Samsø Erhvervsråd Att. Smedemester Bent Schaloffsky Ballenvej Samsø. 8. kontor. J.nr / Ref. JBu. Den 7.03.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samsø Erhvervsråd Att. Smedemester Bent Schaloffsky Ballenvej 50 8305 Samsø. 8. kontor. J.nr. 51191/96-0013 Ref. JBu. Den 7.03."

Transkript

1 :*t MI LJ0 & ENERGI M I N I S T E R I E T Samsø Erhvervsråd Att. Smedemester Bent Schaloffsky Ballenvej Samsø ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr / Ref. JBu Forprojekt - Samsø som vedvarende energi-ø Den Energistyrelsen skal indledningsvis takke Samsø Erhvervsråd, Samsø kommune og Samsø Landboforening rn.fl. for den positive modtagelse af ENERGI 21's vedvarende energi-ø-initiativ. Styrelsen har nu udarbejdet en specifikation af det ønskede indhold af et forprojekt, som vedlægges. Forprojektet på Samsø vil blive støttet økonomisk af Energistyrelsen med en beløbsramme på op til kr ,-. Støtten skal primært være med til at dække konsulentudgifter. Forprojektet kan igangsættes umiddelbart. Det formelle støttetilsagn fra Energistyrelsens Udviklingsprogram for Vedvarende Energi vil efterfølgende blive fremsendt til Samsø Erhvervsråd. Samtidig har Energistyrelsen ydet støtte til igangsættelsen af tilsvarende forprojekter på Læsø og Ærø. Støttebeløbet er gradueret efter øernes størrelse og efter antallet af kommuner på øen. Tilskudsrammen er således ud fra en skønsmæssig vurdering kr ,- for Læsø og kr ,-for Ærø. Miljø- og Energiministeriet Energistyrelsen Amaliegade KøbenhavnK Tlf Fax Telex energ dk E-post (X.400):O=energistyrelsen; OUI=ens;S=energistyrelsen;I=ens; A=dk400;C=dk; E-post (Internet):ens@ens.dk

2 2 Støtten ydes på flg. vilkår: -at forprojektet gennemføres i henhold til vedlagte forprojektspecifikation -at alle relevante aktører på Samsø så vidt muligt inddrages i forprojektets gennemførelse og dets konklusioner -at der ikke ydes tilskud til arbejde i forbindelse med forprojektet, som udføres af kommunen, organisationer på øen og lignende. Forprojektet skal være Energistyrelsen i hænde senest fredag 16. maj 1997 (i 5 eksemplarer). Energistyrelsen står til brug for forprojektet til rådighed med oplysninger om anlægsstøtteordninger, vedvarende energiteknologi, planlægnings- og lovgivningsmæssige forhold etc. Herunder er styrelsen indstillet på at tage initiativ til afholdelse af et evt. fælles "midtvejsmøde" med deltagelse af kommunerne, de lokale projektorganisationer og de valgte konsulenter. Mødet skal - med deltagelse af repræsentanter for alle igangsatte forprojekterafklare evt. tvivlsspørgsmål af mere generel karakter i forbindelse med forudsætningerne for og præsentationen af forprojekternes resultater. Evt. tvivl spørgsmål eller forslag til tilføjelser eller ændringer i den vedlagte forprojektspecifikation kan iøvrigt løbende rettes til Energistyrelsen. Energistyrelsen forhandler iøjeblikket med flere andre mulige - "landfaste" - kommuner, som for nylig har udtrykt interesse for at komme i betragtning, ud over de hidtidige 3 øer. Afhængig af udfaldet af disse kontakter vil der evt. på et lidt senere tidspunkt blive igangsat ét eller flere yderligere forprojekter. Energistyrelsen forventer, at der efter udarbejdelsen af forprojekterne og de efterfølgende forhandlinger med de berørte

3 kommuner kan foretages en udpegning af det bedst egnede lokalområde i løbet af sommeren eller i det tidlige efterår. Med venlig hilsen

