,7 60,6 58,3 55,4 48,5 46,8 36,2 33,9 26,4 51,7 48,4 45,3 43,6 41,4 36,3 35,0 26,9 25,2 19,8 Tabel 5.2. Energibehov i enfamiliehus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til 2020: 3,8 m² 68,4 64,2 60,5 58,3 55,6 49,2 47,5 37,5 35,3 27,8 68,4 64,2 60,5 58,3 55,6 49,2 47,5 37,5 35,3 27,8 49,2 46,2 43,6 42,0 40,1 35,4 34,2 27,0 25,4 20,0 Tabel 5.3. Energibehov i enfamiliehus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe + Kedel 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 13 Solvarme VBV 35 Solceller til 2020: 8,5 m² 85,4 80,0 75,2 72,4 68,9 60,7 58,6 45,1 42,4 34,5 17,6 85,4 80,0 75,2 72,4 68,9 60,7 58,6 45,1 42,4 34,5 17,6 83,8 78,4 73,7 70,9 67,5 59,3 57,8 43,2 40,5 32,0 19,9 14

17 Tabel 5.4. Enfamiliehus i én etage. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe+Kedel 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm Dimensionerende varmetab i W/m². 5, ,5 5,0 3, ,5 5.2 Rækkehus Tabel 5.5. Energibehov i rækkehus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm : 1,7 m² 66,9 64,5 63,0 62,3 60,4 58,6 51,3 37,9 36,9 32,6 54,5 52,6 51,4 50,8 49,3 47,8 41,9 31,7 30,9 26,6 40,7 39,3 38,4 37,9 36,8 35,7 31,3 23,6 23,0 19,9 Tabel 5.6. Energibehov i rækkehus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm : 0,7 m² 50,4 48,7 47,6 47,0 45,7 44,4 39,1 30,2 29,5 27,8 50,4 48,7 47,6 47,0 45,7 44,4 39,1 30,2 29,5 27,8 36,3 35,1 34,3 33,9 32,9 32,0 28,2 21,8 21,2 20,0 15

18 Tabel 5.7. Energibehov i rækkehus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 24 Sol VBV : 4,2 m² 69,7 67,5 66,1 65,1 63,4 61,7 54,5 41,7 40,6 29,5 19,5 69,7 67,5 66,1 65,1 63,4 61,7 54,5 41,7 40,6 29,5 19,5 67,8 65,6 64,2 63,3 61,6 59,9 52,8 39,3 38,2 27,1 19,9 Tabel 5.8. Rækkehus i to etager. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm Dimensionerende varmetab i W/m². 6,9 6,5 6,1 5,9 5,5 5, ,7 5.3 Etagehus Tabel 5.9. Energibehov i etagehus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent.* 00-2 Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til 2015: 21 m² : + 16 m² 89,8 80,2 70,4 58,8 57,6 56,6 52,3 43,0 37,3 32,9 * Kravet i bygningsreglementet om balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i etageboliger er indført for at sikre et godt indeklima, men vil også medvirke til energibesparelser. 73,9 67,6 58,6 49,3 48,4 47,6 44,2 36,4 30,7 26,3 55,1 50,2 43,6 36,7 36,0 35,4 32,8 27,0 22,9 19,7 16

19 Tabel Energibehov i etagehus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent.* 00-2 Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til 2015: 26 m² : + 11 m² 77,3 70,4 63,1 51,6 50,6 49,8 46,0 37,9 30,8 27,8 * Kravet i bygningsreglementet om balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i etageboliger er indført for at sikre et godt indeklima, men vil også medvirke til energibesparelser. 77,3 70,4 63,1 51,6 50,6 49,8 46,0 37,9 30,8 27,8 55,6 50,7 45,4 37,2 36,5 35,9 33,1 27,3 22,2 20,0 Tabel Energibehov i etagehus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent.* 00-2 Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 13 Solvarme VBV 46 Solceller til 2015: 11 m² : + 43 m² 90,4 82,3 71,2 59,6 58,4 57,5 53,3 44,3 33,7 30,7 18,9 * Kravet i bygningsreglementet om balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i etageboliger er indført for at sikre et godt indeklima, men vil også medvirke til energibesparelser. 90,4 82,3 71,2 59,6 58,4 57,5 53,3 44,3 33,7 30,7 18,9 87,0 76,7 67,7 56,1 54,9 54,0 49,8 41,4 30,6 28,5 20,0 Tabel Etagehus i tre etager. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm Dimensionerende varmetab i W/m². 7, ,8 6,4 4,9 17

20 5.4 Kontorhus Tabel Energibehov i kontorhus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til 2015: 62 m² : + 76 m² 89,4 76,9 76,1 75,4 74,2 73,4 71,0 69,6 60,3 56,2 50,4 44,5 37,2 81,1 71,1 70,5 69,9 69,0 68,3 65,9 64,8 56,4 53,2 47,2 41,3 34,1 59,4 51,9 51,4 51,0 50,3 49,8 48,1 47,2 41,1 38,6 34,4 30,1 24,9 Tabel Energibehov i kontorhus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til 2015: 81 m² : + 70 m² 84,5 73,6 72,8 72,3 71,2 70,5 68,1 66,8 58,1 54,4 49,0 41,3 34,6 84,5 73,6 72,8 72,3 71,2 70,5 68,1 66,8 58,1 54,4 49,0 41,3 34,6 60,9 53,0 52,4 52,0 51,2 50,7 49,0 48,1 41,8 39,2 35,3 29,7 24,9 18

21 Tabel Energibehov i kontorhus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til 2015: 112 m² : m² 89,3 77,6 76,8 76,1 74,9 74,2 71,9 70,5 61,8 57,5 51,7 41,0 28,0 89,3 77,6 76,8 76,1 74,9 74,2 71,9 70,5 61,8 57,5 51,7 41,0 28,0 75,7 64,0 63,2 62,5 61,3 60,6 59,0 57,6 50,3 46,0 42,0 34,3 24,9 Tabel Kontorhus i fire etager. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm Dimensionerende varmetab i W/m². 8,0-7,6 7,3 6,6 6,2-5,4 19

