Da koret i 1400-årene blev nedrevet og skibet forlænget, slog kvadrene fra korbygningen ikke til derfor suppleringen med munkesten.

Transkript

1 Munkebo Kirke Indhold: 1: Kirkens ydre 2: Tårnet 3: Våbenhuset 4: Kirkeskib og kor 5: Munkene 6: Svenskekrigene og Munkebo kirke 7: Præsterne 1: Kirkens ydre Munkebo Kirke er ikke bygget let synligt for fremmede, og det kan nok undre i det bakkede Munkebo sogn. Det skulle have været let at finde et højereliggende sted, tænker man. Vanskeligheden har imidlertid været, at kirken nødvendigvis måtte være kystvendt, for det var Munkebo selv. Beliggenheden er i sidste ende bestemt af forbindelsen til Kertinge Nor, hvor Odenses munke drev deres fiskeri, og hvorfra der var søfart, inden Kerteminde opstod. Munkebo er det tidligere Kerteminde. I dag består kirken af tårn med våbenhus, skib og kor de to sidste ud i ét. Men fra begyndelsen har hverken tårn eller våbenhus eksisteret, og skibet afsluttedes, hvor nordsiden tydeligt viser det: ved overgangen mellem ren kvaderstensmur og blandingsmur. Det gamle romerske kirkeskib med kor har taget sig smukt ud, som det spejlede solen i de mangefarvede natursten, omhyggeligt afstemt efter hverandre af bygmesteren, da kirken ved år 1100 blev opført. Sydsiden står i dag helt kalket, men nyd den arkitektoniske stenkunst fra nordsiden, og bemærk de mange historiske detaljer. Da koret i 1400-årene blev nedrevet og skibet forlænget, slog kvadrene fra korbygningen ikke til derfor suppleringen med munkesten. Det oprindelige skib har haft små rundbuede vinduer som det afblændede i nordvæggen. Antagelig var der engang 3 sådanne vinduer i hver side af kirken. Kvindernes tilmurede indgang ses også, og tilsvarende spores mændenes i sydsiden. Den blev lukket, da tårn og våbenhus kom til, senest omkring år : Tårnet Det lave, tætte tårn er den tredje udformning siden opførelsen. En oprindelig konstruktion med toppen i bindingsværk (som i Viby), afløstes, antagelig i 1600-årene, af en ny overbygning, hvorefter udseendet havde renæssancepræg (som i Ringe). Tårnet der ses i dag er fra 1800-årene, men den nederste del står stadig som i middelalderen. Hvor det er, nedrivningerne er sket, ses klart ved et kig fra kirkegården. Opgangen fra nordsiden er oprindelig, og det forstås her, at kirken også var sognets fæstning. Sidst den brugtes militært var i november 1659, men formentlig har tårnet ved andre lejligheder været tilflugt for sognets folk. Bemærk vindeltrappens drejning med uret; angribere måtte føre sværdet i venstre hånd gennem den smalle, lave indgang og har haft dårligt fodfæste på trinenes højre side. En næsten umulig opgave. Måske har også Grevens Fejde ( ) givet ufred i sognet. Krigen udkæmpedes for en stor del på Fyn, hvor Munkebo overgav sig til Christian III og kirken dermed til Luthers lære! langfredag 1535.

2 3: Våbenhuset Som levn fra storheden i tidlig middelalder havde Munkebo indtil 1578 byfoged og tingsted. Tingstedet må have befundet sig syd for kirken, på den nuværende parkeringsplads, hvor de otte tingsvidner mandag efter mandag tog plads på 4 løse bænke anbragt i kvadrat og holdt møde under byfogedens ledelse. Møderne skulle foregå under åben himmel som en demokratisk åbenhed om tingets virke. Ingen slags vejr måtte hindre, at tingmøde blev holdt, men var vejret dårligt, kunne det tillades at søge ind i kirken. I våbenhuset ses 4 murbænke i kvadrat. Formentlig er de det sidste minde om Munkebo ting kom der forbud fra kongen mod begravelse under kirkens gulv, som det fra gammel tid havde været praksis. I gulvet lå små og store gravsten, der ofte var kunstfærdige, men slidt af fodtøj fra et par århundreders kirkegængere. Først omkring 1880 fjernedes de gamle sten, og enkelte fik plads på våbenhusets vægge. Den midterste, over Marcus Hansen Overskærer, har indskrift på latin og nævner ham som munkebosk præst : PASTOR MONACHOPIDANE. Monakus er munk, og oppidium en by. Det navn, Odensemunkene har brugt om Munkebo, var MONAKOPPIDUM. 4: Kirkeskib og kor Den, der træder ind i kirkeskibet, ser kirken i hele dens udstrækning: tårn, skib og kor. I skibets vægge ses sporene af de to gamle indgange. Hvor rummet i middelalderen blev forlænget, er triumfvæggen bevaret, men korbuen udvidet. Tidligere hang det gamle krucifiks (fra ca. 1200) her, hvor Kristus i triumf efter traditionen skulle have sin plads. Biskop Jacob Madsens visitatsbog fortæller om bispebesøg i Munkebo Besøgene viste sig at blive af stor betydning for kirkens udseende. Den gamle altertavle fik det første år slem kritik og blev 1592 udskiftet til den, der ses i dag. Et katolsk sidealter ved degnestolen forlangtes samtidig fjernet. I 1599 var bispen tilbage og fremsatte denne gang sin utilfredshed med de dårlige stole, men var begejstret for den nye prædikestol, som bærer årstallet I katolsk tid har kirken næppe haft siddepladser, for menigheden enten stod eller knælede, men med reformationen synes primitive stolestader straks indført. De nuværende smukke bænke må være en reaktion på bispens ubehag 1599; de opsattes 1604, samtidig med et par smukke herskabsstader et sæt i hver side. Sidstnævnte stader knytter sig til herregården Trellerup, som indtil 1604 lå ved Skovvej, nær Kølstrupvej. Ved år 1590 havde gården været ejet af Hans Oldeland den Ældre, hvis hustru var Tale Abildgård. Staderne i kirkens sydside er minder om disse to, jf. våbnene: en tungerækkende løve (Oldeland) og et flethegn med 3 æbler (Abildgård). På nordsiden er våbnene Oldelands svigerdatters, Hans Oldeland den Yngres hustru Sofie Hvas: to knækkede bjælker(sofies far, Melchior Hvas på Skinnerup) og en akeleje (hendes mor, Abel Akeleje). Hans Oldeland den Ældre og fru Tale har aldrig selv brugt bænkene: begge var døde, da deres søn lod disse sydlige stader og sine egne nordlige opsætte.

3 Kirkens formentlig ældste inventar er døbefonten, der tænkeligt er hugget af en af de sten, der omkring 1100 var slæbt sammen til kirkebyggeriet. Under dåbsfadet ses den dybe kumme, der var beregnet til neddykning af spædbørnene. Iøjnefaldende er den pragtfulde kopi af fregatten Fyn (1736), som blev udført og ophængt ved kirkens restauring Mestrene er 4 konfirmander under ledelse af ungdomsskoleinspektør Ib Jacobseb og sognets præst, Orla Pedersen. 5: Munkene Man må tro, Munkebo Kirke er opført af benediktinermunke fra Odense måske fordi stedet var velegnet til dåb af vikinger, måske fordi fiskemængderne var tiltrækkende for dem. Fra 1500-årene er det kendt, at Odenses klostre havde deres fiskeri og vådstader omkring Munkebo af arilds ild. De nu forsvundne bådkåse (bådlejer) langs Fjordvej kan være anlagt af munkene. Ikke umuligt har deres boliger i fiskesæsonen så været de oprindelige fjordhuse nord for kåsene; disse ni sammenbyggede huse kan følges tilbage til første halvdel af 1600-årene og er ældre. Munkebo er oprindeligt oversat som Munkenes Boder, men skal måske forstås i sin anden betydning: et primitivt kloster. Det er småt med præcise oplysninger om klosterbrødrenes virke, for klosterarkiverne er væk. Men endnu 1664 ejede Odenseklostrene 12 ud ad 17 gårde og alle huse i Munkebo det meste i et enkelt sogn på hele Fyn. Munkebo Bakke kaldes på et gammelt kort Munkebjerg, og det var munke fra Odense, der i katolsk tid prædikede i Munkebo kirke. 6: Svenskekrigene og Munkebo kirke 31. oktober 1659 var den danske feltmarskal Hans Schack gået i land ved Kerteminde med hele sin hær. En anden hær blev samtidig landsat ved Middelfart og skulle bidrage til at omringe de svenske ryttere og fordrive dem. I Kerteminde led de opstillede svenskere et foreløbigt nederlag og flygtede rundt om noret til Ulriksholm og Munkebo. Derefter tog de ophold i Munkebo og indledte straks en plyndring af kirke og præstegård. Først knuste de kirkens skab, hvor de hellige kar normalt opbevaredes, men da intet blev fundet, stormede de over i præstegården. Her fik de ikke præsten, hr. Claus, til at røbe, hvor hans eget og kirkens sølvtøj var gemt, men fik da den idé at kaste ham ud i dammen bag præstegården ikke for at tage hans liv, men for at tvinge oplysningerne frem. Inden de fik gjort mange forsøg, var præsten imidlertid druknet. Sølvtøjet fandtes først mange år senere, 1842, ved en oprensning af en grøft på Dræby Mark. Det befinder sig i dag på Nationalmuseet. De danske troppe ventede tålmodigt bag opkastede skanser i Kerteminde, mens svenskerne brændte gårde af i Munkebo og tog kirken og kirkegården i besiddelse hen ved mand og lige så mange heste. Men i længden blev den svenske kommandant urolig ved tanken om den danske hær vestfra og besluttede sig da til at rykke mod syd. Danskerne i Kerteminde blev holdt løbende underrettet, og med fæsteren Thomas Christensen fra Munkebo som vejviser bevægede de sig til Munkebo kirke, som de overtog efter svenskerne: mand, ca heste og 28 kanoner.