4 ENERGISTYRELSEN 26. februar kontor MJ-Dansk Energi Analyse A/S / JBii-Energistyrelsen Specifikation af indhold af forproiekter vedr. vedvarende energi-ø I det følgende specificeres det, hvilke forhold der skal redegøres for i et forprojekt om vedvarende energi-ø. Forprojektet kan herudover suppleres med en gennemgang af evt. andre forhold, som kan have betydning ved en vurdering af det pågældende lokalområdes egnethed. Der lægges ved forprojektets gennemførelse hovedvægt på en kortlægning af faktuelle forhold og på en beskrivelse af muligheder mere end på meget detaljerede udbygnings- og organiseringsplaner m.v. L Baggrund Med den nye danske energiplan - ENERGI 21 - fra april 1996 har regeringen taget initiativ til, at der søges udpeget et lokalområde - eksempelvis en ø - som vil arbejde ud fra en målsætning om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi inden for en kortere årrække. Initiativet skal ses på baggrund af den store rolle, som vedvarende energi er tiltænkt i Danmarks energiforsyning på længere sigt. ENERGI 21's målsætning er, at % af landets samlede energiforbrug i år 2005 skal dækkes af vedvarende energi. Der sigtes her efter mod en gennemsnitlig årlig stigning på 1 %, så bidraget i år 2030 vil være 35 % af bruttoenergiforbruget. Samtidig forudsættes der at ske væsentlige energibesparelser. Vedvarende energi dækker i dag 8 % af Danmarks energiforbrug. Ø-initiativet skal være en demonstration af de praktiske muligheder for, at et mindre, dansk lokalsamfund kan blive selvforsynende med vedvarende energi, samtidig med at energiforbruget reduceres gennem energibesparelser. Forsyningen med vedvarende energi og energibesparelserne skal omfatte al el- og varmeforsyning i lokalområdet, d.v.s. både boliger, offentlige bygninger, landbrug og andet erhverv m.v., samt energiforbruget i transportsektoren. 2. Hovedkriterier for valg af lokalområde Ved udvælgelsen af lokalområde - herefter også betegnet VE-ø - vil der blive lagt hovedvægt på følgende kriterier: C:\JOBS\NOTAT\llll.MJ 1

5 At der lokalt er vedvarende energi-ressourcemæssig, teknisk og økonomisk baggrund for, at der kan opnås en stor produktion af vedvarende energi, baseret på en række forskellige vedvarende energikilder og på en række forskellige teknologier. De tekniske løsninger skal primært være baseret på velafprøvet teknologi. At der lokalt kan opnås væsentlige energibesparelser på forbrugssiden. At der er tale om et realistisk projekt, som tager hensyn til de begrænsede støttemuligheder. At der er et stærkt lokalt engagement i projektet fra alle aktører, som har indflydelse på en succesrig gennemførelse af projektets målsætning. Det drejer sig bl.a. om den/de pågældende kommune/r, de lokale erhvervs- og landbrugsorganisationer og organisationer i det hele taget, de lokale finansieringskilder og om den enkelte borger. At drivkraften i projektet er placeret lokalt. At der i lokalområdet er en stor inden- og udenlandsk basisturisme, samt udveksling generelt - f.eks. via undervisningsinstitutioner m.v. - så øen kan fungere som et udstillingsvindue for dansk teknologi og energirigtig adfærd, også internationalt. At der er gode trafikforbindelser til øen. Projektets overordnede målsætning skal være en 100 % selvforsyning med el og varme fra vedvarende energi og en høj selvforsyningsgrad i transportsektoren med drivmidler baseret på vedvarende energi. Selvforsyningen med elektricitet opgøres på årsbasis, så VE-øen kan tilpasse den øjeblikkelige produktion og forbruget af el til hinanden ved eksport eller import af el. Den bioenergi, der indgår i energiforsyningen, skal så vidt muligt produceres på VE-øen. Der skal være en rimelig økonomi i projektet i alle dets stadier, således at støttebehovet begrænses. De nødvendige anlægsstøttemidler forventes primært at skulle opnås fra de til enhver tid eksisterende støtteordninger i Danmark og EU. Der kan ikke forventes opnået ekstraordinære drifttilskud til anlæg ud over de til enhver tid gældende generelle produktionstilskud. Det lokale engagement skal have en sådan karakter, at det kan forventes at resultere i lokal beskæftigelse og vækst, og sådan at det kan give sig udslag i nye former for ejerskab af anlæg, finansiering og organisering m.v., hvilket er nødvendigt for at kunne gennemføre projektet indenfor de gældende økonomiske rammer. Engagementet forventes også at resultere i fastlæggelsen af lokale aftaler, virkemidler og retningslinier m.v., som kan sikre en effektiv og rationel gennemførelse af projekt VE-ø. Projektets operationelle tidshorisont skal være 10 år. C:\IOBS\NOTAT\llll.MJ 2