22 6 Byggeomkostninger Byggeomkostningerne er i dette kapitel for de fleste tiltag opgjort pr. m² tiltag. For vinduerne er både tiltag ved karm og ramme samt ved ruden opgjort pr. m² vindue. For enkelte tiltag fx mekanisk ventilation og kedler er opgørelse pr. m² tiltag ikke relevant og derfor i stedet angivet den samlede investering for tiltaget. Investeringen er angivet for henholdsvis traditionelle løsninger, som svarer til situationen i 2010, og optimerede løsninger, der svarer til situationen fra I 2020 forventes det alene, at prisen på solceller vil være reduceret i forhold til 2015, mens prisen på øvrige tiltag vil være som i Parcelhus I Tabel 6.1 er for parcelhuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Rækkefølgen af energitiltagene er som angivet ved nummereringen af tiltagene. Tabel 6.1. Energitiltag og investering for parcelhuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og lagsruder kr. pr. m² kr. pr. m² Terrændæk +150 mm kr. pr. m² kr. pr. m² Ydervægge +40 mm kr. pr. m² Pumpe kr. i alt Pumpe + Kedel kr. i alt Bal. mek. vent og tæt bygn. kr. pr. m² Ydervæg +60 mm kr. pr. m² Solvarme VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i

23 6.2 Rækkehus I Tabel 6.2 er for rækkehuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Tabel 6.2. Energitiltag og investering for rækkehuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og Terrændæk +150 mm kr. pr. m² kr. pr. m² Ydervægge +25 mm kr. pr. m² Ydervægge +40 mm kr. pr. m² Tag +50 mm kr. pr. m² Kompositvinduer kr. pr. m² Bal. mek. vent og tæt bygn. kr. pr. m² Ydervæg +110 mm kr. pr. m² Sol VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i Etagehus I Tabel 6.3 er for etagehuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Da basishuset er fjernvarmeforsynet, inkluderer energitiltagene ikke ekstra effektiv gaskedel. Tabel 6.3. Energitiltag og investering for etagehuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og Bal. mek. vent. kr. pr. lejl Behovsstyret BMV kr. pr. lejl kr. pr. m² Kælderdæk + 50 mm kr. pr. m² kr. pr. m² Ydervægge +40 mm kr. pr. m² Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) kr. pr. lejl Solvarme VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i

24 6.4 Kontorhus I Tabel 6.4 er for kontorhuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Da basishuset er fjernvarmeforsynet, inkluderer energitiltagene ikke ekstra effektiv gaskedel. Tabel 6.4. Energitiltag og investering for kontorhuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og 2020 kr. pr. m² Kælderdæk + 25 mm kr. pr. m² Tag +100 mm kr. pr. m² Gavle + 65 mm kr. pr. m² Brystninger + 25 mm kr. pr. m² Eff. bal. mek. vent kr. pr. m² Brystninger + 50 mm kr. pr. m² Gavle + 60 mm kr. pr. m² Behovsstyret BMV kr. pr. m² Tæt bygning kr. pr. m² Laveffekt belysning kr. pr. m² Brystninger + 50 mm yderligere kr. pr. m² Solvarme VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i

25 7 Økonomi med 2010 betingelser I dette kapitel er investeringen opgjort i kr./m²-etageareal for energitiltagene angivet i forrige kapitel for traditionelle byggeløsninger. Desuden er angivet den privatøkonomiske totaløkonomi forstået som nu-værdien i forhold til investeringen. Et negativt tal betyder, at værdien af energibesparelserne over levetiden er mindre end investeringen. Et positivt tal betyder, at værdien af energibesparelserne over levetiden er større end investeringen. Hvis totaløkonomien fx er 0,20 svarer det til at 80 pct. af investeringen betales tilbage i form af energibesparelser over årene under hensyn til rente og energiprisudvikling. Hvis totaløkonomien i stedet for fx er + 0,20 er det ensbetydende med at der er en økonomisk gevinst svarende til 20 pct. af investeringen, ud over at investeringen tilbagebetales. Der er også angivet den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris bestemt som beskrevet i kapitel 2. Resultaterne er både angivet for de enkelte tiltag og samlet for at bringe bygningerne fra BR08 til Byggeri Alle beregningerne i dette kapitel er med 2010 forudsætninger både hvad angår investeringer, CO 2 -udledninger, energipriser og energiprisstigninger i efterfølgende år. Beregninger er udført under forudsætning af at energitiltagene gennemføres i den angivne rækkefølge. Som beskrevet i starten af forrige kapitel er de fleste af energitiltagene uafhængige af hinanden, og det har derfor kun marginal betydning for besparelsen, hvilken rækkefølge de tænkes gennemført i. Talværdier i tabeller er afrundende, hvorfor mindre unøjagtigheder kan forekomme. 7.1 Enfamiliehus I Tabel 7.1 er for enfamiliehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2010 forudsætninger. I Tabel 7.2 er det tilsvarende vist for enfamiliehuset med varmepumpeopvarmning og Tabel 7.3 i er det vist med naturgasopvarmning. Tabel 7.1. Fjernvarmeopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til , , , , , , , , , ,

26 Tabel 7.2. Varmepumpeopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til , , , , , , , , , , Tabel 7.3. Naturgasopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 13 Solvarme VBV 35 Solceller til , , , , , , , , , , , Rækkehus I Tabel 7.4 er for rækkehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2010 forudsætninger. I Tabel 7.5 er det tilsvarende vist for rækkehuset med varmepumpeopvarmning og Tabel 7.6 i er det vist med naturgasopvarmning. 24

27 Tabel 7.4. Fjernvarmeopvarmet rækkehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 68-0, , , , , , , , , , Tabel 7.5. Varmepumpeopvarmet rækkehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 68-0, , , , , , , , , , Tabel 7.6. Naturgasopvarmet rækkehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 24 Sol VBV 68 0, , , , , , , , , , ,

28 7.3 Etagehus I Tabel 7.4 er for etagehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2010 forudsætninger. I Tabel 7.8 er det tilsvarende vist for etagehuset med varmepumpeopvarmning og Tabel 7.9 i er det vist med naturgasopvarmning. Tabel 7.7. Fjernvarmeopvarmet etagehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til ,58 2,14-0,37-0,49-0,43 0,59 0,60 0,00 0, , Tabel 7.8. Varmepumpeopvarmet etagehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til ,51 1,58-0,18-0,42-0,35 0,83 0,72 0,00 0, ,