4 Da svenskerne fik efterretning om danskernes træk, vendte de straks tilbage, og 07. november 1659 stod de to hære overfor hinanden i Munkebo, svenskerne i deres stjerneskanse (i dag nord for gaden Stenlunden), danskerne bag munkenes gamle, høje kirkegårdsmur, hvis øverste del de havde nedrevet for at lægge an over den med deres musketter. Svenskerne håbede at kunne lokke de danske ud til det rytterslag, de utvivlsomt ville have vundet, men Schack ventede igen klogelig. Slaget ved Munkebo har ingen hørt om, for ikke et skud blev løsnet. Da mørket faldt på, red de svenske soldater mod Nyborg, hvor de 14. november led deres afgørende nederlag. Hans Schacks hær blev kun 3 dage ved Munkebo kirke. Derefter marcherede den mod Odense, hvor den forenedes med vesthæren og kort efter drog ad Nyborg til. Den forladte Munkebo kirkegård kunne hele den vinter ikke bruges, nedtrampet som den var af de mange soldater med deres heste. Men aldrig har behovet for begravelsesplads i Munkebo vel været større. Løsningen blev en nødkirkegård syd for vejen. Her er flere end 100 skeletter i det seneste århundrede gravet frem sognefolk og soldater, der bukkede under for sult eller sygdom i den slemme vinter Skrevet af Ole Nederland Tillæg: 7: Præster i Munkebo Munkebos præster har i ældre tid været meget trofaste i embedet, idet Chr. Andresen ( ) var den første som ikke døde i embedet eller fratrådte p.g.a. alder. Og i 1700 tallet beklædtes præsteembedet ganske usædvanligt af kun 2 personer, Claus Johansen Vedel ( ) og Jens Errebo Viborg ( ). Den førstnævnte var oldebarn af historikeren Anders Sørensen Vedel, og blev som 26-årig gift med forgængerens enke på 60 år. Hvis han havde forestillet sig et kort ægteskab, blev han skuffet, for hun døde først som halvfemsårig. Han er også kendt som åleprovsten idet han ved siden af sine mange gøremål uden for embedet, som gjorde ham ganske velhavende, var en ivrig fisker. En kendt historie om ham fortæller at han en søndag efter en fisketur af tidnød måtte begive sig direkte til kirken og derfor fastgjorde knippet af ål under præstekjolen. Under prædikenen slap de særdeles levende ål løs og måtte indfanges af degn og menighed. En del præsters gravsteder kan i øvrigt beses på kirkegården, den ældste er Chr. Rieffesthals ( ). Uden for våbenhusets dør ses pastor Jedroskys ( ) gravsten under en stor ask, som han muligvis selv plantede. Han er iøvrigt den første præst, som der findes et billede af. Pastor F. D. T. Engelstofts ( ) sten befinder sig øst for kirken under en taks. Han er nok bedst kendt i kraft af faderen, kirkehistorikeren og biskop over Fyn, C. T. Engelstoft, som i 1884 i samarbejde med sønnen udgav Munkebo sogns historie, med omhyggelige kildeangivelser, den første egentlige Munkebos historie. Også en nyere tids præst, den dygtige tegner og historisk interesserede Orla Pedersen ( ) er begravet på kirkegården. Han bidrog til sognets historie med værdifulde og illustrerede artikler i den lokale avis i 1962 genoptrykt i 1967 p.g.a. mange nye tilflyttere - ligesom han er kendt for sin række af håndlavede dukker af de oldenborgske monarker og dronninger, udført i bivoks. Samlingen befinder sig nu på Amalienborg museet.

5 Nr. År for indsættelse Navn Antal præsteår 1 ca Magister Otto 42 2 ca Herr Hans 2 3 ca Knud Henningsen 14 4 ca Hans Madsen 5 5 ca Herr Jørgen Hans Lavridsen Hans Marquard Hansen Overskærer Eiler Jakobsen Claus Hansen Nakskov (fabricius) Claus Nielsen Rasmus Jensen Claus Johansen Vedel Rudolf Abraham Ballov Jens Errebo Viborg Christian Rieffesthal Christian Andresen Hans Seest Holm Johan Christian Jedrosky Diderik Nikolaj Blicher Schmidt Frans Daniel Thorning Engelstoft Herman Richard Steffensen Gustav Theodor Borchsenius Povl William Melbye Orla Pedersen Knud Erik Kristensen Bodil Greve Schmidt Eva Fischer Boel