6 Et forprojekt skal derfor - som nærmere beskrevet i det følgende - indeholde flg. hovedpunkter: Resumé -forprojektet indledes med et kort resumé af hovedlinjerne i forprojektet Kortlægning Beskrivelse af lokalområdet Lokalområdets VE-ressourcer Nuværende VE-udnyttelse Hidtidig energispare-indsats Elementer i en udbygning med vedvarende energi Udbygningsmuligheder Økonomi Miljø Aktøranalyse Organisering Projektets betydning for lokalområdet Forbehold Præsentationen skal klart angive, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er tanker og visioner. 3; Kortlægning 3.1 Beskrivelse af lokalområdet Ved beskrivelsen af lokalområdet lægges vægten på forhold af betydning for vurderingen af øens egnethed som VE-ø. Det er bl.a.: Områdets areal og arealudnyttelse Befolkningens størrelse og aldersmæssige samt erhvervsmæssige fordeling Antal og typer af boliger og ferieboliger Erhvervssektorens størrelse og sammensætning Transportsektorens omfang og sammensætning (vejtransport, transport i landbruget og fiskeriet, skibsfart, flyvning - opdeles på transport inden for og uden for lokalområdet) Nuværende energiforsyning og organiseringen af denne (herunder forsyningslinier og import af energi til øen) Energiforbrug, opdelt på forbrugssektorer og energikilder (inklusive forbruget i transportsektoren) C:UOBS\NOTAT\l 111 MJ 3

7 Energitariffer og energiomkostninger Omfang af turisme og turistattraktioner, herunder transportmuligheder til lokalområdet, hoteller, campingpladser, feriebolig-udlejning Omfang af udveksling via uddannelsesinstitutioner og lign, d.v.s. højskoler, efterskoler, lejrskoler m.v. Hvis der på øen er særlige barrierer for VE-udnyttelse beskrives disse. Et eksempel kunne være en stor andel fritidsboliger i byerne med deraf følgende lavere varmeforbrug pr. bolig, som forringer økonomien i kollektive varmeforsyningsløsninger. Hvor det er relevant, beskrives ikke bare dagens situation, men også den udvikling, der forventes, hvis ikke der tages nye initiativer til fremme af lokalområdets vækst. 3.2 Lokalområdets VE-ressourcer Områdets ressourcer af vedvarende energi beskrives, opdelt på de forskellige energikilder. Hovedvægten lægges på at beskrive de energikilder, der kan udnyttes med velafprøvet teknologi - herunder med teknologi, som evt. kan forventes at nå til et velafprøvet stadium inden foren 10-årig periode. For vindkraften beskrives vindforholdene (ruhedsklasser) på land og eventuelt ud fra kysten, og den potentielle vindkraftproduktion anslås for de placeringsmuligheder, der anses for realistiske i henhold til den kommunale vindmølleplanlægning. For solenergien opgøres solindfaldet, relativt til landsgennemsnittet, og velegnede placeringsmuligheder for solfangere og evt. solceller beskrives. For biomasse opgøres det nuværende og fremtidige potentiale af overskudshalm, træ/flis, biogas, lossepladsgas og affald til energiformål, ligesom mulighederne for dyrkning og anvendelse af energiafgrøder beskrives. Potentialet for varmepumper beskrives. Desuden beskrives eventuelle andre relevante VE-kilder, f.eks. geotermi. Den fysiske planlægning for lokalområdet beskrives, specielt med hensyn til muligheder og restriktioner i udnyttelsen af vedvarende energi. 3.3 Nuværende VE-udnyttelse Den nuværende udnyttelse af vedvarende energi i lokalområdet beskrives. Beskrivelsen skal omfatte en oversigt over antallet af de forskellige anlægstyper, deres ydelser og dækningsgrader i forhold til det samlede energiforbrug. Desuden beskrives ejerforhold og eventuelle erfaringer med finansiering og lokalt engagement i etableringen og driften af anlæggene. Erfaringerne med myndighedsbehandlingen af anlæggene beskrives også kort, ligesom erfaringerne fra behandlingen af og planerne vedr. eventuelle anlæg, som har måttet opgives, beskrives kort. C:VOBS\NOTAT\l 111 MJ 4