29 Tabel 7.9. Naturgasopvarmet etagehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 13 Solvarme VBV 46 Solceller til ,38 2,96-0,12-0,26-0,26 1,18 0,97-0,44-0,01-0, , Kontorhus I Tabel 7.10 er for kontorhuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2010 forudsætninger. I Tabel 7.11 er det tilsvarende vist for kontorhuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 7.12 er det vist med naturgasopvarmning. Tabel Fjernvarmeopvarmet kontorhus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , ,

30 Tabel Varmepumpeopvarmet kontorhus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , , Tabel Naturgasopvarmet kontorhus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , ,

31 8 Økonomi med 2015 betingelser I dette kapitel er økonomien opgjort med 2015 forudsætninger, hvad angår investeringer, CO 2 -udledninger, energipriser og energiprisstigninger i efterfølgende år. Dette indebær også anvendelse af optimerede byggeløsninger, som igen forudsætter, at der er sket den nødvendige produktudvikling og markedsmodning af mere kosteffektive løsninger og produkter. Opgørelserne er i øvrigt foretaget på samme måde som i det foregående kapitel. 8.1 Enfamiliehus I Tabel 8.1 er for enfamiliehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2015 forudsætninger. I Tabel 8.2 er det tilsvarende vist for enfamiliehuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 8.3 er det vist med naturgasopvarmning. Tabel 8.1. Fjernvarmeopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til , , , , , , , , , ,

32 Tabel 8.2. Varmepumpeopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til , , , , , , , , , , Tabel 8.3. Naturgasopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 13 Solvarme VBV 35 Solceller til , , , , , , , , , , , Rækkehus I Tabel 8.4 er for rækkehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2015 forudsætninger. I Tabel 8.5 er det tilsvarende vist for rækkehuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 8.6 er det vist med naturgasopvarmning. 30

33 Tabel 8.4. Fjernvarmeopvarmet rækkehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 54-0, , , , , , , , , , Tabel 8.5. Varmepumpeopvarmet rækkehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 54 0, , , , , , , , , , Tabel 8.6. Naturgasopvarmet rækkehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 24 Sol VBV 54 0, , , , , , , , , , ,

34 8.3 Etagehus I Tabel 8.7 er for etagehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2015 forudsætninger. I Tabel 8.8 er det tilsvarende vist for etagehuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 8.9 er det vist med naturgasopvarmning. Tabel 8.7. Fjernvarmeopvarmet etagehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til ,45 3,87 0,37-0,35-0,34 0,85 1,08 0,44 0, , Tabel 8.8. Varmepumpeopvarmet etagehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til ,37 3,00 0,87-0,25-0,16 1,35 1,23 0,44 0, ,

35 Tabel 8.9. Naturgasopvarmet etagehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 13 Solvarme VBV 46 Solceller til ,15 5,21 0,99-0,02-0,09 1,70 1,61-0,25 0,44 0, , Kontorhus I Tabel 8.10 er for kontorhuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2015 forudsætninger. I Tabel 8.11 er det tilsvarende vist for kontorhuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 8.12 er det vist med naturgasopvarmning. Tabel Fjernvarmeopvarmet kontorhus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , ,

36 Tabel Varmepumpeopvarmet kontorhus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , , Tabel Naturgasopvarmet kontorhus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , ,

37 9 Økonomi med 2020 betingelser I dette kapitel er økonomien opgjort på samme måde som i de to foregående kapitler, men her blot med 2020 forudsætninger. Det indebærer primært, at der er anvendt CO 2 -udledninger, energipriser og energiprisstigninger svarende til de forventede forhold i 2020, med den usikkerhed der nu må være på sådanne forudsigelser. Det indebær også, at der forudsættes anvendt optimerede byggeløsninger, som igen forudsætter, at der er sket den nødvendige produktudvikling og markedsmodning af mere kosteffektive løsninger og produkter. Det sidste adskiller sig ikke væsentligt fra 2015 betingelserne, hvor der også var forudsat optimerede byggeløsninger. Forskellen er alene, at solceller forventes at være faldet yderligere i pris, i hvert fald set i forhold til ydelsen. 9.1 Enfamiliehus I Tabel 9.1 er for enfamiliehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2020 forudsætninger. I Tabel 9.2 er det tilsvarende vist for enfamiliehuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 9.3 er det vist med naturgasopvarmning. Tabel 9.1. Fjernvarmeopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til , , , , , , , , , ,

38 Tabel 9.2. Varmepumpeopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til , , , , , , , , , , Tabel 9.3. Naturgasopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 13 Solvarme VBV 35 Solceller til , , , , , , , , , , , Rækkehus I Tabel 9.4 er for rækkehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2020 forudsætninger. I Tabel 9.5 er det tilsvarende vist for rækkehuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 9.6 er det vist med naturgasopvarmning. 36

39 Tabel 9.4. Fjernvarmeopvarmet rækkehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 54 0, , , , , , , , , , Tabel 9.5. Varmepumpeopvarmet rækkehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 54-0, , , , , , , , , , Tabel 9.6. Naturgasopvarmet rækkehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 24 Sol VBV 54 0, , , , , , , , , , ,

40 9.3 Etagehus I Tabel 9.7 er for etagehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2020 forudsætninger. I Tabel 9.8 er det tilsvarende vist for etagehuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 9.9 er det vist med naturgasopvarmning. Tabel 9.7. Fjernvarmeopvarmet etagehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til ,47 3,94 0,68-0,34-0,31 0,92 1,09 0,84 0, , Tabel 9.8. Varmepumpeopvarmet etagehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til ,36 3,08 1,19-0,25-0,22 1,20 1,27 0,84 0, ,

41 Tabel 9.9. Naturgasopvarmet etagehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 13 Solvarme VBV 46 Solceller til ,11 5,37 1,45 0,00-0,08 1,73 1,69-0,22 0,83 0, , Kontorhus I Tabel 9.10 er for kontorhuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med 2020 forudsætninger. I Tabel 9.11 er det tilsvarende vist for kontorhuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 9.12 er det vist med naturgasopvarmning. Tabel Fjernvarmeopvarmet kontorhus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , ,