8 3.4 Hidtidig energispare-indsats Størrelsen af energibesparelsespotentialet og dets fordeling på sektorer anslås. Indsatsen i de seneste år for effektivisering af slutforbruget beskrives. Det gælder såvel tekniske som adfærdsmæssige foranstaltninger og incitamenter inden for boliger, fritidsboliger, erhverv, det offentlige og transportsektoren. De opnåede resultater beskrives. Desuden beskrives organiseringen af og initiativtagerne til denne indsats, herunder om der har været tale om individuelle og kollektive tiltag. 3.5 Elementer i en udbygning med vedvarende energi Dette afsnit skal beskrive de enkelte elementer i lokalområdets vurdering af udbygningsmulighederne med vedvarende energi samt de mulige besparelser- og effektiviseringer på forbrugssiden. Også den løbende tilpasning mellem energiforbrug og - forsyning beskrives. Elforsyning VE-øens elforsyning skal så vidt muligt baseres på mindst to primære elforsyningskilder, som f.eks. kan være vindkraft og én eller flere typer biomasse. Hertil kan komme en eller flere sekundære kilder, f.eks. solceller, d.v.s. kilder som generelt endnu kan være for dyre at udnytte eller hvor der ikke er tale om velafprøvet teknologi. Det beskrives, om anlæggene tilsluttes elforsyningsnettet eller leverer direkte til forbrugerne i selvstændige forsyningsnet og/eller til særlige anvendelsesformål. En eventuel nødvendig udbygning af nettene - her under af elforbindelsen til "fastlandet" - beskrives. Varmeforsyning Varmeforsyningen forventes at omfatte en kombination af vedvarende energi anvendt til henholdsvis kollektiv og individuel forsyning. Forsyningen forventes baseret på flere energikilder, som f.eks. forskellige former for biomasse, varmepumper, solvarme m.v., evt. i kombinationsanlæg. Passiv solvarme kan medregnes enten under varmeforsyning eller under energibesparelser. Varmeforsyningsmulighederne skal beskrives nærmere opdelt på omlægning/udvidelse af hidtidige kollektive varmeforsyning, anlæg af nye vedvarende energibaserede kollektive systemer, "nabovarme"-anlæg samt individuelle anlæg. Transport Det forventes at være væsentligt vanskeligere, både teknisk og økonomisk set, at omlægge transportsektoren til vedvarende energikilder. Målsætningen for VE-øens transportsektor kan C:\JOBS\NOTATM 111 MJ 5

9 derfor ikke på kortere sigt (indenfor 10 år) realistisk set forventes at være en 100 % dækning med VE, men snarere en "høj" dækningsgrad. I forprojektet belyses de realistiske muligheder for omstilling til drivmidler baseret på vedvarende energikilder, ligesom det belyses, i hvilket omfang de nye drivmidler forventes produceret lokalt. Transporten opdeles for landtransportens vedkommende i persontransport, offentlig transport (taxaer, busser, færger) og godstransport. Hertil kommer landbrugets transport og trækkraft samt skibsfart, fiskeri og flytransport. På VE-øen forventes primært landtransporten at kunne omstilles til VE-drivmidler. Det indebærer en omstilling af køretøjerne til biobrændstoffer (biogas, ethanol, rapsolie m.m.) eller en udskiftning til elbiler, ligesom det indebærer etablering af et forsyningsnet (tankstationer, ladestandere) på øen og produktion eller import af biobrændstoffer. Mulighederne for og problemerne ved at anvende de nye eller konverterede køretøjer uden for lokalområdet skal også vurderes. Besparelser I det omfang, det er billigere at reducere energiforbruget gennem besparelser end at forsyne dette forbrug fra de vedvarende energikilder, bør der gennemføres besparelser i forbruget. Da den marginelle produktionspris må forventes at stige, efterhånden som udbygningen med vedvarende energi øges, betyder det en forbedring af rentabiliteten i besparelserne og dermed øgede besparelser. Besparelserne kan omfatte dels en effektivisering eller ændret brug af dagens anlæg, apparater og køretøjer og dels valg af mere energieffektive anlæg m.m., når disse udskiftes. Der beskrives, hvilke typer af energibesparelser, der forventes at indgå i projektet, og hvordan de realiseres og fastholdes. Det gælder både tekniske besparelser og besparelser ved ændret adfærd og ændret behov for energitjenester. For transportsektoren beskrives både besparelser i transportmidlernes energiforbrug og besparelser ved fælles transport af personer og gods, ved substituering af transport o.l. Ud over en vurdering af mulighederne for besparelser på enkeltområder kan der evt. også indgå realistiske forslag til integrerede besparelsesmuligheder, som involverer mere dybtgående ændringer i livstilsformer eller strukturer i lokalsamfundet. Tilpasning mellem forbrug og forsyning Med en stor dækningsgrad fra vedvarende energi og især ved 100 % selvforsyning bliver det nødvendigt med særlige foranstaltninger for at tilpasse forbrug og forsyning til hinanden. Det kan ske ved lagring af energiproduktionen og ved at udnytte produktionen i takt med, at der er over- eller underskud (f.eks. kan afvandingspumper startes og stoppes afhængigt af det C:\JOBS\NOTATMIll.MJ 6

10 øjeblikkelige forhold mellem elproduktion og -forbrug). Det kan også ske ved at stoppe anlæg ved overskudsproduktion (f.eks. stoppe nogle vindmøller ved høje vindhastigheder en sommernat) eller indkoble varmepumper, elpatroner og lignende til at udnytte overskuds-el til varmeforsyning. For elforsyningen kan det omgivende elsystem betragtes som et lager, således at overskydende produktion eksporteres fra VE-øen og manglende produktion dækkes ved import. Selvforsyningen opgøres i dette tilfælde på årsbasis, men opgørelsen suppleres med en opgørelse af dels import og eksport. Tilpasningsmulighederne og -begrænsningerne skal beskrives nærmere. 3.6 De samlede udbygningsmuligheder Forprojektet for VE-øen skal indeholde en beskrivelse af mulighederne for udbygning med vedvarende energi og gennemførelse af energibesparelser. Beskrivelsen kan omfatte flere mulige forløb, f.eks. med forskellige tekniske løsninger, ambitionsniveauer, grader af støttebehov, tidsforløb eller lignende. VE-udbygningen og besparelsesmulighederne beskrives med reference til den uddybende beskrivelse i afsnittet "Elementer i en udbygning med vedvarende energi". Beskrivelsen skal række frem til, at der med en overordnet målsætning om en 100 % omlægning til vedvarende energi er gennemført en høj grad af selvforsyning med vedvarende energi inden for en 10-årig tidshorisont. Den eller de muligheder for udbygning af energiforsyningen og for effektivisering af slutanvendelsen, som øen finder mest realistiske, illustreres ved kurveforløb. Kurverne skal vise hovedtrækkene i udviklingen i energiproduktionen og i energiforbruget inden for el, varme og transport. Energiproduktionen opdeles her på de forskellige vedvarende og konventionelle energikilder, og energiforbruget opdeles på slutanvendelse. Den samlede udvikling i selvforsyningsgraden med vedvarende energi illustreres med kurveforløb for el, varme og transport. I forbindelse med udbygningsmulighederne beskrives også, i hvilket omfang der forventes at være behov for at opnå godkendelser og dispensationer fra de berørte kommuner og andre offentlige myndigheder. 3.7 Økonomi B ru gerøkonomien beskrives for de enkelte elementer i de valgte relevante mulige udbygningsforløb med vedvarende energi. Desuden beskrives den samlede økonomi belyst ved det anslåede samlede anlægsstøttebehov ved henholdsvis en 50 % (den marginalt "billigste") udbygning, en 75 % og en 100 % udbygning med VE inden for el- og varmeforsyningen. Økonomien for forskellige grader af mulige omlægninger i transportsektoren (næppe 50, 75 og 100 %, som ovenfor) belyses tilsvarende. C:UOBS\NOTAT\llll.MJ 7