42 Tabel Varmepumpeopvarmet kontorhus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , , Tabel Naturgasopvarmet kontorhus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , ,

43 10 Højrenteøkonomi i 2020 I dette kapitel er det analyseret, hvad der sker med rentabilitet og samfundsøkonomi, hvis renten stiger og der er et højere renteniveau i Øvrige betingelser er som i det foregående kapitel. Der er således anvendt 2020 forudsætninger, hvad angår investeringer, CO 2 -udledninger, energipriser og energiprisstigninger i efterfølgende år, og der er også forudsat anvendelse af optimerede byggeløsninger. Investeringerne antages også uændret i forhold til forrige kapitel, da renten ikke har direkte indvirkende på priserne på kort sigt. På længere sigt vil der nok være en sammenhæng mellem energipriser, energiprisstigninger, rente og byggepriser, som gør, at den ensidige antagelse af højere renteniveau uden tilsvarende antagelse om stigende energipriser, vil være på den sikre side Enfamiliehus I Tabel 10.1 er for enfamiliehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med forudsætninger om 2020 højrente økonomi. I Tabel 10.2 er det tilsvarende vist for enfamiliehuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 10.3 er det vist med naturgasopvarmning. Tabel Fjernvarmeopvarmet enfamiliehus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til , , , , , , , , , ,

44 Tabel Varmepumpeopvarmet enfamiliehus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til , , , , , , , , , , Tabel Naturgasopvarmet enfamiliehus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 13 Solvarme VBV 35 Solceller til , , , , , , , , , , , Rækkehus I Tabel 10.4 er for rækkehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med forudsætninger om 2020 højrente økonomi. I Tabel 10.5 er det tilsvarende vist for rækkehuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 10.6 er det vist med naturgasopvarmning. 42

45 Tabel Fjernvarmeopvarmet rækkehus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 54-0, , , , , , , , , , Tabel Varmepumpeopvarmet rækkehus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 54-0, , , , , , , , , , Tabel Naturgasopvarmet rækkehus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 24 Sol VBV 54-0, , , , , , , , , , ,

46 10.3 Etagehus I Tabel 10.7 er for etagehuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med forudsætninger om 2020 højrente økonomi. I Tabel 10.8 er det tilsvarende vist for etagehuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel 10.9 er det vist med naturgasopvarmning. Tabel Fjernvarmeopvarmet etagehus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til ,54 3,27 0,29-0,47-0,53 0,32 0,81 0,59 0, , Tabel Varmepumpeopvarmet etagehus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til ,44 2,53 0,68-0,39-0,46 0,52 0,96 0,59 0, ,

47 Tabel Naturgasopvarmet etagehus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 13 Solvarme VBV 46 Solceller til ,24 4,50 0,87-0,19-0,37 0,87 1,32-0,33 0,58 0, , Kontorhus I Tabel er for kontorhuset med fjernvarmeopvarmning vist investeringen i kr./m²-etageareal, den privatøkonomiske totaløkonomi (nu-værdi i forhold til investering) og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris for de enkelte tiltag og samlet med forudsætninger om 2020 højrente økonomi. I Tabel er det tilsvarende vist for kontorhuset med varmepumpeopvarmning og i Tabel er det vist med naturgasopvarmning. Tabel Fjernvarmeopvarmet kontorhus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , ,

48 Tabel Varmepumpeopvarmet kontorhus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2-skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , , Tabel Naturgasopvarmet kontorhus højrente økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag. 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til , , , , , , , , , , , , ,

49 11 Økonomi for delmål 2010 og 2020 I de foregående kapitler har økonomien været opgjort samlet for alle energitiltagene, som har kunnet bringe eksempel bygningerne fra at opfylde BR 08 helt til at opfylde de forventede krav til Byggeri 2020 inklusive opfyldelse af BR 10 og Lavenergibyggeri I det følgende i dette kapitel vil økonomien blive underopdelt svarende til henholdsvis at opfylde kravene i BR 10 og dernæst at bringe eksempel bygningerne videre til at opfylde de forventede krav til Byggeri 2020 inklusive opfyldelse af Lavenergibyggeri Forudsætningerne for beregningerne er som angivet i kapitel Bygningsreglement Investering Tabel Enfamiliehus. Investering i kr./m²-etageareal for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Tabel Rækkehus. Investering i kr./m²-etageareal for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Tabel Etagehus*. Investering i kr./m²-etageareal for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas * Inklusive etablering af balanceret mekanisk ventilation Tabel Kontorhus. Investering i kr./m²-etageareal for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas

50 Totaløkonomi Tabel Enfamiliehus. Totaløkonomi opgjort som nu-værdi/investering for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas ,15 0,23 0,33-0,42-0,06-0,03 0,14 0,74 0,87 Tabel Rækkehus. Totaløkonomi opgjort som nu-værdi/investering for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas ,09 0,08 0,12-0,12 0,15 0,08 0,35 0,71 0,72 Tabel Etagehus*. Totaløkonomi opgjort som nu-værdi/investering for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas ,21 0,25 0,35 * Inklusive etablering af balanceret mekanisk ventilation - 0,19 0,42 0,52 0,15 0,87 1,03 Tabel Kontorhus. Totaløkonomi opgjort som nu-værdi/investering for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas ,37 0,16 0,32-0,30 0,43 0,59-0,15 0,64 0, Samfundsøkonomi Tabel Enfamiliehus. Samfundsøkonomi opgjort som CO2-skyggepris i kr./ton-co2for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas

51 Tabel Rækkehus. Samfundsøkonomi opgjort som CO2-skyggepris i kr./ton-co2for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Tabel Etagehus*. Samfundsøkonomi opgjort som CO2-skyggepris i kr./ton-co2for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas * Inklusive etablering af balanceret mekanisk ventilation Tabel Kontorhus. Samfundsøkonomi opgjort som CO2-skyggepris i kr./ton-co2for at opfylde BR10. Udgangspunkt BR08. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Byggeri Investering Tabel Enfamiliehus. Investering i kr./m²-etageareal for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Tabel Rækkehus. Investering i kr./m²-etageareal for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Tabel Etagehus. Investering i kr./m²-etageareal for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas

52 Tabel Kontorhus. Investering i kr./m²-etageareal for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Totaløkonomi Tabel Enfamiliehus. Totaløkonomi opgjort som nu-værdi/investering for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas ,26-0,03 0,03 0,01 0,33 0,35-0,16 0,15 0,25 Tabel Rækkehus. Totaløkonomi opgjort som nu-værdi/investering for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas ,31 0,05 0,14-0,38-0,01 0,03-0,17 0,27 0,88 Tabel Etagehus. Totaløkonomi opgjort som nu-værdi/investering for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas ,19 0,66 0,94 0,28 0,73 0,85-0,25 0,03 0,15 Tabel Kontorhus. Totaløkonomi opgjort som nu-værdi/investering for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas ,24 0,00 0,09-0,20 0,06 0,14-0,13 0,19 0,34 50

53 Samfundsøkonomi Tabel Enfamiliehus. Samfundsøkonomi opgjort som CO2-skyggepris i kr./ton-co2for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Tabel Rækkehus. Samfundsøkonomi opgjort som CO2-skyggepris i kr./ton-co2 for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Tabel Etagehus. Samfundsøkonomi opgjort som CO2-skyggepris i kr./ton-co2 for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Tabel Kontorhus. Samfundsøkonomi opgjort som CO2-skyggepris i kr./ton-co2 for at blive Byggeri Udgangspunkt BR10. Økonomibetingelser Fjernvarme Varmepumpe Naturgas

54 12 Følsomhedsanalyse for 2020 byggeri I dette kapitel vurderes det ud fra eksempler, hvordan økonomien i 2020 byggeri påvirkes af den rækkefølge energitiltagene introduceres i, herunder hvilke tiltag der medtaget til 2010, og hvilke der først medtages senere for at opfylde 2015 og Eksemplerne er for fjernvarmeopvarmede bygninger. Indledningsvis er først illustreret den samlede økonomi for de samme eksempler for at gå helt fra BR08 til Byggeri Resultaterne sammenholdes med de samlede byggesummer vist i Tabel 12.1 Tabel Samlet byggesum for typisk byggeri. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Samlet byggesum i kr./m²-etageareal Samlet økonomi Tabel Samlet økonomi. Bygninger med fjernvarme økonomi. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 10,3 7,9 9,4 7,6 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,19-0,27-0,12-0,30 Samfundsøkonomi kr./ton-co Tabel Samlet økonomi. Bygninger med fjernvarme økonomi. Højt renteniveau. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 10,3 7,9 9,4 7,6 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,39-0,45-0,29-0,43 Samfundsøkonomi kr./ton-co Tabel Samlet økonomi. Bygninger med fjernvarme økonomi. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 7,1 5,2 5,8 4,7 Totaløkonomi nu-værdi/invest. 0,20 0,13 0,49 0,18 Samfundsøkonomi kr./ton-co

55 Tabel Samlet økonomi. Bygninger med fjernvarme økonomi. Højt renteniveau. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 7,1 5,2 5,8 4,7 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,09-0,13 0,20-0,03 Samfundsøkonomi kr./ton-co Økonomiske prioriteringskriterier Forskellige personer kan have forskellige økonomiske præferencer ved valg af energitiltag til opfyldelse af energikravene i henholdsvis BR10, Lavenergibyggeri 2015 og Byggeri 2020, alt afhængigt af bl.a. hvilken rolle de har i forhold til byggeriet. I Tabel 12.6 er vist et eksempel på nogle mulige prioriteringskriterier for et fjernvarmeopvarmet parcelhus. Valget af kriterier vil også påvirke fordelingen af økonomien mellem BR10 og Byggeri 2020, se senere i dette kapitel. Byggeprisen i forhold til at kunne opfylde energikravene billigst muligt vil især være i fokus for personer, som ikke efterfølgende skal stå for driften af byggeriet. Tabel Fjernvarmeopvarmet enfamiliehus økonomi. Investering, totaløkonomi og CO2- skyggepris for energitiltag samt byggepris. Byggepris 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 BMV og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til 2020 kr./m²-etageareal nu-værdi/invest. kr./ton-co ,14 0,97-0,34-0,16 1,66 15,41-0,08-0,41 0, kr. pr. kwh/år Økonomi for Byggeri 2020 I Tabel 12.7 til Tabel er økonomien for 2020 byggeri vist med den oprindelige rækkefølge af energitiltagene. Tabel Byggeri 2020 økonomi. Bygninger med fjernvarme økonomi. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 4,1 6,6 2,0 3,8 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,26-0,31 0,19-0,24 Samfundsøkonomi kr./ton-co

56 Tabel Byggeri 2020 økonomi. Bygninger med fjernvarme økonomi. Højt renteniveau Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 4,1 6,6 2,0 3,8 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,42-0,46 0,03-0,34 Samfundsøkonomi kr./ton-co Tabel Byggeri 2020 økonomi. Bygninger med fjernvarme økonomi. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 3,1 4,1 1,3 2,8 Totaløkonomi nu-værdi/invest. 0,03 0,14 0,94 0,09 Samfundsøkonomi kr./ton-co Tabel Byggeri 2020 økonomi. Bygninger med fjernvarme økonomi. Højt renteniveau. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 3,1 4,1 1,3 2,8 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,21-0,10 0,68-0,06 Samfundsøkonomi kr./ton-co Optimeret 2010 byggepris I Tabel til Tabel er økonomien for 2020 byggeri vist under forudsætning af, at energitiltagene som indgår i 2010 byggeriet er optimeret til, at give lavest mulig byggepris for 2010 byggeriet. Dog således at der ikke anvendes solceller i 2010 byggeriet. Tabel Byggeri 2020 økonomi. Optimeret 2010 byggepris. Bygninger med fjernvarme økonomi. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 7,5 7,0 2,5 5,7 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,37-0,33 0,07-0,36 Samfundsøkonomi kr./ton-co Tabel Byggeri 2020 økonomi. Optimeret 2010 byggepris. Bygninger med fjernvarme økonomi. Højt renteniveau. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 7,5 7,0 2,5 5,7 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,53-0,48-0,09-0,48 Samfundsøkonomi kr./ton-co

57 Tabel Byggeri 2020 økonomi. Optimeret 2010 byggepris. Bygninger med fjernvarme økonomi. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 4,5 4,4 1,7 3,1 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,01 0,09 0,65 0,22 Samfundsøkonomi kr./ton-co Tabel Byggeri 2020 økonomi. Optimeret 2010 byggepris. Bygninger med fjernvarme økonomi. Højt renteniveau. Bygningstype Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Investering kr./m²-etageareal Investering pct. af byggesum 4,5 4,4 1,7 3,1 Totaløkonomi nu-værdi/invest. - 0,25-0,15 0,40-0,01 Samfundsøkonomi kr./ton-co Udgangspunktet om ikke at anvende solceller i 2010 byggeriet kan have stor indflydelse på resultatet i nogle af bygningerne. Hvis der fx i etagehuset anvendes solceller svarende til 2015 niveauet allerede i 2010 byggeriet vil investeringsbehovet med 2010 økonomi stige til 426 kr./m²-etageareal svarende til 5,0 pct. af byggesummen. Den privatøkonomiske totaløkonomi vil være - 0,34 og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris vil være kr./ton-co 2 ved almindeligt renteniveau. Ved højt renteniveau vil de være henholdsvis - 0,48 og være kr./ton-co 2. Med 2020 økonomi bliver det til 204 kr./m²-etageareal svarende til 2,4 pct. af byggesummen. Den privatøkonomiske totaløkonomi vil blive 0,42 og den samfundsøkonomiske CO 2 - skyggepris vil blive kr./ton-co 2 ved almindeligt renteniveau. Ved højt renteniveau vil de blive henholdsvis 0,11 og kr./ton-co 2. Tilsvarende forskydninger i økonomien kommer også for de andre bygninger fx kontorhuset, hvis der anvendes solceller i 2010 byggeriet. Mellem de to niveauer af omkostninger for henholdsvis den oprindelige rækkefølge og den 2010 byggepris optimerede rækkefølge kan der laves en række andre kombinationer, hvis økonomi ligger mellem de to tilfælde. 55

58 13 Konklusion Investeringerne for at bringe nye bygninger med fjernvarme- eller varmepumpeopvarmning til at opfylde energikravene i Byggeri 2020 forslaget i forhold til at opfylde de tidligere krav i BR08 er med 2010 betingelser af størrelsesordenen kr/m²-etageareal i 2010 prisniveau eksklusive moms svarende til 8 10 pct. af byggeprisen. Af dette går i gennemsnit knapt halvdelen af investeringen til at bringe bygningerne til at opfylde BR10, og godt halvdelen af investeringen til at komme det sidste stykke til Byggeri Andelen til hver af disse vil dog variere noget, afhængig af hvilke energitiltag det inden for energikravenes rammer vælges at benytte for at opfylde BR10. Op mod 2020 kan mere byggeprisen for Byggeri 2020 forventes at falde til kr/m²-etageareal svarende til 5 7 pct. af byggeprisen, forudsat at der sker den nødvendige produktudvikling og markedsmodning af komponenter og løsninger. Ses der samlet på energitiltagene, som er nødvendige for at bringe bygningerne til at opfylde de foreslåede energikrav til Byggeri 2020, er disse lige knap privatøkonomisk rentable i 2010 med de nuværende betingelser herunder produkter, løsninger og priser. Mangoen i tilbagebetalingen af den samlede investering er typisk pct. af investeringen. Det kan forventes, at energitiltagene for at opfylde Byggeri 2020 samlet set bliver privatøkonomisk rentable allerede omkring 2015 med det nuværende renteniveau, forudsat at der sker den nødvendige produktudvikling. I 2020 kan Byggeri 2020 således med det nuværende renteniveau forventes samlet set at være privatøkonomisk rentabelt med overskud på typisk pct. af den samlede investering for fjernvarme- og varmepumpeopvarmet byggeri. I tilfælde af naturgasopvarmning er energitiltagene typisk lidt gunstigere end ved de andre opvarmningsformer på grund af lidt højere opvarmningsomkostninger. Hvis renten og dermed finansieringsomkostninger måtte stige noget over det niveau, som gælder i dag, kan energitiltagene for at opfylde Byggeri 2020 samlet set stadig forventes at blive privatøkonomisk rentabelt i 2020 for nybyggeriet som helhed. Selv om den samlede pakke af energitiltag for at opfylde energikravene til Byggeri 2020 forventes at blive privatøkonomisk rentabelt, er der stor forskel på de enkelte energitiltags privatøkonomiske rentabilitet. Der er dog ikke væsentlig forskel på den privatøkonomiske rentabilitet af de pakker af energitiltag, som er nødvendige for at bringe bygningerne til at opfylde hhv. BR10 og Byggeri 2020 inklusive Lavenergibyggeri Det skyldes især, at solceller må forventes at komme til at spille en væsentlig større rolle fremover i Lavenergibyggeri 2015 og Byggeri 2020, og at solceller allerede i dag er privatøkonomisk i balance og stærkt på vej til at blive privatøkonomisk rentable. Det indebærer så en indbygget risiko for, at solceller i en vis udstrækning vil fortrænge andre mere passive, langsigte energitiltag i klimaskærmen og til dels også i installationerne fx. installationen af mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding til basisventilation om vinteren, som kan være vanskeligt at efterinstallere på grund af pladsbehovet. Kravene i bygningsreglementet til maksimalt tilladt dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre, som foreslås strammet i forbindelse med Byggeri 2020, begrænser dog muligheden for at bygge med en samlet set dårlig klimaskærm. 56

59 Solceller på bygningerne kan kun være et supplement til anden elproduktion og har den fordel, at produktionen typisk er i modfase til vindmøllestrøm, og derfor giver en god mulighed for at øge andelen af vedvarende energi. De solcellearealer, som er anvendt i energipakkerne i denne rapport for at opfylde energikravene til Byggeri 2020, giver ikke umiddelbart risiko for større tilbageløb af strøm til nettet fra bygningerne. Der kan dog ved større solcellearealer være problemer med den interne afregning af solcellestrømmen i bygninger med flere lejere med individuelle elmålere, fx i etageboliger for den andel af solcellestrømmen, som eventuelt måtte overstige det fælles elforbrug. Det kan også gælde de i denne rapport anvendte solcellearealer i etageboliger, hvis det fælles elforbrug er lille. Der er stor variation i CO 2 -skyggeprisen for de nødvendige energitiltag for at opfylde energikraven i forslaget til Byggeri Nogle af energitiltagene har en CO 2 -skyggepris, som er oppe på kr/ton-co 2 i Samlet set har energitiltagene i Byggeri 2020 en CO 2 -skyggepris på kr/ton-co 2 i På sigt med målrettet produktudvikling må CO 2 -skyggeprisen forventes at kunne reduceres noget op mod 2020, men det modvirkes i nogen udstrækning af, at CO 2 -udledningen fra el og fjernvarme pr. produceret energienhed må forventes at blive reduceret over den samme periode. Forslaget til energikrav til Byggeri 2020 synes at være i balance, hvad angår energirammekravene i forhold til kravene til dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre, når der også tages hensyn til de langsigtede, passive kvaliteter ved klimaskærmens isolering. Der er dog forskel på boliger og andre bygninger. Især i fx kontorer giver det umiddelbart den bedst økonomi både privat- og samfundsøkonomisk at fokusere på installationernes energieffektivitet frem for at isolere klimaskærmen yderligere, ud over hvad kravet til dimensionerende varmetab for klimaskærmen eksklusive vinduer og døre kræver. Sammenbyggede enfamiliehuse fx rækkehuse er i nogen udstrækning begunstiget ved opfyldelse af energikravene i BR10 på grund af lille ydre overflade. Denne fordel for rækkehusene aftager dog med højere isoleringsstandard i nybyggeriet i 2015 og Med de nye brændselsfaktorer er der balance mellem økonomien i bygninger opvarmet med fjernvarme og bygninger opvarmet med varmepumper. I eventuelle nye bygninger opvarmet med naturgas er investeringerne for at opfylde energikravene lidt større end i bygninger opvarmet med fjernvarme eller varmepumper, fordi det typisk kræver et solvarmeanlæg og lidt flere solceller at opfylde kravene til Byggeri 2020 i henhold til forslaget. Til gengæld er både den privatøkonomiske og den samfundsøkonomiske rentabilitet typisk noget gunstigere end i bygninger opvarmet med de andre forsyninger. Det er dog usikkert, hvilken rolle naturgassen vil spille i fremtidens bygningsopvarmning på grund af aftagende forsyningsmuligheder fra Nordsøen. Et eventuelt højere renteniveau op mod 2020 vil i nogen udstrækning påvirke både den privatøkonomiske rentabilitet og den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris i uheldig retning. Økonomiresultaterne er dog forholdsvis robuste over for en sådanne eventuel forhøjelse af renteniveauet. Renteniveauet har ikke umiddelbart nogen direkte indflydelse på investeringerne for at gøre byggeriet til Byggeri

60 Bilag 1. Basis parcelhus Parcelhuset nord og syd facade Parcelhuset øst og vest gavl Parcelhusets grundplan. Nord er opad. Parcelhuset er et længehus i 1-plan på 150 m². Vinduer og døre har et areal på 22 % i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet er mod syd. Parcelhuset er fra eksempelsamlingen, som var på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside i perioden Loft Loftet har en U-værdi på 0,13 W/m² K, svarende til 300 mm isolering. Ydervægge Der er tunge ydervægge med 150 mm isolering og 30 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,24 W/m² K. 58

61 Fundamenter Ydervægsfundamenter er med 3 skifter letklinkerblokke i toppen, med isoleret kerne i de 2 øverste blokke og et linjetab på 0,13 W/m K. Gulv Terrændækket har en U-værdi på 0,14 W/m² K svarende til 220 mm isolering udlagt på kapilarbrydende lag, alternativt 500 mm letklinker eller kombination af disse. Vinduer Vinduerne er med 2-lags energiruder og varm kant. Skillevægge Skillevægge er i letbeton. Ventilation Der naturlig ventilation med udeluftventiler i beboelsesrummene og aftrækskanaler fra køkken og bad samt almindelig emhætte i køkken. Varmeforsyning Der er et kondenserende naturgasfyr med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 104 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmeanlæg Der er gulvvarme i alle rum. Fordelingsrør til varme og varmt vand er trukket øverst i isoleringslaget under betonen i terrændækket. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS

62 Bilag 2. Basis rækkehus Rækkehuset nordfacade Rækkehuset sydfacade Rækkehuset 1. sal Rækkehuset stueplan Rækkehuset består af 10 ens huse i én rækken, hver med et etageareal på 132 m². Husene er i 1½-plan med stue, alrum, køkken, bryggers og et badeværelse i stue-etagen samt tre værelser og badeværelse på 1.sal. Der er 18,3 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Vinduesarealet er næsten lige- 60

63 ligt fordelt mod nord og syd, dog med mest mod syd. Rækkehuset er fra eksempelsamlingen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. I basis rækkehuset i eksempelsamlingen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside har det styrende for isoleringen i klimaskærmen været det oprindelige krav om et dimensionerende varmetab fra klimaskærmen eksklusive vinduer på maksimalt 6 W/m². Da dette krav efterfølgende er ændret og i BR08 angivet til maksimalt 7 W/m², er isoleringen i basis eksemplet i beregninger her ændret således, at rækkehuset netop opfylder det aktuelle krav. Loft, skunk- og skråvæg Loft, skunk- og skråvægge har en U-værdi på 0,19 W/m² K, svarende til 200 mm isolering. Ydervægge Der er tunge ydervægge med 125 mm isolering og 30 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,30 W/m² K. Fundamenter Ydervægsfundamenter er med 3 skifter letklinkerblokke i toppen, med isoleret kerne i de 2 øverste blokke og et linjetab på 0,13 W/m K. Gulv Terrændækket har en U-værdi på 0,16 W/m² K svarende til ca. 180 mm isolering udlagt på kapilarbrydende lag, alternativt 400 mm letklinker eller kombination af disse. Vinduer Vinduerne er med 2-lags energiruder og varm kant. Skillevægge Skillevægge i stue-etagen er i letbeton. Skillevægge på 1. sal er med træskelet. Ventilation Der naturlig ventilation med udeluftventiler i beboelsesrummene og aftrækskanaler fra køkken og bad samt almindelig emhætte i køkken. Varmeforsyning Der er et kondenserende naturgasfyr i hvert hus med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 104 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmeanlæg Der er gulvvarme i alle rum. Fordelingsrør til varme og varmt vand er trukket øverst i isoleringslaget under betonen i terrændækket. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS

64 Bilag 3. Basis etagehus Etagehuset sydfacade og etageplan. Etagehuset er en ejendom i 3 etager med et opvarmet etageareal på1081 m², hvor hver etage er på 360 m². Der er 6 små lejligheder på 66 m² og 6 store lejligheder på hver 91 m². Der er 22,5 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet i lejlighederne er mod syd. Der er store glaspartier i trapperummene mod nord. Etagehuset er både i SBianvisning 213: Bygningers energibehov og i eksempelsamlingen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Tag Taget har en U-værdi på 0,14 W/m² K, svarende til 250 mm isolering. Ydervægge Der er tunge ydervægge med 150 mm isolering og 30 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,30 W/m² K. Kælderdæk Kælderdækket har en U-værdi på 0,34 W/m² K, svarende til 100 mm isolering. Vinduer Vinduerne er med 2-lags energiruder og varm kant. Skillevægge Skillevægge er i beton. Ventilation Der er mekanisk udsugning fra køkken og badeværelse med en luftstrøm på 35 l/s pr. lejlighed. Ventilationsraten i de små lejligheder er 0,53 l/s pr. m². Ventilationsraten i de store lejligheder er 0,38 l/s pr. m² 62

65 Varmeforsyning Etagehuset opvarmes med fjernvarme. Varmeanlæg Der er radiatorer i alle rum. Fjernvarmeveksler og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede kælder. Der er vandret fordeling med rør på langs af kælderen og fire sæt lodrette stigstrenge. Cirkulationen på det varme brugsvand slutter i lejlighederne på 1. sal. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS

66 Bilag 4. Basis kontorhus Kontorhuset facader Kontorhuset gavle Kontorhuset etageplan 64 Kontorhuset er i 4 etager med et opvarmet etageareal på 3283 m². Bygningen er 50,7 m x 16,4 m. Der er et uopvarmet teknikrum på taget og en uopvarmet kælder. Loftshøjden er 2,80 m i arealerne ved facaden og 2,50 m i et midterareal for at skabe plads til langsgående ventilationskanaler. Etagehøjden er 3,60 m. Facaderne har store vinduesbånd med udluftningsvindue, et fast glasparti og en isoleret brystning. Ud for trapperummet er der glas i alle felter. Facaderne vender mod syd og nord. Facaden mod nord og syd er ens. Der er 27,2 pct. vinduesareal i forhold til etagearealet og 44,0 pct. i forhold til det samlede facadeareal.

67 Basis kontorhuset er udarbejdet til eksempelsamlingen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Taget Taget har en U-værdi på 0,15 W/m² K, som normalt kan opnås med 250 mm isolering. Gavle Der er tunge gavle med en U-værdi på 0,31 W/m² K, som normalt kan opnås med 125 mm isolering. Fyldningspartier Fyldningspartierne i facaderne har en U-værdi på 0,35 W/m² K, som normalt kan opnås med 125 mm isolering. Kælderdæk Kælderdækket har en U-værdi på 0,34 W/m²K, som normalt kan opnås med 100 mm isolering. Vinduer Vinduerne er med 2-lags energiruder og varm kant. Solafskærmning Der er udvendig solafskærmning med en afskærmningsfaktor på 0,2 foran alle vinduer bortset fra de nordvendte. Solafskærmningen styres automatisk, således at den aktiveres ved direkte sol på facaden. Skillevægge Skillevægge om kernen er i beton. Ventilation Der er mekanisk ventilation med varmegenvinding i kontorerne. Ventilationsanlægget er med konstant volumenstrøm. Ventilationsraten er 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Varmegenvindingsanlægget har en temperaturvirkningsgrad på 0,75. Ventilationsanlægget har et specifikt elforbrug til lufttransport, SEL på 2,1 kj/m³. Anlægget kører om natten i varme perioder. Der er automatisk styrede åbnere på udluftningsvinduerne, som fungerer i brugstiden. Der er udsugning uden varmegenvinding fra toiletter. Belysning Der er en belysning på 200 lux i kontorerne og på 50 lux i alle andre rum. Den installerede effekt til belysning er 7 W pr. m² opvarmet etageareal i kontorerne og 5 W pr. m² opvarmet etageareal i andre rum. Belysningen i kontorerne er opdelt i 6 rækker på langs af facaden, hvor hver række styres kontinuerligt efter dagslystilgangen. I trapperummet slukkes belysningen automatisk ved høj dagslystilgang. Om natten er der lys på trappe og i elevator samt i udvalgte lysarmaturer i trapperum og i midterzonen i kontorerne. Varme og varmt brugsvand Kontorhuset opvarmes med radiatorer fra fjernvarme. Fjernvarmeveksler og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede kælder. Der er et sæt lodrette stigstrenge til fordeling af varme og varmt brugsvand på hver side af trapperummet i kernen midt i bygningen. Det varme brugsvand er forsynet med cirkulation. Rør, armaturer, ventiler og pumper samt ventilationskanaler og aggregat er isoleret efter kravene i DS

68

69

70 En række eksempler har vist, at det i praksis er muligt at opføre byggerier, som opfylder kravene til lavenergibyggeri i Bygningsreglementet, med allerede kendte og anvendte bygge- og installationsløsninger. Formålet med analyserne i denne rapport er derfor alene at vurdere den privatøkonomiske rentabilitet for bygningsejerne og de samfundsøkonomiske konsekvenser ved stramning af Bygningsreglementets energirammekrav til nyt byggeri i Rapporten bygger videre på erfaringer og systematik fra SBi 2009:04 Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover. Økonomisk analyse. 1. udgave, 2011 ISBN