11 Beskrivelsen af økonomien skal indeholde en præcisering af forudsætningerne vedrørende brændselspriser, anlægspriser, driftsudgifter, levetider, løbetid og renter for lån osv. Desuden skal den beskrive, i hvilket omfang og hvorfra, der forudsættes opnåelse af investeringstilskud og hvordan restinvesteringen forudsættes finansieret. Også evt. omkostninger i forbindelse med tilpasningen energiforbrug/-produktion, f.eks. til nødvendige netudvidelser, styringsanlæg el. lign., skal medtages. 3.8 Miljø De miljømæssige konsekvenser af projektet belyses overordnet med hensyn til udledningen af C0 2 og andre drivhusgasser og med hensyn til miljøpåvirkninger fra VE-systemet i form af påvirkninger på natur og landskab, lugt, pladskrav, støj og lignende. 4. Aktøranalyse 4.1 Organisering I forprojektet beskrives den nuværende organisationsstruktur, aktørerne og interessenterne inden for lokalområdets energiforsyning og -forbrug, samt inden for transportsektoren. Desuden beskrives den lokale opbakning til og inddragelse i forprojektets gennemførelse. Forprojektet skal indeholde en beskrivelse af den organisationsstruktur, som forventes benyttet til at sikre en god fremdrift i alle faser af et udbygningsprojekt. Det gælder både den overordnede styring/ koordination af projektet og den løbende, praktiske "dag-til-dag"- projektorganisation. Organisationsstrukturen skal dække både forsynings- og besparelsessiden (tekniske og adfærdsmæssige besparelser) og både el, varme og transport. Det beskrives i hvilket omfang, der er tale om eksisterende selskaber og grupper og i hvilket omfang og hvordan, der påregnes etableret nye organisationer, f.eks. egentlige vedvarende energi-udbygningsselskaber, som kan drage fordel af bl.a. storindkøb af VE-anlæg og tjenesteydelser, af de nye mere fleksible anlægstilskudsordninger til individuelle VE-anlæg m.v. Desuden beskrives, hvorledes organisationsstrukturen sikrer den nødvendige politiske opbakning til projektet og tilgodeser inddragelse af befolkningen i almindelighed og specielt af de organisationer, personer m.v. i lokalområdet, der har interesse i og forudsætningerne for at kunne spille en aktiv rolle ved udbygningen med vedvarende energi. C:UOBS\NOTAT\l 111.MJ 8

12 4.2 Projektets betydning for lokalområdet Projektets forventede indflydelse på lokalområdets beskæftigelse, økonomi og vækst generelt beskrives kvalitativt og så vidt muligt kvantitativt. Det gælder den direkte indflydelse i form af beskæftigelse ved etablering og drift af produktionsanlæg og besparelsesforanstaltninger, i form af biomasse-leverandørindtægter m.v. Det gælder desuden mere indirekte påvirkninger af beskæftigelse og økonomi gennem f.eks. etablering af VE-fremstillingsvirksomheder i lokalområdet og ændringer i turismen. Der beskrives endvidere, om allokeringen af særlig kvalificeret arbejdskraft og kapital til VE-projektet kan give problemer på andre områder i lokalsamfundet. Vurderingerne sammenfattes i form af den anslåede netto-indflydelse på lokalområdets beskæftigelse og økonomiske udvikling i projektperioden og i de første år derefter. Endelig beskrives, hvorledes VE-Ø-projektet kan forventes at understøtte og blive understøttet af andre aktiviteter i lokalområdet som eksempelvis Agenda 21 og Grøn Kommune. 5. Forbehold Hvis der er særlige forbehold eller forudsætninger med hensyn til de opstillede udbygningsog organiseringsmuligheder skal de præciseres. C:\JOBS\NOTATU 11 l.mj 9

MILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu

MILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Anmeldt solcelleeffekt i alt

Anmeldt solcelleeffekt i alt F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER MASTERPLAN SAMSØ 16 06 2011 Energiakademiet\BH Samsø går foran UDEN FOSSILE BRÆNDSLER EN RAMME FOR UDVIKLINGEN UDKAST TIL MASTERPLAN 2011 2021 2030 mod 2050 JUNI 2011 Dette notat giver Vision, mål og milepæle,

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Præsentation af REFER-CDR

Præsentation af REFER-CDR Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019 Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Kravspecifikation. Udbud af Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet. Udbudt af Region Midtjylland

Kravspecifikation. Udbud af Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet. Udbudt af Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Kravspecifikation Udbud af Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet Udbudt

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Notat Dok. ansvarlig: AJE Sekretær: Sagsnr: s2014-348 Doknr: d2015-3245-1.0 09-03-2015 Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Indledning Under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere