Norges Officielle Statistik, række V.

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvége, série V.) Nr. 8 findes opfert i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik i juli 889 december 90. Trykt 9: Nr. 9. Private aktiebanker 909. (Banques privies par actions.) 0. Skolevæsenets tilstand 908. (Instruction publique). Skiftevæsenet samt overformynderierne 908 og 909. (Successions, faillites et biens pupillaires). De offentlige jernbaner 909/0. (Chemins de fer publics). Norges telegrafvæsen 909'0. (Télégraphes et téléphones de l' hat.) 4. Fattigvæsenet 908 og 909. (Assistance publique) 5. Norges bergværksdrift 909. (Mines et, usines.) 6. Folkemængdens bevægelse 906 og 907. (Mouvement de la population.) 7. Kommunevalgene 90. (Elections en 90 pour les conseils communaux et municipaux) 8. Fiskerforsikringeu 90. (Assurances contre les accidents des marins pécheurs.) 9. Fængselsstyrelsens aarbok 907. (Annuaire de l' Administration générale des prisons.) 40. Sindssykeasylernes virksomhet 909. (Hospices d' aliénés) 4. Veterinærvæsenet og kjodkontrollen 909. (Service vétérinaire et l' Inspection de la viande.) 4. Kriminalstatistik 907 og 908. (Justice criminelle) 4. Industristatistik 908. (Statistique industrielle.) 44. Norges postvæsen 90. (Statistique postale.) 45. Jordbrukstællingen 0 september 907. Oversigt ro. v. (Recensement agricole du 0 septembre 907. Aperçu général, etc.) 46. Civil retspleie 908 og 909. (Justice civile) 47. Fabriktællingen i kongeriket Norge 909. Forste hefte: Bedrifter, arbeidere og eiere. (Recensement industriel 909: Etablissements, ouvriers et propriétaires.) ( 48. Norges skibsfart 909. (Navi,gation.) 49. Ulykkesforsikriugeu 908. (Assurances contre les accidents du travail) 60. Norges fiskerier 90. (Grandes péches maritimes.) 5. Norges handel 90. (Commerce.) 5. Sundhetstilstanden og medicinalforholdene 909. (Rapport sur l'état sani taire et médical) 5. Norges sparebanker 90. (Caisses d'e'pargne.) Trykt 9: 54. Rekrutering 90.. (Recruteinent.) 55. Industristatistik 909. (Statistique industrielle.) 56. Private aktiebanker 90. (Banques privées par actions.) 57. Handelsfunktionærernes lønningsforhold M. v (Salaires etc. des commis de commerce.) 58. Sindssykeasylernes virksomhet 90. (Hospices d' aliénés) 59. Norges bergverksdrift 90! (Mines et usines) 60. De offentlige Jernbaner 90/9. (Chemins de fer publics.) 6. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvége) 6. Fagskolestatistik 908/90990/. (Écoles professionelles.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 0. VETERI NÆRVÆSENET OG KJODKONTROLLEN 9. (Le Service vétérinaire et l'inspection de la viande, 9.) Utgit ay DIREKTØREN FOR DET CIVILE VETERINÆR VÆSEN. I KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 9

4 For årene se Norges Officielle Statistik, række For årene se Norges Officielle Statistik, række nr. 4, 57, 70, 89 og 6. For året 904 se Norges Officielle Statistik, række V, 5. For For For For For For året året aret året aret året se se se se se se Norges Officielle Statistik, Norges Officielle Statistik, Norges Officielle Statistik, Norges Officielle Statistik, Norges Officielle Statistik, Norges Officielle Statistik, række V, 6. række V, 65. række V, 8. række V,. række V, 4. række V, 7. TRYKT HOS W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S

5 En 9 il est signal 6 en Norvége des cas de charbon (74), de charbon symptomatique (67), de Gyre catarrhale du boeuf (5), de rouget du pore (76), de pneumonic contagieuse du cheval (99), pneumoentérite contagieuse du pore et peste porcine (79), de gourme (590), d'influenza (4), et de gastromycose du mouton (4). Aucun cas de peste bovine, de rage canine, de morve, de fiévre aphteuse, de péripneumonie du Mail, de clavelée ni de gale du mouton n'a 6 6 constaté. Les recherches publiques faites par la tuberculine chez le bétail out été continuées comme auparavant. On trouvera au page 8 le résultat pour l'année 9, celuici pour l'année 9 étant donné dans le compterendu préc6dent. Les tableaux statistiques donneront des renseinements plus exacts sur les cas de maladies et sur le fonctionnement de finspection de la viande.

6

7 Indholdsfortegnelse. (Sommaire.) Résumé en français Page III I. Veterinærvæsenet i 9. (Du service vétérinaire en 9.) A. Almindelig oversigt (Vue générale) Tabel I. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter (Maladies par départements)..... B. D e enkelte sy gdom me (Les maladies différentes)... Miltbrand (Charbon). Katarrhalfeber (Fiévre catarrhale).. 5. Raslesyke (Charbon symptomatique) 6 4. Bråsot (Gastroraycose du mouton) 6 5. Svinesyke og svinepest (Pneumoentérite contagieuse, peste porcine) 8 6. Rødsyke og knuterosen (Rouget du pore) 7. Tuberkulose (Tuberculose) Kværke (Gournae) 9. Smitsom kastning (Avortement épizootique) Lungesyke hos hesten, influenza (Pneumonie contagieuse du cheval, influenza) Ringorm (Trichophyton) 5. Benskjørhet 6 Tabel IL Tuberkulinundersokelser 8959 (Les tuberculinalions de 895 9) III. Tuberkulinundersokelser i 9 (Les tuberculinations en 9) Forskjellige sygdomme (Maladies diverses): Blodpis, malignt odena, lollandsk syke, struma, kalvedifterit, svineskab, katteskab, smitsom skedekatarrh, exanthema vesiculosura coitale, lcepeutslet hos sauer, katarrh hos sau, sauesygdom, melkefeber, husmandssyke, kronisk indigestion hos melkekvæg, diarrhé, aktinornykose, smitsom øienbetændelse hos sau, septikæmi, cerebrospinalmeningit, anæmi hos hest, sterilitet, kræft, navlevenebetændelse, sarkomatose, botryomykose, luftror sorm, hundesyke, rensygdomme, forgiftninger 74 Kvaksalveri (Charlatanerie). 4 C.Bevilgninger i budgetterminen 99 (Budget du service vétérinaire) 7

8 VI D. Tabeller (Tableaux statistiques). Tabel IV. Husdyrsygdomme artsvis (Maladies par espéces) V XXIV. Husdyrsygdomme amtsvis (Maladies par départements) 48 XXV. Antal dyrlæger i Norge 9 (Nombre de v6térinaires en 9) 56 E. Utforsel og ind fo rse I av husdyr (Importation et exportation des animaux) 67 II. Kjodkontrollen 9. (L'inspection de la viande en 9). Almindelig oversigt (Vue générale) 64 Tabel A. Antal slagt på stationerne (Nombre de viandes aux bureaux de eontróle) 66 B. Antal slagt, den klasse, på stationerne (Nombre de viandes de lime elasse) 68 C. Antal slagt, kassert på stationerne (Nombre de viandes saisies) 70 D. Antal slagt kontrollert utenfor stationerne (Nombre de viandes contrólés en dehors des bureaux) 7 E. Antal slagt, den klasse, utenfor stationerne (Nombre de viandes de IIme elasse en dehors des bureaux) 7 F. Antal slagt, kassert utenfor stationerne (Nombre de viandes saisies en dehors des bureaux) 74. Ålesund 76. Arendal 76. Bergen Bodø 8 6. Drammen 8 6. Fredrikshald Fredrikstad Gjøvik 9 9. Hamar 9 0. Haugesund 95. Holmestrand 98. Horten 00. Hønefoss 0 4. Kongsberg 0 5. Kragerø Kristiania Kristiansand 7 8. Kristiansund 9 9. Larvik 0 0. Lillehammer. Lillestrøm 6. Moss 7. Narvik 9 4. Porsgrund Page

9 VII Page 5. Risør 6. Sandefjord 7. Sarpsborg 5 8. Skien 6 9. Stavanger 9 0. Tromso 4. Trondhjem 44. Tønsberg 47 III. Offentlige bestemmelser. (Dispositions publiques.) A. Plakater, rundskrivelser m. v. i 9 (Derets royaux, circulaires etc. en 9 ) 49. Kong'. resolution av 7 januar 9 angående kjodkontrollen i Holmestrand. (Sur l'inspection de la viande A, Holmestrand) Kongl. resolution av 4 februar 9 angående kjodkontrollen i Skien (Sur rinspection de la viande Skien) 49. Kong]. resolution av 4 februar 9 angående nedsættelsen av en kjødkontrolkomité. (Sur l'organisation du contr6le de la viande) Cirkulære fra veterinærdirektøren av 0 mars 9 angående mund og klovsyke. (Sur la fi6vre aphtheuse) Cirkulære fra veterinærdirektøren av 5 april 9 angående indsendelse av præparater til veterinærlaboratoriet. (Sur renvoi des préparations au laboratoire vétérinaire) Plakat av 8 april 9 angående ændringer i indførselsplakaten. (Sur l'importation des animaux domestiques) 6 7. Plakat av 4 august 9 angående indførsel og undersøkelse av opdelt kjød. (Réglementation sur l'importation et sur l'examen des viandes coupées en morceaux) 6 8. Plakat av 4 august 9 angående regler for indførsel og kontrol av ferskt slagtekjød. (Réglementation sur rimportation et sur rinspection de la viande de boucherie) 5 9. Kongl. resolution av september 9 angående kontrolfrihet for kiød fra Stavanger. (Sur la dispense du contróle de la viande importée de Stavanger å Kristiania) 5 0. KongL resolution av september 9 angående plan m. v. for det veterinære seruminstitut. (Approbation du projet d'un institut vétérinaire pour la production des sérums etc ) 6. Kongl. resolution av september 9 angående kjødkontrollen i Rouefoss. (Sur l'inspection de la viande å Elønefoss) 5. Cirkulære fra landbruksdepartementet av oktober 9 angående attester og kontrollokale for indfort kjød. (Sur les certificats et sur les beaux pour le contróle des viandes coupées) 5. Plakat av 8 oktober 9 angående ændringer i indførselsplakaten (Sur rimportation des animaux domestiques) 5 4. Plakat av 0 november 9 angående ændringer i indførselsplakaten (Sur rimportation des animaux domestiques) 5 5. Plakat av december 9 angående ændringer i indførselsplakaten (Sur l'importation des animaux domestiques) 5

10 VIII B. Gjældende love og bestemmelser (Lois et réglements en vigueur). Page Bilag (Appendiee ) Lov af 4de juli 894 im v. om foranstaltninger mot smitsomme husdyrsygdomme (Loi du 4 juillet 894 concernant les mesures à prendre contre les maladies des animaux domesticities) 54 ( ) Lov af 7de juni 89 m. v. om kommunale slagtehuse etc. (Loi du 7 juin 89 sur les abattoirs municipaux et sur rinspection de la viande) 64 ( ) Regler for indførsel og undersøkelse av opdelt kjød av 4 august 9. (Réglementation pour l'inspection de la viancle) 67 4 ( 4) Regler for indforsel og kontrol av fersk kjød (slagtekjod) av 4 august 9. (Réglementation pour l'inspection de la viande de boucherie) 7 5 ( 5) Nugjældende (Iste juli 9) regler for indførsel av husdyr (De rimportation des animaux) 78 6 ( 6) Nugjældende (iste juli 9) regler for utforsel av husdyr (De l'exportation des animaux) 8 7 ( 7) Anvisning til tuberkulinundersøkelser (Instruction pour la tuberculination) 8 8 ( 8) Om kvægtuberkulosens bekjæmpelse (Sur la lutte contre la tuberculose bovine) 85 9 ( 9) Utdrag af skyss og kostloven (Extrait de la loi sur les frais de voyage) ( 0) Regningsskemaer (Formulaires de notes).. 9 (Anvisning til undersøkelse av fersk slagtekjød og av opdelt kjød av 6te oktober 9 og veiledning til kemisk undersøkelse av opdelt kiwi se tillægget til beretningen for 90).

11 III Om veterinærvæsenet 9. A. Almindelig oversigt. Ifølge de fra dyrlægerne indkomne aarsberetninger er der i årets lop behandlet hos : Hesten sygdomstilfælder. Koen Sauen 586 Gjeten Svinet 6 98 Hunden 4 85 Katten 87 Fjeerfæ 67 Andre dyr 5 Av de behandlede dyr angis at være døde eller dræpte Av hester. 6 kjør 4 60» sauer 5» gjeter 44» svin 49 hunder 4 katter fjærfee 5 andre dyr Antallet av de av dyrlægerne behandlede sygdomstilfælde stiller sig i de sidste 'Air saaledes : I

12 Tabel I. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter 9. (Relevé des diverses maladies par départemets) Amt (Département). II Kristiania Akershus Smålenene Buskerud Jarlsberg & Larvik Hedemarken Kristians Bratsberg Nedenes Lister og Mandal. 4 9 Stavanger Sondre Bergenhus Bergen 9 Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken 8 Ialt

13 Av de ondartede smitsomme hysdyrsygdomme har ingen fat nogen farsotmæssig utbredelse. Som det av tabel I vil sees er der som vanlig indtruffet endel tilfælde av miltbrand, raslesyke, bråsot, ondartet katarrhfeber, svinepest og svinesyke, hvorimot intet tilfælde er forekommet av kvægpest, hundegalskap, snive, mund og klovsyke, ondartet lungesyke hos kvæg eller kopper og skab hos sauer. Av husdyrlovens såkaldte mildere smitsomme sygdomme ma, nævnes, foruten lungesyke hos hesten, særlig kværken samt rødsyke og knuterosen hos svinet. I sin almindelighet ma dog sundhetstilstanden blandt husdyrene i arets lop betegnes som god, om der end av dyrlægerne adores i visse distrikter at ha hersket ikke så liten sykelighet. Særlig er der i 9 indtruffet mange tilfælde av kværke, hvorhos benskjørhet, tildels blodpis og fordoielseslidelser hos kvæget i visse egne har øvet sin indflydelse på sundhetstilstanden. Endel tilfælde av smitteoverforelse fra dyr til mennesker har fundet sted, således især for ringorm og kokoppers vedkommende, men også miltbrand og endel tilfælde av skab (hos hest og svin) anføres at være overført til mennesker. B. Om de enkelte sygdomme.. Miltbrand. Av miltbrand er indtruffet ialt 74 tilfælder, hvilket er et mindre antal end der er forekommet paa flere år ; således indtraf i Som vanlig har sygdommen optrådt med spredte tilfælder over det meste av landet. Bare fra Bergens by, Tromso og Finmarkens amter er intet tilfælde anmeldt. De fleste tilfælder indtraf i Sondre Bergenhus amt med 5 tilfælder, dernæst kommer Smålenene med 40, Stavanger 6, Akershus og Bratsberg 5 o. s. v. (se tabel T).

14 4 Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler følgende:. 9 har jeg mottat indberetning om ialt 47 tilfælder av miltbrand, fordelt som nedenstående tabel viser : cr4 0 pi ad b 4 a rt co 4,,, k cd,.... i: $: El mt )'z. := 0 ''.+ a, 0 h0 0 '4' s.: () 4 gil 4) 4"4 g4 rh. s.. ci) "co' 4 bi 0, () 4 Fi <I? %. 0 Z 4.) 4 fil cl) c., () A Egersund Ttederen. Ryfylke Haugesund Hardanger.... Nordhordland. Bergen Sogn Søndfjord Sum Av de døde dyr var 0 hester, 4 kvæg og svin. I præparater indsendt til undersøkelse for miltbrand, er miltbrandsbakterier fundet i de 0. De allerfleste tilfælde har været spontane, kun én gang er sygdommen optrådt epizootisk, nemlig på Dyrdalssætrene i Fane i august måned. Her døde efter opgivende ialt dyr; det først døde fandtes liggende på melkepladsen foran stelet, det obducertes av amtsdyrlæge Myklestad og mig, nedgroves og pladsen blev avsvid og alle tænkelige forholdsregler blev tat, men selvfølgelig var det umulig at kunne fa påvist, hvor dyret kunde ha fat smitten i sig på den utstrakte fjeldbeitestrækning. Sygdommen skal for 5 år siden ha dræpt mange dyr på samme sted. Tilfældet indtraf under en længere tørkeperiode med meget varmt vejr; folkene skal, efter at yderligere dyr var døde, ha tat kreaturene hjem fra sætrene og sygdommen horte da op.. Amtsdyrlæge Hogstad, Molde, meddeler (Der forekom to tilfælder av miltbrand i én kvægbesætning på Rypdal i Sylte; smittestoffet var sandsynligvis kommet ved utenlandsk bygmel, som var brukt til kreaturför. Melet hadde en grå farve og indeholdt vistnok en masse jord og andre forurensninger. Det første tilfælde var en ungokse, som blev pludselig syk og nodslagtet efter kort tids sygdom. Kjødet av oksen var bestemt til menneskeføde, da endel av det var kommet på kjøkkenet under mit besøk, som skedde nogen dage efter.. Amtsdyrlæge Loland, Kirkesæteroren, meddeler: (Miltbrand optrådte med et tilfælde hos Reidar Snildal. Smitten kan med bestemthet antages skrive sig fra en (høstak. i utmarken. Ved denne (stak. fandt man en død hjort. Tænkte ikke mere derpå. Kjørte høet hjem. Den ko, som døde, spiste av dette. En anden ko blev syk, men klarte sig. Dette ho blev bortkastet og ingen flere tilfælder optrådte..

15 Amtsdyrlæge Stenersen, Sarpsborg, meddeler at to mænd som hadde været med ved slagtningen av en miltbrandssyk ko, blev smittet av miltbrand gjennem sår pa, underarmen. De fik miltbrandskarbunkler og forgiftningssymptomer, blev indlagt pa sykehus og var i nogen tid farlig syke, men kom sig dog tilslut.. Ondartet katarrhfeber. Ondartet katarrhfeber er behandlet i 5 tilfælder mot henholdvis 654, 64 og 5 i aarene 90, 909 og 908; 7 av de anmeldte tilfælder indtraf i Kristians amt, 67 i Hedemarkens, 50 i Sondre Trondhjems amt o. s. v. (se tabel I). Sygdommen er påtruffet over det hele land, : i alle landamter, hvorimot der fra byamterne Kristiania og Bergen ikke er anmeldt noget tilfælde. Amtsdyrlæge 0. Taraldrud, Nordre Valdres, meddeler: ekatarrhalfeber forårsaker år om andet betydelige tap her i distriktet, særlig i de øvre dele av Vang, hvor sygdommen er godt kjendt under navn av.hjernekleinhet.. Mange tilfælder kommer ikke under dyrlægens behandling, da folk vet, at nogen be handling som regel ikke nytter. Symptomerne er for det meste typiske, men ikke sjelden optræder sygdommen fordækt, så dens erkjendelse stundom kan medføre vanskelighet. Det eneste positive, som lar sig klinisk påvise, er fordoielsesbesværligheter og en temmelig ondartet diarrhoe, mens de sedvanlige kjendetegn for denne lidelse først fremkommer efter fiere dages forløp. Disse patienter blir hurtig sterkt avmagret og og dør efter ca. 4 dages forløp. I det heletat er prognosen så slet, at det mest praktiske i næsten alle tilfælde av katarrhalfeber er at drxpe dyret, såsnart diagnosen er sikker. Nogen smitteoverførelse fra dyr til dyr er ikke påvist, men sygdommen synes at were stedbunden og holder sig særlig på enkelte gårde, hvor en ko angripes med et eller to Ars mellemrum.. Amtsdyrlæge Gundersen, Time, meddeler:.på garden Viig i Klepp forefaldt 7 tilfælder av ondartet katarrhalfeber i en besætning. Sygdommen optrådte meget lumskt, og tildels betydelig avvikende fra sine almindelige symptomer. Forløpet var delvis feberfrit, og sygdommen begyndte hos næsten alle med et meget langt, optil 68 ukers forløperstadium, i hvilken tid de angrepne dyr ikke viste andre sygdomstegn end en ganske let utrivelighet, spiste avvekslende godt og dårlig, nogle dage ganske normale, andre dage utrivelige igjen. Der optrådte så hos en fierhet av dyrene en diarrha, der hos enkelte bare varte en dag eller to, hos andre indtil dyret døde. Et par stykker hadde ingen diarrhoö. Det for sygdommen ellers så karakteristiske symptom, øienlidelsen, fandtes ikke hos de første tilfælder, derimot hos andre, men kom heller ikke her frem før like under døden, og efter ca. 68 ukers sygdom. De første syke dyr viste ingen andre sygdomstegn end en avvekslende diarrha, uten feber fra først til sidst. Disse dyr viste ved sektionen kun ødematøse tarmer uten andre synlige sygdomstegn. De øvrige dyr fremviste mer eller mindre uttalte symptomer på katarrhalfeber. Trods indgående desinfektions og avsondringsforholdsregler vedblev sygdommen at holde sig i besætningen, hvorfor denne tilslut blev nedslagtet..

16 6 Amtsdyrlæge Austdal, Bodo, meddeler: (Ondartet katarrfeber i en besætning optrådte på en temmelig voldsom maate, idet der av 8 kjør og kalve døde 6 kjør i løpet av ca. måneder. Nogen behandling nyttet intet, og da de forste var døde, blev resten av besætningen flyttet over i en stue som stod tom, men allikevel ophørte ikke sygdommen.' Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler : I Ondartet katarrhalfeber er en sygdom som jeg forholdsvis sjelden har noget at gjøre med. En sjelden gang hænder det, at der indsendes præparater, som væsentlig på grund av de medfølgende oplysninger skjønnes at matte hidrøre fra dyr, døde av denne lidelse, men det er en undtagelse at jeg får se dyr angrepet av den, og meget sjelden at jeg blir konsultert angående den. Dette er imidlertid hændt iår, idet amtsdyrlæge Gundersen, Time, ihøst anmodet mig om sammen med ham at tilse en besætning, hvor efter hans formening ondartet katarrhalfeber var utbrudt, og hvor sygdommen trods de tagne forholdsregler ikke lot sig stanse. Hvis denne sygdom virktlig var ondartet katarrhalfeber optiådte den her i en form og på en måte, sou var ganske forskjellig fra den sedvanlige. For det forste var det væsentligste symptom en sterk, kronisk forlopende diarrho6, og der var ikke lagt merke til, at dyret hadde hat nogen særlig hoi feber ved sygdommens begyndelse; for det andet var der intet eller ialfald bare litet flod fra næse og cline, mens fordunkling av hornhinden ikke forekom hos alle de angrepne dyr. Hvor den forekom viste den sig først efterat sygdommen hadde varet i længere tid eller like for døden. For det dje var de hygieniske forhold ; under hvilke dyrene levet meget gode; fjøset var helt riyt og moderne, og beitesmarkene tilsynelatende vel drænerte. Heller ikke indtraf tilfældene her således som i almindelighet andetsteds særlig efter perioder med ugunstig vejr (koldt, regnfuldt eller tåket), med stigning av grundvandet og flom i bække Nogen smittekilde var det ikke mulig at påvise. I december lot eieren hele resten av besætningen nedslagte og solgte foret.,. Raslesyke. Av raslesyke er i årets lop indtruffet 67 tilfælder, hvorav de 6 er anmeldt fra Sondre Bergenhus amt, 8 fra Kristians amt og resten fordelt på enkelte amter med et mindre antal tilfælder (se tabel I). Amtsdyrlæge Taraldrud, Nordre Valdres, meddeler: "Av raslesyke forekom 4 tilfælder i oktober, av disse på samme gård med dages mellemrum. Sygdommen horte imidlertid op, da besætningen blev sat på bås. Raslesyken er godt kjendt her under navn av (skott, og forekommer Mike sjelden om sommeren på fjeldet, særlig i et par store sæterlag i Slidres vestfjeld, hvor der almindelig dor å dyr pr. år, på en enkelt sommer like op til 0., 4. Bråsot. Av bråsot hos sauen er anmeldt 4 tilfælder, hvorav 7 indtraf i Sondre Bergenhus amt, 4 i Stavanger amt, 0 i Nordre Trondhjems amt, 5 i Nordre Bergenhus amt o s.v., se tabel I. I 90 behandledes av denne sygdom 64 tilfælder, i 909 ialt 9, i 908, 907, 906 og 905 henholdsvis 8, 77, 9 og 0 tilfælder.

17 7 Dyrlæge N. Toenberg, Aalesund, meddeler, at bråsot vistnok er mere utbredt deromkring end man i almindelighet tror, men folk har kjendt svært litet til den, så dødsårsaken i de fleste tilfælder ei tillagt ganske andre sygdommer, ulykkestilfrelder o.s.v. Amtsdyrlæge L. Sjaastad, Namsos, meddeler (Der indtraf i slutningen av september og hele oktober måned tilfælder av bras o t blandt sauerne under fælleshavning på Gjeito i Flatanger. Her kjendte man ikke noget lignende for. Senere undersøkelser sandsynliggjør dog, at biråsottilftelder har forekommet tidligere på nogle mindre øer og holmer derute, men kun med spredte tilfælder, som altså ikke er anmeldte. Kadavrene av slike selvdøde sauer har at ligge ubegravet, hvorved græsbunden inficertes og smitten vedlikeholdtes Efter flytning av sauene fra Gjeito diode under avsendingen hos de respektive eiere yderligere 4 lam rimeligvis av samme sygdom.* Amtsdyrlæge K. Myran, Ytre Namdalen, meddeler : (Som indberettet i tidligere år er denne sygdom stationær heroppe, men optræder mere og mindre hyppig de forskjellige år. Det er neppe formeget sagt, at den årligårs volder distriktet flere tusen kroners tap. Et held er det, at den almindelig ikke angriper mange dyr i samme besætning. Det hænder nok engang imellem, at særlig svære og livskraftige dyr kommer over sygdommen, men det må dog betegnes som rent undtagelsesvis. Amtsdyrlæge C. Leknms, Førde, meddeler, at bråsot er såre almindelig i kystdistrikterne, i 9 har amtsdyrlægen vaksinert 6 sauer. Amtsdyrlæge Mossige, Sogndal i Sogn, meddeler om bråsot hos gj e t er: (I december måned blev bråsot konstatert i en gj e t eb es se tning i Kirkebø. Det er første gang, jeg har set bråsot optræde hos gjeter, og heller ikke har jeg tidligere set denne sygdom optræde så langt inde i fjorden som her. Diagnosens rigtighet blev fastslåt av statsdyrlægen ved mikroskopisk undersøkelse av indsendte organer av de døde dyr.* Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler i sin beretning følgende: ( Der er fra mit laboratorium efter mottat rekvisition utsendt ialt 875 stykker vaksinetråde mot bråsot. Trods påmindelser har det ikke været mulig at få indsendt beretninger om resultatet fra mere end 97 podninger. Disse er imidlertid alle forløpet særdeles heldig, kun ett dyr er død av bråsot ca. 4 dage efter podningen. En mand fra Olden i Sondfjord skriver: (Podning foretat regelmæssig i en længere årrække. Når undtages at ifjor diode et lam, som det synes av selve podningen, vides ikke nogen sau at wore død av bråsot på flere år. For jeg begyndte med podning døde optil 75 pct. enkelte år. Det er den samme mand, som ifjor klaget sterkt over vaksinen, meldte at et dyr var dødt og 66 så syke, at de antagelig også vilde stryke med. Dette sidste har altså ikke skedd. Der har været sendt vaksine av forskjellige racer og av hver race i forskjellige styrkegrader, opnådd ved dyrkning i mere eller mindre serumholdig substrat. Rekvirenterne er altid blit anmodet om forsigtig at prove sig frem med vaksinen, at begynde med at bruke den svakeste og først naar denne ikke viser nogensomhelst halthet eller andre symptomer at gå over til de sterkere grader. En mand viste sig meget irritert over, at vaksinesymptomerne efter hans formening var

18 8 for svake, og sendte mig trådene tilbake med foragt ; senere skrev han dog og bad om at få dem igjen, da hans uvaksinerte dyr begyndte at dø, mens de vaksinerte holdt sig sunde og raske. Senere har jeg intet hørt fra ham. Forøvrig er det meget vanskelig at få folk til at foreta forebyggelsespodninger. Hos en mand foretok jeg forsøkspodfinger i 908, og da disse gik særdeles godt, podet jeg alle hans lam i 909. Dette år mistet han intet dyr og var særdeles vel tilfreds med resultatet, hvorfor jeg i 90 sendte ham ny vaksine for at han selv kunde pode. 'host fik jeg anmodning om at komme ned til ham igjen, fordi hans dyr igjen var begyndt at do. Da jeg trodde at vaksinen muligens nu hadde været for svak, reiste jeg derned og fik så at vite, at han i 90 ikke hadde kommet sig til at bruke den tilsendte vaksine, og at han da hadde mistet 6 dyr ; men allikevel hadde han heller ikke iår vaksineit og nu var 4 dyr allerede døde. Som dette skrives mottar jeg fra en mand i Lindås beretning om resultatet av vaksinationen av 97 lam og 5 åringsdyr. Denne mand skriver: (Midlet virket særdeles godt, her har i mange år indtruffet så mange dødsfald, at man har forestilt sig sortedødens dage, større økonomiske tap har været uundgåelige, hvorfor vi føler os i dyp taknemlighet for ovennævnte middel.. Intet av de podede dyr var død av bråsot, mens sygdommen hadde raset slemt blandt de ikke vaksinerte dyr., 5. Svinesyke og svinepest. Av tabel I vil fremgå at disse sygdomme i årets lop har vist sig i Kristiania by med 0 tilfælder, i Smålenenes amt med 8, Jarlsberg og Larvik 8, Hedemarken 8, Kristians og nordre Trondhjems amt med 0, ialt 79 tilfælder. Dyrlæge 0. Enger, ostre Toten, meddeler, at svinepesten optrådte paa forsommeren i en besætning på 6 svin, hvorav de døde og resten (4 stkr.) nedslagtedes og opbroendtes. Sygdommen hadde da ikke vist sig siden Redsyke og knuterosen. I årets lop er indberettet 76 tilfælder hos svin, nemlig 96 tilfælder av rodsyke og 40 av knuterosen ; de forekom saagodtsom over det hele land, undtagen i Bergens, i Tromso og Finmarkens amter. Den største utbredelse fik syddommen i Kristians og Hedemarkens amter med henholdsvis 569 og 55 tilfælder samt i Trondhjemsamterne (se tabel I). I de senere år er følgende antal tilfælder av disse sygdomme behandlet: Den i de senere år så almindelige serumbehandling mot sygdommen fortsættes og serumet roses fremdeles meget, både som forebyggende og som kurativt middel. 7. Tuberkulose. Som vanlig meddeles her resultaterne for året 9. Bekjæmpelsen av kvægtuberkulosen har været fortsat i samme spor som. tidligere, hvorom nærmere redegjørelse vil findes i budgetpropositionen til Stortinget angående bevilgninger til det civile veterinærvæsen.

19 Tabel De offentlige kvægtuberkulinprøver (Comterendu sur le résultat des recherches aux frais publiques Mites chez le Wail, par la tuberculine, pendant les années 8959). ts) År 7 r CO 45, C Av foranstående tabel vil fremgå, at den i de senere år stedfundne økning av disse undersøkelser ogsa har fortsat i 9.

20 0 Tabel. Resultat av de offentlige kvægtuberkulinprover i året 9. (Compterendu sur le résultat des recherches faites chez le bétail par la tuberculine, pendant l'année 94 Amt. (Départentent..) `0) cs, rcz 4.) 4, Omsproitede besætninger. (Inoculations répétées). 4.) 47.:) Kristiania Akershus 66 Smâlenene 648 Buskerud 8 Jarlsberg og Larvik. 667 Hedemarken. 69 Kristians 6 Bratsberg. 664 Nedenes.. 80 Lister og Mandal. Sta vanger 6 Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus 9 Romsdal 894 Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem 70 Nordland 409 Tromso 6 Finmarken Ialt (total)

21 Antallet av tuberkulosesmittede besætninger er fremdeles i avtagende. Amtsdyrlæge Piltingsrud, Valders, meddeler, at han i en besætning på 8 dyr ved tuberkulinprøve påviste et tuberkuløst dyr; koen blev straks slagtet. Konen pa garden hadde i længere tid gat med lungetæring og var død deray. Amtsdyrlæge Østby, Frosta, meddeler følgende: 4.P6, en gård reagerte to kjør på en typisk mate. Der var ingen tuberkulose mennesker på garden, heller ikke var der indkjøpt fremmede og mulig tuberkulose dyr i besætningen. Pludselig kom man til at huske på noget, som hadde hændt på en i nærheten av garden liggende havnegang i juni måned sidste sommer. Herom blev der fortalt følgende: Like i nærheten av havnegangen var der en plads, hvor en tuberkuløs patient ved chn tid lå for døden. Tiltrods for pålæg fra doktoren om at grave ned spyt og andre avsondringer fra den syke mand blev spyt m. m fra den syke slat ned i havnegangen, hvor kjorene netop gik og græsset. Såsnart besætningens eier blev opmerksom herpå, blev kjørene straks flyttet på et andet sted. På denne årstid var der jo betingelser tilstede for, at kjørene kunde opta tuberkuløs smitte i sig fra det smittede beite, og der er jo således en mulighet for, at de dyr, som reagerte, virkelig er blit smittet på den måte» Amtsdyrlæge Rodum, Stenkjær, meddeler, at han i en besætning fandt ét dyr tuberkulost, dette var en 4 års ko, som foruten at ha hovne itler også led av jurtuberkulose. Det antages, at dyret er smittet som kalv, idet der på den tid oplyses at ha ligget et tæringssykt menneske pa garden. Amtsdyrlæge Slagsvold, Trysil, meddeler, at de allerfleste besætninger i distriktets østre del (Ljørdalen, Støa, Flermoen, Mosvoldberget) er tuberkulinprovet og der har ved sidste års undersøkelser ikke reagert et eneste dyr. Kvæget i nævnte tragter er av utelukkende stedegen race. Amtsdyrlæge Onstad, Valders, omtaler et tilfælde av tuberkulose hos en hest (6årig fjordhest), der fandtes ostagtige knuter i lungen og på leverens overflate. Amtsdyrlæge Hoeg, Bærum, meddeler om et tilfælde av hestetuberkulose, hvilket nærmere blev konstatert ved veterinærlaboratoriet. Tilfældet er nærmere omhandlet i «Norsk VeterinærTidsskrift (9, side ), hvortil henvises. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler : (Jeg har iår undersøkt med tuberkulin 48 besætninger med tilsammen 7 dyr. Ingen reagerte. Det var alle besætninger fra øerne utenfor kysten, de 6 tilhørte medlemmer av Fje:d landbrukslag, som samtlige hadde søkt om at få sine dyr undersøkt på offentlig bekostning, de tilhørte folk på Feiø. På denne ø foretoges en befaring og tnberkulinundersøkelse av kvægbesætninger av amtsdyrlæge nyklestad og mig i forening efter henstilling herom fra distriktslægen, da der på denne helt ute i havet liggende ø skulde forekomme særlig mange tilfælder av tuberkulose blandt befolkningen. Besætningerne fandtes dog alle fri for sygdommen, intet dyr reagerte.. Endvidere meddeler statsdyrlægen, at i de indsendte præparater er tuberkulose fundet gang, hos en hone fra Bergen.

22 Hønsetuberkulose. Amtsdyrlæge Onstad, Valders, meddeler, at der pa en avlsstation for «brune italienere» døde flere hens ; sygdommen viste sig at være tuberkulose, hvilket blev nærmere bekræftet ved indsendelse av præparater til veterinærlaboratoriet. 8. Kværke. Året 9 maa nærmest karakteriseres som et kværkeår, da sygdommen vandt en større utbredelse end tidligere og på flere steder optrådte rent epizootisk; fra alle landets amter (alene Tromso amt undtat) er meddelt om talrike kværketilfælder. Sygdommen optrådte ph flere steder ondartet, idet adskillige hester angis dræpte eller døde ; andre steder liar den optrådt i en mildere form. Av de 5 90 kværketilfælder angis 4 hester at være dræpte og 4 døde. De fleste tilfælder er indtruffet i Sondre Trondhjems amt ( 06), dernæst kommer Kristians (75) og Hedemarkens (7), Jarlsberg og Larviks (564), Akershus amter (446), Kristiania by (9) o. s. v. Se tabel I. I de senere år er indtruffet folgende antal tilfælder av kværke : tilfælder tilfælder Det vil herav sees, at stigningen i antal av behandlede kværkehester i 90 og 9 har været betydelig. Sygdommen optrådte hyppigst i månederne januar, februar og mars, men vedvarte flere steder også utover sommeren og høsten. Som middel mot sygdommen anføres i ikke liten utstrækning at være anvendt dels serum (dansk og tysk), dels det såkaldte kværkeopsonin; men meningerne om disse midlers godhet er forskjellig. Som medvirkende til sygdommens utbredelse anføres den likegyldighet for husdyrlovens bestemmelser om de mildere smitsomme sygdommer, som ofte vises fra husdyreiernes side. Syke hester anvendes til kjøring, opstaldes i fremmede stalde, slippes paa fælles beite o. s. v. En 4årig kostbar hingst angrepes av en let kværke; dyret blev sat på græs, men kom sig ikke helt; en dag blev den pludselig dårligere ; der fandtes metastaser til begge testes og dyret deide dagen efter (Brekke, Drammen). Amtsdyrlæge Andersen, Larvik, meddeler, at kværsil fir grep mer end almindelig om sig og har været forholdsvis ondartet, idet enkelte hester har måttet bote med livet ; andre ganger er der foretat nedslagtning på grund av uhelbredelige eftersygdomme som kronisk fordoielseslidelse, lungeaffektioner etc. og i et enkelt tilfælde med metastase til alle organer, indvolder, rygmary og kjertler. Hestene har gjerne ståt ubrukelige fra 46 uker; i enkelte tilfælder flere måneder.

23 Amtsdyrlæge Kragerud, Tønsberg, meddeler (Kværke hos hesten har i dette år optrådt rent epizoatisk. Den kom fra den nordre del av amtet, og i de forste måneder av året var den spredt utover bygderne Våler, Fon og Ramnæs. Den fortsatte sydover, og i de sidste måneder av året forekom den mest i trakterre utover mot Sandefjord. Det har vist sig under denne epizooti likesom tidligere, at kværke optræder mere heftig og voldsomt med suppuration etc. inde i landet og forholdsvis sjelden og mildt langs kysten. Dette forhold skyldes muligens, hvilket jeg ogsaa i en tidligere årsberetning har fremholdt, den omsteendighet, at jorden langs kysten indeholder endel jodpræparater, der gjennem föret kan komme dyrene til nytte. Der, hvor man anvender tang til gjødsling eller som strøelse, forekommer kværke omtrent ikke eller i tilfælde meget mildt som en let katarrh, selv om de smittes av syke hester fra indlandet. Til behandling har jeg anvendt serum fra serumlaboratoriet i Kjøbenhavn. Det har vist sig at være et udmerket middel mot kværke, når det anvendes straks i begyndelsen av sygdommen. Er sygdommen derimot noget fremskreden med suppuration i glandlerne, gjør serumet liten nytte. Flere tilfælder av brand f eber er også forekommet ; også her gjør serumet storartet nytte, når det anvendes itide.» Amtsdyrlæge 0. Freiheim,, Lesje, meddeler : gl4de februar f. a. blev jeg kaldt til en l' år gammel hingst, som ifølge oplysninger blev angrepet av kværsil like for jul. Den kom sig tilsynelatende fort av denne sygdom, dog var matlysten ikke som før. I slutten av januar blev den dårligere. Matlysten avtok litt efter litt. De sidste par dage hadde den intet ædt. Ved min undersøkelse viste det sig, at hesten var meget mager og så avkræftet, at den holdt på at falde overende flere ganger, da den blev trukket ut i staldsvalen. Den stod med sænket hode, stønnet av og til og så meget lidende ut. Temperatur 40,8, puls 88 og respiration 4. Nogen ytre symptomer på kværsil var ikke længere tilstede. I brystkassen kunde intet abnormt konstateres, derimot fandtes ved rektalundersøkelse en langagtig, temmelig stor svulst i tarmkrøset. Ved tryk på denne svulst, som på et sted var tydelig fluktuerende, blev hesten urolig, stønnet av smerte. Diagnosen var utvilsomt metastatisk kvcersil og prognosen blev stillet slet; men da eieren ikke var hjemme, blev hesten ikke dræpt. Næste dag var dyret mot al forventning bedre. Den var da meget livligere og åt litt hoi. Med avføringen fulgte en mængde materie, c verk,, oplystes det. Efter den tid kom dyret sig litt efter litt, således at det efter omtrent ukers forløp åt fuldt fór. Ved rektalundersøkelse den 4de februar kunde bare en liten fortykkelse iagttages på det sted, hvor svulsten hadde været. Abscessen må altså ha åpnet sig ind i tarmen. Da det er mig bekjendt, at et par andre kolleger også har set helbredelse av metastatisk kværsil til mesenterialglandlerne, er det sikkert grund til at være varsom med at avsi dødsdom i slike tilfælder.' Amtsdyrlæge Kvam, Gausdal, meddeler, at den kværkeepizooti, som begyndte høsten 90, tiltok yderligere utover vinteren og fik en voldsom utbredelse. Bl. a. behandledes to hester, som hadde barnehodestore kvaarkeabscesser i bukhulen; de kom sig helt, så prognosen for slike tilfælder ikke er absolut slet. Enkelte dyrlæger anfører som eiendommelig for kværken dennegang, at så mange hester, som for hadde gjennemgát sygdommen, nu blev angrepet påny. Hos en hest, som hadde voldsom hævelse i kjævekulen og i parotis, såes betydelig pusansamling i højre oie, uten at øjet syntes betændt. Dyret kom sig fuldstændig (Hope, Evje).

24 4 Amtsdyrlæge S. A. Lunde, Surendalen, meddeler, at han i henhold til amtets ordre i april måned foretok en reise til Sundalen, hvor den halve hestebestand angaves angrepet av en smitsom sygdom. Denne viste sig at være kværke, og de nødvendige foranstaltninger i henhold til husdyrloven blev truffet til sygdommens bekjæmpelse. Amtsdyrlæge Clausen, Mosjøen, meddeler, at kværke for forste gang optrådte der i distriktet i de aar, amtsdyrlægen har været i Søndre Helgeland. Sygdommen optrådte midt på sommeren på Alstenøen, hvortil den blev begrænset ; men her var det meget få hester, som undgik sygdommen. I begyndelsen av februar optrådte sygdommen i Alten (Finmarken), hvortil smitten antages indført fra Trondhjem, hvor der herskede en ondartet kværkeepizooti. Trods strenge forholdsregler utbredte sygdommen sig til hele bygdens hestebestand, ca. 0 hester ; kun hester (indført sydfra) blev ikke angrepet. I slutten av juni optrådte sygdommen i Gamvik i Tanen (Seglem, Vadsø). Enkelte dyrlæger meddeler om tilfælder av br an dfeb er i forbindelse med kværke; i sådanne tilfælder er «brandfeberserum» undertiden anvendt med held. 9. Smitsom kastning. Fra flere steder meddeles, at denne for kveegbruket ødelæggende sygdom i den sidste tid er i tilbakegang. Dette tilskrives bl. a, den omstændighet, at husdyreierne nu mere og mere har fåt einene op for sygdommens smitsomhet og skadelighet, således at der vises mere forsigtighet ved indkjøp av dyr, likesom der ofres mere opmerksomhet på isolation og behandling av de syke dyr. I en storre besætning anføres at være opnådd udmerket resultat ved utskyldning av skeden med 0/0 kreolin.vand. På den anden side klages der fremdeles fra enkelte egne over sygdommens hyppighet. Således anfører amtsdyrlæge Salveson (Faleide, Nordre Bergenhus amt): Den smitsomme kastning må vistnok betegnes som den sygdom, der på vore kanter forårsaker landmanden de største tap. Som forholdene er her på Vestlandet, er det kun et fatal av kastekjor, der blir behandlet av dyrlægen personlig. Det er i alrnindelighet kun fra kontoret han får anledning til at gi råd og veiledning. Og da den behandling, der anvendes, jo ikke er så ganske liketil at foreta for uøvede folk, er det klart, at den behandling kastekjør i almindelighet får, ikke er den bedstet. 'Den smitsomme kalvekastning har i den senere tid fat adskillig større utbredelse, end den hadde for nogen år tilbake. Der findes således mange bygder, hvor så at si hver eneste besætning er smittet, men tiltrods herfor blev der i 9 ikke anmeldt et eneste tilfælde, hverken direkte eller gjennem politiet. Dette har sin væsentligste grund deri, at man mest mulig vil forsøke at skjule, at man har sygdommen i sin

25 5 besætning. De fælles havneganger og undlatelsen av at efterkomme lovens påbud om, at okse, der horer hjemme i smittet besætning, ikke må slippes på fælles havnegang bidrar i størst utstrækning til smittens utbredelse», meddeler amtsdyrlæge Mossige (Sogndal, Sogn). 0. Lungesyke og influenza. Av lungesyke hos hesten behandledes 9 tilfælder i Kristiania by, 65 i Akershus Amt, i Smålenene, 9 i Buskerud, 7 i Jarlsberg og Larvik og i Hedemarkens amter, ialt 99 tilfælder. I Kristiania hadde sygdommen ikke optrådt siden i august 90, men i november 9 brot den atter ut og bredte sig til byens omegn. In fluen z a hos hesten er anmeldt med tilfælder i Buskeruds og 8 i Stavanger amter. Influenza hos hesten viste sig som en k værkelignende host e epid e m i uten abscesdannelse i begyndelsen av januar måned og utover, antagelig som en fortsættelse av den farsot, som året forut hadde bredt sig fra Stavanger og sydover Jæderen hester døde som følge av lungebetændelse og flere hester blev astmatiske. Den karakteristiske øienlidelse, som pleier at folge med denne sygdom, syntes ikke at været utpræget ved denne epidemi. (Kjoss Hansen, Egersund).. Ringorm. Som vanlig er der i årets lop optrådt mange tilfælder av ringorm blandt husdyrene. Amtsdyrlæge Bohn, Årnes, meddeler, at sygdommen optrådte voldsomt i enkelte besætninger ; i en storre sådan på 80 dyr var således alle angrepet. Amtsdyrlæge Mysen (Mysen) meddeler, at sygdommen foruten hos kvæg også gik over til hester og mennesker. Hos kvæget kan sygdommen forårsake ganske store tap i melkeproduktionen, hvis den ikke i tide blir tat under behandling. Amtsdyrlæge Fleischer (Gjøvik) meddeler, at mot denne sygdom er ung. acid. nitr. crud. (5) et udmerket middel. Amtsdyrlæge Taraldrud, Vestre Slidre, anfører : Ringorm hos kvæg har hat en stor utbredelse i næsten hver grend i distriktet. Dyrene blir magre og produktionsevnen er meget ofte betydelig nedstemt. Tiltrods herfor er det forholdsvis få dyr, som kommer under kurbehandling. Det hænder av og til at folk blir smittet, særlig barn, og dette forhold har i nogen grad bidrat til, at også dyrenes ringorm skjænkes omhu og behandling. Som middel har jeg anvendt med særdeles godt resultat pensling med sol. jod. spir. og ol. physet., like dele, efter at skorpen er avvasket med gronsoepe eller lysolvand, samt grundig desinfection av fjøs og strigletoi. Amtsdyrlæge Leknces, Førde, meddeler, at ringorm (bupoka) jevnlig optrær blandt distriktets kvægbestand. Folk er gjerne meget likegyldige med behandlingen av sygdommen og noier sig gjerne med husmidler, ofte de mest løierlige, og søker vanligvis først hjælp mot sygdommen når en eller flere av husstandens medlemmer er blit grundig inficert, hvilket ofte sker.

26 6 Amtsdyrlæge Skicevestad, Kristiansund, meddeler : (Av smitsomme sygdomme, der har havt nogen indflydelse på sundhetstilstanden, må i første række nævnes ringorm ; den optrådte sidste høst temmelig ondartet i Valsofjorden og Aure herreder. I Valsofjorden var det overveiende antal av besætningerne angrepne og sygdommen hadde stor utbredelse inden de enkelte besætninger. Man kunde se kjør, hvis hud var en eneste stor skorpe; ogsaa hester blev smittet. Når ringormen får slik magt, skal der både energi og penge til for at bli den kvit. Ved radikale kure og avsondring og desinfection lykkes det dog at få bugt med den. Der søkes næsten aldrig hjælp for ringorm, førend hele besætningen, og et eller flere mennesker er angrepne. Samtlige besætninger antokes smittet på den fælles havnegang fra et eller flere angrepne dyr der. Talrike smitteoverførsler til mennesket er konstatert.. Amtsdyrlæge Loland, Kirkesæteroren, meddeler : (Ringorm hos kjør er optrådt i mængdevis. En hel del mennesker er ogsaa smittet. Sygdommen har både hos dyr og folk været nokså ondartet. På en skole var hvert dje barn smittet. Ringormens optræden hos dyrene synes i almindelighet ikke at forårsake dem storre ulempe ; deres melkeproduktion viser sig ikke i nogen større grad at være avtat. Her har dog været endel ondartede tilfælder. Dyrene har da i kort tid avmagret, ja er endog på bare 8 dage bleven næsten ukjendelige med hensyn til kjødfylde og utseende.. Benskjørhet. Av benskjørhet er optrådt ikke få tilfælder, mest nordenfjelds og på Vestlandet. Dens optræden sættes av flere dyrlæger i forbindelse med den tørre sommer 90 og den som folge dårlige kvalitet av stråforet. Ialt anføres at være behandlet av benskjørhet (og slikkesyke) 786 stykker storfæ, hvorav 60 dræptes og 9 døde. Flere dyrlæger i Nordre Bergenhus amt anfører at der utover våren forekom en mængde tilfælder av bensyke, hvilket sættes i forbindelse med den varme sommers fortørkede og forbrændte hoi. Enkelte forutså dette og begyndte allerede tidlig at gi tilskud av kraftfor, benmel, sild og fiskeavfald for at forebygge sygdommen og med gunstig resultat. Enkelte steder var hele besætninger så angrepet, at dyrene ikke kunde slippes ut til almindelig tid. Phosph. natricus i forbindelse med acid. hydrochloratum viste sig at være et udmerket middel mot sygdommen. Som folge av det store forbruk av fosforpræparatet anføres apotekene derborte at ha været utsolgt på denne vare i nogen tid, hvilket kom meget ubeleilig (Sorterup, 0loppen). Amtsdyrlæge Hogstad, Molde, skriver, at «efter fjorårets tørke optrådte der en hel del tilfælder av benskjørhet hos kjør flere medførende benbrud. Det viste sig, at det tar lang tid oftest flere uker før dyrene overvinder denne lidelse. De hardest angrepne la hen uten at være istand til at reise sig eller gå. Da sygdommen optrådte særlig på forsommeren i utslipningstiden blev dyrene ofte liggende ute i havnegangen. Dyrene kunde være nogenlunde friske, mens de stod på fjøset, men straks de kom ut og bevæget sig, blev de syke».

27 7 Dyrlæge J. Nordang, Trondhjem, meddeler :. [Jos kvæget var det især bensygdom som voldte besvær. Den tørre sommer 90 hadde vel gjort, at sygdommen blev så almindelig og ondaitet i den påfølgende vinter. Der fandtes i de fleste besætninger en eller flere kjøt som var angrepa. De slikket, spiste træ, var tørre og stive i huden, magre, utrivelige og stiklede i gangen. Benmel bruktes meget som middel mot denne lidelse, men ofte klagedes der over mangelfuld virkning. Med arsenik og fosforholdige midler samt saltsyre + benmel synes jeg at se gode resultater. Besyndeilig forekommer det mig at være, at disse bensyke besætninger ikke sjelden, når de om sommeren slippes ut på græs, pludselig blir rent umulig forkrøbler i gangen, ligger for det meste og tar derfor eller kanske ogsaa grundet smerter, ikke synderlig fór til sig. Lidelsen forekommer tilsyne latende oftest når dyrene slippes ut i rigtig varmt veir. Dyrenes ben kan i de værste tilfælder være helt sammenkrympet og ofte er der sterk varme i kloverne likesom der er ømhet for tryk med visitertangen mot klovbenet. Fugtige blødgjørende omslag synes ikke at hjælpe synderlig; derimot har jeg som oftest hat godt resultat ved behandling med acetanilid, ganske som ved hestens forfangenhet. Symptomerne ligner også sidstnævnte sygdom, hvorfor jeg har været tilboielig til at sammenligne denne kvægsygdom med hestens forfangenhet.. Amtsdyrlæge L. Sjaastad, Namsos, meddeler, at det bedste middel mot benlidelsen har vist sig at være betimelig fodring med sild og sildemel i forbindelse med fosfater og fosfortran. Benskjorhet optrådte hos kvæget på næsten hver gaard skriver amtsdyrlæge Schjeflo, Inderøen, men kun et fatal av tilfældene kom under direkte behandling. Ved siden av phosph. natrie. anføres sild og sildemel at ha hat en utpraaget god virkning paa sygdommens forløp, hvorimot de forskjellige sorter benmel i handelen synes mindre heldige i kurativt øjemed. Amtsdyrlæge L. E. Groholt, Værdalen, anforer.benskjorhet og fordøielseslidelser hos kvæg forekom almindelig. Førstnævnte var meget utbredt og ondartet, formodentlig forårsaket av den foregaaende tørre sommer. Allerede tidlig, straks efter indsætning, begyndte dyrene at vantrives. Enkelte fjøs var rent sørgelig at se, hele besætningen var syk og indredningen var bortgnavet som et umiskjendelig tegn på kjornes træspisning. Mange var dårlige til at reise sig især kom dette efter kalvningen. En hel del benbrud indtraf også.) Enkelte hadde i tide git dyrene foderbenmel og i sådanne besætninger vistes intet tegn på benskjørhet, Den naedicamentelle behandling må sies at gi gode resultater, i særdeleshet hvis dyrene kom snart under behandling. Den består av acid. hydrochlorat. crud, og phospas natricus.. Forskjellige sygdomme. Av Blodpis hos kvæg (heemoglobinuri) hos kvæg anføres tilfælder, hvorav 7 dyr draaptes og 57 døde. a grund av tørken menes sygdommen at ha optrådt noget hyppigere i visse egne en sædvanlig. Således anfører amtsdyrlæge A. Bruun (Stange) at blodurin i sidste halvdel av året begyndte at optræ hos kvæget; denne sygdom har bygden været sparet for i flere år, men nu efter den tørre sommer 9 begyndte den atter at optræ, på sine steder særdeles ondartet, og krævet ikke få dødsfald. Dyrlæge B. Ween, sammesteds, meddeler, at straks efter besætningernes indsætning på fjøs og nogen

28 8 tid utover optradte der blandt kjørene en ondartet heemoglobinuri. Den angrep i det overveiende antal tilfælder nybeere kjør ( uker efter kalvningen). Hvorvidt sygdommen skyldes piroplasmer, kunde synes tvilsomt ; det kliniske billede stemmer ikke overens med piroplasmosen; de angrepne dyr har ikke gåt ute på myrlænde, i krat eller skog, ei heller fåt fòr fra sådanne steder. Der synes at være git dårlig fòr av en eller anden slags for sygdommens indtræden. Amtsdyrlæge Thorshaug, Leiten, meddeler, at forrige gang sygdommen optrådte dersteds med et større antal tilfælde (for 8 år siden) var det også efter en utpraeget ter sommer. Denne gang har dog dødeligheten været langt mindre. Dyrlæge L. Seeberg, Gjøvik, anfører : Blandt de sygdomme, der i Arets løp har gjort sig særlig bemerket, er den såkaldte cblodpisi hos kvæget. De forste tilfælder meldte sig allerede tidlig på efteråret, og tilfældenes antal øket stadig mot årets slutning. Det var altid kjør, som netop hadde kalvet, der blev angrepne og som oftest ca. en uges tid efter kalvningen. I nogle IA tilfælder hengik der h 4 uker. Disse sidste tilfælder var derfor ikke mindre voldsomme, men henstod dog disse kjør gjerne henimod en 4 dages tid førend de døde eller dræptes døende. De fleste tilfælder endte dødeligt i løpet av 6 dage. I alle tilfælder anvendtes chloret. chinic. (0 gram) i forbindelse med jernsulfat, men chininen syntes aldeles uten virkning. Amtsdyrlæge J. Gjorud, Orkedalen, meddeler, at denne sygdom ikke almindeligvis pleier optræ der i distriktet, men fra mars og utover indtraf endel tilfælder av ebusott», som sygdommen benævnes på stedet, jern og kamfer viste sig overlegent likeoverfor kininbehandling. De fleste tilfælder indtraf, mens dyrene endnu stod på fjøset og kun 6 dyr angrepes efter at de var «sluppet». Amtsdyrlæge Andences, Selbu, skriver, at sygdommen omtrent udelukkende optraer i 40 degn efter kalvingen og de mest hårdnakkede akute tilfælder omkring 8 dage efter denne. Malignt ode m. Statsdyrlege Tillier, Bergen, meddeler:.malignt ødem er fundet i 6 indsendte præparater. I alle tilfælder var prwpa raterne indsendt med anmodning om at få dem undersøkt for miltbrand. Fra amts dyrlæge Selnæs, Stord, blev indsendt nogen tarmstykker og et stykke lunge av en gris død under symptomer, som ifølge amtsdyrlægen kunde lede tanken hen på svine pest. I alle de indsendte stykker, men specielt i lungen, fandtes store sporebærende ødembakterier, i lungerne næsten i renkultur. Disse skyldtes vel en postmortem indvandring, forøvrigt fandtes intet som kunde gi oplysning om sygdommens art. Prwparater, som gav samme resultat, har jeg fra Selnees mottat i 908, da dyr døde på lignende vis. I mai måned blev jeg fra en mand i Gudvangen, Sogn, anmodet om at komme derind, da en ondartet smitsom sygdom herjede blandt hans får. Der blev oplyst, at sygdommen hadde begyndt med at flere av fårene kastet sine fostre, derefter fødte endel dyr normalt, men døde straks efter at de hadde født, lammene derimot levede og var friske. Et nys avdødt dyr obducertes. Der fandtes ingen forandringer i kjerneeller brysthule, heller ikke i tarmkanalen, Wren var normal, placenta dog ikke av gåt, men bukhulen var fyldt med en rødvinsfarvet vædske og bækken og de indvendige lårmuskler samt de ytre kjonsdele htemorrhagisk, emfysematøst infiltrerede.

29 9 I disse infiltrerte dele fandtes masser av store, sporebærende baciller, tildels liggende sammen i lange tråde. Efter at de drægtige dyr var blit omhyggelig renset ved utsprøitning og vaskning med kreolinvand og flyttet over i låven, hvor de fik gå på et rent plankegulv, indtraf ingen nye tilfælder.) Ps eu dot ub erk ul ose (Lollandsk syke). Av denne sygdom meddeles om ialt tilfælder hos kvæget, hvorav i Hedemarkens, 8 i Kristians, i Bratsberg, i sondre Trondhjems, i nordre Trondhjems amter; 8 av dyrene slagtedes. Amtsdyrlæge Nordrum (Ringebu) anfører:.en sygdom der tildrar sig mere og mere opmerksomhet eftersom den blir mere og mere kjendt er den Lollandske syke. Der iagttas ganske forbausende mange tilfælder av denne sygdom og er den først kommet ind i en besætning er den ikke så let at bli kvit Den forårsaker mange, mange flere dødsfald i årets løp end den virkelige tuberkulose og derved også et langt større nationaløkonomisk tap. Jeg behøver blot at nævne, at der i det forløpne år bare i en besætning på mellem 0 og 40 dyr måtte slagtes 6 på grund av denne sygdom. Ikke noget tidligere år har sygdommen vist sig i den besætning. De 5 dyr, hvorav blev syke i mars, blev ved behandling med creolin nogenlunde bra. De gik i sommer på havn og holdt sig nogenlunde godt. Det så ut som om de tålte bedre havn end staldföringen. Om høsten blev begge to slagtet., Amtsdyrlæge H. Olsen, Ringebu, bar efter anmodning fra veterinærdirek Wren foretat endel indpodninger med fugletuberkulin i diagnostisk øjemed på kvæg, mistænkt for at lide av lollandsk syke. Tuberkulinet levertes fra veterinærlaboratoriet. I en besætning på 0 dyr reagerte 4 typiske og var mistænkte, i en anden besætning på dyr reagerte 5 og var mistænkte. I den sidstnævnte besætning menes sygdommen at ha herjet i lang tid, idet eieren opgir at ha slagtet ca. 40 kjør med denne sygdom i løpet av ca. 5 år. Amtsdyrlæge Matthiesen, Våge, meddeler, at sygdommen later til at være nokså godt kjendt der i distriktet. Det var almindelig at folk kom til dyrlægen for at be om råd mot «skitua» ; under denne betegnelse skjulte vistnok ikke sjelden den lollandske syke sig. Sygdommen ansees for inkurabel og de angrepne dyr slagtes i stilhet, når de er blit tilstrækkelig avmagret. I Hedalen og Sell menes sygdommen likeledes at være kjendt. En artikel i «Norsk Veterinærtidsskrift» 9 ( årgang) side 09: «Om den specifike, kroniske tarmbetændelse hos kvæg» indeholder endel nærmere meddelelser om sygdommen. S tr u m a. Amtsdyrlæge A. Loken (Kongsberg), som også i tidligere års beretninger har indberettet om struma hos husdyr i sit distrikt, har indsendt en senere beretning om samme emne, hvilken findes indtat i Norsk Veterinærtidsskrift» 9 (4 årgang) side 77. K al v edifteri t blev i årets begyndelse konstatert i en besætning i Sogndal, meddeler amtsdyrlæge Mossige. Eieren hadde i flere år mistet næsten

30 0 alle sine kalver, men efter en grundig rengjøring og desinfektion hørte sygdommen op. Svineskab omtales av amtsdyrlæge Mossige fra en gård i Leikanger. Katteskab er endnu ikke helt utryddet i Arendal, meddeler amtsdyrlæge Egeberg. Sundhetskommissionen har påbudt anmeldelse av påtrufne tilfælde. Smitsom skedekatarrh hos kjør iagttokes på Jæderen (amtsdyrlæge KjossHansen). Exanthema vesieulosum coitale. Ved mit besøk på enlandbruksskole i Romsdalen fandtes kjør og oksen angrepet av vesiculøst utslet i skeden, meddeler statsdyrlæge Tillier, Bergen. Kjørene var blit smittet av oksen, som igjen fandtes at være smittet fra en ko på nabogarden. Denne ko, som ikke vilde «ta sig kalv» med gårdsens egen okse, og derfor var fort til land. bruksskolens, var blit smittet av denne okse, som igjen hadde fat smitten fra en drifteko, der var kommet i en drift ned Romsdalen enten fra Gudbrandsdalen eller fra det trondhjemske. Dette er det eneste sted jeg har seet denne lidelse her på Vestlandet. Dyrene kom sig fuldstændig (der blev anvendt kreolinutskylninger), oksen blev slagtet. hopper blev i sommer behandlet for et blæreutslet, som kom tilsyne ca. uke efter parringen, meddeler amtsdyrlæge Haga, Voss. pa vulva og den ytre del av vagina saes mange linfrø indtil øre store excoriationer og overfladiske sår med klæbrig, purulent exsudat, slimhinden omkring clitoris hyperæmisk, litt ildelugtende vaginalflod samt odematøs vulva og mammæ. Temp. var i et enkelt tilfælde 8,8. Ved antiseptisk behandling kom dyrene sig forholdsvis fort. Læbeutslet hos saue r. Amtsdyrlæge Hveem, Nannestad, meddeler: Nogle tilfælde av sygdom hos sauen, som forekom sidste høst, er ikke for sea her i distriktet. En liten stamme sauer indkjøptes fra Hadeland til to gårde her. Et par dage efter ankomsten sluttet først en, og siden flere av de indkjøpte at spise. De vilde gjerne ha mat, men kunde ikke få den i munden. Ved undersøkelse av dyrene fandtes der på læberanden runde sår med skorper, og på enkelte var hele læberanden bedækket med sådanne, og tillike mulen. Tungen sterkt ophovnet, og av mørkeblålig farve. Fra næsen flod der en slimagtig vædske, og omkring øielågene kunde også sees endel skorper. Når skolperne avreves, fandtes der under et sår, der hadde utseende, som om det var sterkt granulerende. Efter at helbredelse var indtrådt, så læberne ut, som de var besat med små vorter. Sygdommen var smitsom, idet de sauer, som for var på stedet, også fik den. Dyrene magredes av på grund av, at de ikke kunde Eete.. Katarrh hos sa u. På smalen optrådte i månederne april, mai og juni endel dødsfald, meddeler amtsdyrlæge Gundersen, Time. Alle de angrepne

31 dyr viste en sterk Andenod og skummet i munden og døde efter etpar dages forløp. Sektionen viste altid et konstant fund, nemlig odematose og emfysematose lunger, med rødme av alle respirationsslimhinderne. Statsdyrlægen var tilstede ved en sektion, men noget resultat til bestemmelsen av sygdommen blev der ikke ; dog synes symptomerne at ligne ondartet katarrhalfeber. Amtsdyrlæge Haga, Utne, meddeler om en sauesygdom i en besætning ved Norheimsund. Sygdommen begyndte i begyndelsen av november mens dyrene endnu gik ute ; i slutten av januar var ialt 7 sauer angrepne. Samtlige syke dyr hadde et utrivelig utseend,, appetiten nogenlunde god, temp 9, 9,9. Fælles for alle de syke var svulst av næsten alle hodets lymfekjertler og en større eller mindre mængde subcntane abscesser især i kjæve og halsregionen, hos enkelte også langs halsens underside. Enkelte abscesser føltes hår de, andre blote, modne, atter andre var nylig åpnet spontant. Passet i disse abscesser var grønlig. hvitt, meget tykt og uten lugt. Enkelte abscesser, som hadde været åpne en tid, avsondret et ildelugtende, purulent sekret. Hos tre stk. var underlæben meget ophovnet og stiv, så den spriket langt ut fra tænderne og var besat med en mængde små abscesser ind og utvendig. To stk. hadde serestpurulent stinkende nwseflod samt litt hoste. Ht,s disse var næseslimhinden så langt der kunde sees, mat gulgrå og besat med en mængde små abscesser. Det ene av dyrene hadde åndebesvær som følge av tiltietning av næsen. De 4 av patienterne viste ingen næselidelse. Øielidelse kunde ikke paavises hos noget av dyrene. Heller ikke halthet ell,r ledlidelse. To av de værst angrepne sauer blev slagtet og obducert. Hos den ene av disse fandtes bogglandlerne sterkt forstørret og hver indeholdende store absceshuler fyldt med grønlig hvitt, tykt, seigt pus. I den ene lunge fandtes også en lignende absces utgående fra en bronchus. Abscesser andre steder i de indre organer kunde ikke påvises. Heller ikke andre patologisk anatomiske forandringer'. En ganske merkvaerdig sykdom hos nogle lammesauer på en enkelt Ord fortjener nærmere omtale, anfører amtsdyrlæge Morseth, Stjørdalen d slutten av januar blev jeg hentet til en liten skoggård i Hegre, for at tilse en syk sau og obducere en som netop var død. Den syke stod med hængende hode og pustende, besværet åndedræt, som ledsagedes av en stønnen ved hver utånding. Temperaturen var 40,4, pulsen hyppig og slimhinderne sterkt røde ; avføringen litt blodig. Sauen syntes ved foretagen mani pulation av baklivet at ømme sig noget, men utviste ellers intet abnormt. Den døde sau hadde væ: et syk ca. 8 timer. Ved obduktionen merkedes : milten i ar av normal størrelse, utseende og konsistens, leveren måske noget stor, men av* utseende ncrmal, likeså nyrerne, ved tarmkanalen kunde heller intet abnormt bemerkes. Kjertlerne i ed brystindgangen og bronchialkjertlerne var svulne og blodige, større og mindre blødninger i lungerne, som forøvrig var noget ødematøse, små blød ninger utvendig på hjertet og hjerteørene ; blodet godt koagulert. Ialt døde 4 lammesauer efter omtrent samme sykdomsforløp og under samme obduktionsfund, uten at det var mulig med best mthet at kunne identificere sykdommen. Efter desinfektion av fjøset optrådte ikke fiere tilfælder'. Melkefebe r. Av denne sygdom er av dyrlægerne behandlet 9 tilfælder hos koen, hvorav 7 dræptes eller døde. Enkelte dyrlæger anfører, at denne sygdom blir sjeldnere, hvilket menes at ha sin grund i, at der nu an

32 vendes mindre kraftf6r i besætningerne end tidligere bl. a. på, grund av den stigende pris på dette. I de sidste år behandledes folgende antal tilfælder av denne sygdom : ' Amtsdyrlæge Gundersen, Time, omtaler et tilfælde av recidiv tet eiendommeligt tilfælde av melkefeber skal omtales her, da det er et nyt bevis for denne sygdoms merkelige væsen: En mand her ved stationen hadde to kjør, de var begge gode melkere og blev drevet» sterkt. Den 8de mars blev jeg tilkaldt til den ene av disse, den var da meget syk, hadde en let trommesyke og la ellers følelsesløs hen i båsen med alle tegn til melkefeber. Koen skulde kalve i juni, hvorfor eieren anså dette utelukket, men koen blev behandlet på sædvanlig måte og var om aftenen fuldt iorden igjen. Den dje mai, ca. måneder efter, blev jeg tilkaldt igjen. Denne gang var det ko Dr. som lå i samme stilling som foran beskrevet. Denne ko skulde kalve i oktober. Koen blev pumpet, reiste sig så nogle timer efter og var fuldt iorden. Men samme kveld kom eierne igjen og meldte at nu var ko nr. blit syk og lå i samme stilling som den der netop hadde overståt anfaldet. Ved min ankomst fandt jeg koen meget dårlig, var totalt følelsesløs og hadde en temmelig sterk tympanitis. Den blev straks pumpet og eieren meldte om morgenen at den nu var ganske frisk igjen. Men iike nok hermed, 0 dage senere, den 4de mai, kom eieren atter og meldte at denne sidste ko for dje gang var syk. Den var nu likeså dårlig som de to andre gange, blev pumpet og var snart restituert igjen. En tid efter fik den dog noget fordøielsesbeswer, men efter en kur herfor blev den bra og har siden intet manglet, indtil den blev solgt til slagt, Som av ovenstående vil fremgå har en ko havt melkefeber gange itræk om I rent midt i melkeperioden, og en anden en gang samtidig. Denne fik sit anfald i begyndelsen av mai og skulde kalve i oktober, altså en betragtelig lang tid førend fødselen. Disse to kjør var meget fete, og nærmest hele melkemaskiner ; de stod på samme foring og stel forøvrig, men de gir et godt eksempel på hvor avvekslende melkefeber kan optræde. Mig bekjendt er der tidligere ikke omtalt en så variabel form av melkefeber.. Amtsdyrlæge H. P. Jensen, Haugesund, meddeler (Blandt kvægets sygdomme har melkefeber og (kronisk melkefeber' spillet den største rolle. Av førstnævnte sygdom er forekommet 8 tilfælder, hvorav ko er slagtet og døde. I sammenligning med de nærmest foregående år viser der sig nogen nedgang i antal av tilfælder forsåvidt melkefeber angår. Anderledes stiller forholdet sig for den kroniske melkefebers vedkommende. Medens her for få år siden kun forekom et og andet tilfælde av denne sygdom, er den nu blit den hyppigst forekommende kvægsygdom i Haugesunds omegn. I årets løp er behandlet 4 tilfælder, som alle er helbredet, men en hel del lettere tilfælder har ikke været under dyrlzegebehand

33 ling. Sygdommen angriper ofte samme dyr flere är i træk og gjerne i sterkere grad for hvert àr. Kjør, som det ene år har kronisk melkefeber. angripes ofte av takut melkefeber. næste år og omvendt.. usmandssy k e» hos kjor anføres i enkelte tilfælde forsøksvis at være behandlet som melkefeber med luftinfusion i juret. Herom skriver f. eks. amtsdyrlæge L. E. Groholt, Værdalen : tav fordøielseslidelser hos kvæget var thusmandssyken. almindelig. Fra 4 til uker efter kalvningen indfandt sygdommen sig. Som regel blev bare gode melkere angrepet. I løpet.av et par dage faldt patienten sammen. Gjødningen hard og slimbelagt; eiendommelig sot lugt av munden. Den behandlede kom sig, og i løpet av en 8 dages tid kunde enkelte bli ganske helbredet og melkemængden stige til det almindelige. Da der stod så mange patienter til stadighet, anstilledes forsøk hvad virkning luftindsprøitning i juret vilde ha. Endel blev sprøitet endel ikke, og den medicamentelle behandling var ens for alle. Resultatet var, at de patienter, der blev spreitet kom sig ganske raskt, og kan næsten ikke merkes at ha gjennemgåt nogen sygdom. De ikke indsprøitede stod, ja ofte indtil et par måneder før de kom sig rigtig og en enkelt overvandt ikke sygdommen før den kom ph havn. Sygdomsbilledet var utrivelrghet i høj grad. Appetiten lunefuld, dyrene spiste helst litt magere voldhø og halm. Mel og nwper var dyrene en motbydelighet. Melken svandt ind til et minimum. Sygdommen optrådte flere år i træk hos samme patient og kom igjen mer ondartet for hvert Al% Hos en gårdbruker i Levanger herred blev en ko angrepen 4 år i træk, så vedkommende eier så sig nødt til at slagte den. Ifjor blev den luftindsprøitet 4 gange i løpet av 8 dage. For hver indsprøitning blev koen bra et par dage, fik så tilbakefald og indsproitet pånyt.. «Kronisk indigestion hos melkekvæg» er en almindelig lidelse over hele distriktet, anfører amtsdyrlæge 0. Taraldrud, Vestre Slidre. Den kommer hos mange dyr igjen hvert år efter kalvningen. Den bedste behandling var digestivmidler, luftindpumpning i juret flere gange forsøkt, men uten resultat. Ved obduktion av kjør, som har lidt av denne sygdom, påvistes ikke andet end forstørrelse og sterk degeneration av leveren. Om kronisk indigestion, «husmandssyke» eller kronisk melkefeber meddeler amtsdyrlæge Clausen, Mosjøen, bl. a.: «Denne sygdom har fra gammel tid været opfattet som en fordøielseslidelse, og at denne opfatning er den rette, mener jeg også. Sygdommen er meget karakteristisk med et eget sygdomsbillede. Den begynder uker efter kalvningen, undertiden litt for. Symptomerne er mangel på matlyst og minskning i melkesekretionen. Dette sidste symptom indtrær altid straks og ofte først, således at koen mindsker paa melken, førend appetiten har avtat. Melkesekretionen kan tilsidst ganske ophøre. Hertil kommer den træge avføring, gjødningen blir mørk og slimbelagt. Et andet typisk billede er den hurtige avmagring. Under sygdommen er puls og temperatur normale og koen ser livlig ut i øinene. Karakteristisk er en eiendommelig syrlig gjennemtmngende lugt av mund og næse; man kan lugte sig til hvilken ko der er syk. Behandlingen er meget taknemmelig, idet dyret kommer sig meget snart ved hjælp av digestivmidler, særlig bitre stoffer og chloret. natrie., desuten avføringsmidler,

34 4 men ikke for sterke. Melken tiltar også meget hurtig igjen. Luftpumpning i juret er prøvet nogen ganger, men uten resultat.. Dyrlæge H. P. Selmer, Stavanger, meddeler, at han har behandlet et temmelig stort antal tilfælder av denne sygdom. Behandlingen er taknemmelig, idet de fleste kommer sig hurtig, efter 4 dages forløp, efter indgivelse av pulver bestående av like dele av cortex quercus og creta alba, op til 600 gr. daglig. Ogsaa fra andre dele av landet anføres denne «indigestion efter kalvningen» i dette ar at ha optrådt hyppigere end vanlig, og flere dyrlæger sætter dette i forbindelse med den foregående tørre sommers indflydelse på hohøsten. Diarr h é. Smitsom diarrhé optrådte i over hundrede tilfælder på «Varaldso» i Mundheimsdalen og i Strandvik, meddeler amtsdyrlæge Henaug, Ølve. Ingen av kjorene døde, men enkelte var så angrepne, at de ikke kunde stå på båsen; eierne led et folelig tap, dyrene sattes sterkt tilbake i melkeydelse. Dyrlæge H. Giorud, Al, meddeler om diarrhé hos kvæg: (De/me sygdom var forholdsvis meget hyppig sidste år og temmelig ondartet således, at alle de anvendte midler ofte var frugtesløse, og mange dyr måtte i årets lop dræpes, og da var de gjerne i så høj grad avmagret, at de var omtrent værdiløse til slagt. Diarthé blandt kvæget er, efter hvad jeg har erfart, mere utbredt her end de fleste andre steder, men sidste år var der mere end almindelig mange tilfælder, hvilket folk antok kom av regnsommeren 90, da der blev ikke så litet bedærvet fór. Men på enkelte fjøs optreer sygdommen arvist, hvad enten foret er godt eller dårligt, og enkelte har gjennem årenes løp mistet mange kjør de ay. Fra enkelte steder opgives, at en grundig rengjøring av fjøset har formådd at stanse sygdommen. Enkelte av de dyr, som er dræpt paa grund av denne lidelse, har jfg obdueert. Ved sektionen er intet karakteristisk at finde, særlig er ingen av de forandringer, som forekommer ved den (lollandske, syke, at påvise Tyndtarmen er indskrumpet og likesom litt glasagtig hård i enkelte tilfælder.. Amtsdyrlæge K. E. Onstad, Valdres, meddeler, at der blev gjort forsok med indførsel av Jerseykvæg pa enkelte garde, hvorav imidlertid den ene efter den anden anføres at være døde som folge av fordoielsessygdomme, oftest diarrh6. A. k tino myk o s e. En ko lidende av tungeaktinomykose hadde været dårlig i længere tid, savlet av munden og kunde dårlig ernære Big; den var betydelig avmagret. Tungen var helt stiv, men denne blev betydelig mykere efter syv doser jodkalium og efter 4 sådanne føltes tungen normal, hvorefter dyret hurtig bedredes og kom i godt huld. (Hvattum, Fredrikstad). Der er forekommet ikke få tilfælder av ak tin o m y k ose hos kjør i host. Det hænger sikkert sammen med opföringen av en hel del agner i dette f6rknappe år; agner er jo fortrinsvis befængt med strålesop. Aktimonykosen har i fælder været tungeaktinomykose, i tilfælde underkjæveaktinomykose, i resten av tilfældene processer i de svælget omgivende lymfeglandler. Der er opnådd

35 5 absolut eller relativ helbredelse i alle de behandlede tilfælder. Kjæveaktinomykomet blev ikke behandlet, da dyret allikevel snart skulde slagtes. (E. Ween, Stange). Aktinomykose optrådte næsten epidemisk som jurlidelse i en større svinebesætning, meddeler amtsdyrlæge &hjeflo, Inderøen; ca. 0 dyr angrepes i løpet av kort tid. I over halvdelen av tilfældene anføres operation at være foretat og med godt resultat. Smitsom øienbe tænd else optrådte i november måned hos sauene på flere gårde i Feios, anneks til Leikanger, meddeler amtsdyrlæge Mossige, Sogndal ; sygdommen var oftest godartet, idet dyrene ved behandling med sol. nitr. argent. næsten uten undtagelse kom sig helt. Amtsdyrlæge S. A. Lunde, Surendalen, meddeler, at i Bøverdalen optrådte hosten 9 en smitsom øiensygdom hos saner; ca. 5 dyr angrepes. I de lettere tilfælder var der konjunktivit og keratit, i sværere tilfælde panophthalmitis ledsaget av feber; 5 dyr nedslagtedes, de øvrige kom sig ved behandling med kreolin 0/0 og sol. sublimati /oo. Sep ti k æm i. Amtsdyrlæge J. Selnces, Stord, meddeler folgende om en septikeemisygdom av ukjendt art Der er forekommet endel spredte tilfælder av pludselig clod blandt kvæg, svin og får. De tilfælder jeg har hat anle 'ning til at obducere, har som regel vist felgende sygdomsbillede : Dyret pludselig død på båsen eller i stalden om morgenen uten forutgående sygdom dagen i forveien ; blodig veedske eller skum i næsen, blodet dårlig koagulert med petechiei på hjertets overflate og blødninger i myocardiet, milten stor, kjertlerne i krøset sterk hmmorrhagiske, blødninger under nyrekapselen, og bindevævet om nyrerne geleagtig delvis heemorrhagisk infilttert, lungerne sterkt blodfyldte. I musklerne pletvise eller stripede blødninger ; de tilsva:ende itler hæmorrhagiske. I enkelte tilfælde kunde milten være normal og blodet ganske godt koagulert. Ved den mikroskopiske undersøkelse er iagttat en stor sporebærende bacil, analog med ødembacillen. I enkelte tilfælde har den mikroskopiske undersøkelse været negativ. De dyr, som sygdommen er forekommet hos, er helst kvæg i å års alderen og griser i alderen 8 h måneder. Angående sygdommens overførsel til en 0 år gammel hest, kan meddeles, at 0de januar 9 fandtes kvie død på båen uten at være syk dagen iforveien. Kvien blev trnkket ut av fjøset og tilberedt som andet slagt, stukket, flad, indvoldene uttat og skrotten samt de indre organer kjørt ned på en sjøbod, hvor det forefandtes ved mit tilsyn de janar. Folkene som sølet med kvien gik direkte til hesten uten at ha vasket sig ordentlig iforveien. Hesten fik også anlk dning til at snøfte ned i den blodtilsølede mark. de januar syntes hesten noget slap, men spiste næsten fuldt fór, de januar vilde den ikke spise, var slap, hængte med hodet og vilde gjerne ligge. Den døde samme dag ved middagstider. Obduktionsfundet va for kvien og hesten fuldstændig ens. Mikroskopisk påvistes en stor sporebærende bacil, på størrelse og utseende som øderabacillen.

36 6 Sygdomsbilledet passer ikke på raslesyke. Som det ser ut er sygdommen pathogen for alle husdyr og viser billedet av en septikæmi ; hvorvidt den skyldes ødembacillen eller en varietet av denne gruppe får bli gjenstand for videre undersøkelser. Foranstaltninger foretoges som for miltbrandbeslegtede sygdomme bestemt'. Amtsdyrlæge Haga, Voss, meddeler : icerebrospinalmeningitis optrådte i april måned på en gård i Kiusarvik sogn, hvor 5 får angrepes og døde Symptomerne var ophørt mtelyst, hyperæsthesi, anfaldsvis krampagtige kontraktioner av halsmusklerne, hvorved hodet og halsen bøiedes opad og bakover eller til siden ; conjunctiva sterkt injicert. Allerede efter få timer eller inden døgn indtrådte parese, så dyrene blev liggende på siden uten at kunne reise sig, med hyppige kloniske kramper av lemmerre. Hos dyr var temperaturen ph dette stadium 9 5, puls 40 næsten ufølbar, resp. 8. De får, som ikke blev drvept, døde efter 4 dages sygdom. Ved obduktion av et får fandtes hyperæmi av hjernens og den forlængede marvs hinder, som delvis Tar meget mørke. Desuten iagttokes degeneration av leveren og hyperæmisk tyndtarmsslimhinde. Mellem hvert tilfælde av sygdommen hengik omtrent omtrent uke. Jeg fik mistanke om, at smitten blev tilført ved drikkevand fra en meget uren brønd, som la like ved fjøset og saledts til, at vand fra den omliggende gjodslede mark oversvømmet brønden under regnskyll, men ellers var den så grund, at vandet blev grumset, når man fyldte i bøtter, som bares ind til sauerne. Man blev frarådet at benytte brønden, og da sauerne kort tid efter blev sluppet ut i det frie, ophørte sygdommen Anæm i. Amtsdyrlæge L. M. Slagsvold, Trysil, meddeler, at der også sidste høst viste sig endel tilfælde av anæmi hos hesten. Flere av de angrepne dyr blev slagtet som uhelbredelige og kun undtagelsesvis har det lykkedes at helbrede heste, angrepne av denne sygdom. Sterilitetsbehandlin g. Amtsdyrlæge L. M. Slagsvold, Trysil, anfører : cs terilitet og uregelmæssigheter i kvægets drægtighetsforhold optræder relativt ofte. Årsaken hertil kan neppe skrive sig fra den måte hvorpå kvwget holdes, idet kvægavlen i Tiysil drives på gammeldags vis med hoi, mos, lyng og løvf6r om vinteren (uten nævneværdig kraftförtilskud) og sæterbeite om k.ornmeren. Heller ikke kan steriliteten tænkes at stå i nogen sammenhæng med den smitsomme abort, idet denne sygdom er sjelden i distriktet, og ph flere steder, hvor ufrugtbarhet hos kvæget er almindelig, optræder ikke den smitsomme kastning. Endel av de sterile kjør kommer under dyrlmgebehandling, og det viser sig oftest at lidelsen består i en beteendelsesagtig eller katarrhalsk tilstand i bør og børmund. Resultatet av behandlingen der består i grundige utskylninger er i almindelighet god, trods at disse utskylninger (p. g. a. de lange avslande i dette distrikt) ikke blir foretat så ofte og regelmæssig som ønskelig kunde were. En uskik her er at folk ofte ikke lar sine kjør være i fred under kalvningen. Har en ko fåt fødselsveer, så er den kloke kone straks parat til at føre sin mer eller mindre skidne hånd og arm ind i dyrets fødselsveie for at 'hjælpe koen P. Ofte træder vedkommende.hjælpende' til, førend fosteret endnu er skudt ind i bækkenet, og Ihjælpersken må for at nå kalven føre hele armen ind i koens fødselsveie ; men da der er skik og bruk ved sådanne leiligheter ikke at brætte op trøieærmet iallefald ikke længer end til albuen, blir den alt andet end rene fjøstrøie fort med ind i koens skede. Denne og lignende urenslige behandling av koen

37 7 under og efter kalviaingen medfører merkværdig nok ikke altid en voldsom akut metrit ; men likeså ofte blir resultatet en mer snikende borkatarrh, og det ser i mange tilfælder ut som om de betændelsesagtige tilstande i bør og børmund, der betinger ufrugtbarhet, skyldes forhold som de ovenfor nævnte,. Kr æf t. Av denne hos hesten forholdsvis sjeldne sygdom er i årets lop iagttat et tilfælde hos en ca. 0 år gammel hest, meddeler dyrlæge 0. Enger, Toten. Sygdommen begyndte med at der forekom en stor hævelse over højre hofteled, hvilket medførte nogen stivhet under fremføringen av benet. Efter flere ukers forløp åpnet hævelsen sig over og bak hofteleddet, hvorved uttømtes en seig, hæmorrhagisk vædske. Omtrent samtidig brot der ut pa høire side av anus endel svulstagtige vegetationer, der ved undersøkelse pr. rectum føltes at strække sig langs endetarmen og utad mot høire lår. Hesten dræptes og viste sig da hele lårets indre, langs lårbenets bagerste flate og indad mot midtlinjen at være gjennemsat med større og mindre kræftsvulster, der væsentlig sad i bindevævet imellem musklerne. Amtsdyrlæge Th. Nissen, Flekkefjord, meddeler (En hest led av kræft og blev slagtet. Eiei en oplyste, at hesten ca. måned kun hadde ædt litet og at den blev likesom sint, når den hadde ædt en stund ; men også når den drak meldrikke, var det som den ikke rigtig kunde svælge. Hesten hadde en svulst, som efterhvert var vokset frem fra det højre overkjakeben og nu var så stor som en knyttet kvindehånd, idet den dog var noget langagtig og indtok pladsen over det til 4de kindtand (reguet forfra baktil). Huden over svulsten var hel og uten særlig varme og ømheten ikke heller stor. Nogen sygdom i tænderne var ikke påviselig. Obduktionen viste ar kindtændernes rødder lå fuldstændig blottet i en gråhvit blot masse, som hadde fortæret overkjakebenet og indadtil raget frem i hoire næsehule, uten at dette dog i levende live hadde git anledning til åndenød eller flod fra næsen. Endvidere viste det sig, at hefire lunges forreste lap også var sætet for en svulstmasse noiagtig av samme beskaffenhet som ovennævnte. Svulsten hadde omtrent et barnehodes størrelse og omsluttet og øvet et betydelig tryk på spiserøret ved dets indgang i brystet, herved fik man forklaringen på, at hesten, når den drak, kunde få likesom smerteanfald idet det anstrengte den at svælge. Navlev eneb e t n cl else hos fø l. Av denne sygdom er behandlet i alt 8 tilfælder, meddeler dyrlæge 0. Enger, Toten. Som regel endte disse tilfælder tidligere somoftest med døden; men det synes som en sterk og grundig desinficerende behandling av navlesåret med spaltning av dette og grundig utpensling av venen og såret med jodnafta har en meget gavnlig indflydelse. Sarkomato s e. Dyrlæge B. Svensen, Sandefjord meddeler følgende : «Hos kvæg er forefundet et tilfælde av generaliseret sarkomatose med utbredte belægninger på diafragmas bugilade og på store dele av peritoneum forøvrigt, hasselnød til ægstore, skarpt begrænsede nydannelser i milt, lever og lunge, men kun i ringe grad i caviteternes kjertler. Svulsterne var av en fast, flæsket beskaffenhet, svakt gullighvite og viste på snitfiaten tynde, forgrenede, gullige drag. Koen var usedvanlig tør og mager,

38 8 B otr yom yk os e. Amtsdyrlæge J. Mysen, Mysen, meddeler at.blandt nogle tilfælde av b o tr yo m yko se hos hesten forekom et tilfælde hos en 0 års hoppe, der måtte dræpes på grund av at sygdommen utviklede sig i lår, krydsog lændemusklerne. Over hele det angrepne parti kom abscesser med få centimeters mellemrum. Syngamus tr a chealis (luftrørsorm). Dyrlæge 0. Vold, Fredrikstad, meddeler at der også dette år er påtruffet adskillige tilfælde av Syngamus trachealis hos høns og kalkuner i den ifjor omtalte besætning. Der blev også påtruffet et par tilfælde hos hønsekyllinger på en anden gård, men det blev gjort alt mulig for at stoppe sygdommen, og dette lykkedes. Smittekilden kunde bestemt påvises at hitrore fra den omtalte sterkt inficerte honse og kalkunbesætning, idet der var ført kalkunslaget til den anden gaard og avfald fra hals og indvolde var kastet ut på en avfaldsdynge, hvor hønsene hadde adgang. Hundesyke utbrød blandt ca. 0 hunde pa Ulleberg bruk ; der anvendtes serum, men syntes det ikke at ha den forønskede virkning. Ved fuldstændig isolation og symptomatisk behandling lykkedes det at begrænse dødsfaldene til 6. Smitten var antageligvis indført fra England. (J. Andersen, Larvik. Dyrlæge KorenLund, Skien, meddeler:.andt hundene har der opttådt en eiendommelig periodisk paralyse. I december fik flere harehunde omtrent samtidig lammelse av bakkroppen; de kunde med meget besvær reise sig; men na r de hadde gat nogle skridt svigtet bakkroppen, sa dyrene faldt omkuld ; dette gjentok sig stadig. Eierne kom som oftest med sine dyr forat fa vite om de hadde fat eher kunde fa poliomyelit Angjældende dyr spiste fortrinlig, hadde ikke feber, og sa ut til at befinde sig vel. I januar iar har jeg behandlet settere mod samme sygdom. Enkelte av hundene hadde samtidig krampagtige t wkfinger i baklemmerne; en hadde tyggekrampe. Alle patienterne var ca. i at gamle og hadde ikke såvidt vites havt hvalpesyge.) Bensygdomme. Slubbo. Fra amtmanden i Nordland indløp i september måned telegram med anmodning fra amtsdyrlagen i Hemnms om tilladelse til at foreta en reise til trakterne mot riksgrænsen i nordre Helgeland for at undersøke en dersteds optrædende epizootisk sygdom blandt renerne, da amtsdyrlægen ansaa sygdommen for ikke at være uten fare for husdyrbestanden. Nogen tid forut hadde der i dagspressen stået en notis om rensygdom på svensk side, i Norrland og særlig i Sorseletrakten ; sygdommen benævntes «mundog klovsyke» og særlig årskalve angrepes. Døde ren skulde findes overalt i fjeldene.

39 9 I anledning herav indhentedes nærmere oplysninger om sygdommen hos den svenske medicinalstyrelse, som meddelte at sygdommen var den såkaldte «Slubbo», sygdommen var ikke ondartet og hadde ikke stone utbredelse end vanlig; foranstaltninger til dens bekjæmpelse var truffet såvel som mot den «smitsomme oienbetmndelse». Med september måneds utgang forlater de svenske flytren vort land og man horte ikke mere til sygdommen. Pestagtig rensyke. I slutten av oktober telegraferte amtsdyrlæge Seglem i Vadsø at distriktslægen i Alten hadde anmeldt en pestagtig sygdom som optrådte i de to største renbyer på Kautokeinosiden. Hundreder av ren angaves at do daglig, og sygdommen sattes i forbindelse med en i Alten utbrudt poliomyelitepidemi blandt befolkningen; der var også spørsmål om hvorledes man skulde forholde sig med renkjøpet derfra, idet det anførtes at dreie sig om betydelige værdier og man begyndte at nære betænkeligheter ved at motta renkjød fra de angrepne distrikter. Amtsdyrlægen anmodedes at undersøke forholdene på stedet eg træffe de nødvendige foranstaltninger til sygdommens bekjæmpelse m. v. Det viste sig herved at sygdommen forlængst var ophørt (den optrådte kun nogle dage i begyndelsen av oktober og for renslagtningen begyndte) likesom det fremgik at den ikke kunde sta i nogen forbindelse med menneskets poliomyelitis. Av amtsdyrlæge Seglems beretning hitsættes: oktober 9 opt] AcIte i Kautokeino en rensygdom, som ikke tidligere har været konst itert her i landet. Uheldigvis fik jeg så sent besked om sygdommen, at jeg ikke fik undersøkt nogen av de syke dyr. De oplysninger, som jeg fik dels av eietne, dels av andre, der hadde seet de syke dyr, var imidlertid så overensstemmende og gode, at det med nogenlunde sikkerhet kunde fastsliles, at sygdommen var rensdyrpest. Sygdommen optrå.lte på Spielge og Datkova.re*) i nærheten av Bingis Fjeldstue. Den begyndte pludselig under et indtrædende mildveir og ophørte efter 6 dage ved atter indtrædende frostveir. I løpet av disse 6 dage døde efter eierens opgivelse ca. 850 dyr. Antallet må dog sættes betydelig Mere, da eierne dels ikke var villige til at opgi det virkelige antal, dels ikke hadde fundet alle døde dyr. Sygdommen angrep mest kalve og års dyr, kun nogle faa voksne blev angrepet. Symptomerne var katarrhalske aff,ktioner av øiets og luftveienes slimhinder, undertiden hoste, hævelser i subcutis særlig omkring hodet og svælget, men også andre steder på kroppen Huden over de hævede partier var angrepet, da bårene på disse steder faldt ay. Tarmaffektioner har ikke været iagttat. Dyrene hadde en vaklende, usikker gang og stillede undertiden forbenene i korsstilling. Sygdommen endte med døden, der indtrådte inden h, / døgns sygdom og undertiden kun efter nogle få timer. I et par enkelte tilfælder var observert apoplektiforme dødsfald. En kjøreren skulde benyttes til kjøring og var netop spændt for pulken, da den pludselig styrtede om og var clod. *) På Datkovarre skal der were fundet 4millioner» av døde lernen.

40 0 Ved flåningen og opskjæringen av de døde dyr frembød disse tegn ph en sep tikæmisk sygdom. Fedtdegenereret lever, pusblandet transsudat i de serøse huler og i de subkutane hævelser, mørkt dårligt koagulert blod. I hjertet fandtes fibrinkoagler, der av finnerne blev betegnet som hvide orme og opfattet som sygdommens årsak. Milten var meget forstørret, mørk og henflytende. Dette kunde ty de på miltbrand, men miltbrand er utelukket, da finnerne fodrede sine hunde med kjød av de syke dyr, uten at nogen av hundene blev syke. Mange av de (lode dyr utbredte straks efter døden en motbydelig lugt. Alle de oplysninger, jeg erholdt om sygdommen, støtter den antagelse, at sygdommen var rensdyrpest, og der blev ikke oplyst noget, der stred mot denne antagelse eller gjorde den tvilsom.* Distriktslæge Strømme, Alten, meddeler i en indberetning til medicinaldirektøren om sin reise til de piigjældende distrikter bl. a.: (Under ophold i Kautokeino anmodedes jeg av ordføreren at foreta reise til Bavtajokka, hvor der antagelig skulde være syke barn. Da amtsdyrlægen likeledes var beordret at undersøke, om der var syke dyr sammesteds slog vi følge dit. I Bulliobyen ved Borgat, Sombybyen ved Badtajokka og Soekibyen mil nordenfor og i Eirabyen ved Bosmirjavre erfarede vi, at ca. 850 ren, vel 800 fjorskalve, var døde under renbyernes flytning over Spielgavarra og Datkovarre ca. mile fra Biggilnobbal fjeld stue. Imidlertid må det antas, at finnerne for os søkte at skjule antal døde ren, samtidig som de under flytning ikke har tid til at opsoke de døde ren, som gjemmer sig bort. Det sandsynlige antal er ca. 600 døde ren. Pludselig død (apoplektiform) uten foratoende tegn til sydorn var hyppig ; der berettedes om kjørerener, som faldt døde om i sæletøiet ; de som var syke to til tre dager fik snue, pusavsondring fra næseborene og øjnene samt larnmelser av forbenene, sjelden bakbenene. Av og til såes lammelse uten videre katarthalske symptomer. Flere ren hadde krydsstilling av forbenene. Oinene blev ikke hvite, blinde, men blot betændte, rindende. Diarrhoe oplyses der ikke om. Soekibyen sagdes der at være voksen ren, som efter lammelse i dage var bleven frisk. Sygdommen indtraf samtidig med mildveiret i begyndelsen av oktober og varede i 5 dage. Sporadiske tilfælde indtraf også senere efter overgangen over Altenelven under enkelte mildveirsdage, men svandt med frost. Det er min mening, at sygdommen ikke synes at smitte fra individ til individ; der maa efter al sandsynlighet ha forekommet rikelig smittekilde ved Datkovarre eller nord.enfor. Da de i midten riv november kom til byerne var sygdommen for over en måned siden over. Intet dyr var slagtet for salg. Samtlige 4 smittede dyr var nu friske. Nogle barn hadde let bronchit, ellers også mennesker friske. Det er ingensomhelst grund til at anta, at nydelsen av de syke dyrs kjød er sundhetsfarlig, hvorfor jeg ikke sammenkaldte noget helserådsmøte. For det første, fordi kjød av de døde dyr ikke frembydes på markedet, det er for længe siden spist av ulvene, dernæst fordi endel finner og hunde har selv spist kjødet for at prove virkningen. Måltidet, som fra først av vistnok var begyndt under frygt og bæven, utartet til et festmåltid, idet samtlige spiste sig mæt for flere dage uten skade. Hovedsaken er, at kjødet av de syke dyr ikke sælges eller er blit solgt. Amtsdyrlægen oplyste, at han og samtlige finner ikke for hadde hørt tale om eller set nogen sådan sygdom, som forekom ham at måtte ligne den såkaldte polyomyelit. Angående årsaken var finnerne overbevist om, at der var onde Ander 'Allude i Datkovarre. Ved slagtningen la de merke til en «mark) i hjertet, a: thrombosedannelse. Jeg vil bemerke, at den store emænvandring ih'r foregik væsentlig over Datkovarre. Der var der død i millionvis av lempen og opsidderen ph Suolovuobme oplyste at ha iagttat lemwo, som forekom ham syke. Renen

41 spiser leraten væsentlig for maveindholdets skyld. Jeg vet ingen widen sygdom at sammenligne renpesten med end med polyneuriten. Det er jo perifer nervelidelse, ikke rygmarvssygdom. Den sene besvarelse skyldes fravær i Karasjok under distriktslæge Ottesens sygdomsforfald. P grund av tidens kuaphet har jeg ikke skriftlig kunnet underrette hr. medicinaldirektøren. Anmerkning : I Skandinavisk Veterinärtidskrift» mai 9, side 7 omtales en i svensk Lapmarken i sommermånederne optrædende renfarsot, som sandsynligvis er identisk med den her omhandlede. Sygdommen optrådte i Tjitjakke i Arjeplougs socken i Norrbotten ]än i grænsetrakterne mot Norge. Ved undersøkelse av professor Bergman viste sygdommen sig at bero pil en infektion med små ovale bakterier av den form, der betegnes som (Pasteurellav. Sygdommen betegnedes som (Wildseuche i pektoral form. Forgiftnitiger. Dyrlæge K. Sande, Moss, meddeler om forgiftning av samtlige kjor i en større besætning efter at der dagen i forveien var skeet f6rskifte, idet der i kraftfórblanding var tilkommet som nyt stof indisk rapsmel. Dyrlægen anfører herom bl. a. t Den 5de mars d. a. varsledes, at 0 kjør i den pågiældende besætning hadde diarrhoe. Næste dag blev næsten hele besætningen syk, og det viste sig ved nærmere undersøkelse, at der måtte foreligge en forgiftning, som jeg antar skyldtes )apsmel. Kjørene stod med strittende bårlag, sit] en i musklerne, større eller mindre temperaturforhøielse helt op i 4,7. For de flestes vedkommende såes tårefiod og sparsom salivation. Hostestøt hen tes over hele fjøset. Irritation i næsen gav sig tilkjende ved at kjørene stod og itgren, de trak overimpen op akkurat som oksen gjør, når den er ute til parring. Hos nogle få var faeces blandet med blod, disse var avgjorte dødskandidater. Dyrene var i høj grad slappe, således faldt en ko overende midt under melkniugen og kunde først reise sig efter ca. 5 timers forløp. Melken faldt øieblikkelig ned til et minimum Vs liter eller så. Allerede den 6de døde dyr. De andre var mer eller mindre syke til den 7de, da mange begyndte at æte og gi melk. Derefter indtrådte et kronisk stadium. Her var billedet noget andet; likesom der efterlivert meldte sig en følgesygdom paraplegi. I det kroniske stadium stod dyrene med fortfarende feber, hyppig respiration og med et lyst slimet (ikke purulent) flod fra mesen. Pulsen ikke så hyppig, som i forste stadium, ca. 84. Ialt er i løpet av 4 dage 5 kjør døde eller nodslagtet. Obduktionen: a. Efter akut forløp : Koagulert blod, kemorrhagier på miltens overflate, men ingen egentlig miltsvulst. Store blødninger i hjertemene og for en enkelts vedkommende i hjertets spids. Vældig inflammation i løpens slimhinde, likeså i tyndtarmen. Frit, koaguleret blod i tarmen. b. Efter kronisk forløp som foran. beskrevet, men ikke såmeget uttalte forandringer i fordøielseskanalen. Hjertedegeneration. Hos nogle få bronchopneumoni. Itekonvalescentstiden synes forholdsvis kort, bortset fla lammelsen. Av 8 angrepne dyr (0: hele besætning) gik 8 voksne dyr tilgrunde. Fra de mars5de mars var opf6ret 70 kg. rapsmel på 9 voksne dyr ; melkemængden sank nogle dage efter f6ringen fra 000 kg. til 795 kg.

42 pr. dag. Rapsmelet skulde nu erstatte det tidligere soyamel i fórblandingen med rismel i tørret mask, der i længere tid var blit benyttet. Sygdommen er omtalt i en artikel i «No.rsk Veterinærtidsskrift» 9, XXIII årgang, side 50. Med prover fra den mistænkte kraftfórprove blev der pa Norges landbruks. hoiskole foretat endel f6ringsforsøk til kjør og en kalv uten at dyrene blev syke derved. Organer av (lode dyr blev også undersøkt for visse gifter, men uten resultat. Proven av rapskakemelet blev også indsendt til statens kemiske kontrolstation i Kristiania til nærmere undersøkelse. Melet viste sig at bestå væsentlig av en blanding av knust fro av indiske rapsarter og viste sig at være ubedærvet. Metalliske gifte fandtes ikke. Proven utrørt i vand gav efter en times henstand 098 /o uskadelig senepsolje (efter Jørgensens metlde) med 0,79 o/0 kvælstof i det fremstillede thiosinamin. Der blev således ikke fundet skadelige egenskaper ved de undersøkte rapsmelprover. Salt for giftnin g. En ko kom los om natten og fortæret ca. kg. koksalt ; den døde efter nogle timers sygdom. En anden ko drak noget lake av en sildetønde og blev syk, men kom sig efter dages forløp (Borg, Solør). En ko fik under indbindingen om kvelden anledning til at komme hen i saltkoppen, hvor den sandsynligvis fortærte kg. Næste morgen lå koen uten at være istand til at sta. Den blev slæpt ut på gården, hvor den la ved min ankomst. Temperatur 8, puls 50. Hode slængt bakover, krampe og lamhet. Fra anus flat en del stinkende gjødning. Koen hadde om dagen drukket bøtter vand, hvilket ledet mig på tanken om saltet. Den behandledes med kaffe, brændevin og ekebark. Efter 4 timer gik den ind i fjøset og var rask. (Egeberg, Arendal). R h a mnus frangula (troldhegg) antages at ha været årsak til forgiftningssymptomer med fremtrædende lammelsesfænomener hos 4 kalver som for forste gang var sluppet på havn ; de døde. (Blystad, Kongsvinger). Ar s enik f or gif t ning forekom i en besætning hvor røkterne egen hand hadde blandet «vasken» i en bøtte. Efter vaskningen gaves endel ungdyr drikke av samme bøtte; dyr døde og flere fik store, dyperegående nekroser i huden. Arsenikoplosningen hadde ståt over i fjøset som rest fra foregående ars vaskning. (Murstad, Romedal). C hilisalp et er for giftnin g. Heroin meddeler amtsdyrlæge Fleischer (Gjøvik) 'Den 5de september hadde jeg på en gård i Vardal en chilisalpeterforgiftning, hvor hele besætningen kjør blty forgiftet, mer eller mindre. På / time

43 døde kjør, de andre 9 kjør kom sig i løpet av dagen. Det var de voksne kjør, som angrepes hårdest. Disse hadde fåt ca. å håndfuld chilisalpeter pr. ko, de unge, en knap håndfuld, pr. stk. Sygdommens symptomer var folgende Sterk hjertebanken, lav temperatur, pulsen liten, hyppig og uregelmæssig, mathet, svakhet og tilsidst lamhet og konvulsioner. Det som ved obduktionen først og fremst faldt i øinene var blodets eiendommelige sortgrønne farve samt tynde konsistens. Blodet viste sig straks kadaveret blev åpnet, ukoagulert, men ved at henstå i luften ca. 5 h 0 minutter koagulerte det. Hjertet var slapt, blodt og anæmisk. De syke kjør blev behandlet med exciterende midler. En ko, som var meget syk, og som jeg var omtrent sikker på vilde dø, kom sig i løpet av 6 timer). Amtsdyrlæge Flesvik, Lilehammer, meddeler : «PA, sykelisten er der opført 0 tilfælder av forgiftning hos svin. Dette var på Kristians amts landbruksskole, hvor hele svinebesætningen samtidig og pludselig blev syk mer eller mindre, en døde. Symptomerne var feber, ophørt wtelyst, brækninger, tympmitis, gjødslen var løs, der var sterk flatulens, dyrene var meget ømme for tryk på buken. De dårligste lå rolig hen og døset samt skjalv noget. Den deide blev obducert og viste en heftig gastroenteritis med ætsninger av mavens slimhinde. Trods nøiagtig og indgående eksamination av gardens folk kunde der ingen oplysninger skaffes om giftens art og heller ikke i maveindholdet, der blev indsendt til Schmelcks laboratorium, Kristiania, kunde der påvises noget). S tr y kninf or giftning av hund indtraf isommer, meddeler amtsdyrlæge Egeberg, Arendal. Hunden kom løpende hjem fra skogen til sin eier og faldt død om. I maveindholdet, der bestod av fugleben fjær, lyng o. s. v., påvistes stryknin. ko blev forgiftet efter vaskning med Doug alls får e v a sk. 8 får forspiste sig pá I ever og fisk e sl o; 6 døde. 4 svin spiste fosfor salv e (utlagt som rottegift) og kreperte (KjossHansen, Egersund). Forgiftning med bomulds from el hos unge dyr og kalver forekommer ikke sjelden, anfører amtsdyrlæge Myklestad (Bergen) og de fleste tilfælde ender gjerne med døden efter 4 timers forløp. Amtsdyrlæge Selnces, Stord, meddeler «Forgiftning med digi talis av heste med dødelig utgang er forekommet ph et par gårde i Ølen. Sygdommen begyndte med tapt zetelyst, dyrene hængte med hodet hadde sterk tarmramlen og bankende hjerteslag. Ved mit tilsyn den følgende dag var temperaturen 8,7, puls 4, resp. 8, slimhinderne gullig, hjertet uregelmæssig, flere hurtige slag ph hinanden, hvorpå et par utsættende, avføringen løs, ingen appetit ; dyret gik rundt i boks ganske rolig eller stod og hængte med hodet, men døde den folgende nat. Obduktionsfund : Leveren hyperæmisk, lungerne ødematøse, hjertesækken vædskefyldt, litt blødning langs kransårene, endokardit, i høire forkammer en lysgullig fast trombemasse, omtrent utfyldende kamret, ca. " lang og /" tversnit. Tarmindholdet tyndt. Begge hester har gåt i samme utmark og blev syke med dags mellemrum. I utmarken og den tilstøtende indmark forekom masser av digitalis purpurea (rævebjelde). Forgiftning med kviksolv forekom hos en ko efter anvendelse av ungv. resolv. ved jurbettendelse. Koen begyndte at slikke sig på juret, efter anvendelsen av salven.

44 4 Slikket til juret og indvendige lårflate var en hudløs delvis blodende såtfiate. Senere fik koen et ekzem over store dele av kroppen under bogen, på halsen, siderne og speilet, stod og sturet og hadde feber. Ved behandling kom koen sig». I februar hadde jeg et dødelig forlopende forgiftningstilfælde hos en ko efter vaskning med petr oleum for utoi, meddeler amtsdyrlæge Myron, ytre Namdalen. Dyret blev tilset dagen efter vaskningen. ut da nede med hodet tilside og i halv søvn som ved en halvfeber. Spontan avgang av tyndflydende petroleumslugtende faeces. Nu og da raserianfald, hvorunder den forsøkte at reise sig på forbenene. Brølet og stonnet. I det hele tat et uhyggelig syn. Den kreperte utpå eftermiddagen, men blev ikke olylucert. Stat sdyrlæge Tinier, Bergen, meddeler E (i rtis etumforgiftnin g. En merkelig sygdom blandt hestene optiådte i november på en gård i Fane. heste var angrepet. Ved første øjekast syntes de ikke at mangle noget, de stod rolig hver i sit spiltoug i stalden og åt godt sit ho, dog vilde de efter sigende nødig cete hak og mel Men da man forsøkte at ta dem ut blev der et rammel og spektakkel, som om hele stalden skulde rives ned. Det viste sig nemlig, at de hadde næsten fuldstændig mistet evnen til at avbalancei e sig selv ; lededes de fremover fortes forlemmerne stivt famlende og ut til siden, som en fuld mand fører sine ben, mens bakparten fortes dinglende og sjanglende efter ; stødtes de bakover, således at synet ikke kunde hjælpe til med at korrigere bevægelsen, sattes bakbenene ganske forkjert, og hesten tumlet klodset omkring eller deiset helt overende. Men der var ingen lammelse at spore, ingen urolighet eller ængstelse, snarere nogen sløvhet. Blikket var noget sløvt, ikke urolig, temperaturen normal, likeledes gjødningen. Ved undersøkelse av fåret fandtes dette at indeholde en hel del equisetum tluviatile den store høie kjaerringrok (med få sidegrene og disse bare i toppen) som gror langs bredden av indsjoer og elve. Det fór, hestene hadde fåt, var slåt langs bredden av et vand, som stødte til eiendommen, og amtsdyrlæge Myklestad, der behandlet hestene oplyste, at hos en mand, hvis eiendom IA på den motsatte side av samme vand, og som også hadde slåt langs bredden og git hestene dette Mr, var heste blit syke akkurat på samme vis. Da man holdt op med at gi hestene av dette fór kom de sig litt efter litt i løpet av 4 dage ä, uker fuldstændig'. Kvaksalveri. Amtsdyrlæge T. Skjoevestad, Kristiansund, meddeler, at behovet efter dyrlægehjælp er ganske sterkt, men de store avstande fra dyrlægens bopæl til distriktets yderkanter hindrer, at dyrlægen benyttes så ofte som ønskelig kunde være. Det er derfor naturlig at der drives et betydelig kvaksalveri. Amtsdyrlæge Mossige, Sogndal i Sogn, meddeler «I en bygd i mittre Sogn, hvor dyrlæge sjelden benyttes, har man en kvaksalver, som efter folks sigende skal være meget dygtig i sit fag, særlig ved behandling av koliktilfælde. Hvad slags medicin han bruker, får ingen vite, da vedkommende ikke vil there fra sig kunsten'. Medicinen indgives i flytende tilstand og heldes ind i dyrets næse. Jeg har flere gange gjort folk, som har fortalt om kvaksalverens kure,

45 5 opmerksom at dette er en farlig mate at indgi dyrene medicin på, da det ofte medfører fremmedlegemspneumoni. Denne advarsel har man ikke tidligere fæstet sig videre ved, men da tkuren» særlig i den senere tid ofte har været mislykket, blev jeg iår i et par tilfælde tilkaldt for at foreta obduktion av dyr, som vedkommende kvaksalver hadde hat under behandling. Det viste sig også ganske rigtig, at de begge var døde av fremmedlegemepneumoni. Hermed er også kvaksalverens aktier faldt be delig i kurs og midlet er ikke længer så effektivt som tidligere.. Dyrlæge Toenberg, Ålesund, meddeler t Kvaksalveriet florerer selvfølgelig fremdeles. Årsaken hertil skyldes ikke alene manglende oplysning, men vel væsentlig de lange avstande med følgende kostbare reiser samt rent mangel på dyrkegehjælp. Rundt om på bygderne har man enkelte personer som pleier at tilkaldes i fødselshjælp snu kalven'. Når fødslen ikke lykkes skyldes det som regel et (band) som binder kalven. Enkelte er ikke ræd for at bruke kniven på dette (band'. Jeg blev tilkaldt til en sådan forløst ko, der var syk efter kalvningen. I stedet for at komme ind i uterus ved vaginalundersøkeleen, kom jeg direkte ind i bughulen, hvor den halvt fori ildnede efterbyrd lå mellem tarmene. Straks efter blev jeg tilkaldt til nabogården i fødselshjælp, hvor samme kvaksalver (ansat av herredet) netop hadde forsøkt at forløse en ko, hvor også et g band» holdt kalven. Han vilde også da bruke kniven, men eieren tilkaldte så mig istedet og hindringen viste sig at være en bordreining bandet en vaginalfold». Amtsdyrlæge Leknces, Førde, omtaler, at kvaksalveri i hans distrikt er ganske hyppig. Oprettelsen av nye apotek pa landsbygden begunstiger også efter hans mening kvaksalveriets utvikling. Amtsdyrlæge Bakke, Stokmarknes, klager over at agronomer i ikke ringe utstroekning befatter sig med dyrepraksis. Kvaksalveriet er temmelig utbredt, anfører amtsdyrlæge C. Jorgensen, Rakkestad. Endog hingstekastrationer lader folk utføre av kvaksalver. I et tilfælde endte dog en sådan operation utført av kvaksalver temmelig sørgelig. En kraftig, 4 års hingst fik et betydelig tarmfremfald efter operationen. Da jeg tilkaldtes var tarmene allerede blåsorte og svulne. Reposition var utelukket. At kvaksalveren i de ca. timer, der medgik for jeg kom tilstede, ikke hadde arbeidet aseptisk med prolapset antok jeg med sikkerhet ved synet av hans operationsutensilier. Hesten blev dræpt. Kvaksalveriet er gåt raskt tilbake de sidste ar, anfører amtsdyrlæge T. Sandstad, Steffen. Forsikringsselskapernes forlangende om at de forsikrede dyr som blir syke skal behandles, anføres vistnok at ha git et godt bidrag hertil. Amtsdyrlæge Rolmboe, Jelsa, Ryfylke, anfører (På grund av de lange avstande kan befolkningen i mange tilfælde være henvist til at hjælpe sig på bedste vis. I et tilfælde av jurbetoandelse anvendtes gammel menneskeurin som omslag. For yderligere at befæste troen på dette middels fortreeffelighet anførte vedkommende med held at ha drukket et halvt ølglas av denne mikstur ved manglende matlyst og tryk for brystet».

46 6 Amtsdyrlæge Chr. E. Dahl (Voss) meddeler, at befolkningens behov for dyrlægehjælp er for tiden ringe, da kvaksalveriet drives i stor utstroekning og ganske professionelt av et par agronomutdannede gårdbrukere. Amtsdyrlæge A. Monseth, Meldalen, meddeler: (Kvaksalveriet er vistnok snart en saga blot. Et par leddoktorer har dog endnu endel at bestille. I høst hadde Heldalen besøk av den fra de nordlige landsdele bekjendte kvaksalver Schwartz. Han slog sig ned ved Løkkens verk, men fik ikka mange kunder og forblev på stedet kun nogle få dage. Han opnådde dog i denne tid at få narre endel folk. Han skulde blandt andet kurere en hest for (spat,. Han fik 5 kr. av eieren og hesten skulde være god inden 4 dage efter indgnidning av en salve. Blev hesten ikke uhalt inden den nævnte tid, skulde pengene betles tilbake. Da de 4 dage var omme, var hesten selvfølgelig like halt, men ved spørsmål efter kvaksalveren, var da denne forsvunden. Hestens eier gjorde senere ingen ting for at få sine penger tilbake Retslig. Amtsdyrlæge P. Henaug, Ølve, Hardanger, meddeler : (Hair foretat reiser og avgit beretning i sulteföringssaker. I det ene tilfælde blev eieren frifundet, i det andet blev han nødt til at drcepe sin vanrøktede og syke hest. Har desuten avgit erklæring i en dyrplagerisak, hvor en mand fra Strandebarm var ilagt 60 kr. mulkt for uten tillatelse at ha ladet kastrere anden mands hund på en grusom måte. Kastrationen utførtes efter vidneforklaringeine av en halvtullet person og på folgende måte: Pung og testikkel blev helt bortskåret på den ene side. på den anden side derimot kun halvparten av testiklen. Hunden blev så sluppet løs og løp blødende hjem, og svævet i længere tid mellem liv og døde. Amtsdyrlæge K. G. Mcehre, Narvik, meddeler : (Tørkeåret 90 med meget små föravlinger fulgtes vinteren og våren 9 av en sterk og utbredt sulteföring. Navnlig blandt lapperne var der mange steder yderst forsultede kreaturer. Ved befaringer i april mai blev undersøkt 040 besætninger og eierne av de værst sultede dyr, ialt 5, ilagt mulkt. De vedtok alle på mer, som fik beløpene forhoiet ved meddomsret». Sulteföring omtales også av enkelte andre dyrlæger.

47 7 C. Bevilgninger til det civile veterinærvæsen i budgetterminen iste juli 90te juni 9. Bevilget. Medgåt.. Til amsdyrlægernes avlønning m. v... kr ,00 kr ,8. Det veterinærpatologiske laboratorium 9 000, ,00. Kursus for dyrlæger 00,00 intet 4. Tuberkulinundersokelse av kvægbesætninger : a) bevilget kr 0 000,00 b) overfort fra forrige termin» 779,7» 0 779,7» 0 66,55 5. Erstatningsbidrag ved negslagtning av tuberkulost kvæg» 0 000,00» ,6 6. Avlønning av statsdyrlægerne m. v..» 7 00,00» 7 00,00 7. Studiestipendier for veterinærstuderende.» 4 000,00» 4 000,00 8. Skyss og kostutgifter..» , ,09 9. Forskjellige og tilfældige utgifter.» 000,00» 56,07 0. Bidrag til utgivelse av «Norsk Veterinærtidsskrift»» 000,00» 000,00. Karantænestationen Ytre Voulen» 400,00» 400,00. Det veterinære seruminstitut (ekstraordinær): a) bevilget.... kr ,00 b) overført fra forrige termin» 0 407, ,54» 48,0. Erstatning til kvægeiere for tap på husdyr forårsaket ved miltbrand...» 000,00 000,00 Sum kr ,9 kr ,97

48

49 D. Tabeller.

50 40 Tabel IV. Be vigtigste husdyrsygdomme (Relevé des divers cas de maladies des animaux Hest (Espéee chevaline Ko (Espéce bovine) Sau (Esléce ovine) Sygdomme (Maladies') cu rd m ao PLI a) 4, ro s E u au Miltbrand (Anthrax) Raslesyke, Miltbrandsemfysem, (c Rauschbrand»), (Anthrax emphysematosus) Ondartet ødem (Oedema malignum) Bråsot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrlialfeber (Febris catarrhalis maligna)... Lungesyke hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Influenza (Influenza) Svinepest (Pneumoenteritis contagiosa suis) Svinesyke (smitsom lungebetændelse) (Bronehopneumonia congatiosa suis) Rødsyke (, Rothlauf») (Morbus ruber). Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Lollandsk syke (Enteritis pseudotuberculosa chronica).. Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). Strålesopsygdom (Actinomycosis) SædstrengsforhEerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) livalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) I Overføres

51 4 i Norge i 9, artsvis ordnet. domestiques, par espéces, en Norvége en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfae (Volailles) ro ts,';',. Andre dyr (Anitnaux divers), 0., k ).,,C \.Z,' I cl ':'," r z i, %' 7; Zt,,. Tul '',. 7) c.,,t...., 7 75 o.'',' II 0.<, () ti cu 7 ; S% '' ) 4.,,,:i E ' z,b, `L' '''' c.) ";N c cu f."' ' cu ' 5 k% '''', 4 zi 4i: 0,P +d, z 'rt) Ẕ 0 z Si?,,t)'4' 0 ',',. I' '' 0 7,;. p,i ti a ó a.), ed ts) go as, ) EkCi a o as..c?.. E 't't ts, :O: c,!: i ca.,tt cd,, fr,' a,0 F., "4,rj '4,... E ts..., rci,.., e t, i

52 4 Tabel IV. (Forts.). (0»itinitation). Norge. Hest (Espke chevaline) Ko Sau (E.spéce bovine) (Espéce ovine) Sygdom me (Maladies) 7.) E *t.; rt cn rc: s `C. E u +4, Zcn Sn s '"CJ 7) 0 ' <) () Z, it.;?pt' **,' II 7: s 7: Overført (transport) I I I 4 I 4 Stivkrampe (Tetanus)... Difterit (Diphtheritis)... Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyke hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetamdelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob structio) Akut diarrhé og blodgang, (Diarrhoe.a acuta et dysenteria). Trommesyke (Tympanitis)... Forgiftning ) (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis) Dreiesyke (Hydrocephalus hyda. tideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (Koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hæmoglobinaemia).. Benskjorhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm(Trichophytontonsurans) Skurv (Favus) ii I Overføres 6 6 I 50 I I 407 I 7 I 60 ) Anilinfarve, arsenik, autointoxikation, bly, bomuldsfromel, chilisalpeter, digitalis, bekali, lever, lut, mug, maismel, maling, monje, oljekaker, ormbit, planter, potetgrtes, potetskreel, salpeter, solanin, sublimat, vortemelk,

53 . 4 Gjet (Es,t.?ce caprine) () /,,N., Svin (Espéce porcine) V,, Cll '' N "E ; '' '. ' Hund (Gil iens) Kat (Chats) Fjærfx (Volailles) a) P: Izi, Fri 4) i C d ' ' 7)* sl),f, ;'*' ':, ':': b r4 CI''') b 4 I. I I. I. I... Andre dyr (Ani maux divers) 5. b :.',,.,,,(,.) < e >, E F,,.0 4.,. 4, E. t,,,, 4'", ').) 4: g.) '' <i) 4 E t, v, E t,y, a) `i P. 4:4, rd t., 0.Z,, d..., E' Ld 4,5 ca 5.,,d s,,, cd, Eii. ts).,t, `, 4 E4 S d g..4 ge; rc, % ri,,,.,, a.) CU P.' rti i 7 " ') ) i, dærvet fór, fosfor, fiskelever, høifro, muggent høj, bedærvet kjød,.kloak., koksalt, kviksølv, pultost, raps, rugklid, rottekrut, stryknin, soleie, senep, salt, sildelake, svovlsyre, skyller, zink, zinkhvitt. ) Aper.

54 44 Tab e l IV. (Forts.). (Continuation). Norge. Hest (Espéce chevaline) Ko Sau (Esféce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) b,, () ).6) () "Tj PLI au,z! cj au r ) E C9 s ' na cl) na 6 Overført (transport) I Skab (Scabies) 44 Lus (Pedicltlince) 06 Uregelmæssige fødsler (Part us irregulares) 6 Misfostre (Monstra) 4 Børvrængning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri). Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) 5 Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetcendelse (Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis).... Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) 6 Klaphingstoperationer ( Operationes ob kryptorchismum).. 4 Kastrationer (Castrationes) Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser ( Vitiaungvis) 68 Oielidelser (Vitia oculorum) I i 9 5 Led og slimsæklidelser (Arti culitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Lungeorm (Pneumonia verminosum) Cerebro spinal meningit (Meningitis cerebro spinalis) Godartet beskelersyke (Exanthema genitalium benignum). 8 Luftrørsorm (Syngamus trachealis) 60 6 Overføres I 54 I I 7 4 I44 I 69

55 45 Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjaerfae (Volailles) Andre dyr (Animaux a'ivers) a).'"' s a) 7.; s ti rd $.,,,0 ct, ). z at ','' ' 'il ' k',.. 'I) 5,<,) Fs.,. 'CI 0.,,,,9 :.',,,, 4 )) ttl '''' 4.) 7E\ "Fs,, 0..0 Fd.' ci.,,, c '`'., et,, "Ci '', cu? 'tsi, rd '' 7. ) E,b,0 c9..',, 'k, :',,i'4 ' rzi P'...,..,,t.i" 0 rci, Q.) 't() ct /4.) o, (),',' rai *4,'. '' rd '! 74.) El c'd \'.' 0, () ci +4+ : j;:8.4 PZI rzi \ ''' i , 4' 90. i ) Ren.

56 ! 46 Tabel IV. (Forts.). (Continuation). Norge. Hest Ko Sau (Espéce chevaline) (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) I) tt) `, 7' ) r*c I) 4: rtj S rzi k rc, E á Z4 ` nu s rzi Overfott (transport) I I Alvelle Kronisk melkefeber (Eclampsia puoperalis chronic.) 05 Struma (Strurna) Leukæmi (Leukwmia) Andre behandlede sygdomstil fælde (Casus ceteti) Ialt (total) I I

57 ., 47 Gjet (Es..et:Le caprine Svin Espce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats),, 6,, Tu4,, (V.),. a.,, E v ''' 'c"` 5 ` u`) ' (, E ) Z,) ' c ),S".'. o''''' '4,4 z, :,,,,,,S) r, 5. ) t" ) a),0 a 4 rj :<;. Fjerfre (Voladles)?to' ', '', 7., '' E 0,,,4). a),,..) s o b 4., o a. ), Andre dyr (Animaux divers) 45 ',. " T i 5 0,,f r 6)7 bp ( : ) 4,`,' a) `) a,*., rzs,zt rii,., 0 0 rcl t..., i

58 48 Tabel De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques dans la Hest (Espéce chevaline) Ko Sau (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) nu E GI Ó r 75 `c", co E. ts) E z CD 'E t± o C u Miltbrand (Anthrax) Lungesyke hos hesten (Pleuropneumonia contaqiosa equi). Svinesyke (smitsom lungebetcendelse) (Bronchopneumonia contagiosa suis) Knuterosen (Erythema nodosuni) Rosen (Lynphangitis. Erysipelas) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis) Stedstrengsforhærdelse og bringe svulster (Fibromycoma. Ascococcus). Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe ( Tetanus) Difterit (Di phtheritis).... Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Trommesyke (Tympanitis) li 7 7 lii 5 6, 4 4 Overføres

59 49 i Kristiania by i 9. ville de Kris t iani a, signal& en 9). M.., Gjet (Espéce caprine) k Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjaerfoe (V olailles) rts t s, Andre dyr (Animaux divers).. a' ', ''',:,' e r'ei'. '' \i 7j tt r'' 8 '' ' ' ' 4: '..,?El C 7, b 4.4, ' I 8' ' ''). b i ), r.." ( j. ) 7' ' ''7')' 64 '4 '''',, 7 4) e t 0,,, '.' ē :,',.., 4,' ',, cu /7.' c >, c) `') cu c,t t c,, E'Zi ca:::,i s ó cis,. eii f S', cd:, 5.:,,.:, ` cid ). c 4p.%'.., ) cit SÓ s, Ná, NZ! rcitt,..., rtz t,.',, r8z 45\:. rd ;`,) s ) i ) /Ender. 4

60 50 Tabel Y. (Forts.). (Continuation). Kristiania. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) r4e's E s E tt au Fci E cd r'es' ci.) rcs a so Overført (transport) Forgiftninger ) (Intoxieationes) 5 Indvoldsorme (Helminthiasis). 9 Akut hjernebetændelse (Menin gitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (kol ler) (Fatinitas) 5 Blodurin (Hiemoglobinuria. moglobinaemia) 47 Benskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) 6 Ringorm (Trichophyton tonsurans) Skurv (Favus) 9 Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Part us irregulares) Misfostre (Monstra) Børvrængning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis)... Børbetændelse (Metritis)... Jurbetwndelse (Mastitis)... Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) 4 Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. 9 Kastrationer (Castrationes).. 0 Kræft (Carcinoma et Sarcoma). 4 9 ) Overføres I lii 6 8 ) Fosfor. ) Jernbanefeber.

61 5 Gjet (Espéce caprine) 76 tl 5 ti., Z., a,.'.., `''. Pe E E t! Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjaerfæ (Volailles) a.) (.., Andre dyr (Animaux divers) co,,,, s' xs o,, ;\ rer,i,' GI, z.,b$ cts.l'i,. ) (&) +4,', iki 'd) (:. s 7, g s,,, E'',,' c' ''' LI, `i P., :i4.,,.d, :Z!,),> rt ' rg Tú,% E "b`,,, c9 z4 ''''...)).' L',Z' c$ a) i".; ren t 6...,. 7 d )' ''.b,c) c9,)' ó " cu, 44z E,8 *s..,., l d ti. i Ð.) S.t,,,o mg rt cd;\ te, a), 44,z, a?..z, rci i i

62 5 Tab el V. (Forts.). (Continuation). Kristiania. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies). cu 7,4 T!'). ct nu r tj) 7: 06 Overfort (transport) Hov og klovlidelser Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum) Led og SlimsEeklidelser (Arti colitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.)... Leukæmi (Leuccemia)..... Andre behandlede sygdomstil fælde (Casus ceteri) Ialt (total)

63 6 Gjet (Espke caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjaerfx (Volailles) Andre dyr (Animaux divers).4'e4 5.4 E rt:j d". \,:\) 7.) a) 4 E 4.9a, 54' rri s ca s li rt:j s E %, cd 4, o cd

64 54 Tabel VI. be vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Flest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espice ovine) Sygdomme (Maladies). rt:'s E t rcl t 7:5 Ça R ;i 7: au z cis 5. t 4. rd ks. 'Zb "CS Miltbrand (Anthrax)... Ondartet ødem (Oedema malignum) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna)... Lungesyke hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Rodsyke («Rothlaufz) (Morbus ruber) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). Strålesopsygdom (Actinomycosis) Szedstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibrorn,ycoma. Ascococcus) Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyke hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetvendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (Indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrho6) I ii ii ii Overføres I 98 I 49

65 55 i Akershus amt i 9. dans le département d' A k ershus en 9). Gjet (E.s:péce caprine) (., '..' r Id '') gc Svin (Estelce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjæribe (Volailles),,,.., (.),,, (,) 4,,,.., (I) r, a) ' ) '' cu :7. Fti rig t 74) '7: I ''s ) i) at,4..4:: It 7 i g.,, c,."n. 4( ci et%' Andre dyr (Aniniaux divers)..,,,,,, It rcl t e o rci ' `' <.)..", 7$ e$ et:$,, 45) &';: b4 7; t 7,6 t o,,,, s..,', li " > v.,,,, E k,., c.i.',.,,zii t ci9',=; 44 E,... p.,:::,, rt t 7,4, tt s,,,,,, ") ro ts.4 o il E,..,,

66 56 Tabel VI. (Forts,) (Continuation). Akershus.. Hest Ko Sau (Espéce chevaline) (Esfice bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) r'e) 7 CI) E `) `(,' c, t 8 ts) rzs nzs nu Ezcs t t zu Overført (transport) 6 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) 67 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). 5 Trommesyke (Tympanitis).. 5 ii i (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis). 0 Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) 4 Blodurin (Hcemoglobinuria. Rcemoqlobinaemia) Benskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hildutslet (Eczema) Ringorm (Trichophyton tonsurans) 4 Skab (Scabies) 6 Lus (Pediculince) 5 Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) 8 Misfostre (Monstra) Borvrængning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus)..... Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclam,psia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis).. Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) I Overføres 00 I Bomuldsfromel, för, lut, 'Moak., fosfor, stryknin, koksalt, chilisalpeter, pultost.

67 57 Gjet (Evpéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfaz (V ladles) Andre dyr (Animaux divers) ''..!.';' \.:' 7:,,.),:. ;E 't' l bk, 45 ''''' WO! 7),,,,, 7, tz/ 0 ' '' 7, r; Z, 0 '''' P..' t, 4.',,,, t< E r....`, () b,,?, (.) 0.),,, u, ;,,, 4, a.) 4",), E t% 4,,) tz,. ''. ''''' P..::t ;',:', Z.,,4) Po, ct, E t "., ',. ca,:, E '',*' n cd ' E t G o Z.,';', 'E,, e ',.., cas.', fl,:tz,, at,..c P., J ti sz, Ts ci....., rts,zt...,, tc: tt,.., i < ) t 4 t "' 5 0 rri 't sl c, o,` r a k. i

68 58 Tabel YE. (Forts.) (Continuation). Akershus. Hest Ko (Espéce chevaline) (Espece bovine) Sau (Espece ovine) Sygdomme (Maladies) a) rd) kze,,? I I tt "d o 7) E z, e" 0.) s Ça Tul ci) t, Fizs tt r." `, s k`. Overført (transport) I Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum). 6 Kastrationer (Castrationes).. 97 Kræft (Carcinoma et Sarcoma). Hov og klovlidelser (Vitia ungvi) 56 Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slimsæklidelser (Articu litis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus ceteri) Ialt (total) I

69 59 Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjaerfx (Volailles) Po `', e ''ó rd '',"".04 ',Z," 'C;,':', '',.," 'ra'', tv) u t^ 7) t r''' '.., 75 ''' E z.,,,,) 4`, cl..., Z cu "+T, ci ';. E,.,,, '" ) z., Çp...z.t,, 7:i " ;.. E z *, g,c, 4,'i, 4 c4::', rt `,.., E.bi) 4' z t''," z, a)4 E,,,,t),Z g:4,.ci;...., ct'' Pc? tt s c'd,,?,i t s a ca..., eti s s), cd,, ed t a 'z, cd `.' a., c' IJ t.,,, ti..., cs t ro tt Andre dyr (Animaux divers) 75 E.,';,o rcs. ts '., a) '' rzi,tt

70 60 Tabel Vii. De vigtigste husdyrsygdoninie (Gas de maladies des animaux dome,siques Hest (Espéce chevaline) Ko Sau (Est êce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) a 7.) an nu rci a n PcJ Miltbrand (Anthrax) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis mclaligna).... Lungesyke hos hesten ( Pleuropneumonia contagiosa equ(). Svinepest (Pneumoenteritis contagiosa s?tis) Svinesyke (smitsom lungebetændelse) (Bronchopneumonia contagiosa suis) Rødsyke (.Rothlauf.) (Morbus ru ber) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) 7 Brandfeber (Morbus maculosus) 9 Kværke (Adenitis contagiosa equi) 7 Tuberkulose (Tuberculosis). Strålesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforliverdelse og bringesvulster. (Fibromy coma. Ascococcus) Ilvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus).... Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyke hos hesten (Stoma titis contagiosa pustulosa equi) 8 Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) 4 Lunge og brysthindebetvandelse (Pneumonia et Pleuritis) l 8 6 Overføres I 65 4 I 44 I

71 I 6 Smålenenes amt i 9. dans le département de Sm åle nene en 9). Gjet (Espéce caprine Svin (Espéce porcine Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfoe (Va/allies) Andre dyr nimaux (Adivers) a),>, 75 Z 5 bi (A' as \,, 4, E,,t t,.. a ::%., (.) 7,,. T. ) '' 5 b, Z *Z,,'" at,,,:, ze,.,. ias ', E,z,..., a)..,., ' ''t: 'te. a o 0,,, eri E b.0 0 * Z", ct '.... '' ",,\, 4> zt CI, p,,, cu?. rc: s tz, a),>, CI5 E b,c, 0. at..., c ' CI, :tt E tt d) 4 't ;'. s f,,,.; 49, 74' "Fip '' 5.k,,,o 0Z", ct... rcl 4 s t ric/ 0 ț a),', :,;\ 7 S,b,c 0,`, a.)7";',.. G p rcj a) 4) \. ' "

72 6 Tabel VII. (Forts.). (Continuation). 'Smålenene. Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) CU z rcs c7t a.) r7:,' CI) 4 7 =El ';&`', g a) rzi P7 t tt Overført (transport) Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob Structio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyke (Tympanitis) Forgiftninger (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis) Akut hjernebetændelse (Menin gitis acuta) 8 5 Kronisk hjernebetændelse (Koller) (Fatuitas) 4 Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoqlobinaemia) Benskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) 00! 5 Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm ( Trichophyton tonsurans) 5 5 Skury (Favus) Skab (Scabies) 0 Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) 8 56 Børvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsi uteri).. 57 Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentm) 69 Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) 80 (Eclampsia puerperalis).. Overføres I 940 I 4 8 I 8. i ) Kviksølv, mønje, stryknin, raps, soleie, senep, hugormbit

73 6 Gjet Svin Hund Kat Fjærfse Andre dyr (Animaux (Espéce caprine Espéce porcine) (Chiens) (Chats) (Volailles) divers) 'ZS rri GI co, ts) t', a),. cu,, a) i,, :,, :, 7 :* ) s I c; i :4 J., r c, \i,:, rd ::`,) hp, rci '.%' tp 7) tt ril '! 75 7; o,,, 7:, tt 0, E Z,. ci. 4:,) TliE, z,. cd,.:, z L E ca... o mi ',..,.., E0 t,,, o () ") 8 ;:lizt.,, rd 4 i.;, 0, c...,.., (I).F,,, () ''' z:,, E tt n o,..,,, d ;, 4`.> al4.,,, rd a.).f, `).' fa, :,,,, r0 ci) 4:), ;, Ett ts.., Go at'..., ai t GI cd, Fcf, ct, ai ;...4 No rci $.4 No rci ''' ;, No "z$ $. Nsz,,,,,,,,, r,:$ tz N. " ti P% r 'ZS ' '. '7 tt,..., 'CS t i'ci t; 'CI..., tt i.. 4 6,

74 64 Tabel VII. (Forts.) (Continuation). SmMenene. Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) I 0 cll C an E 'f±j4 no s Overført (transport) BørbetEendelse (Metritis)... Jurbeiændelse (Mastitis)... Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob Kryptorchismum). Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma). Hov og klovlidelser ( Vitiaunqvis). Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimneklidelser (Artieulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.)... Luftrørsorm (Syngamus trachealis). Andre behandlede ssygdomstilfælde (Casus ceteri)... 9 i8 48 I Ialt (total)

75 65 Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat ((' ats) Fjærfæ (Voladles) Andre dyr (Animaux divers) ;,; 4: :,'' q4.),,:),,,, 7 iu,!,... E z k () co 'a,..0 '64 ' 4;,, e,.,)`') 'CS c, E t ''''' * tf P. :tz; is,.,..., si (i),) r'ci l', G o f'' '5 "., rr:i., 7.;,, GT)' tt,, E k el) ') (, ""' E ' () ''' =,',;' +64 Ilz; rd : at., 8 = * Z,4 P, 4,' r0 ', tt G to cd,..., eci t GI L:) s,,o ci * rci t..., "'CI,,:), Tu4?,t E 0 ",,, al, cu, rcs,`,' t' ó, bi) o, '' ', fz4 '' t' 8 Z :i 75 E b. 0 ",,,, ai), a), rzi r. G,. b4 0 ',, +., ').4.,,,,:i Z 49 i

76 66 Tabel VIII. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 8 tt "c=t a.) 4.4 fa, 't Cll 4. ts) 0 ri 7. E a.) tt tt 4..; (5 E, cu "74' +4. *.% ts.` Miltbrand (Anthrax)..... Raslesyke, miltbrandsemfysem, (crausehbrand») (Anthrax emphysematosus) Ondartet ødem (Oeclema malignum) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna).... Lungesyke hos hesten (Pleuro pneumonia contagiosa equi).. 9 Influenza (Influenza).... Rødsyke («Rothlauf,) (Morbus ruber) knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) 9 Brandfeber (Morbus maculosus) 8 Kværke (Adenitis contagiosct equi) 7 Tuberkulose (Tuberculosis).. Strtilesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforbærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) 4 Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Difterit (Diphtheritis) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyke hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) 6 Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og Brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis) ii Overføres I

77 6 7 i Buskeruds amt i 9. dans le département de Buskerud en 9). Gj et (Espéce capinc) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjperfx (Volailles) Andre dyr (Animaux. chvers) a., 7>, a..), rd pz.', 0), \ E t.,t:,, E b..,,,, fa, a).., t?, 4`i..)) '',,,,.., ici ; 0 t,4 a., :it;.) '4 eci z., 0) ;,,.48) ','' (ue.b...0 t.,4 L)`'i cz4 4: a) :El' rzi ;., ci) 7.,, rt:',:',) 76 5 b. z ',.;, co,, '.) ::,4 :+.,..4..., (. rt t d?\ u r ::,,,Z.,..." rd...,.... ztj cu '", ',,:t t 6, ', E.,,.,.0,9,, rd ft rd :.' n ",j I, a) "c rg Z tk ' rt4 '.', 0 k ''4 8 ci, ti 4,,.4... r',4.t. E.b.0 cq '.,:t ev, o, a) "Ç? f :4 )..z. ^,,,, rd,t ' : 7

78 68 Tabel VIII. (Forts). (Continuation). Buskerud. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdom me (Maladies),, () sa, nu P.ÇJ o tt cu r C c. E nu iz 7: e 7: Overført (transport) Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrho0 47 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) 65 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Trommesyke (Tympanitis)... Forgiftninger ) (intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis). Dreiesyke (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjorhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) 4 liudutslet (Eczema) 9 Ringorm (Trichophyton tonsurans) Lus (Pediculince) 68 Uregelmæssige fødsler (Partus irregzdares) 4 Misfostre (Monstra) Børvraengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) 57 Kastning (Abortus) 47 5 Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis) Borbetændelse (Metritis) Jurbetwndelse (Mastitis) Overføres Arsenik, koksalt, linmel, stryknin, planter, trimethylamin.

79 69 Gjet (Espéce caprine.. ',,J 44,:, i:. Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ " (Volailles) Andre dyr (A ; ::,: au v a) ";`, a),,....i.,,... (s) Z,,z: z (I),;, ts) P U,.,,' 4: ':." rc:i, 4>, Z)., r4e; ' &' :4, 45 ''''':. b4.: rd, ",',,, 7, c u,,, 7,5 tt.), p en 6u 4, 5 A, 'd,, Z,t i.,,'o a, Z 4: i E,' '4.,Z,.,) ',+,i g.,,,.. c) a'.,b,\0 li,, s,ó g,, E,Ci a Z; cd '',i s ' ts :,.(,' Ekii G,,,' at '', ''+ 4:,' d...), P. '4 ed.i t',,, rj tt '.. rzi t,!.', rt t! i I ,

80 70 Tabel VIII. (Forts.) (Continuation). Buskerud. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) E E z a.) CI Z. rd Tu' E z ca t; Pzi ro tt 7, Zo CI) il 4Overført (transpor() Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis). Klaphingstoperationer ( Operationes ob kryptorchismum). Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et sarcoma). Hov og klovlidelser ( Vitia ungvi s) Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slimsveklidelser (Articu litis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc. (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Struma (Struma) Andre behandlede sygdomstil (Casus ceteri) fælde 6 Ialt (total)

81 7 Gjet (Esfice alpine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjoerfx I Andre dyr (Volailles) (Animaux divers) a) 44 4: rid 4z), 7, t, E.k) ) cl) 4: e o rt:s' 7!) t m ( ) E cá t 4.) rd rci,?) ) li

82 7 Tabel Ix. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestique,s' Hest (Espece chevaline) Ko Sau (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) E d.%) a) a) Z.,' E c, 6 +4,,.Z!, 45 cu na rts () rc nu rci Miltbrand (Anthrax() Ondartet katarrhalfeber (Febris (atarrhalis maligna) Lungesyke hos hesten (Fleur i)neumoni a contagiosa equi).. Svinesyke (smitsom lungebetamdeise)(bronchopneumonia cong atiosa suis) Rødsyke (.Rothlauf») (Morbus ruber) Knuterosen (Erythema nodosum Rosen (Lym,phangitis. Erysipelas) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa eq tti) Tuberkulose (Tuberculosis).. Stralesopsygdom (Actinomycosis) ScTdstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis).... Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) li Overføres

83 ., 7 Jarlsberg og Larviks amt i 9. dans le département de Jarlsberg et Larvik en 9). Gjet (Espéce caprine), Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) co,, 75,, Tu4 ct `6"r, G,,,,,, z,,,.,.) ''') 40..,,...,, 4:) 4:;,,,,...itt = * ti ct;, ',,, ',,..,, ', rosi..., z,) E,.,. Ly,, Fd r,,,,,, P.:, Ft,t 7,$ t Fjærfæ (Volailles),, V z cd...,,) PO 't' s Z bb, 0, p.,..., $...ta Andre dyr (Animaux divers) rt ' t 7 4, k,,.., 0, rt:i l' GI Z tb, 0,...,,,,Z, E t $..,,,

84 74 Tabel IX. (Forts.) (Continuation). Jarlsberg og Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies). E rzi cis rcs rd 7.)4 E cis a.) *4!'.) G o rd Overført (transport) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) 49 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria).. 4 Trommesyke (Tympanitis)... Forgiftninger ) (Intoxicationes). 4 Indvoldsorme (Helminthiasis). 4 Akut hjernebetwndelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (Koller) (Fatuitas) Blodurin akemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm (Triehophyton tonsurans) Skab (Scabies) Lus (Pediculinæ I 8 Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Børvnengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) o r Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetændelse (Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis) Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Overføres ) Kviksølv, zinkhvit, salt, oljekaker, maismel potetskrællinger, hugormbit.

85 75 Larvik. Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfe Volailles) Andre dyr (Animaux divers) Q E +4 E rtls 7:$ cl) E rci a.) 4 e rcs \. E 4' cl) 4,) r7j na tzt z." () rtzi na rc:j F 0 cd 7; E b4, z at

86 76 Tabel IX. (Forts.) (Continuation). Jarlsberg og Hest (Espke chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) Overfort (transport) Klaphingstoperationer (Opera tiones ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et sarcoma). Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) Øielidelser (Vitia oenlorum). Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera contusiones., abscessus etc) Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus ceter() tt rci tt ) au P. au ' CJ (u 'LI z 7 t E cis a.) :tzt tt tt ó Ialt (total)

87 77 Larvik. Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Volailles) Andre dyr (Anitnaux divers) v r'ea' Tut t' (L) $.4 r t v S E ) '54 74 t v E ca E s r CS r,.t.4> v rzi <L, 7) E rts a.) cs s v' E t ct G 0 t 64 8 I

88 78 Tabel X. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest Ko Sau (Espéce chevaline) (Espéce bovine) (EspIce ovine) Sygdomme (Maladies) 74) E () a g 7:J r'd z na '7) Miltbrand (Anthrax) Raslesyke, miltbrandsemfysem, («Rauschbrand») (Anthrax em physematosus) Ondartet ødem (Oedema malignum) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyke hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Svinesyke (smitsom lungebetren delse) (Bronch,oPneumonia contagiosa suis) Rødsyke («Rothlauf») (Morbus ru ber) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Lollandsk syke (Enteritis chronica hyperthrofica bovis). Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). Strålesopsygdom (Actinomycosis) SæcistrengsforhEerdelse og bringe svulster (Fibromycoma. Ascococcus).... Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus). Kopper ( Variola,Vaccinaet Ovina) Overføres

89 79 i Hedemarkens amt 9. dans le département de He en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin Espice porcine Hund (Chiens) Kat I Fjærfæ (Chats) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 76 E'd rzs ' G a) t 'S E cu G z u Tv' tzt a) 4: u 7 ) d ti.) 'S4 a Ez '75 z rcs I. I I I. I

90 80 Tabel X. (Forts.) (Continuation). Hedemarken. I Hest (Espice chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) c.),, E) ','Z, r 5 ET, ct.!.),, u ' ai' N ''' 4 ' ^,, t,,, 4?), a t '"' '''' a.), i'el'',:i ".,,,.., ct!", ) ' ' L;:i,.0 rd ' ', rgi a ', '':i '' rcs?.,; ',),,:p ca,`), 7 ) I c u N) a,, EiC4 ' 47,' ^c, r.",, ' 0 ó ra 'Z, Overfort (transport) Mundsyke hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi).. Luftvelskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) 7 4 Lunge og brysthindebetændelse ( Pneumonia et Pleuritis) Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarrakatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyke (Tympanitis) Forgiftninger ) (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis). 7 Dreiesyke (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatititas) Blodurin (Hcemoglobinuria. IIcemoglobinaemia) Benskjorhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm(Trichophytontonsurans) 07 Sk ur v (Favus) 6 4 Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Overføres ) Arsenik, fosfor, salt, sildelake, sal peter, solanin, maling, muggent hø, bedærvet för, planter

91 8 Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjeerfx (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) rcs ''. v.., (j) e,...&.. N.,./...N. CD /..., 7::$ CL), , Ż. ''e)'') '4 $' r0,, r4a'',\ ti): F''E$ 7. t TL', tt f,...4., (7 tt 0, u,. ' ci 0 '' =, ) 4.,,,: $; vï a)c)' ''''' 4,' mt,.., Ett so z,ab', 5.4., c t' = ''P,, '5,.,4 rci li: 0.,`", C.4.., rt t! al...,,,zt rgi d.,,,./pt 4,,,. cd..., E t GO G d..., *,bi.c.' Z "C, ra., cd., $.4,,o, 7::,,,z,,c$ Et 7::,... n:i t,../ Fci rci t L., ^o 7:iti rcl i r{:$ o 04, 4) Z, itlt., s.4 '' rci t

92 8 Tabel X. (Forts.) (Continuation). Hedemarken. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies). 5 c9 'd 5 'al% Z4 a) 4 G rzs t).) G ct) r Overfort (transport) Misfostre (Monstra) Børvrængning (Inversio uteri) 4 Bordreining (Torsio uteri).. 69 Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placent(e) 4 50 Kastning (Abortus) 4 8 Kalvningsfeber (melkefeber) ( Eclampsia puerperalis)... 6 Børbetændelse (Metritis) Jurbetændelse (Mastitis) Forfangenhet (Hordeatio. Kri. thiasis) 0 Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. 9 Kastrationer (Castrationes).. 44 Kræft (Carcinoma et Sarcoma). 4 Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) 49 4 Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slimsæklidelser (Articitlitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc. (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) 6 4 Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus ceteri) Ialt (total) I

93 8 Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfx ( Volailles) Andre dyr Mnu ima x divers) a),; E b, s...,:. ci.., a) t) rcs, a) tt E,..., t,,,, :i., "." c, fa,...,..k., ',.., ^z rci, a) 4,,,, CZ, '' rcl a.), '4.`t'' (' t. ) E 4.0 0, c'd..' cu ;, i, C),, Ek? '' ^Z a. >,,, 9j ;Z s 'T.J ''' ta,, 7" '' E b.0 0., d '`''' cu.. a) 7.; e t ts) z rcs,,,, ",:i tt..,..... )`) f.:0.4 E 4',,......,L) 4:,' rt n rcs '$ E. t 7.0 g '' ct ). t:4, o, i v ci I ) iv P. '''' rd t. rd Z, 7,5 5 t% 0. e.`'.. c'''' b40, o ',.,` '' 4 ).Z ed fd"'' Po,... tt

94 Tabel xi. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) v.,4) E z v `ó E b. `) tt 7.) E ^C, t rcs Miltbrand (Anthrax).. Raslesyke, miltbrandsemfysem («Rauschbrand») (Anthrax emphysematosus) Ondartet ødem (Oedema malignum) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna). Svinepest (Pneumoenteritis contagiosa suis) Svinesyke (smitsom langebetfen dele (Bronchopneumonia congatiosa suis). Rodsyke («Rothlauf») (Morbus. ruber) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Lollandsk syke (Enteritis pseudotuberculosa chronica)... Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) 75 Tuberkulose (Tuberculosis). Strålesopsygdom (Actinomyces) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) 9 Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus). Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyke hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi).. ii Overføres I 90 8 I 7 49

95 85 i Kristians amt i 9. dans le département de Kris ti ans en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Volailles) Andre dyr (4nimaux divers) cu d 4.) G $ 'T.; 74) E Pcl E C ull 4gcl 'cq E G rci (.) 7.) c.) < '"C$ G rt7j Pci Tu4 5 b

96 86 Tabel XI. (Forts.) (Continuation). Kristians. Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) Pz, E nu Z?: c: u ll tt E z c.` nu rc s 'u ll nu a) 4: rcs ;. s Overført (transport) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) 45 Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) 80 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) 9 Akut diarrhé og blodgang (Di arrhoda acuta et dysenteria). 5 Trommesyke (Tympanitis)... Forgiftninger') (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis). 98 Akut hjernebetændelse (Meningitis aeuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) 56 Benskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) 0 Iludutslet (Eczema) 05 Ringorm(Trichophytontonsurans) 6 Ska b (Scabies) Lus (Pediculince) 7 Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) 6 Misfostre (Monstra) Borvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri)... Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) I /. Overføres ) Kali, salt, arsenik, zinkhvitt, chilisalpeter, salpeter, potetgræs rugklid, vortemelk.

97 87 Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Volailles) Andre dyr (Aninzaux dzvers) 4).7) (.).., Fic: t. rd 4, GI iz. S ö a), a) ^,. a) ', ;,,. t ) 0' : r ci.,. F, rc " '' rd, ',' 4E' ', '" r.(: Z',) 'ID.Z... ',,4, rd, hp, 75, ' ' rir.) tt /... ri5 r ei.,t o' 7: o, ''') 4.)^,, <I) k,,. ;:i b,.4., '' cu,,,, E k cu, r, k cu, b., a.).t.), 5 b, 5 b.,.4., a.) '''' mc,, E. k b.0 4.,,, E.b,,,, ci, Iị`,"., Çn, :;.; rd.`,:t a). :4;', rd 0.,:t a.' :;.; 7: 0 't,' facimz; rd 0,`; 4.,.4, 0 Z:,' 4>,.., c, \:... Et! sc, cd.. E t! G 0 cd \ E t! s c, cd N.,, 4 is.ț ez ii c,..., p..4 t, ca,.., 0 tt,,t tt 8 '.%

98 88 Tabel XL. (Forts.) (Continuation). Kristians. Hest (Espéce chevaline) Ko Sau (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) E t! a).,. El.'s!' ts),,, rd t. :;". )!), EJ n 7:, nuo d. G t 678 Overfort (transport) Kastning (Abortus) 84 Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetændelse (Metritis).. 50 Jurbetændelse (Mastitis) Forfangenhet (Hordeatio. Kri thiasis) 5 7 Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum). 9 Kastrationer (Castrationes) Kræft (Carcinoma et Sarcoma). Hov og klovlidelser (Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Lungeorm (Pneumonia verminosum) Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus ceteri) Ialt (total)

99 89 Gjet Svin Hund Kat Fjærfæ (Espéce caprine) (Espéce porcine) (Chiens) (Chats) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) r7cj.zz a) 4 z, G I 4`,) t <.) c, e (,) a) 4 P.4 rcs, ;4 rcs 'du rc: ".. 4 E 0 E ) Rensdyr

100 90 Tabel xii.de vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies). ria) t g 4.) nu a) 4 Tu* E b., () ;> rd G rc:j Miltbrand (Anthrax) Raslesyke, miltbrandsemfysem, (crauschbrand» ) (Anthrax unphysematosus Ondartet ødem (Oedema malignum) Bråsot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna).... Rødsyke (.Rothlauf») (Morbus ruber) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Lollandsk syke (Enteritis chronica pseudotuberculosa bovis) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). StrAlesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina).... Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetaendelse (Pneumonia et Pleuritis) Overføres

101 9 i Bratsberg amt i 9. dans le département de Br als berg en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a) Tu' ca E cu fa, 4 a) 4 s "CS r'e) E ca.z) 0 tzt!), rzi d <di cs a.) 4 7: E ca li ii 5 6

102 9 Tabel mt. (Forts)) (Continuation). Bratsberg. Hest I (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) ) E Cll <. rtj o 4:. 4. e 0) Y&' 7) 5 eu G ull 09 Overfort (transport) Fordøielsessygdomme (indige stion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrho6) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (DiarrhoU acuta et dysenteria).. Trommesyke (Tympanitis)... Forgiftninger ) (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis). Akut hjernebetændelse (Menin gitis acuta). OOOOOO Kronisk hjernebetændelse (kol ler) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoqlobinuria. Hcemoglobinaemici).. Benskjørhet (slikkesyke) (Osteo malacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm (Trichophyton tonsurans) Skury (Favus) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Børvrængning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. 9 Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) 55 Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis) Overføres ) Høifrø, stryknin, fór, plantegift, slangebit. ) apekat.

103 9 Gjet Svin (Espéce caprine) (Espéce porcine) Hund Kat (Chiens) (Chats) Fjærfoe (Volailles) Andre dyr (4nimaux divers) 4. ncr) E b/4 ti, I,, izt a) s a) r Tu. tl E z cu s cs E" 4 E b,0 E 'LS Il s d j8 7 6

104 94 Tabel XII. (Forts.) (Continuation). Bratsberg. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 5 o R rzi E *E" g cu rd cu Overført (transport) Børbetfendelse (Metritis). Jurbetændelse (Mastitis)... 4 Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer ( Operationes ob kryptorchismum). Kastrationer (Castrationes) Kræft (Carcinoma et sarcoma). Hov og klovlidelser Vitia ungvis) 9 Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slinasooklidelser (Articulitis et bursitis) 57 Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) 67 Andre behandlede sygdomstil fælde (Casus ceteri) Ialt (total)

105 95 Gjet (Espéce caprine) Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Voladles) Andre dyr (Animaux divers) a),. cl.) r, a) i,; 7 ',.,,,..., Ti %)...,,, T.,)t,,. p 7) a,,,,,,,, ) 0,,ci '6 ''t b 'CI ;...,,z. rci ti ": kk..., $... :: Nsz, tt rci,..., ^0 ric t TO a),, rri GI 'ci.i '.. ọ..,..., 4 NO cp /7, re,4 G rx:s z. I0 t:

106 96 Tabel xiii.de vigtigste husdyrsygdonnne (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) a) o k, c) nu a). o rtj 5 bh,o o 44.4 () nu a) 4 o 0 ) E o &." cu, rcs ) s Miltbrand (Anthrax) Raslesyke, miltbrandsemfysem, ('Rauschbrand») (Anthrax em physematosus) Bnisot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Rodsyke (.Rothlauf») (Morbus ruber)... Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Brandfeber (liforbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis).... Lunge og brysthindebeteendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea aclita et dysenteria) Overføres

107 97 i Nedenes amt i 9. dans le département de Nedenes en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) KatFjærfæ (Chats) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 7, t4 a da) E cz t. t t a) au 7:$ CU PC rt:; t 7C, cl) rts t () mt), au rz:j E tt 7 50 I il li 7

108 98 Tabel XIII. (Forts.) (Continuation). Nedenes. Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies). E tt 4.) P7 ne!5 Cs,. Si ne E c,9 a) 4 ne Overført (transport) Trommesyke (Tympanitis)... Forgiftninger ) (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis). Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk bjærnebetændelse (Koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. lice moglobinaemia).. 7 Benskjørhet (slikkesyke) (Osteo malacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) 6 Ringorm (Trichophyton tonsurans) Skurv (Favus) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Ulegelmwssige fødsler (Partus irregulares) Borvrængning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis)... Børloetvendelse (Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes) Kiæft (Carcinoma et sarcoma) Overføres ) Arsenik, kviksølv, sublimat, salt, stryknin, bedærvet fòr, bomuldfromel.

109 99 Gjet (Es.péce eatrine Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjaerfe (V olailles) Andre dyr (Animaux divers).c:, ' s a),?),,) '' a). a).,; c rtl Z.; a),,,,, tt 7) E.. E t,,,, 7) 7),.., Fu' o ' 6, c 6,,,,,,...4,,.), ''),L, c, b, 47, cu,;`,), E 4,...";;;4 a) 4, E b,, c'',' =I,...:, Cd,.../ 8 t, GI iz.,,t,... e s c:, ca,,,., e,..,,.,, u,.., '' rci,. rcl ''' t,, tt,,..,z, t,,:, rzi a) rz,,, a),4 5 h.o ro, rd s trt.:.., cu cị'

110 00 Tabel XIII. (Forts.) (Continuation). Nedenes. Hest (Es:fie e chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espece ovine) Sygdomme (Maladies) o cu 4 o E b. * ca 'L) rcs a 7.) E o nū.4 c rcs Overført (transport) Hov og klovlidelser Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculoruin). Led og slimsxklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (shr, kontusioner, absces etc.) (Vnlnera, contusiones, abscessus etc.).... Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus ceteri) Ialt (total)

111 ..90.! 0 Gjet (Espéce caprine Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfx ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) () a) a) 4 s cig fa, z; o cs z a.) 4 tsz rci 5 bi) L' rc ;. ts) 7) E z

112 0 Tabel XIV. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko Sau (Espe'ce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) () c) tf) E, rcs nu 444 tsk Cd Miltbrand (Anthrax)..... Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna).... Rødsyke (.Rothlauf») (Morbus rube i) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Strålesopsygdom (Actinomycosis) Swdstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Trommesyke (Tympanitis).. Indvoldsorme (ilelminthiasis) Blodurin (Hmmoglobinuria. Hce. moglobinaemia) Overføres 64 4 I 69 48

113 0 i Lister og Mandals amt i 9. dans le département de Lister et Manda en 9). Gjet (Est éce calrine) Svin (Espéce lorcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 4 (),.. 0.,,,,,. c),. 4,, k ' 7:i 4,, rt. ',.' ''Ei' 'Z'' r",j,, '7 ' \ rci ''P' bi), "t \:," bn,",,,± 8 a :, 7;, o, 6 o,,, 75 ''''t E () '' 0 7) E 'k',. S) ci) c) E b,,,, ) ) (,7 n), E cu = 'zi.54., rt '''' = '',',: i94= c, rci t' '4.. rti) " n Z. = t,'' R,t a = =?) 46.4:; ti lz' et, al s.../ c, mi,..., E,t a z )' a,' Z.. 5.,'..,..' ',I..,,,,,, ',, cl) 4 rti, a `,: 0 cu rt s 7. a c,..:, P.C$,,,...,i,,,,,i $..,i,,,, V!4.Z)... '' '' t r''.. ',:,..." '".* ' 7: 7. `./ "' : '.... '....'

114 04 Tabel XI%. (Forts.) (Continuation). Lister og Hest (Espéce chevaline) Ko Sau (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) nu a Ti z b,,o tu (),8 ts 7 74 ) E z nu a) 4 a u rr.:5 0 verfort (transport) Ienskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm (Trichophyton tonsurans) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Børvrængning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placent(e) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetændelse (Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes). lineft (Carcinoma et sarcoma) Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus ceteri) lii Ialt (total) 74 4 I

115 05 Mandal. Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Volailles) Andre dyr (Aninzaux divers) : 'N O, 7; s 0., `,.p 4' d `., d,), D44, cu ) rig '''Z' ri J tt V,. '' c" E k ',,'''.a '4.,,, ', at ', ' Eid 4.!... (L) r"... 7:, (L),. (Id /". rcs., a) `' E 4., k vc z... s Z rt: '*.' bi), cu ' b.0 'ci '`,. Z '''',!", p..,, c',ri,a), 7I'd b.0 4., ' p...,,,.., =,..., ts,, d C! Eid.' ts),ó `. 0 z,, ' o,,,d a. :,' ci (, E,,,...) ril: G, () e". 7: II 'z': b40,' =,, c'd `, ' cu, 4,,..; Ç.,L. '4,' its...,

116 06 Tabel XV.De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Esfice bovine) Sau (Espice ovine) Sygdomme (Maladies). E, as 4, ts) E %)) <.) sa. C cs 4) G II,) 4.) G Miltbrand (Anthrax) Raslesyke, miltbrandsemfysem («Rauschbrand») (Anthrax emphysentatosus) Ondartet ødem (Oedema malignum) BrAsot ( Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Influenza (Influenza). Rødsyke (crothlauf.) (Morbus ruber) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) S trh e sopsygdom (Actinomycosis) Swdstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Asco COCCUS) Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, (Gastritis. Diarrhoe) Overføres I

117 07 i Stavanger amt i 9. dans le département de Stavanger en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin (Espêce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjoerfx (Volailles) Andre dyr (4nimaux divers) ct).7' ) 4.5 g rci o 0) E t E'd `i CL) rci au "CS `tz,0 rtt au ",,' 7). k E tz, d e;:)n 4S) c;,' ;; "cr) E r4e ca " g4 5 0 f

118 08 Tabel XV. (Forts.) (Continua/ion). Stavanger. Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 7c ;.:.; 74 rzi ) Tel cu r.. 4),;;; rt" 7)" E k,', cu øv a n Overført (transport) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob 8 tructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria).. Trommesyke (Tympanitis)... Forgiftningeri (Into xicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis).. Dreiesyke (Hydrocephalus hy tideus)..... Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse ()Koller) (E atuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hoemoglobinaemia) Benskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm Trichophyton tonsurans) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Fart is irregulares) Misfostre (Monstra) Borvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis)... Jurbetænclelse (Mastitis) Overføres I Arsenik, fosfor, lever, fiskelever, hugorm.

119 09 Gjet (Espéce caprine Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjserfæ ( VolailIes) Andre dyr (Animaux divers) () a) /,; 4) '''' rt: 4 0 rcl rti "Fj 7.; a) a) 75 t± E P.4 4z., 'Ts d tt G s li R tl G cd ed rci r O,,, rzs tt,. bf), o, a) z 7 o *z", al, 7 4 GI ;, ta,a, o, R,,,'

120 0 Tabel XV. (Forts.) (Continuation). Stavanger. Hest Ko Sau (Espéce chevaline) (Espéce bovine) (Espelce ovine) Sygdomme (Maladies).) Tu4 E v 7:f s E v 4..? E 7), v cd cs Ftg r" ;. Overført (transport) liii Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) 7 Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. 88 Kræft (Carcinoma et sarcoma). Hov og klovlidelser Vitia ungvis). 5 Oielidelser (Vitia oculorum). 5 Led og slimswklidelser (Articulitis et bursitis) 7 Kirurg. tilfælde (sal., kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Beskelersyke, godartet (Exanthema genitalium benignum). Cerebro spinal meningitis (Meningitis cerebrospinalis) Alvella Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus eeteri) Ialt (total) 7 I

121 Gjet (Espéce caprine Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) v 7. rt:i 7)4 a) 4 7>) a.) ),4 rci Pc? a z. a?, a cis c. $.4 rd,z! E q n.) Ça. a) 4 rci c) 0 "Z'4 cc! r 7: E z

122 Tabel XVI. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux dornestiques Hest (Espéce chevaline) Ko Sau (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 4z Tut t E z d d) f't 7: 7: G o () ṟ48' t cd rcs tt 4, u TDI 5 d $ Miltb ran d (Anthrax) Raslesyke, miltbrandsemfysem, («Rausehbrand») (Anthrax emphysematosus) Ondartetodem( Oedemamalignum) BrAsot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Rødsyke (.Rothlaufv) (Morbus ruber) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Strålesopsygdom (Actinomycosis) Sædstrengsforlaerdelse ogbringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyke hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi).. Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetvendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhe) (Gastritis. Diarrhoe') Overføres I 86 I

123 i Sondre Bergenhus amt i 9. dans le département de So ndr e B erg enhus en 9). Gjet Svin Hund Kat Fjærfae Andre dyr (Espece caprine) (Espece porcine) (Chiens) (Chats) (Volailles) (Anzmaux divers) a),...,) a),..) s Z, ts '', 8 g E 'z,0 ',; d ''.., P.0, cu,. Eli?: rd tt ro 4 `,.,,.; i,t..,n 7,,.) ', : : E, 0,, iv 4 I,:i rd, g"4 :4,; a a:.', E t rd tt q.,) (.., ro,...,,, 7C 6 t ' cu,' E. 'a, 0 'd ;..., cd s' S '',:,.,,..., : : ' 4 Z P..,, E tt $,,...,(: t, '' ', a., ' J,, n rcl ;',....., ro '....,,,), rci5 Ez.,b, 0 ctt,.. C c ) 44, Z.,,4 ^,., rd t,,, i,?i t'. rci..., ki),t.; Q., ''',.,, E t *, ` ".7 ro b.4) o,.., 4,: t ) E t s.,,z rd tt 4, 7,,, l'i ' * ',`",4 r., tv) 4, `., ) ci ai tt.,i ",: rd, S ,

124 4 Tabel XVI. (Forts.) (continuation) Sondre Bergenhus. Hest (Espéce chev a line) Ko Sau (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Ma hales) 7 ) E 4 CL), n I I Overført (transport) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) 44i 5 4 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acata et dysenteria) Trommesyge (rympanitis) Forgiftninger ) (Intoxicationes) 6 4 Indvoldsorme (Helminthiasis) 4. Dreiesyke (Hydrocephalus hyda.,. tideus) Akut hjernebetændelse. (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcernoglobinaemia) lienskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) 9 4 Sveksot (Rachitis) Iludutslet (Eczema) 0 Ringorm (Trichop'hyton tonsurans) 6 70 Lus (Pediculince) 9 Uregelmessige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Børvrcengning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) 94 6 Kastning (Abortus) 48 7 Kalvningsfeber (melkefeber) (Eelampsia puerperalis).. Borbetændelse ( Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis)... 6 Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) 4 805I Overføres I 64 I 7 5 I i) Kviksølv, saltlake, solanin, digitalis, stryknin.

125 ' 5 Gjet (Espéce catrine) Svin Espéce torcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjoerfoe ( Volailles) Andre dyr (Aninzaux timers) rci lz, GI 7;;`,!)) 7>) C.) ", CL).4. B,7,' r''s. 7.,' rt '' '`.,' 7,'',., 5 b.) ci '' c, E t, () `,',` 't; c.) ' ', r'd N;'''., t s,, c..:0.5...,,,...,,, Z, d z., t ; sn,,,..., rt:i t. 0, 4,, 0 z4,,.4..,, ct.. rt a o at., E t) at `,.. P., 4E,4 at \ ta4,..., '''' '$ E 0 "0 N.., 'd,t.7, rc, tt,4 li l''',..4 ', rzi c.) s ;,, i i i i i

126 6 Tabel XVI. (Forts.) (Continuation). Sondre Bergenhus. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomine (/a 7adies) "") J.J o o Cs \k",) :)' E, rtd an ;. rti4 Overført (transport) Klaphingstoperationer ( Operationes ob kryptorchismum.. Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma) o v og klovlidelser ( Vitia ungvis) Oielidelser (Vitict oculorum). Led og slimsæklidelser (Araculitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Cerebrospinalmeningit (Meningitis cerebrospinalis)... Godartet beskelersyke (Exanthema genitalium benignum). Andre behandlede sygdomstil fælde (Casus ceteri) Ialt (total

127 7 Gjet Svin Hund Kat Fjærfæ Andre dyr nzaux (Ani (Espéce caprine) (Espéce porcine) (Chiens) (Chats) (Va/allies) divers)., 7 ),., a,z, " a,,, 'j..; E bio +J 4) Z E 't,,, 4:7,,, a) 4' E b.c,!..),.).., ) cd ' :,,,,, '" `, M t "(, r'z cd ") 8,4 ^a ts) a rri * al., E,t $4 z,.., G,, ,..., r, 'd b. `,.;,,i.,,..' P. 44 L, E,,,,,,, ) CL) rt:i Is r7j l', ;., 'Z,,, * 8 0, CI) '' 0 '', 4, Ca.. 4:: tki ;, =, Fc:i 7. ) t 0, p b.,0 V ''' =,. 4',..., c,.`, ' ta4 ',,,,,, `

128 8 Tabel XVII. Ie vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques dans la Hest (Espéce chevaline) Ko (Esléce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) cu an **'; I! 5.4 an vn an Briisot (Gastromycosis ovis). Kværke (Adenitis contagiosa equi) Hvalpesyke (Febris catarrhalis ('pizootica carocm,) Lu ftveiskatarrh og strengel (Korqza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis). Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe.) Kolik, for (Colica. Obstructio).... Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyke (Tympanitis)... Forgiftning ) (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis). Blodurin (Hcemoglobinuria. RC&»toglobinaemia) Hudutslet (Eczema) Lus (Pedieulince)... Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis)... J urbetændelse (Mastitis)... Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes). flov og klovlidelser ( Vitia ungvis) Øielidelser (Vitia oculorum) Overføres ') Kvikiølv, rottekrudt.

129 9 i Bergens by i 9. ville de Berg en, signalés en 9). Gjet (Esp?ce caprine) Svin (Espêce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfle Volailles) Andre dyr (4nimaux divers) ) rt7/ c, E o "G 4: au E d o /

130 0 Tabel XVII. (Forts.) (Continuation). Bergen. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) a) E?) v t..; s 5 S cu nfl Overført (transport) Led og slimsxklidelser (Arti (ditis et bursitis) Kirurg, til fælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.)... Andre behandlede sygdomstil fælde (Casus ceteri) 55 4 Ialt (total)

131 Andre dyr Gjet Svin Hund Kat Fjærfk (Espéce caprine) (Espéce porcine) (Chiens) (Chats) (Voladles) (Animaux divers) b.() z I I a I (.) 0.) R s "), S r"s 't E a 4. E 4 sa, cd au r's R 7 v a, 7 ) z% E z is s en

132 Tabel XVIII. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espé,ce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies). ci) a u d c Miltbrand (Anthrax) Ilaslesyke, miltbrandsemfysem, Rauschbrand») (Anthrax emphysematosus) Brasot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhal feber (Febris (atarrhalis maligna) Rodsyke Rothlaufh) (Morbus ruber) Knuterosen (Erythema nodoum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). SLedstrengsforhaerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcns) Stivkrampe (Tetanus) Dit tent (Diphtheritis) Kopper ( Vatiota, Vaecina et Ovina)... Mundsyke hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitiset Bronchitis).... Lunge og brysthindebeteendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrho.d) Overføres 7 6

133 i Nordre Bergenhus amt i 9. dans le département de Nor dr e Berge nh us en 9). Gjet (Esp ice caprine Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerfx (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) E,7 tt ci) 4 ti e ci) rri E E a) 4 () 7 ),,,Z) o rzi 5 z 47." a Z., a) 4 n u c.a7 't4 a o, P., E?zi, ) \ti c ( cll ó' bi o, Q.). 9...,

134 4 Tabel XVIII. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest Ko (Espece chevaline) (Espece bovine) Sau (Es/ice ovine) Sygdomme (Maladies) ne o il ci.) o t: ne 7). 5 a) au rt:$ ne Overfort (transport) 7 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) 4 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyke (Tympanitis).. Forgiftninger (Intoxicationes) Indvoldsorme (Heiminthiasis) Dreiesyke (Hydrocephalus hydati(leqcs) Akut hjernebetændelse (ēningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hmmoglobinaemia) 5 Benskjørhet (Slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Iludutslet (Eczema) 7 Ringorm (Trichophyton tonsurans) 6 Skab (Scabies).. Lus (Pediculince) Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis) Overføres I I 0 oil

135 5 Bergenhus. Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats),.,..,. 7: ''n C',`,) 45,.8 E 'af, +4c,,cs s'''', +P ', '''', rt ''' " ''P d,( a '+,CI)l''' z 'a'".4.' sk., rt ''' E *4 ' e,'=.,"), E 't s '' tt' '. E 4 ' S 7,',' cd :, E '''t s `., rzi tt,., rci tzl..., rt:: tt,...,.z tt Fjaerfae (Volailles) 4.), Pti i G 7i, Andre dyr (Animaux divers) a), rci i:', tg e,,,, r4ri j ','`,) bn 45 '''Z: bp, ''',9 ';, u,, '. ''.Z f.j4 Z r Hi 4 i 4 40 i i

136 6 Tabel XVIII. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) cl) 74 ) a ( 7`) nu cu a v r7j CL, '44 nu C. I) 4 au Overført (transport) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorehismum).. Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sar (oma) Hov og klovlidelser ( Viti a ungvis) Oielidelser (Vitia oeulorum) Led og slimsæklidelser (Arti culitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) Vulnera, eontusiones, abseessus etc.).... Lungeorm ( Pneumonia verminosum,) Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus eeteri) Ialt (total

137 7 Bergenhus. Gjet (Es:Me caprine Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ VoIailles) Andre dyr (Animaux divers) U (.)?;:t a) 4 7: r4 ct, / 't rzs a 0 co 5 g rçl E KeJ s ( rd +ffa, en )lzt PtC /, I

138 8 Tabel XIX. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espé'ce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomm e (Maladies). 77, 5 n Sn tt S 74) C ) E7)," 4, "." Z) r't s C. Miltbrand (Anthrax) Ondartet katarrhalleber (Febris catarrhalis maligna) Rødsyke (.othlant») (Morbus ruber) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Brandfeber. (Morbus maculosits) Kværke (Adenitis contagiosa equi)... Tuberkulose (Tuberculosis).. Sædstrengsforhærdelse og bringe svulster (Fibromycoma. Ascococcus).. Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis). Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob structio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea aenta et dysenteria) Trommesyke (Tympanitis) Overføres

139 9 i Romsdals amt i 9. dans le département de Romsd al en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerfx (Volailles) Andre dyr (.Animaux divers)! ', c' > T) c,,,':',0 t, cu c. ' Z h $, "0 ei. cu,`? PFs)a rts ",.,, a). rizl,',' 76 E g.,,,..o 7.>.44,. ^0 rei tt, co,z), v, 0 rti,.. rtc.:i a),.), 75 5 b,,0 0 ==) cd \..., 7...) Eit?,, 4.4,:, s,,...z, 'izj v. rci ;., no rcj L.,,,..:, is) a),. v,..., rt t 4.,) a 4, e4 rcs `.%) 7,!,, 5 %...,)'' I) 4 7 o l',' 7,:,, fz,,,,,,:i 5 b., 0,i,,, 50,,, cti.., E t ts cd,.. fa, '4, a \,,,0 rci,. Ps' 'CS,... ts) z; t,,,, o, P4,,, ed,4 ^z t i 9

140 0 Tabel XIX. (Forts.) (Continuation). Romsdal. Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) rz: E a.) rci t;± rci o :+4 :z! 7'5 rci G O rci 'É) Cd Sa, d rzs a) stz G O Overfort (transport) Forgiftninger ) (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis). Dreiesyke (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. Ticemoglobinaemia).. Benskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm (Trichophyton tonsurans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvnengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsi uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetændelse (Metritis)... Jurbetændelse (Mastiti) Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. Hov og klovlidelser (Vitia ungvis) I Overføres 0 I I 8 I 7 I 5 I 64 ) Bly, svovlspe.

141 Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) CL) () cl) Ps' 7.; a) cl.) au s () rtj ``j st:;)i s au n 0 r0 7) 4 E t! tt ris' 4, s 7. Ez

142 Tabel MX. (Forts.) (Continuation). Romsdal. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) ) E c) nu 7, 0 av u ll Tv' E ci) 8 rci a) 4 "'CS av b. nu a) d ; a Overfort (transport) 0 Øielidelser (Vitia oculorum).. 0 Led og slimsceklidelser (Arti culitis et bursitis) 6 Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abseessus etc.) Andre behandlede sygdom stil fælde (Casus ceteri) Ialt (total) I

143 Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ ( Vo/ailles) Andre dyr (Animaux divers) E 0.) a ), ;. o r E z ct P.4 () au a.) ;, E 7. ) 4 E rci E ^zj Z, ;4E b., CL, re C au c au riz:$ bf E r'd..` Z Tut E s bi

144 4 Tabel x:x. De vigtigste husdyrsygdomme (Jas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéee chevaline Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) () g c) cci.) rzzi C E CI) rci Miltbrand (Anthrax) Raslesyke, Miltbrandserafysem, (Rauschbrand») (Anthrax emphysematosus) Ondartet odem(oedema malignum) Bråsot (Gastromycosis ovis) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis rnaligna)... Rødsyke (.Rothlauf)) (Morbus rube)) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) 47 Lollandsk syke (Enteritis pseudotuberculosa chronica). Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) 06 Tuberkulose (Tuberculosis).. Strålesopsygdom(Actinomycosis) Sædstrengsforhcerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) 7 Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus). 6 Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyke hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi).. Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis) 5 Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Overføres

145 5 i Sondre Trondhjems amt i 9. dans le département de Sondre Tr ondhje m en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Gli iens) '' :Z., rt:i, '; ' ':,,,, 7,,, cr, t., 7, ti rz., E z ' a) P. '4:, rd.4' ' E '',' t,,,,,e 4's `) a) rzi t ) E z *z",,,,, E,,. P. ;:',,", E tt a ct,, ai a o ct,..., E4,4 Nz, ri::$ ;,tz, ro ;,.,, FC,,, rd t! rd t! cu rcl '''' ' ) a rci ` "..., Kat (chats) 7, E,, c z,,;') ai ;:,. ' cd,' ai,,,..,,, rid tt Fjærfæ (Volailles) 7,',' I. P ' E 0) Z? E b.o Andre dyr (Animaux divers) a), a.), bl), o, Pt 0 '', zt,... d '' a4 ti 8,,, r.i4 Z Pt ''' ii, t! b+0 o, () t ' E. b.c, c) z''' ''' 7 i,' Z

146 6 Tabel XX. (Forts.) (Contimtation). Sondre Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomm (Maladies)., ` a) Overført (transport) (Menin Ase (kol r,via.hce e) (Osteo 7)5 i 4,c) 7 a., cd. 'z,; P, ;,c: :: Eid o,o,,,,, Elt e',, ct P, G.,,, C,..., 'z... 7, C Kolik, forstoppelse (Co lica. Obstructio) Akut diarrhé og blodga ig(diarrwia) ho&ct acuta et dysent Trommesyke (Tympan tis) Forgiftninger ) (Intoxi ationes). 0 9 Indvoldsorme (Helmin hiasis). 66 lus hyda Dreiesyke (Hydrocepha tideus) Akut hjernebetændelse gitis acuta) Kronisk hjernebetcend ler) (Fatuitas).. Blodurin (Hæmoglobin moglobinaemia). Ilenskj6rhet (Slikkesyk malacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm (Trichophyto rans) Skab (Scabies)... Lus (Pediculince).. Uregelmæssige fødsler irregulares).. Misfostre (Monstra) Borvnengning (Inversi ] , 6, n tonsu 8 65, (Partus , 0 uteri). 5 Børdreining (Torsi utcri)... 8 Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentm) Kastning (Abortus), 7 Kalvningsfeber (melke 'eber) (Eclampsia puerpera lis) Børbetwndelse (Ietritis)... 4 Jurbetwndelse (Mastit s) rt:j... Overføres ) Saltlake, ormbid, stryknin, monje, planter.

147 7 Trondhjem. Gjet (Espéce caprine Svin Es.péce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) IA'jærfx (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) () 4. C5 E rci ts rzi $.) Tu4 E a 7: (U e..., Z4 cu au O.) <a) c cu Pti au 'CS c cu a * Z",

148 8 Tabel XX. (Forts.) (Continuation). Sondre Hest (Espéce chevaline Ko (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) ) E rci CL) cs o () 4d E kko a) =4 CL) a, Overført (transport) Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser Vitia ungvi Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slimsæklidelser (Articu litis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sal., kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.).. Kronisk melkefeber Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus ceteri) Ialt (total

149 9 Trondhjem. Gjet (Esp caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfre (Volailles) Andre dyr (Aninzaux (livers) v 7. U, tt rzs ts rzi 0.) E ctt R a u s'tt' rcs () Tu E `4 n 5 b,0 o* c r, ó 4.) ',";::;` 4C tn, av () () 4 8:

150 40 Tabel XXI. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies). 7)' rics s c Cri Zt, g Cs 4, R s rcs 45 E cu an rz5 rcj Miltbrand (Anthrax) Raslesyke, miltbrandsemfysem (.Rauschbrand») (Anthrax emphysematosus) Ondartet odem (Oedema malignum) Bråsot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna).... Svinesyke (smitsom lungebetæn delse) (Bronchopneumonia contagiosa suis) Rodsyke (.Rothlauf») (Morbus ruber) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) 46 Lollandsk syke (Enteritis chronica pseudotuberculosa bovis) Kværke (A denitis contagiosa equi) 4 Tuberkulose (Tuberculosis). Strålesopsygdom (Actinomycosis) Sxdstrengsforhærdelse og bringesyulster) (Fibromycoma. Ascococcus) 8 Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) 4 Difterit (Diphtheritis) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Overføres I 540 I 9 0 I

151 4 i Nordre Trondhjems amt i 9. dans le département.de Nordre Trondhjem en 9). Gjet (Espéce caprine Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a) ", s:4 rcs tt C 4. (L.) G PCI F, C Tu" E cu rcs rcs e rts r'6 7) I N. N II. N.() N

152 4 Tabel XXI. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéee bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) (.) 7') ts) 0 d tt tt rci ^CI 7: Overført (transport) Lunge og brysthindebeteendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrho) 6 Kolik, forstoppelse (Colica. stncctio) 0 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysent eria).. 4 Trommesyke (Tympanitis)... F orgiftningeri) (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis) Dreiesyke (Hydrocephalus hydatideus)..... Akut hjernebetændelse (Menin gitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria mo globinaemia)..... Benskjørhet (slikkesyke) (Ost eo 00 malacia) 0 87 Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm (Trichophyton tonsurans) Skab ( Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvrcengning (Inv ersio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Overføres I 08 I I 6 I 7 I I I ) Arsenik, kviksølv, koksalt, anilinfarve, solanin, autointoxikation.

153 4 Trondhjem..... Gjet (Espéce caprine Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Volailles) Andre dyr (4ninzaux divers), a.) r'esi cl) o ',Z9 cd a.) E a u rcj 4: 46. E ti rc:j a) :4 o E ct ' E a) 4 ts) Tu' 5 rz.; vu E io

154 44 Tabel XXI. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest Ko (Espe"ce chevaline) (Espéce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) a) Eo ca 44, nu Vi Vi 0 R <.) t) ;. Overført (transport) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis). Borbetændelse (Metritis)... Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma). Hov og klovlidelser (Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsceklidelser (Artieulitis et bursitis). Kirurg, tilfælde kontusioner, abcses etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.).... Andre behandlede sygdomstil fælde (Casus ceteri) Ialt (total) I I 40 7

155 45 Trondhjem. Gjet (Esfice caprine Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfoe Volailles) Andre dyr (4niniaux divers) E Q P4 rtzl E au rci (I) E g a) rt:; Il 4: tsz E at 7.") E

156 46 Tabel xxii.de vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Sau (Esléce ovine) Sygdomme (Maladies) E tt 4) a.) ">) rci S E 7, ci rics 75 E0 4) nu tt s rc$ **, Miltbrand (Anthrax) Ondartet ødem (Oedema malign um) BrAsot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna)... Rødsyke (,(Rothlauf») (Morbus rut er) Knuterosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) 4 Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis)... Sadstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. AscocoeCUS) 6 Hvalpesyke (Febris catarrhalis epizootica canum) StivkranApe (Tetanus).. Kopper( Variola,Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) 8 Lunge og brysthindebeteendelse (Pneumonia et neuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) ( Gastritis. Diarrho) 7 Kolik, forstoppelse (Colica. Ob structio) 4 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Trommesyke (Tympanitis)... Forgiftninger ) (Intoxicationes) Imivoldsorme (Helminthiasis). 45 Dreiesyke (Hydrocephalus hydatideus) Overføres I ) Saltlake, plantegift.

157 47 i Nordlands amt i 9. dans le département de Nordlan el en 9). Gjet (Espéce caprine),lat 75 k E o b40,) i a) '',..' ) Pr4z;,,,,I, ro tt 0) ''' c, rcs '''' ro k,... Svin (Esph? porcine) ria) Tu' E0. r,' 4 6 (p' P4 :+;, r.0 tt cu,, rci, Tri ;...., 4 E..0...,,. Z,) Hund (Chiens) Iii'7 'I', :t,4, 04 rci ;:,..0...,4 7),,), "A' i Kat (Chats)," P.',.' rc, tzt u's, IC '` Fjperfae (Volailles) orc.7.,. 76,,: Et,, "c=ia) t, rt V, GI o 9..c$ o, ut ' Tt Andre dyr (Animaux divers),, 4),j; 76 tt 5..0.,'", a.), ro 't n o rcl o,.4. ti)), 44ri.,..,po rcl..., i 6.

158 Tabel XXIII. (Forts.) (Continuation). Nordland. Hest Ko Sau (Espéce chevaline) (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (/a/a dies) 7,' I 4e) Cu tt Ca t.", (,) Ca zz. E Overført (transport) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Benskjorhet (Slikkesyke) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudutslet (Eczema) Ringorm (Trichophytontonsur(ns) Lus (Pediculince) 6 Uregelmæssige fodsier (Parties irregidares) Misfostre (Monstra) Bordreining (Torsi uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (E('lampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis)... Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhet (Hordeatio. Kritiasis) Klaphingstoperationer (Opera tiones ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. 48 Kræft (Carcinoma et Sarcoma). Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) 5 Øielidelser (Vitia oculorum).. 4 Led og slimsæklidelser (Articul itis et bursitis) 60 Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc) 48 Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus ceteri) li Ialt (total) I I

159 49 Gjet (Espéce cap rine) Svin Espéce porcine Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfe (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 0,, Tu4 tt E o,i0 a a 0 '',:,) 7, 0..4J /4,,..,),., 4.,,k r'?zi' `,; 0, t,.: 0 '',,,,,s bi),, z,. 7,' 7., a5 u 5,,,;!) E,'., '''' 0 g 5 o, 8,',',.c, 5.4 Z (,' E i,' c, c '',,,, ', L) c ' '' (. ) ` ).4, Z,. ' '', ' '6., () ' '` co ' ';,'`,,I,j)i R '6's" s ó' cá.l, ' ed '. s cesi :),, e,t ts), z E '',' '',...i...,,...7c... :',,7 :, rzi ct!...) i I i 6 i

160 50 Tabel XXIII. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Es.péce chevaline) Ko (Es péce bovine) Sau (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) `; CD' tt c '' re tt o 4.) 7). E ct u rtj ",;'; (I)..Z) au CS I Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna).... Tuberkulose (Tuberculosis). Swdstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromy coma. Ascococcus) 4 Hvalpesyke (Febris catarrhal is epizooti ca canum) Luftveiskatarrh og strengel (Iforyza, Pharyngitis et Bronchitis) 6 Lunge og brysthindebetaendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarinkatarrh, diarhé) (Gastritis. Diarrhoe) 0 Kolik, forstoppelse (Colica. Ob structio).. 5 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyke (Tympanitis)... Dreiesyke (Hydrocephalus hydatideus) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) 5 Benskjørhet (slikkesyke) (Osteomalacia) Hudutslet (Eczema) Lus (Pediculince) 6 Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvrcengniug (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio placentce) Overføres I ) Indberettet av amtsdyrlæge A. Buck, Harstad.

161 5 i Tromso amt i 9. ) dans le de'parternent de Tr omso en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfæ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a),., nzj ' 7.5 ' ' ti.) z 't; \..,.) 4,, R cu '`;',., rc 0 0 ()... r48' ', :j 7., 't 5 o z;, cd \, ''E `7 P. 4; 8 tt tu ' s,,, c 7: ;. 0 (U /",.,. 7:) 5.,, z:, cd,,', sa. 4,4 gi rt a) '',) r,z: ;, (S) a) 7; 4.,, 7 5 5o ',:t cl ' l'i ca., :t., 8 ''':i' '''t v i,,, 0 ts, 'd ''..' 0) r. ''' e' '''..' 7', 5 k. t,,, c,., s "ó I. b i '' 0 k'',) c.,,, C,.t Eki,,,,o (.) 7,.,... r'ej /4, i P7', 5,,,,.; c' `' rizi 't., tm. : o ',..i a).., ' 4, +::: i'''''' R rd. 8 9

162 5 Tabel XXIII. (Forts.). (Continuation). Tromso. Hest (Espéce chevaline) Ko Sau (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) E ct () I, 'J.,' c 7. 4) E E0 7.> E nu a),`) O verført (Trau,sport) , Kastning (Abortus) K alvningsteber (melkeleber) (Eclampsia puerperalis)... Borbetændelse (Metritis)... Jurbetmadelse (Mastitis)... Forfangenhet (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes). 8 Hov og klovlidelser (Vitia /tngvis) 5 Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsfeklidelser (Articolitis et bursitis) 5 Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Ialt (Total) I

163 5 Gjet (Espéce caprine) 4,( Svin (Espé a porcine) (t) cj Hund (Chiens) T.; a.) E 7.) 5,, ) Kat (Chats) rl ul 5 Fjærfæ Volailles) d Andre dyr (Animaux divers) ()7,` G C rt bi) Cli

164 54 Tabel xxiv. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest Ko Sau (Espéce chevaline) (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 4 7)4 E I I CD rci s r"j T.) E a.).t 't '' ) rt:j a Ondartet katarrhalfeber (Febris cataffhalis maligna)) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Kværke A(lenitis contagiosa egni) 8 Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Ford øielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrh6) (Gastritis. Diarrhoe) 4 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) 8 Forgiftninger (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis) 6 Blodurin (Hcemoglobinuria. Heemo(Jlobinaemia).. Lus (Pediculinw ; Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Tilbakeholdt efterbyrd (Retentio pla entce) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis) J urbetændelse (Mastitis)... Kastrationer (Castrationes).. 4 flo v og klovlidelser Vitia ungvis) 9 Øielidelser (Vitia oculorum). Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces, ete.) (Vulnera contusiones, abcessus, etc.).. c Ialt (total) Indberettet av amtsdyrlæge Seglern, Vadsø.

165 55 i Finmarkens amt i 9). dans le département de Finmarken en 9). Gjet (Espéce caprine) Svin Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjærfx (VoIailles) Andre dyr (Animaux divers) a.) 4e) \,:%) E zct a.) rd t E G 74.) tt E z ct () '"'"> +4.:4, E kz G 4: tt E tt G E 4?, 0 P) 6 7

166 56 Tabel XXV. Antal autoriserte dyrlæger i Norge 9. CNombre de c(wrinaires diplontés 9). Derav (dont) Amt (Département). Autoriserte dyrlæger (Vétérinaires diplomés). I andre Amtsstililinger el. Ikke dyrlæger privat prakt. praktiserende (Vétérinaires délégités). (D' autres (Non vétérinaires exeronts). exeronts). Kristiania Akershus Smtilenene Buskerud Jarlsberg og Larvik Hedemarken Kristians Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhj ein Nordland.. Tromso Finmarken [Topgivet bopæl (domicile non nommée) Utenlands Riket (le roy alone)

167 57 E. Utforsel og indførsel av husdyr. Å. Utførsel. Ifølge Norges officielle statistik (Norges handel 9) er der i årets lop utført: Hester 4 stkr. Hornkvæg 5 Sauer 66 Svin 8 Rensdyr. 8 Fjærfæ 47 Herav utfortes av hester til Sverige 08, Danmark 8 og til andre lande 8 hester. Hestene eksportertes over folgende toldsteder: Fredriksbald 7 stkr. Fred' ikstad... Moss 4 Kristiania 65 Ørje Kongsvinger Larvik 7 Kristiansand» Stavanger Trondhjem 8 Roros 7 Levanger Stenkjær 5 Namsos Narvik Vardo. Talt 4 stkr.

168 58 B. Indjorsel. De for indforsel av husdyr gjældende regler undergik i årets løp flere ændringer sigtende til at sikre landet mot indførsel av smitsomme husdyrsygdomme særlig den på den tid i Europa niere eller mindre utbredte mund og klovsyke, der også viste sig i vore nabolande (se avsnit : Offentlige bestemmelser osv.). De nugjceldende bestemmelser i denne henseende vil findes avtrykt som bilag til nærværende beretning. I årets løp er indfort Hester stkr. Hornkvæg Sauer 778 Svin Fjærfæ 70 Indførslen fordeler sig således : Hester fra Sverige 4 stkr. Danmark 4 ) Island 8 Storbritannien 8 Andre lande. 6 Ialt 570 stkr. Horn k v æ g fra Sverige pr. jernbane stkr. X. landværts ellers. 686»» sjøværts. 90»» Danmark...»» Andre lande. 7» Ialt stkr. Sauer fra Sverige 775 stkr. Rusland Storbritannien Ialt 778 stkr. Indførslen fandt sted over folgende toldsteder : Hester. StorfEe. Sauer. Fredrikshald Fredrikstad 9 Kristiania

169 59 Ørje 5 Kongsvinger 6 8 Horten. 0 Tønsberg. Larvik.. Kristiansand 40 Stavanger 7 Haugesund 4 Bergen. 0 Ålesund. 6 Trondhjem 0 Røros.. Levanger 4 Namsos Svolvær Vadsø 4 Vardø. Ialt Kvægindførslen fra Sverige og Danmark. Under henvisning til foranstående opgaver over de indførte husdyrmængder tilføjes folgende nærmere oplysninger. Av det indførte kvæg indførtes som ) Livdyr og tuberkulinprovet i karantænefjoset i: Kristiania Fredrikshald ) Slagtedyr. svensk 06 storfæ, hvorav 9 reagerte a :, Vo : 6,97 Vo f svensk 47 storfæ, 46 sauer, kalver. Kristiania dansk, Fredrikshald. svensk 6 6, 76, 5, gjeter. Angående indførslen over Fredrikshald meddeler stadsdyrlæge Anton Jacobsen følgende: Totalsummen av liv og slagtedyr utgjør omtrent det samme antal som i 90 med en difference av kun stkr. I 9 har vi tuberkulinundersøkt 99 stkr. hornkvæg mere end det foregående ; det grunder sig i, at slagtedyr er blit indsat på tuberkulinfjøset til undersøkelse, for derved har trafikanterne ment sig berettiget til at føre slagtedyrene, når de var sundhetsmerkede, videre. Fra lite til 5de februar fik vi importforbud grundet utbrudd av mund og klovsyke i Sverige og ved et nyt utbrudd i oktober fik vi den 8de i nævnte måned delvis

170 60 importforbud, idet plakat av 8de oktober tillater import til nedslagtning i Fredriksbald og Kristiania. Kvægtorvets personale, lønninger osv. er som de foregående år, likeledes lokalerne, dog med den forandring, at der i den ene fjøsbygning er indredet et pr ovis orisk S lagt er i, som åpnedes til drift den 4de august. Det består av tre rum : Et skollerum, en nokså rummelig hal med en slagteplads, hvorfra den færdigslagtede krop fores på luftskinneganger på lopekatte hen til et ophængnings og utluftningsrum. På enkelte travle dager med noget forcert arbeide har vi på den førnævnte slagteplads gjentagende slagtet stkr. hornkvæg pr. dag, det største antal, som vi har plads til at slagte ad gangen, er 5 stkr. hornkvæg. Slagteriet er som nævnt rent provisorisk indrettet i den ene ende av et av kvægtorvets fjøse og er beregnet på kun at avhjælpe det midlertidige behov ved nedslagtningen, da man måtte forutsætte, at de nokså beskedne private slagterier i byen ikke godt kunde motta til nedslagtning et så betydelig stort antal, som plakat av 8de april 9 måtte anta vilde bli nedslagtet i Fredrikshald. Al slagtning og forsending med toget utføres av slagteriets folk, som har ukelen eller leies pr. time ; kun en mand, slagterimesteren, er fast ansat. Som nævnt har slagteriets anlæg og drift tat sigte på kun at avhjælpe et savn, og avgiften er derfor også sat så lavt, at det væsentlige medgår til dækkelse av driftsutgifterne. Angående kvægimporten over Kristiania meddeler direktør A. Lo, at der i 9 kun har været tilladt at indføre kvæg fra Sverige og Danmark. pa grund av mund og klovsykeutbrudd i vore nabolande har der været helt eller delvis forbud mot indforsel fra begge lande. Fra Danmark, hvorfra der kun var tilladt indforsel av slagtedyr, var der totalt forbud fra 8de april 9. Der er begyndt at komme endel store okser fra Stockholmsmarkedet og ogsa fra endel byer i det indre Sverige. Disse okser er fete og store og betinger her de bedste priser. Desuten liar vi fat endel store k ijoregjaeldinger, der oftest er i særdeles god stand, slagter sig også pent, men står allikevel ikke i så god pris her som de store okser. Yore markedsforhold for levende dyr har ikke været gode, hvilket vel er grunden til, at der kommer så få levende dyr; men nar det nye handelsfjøs tages i bruk iste september 9, og kanske endda mer, når slagtehuset kommer istand, vil forholdene forandre sig sáledes til det bedre, at importen av levende kvæg vil stilles under bedre forhold og derfor forhaaloentlig stige betydelig. Der er svært liten import av levende dyr i forhold til den mængde utenlandsk kjød, som importeres her, og i dette forhold bor der ske en forandring.

171 6 Oversigt over tilførslen av levende dyr til Kristiania kvægimportfjøs i perioden Tuberkulinundersokelser og antal reagerende dyr. Livdyr Slagtedyr Aar Svenske Danske Svenske Danske Antal Tub. 0/0 Omsp. Tub. 0 0 Antal Tub. Storfæ Sau Kalv Storfæ r8 7,6 7,8 9,5, ,54 9, 8,8 7,4 8,, , 5,0 s 5,0,o 5,04 9 0,0 50, Ved statens karantænestation Ytre Voulen er, anfører amtsdyrlæge Jessen, Stavanger, i 9 kun indfort sau (fra England).

172

173 IL Kjøtkontrollen 9 L

174 Almindelig oversigt. Kommunal kjotkontrol har i henhold til lov om kommunale slagtehuse, kjodkontrol m. v. av 7de juni 89 virket i byer og en landskommune 0: i to kommuner mere end forrige år, idet kontrol i Holmestrand og Lillestrom landkommune er kommen til. De byer var folgende : Aalesun d, A r e n dal, Bergen, Bodo, Drammen, Fredrikshald, Fredrikstad, Gjøvik, Hamar, Haugesund, Holmestrand, Horten, Honefos, Kongsberg, Kragerø, Kristiania, Kristiansand, Kristiansund, Larvik, Lillehamm er, Moss, Narvik, Porsgrund, Risør, Sandefjord, Sarpsborg, Skien, Stavanger, Tromso, Trondhjem og Tonsb erg, hvortil altsaa kommer Lillestrømmen landkommune. Kommunale slagteanlæg findes i Kristiansund og Stavanger (dette sidste dog uten offentlig approbation). De i sidste år kontrollerte kjodwengder stiller sig (i hele tal) shledes Okser Hester Kalver Svin Sau og gjet U ) ) ) Beretning fra kontrolstationerne i Ålesund og Kragero mangler. ) Beretning fra Ostre Fredrikstad mangler.

175 65 På, de folgende tabeller vil findes sammendrat de tabellariske beretninger fra de forskjellige byer, hvori kontrol har været i virksomhet, således at tabel A viser den samlede kjedmængde (slagt) som har passeret de forskjellige byers k on tr olstationer i løpet av 4ret med samtidig angivelse av, fra hvilket land kjedet stammer samt kjødets art. tabel B angives på samme mate det antal kjedkroppe, som er stemplet med den klasses stempel. Tabel C angir pa, samme vis antal av kasserte kjødkroppe samt vegten av de konfiskerte slagt samt vegt av kasserte organer og avfald. Tabellerne D, E og F angir på samme måte de a ten for hovedstationerne kontrollerte kjodmængder, deres klassifikation in. v. samt for Kristiansund, og Stavangers vedkommende tillike forholdet ved de kommunale slagtehuse dersteds. Tabel I LXXIII angår sygdom og feil, der har forårsaget den klasses stempling og kassation i de forskjellige byer.

176 66 Tabel A. Antal av slagt som i 9 (Nombre de viandes de bouch Ialt undersøkt Nor Kommune, c.b its a) ;. pri' W 0 lesund.. Arendal.. Bergen.. Bodo... Drammen. Fredriksbald Fred rikstad v. Do. ø. Gjøvik. Hamar.. Haugesund. H.olmestrand Horten.. Honefos.. Kongsberg. Kragero. Kristiania. Kristiansand Kristiansund Larvik.. Lillehammer Lillestrøm. Moss.. Narvik.. Porsgrund. Risør... Sandefjord. Sarpsborg. Skien... Stavanger. Tromso.. Trondhj ern. Tønsberg. 48 /4 4/ / /4 08 / / /4 54 / / 7 45/ ( ;4 / 07 / /4 70 / 4 / 47 / / / /4 97 / 0 0 / 77 / / /4 /4 86 / / 544 / 97 / / /4 47 / /4 664 /4 09 / / 7 / 8 / /s 6 / / /4 50 /s 897 / / / 758/ / 49 / / A / /4 705 : /4 879 / / / 8/ / /4 / ' 807 / 44/ 7 77/4 50 / / / / V / 648 /4 00 / / 676 /4 07 / 70 / 47 / / / / 0 4/ /4 4 / 45 / / /4 4 / / 49 0 / 77 / ' ,4 7 /4 7 /4, 4 86 / / 544 / 97 8/ /4 47 / /4 664 /4 09 / / 7 / 8 / / 6 / 7 6; ; , Ialt (Total) 4587 ; 4905 I ?, / i 0 ) 8 hjort og rensdyr. ) 500 ren.

177 67 ulersegt pa kontrolstationerne..aminées aux bureaux de contróle en 9). Svensk Dansk.. f.0 =4 a.) g.,4 ca as 7,4 I...., /:. r, t>. 4 t. $4 t::: rc, 7:. ': rbti c 4) ita Pi 0,,,4 ca Tel Pc,.,, 4' 4 *rpl` CI,D CD rt ti 4), '4 ' ' '. ' c e 7: ''''' r cl P cl 8 P. o ru 0 iii a cn c.,d Ei8 rc:$ 0 cn cn (pea ta x *cf..', x 0 4e4 x 4, " 758/ / / / / 44 5 / / / / 5 600/ 8/ / /4 /4, /.., / 44/ , , / / ) l / , / , A k 85 07A /

178 68 Tabel B. Antal av slagt som i 9 er stemplet (Nombre de viandes de boucherie = Ialt den klasse Norsk Kommune. <.) bd 0 6 4) Ålesund. Arendal. Bergen. Bodø.. Drammen.. Fredriksbald. Fredrikstad, v. Do. 0.. Gjøvik.. Hamar... Haugesund. Holmestrand Horten.. Hønefos. Kongsberg Kragerø. Kristiania.. Kristiansand. Kristiansund. Larvik... Lillehammer. Lillestrøm. Moss.. Narvik... Porsgrand.. Risør... Sandefjord. Sarpsborg.. Skien.. Stavanger.. Tromsø... Trondhjem. Tønsberg.. 6 / 4 / 89 / 9 / 54 /4 9 /4 6 5 /4 8 0/ 4 / 0 / / / 4 6 /4 / 50 / V4 47 8/4 / 86 / 6 / / 46 7 / / /4 7 8/4 9 5/ /4 0 /4 0 /4 / /4 54 / /4 7 / 6 8/ '/ ' i / 89 / 9 / 48 /4 9', /4 8 0'/ 4 / 0 / 0 9 8/ / 4 6/4 / 50 / /4 47 8/4 / 7 6 / / 45 7 / / 8/4 7 /4 9 5 / 4 6 0', / / / /4 7 / 6 8/ / Ialt 640 / 5 8/4 58 /4 4 / / /4

179 69 med den klasse på kontrolstationerne. marquées avec l'estampille de Ilme classe). Svensk Dansk,?.. ce pw rcl a p.4 ta. 'z', Ts e 5,, a), t::$ gi a) co cn 4) til 0.. al o cd w 4. 0,, 0 ). rzt" g "0al Ai f. a.: rt:$ 0 *0 r..4 4,:::?, 4),g rsts 0, 0 ti) cp 0: 5 ',.: al 0 ce cn 4, b'.,, c.. cd 4 '0 ed,... g rt,m,,,,...0, r4 6, , , V /... 5V 6 V , / / / , a V , / , / " 8V 44 04/

180 I 70 Tabel C. Antal av slagt som i 9 E (Nombre de viandes de boucher Ialt kassert Norsk. ị r, Kommune. z.) 74 cd rz, rf). I,4 i c,.). 7:.7) 5...., cl cl Ålesund. Arendal. Bergen. Bodo.. Drammen. Fredrikshald.. Fredrikstad, vestre Do. ostre Gjøvik.. ttamar... Haugesund. Holmestrand Horten... Hønefoss. Kongsberg Kragerø. Kristiania. Kristiansand Kristiansund Larvik... Lillehammer. Lillestrøm Moss Narvik Porsgrund Risør.. Sandefjord Sarpsborg Skien Stavanger. Tromso.. Trondbjem Tønsberg. 4'/ / 0g / 9 6 ' ,4 / 8V / /4 5 / / IV/4 /4 5 5 : I / 4, 9 / 5 5 /4 / / ' 6 / 4 4 / / 8' V4 / / 6 6 /4 / v /8 9 7 / 4'/ 4 4 / 0 / 0 7/9 9 6., / 8 / / 5 / V4 6 5 / / 44 4V 5 /4 /4 /4 9 /.,. 6'/4 5 / / / / / 6 4 / / 8 9 / 6 5 8/4 / / \. II. I. I... Ialt 4 9 / 56 / 45 / '/ 5i 45 / 5 / 45 /4 40i /4

181 7 kassert på kontrolstationerne. saisies aux bureaux de contröle). Sv ensk Dansk co ris Cd +4 ris Ca , 7, ikke opgit 45 I 46 ikke opgit ikke opg it 667, 45, ikke opgit 44 I ikke opgit 7 7 4, ikke opgit 6 9 5, ikke opgit ikke opgit 577 I ,5 I 665,5 ikke opgit 784,5 I 479,5 896 I ,s

182 Sall 7 : CO CO 44 ct Jgp a..) Ely A NAN fo AplipMdS 9 ri9 VS III AS CO 900 isp alp ay AvApore AtUApaldS rt),`.. Cg o ;. 0 r. `4 t I..0 LC) i C, et,.. r , 7.,tli. a,t. ',IN... ko e0,..., ri. Cg Cg CO ' r. r.... C4 V!).4,V ev CO l'. ko Cg 5R,0..%,,IN ftl I " CD CD Ot CD V, 00 Ot QD. Ot Cg Ot. VD Cg QD NM CD VD r. CO 'II Cg Cg OrDeti et 00 Ot CD r. VD r. r. Cg OD 00 Ot C% CM 00,V VD C% t. Cg.t.". r. Cg Cg r. Cg yr.,t L. CM,M r. 4,t Cq I C) Cg vrt CO Cg 00! VZ OD t. Cg CM t. C9 r.,4. Ot Cg CM Cg t... t.... r. ',4 ev QD CM Ot UZ Ot r. CM CO CM t. VD r. OT t. 00 OV ',II r. C4 QD CM t. 00 CO,M QD ev CD ev CO r4 t. t. Cg L. 00 r4,m Ot r. OD t. 00 r... ".. 0,4 t... :, , 4..zi., N,..!! TI T:ị, N N. 0 ULAS ' ',J.' 00 QD 00 CO t. 00 Ot..,!II CM Ot :g slg.if,:,,, Cg.., 0.0 CD...4 0: ts.. /4 r, 4. ka co,.. r.. o', 0 44 cfz tr.),. ot cq 0 r. CO 00 OI: T. C 0,...i,t,CD,4 CM r.4 4, CI C,,,i Cg 4. CO CO 000 ApApo ajpuv Apuwwds 9 r9 0 C4 rieg tor* HIN co4. HP Cg t. 'di CO Cg LC) CO C., VD CD CZ (;;;, tcl LC) 4, 0..tH CO,M CO V L.. r. V OD 00 r. CO cz, r. co Cg r.4 œltf. HO cl*i+ colii HO re Kl. Him HI,* CO Cg CO 4 CM CO C),4 r. Mr. CM Cg Cg CO,V CD CO Cg t...,4 CO LOX. C% QD CM,V,4 la,., r. 00 CO t. r. r. Cg QD OD U QD,C CO CO 00 t. CM VD,M Cq 4) l'' Ce) Cq C'Z a) CO Cq,..".4 C) V.),4 L.... LC)... i,., Cgl...4CO..4 r..... r 44 II V rip CO I 40. Cg et I....I.,4. r. OD I,N..,V NH r. UZ. CO CO r. CO Cg Cg CO,M, 'T4 ev V,0 et ett et, 00 t Hp cid 0 0 CO 0 V ri CO CO CO CO Cg CO to Cl CO eh c:;) uz, to.,4 cq CO..t., MI CO,4 CO 0 ko ri Cq CO CocA COcr, co., xcz o t t r. ol Cg. V,4 CO,4 Cg sees cgi 'll, r. I r. 00 CO I vee I. L. t. CM r. r. t CO CO CO C", CO Cg CO CO..4 Cg CO CO CO CO cis UTAS.SOH si0 40 CO L. Cg CZ L... V Ir. 'di CO Cg CA C4 t... ev ri et4 eti 0 C'Z CO /a C ri OD CO CA t.. la.. Ot i COOt 4 "I C l CO CZ t 'Tr CO `CP. 0 CO rrl " t... V ts. CO r. '4 CO r. CO t CO.. L...,,. 0 r. t II N et.,:t....q...,...&..., i...<,...t...:......,...* C)., CA eg) CO CC) t.. co cez. Cr, 'ev 0 C,'D Cg Cg 0 4 Cg cfz t... 4.q V UD CO r. t CI', c;;;) ev Ca c0 CI LC) 4 c.0 CA cez,, Cg.0,...i eli... a, r.. Cq V C Mii,, Cg 'eti CO, , ,4...,t. CO (N r Cg...,t CO Cg k0 c0.t... k I vd CO Cg.0 4 CO cb r. r". r. C, CO "cr. CO V CO.4 T. V CO CO,....4 CO CO... r. C, r L.:I. CO CZ 00 CY, 00 0 "di r. COSISZCq& Ot ev CD e.,0. "..4; cg 0.4 to CO ev CO CO r ri Cg Cg CO ev CO el, CO t *0 Cg ud ev Cg CO Cg CO CO CO C4 r. CD,4 Cq CM Cg t. r. CO VZ VD r.... '0 V.. PI "C4 raig. tt, ri,c5. r N., ra$ 4, ao tst M... Ca CI 0 r. () k cc 4,) CS 0 rci 0 pi. e F GI) rt:s ti) ttr, () rn (s) cd Urt ' T/ 4) ts T.4 () 0 $.4 0 c v 0 ca ; 74 IA 0 0,g 0 7 <4zpqA4400==WW4 aa za,gc0rde CO Cg CO CO CO CO CO CO b. 0 CO Nr CO 4. CC

183 Ig C/ g Ce PI J.Sp aptly 40)09 7 mi...it...is...mi.,. i Arnrpoods.. 80.,. 49 S UTAS ssislimrsessmssils sssissmsisslitiosissl...is....,,... pan..,,,...,,,, `TIP IPUV Ainip 0 ri9 Ampoods S oesiossolloseeett.ttile. till.,,.,tiottlitilmo.losolo. C:P.NNN.,liss.,...4..CO.00b.,4Nt...=.,.4, IN s s s... 0 N r, m ;..4 0 rro,,t,,,,,..co. C) 4. S UTAS poll.,4fewsal,gessionwiob.o CO y CO N4)..44.,ii,440CeZ.C*,,... 4.C..eeN0s..4 C) r.i....,.... ici,45,.. i e s ovii ottzt o.x..5 c4 sikfi N 0 I. a r7:"...i CO 985[0 asp osipuv ' :.,...,,.4.,=W44,,..IN'tti=N4=k4=4,0WICIL Ns IIIII.0. to CM e APAPOÇO to,poss.stilmsteotilo. W M M c a r...4 rg ArtnipeacTs WO.NNN.eti...,...=.CaketiNt...=....i...,, G4 ko t 5 II t tli I t $. t t ico..c.0 0 N C;)...I g W N 4D r4 Ge wog UTAS pall 980 sor.ls..404nstysteoviwiiil s cl, 44 ix) vi...ri ko rilqi.,...,4,4x0m.cor4...,., liz,...4,4.05,4 ',It I t s t it...e tkot. st bi ri r IICr0.40 irlic4,. ==WLON,...IN,4=N=x0MWW,4..., Ne..4,4, Am, el 0 rml *AN...4 0Z *,CD az ri W...,\... 0 rd.$ k rd : pi (l) 0 E. 4.b.P 0 0 =0 Fri tt) r 0.i. CI tz pi d Fa I& 0 gl, E 0 0 EIM!,:jraEgikCdEdM044 m, g 4, "'" '''' 4: co gmeid0=t)gptvwd.r. be $: Ce m 700 0,9,0...,..6. Wr...0s...,,00000kkkodom r. Cd I.'i

184 *.i9 ITU0 0 pjujau muaoilli AU I 9 A 4,,..., OD 'V... r 74 CC) `etl t. 0, CO to CO c.r7 Gq c.ð u,, c.,0,r,..4,.4 t uz trii cq : V., c. ' N.acIdoiN L...., s t, co L.,i!., o * v.:, por). ii a i a.,, i t CO al. JaSSUI All 'tr.' r C' CT. (DV CON CO CJ C4 tuniliom A..ap oiptriv f I 44 C., UZ v. ; CO a) f4 C'q 0 Cq C Aply.woro..... Aiv)ipaldi; 7.:. la r0 H. cð nus C.4 uta.s.. if I I I i I I I I» sag os I I II I I i I I I i I i....ts P 0. FRY I I i i i i i i I I s,. i i I i Aitnipopp A I ) ads.,.4 ill i i i rr.,l4 : Cf: E larf i.,:.7., ii i LC) st... C ke4 S. i c '' ' ''' Cr.'i ''' g '78,,. i. l i i. I UTAS i i s...,ti ', s.. i r.4 rr.,,...4 a II i I.. C,.. ".....,.... 9OR *.. 44, cq 4,.,,,,. Cq :4 Ct, Cq i ilj ,... i.. r I N,4 V CZ Cq kez i i`.. C,Cq 4). Sp olpay..... ' ss... i, AtilIporp 4., ;.. Cl.) Xi cr.:: ct AIVIPWCIS.rii9 i.. UVS s e.4 'di e.. s,4 s s (..C, Gq f.,:. ri C,J b.cz.,(;) 704 lll iiiiiii i llllll.. i., i.., i i i v..4 o...i r..i...i Is a F s... ulas.,.,. eti ',...4 i o i i v.. i i.., C4..4 r."4...4 Ce.. N c q so. 5 i 5 Cq it... i 0.I CO r..i...!!, 4 98 r 40 N.4 4) '4 ri N ".. 4\ C5 aq I 0 CNI r ,... co...,.., ri,, ca t,... rt rc F.,, WI g El.,4 7:, F4CT Tr:" a Ct St?, 0 cst? = tti) 0 Fri a) a) rd r;:4 :::D, te bo It F,,..: al,,... a) a) = ct., o o.s. 4:. Pl. Z W /4 W g. cp $:4 ca s cd rrj 0 tea a) 0 krtj*. d so d,, gcdw ci) b0 CC rtj

185 75 Dyrlæge N. Toenberg meddeler : De enkelte byer.. ilesund. Idet hoslagt oversendes tabellarisk oversigt over kjodkontrollens virksomhet i det forløpne år, skal jeg tilfeie, at der har været foretat ca. 40 eftersyn i kjødbutikker, verksteder, slagterier og melkeutsalg, hvorunder der har været kassert ca. 0 kg. kjøddeig, 50 kg kjed, kjødaffald og organer samt 50 kg. fisk. ' slagtere har været anmeldt for mindre god orden og renslighet i sine verksteder, forovrig må tilstanden i ovennævpte verksteder og utsalg siges at ha været utmerket god. Tabel I. (Ålesund). Årsaker til den kl. btempling på stationen. Sygdomme og feil F Abnorm lugt, brunstlugt. 5/ 59 5 Avmagring 6 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent. 4 /4 5 / Benbrud.. Beskadigelse, ydre. Brystbetændelse, traumatisk,, av anden årsak Bukhindebeftendelse, traumatisk. Fodselsbesvær.. Gulsot I Jurbetændelse. /4 Kalvningsfeber 9 Nyresygdom. Nødslagtning 9 Rachitis.. J / Itodsyke.. Tarmlidelser 6 Trommesyke Tuberkulose /4 Ialt 4i/

186 76 Tabel II. (Ålesund). Årsaker til kassation pa stationen. Sygomme og feil co,b4 0 rta4 P.4 Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Beskadigelse, ydre Blodurin Bråsot Brystbetændelse Fødselsbesvær Hjernelidelser Hj(Ftestekbetændelse, traumatisk Kalvningsfeber Nyresygdom Rachitis Rødsyke Selvdøde Septiske tilstande.. Tarmlidelser. Ufuldbårne Blærebetændelse Ludforgiftning Degenerationer ' / '4 ' Il 4 / /4 / 4 Ialt 4'/ / 9 /s 5 5/ Dyrlæge K. Egeberg meddeler:. Arendal. Ferskkjødkontrollen foregår fremdeles i kirkebazareu til samme tid og med samme personale. Lønnen uforandret. Tilførslen av kjød sammenlignet med forrige år viser, at denne er tiltat med antal av kropper, men neppe i vægtmængde, da indførslen av dansk oksekjød er betydelig avtat. I 90 indførtes 78 slagt og i 9 7. Dette må vistnok tilskrives, at Arendals opland er betydelig utvidet ved Arendal A.mliban9is åpning. Det er nemlig

187 77 ikke få slagtedyr der kommer ned med banen. Byen tilføres fremdeles meget kjød fra vestlandet (Stavanger og Flekkefjord). Dette kjød fremkommer i upåklagelig stand. Det var dog ønskelig i den varme årstid at bruken av hækker som emballage blev mere almindelig. Behandlingen av kjødet ved frembringelsen på stationen kunde være bedre, specielt er ikke altid de plag som benyttes til at dække kjødet med så rene og appetitlige. Årsaken til stempling med. klasse har især været avmagring. Saltkjødk ontrollen tok sin begyndelse. november i et temmelig stort rum i kirkebazeren. Lokalet er forsynt med cementgulv, vask, kloak, elektrisk lys og gas. På den ene væg er lavet dobbeltdør så tønderne med lethet lar sig rulle ut og ind. Kontrollen foretas av samme personale som ferskkjødkontrollen med lønstillæg av kr. 400,00 og 60,00 Stationen skal egentlig holdes åpen til kl. form.; men dette har ikke været gjennemfort, ti kjødet ankommer hertil kun gang i uken, og da i større partier. Kontrolen foretas hele dagen forsåvidt kontrollørens øvrige praksis tillater det. Til mb. 90 er hertil ankommet ca. 480 tønder islandsk fårekjød, herav er 48 kontrollert, resten har været fjerdeparter og gåt fri for kontrol og avgift. Der er re gelmcessig åpnet 0 0/0 av hvert parti, og varens beskafftnhet er efterset. Hertil ankommer kun islandsk fårekjød og amerikansk oksekjød. Det siste er ikke passert kontrollen, men lagt på transitlager. Det islandske fårekjød er gjennemgående av god kvalitet. Lakens specifike vægt har været fra,4 til,9. Kjødet har desværre ikke altid været tilstrækkelig gjennemsaltet, hvorfor importørerne er pålagt at ta sine forholdsregler. Laken er ofte misfarvet, blodig (blodlake). Den har aldrig vist spor av forbudte konserveringsmidler og har reagert nøitralt. I en tønde fandtes en rådden fårekrop. Fåret hadde litt av trommesyke. I en anden tønde et får, der hadde været slagtet på grund av brysthindebetændelse. I det hele er kassert 758 kg. på grund av bedærvethet. Et parti på 40 tønder blev gjennemset og omsaltet på kontrollen. Kontrol med det islandske fårekjød er påkrævet. Den vil også bli velset, når blot bestemmelsen, at kjød opdelt i fjerdeparter kan gå fri, bortfalder. Tabel III. (Arendal). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil ri) CS co t> CS T' ts rc$ P.4 CS Abnorm lugt, brunstlugt Avmagring 5 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent. Benbrud vs Hjernelidelser... Hj ei tesmkbetændelse, traum at. Nød slagtning Talt 4 / 4 7

188 78 Tabel IV. (Arendal). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil rs 0 4.) 4 t; tsa Absces (byld) Avmagring Bedærvet eller slet bebandlet, skiddent Benbrud Benskjørhet / / / IA..., Beskadigelse, ydre Bukhindebettendelse, traumat Børsygdom DiarrhoiS Gulsot,... " 5 Hjertesaakbettendelse, traumat Ledsygdom Nyresygdom... Septiske tilstande Tarmlidelser Melanotiske svulster.. Ialt 0 8. Bergen. Kommunedyrlæge I. Nielsen meddeler følgende : Ved Bergens kjødkontrolstation er i 9 undersøkt /4 slagt. Mertilførslen fra forrige år (8 7 slagt) er jevnt fordelt over de forskjellige slagt, men falder dog særlig på får med 00, svin med 40 og sptedkalve med 40 slagt. Den samlede vegt av årets tilførsel utgjorde ,5 kg., hvad der er 4 54 kg. mere end i 90. Som årsak til den forøkede tilførsel må ansees den tørre sommer, der skaffede et mindre förutbytte. Værdien av den samlede kjødtilførsel er beregnet til kr ,00. Beregnet efter et indbyggerantal av , falder der på hvert individ et kjødforbruk av 45,7 kg. til en værdi av kr Det må dog tages med i betragtning at en del av det beregnede kjødkvantum forsendes til landdistrikterne, særlig til hotellerne, likesom der også er begyndt en eksport av flesk herfra byen til Kristiania. Kontrollen av det tilførte slagt har været fordelt imellem hoved og bistationen således at 58 5 /4 (7,96 pct.) er undersøkt på hovedstationen og (6 pct.) på bistationen.

189 79 Bistationen har i 9 havt en indtægt av kr. 796,4 og en utgift av kr ,6 og har således krævet et tilskud fra kommunen av kr. 44,. Den store kjødtilførsel har medfort et prisfald på alle slagt undtagen okser, der viser en prisstigning av 8 øre pr. kg. Prisfaldet utgjør sammenlignet med forrige airs priser for svin,7, for gjodkalve 5,9 og for får, øre pr. kg. Av samlet slagt er konfiskert som utjenlig til menneskeføde 490 kg., hvorav 8 64 kg. falder pit organer, særlig lever, der ofte viser betydelige patologiske forandringer som følge av leverikter. Særlig hyppig forekommer betændelsestilstande fremkaldt ved skarpt, d. v. s. nedslukte fremmede legemer. Som regel gir disse lidelser kun anledning til delvis konfiskation. Da tuberkulosen, der andre steder hyppigst giver anledning til konfiskation, hos os er yderst sjelden og da man i landdistrikterne får forståelsen av og tilbakeholder, hvad der antages ikke at kunne passere kontrollen, er konfiskationsprocenten meget ringe. Med den klasse er stemplet 6 9 kg. Størsteparten herav er desværre slagt som ved en uhensigtsmæssig og likegyldig slagtning og transport kommer frem i en mere eller mindre bedærvet og tilsvinet tilstand. Det er år om andet store værdier, som går helt eller delvis tapt for landmanden, da slagterne selvfølgelig ikke kan betale fuld pris for en vare som han neppe kan være bekjendt av at uthænge i sin butik og som i sommertiden ikke vil holde sig i salgbar stand fra den ene dag til den anden. Hvad der ikke forsvarlig kan bringes i handelen med den klasses stempel bliver nedsaltet under kontrol på stationen og utleveres først i gjennemsaltet tilstand. Av Tabel V. (Bergen). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og 'eil r t 0 co 4) t4 0 erw 0 ct cp. (i) F 7 pw rci 9 gli rn 74,b4..: ts?.0 P., iv cp p., rt a,4 Abnorm lugt, brunstl agt.. 4 Abscess (byld).. Avmagring. Bedærvet eller slet b handlet skiddent Beskadigelse, ydre Bukhindebetwndelse Diarrha Mangelfuld avblølnin Nyresygdom. Nødslagtning. Rachitis Tuberkulose. Ødem g 6 I Ialt

190 80 Tabel VI. (Bergen). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil co a),b4 0 er) Abnorm lugt, brunstlugt. Abscess kbyld) Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skidd en t Beskadigelse ydre Blodurin Brystbetændelse, traumatisk Do. av anden årsak Bukhindebetten d else Diarrhoö... Gulsot Jurbetcen d el se Mangelfuld avblodning Nyresygdom Nødslagtning 7 Overdlift 4 Rodsyke Septiske tilstande Tinter Trommesyke Tuberkulose Ufuldbårne 0 Ialt I sådant kjød, der er opført under rubriken enegtet stempling, er uttaget 76,5 kg. Herav utgjør det tintede oksekjød en meget væsentlig del. Der er imidlertid i 9 en påfaldende nedgang i antallet av tintede kreaturer. Tinten er kun påvist i 45 kreaturer og av disse er kun som indeholdende mere end levente tinte blit nedsaltede. I 90 var antallet henholdsvis 06 og 9. Med hensyn til kjødets kvalitet og behandling er der ikke nogen synlig forandring til det bedre. Der er av sundhetskommissionen vedtat en bestemmelse om at kjød kun må forsendes i rene sække eller indsyes i rent sækkelærred og, hvor kasser benyttes, skal de være forarbeidet av høvlede bord og omhyggelig renholdte. Gjennemførelsen av denne bestemmelse på en effektiv måte er dog forbundet med adskillige

191 8 vanskeligheter, da det ikke altid kan avgjøres, hvem der skal drages til ansvar i overtrmdelsestilfælde. Det vil jo i de fleste tilfælde ikke kunde avgjøres om det er eieren, som har benyttet skidden emballage eller denne er tilsvinet under transporten. Et forhold, som jeg i mine indberetniuger gjentagne gange har fremhævet og som har en meget uheldig indflydelse paa byens forsyning med et godt og holdbart kjeod, er at dyrene ofte dræbes um id delbar t efter de har været utsat for anstrengelse, enten ved en lang transport til sjøen for at nå slagtestedet, eller under reisen til byen ved opstaldning i varme og slet ventilerte rum. Der kan vistnok spores en liten forandring til det bedre; men endnu hænder det altfor ofte at man ser sådant slapt, ustivnet og litet holdbart kjed med forringet næringsværdi fremlagt til kontrol Av utenlandsk kjød er i 9, før den lovbefalte kontrol med tøndekjød trådte i kraft, undersøkt fat, indeholdende 47 7 kg. engelsk hestetondekjød, hvorav 986 kg. som uanvendelig til menneskefode blev konfiskert. I årets sidste måneder efter at t øn d ekj ødkontr oll en trådte i kraft er kontrollert 99 fat, indeholdende 5 998,9 kg. saltet kjød. Herav er 577,6 kg islandsk fårekjød, resten engelsk hestetøndekjød. Av sidstuævnte er som bedærvet og uanvendelig til menneskeføde konfiskert 65 kg. Der er jevnlig foretat bestemmelse av saltgehalten såvel i laken som i kjødet, likesom laken er undersøkt for konserveringsmidler. Saltgehalten har variet fra 0,7 til 0, pct. i kjødet og fra 4, til 5,8 pct. i laken. Hvor saltgehalten har været utilstrækkelig, er kjødet blit beslaglagt, indtil det har været tilstrækkelig gjennemsaltet. Av konserveringsmidler er kun påvist salt og salpeter. Tøndekjodkontrollens budget har balansert med en indtægt av kr. 059,97 og en utgift av kr. 55,4. Overskuddet kr. 54,66 er inddrat i bykassen som avdrag de på kommunen ved indredning av kontrolstationen påforte utgifter. Av kjødutsalg og slagteverksteder er for etat 86 besigtigelser. Butikkerne er gjennemgående tilfredsstillende indredet og renslig holdte. Slet så gunstige er forholdene ikke overalt på verkstederne og lagerrummene, hvor lysforholdene flere steder er mindre tilfredsstillende og hvor også renlighetsforholdene har git anledning til påtale. Der er under besigtigelsen uttat og som uanvendelig til menneskeføde konfiskert 77 kg. kjød og flesk. Slagteboderne, hvorav der findes 7, er fremdeles i samme tilstand som i tidligere beretning. Ved de foretagne tilsyn (79 gange) liar man påset at den daglige drift foregår pit en så renslig måte som det kan forlanges under de nuværende forhold. I forventning om snart at få de r hele trafik henlagt til et offentlig slagtehus har man fremdeles stillet sig meget tolerant overfor forhold, som ellers burde påtales. Dyrlæge A. Austdal meddeler 4. Bodo. Tilforselen av kjod har iår været noget større end foregående år. En slagter hersteds hadde iår likesom foregaaelde år leverancen av saltet oksekjød til marinens og armeens intend antur ca kg. i det hele. Av de vedlagte lister sees, at de væsentligste årsaker til den klasses stempel er slet behandling ; dog blir det bedre og bedre; har en mand først en gang fåt den klasse for slet behandling, så gjentar det sig ikke så snart. Utenfor stationen er stemplet: 54 storfæ, hester, 6 svin, 9 får, gjeter, 40 sptedkalver og renskrotter, hvorav med den klasse storfæ, 0 hester, svin, spædkalver og 4 ren. Kasseret blev storfæ, som var bedærvet.

192 8 Tabel VII. (Bodo). Årsaker til den klasses stempling på stationen. Sygdomme og feil co 0 Ts 4 Abnorm lugt, brunstlugt.. Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Fødselsbesvær Ilj ertestekbetaandelse. Ikter Kalvningsfeber Ledsygdom Mangelfuld avbledning Nødslagtning Trommesyke /s Ialt '/ 9 58 Tabel VIII. (Bodo). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil 0 as.b Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Beskadigelse, ydre. Bulchindebetændelse Borsygdom... Hjertesækbetændelse, traumatisk /, Kalvningsfeber Rødsyke Tuberkulose Ufuldbårne Ialt 7/, 4

193 Dyrlæge G. Brekke meddeler : 8 5. Drammen. Ved sammenligning med foregående år sees, at tilførslen for oksernes vedkommende er øket med 690 stykker, mens der for de øvrige slagts vedkommende er omtrent som foregående år. Tabel IX. (Drammen). Årsaker til den klasses stempling på stationen. Sygdomme og feil a) a A 0.4D. co a) : 0... w 0 ca a 4Q a) 0 4 ea rw rc$ ER x r> '4;.w rez is) F.6 t>.% ras a) I. Po..t Abnorm lugt, brunstlugt Avmagring... Bedærvet eller slet beha ndlet, skiddent Benbrud Benskj ørhet Beskadigelse, ydre.... Brystbetændelse, trauma,isk. 7 av an den årsak 6 tisk... Bukhindebetændelse, sv årsak.. Borsygdom Diarrho6 Fødselsbesvær. Hjeru elidelser Bukhindebetvendelse, tr A uma / j ertestekbet ændelse, tr mina tisk Ledsygdom Mangelfuld avblodning Mavesygdom... Nyresygdom. Nødslagtning Rachitis Rødsyke Svulster Tarmlidelser Tuberkulose 6. uden a 4 6 /s.. " ". '" 7, Ialt 8V

194 84 Tabel X. (Drammen). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil,b 0 C CD tri CtT 8 Pig Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Brystbetændelse, traumatisk BukhindebetEendelse, traumatisk Bukhindebetændelse, av anden Arsak Borsygdom. Diarrho8 Ifj e r tesaakbetcendel se, traumatisk Ledsygdom / Mangelfuld avblodning Nyresygdom.. Tuberkulose I 7 Ufuldbårne Ialt Tabel Xt. (Drammen). Årsaker til den klasses stempling utenfor stationen. Sygdomme og feil a) rn ril 0 iii.,.. ci c: w P et: rn 4a a) 5. 7i.4 n:s 8 04 co Adl rci ts) ms () 4:5 s: Abces (byld) i Avmagring. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 6 4 Bukhindebetændelse,traumatisk Tuberkulose Ialt 9 I 4 Kassert utenfor stationen blev okseslagt (trommesyke) og sptedkalv (slet behandlet).

195 85 Tilførslen av varer, som kan formodes at bli konfiskert, blir efterhånden mindre. Tuberkulosen synes at avta. Der er i årets løp stemplet med II kl. 5 stk. og kassert / storfæ på grund av tuberkulose. Kjødets kvalitet er gjennomgående meget bra og behandlingen fra slagternes side fagmæssig og tilfredsstillende. Men fremdeles er de varer, som forsendes pr. jernbane, meget ofte tilsvinet og skjødesløst behandlet. Lokalet for kjødkontrollen er det samme som før og avgir ikke den nødvendige plads, hvorfor en hel del av varerne må undersøkes på vognen. At dette er til betydelig gene vil forståes, når man har en såpas stor tilførsel som her i Drammen, og man tillike skal undersøke samtlige indvoldsorganer. Da således lokalet ikke svarer til tidens fordringer, og man ikke har assistent, har jeg til magistrat og formandskap indsendt forslag til eventuelle forandringer. 6. Fredrikshald. Stadsdyrlæge Ant. Jacobsen meddeler : Byens kjødtilførsel er år om andet temmelig ens, det er meget små svingninger i det antal kjodkropper, som passerer kjødkontrollen, saaledes er i 9 følgende Tabel XII. (Fredrikshald). Årsaker til kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil. 0 rb.4 rcs ca. GO to PC$ 4) Abnorm lugt, brunstlugt.. Absces (byld) Avmagring.. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk Borsygdom Hjertessekbetondelse, traumatisk Mangelfuld avblødning Mavesygdom Nødslagtning.. Overdrift Rachitis Tuberkulose Um oden / 6 ) 6 6 ) Svensk. Ialt 9/ / 8 0 4/

196 86 stemplet: 888 okser, 0 /4 hester, 70 /4 svin, 9 sauer, 744/ gjodkalv, spedkalv. Herav var svensk 79 okser, / hester, 4 / svin, 44 sauer, / gjødkalv, 5 spedkalv. Med den klasse er stemplet 9 / okse, hester, / svin, 8 sauer, 4 / gjødkalv, 0 speedkalver. Kassation er foretat av 6 okser, heater, 6/4 svin, sauer, 7 gjødkalver, 7 speedkalver. Kassationen såvelsom stempling med den klasse er foretat på kjodkontrolstationen, da denslags varer nødvendiggjør en mere indgående undersøkelse, som man ikke har anledning til at foreta i en slagtebod. Det stemplede svenske kjød er slagtet i Sverige og importert hertil i slagtet stand. I virkeligheten er vistnok størsteparten av det til Fredrikshald indførte kjød. egentlig av svensk oprindelse, da Fredrikshalds tilstøtende bygder er melkeproducerende distrikter, og derfor er tilførslen til kjødmarkedet i det væsentlige utmelkede kalvekjør. Tabel XIII. (Fredrikshald). Årsaker tit kassation på stationen. Sygdomme og feil. 0 CD Pc$ ER 0.4 Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Avmagring Bedærvet diem slet behandlet, skiddent Benbrud /4 0 Benskjørhed Bukhindebetandelse, av an den årsak Kakeksi Mavesygdom 8 Navleårebetændelse Nyresygdom Nødslagtning... Overdrift ) Rachitis Rødsyke Svulster Tuberkulose Manglende attest ) ) Ialt 6 4 I6/ ) Derav svensk. ) Svenske.

197 87 Kjødkropper, som kommer til kontrolstationen, er gjennemetende pent slagtet og godt behandlet, når undtages det med jernbanen ankomne kjød, som ofte er blit skiddent under transporten, med en kvalm lugt, så, kjodforsendelsen med jernbanen burde ordnes på en anden måte, med specielle dertil indrettede vogner, så man kunde were spart for at motta kjød i bedærvet og tilsølet stand. Dyrlæge 0. Vold meddeler 7. Fredrikstad. Vestre Fredrikstad. Kontrollens lokaler er de samme som for. Kjodtilforselen, sammenlignet med 90, viser en meretilførsel av storfæ, 69 hest, 46 svin, 64 spædkalver og /4 gjodkalv, mens der er tilfort 0 får mindre. Heav har tilgangen fra Sverige været 88 storfæ, hest, 9 får, 8 spzedkalver og gjødkalver. Sammenlignet med 90 blir det : 406 storfæ, 7 gjødkalver mindre og 5 hest, 75 får og 6 speedkalver mere. Fra iste september 9 blev det adgang for kontrollene at opkræve stempelavgift for indført utenlandsslagt. Her til kontrollen er ankommen endel hesteslagt og får fra Sverige, hvorfor avgift er indkassert, men det stiger ikke til noget større beløp. Nogen uoverensstemmelse mellem kontrollørens avgjørelse og slagtenes eiere er ikke forekommet i året. Antal slagt tildelt II klasse og kassert er nogenlunde det samme som forrige år. Tuberkulose påtræffes sjeldneie både hos storfæ og svin. Nødslagtede spædkalver er ikke sjeldne. Lårbensbrud hos svin er nokså almindelig og skriver sig vistnok fra hyppig optræden av rachitis blandt svinene her omkring byen ; dyrene får for liten bevægelse og for ensartet føde, og for lite tør luft. Kvaliteten av kjødet var noget ringere, især av storfækjød og da særlig utover efteråret, den tørre sommer med tørre havnegange havde bevirket at dyrene gjennemgående var i dårligt huld Svineslagtene har som regel været av udmerket kvalitet. Spædkalvene kunde være penere, slagtes gjennemgående i for ung alder, og det er vistnok knapt med nysilet melk de dage de lever. Utover efteråret var der rikelig tilgang av hesteslagt grundet ringe förbeholdfinger. Emballagen er endnu mangelfuld, især på slagt som ankommer fra Kristiania, den er ofte temmelig skidden.

198 88 Tabel XIV. (Vestie Fredrikstad). Årsaker til den kl. stempling på stationen Sydomme og feil. a) a+ ty co Abnorm lugt, bruustlugt.. Avmagring Aktinomykose (strålesop). Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk Borsygdom... Diarrhoö... Fødselsbesvær Bjernelidelser j ertesygdour. Jurbeteendelse Kalvningsfeber Ledsygdom Mangelfuld avblodning I Mavesygdom Nyresygdom Rachitis.... Rodsyke Svulster. Tuberkulose Fordrivning Umoden Slet utseende. 5 9 /4 9'/ '7 / / 4 ) / 4 /4 /4 / Ialt 56 /4 / / 4 47 ) Derav svensk. ) Derav 4 svenske.

199 89 Tabel XV. (Vestre Fredrikstad.) Årsaker til kassation på stationen. Syggomme og feil. 0 tri c 74 rcs e P CD Avmagring Benskjørhet Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk Diarrhoö Nyresygdom 7 Tuberkulose Sår Ialt Derav svensk. Østre Fredrikstad. Dyrlæge Hvattum har indsendt folgende tabeller angående årsaker til den kl. stempling og kassation ved kontrolstationen i østre Fredrikstad :

200 90 Tabel XVI. (Ostre Fredrikstad). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil cgs Abnorm lugt Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Ben skj orhet Beskadigelse ydre Brystbetændelse, traumatisk do. av anden årfak Bor sygdom Fødselsbesvær Jurbettendelse Mavesygdom Navleårebetændelse Nyresygdom Rachitis Tuberkulose...,4 / Ialt 98/4 6 Tabel XVII. (Ostre Fredrikstad). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil CO.6 0 w.0 os tl) Abnorm lugt, brunstlugt. Benbrud Beskadigelse, ydre Bukhindebetamdelse Diarrho8 Kalvningsfeber Rachitis Trommesyke 8/4 8/4 6 Tali /4 /4 9

201 9 Dyrlæge L. Seeberg meddeler : 8. Gjøvik. Tilgangen på slagt var især i slutten av året rigelig. En hel del slagtedyr har været i mindre god förstand, hvilket jo har ståt i forbindelse med det knappe törår. Gjennemsnitsvægten for okser kan i årets løp sættes til 0 kg., heste til 50 kg, svin til 70 kg., får til 5 kg. og kalve til kg. Vægten av det kontrollerte oksekjød vil da blive kg. hestekjød kg., svinekjød kg., fårekjød og kalvekjød 96 kg. eller tilsammen 8 66 kg. kjød. Herav er stemplet med den kl. 55 kg. Den samlede vægt av det kasserte vil blive 6 kg., når vægten av kasserte organer og lokale kassationer regnes med. I kontrollokalet er der foretat endel små forbedringer, og dette må nu siges at være nogenlunde tilfredsstillende for behovet. Tiden for kontrollen, timer hver dag, er den samme som før, og likeledes kontrollørens løn, kr. 400, hvilken løn er den samme som fra først av, da kontrollen her blev oprettet. Tabel XVIII. (Gjøvik). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil Avmagring Benbrud Brystbetændelse, traumatisk. Bukhindebetændelse, traumat. Diarrhoö Fødselsbesvær Gulsot Hjertesækbetwndelse, trauma. Satarrhalfeber Rachitis Tarmlidelser Skidden, slet behandlet. 4 Ialt Kassert blev okselagt (perikardit, nedslagtning), svin (rødsyke, nyresygdom) og spædkalve. ) Slagtet lige i begyndelsesstadiet. Hode og hals kassert.

202 I 9 Tabel XIX. (Gjøvik). Årsaker til den kl. stempling utenfor stationen. Sygdomme og feil 0 pi p m ca 7 p.4 w CO t=; s rc! ;( Avmagring 7 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Beskadigelse, ydre. Benbrud Brystbetændelse, traumatisk. Bukhindebetændelse, av anden årsak Borsygdom.. Jurbetwndelse Rachitis Trommesyke Odem Undervægtige.. Ialt 6 Tabel XX. (Gjøvik). Årsaker til kassation utenfor stationen. Sygdomme og feil a) 4 0,, ei) t 4 o.,... I. CD o 0 CD..., Q,.CF.' 7i pha,t: ER Pi x 7' ig ral e 5' P., rt Ṗ.,o o,, Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Brystbetændelse, traumatisk. Bukhindebetuendelse, traumat. do. av anden årsak ). Diarrho8 5 Iljertesækbettendelse, traumat.. Ledsygdom Mangelfuld avblødning... Septiske tilstande U fuldbårne 4 Ialt 5 4 ) Metastatisk kværke.

203 Dyrlæge A. Lange meddeler: 9 9. Hamar, Det samme lokale er benyttet som i tidligere hr. Kontrollen er åpen fi a 7 / til / formiddag alle sognedage. Kontrolørens løn er kr. 600,00, hvorav kr. 400,00 for kontrol på Hamar slagteri og assistentens lon er kr. 500,00 med et alderstillæg stort kr. 60,00. Kjodtilførslen har dette år været noget stene end i de senere år, grundet den noget større nedslagtning ph eftersommeren og høsten formedelst det knappe förhr. Priserne har selvfølgelig også været lave. Flesket har også slåt i en gjennemgående lav pris trods de store priser på mel og poteter. Tilførslen er for den aller væsentligste del her fra distriktet. Så ringe tilførsel langveisfra har der ikke været på mange hr. Slagtning og behandling av varerne har gjennemgående været god ; men dyrenes huld har været tildels mindre godt, da gjødning har faldt for kostbar. Spædkalvene er som regel små og slagtet gjerne kun nogle dage gamle. Av gjodkalve er her meget IA ; av mellemkalve er der heller ikke mange. Der sendes adskillige kjoadvarer utover landdistrikterne herfra igjen, til landhandlere, sanatorier og andre. Slagteriet har havt leveransen til Terningmoen og delvis til Starum exercerpladse. Tabel XXI, (Hamar). Årsaker til alen kl, stempling ph stationen. Sygdomme og feil..... a) D C/ 4, o. p., p M cd W,.....+& Cl? 74 ig rci gi P4 a) Abnorm lugt, brunstlugt Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 9 Benbrud i Blodurin Brystbetændelse. Bukhindebetvendelse, traumat Børsygdom Fødselsbesvær Jurbetændelse Kakeksi.. Mavesygdom 5 Nødslagtning Overdrift Tarmlidelser.. Trommesyke t> 74,W,,z o 6' Ialt F., P.c a) P4 Po Pi..,d,

204 9 I, Tabel XXII. (Hamar). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil," 8 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Bukhindebetændelse Diarrho6 Mavesygdom Rachitis Rødsyke Septiske tilstande Lungebetændelse Ialt 5! 5 Tabel XXIII. (Hamar). Årsaker til den kl. stempling i 4 [Lamar slagteri.» Sygdomme og feil 7; 4? 74 Ce G FC: Abnorm lugt, brunstlugt ; råne Avmagring.. (Kvast) Mavesygdom Rachitis Tuberkulose Vattersot Ialt 6 5. Kassert på slagteriet blev okselagt (urinlugt) og svin (rachitis).

205 95 0. Haugesund. Amtsdyrlæge H. P. Jensen meddeler : Der er ialt tilført kontrollen okser. 4 hester, 677 / svin, 5.8 sauer, 05 gjeter 758Y speedkalv og 8 /4 gjødkalv, hvilket sammenlignet med forrige Tabel XX IV. (Haugesund). Årsaker til den klasses stempling ph stationen. t., Sygdomme og feil ccl 0: Abnorm lugt, brunstlugt Absces (hyld) Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Benskjørhet Beskadigelse, ydre Blodui in Brystbetændelse, traumatisk Bukhindebeteendelse, Fodselsbesvver. Gulsot Hj ertesækbetændelse, trauma tisk Kakeksi Kalvningsfeber. Ledsygdom Mangelfuld avblodning. Mavesygdom Nødslagtning Overdrift Rachitis Tinter. ommesyke Vattersot Mangel av organer i/ 4 / /4 / 7 / / 4 / 9 / Ialt 4 / 8 8 8/4

206 96 Tabel XXV. (Haugesund). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil ri cd P e rcs Abnorm lugt, brunstlugt. Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 9 / Benskjørhet Beskadigelse, ydre Gulsot Hjertesækbetzendelse, Kakeksi Ledsygdom Mavesygdom. Selvdøde Septiske tilstande Ufuldbårne 4, Ialt ' / 4 8 / utgjør en mertilførsel av 47'/ okse, hester, 7Vo svin, 607/4 sauer, 6 gjeter, 80 spædkalver og 8 9/4 gjødkalv. Som følge av knap f6rhost heromkring har nedslagtningen været noget større end almindelig utover høsten, men kjødbehovet er også tiltat på grund av øket folkemængde. Slagtet har gjennemgående været av betydelig bedre kvalitet end nærmest foregående år. Kjød og fleskepriserne var gode i forste halvdel av året, men faldt da pludselig sterkt således faldt flesket fra kr.,00 til kr. 0,so. Gjennemsnitspris : okse 0,65 0,75, hest 0,0, svin 0,90, saner 0,650,75, spædkalv 0,45, gjodkalv 0,00 pr. kg. i hel vegt. En forholdsvis stor del av spædkalverne er stemplet med II klasse eller konfiskert på grund av slet behandling. Dette skyldes, at disse i stor mængde sendes hertil med indvoldene i, hvorved kjødet blir slapt og blødt, ofte med fremtrædende indvoldslugt. Denne forsendelsesmåte, som var i avtagende, er i det sidste atter tiltat, fordi et større dampskibsselskap negtet at føre levende spædkalver. Smitsomme sygdomme har ikke forekommet. Tinter er fundet i to okseslagt (fatintede). Kontrolstationen er uforandret, likeledes budgettet. Siden iste december er kontrol med in (opdelt) k j ød utfort ved kontrolstationen mellem de faste kontroltider for fersk kjød. I den anledning er anskaffet vegt og redskaper samt det nødvendigste utstyr til kemiske undersøkelser.

207 97 I december måned indkom til undersøkelse 5 tdr. 880 kg. islandsk sauekjød, 0 tdr. 90 kg amerikansk oksekjød. Det islandske sauekjød, som hovedsagelig bestod av fjerdeparter, var gjennemgående av god kvalitet, men mindre godt saltet (lakens vegtfylde,4). Av ét parti på 5 tdr. fandtes dog en del av mindre god kvalitet tildels skiddent. td. herav / kg. tilbakevistes på grund av abnorm lugt og smak (sur). Lakens vegtfylde,n. 7.5 kg konfiskertes på grund av brysthindebetændelse. Det amerikanske oksekjød var av utmerket kvalitet og godt saltet. Lakens vegtfylde,. Der er ingen godtgjørelse fastsat for kontrollens utførelse. Tabel XX VI. (Haugesund) Årsaker til den klasses stempling utenfor stationen. Sygdomme og feil rn 4: CS cl Pc: Co 7 rtz rtz rc:$ Abnorm lugt, brunstlugt.. Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent... Beskadigelse, ydre. Gulsot Hjertesmkbetaandelse, traumatisk. Nødslagtning Rachitis Vattersot Mangel av organer Ian / K assert utenfor stationen blev hesteslagt (avmagring, ledsygdom) og sau.

208 98 Holmestrand. Amtsdyrlæge 0. Rustad meddeler : Kontrollen trådte i virksomhet iste mars i det indrettede lokale ved torvet. Dyrlægens løn er kr. 600 årlig for ukentlige kontroldage. Det tilførte kjød har som regel været pent behandlet og av bra kvalitet og stammer med undtagelse av sauekjødet omtrent udelukkende fra de omkringliggende bygder, hvorfra der og,qi stadig sendes slagt til Notodden. Priserne er derfor gjennemgående høie. Spædkalvene er ofte av mindre god kvalitet, dels slagtes de for unge, dels spares der for meget på melken. Av kassation har der været litet Som praktiserende dyrlæge i distriktet har jeg som oftest anledning til på forhånd at træffe avgjørelse, hvor det gjælder kjød av syke dyr. Kassert blev 95 kg. organer. Det torvførte kjød blir i den tørre årstid under salget i småt ofte i høj grad tilstøvet, da torvet mangler stenbrolægning og vanding ikke foretages. kjødhandlere er mulktert for bruk av sozolith. 4 personer er mulktert for kjøp og salg av ustemplet kjød. Tabel XXVII. (Holmestrand). Årsaker til den kl stempling pa stationen. Sygdomme og feil ci) P cl 4, a),, (..7 P P r. P, 74 T't T:s Ail,,m ci) rt:s, 7:5 p.4, o rt Pli & PI CD., Abnorm lugt, brunstlugt.. Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benskjørhet 4 Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk 8/4 Bukhindebetaendelse Diarrho6 Hjernelidelser. Hjertesygdom Jurbetzendelse 8/4 Ledsygdom 4 Mangelfuld avblødning Nødslagtning. /. Rachitis Tuberkulose. 5 Ialt 8 '/4

209 99 Tabel XXVIII. (Holmestrand). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil d) 0 4. a) cp :74 PI 'rá w ri al rn 4. cp a.4 p Cd rw rzz 04 cf) Cd,ba 'ZS.,, ts) (.. t>4 rd CD, et s:i te tibnorm lugt, brunstlugt.. Avmagring Beskadigelse, ydre Diarrho6 gavl eårebetændelse ;4valster Ialt 6 Ut en f or stationen blev stemplet med den kl. okseslagt (borsygdom) og kassert l'/i okseslegt (diarrho6, perikardit).

210 00. Horten. Dyrlæge B. Davidsen meddeler, at tilførslen av kjød var større end foregående hr. Til marinen leveres ca kg. kjød av en av byens slagtere; tilførslen av kjød sker forovrig hovedsagelig ved bondeslagtere fra de omliggende distrikter. Kjødets kvalitet var god. Tabel XXXX. (Horten). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil 7:= cl Abnorm lugt, brunstlugt.. Absces (byld) /4 Avmagring 0 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent / Benbrud Benskjørhet Beskadigelse, ydre Borsygdom Diarrho6. Hj ernelidelser Hjertesækbetændelse, traumatisk Jurbetamdelse Nyresygdom Tuberkulose For swede Ialt 0 / 7 /4 5 8

211 0 Tabel XXX. (Horten). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil a Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud / Benskjorhet Beskadigelse, ydre i Bukhindebetcendelse, traumatisk. Diarrho6 Hjernelidelser... Hjertestekbetændelse, traumatisk Nyresygdom 7 4 For tidlig fødte 0 Ialt 8 / '/ Utenf or stationen blev stemplet med den kl.: V okseslagt, svin og sauer og kassert 7 okseslagt, svin og spædkalv.. Honefos. Amtsdyrlæge G. Ødegaard meddeler Kjødkontrolstationen er uforandret og lider av de tidligere indberettede store mangler, idet den er trang og uhensigtsmæssig i enhver henseende. Tilførselen har det sidste år været en smule større end i 90, da nedslagtningen ister av får på grund av det knappe förtur har været større end almindelig. Kvaliteten har gjennemgående været bra, når undtages en del kjød fra Hallingdal, der tildels har været stygt og urensligt behandlet. Priserne har gjennemgående været gode. Avokser er tilfort 69 /4 heste 56 /s, svin 79 /4, får 0, gjeter, spædkalve 56, gjødkalv Kjødhandelen er tildels noget forandret i det sidste år, idet opkjøpere sælger kjød på torvet dage i uken, og dette kan kanske ha sine fordele i enkelte retninger, men det synes at were et noget tilbakelagt stadium hvad de sanitære forhold angår. Inden byen bliver litet slagtet, hvorfor kontrol utenfor stationen næsten ikke finder sted.

212 0 Tab el XXXI. (Hon e fos). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil () Abnorm lugt, brunstlugt. '/, Absces (byld) Avmagring 0 /i Bedærvet eller slet behandlet, skiddent.. Blodurin 7 / B ukhindebetænd else, traumat '/ Diarrha Ikter Ledsygdom /, Rachitis 4 Rødsyke I alt 4 / / / / Tabel XXXII. (Hønefos). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil,ba 0: Abnorm lugt, brunstlugt.. Bedærvet eller slet behandlet, skid dent Brystbetændelse, traumatisk Bukhindebettendelse, traumat. Diarrho6 Nødslagtning. Rachitis Rødsyke Vs /4./ Ialt / /4 5 4 /

213 0 Amtsdyrlæge, A. Loken meddeler: 4. Kongsberg. I 9 er der stemplet endel mere kjød end i foreghende år, således 90 flere okser og 6 stkr. svin, 69 stkr. får og 04 stkr. kalver mere end i 90. Herav gik ca. 00 oksekropper og formodentlig en del svin (i saltet tilstand) til den nye ekserserplads på Heistadmoen. Hvorvidt denne leveranse vil vedvare eller der blir oprettet feltslagteri som forsøksvis andetsteds, vites ikke men kjødet lider jo en del ved at kjøres opstykket i små stykker en par timers vei midt ph varmeste sommeren. Trods forbruket har været større på grund av leveranse til Heistadmoen og endel større kraftanlæg, har kjødpriserne ikke været større end ifjor ; fleskepriserne har snarere været noget mindte, da griseholdet har været større særlig i Kongsberg by. Prisen for oksekjød har været ca øre pr. kg, for flesk ca pr. kg., kr. pr. kg. for får og for spædkalv den uforholdvis høie pris kr pr. kg. Tabel XXXII'. (Kongsberg). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil a) crjti cn I:).0 c' rf.: 0 ce ro) 4a 4) 0 74 eg 7,4,Lti : k %,. rcl co.. Pcz g <ti kbnorm lugt, brunstlugt... ci) P kbsces (byld) k.vmagring edeervet skiddent eller slet behandlet, [ienbrud Brystbetændelse, traumatisk. 74 Bukhindebetrendelse /4... Diarrho8 Turbetændelse YIangelfuld avbiodning..... Nyresygdom / ' Dverdrift Rachitis Šmå, nyfødte kalver [ngen dyrlægeattest..... I'll Ialt 0 h / / 5'/ 6..

214 04 Tabel XXXIN. (Kongsberg). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil 0 0:!, Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud.. Bukhindebetændelse, Diarrho6 Mavesygdom Overdrift Septiske tilstande Ufuldbårne Ialt /s 5Vs 5 0 Tabel XXXV. (Kongsberg). Årsaker til den kl, stempling utenfor stationen. Sygdomme og feil a a rc Benbrud Mavesygdom Rachitis Tinter Ialt 4 Kassert utenfor stationen blev et okseslagt (abscesser). 5. Kragerø. Dyrlæge J. Benzen meddeler : Tilførselen av kjed har været jevn og omtrent som i foregående år. Mens der før har været tilført endel kjød fra andre byer, har dette iår kun hændt en sjelden gang. Heller ikke har der været nogen indførsel fra Danmark SAgodtsom alt er derfor kommen fra distrikterne heromkring De høie priser pa, kraft

215 05 fór i forbindelse med et dårligt hoar har bevirket en øket slagtning og kjodpriserne bar derfor ihøst været lave. Kjødets kvalitet har gjennemgående været god. Kvægtuberkulose er heromkring en ren sjeldenhet og har ikke i 9 været påtruffet en eneste gang. Deiimot er der fundet tuberkulose halsglandler hos nogen (bygeser,, der var föret med avfald fra byhusholdninger. Slagterier, polsemakerier og melkeutsalg bar til ubestemte tider været inspicerte Kontrollokale og kontortid er uforandret. Tab el XXX VI. (Kragerø). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil.r, Pt! Abnorm lugt, brunstlugt.. Absces (byld) Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benskjørhet Beskadigelse, ydre.. Brystbetændelse, traumatisk Ikter Mangelfuld avblodning Nødslagtning Odem Ialt / K assert blev okeeslagt (ødem) og svin (brystbetændelse). Utenfor stationen blev stemplet med den kl. okseslagt (brystbetændelse, avmagring) og spædkalv (bedærvet), mens endel organer kassertes.

216 06 Kristiania. Bestyreren, dyrlæge A. Lo, meddeler : Kjodkontrollens drift og administration har ikke undergiit nogen forandring. Der er fast ansat 4 dyrlæger, hvorav en tillike er bestyrer, og 8 stemplere. Desuten brukes i de travle årstider dyrlæger og stemplere til ekstrahjelp. De kjødsorter, som hele året over spiller den største rolle i byens kjødforsyning, og hvor derfor svingningerne i tilførselen owa, spiller størst rolle, er oksekjød og flesk. Der kan nok være svingninger i tilførselen også av sau og kalv, men pa grund av hver enkelt skrots ringe vegt, vil et par tusen skrotter mere eller mindre ikke i den grad influere på matforsyningen, og da denne vare for endel er gjenstand for sæsontilførsel, blir forskjellen i tallet for hele aret mindre følelig. Ganske anderledes stiller sak en sig for oksekjødets og fleskets vedkommende; da det her dreier sig out en ganske anderledes stor gjennemsnitsvegt. Her vil et par tusen skrotter mer eller mindre straks være følelig og endog influere p priserne. Av oksekjed passerte kjødkontrollen i 90: 5 476, men i 9 : eller 54 skrotter mer end i foregående ar. Tilførselen av svensk og dansk tilsammen er minket med 98 skrotter. Den økede tilførsel skyldes derfor utelukkende det norsk slagtede kjød. Dette utgjorde i 90: skrotter, men i eller en stigning av 4 44 stk. storfteslagt. økningen i tilførsel av norsk slagtet kjød var forøvrig endda storre i 90 med henholdsvis og 6 78 fra årene 908 og 909; men så var også tilgangen av norskslagtet kjød disse to år usedvanlig liten, nemlig 0 45 og 74 skrotter ; men til gjengjæld var tilførselen av danske varer på sine højder i de år, nemlig med henholdsvis 66 og 480 storfteslagt, hvorimot den svenske tilførsel holdt sig nede pa henholdsvis 44 og 995 stk. storffeslagt. Av det norsk slagtede kjød er det igjen byslagtningen, som har øket mest, idet der i 90 slagtedes i byens slagterier 74 mot i 9 eller en stigning av 84 skrotter. Det landsslagtede er kun øket fra 5 68 i 90 til i 9 eller en stigning av 60 skrotter. Til det utenbys eller landsslagtede er ogsaa medregnet Fællesslagteriets tilførsel av kjød i november og december. Av det byslagtede kjød er 47 svenske og danske stk. storfæ indført levende og slagtet her. Av det byslagtede kjød av dyr av norsk oprindelse eller av dyr, som har ståt nogen tid på foring her i landet, er altså i virkeligheten 4 04 stk. storfæ. Av det som norsk betegnet, landsslagtede kjød er også en betydelig del, som indføres til Fredrikshald, slagtes der og så føres hit Hvormeget dette kan være, har jeg ingen sikker opgave over ; men år om andet indføres til Fredrikshald ca stk. slagtekvæg, og kan vel ca halvdelen antages at komme hit i slagtet tilstand. Gar disse ca. 000 svenske kjødskrotter fra de landsslagtede 6 969, blir tilbake 959 dyr, 80I har stat længere tid på fjøs her i landet, og som så slagtes utenfor byen. Av den samlede tilførsel av storfæslagt er 49,5 pct. byslagtet, 0,9 pct. landsslagtet, 4,86 pct. slagtet i Danmark og 5,s pct. slagtet i Sverige. Byens hovedforsyning av oksekjød er av norsk opfødte dyreiler om noget end har%.utenlandsk oprindelse, er det dog dyr, som i det mindste i ret lang tid har ståt pa bås her i landet som melkekvæg ; nemlig de for nævnte 4 04 byslagtede og 969 landsslagtede eller henholdsvis 4,05 pct. og 4, pct. av den samlede tilførsel.

217 07 For de andre kjødsorters vedkommende er det kun de svenske gjødkalver, som spiller nogen rolle på vort marked. Sauekjod og fleli er overveiende norske varer. Det fremgår av foranstående, at byens kjødforsyning har dansk, svensk og norsk oprindelse. D et danske kjø d. Indførselen av dansk kjød har gåt ned på et lavmål, som den ikke har været i de sidste 0 år. Importen nådde sin høide 909, faldt med ca skrotter i 90 og er i 9 gåt yderligere ned ca skrotter. Der indføres omtrent udelukkende oksekjød, kun nogen få skrotter av de andre dyreslag. Det hænder fremdeles, at bryst og bukhinde er skrapet eller helt eller delvis avftådd, likesom glandlerne er sterkt opsnittet. Angående klassifiseringen o. S. v. henvises til tabellerne. Kjødet er som vanlig godt behandlet, såvel under slagtningen som efter, er godt embalert og kommer frem i en god tilstand. Fra lste september blev der tillatt at avkrteve kontrolavgift for utenlandsk kjød. For tiden er denne kr. for storfæ, hest og svin og kr. 0,50 for smaafæ og kalv. Det svenske kjø d. Tilførselen av svensk oksekjød har i nogen år været svært liten. I 907 og 908 var den henholdsvis 79 og 44 skrotter; i 909 gik den op til 995, i 90 til 4705 og endelig i 9 er den steget med ca til 8 79 skrotter eller 5,o pct. av totaltilførselen. Samtidig som den danske tilførsel er gåt ned sees den svenske at være steget, uten at der dog kan siges at være nogen forbindelse mellem disse forhold. Grunden til at der pånyt er begyndt at komme såpas meget svensk kjød er formodentlig den, at der fra mange distrikter i Sverige er kortere transport til Kristiania end til hjemlige markeder, og at Kristiania er et godt marked for alle kvaliteter av kjød. Der er her ret gode priser på store, gode kjør og kviger ; nogenlunde eller snarere for god pris for store okser. Det er sandsynlig, at enkelte kvaliteter kjød, som er vanskelig avsættelig på, f. eks. Stockholmermarkedet, er let avsættelig her til priser, som ikke opnåes i hjemlandet. Dette er især tilfælde med kjød, som egner sig for pølsefabrikation, såsom store ikke for fete okser og store kjodfulde ældre og gamle kjør. En ret betydelig del av den svenske import har været av de sidstnævnte kvaliteter. Den svenske kjødtilførsel skriver sig fra ret vidstrakte dele av Sverige, helt nede fra Malmøtragterne indover mot Stockholm og nordover til Dalsland og Vermland. Desuten fåes kjød og levende dyr fra Nerike, Vestergøtland og Ostergøtland, nogen levende dyr også fra Dalarne. Mest kommer dog fra grænsetrakterne og mest levende dyr fra Bohusloen. Det er selvsagt, at kjodvarer som skriver sig fra så stort og så vidt forskjellige landområder, vil være særdeles uensartede, likeså uensartede som de distrikter, hvorfra de kommer. Fra grænsedistrikterne kommer mest småt kjød, tildels magert og ofte også mangelfuldt. Fra landsdele med større bruk og mere kultiverte kvægracer får vi kjød av bedre kvaliteter; men her forekommer hyppigere tuberkuløst kjød. Fra Sverige får vi således like fra de bedste kvier på indtil 00 kg.s vegt, store okser, der kan veie helt op til 600 kg, også småt kjød, som ofte kan være magert. Forsåvid.t er der en viss likhet mellem den norske og den svenske kjødtilførsel med hensyn til uensartethet. Foruten oksekjød kommer der fremdeles endel gode gjødkalve, ca. 000 flere end i 90 og dobbelt så mange saueskrotter som forrige år eller henholdsvis 9 00 og 468 skrotter. Behandlingen er endnu for enkelte distrikter ofte mangelfuld, om end forholdene har bedret betydelig. Kjødet sendes ofte med godstog, hvorved transporten tar lang tid og i den varme årstid blir varerne ofte bedærvet underveis. Dog kommer som regel de bedre kvaliteter frem i god tilstand, hvilket tyder på, at disse va er mest har været under fagfolks behandling.

218 08 De medfølgende attester er undertiden mangelfulde, og de medfølger ofte kjod som utvilsomt skriver sig fra dyr, der av eierne måtte skjønnes at ha været syke ved slagtningen. Den norske tilførsel. Oksekjødet: Av det norske slagtede kjød er dyr slagtet indenbys, hvilket er 84 skrotter mere end forrige år eller en stigning av,48 O/0 Av norsk landsslagtet er indført eller 0 dyr mere end forrige år og således en stigning av 6,04 O/0 Som allerede før nævnt er av det byslagtede kjød 48 dyr eller 6, O/0 av svensk og dansk oprindelse og ført levende hit som slagtedyr. Av landsslagtede dyr er ca. 000 indført som slagtedyr og slagtet utenfor Kristiania. Av norsk opfødte eller en tid norsk forede, er således byslagtet 4 04 stk. storfæ og landsslagtet 959 stk. Til landsslagtede er regnet den betydelige slagtning ved fællesslagteriet, som jo begyndte sin virksomhet i november 9. Kristinnia forsynes med oksekjød fra alle landets egne, og det er vel snart ikke det amt, som ikke til sine tider sender kjød eller slagtekvæg hit. Når en bys kjodforsyning skriver sig fra dyr, opdrættet under sh hoist forskjellige naturforhold og livsvilkår som i dette land, blir selvsagt også kvaliteten hoist uensartet. Hele Aret føres hit fra ilatbygderne og omegnen av Kristiania og andre byer dels i slagtet tilstand dels som levende slagtedyr, fiøsforede, utmelkede og samtidig gjødde kuer. Denne forsyning skriver sig fra dyr, der har ståt på fjøs med melkeproduktion uten tillæg. Da her fores sterkt, vil tiltrods for, at melkeydelsen drives til størst mulig 'wide, dyrene samtidig efter evne hegge godt på sig og ofte bli meget fete. Kjød fra disse besætninger utgjør derfor den bedste kvalitet, som falbydes her av norsk slagtede varer, og det utgjør også den betydeligste del både i antal og endda mere i vegt. En periodisk slagtning foregår av okser, som sættes pt gjodsti om høsten og slagtes i tidsrummet januar til april. Denne forretning var ret betydelig i sin tid, men tok sterkt av, da en mængde brænderier nedla sin bedrift. Der er nok nogen som endnu kjøper okser om høsten og sætter dem på fjøs til gjødning ; men der klages over at det blir vanskeligere og vanskeligere at få tak i dyr med nogen størrelse og alder, og de små, unge dyr er jo mindre lønsomme at fore ph, selv om de vokser sterkt. Apgående sundhetstilstanden henvises til skemaerne. Tuberkuloseprocenten er gaat ned fra 0,6 O/0 til 0,9 O/0 for den klasse og fra 0,07 til 0,06 ved kassation. Dog er denne statistik ikke noget absolut mål for tuberkulosens utbredelse, idet jo ikke alle tuberkulosefund gir anledning til understempling eller kassation. Tvertimot kasseres en mængde organer, især lunger, med lokaltuberkulose, hvorimot kjødet almindeligst får iste klasse. Hestekj odtilførselen er også steget siden foregående år. I 90 kontrollertes ialt 756 skrotter og i 9 49 skrotter elter en stigning av 66 skrotter. Derav er 59 byslagtet, 54 indfort fra Sverige, indført fra Danmark. Av utenlandsk fersk flesk kommer her nu så litet, at det ikke længer spiller nogen rolle på vort marked. I 9 indførtes kun 695 skrotter, hvorav 68 fra Sverige og fra Danmark. Tilførselen av norsk flesk har svinget ret betydelig i de sidste 0 år. I 90 var den nede i 0 98 skrotter, i , hvorefter den gik ned i 909 og 90 til henholdsvis og 554. I nærværende år er den igjen gåt op i 7 47 skiotter norsk flesk. Kvaliteten går jemnt fremover, der torvføres jevnere varer av bedre og bedre kvalitet. Tilførselen begynder også at fordele sig jevnt over hele A, et. Det var

219 09 for år tilbake almindelig, at der kun torvførtes flesk i nogen nævneværdig mængde i vintermånederne og da mest straks før jul. Det er nok så endnu, at der i december forhandles dobbelt sa meget flesk, som i nogen anden maned, men det hindrer dog ikke, at der ellers i året ogsa foregar en ganske betydelig fleskeilforsel, der går op i betydelig over 000 skrotter pr. maned. Kun i de sommermåneder er den under dette tal. Sundhetstilstanden kan siges at være ret god. Tuberkulose påtræffes sjelden og som oftest kun lokalt i halsglandlerne ; der blir da kun kassert litt av halskjedet og gir almindelig ikke anledning til understempling eller kassation. Der er kun stemplet med den klasse, og kassert skrotter pa grund av tuberkulose. Grundet andre sygdomme og bedærvet tilstand er stemplet med den klasse 6 og kassert 6. Rachitis er hyppig påtruffet, ofte med sterke misdannelser og avmagring, så det har været nødvendig at stemple med den klasse eller foreta total kassation, men hyppigst har dog tilstanden ikke været værre, end at iste klasses stempel er blit anvendt. Der var påfaldande mange benbrud hos grisepurker, sa benskjorhet var også tilstede hos store svin. Behandlingen har været ret bra ; i det hele tat slagtes grisene penere utover landet end storfæ. Der patroeffes endnu ret hyppig grønt ister pa grund av, at indvoldene har ligget for længe i dyret efter avlivingen ; men selv i dette forhold er bedring at merke. En feil sees endnu hyppig, nemlig at flesket sendes, før det er tilstrækkelig avkjølet og stivnet. Således behandlede varer tar hyppig skade underveis, så der lides store tab bade ved lokal og total kassation. I det store og hele tat er vor fleskeproduktion i jevn og god fremgang, og vil den kvantitativt og kvalitativt gå frem som i de sidste år, så kan det ikke vare henge, før landet fleskeføder sig selv. Allerede nu er importen av amerikansk flesk tat så sterkt av og er sa ubetydelig, at den ikke spiller nogen større rolle på vort marked, og grossisterne regner det ikke længer som nogen artikel. Den utenlandske import av ferskt sauekjød er likeledes sa ubetydelig, at den ikke øver nogen indflydelse på vor kjodforsyning. Der er kun indført 468 skrotter fra Sverige og 04 fra Danmark. Gjennem kjødkontrollen har passert skrotter mot i 90. Foruten nævnte varer, som passerer kjodkontrollen, kommer ea skrotter, stemplet i Stavanger, og som derfor er fritat for undersøkelse her. Sauekjødet er en sæsonvare, hvis tilførsel foregår væsentlig om hosten. I forste halvar tilførtes kun nogen hundrede pr. maned; men i juli steg det pludselig til 405 og i september og oktober var det op i henholdsvis og skrotter. Sauekjødet kommer mest fra Vestlandet, hvorfra fåes de bedste og mest ensartede kvaliteter. Derfra kommer også et betydelig antal tidlige lam, som ofte betales med over kr. pr. kg. Fra Hallingdal kommer store drifter med noget stone, gode sauer, som slagtes i byens omegn. For dette kjød opnåes gjerne en betydelig bedre pris, fordi det kommer frem så friskt og er pent behandlet. I det hele tat vilde der opnåes betydelig bedre priser, om Vestlandssauerne kunde slagtes her. Fårekjød, som tilsendes langveisfra nedpakket i kasser, kommer ofte frem i sterkt:bedærvet tistand (det meste fra Vestlandet fragtes i kasser), så store værdier går tapt ved de betydelige lokale og totale kassationer, som ma foretages. De delvise kassationer gar ofte op i hundreder av kg. på enkelte sendinger. De samme forhold gjør sig gjældende med det i Stavanger stemplede kjød, idet dette likeså ofte kommer 4

220 0 frem i bedærvet tilstand som det ustemplede, og der fores med rette sterke klager over at Stavanger skal kunne ha et privilegium, som fører så mislige tilstande med sig og som volder Kristiania så mange ulemper. Der har været dage, da luften i kjødhallen har været aldeles forpestet av dette bedærvede kjød. Der er heller ikke fra forsen derne gjort et ærlig forsøk på at forbedre forholdene. Som for 0 år siden pakkes kjødet endnu i kasser så tæt, at låket knapt kan fås på, og indtræffer så varme eller forsinkelser, kommer varerne frem i en hoist bedrøvelig tilstand. Denne pakningsmåte brukes for at spare fragt; men oftest blir det vist at spare på skillingen og la dalern gå, for der lides til tider kolossale tap ved at varerne bedærves og må beslaglægges av sundhetskommissionen. Ved en mere hensigtsmæssig pakningsmåte, selv om denne skulde betinge en højere fragt, vilde eierne spares for mange tap og mange gange ha igjen de større utlæg til fragt. Sykelige tilstande forekommer mindre hos ftirekjød, det er væsentlig bedærvet tilstand, som gir anledning til den klasses stempling og kassation; det er mest lokalkassation som må foretages og resten går ut oftest med isle klasse. Der er kontrollert spædkalv e r, hvorav no ske og svenske 499 stk. I totaltilførselen av gj ø dk al v er også nogen stigning fra foregående år, idet der da kontrollertes 499 og i stk. Den norske tilførsel er gåt ned fra til 547 eller 90 stk. Den svenske er derimot gåt op fra 7 04 til 9 00 i år, eller en stigning av 66 stk. Der er få steder man får så rikelig tilførsel av god gjodkalv som i Kristiania, og det er såvidt mig bekjendt også få steder, hvor forbruket av gjodkalv er forholdsvis så stort. Da efterspørselen er god, holder priserne sig hyppigst over kr. pr. kg. Men selv med denne pris er det vistnok en dårlig forretning at opdrætte gjodkalv, hvis man da ikke har meget raskt voksende dyr. Sundhetstilstanden er god. Utenfor k on tr ol s t a ti onen er undersøkt i private slagterier 04 gange og kontrollert 05 okser, 9 hester, svin, 4 får, kalver, hvorav er stemplet med den klasse okser og ingen kassert. Grunden til at der findes så liten den klasses stempling utenfor kontrollen er at alt tvilsomt bringes ttl kontrolstationen, hvor kassationsforretningerne foretages. Av organer er kontrollert: Okser 9 hoder, hjerteslag, 6 7 lever. Hester Svin Får Gjet Spædkalv Gj ødkalv Tilsammen hoder, hjerteslag, lever.

221 Kassert: Okser 85 hoder, 778 lunger, 864 hjerter, lever. Hester Svin Får Gjet Spædkalv Gjodkalv Tilsammen.. 67 hoder, 667 lunger, 80 hjerter, lever. Av hele skrotter er kassert kg. organer er kassert 675 lokale kassationer 4 08 * Tilsammen kg. Forbruket av ferskt kjød i Kristiania by i 9 vil stille sig som nedenfor, idet indbyggerantallet var Fra totalsummen av tilførselen er fratrukket det kasserte, men tillagt den fra Stavanger antagelig tilførte sum av fårekropper og 000 oksekropper, der ikke undersokes eller stemples og således ikke medtages i tal av Kristiania kjødkontrol okser. 94 hester svin får 5 8 gjet 0 7 spædkalv. 666 gjødkalv. å 40 kg. = kg.,,7 kg. pr. indb. / 00 = / =,97 D P. 60. = 7 680, = 906 D ii D 7 ) = I = 6,i D D 5» 0. = 7» i = 0,» 859 P. =,, P 980, =,08 P, 4 87 skrotter kg. = 54,65 kg. pr. indb. Angående det kommunale destruktionsverk den kommunale kjodhal og kjølehus henvises til Kristiania kommunale forvaltningsberetning for 9.

222 Tabel XXXVII. (Kristiania). Årsaker til den kl. Norsk Sygdomme og feil "cel "7 s:4 Abnorm lugt, brunstlugt Absces (byld) Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Benskj whet Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk av anden årsak.. Bukhindebetvendelse, traumatisk.. av anden årsak Borsygdom Fødselsbesvær Gulsot Hj ern elidelser Hjertesækbetændels e, ti aumatisk. Hudsygdom Jurbetmadelse Ledsygdom Mavesygdom Navleårebetændelse Nyresygdom Nødslagtning Overdrift Rachitis Rødsyke Svulster Tinter Trommesyke Tuberkulose Vattersot Odem Mangelfuld attest ' Ialt ) 6 tilfort fra Sverige.» I, Danmark.

223 stempling på stationen. Svensk Dansk 0 4. CO 4., Clt5 (.7 rn

224 4 Tab el XX XVIII (Kristiania). Årsaker til kassation Norsk Sygdomme og feil 4) 0, p ca rc. ts Abnorm lugt, brunstlugt Avmagring.... Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Benskjørhet Beskadig else, ydre Blodurin Brystbetændelse, traumatisk... 0 ' av anden årsak. 6 Buknindebetændelse, traumatisk. 6 av anden årsak 4 5 Borsygdom Dian ho6 5 Fødselsbesvær 4 9 Gulsot 6 Hjernelidelser ) Hjertesækbetaendelse, traumatisk.. Jurbetændelse 6 Kakeksi 6 Ledsygdom Mangelfuld avblødning Mavesygdom 4 5 Navleårebetændelse Nyresygdom 9 Nødslagtning chitis 6 Raslesyke Rødsyke 9 Selvdøde 7 Septiske tilstande 5 ) 4 9 Svulster 6 Tarmlidelser 6 Tinter. Trommesyke. 8 Tuberkulose 6 8) Tfuldbårne Vattersot 4) 5 Odem Forgiftning 6 9 4) Ialt.. I I 696 I 6 ) Jernbanefeber. ) tilfælder av miltbrandsemfysem. hvorav 4 svenske. 4) saltforgiftning, förforgiftning.

225 5 pa stationen... I,. Svensk Dansk, r, 5 7 0, 4 5 8

226 6 Tøndekjøtkontrollen. Denne begyndte sin virksomhet i november måned og er der ialt i 9 kontrollert 8 fustager med en nettovegt av 7 58 / kg. Undersøkt er 77 fustager eller 6,54 pet. Der er beslaglagt 870 kg og tilbakevist 64 kg. Av det tilførte stammer den væsentligste del av tarmene (oksetarmer) fra Amerika. Disse varer har i det hele vist sig at være av meget god beskaffenhet; de er omhyggelig behandlet, sterkt saltede og friske. De tilbakeviste tarmer er overveiende hetetarmer fra England ; disse har oftest været utjenlige, idet de var slet rengjorte og for lite saltede, ildelugtende og sæde for kadaverøse forandringer. Fra Tyskland er tilfort mindre partier fåretarme, der som regel har været en god vare. De tilførte kojur stammer fra Danmark. Der er kassert 5 kg., væsentlig som følge av bedærvet tilstand, men også tildels på grund av betændelsesprocesser. Jurene har altid været sterkt saltede, og når de desuagtet har vist sig bedærvet, er det rimelig, at de ikke har været friske ved saltningen. Det tilførte oksekjød er hovedsagelig av amerikansk oprindelse, og det har praktisk talt altid vist sig som en god vare, som har været sterkt saltet. Det har likesom de amerikanske tarme passert Bureau of Animal Industry's kontrol. Det kontrollerede hestekjød er av engelsk oprindelse. Der er herav kassert 09 / kg. og tilbakevist 0 kg. Årsaken til tilbakevisningen har været dette kjods ofte altfor ringe saltgehalt, som endog har været mindre end pct., mens loven påbyr mindst 4 pet. Det beslaglagte kjed har for det meste været bedærvet som følge av dårlig behandling ; det har været tilsølet med smuds og gjødselpartikler, for svagt saltet og av gjærende, ildelugtende beskaffenhet. Det tilførte fårekjød stammer fra Island. Denne vare, som har været av god. kvalitet og godt saltet, har ofte vist sig at være bedærvet, idet lår og boge i de tykkere muskellag har været sæte for forrådnelsesprocesser, og der er av denne grund kassert hele 870 kg. av ialt undersøkt kg. Det synes efter dette at være en uheldig bestemmelse, naar loven tillater indfort kontrolfrit fåreskrotter, som er opdelt i fjerdeparter, da det jo er indlysende, at fåreskrotter, som er saltet i fjerdeparter, endnu lettere tar skade, end når det saltes i mindre stykker. Ved tondekjedkontrollen er utført en række saltbestemmelser og andre kemiske undersøkelser. Det har dog ikke kunnet påvises tilstedeværelsen av forbudte konserverings stoffer.

227 7 Der er i november og december 9 kontrollert: Kjødets art Antal fustager Netto vegt kg. Antal undersøkte fustager Vegt av beslaglagt kjød Vegt av tilbakevist kjød Kontrolavgiftens beløp. ore pr. kg. November: Tarmer ,74 Jur Oksekjød , Hestekjød ,0 Fårekjød ,0 44,4 December: Tarmer ,0 Jur 6 5 4,5 Oksekjød ,58 Hestekjød ,7 Fårekjød V ,40 6, Total V Kr. 75,65 7. Kristiansand. Dyrlæge C. Juell meddeler : Forholdene ved kjodkontrollen er som forrige år, dog er der stemplet en del mere slagt, som det vil sees av vedlagte lister. Prisen på slagt har været god, omkring kr.,00 pr. kilo, og det fremførte kjød er fedt og for det meste fra unge dyr. Av dansk har der iår været meget litet. Lønningerne er de samme, kr. 500,00 til kontrolloren og kr. 750,00 til assistenten.

228 8 Tabel XXXIX, (Kristiansand). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil P r, Cf i> a Abnorm lugt, brunstlugt. Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent... Benskjørhet Bukhiu debetuendelse Gulsot Hj erteseekbetwndelse, traumatisk Jurbetamdelse Tuberkulose 8 5 Ialt SI 6 Tabel XL. (Kristiansand). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil a 4 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Bukhindebettendelse Hjerteszekbetaandelse, traumatisk Nyresygdom liodsyke selvdøde 4 6 Ialt 5 6

229 9 Kristiansund. Tabel XLI. (Kristiansund). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil a) CI) pw 0 4, CC ci) Ill 0.. x 0 m cn 4, CD.0 P. Tá pw rt sia co I. tá.b4 rtz ts, o' ' P., rr: a? I4 rc= 0, Abnorm lugt, brunstlugt Abscess (byld) Avmagring Bedærvet eller slet beh.ndlet, skiddent Benbrud Benskjorhet Beskadigelse, ydre. Børsygdona 9/ /4 /4. 6/4. / Dyrlæge E. Laukvik meddeler : Tilforselen av landsslagtet kjød har i året 9 været følgende antal skrotter 6 / storfæ, 0 hester, 89 svin, 4 8 sauer, 84 gjeter, 46 spædkalver, 09 store kalver, 8 hjorter og rensdyr. Ved det kommunale slagteri er slagtet : 464 storfæ, 0 hester, svin, 7 sauer, gjet og 4 store kalver. Byens samlede omsætning av stemplet, ferskt husdyrkjød har været 090 storfæ, 50 hester, 80 svin, / sauer, 86 gjeter, 7 spædkalver og store kalver, hvilket er en stigning fra foregående år med 97 storfæ, 8 hester, 58 / svin, 584 / sauer, 68 gjeter og en tilbakegang med kalver. Kjødet har væsentlig stammet fra Nordmor og Romsdals fogderier. Det har været av middels god kvalitet. Det tilførte kjød av storfæ, svin og smaafve har været gjennem Fødselsbesvær... Hjernelidelser... Hjertesygdom. Hjertesækbetwndelse, tr aumatisk. / Jurbetoendelse.. / Kalvningsfeber... Mavesygdom Nyresygdom Nødslagtning Rachitis Svulster.. Tuberkulose II S/4 Ialt 8/4 / 5 /

230 0 gående bra slagtet og tilfredsstillende emballert, Kalvekjødet har for en betydelig del været fremsendt uten emballage. Regnskapet for det kommunale slagteri viser en utgift av kr. 075,5 (dyrlægens løn kr. 400,00, opsynsmandens løn kr. 00,00, vedlikehold m v. 75,5) og en indtægt av kr. 45,6. For kjodkontrolstationen var utgiften kr. 9,69 ( dyrlægens løn kr. 400,00) og indtægten kr. 7,5. Byens nettoutgifter beløp sig således på disse konti til kr. 8,8. Tabel XLII. (Kristiansund). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil ) 0 of) cl cl s:4 rt cl Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Blodurin Hjertestekbetændelse, traumatisk Miltbrand Navleårebetændelse Septiske tilstande Tarmlidelser.. Tuberkulose Ufuldbårne / 4 / / /4 Ialt 5 / 4/ 8 / På det kommunale slagteri er stemplet med den kl. okseslagt (vattersot) og kassert okseslagt (katarrhfeber, bukhindebettendelse). 9. Larvik. Konstituert kjodkontrollor, dyrlæge J. Andersen, meddeler : Hvad kjødkontrollens budget angår er i det forløpne år ingen forandringer skedd dermed. Kommunen holder fremdeles kun medhjælp til stempling på torvdagene i de sidste 4 måneder av året. Tilførslen har i det forløpne år været: 96 /4 storfæ, 7 heste, 60 svin, 94 sau, 004 spædkalve og 9 gjodkalve. Tilførslen ifj or utgjorde : 676 storfæ, 6 /4 hest, 7 /4 svin, 668 sau, 887 spædkalve, 74 gjødkalve og elg. Rensdyr.

231 Sammenlignet viser 9 en stigning i tilførslen for samtlige slagts vedkommende. Vegten av kassert kjød har været folgende: 76 kg. av kroppe og 6 kg. av organer og avfald Fra utlandet er intet tilfort direkte. Kjødets kvalitet må siges i årets sidste halvdel snarest at were en del ringere end vanlig, da de usedvanlig hoie korn og kraftförpriser foranlediget indskrænkning i föringen, så der slagtedes en hel del magre, mindre trivelige dyr. Sauekjød tilføres i noget forøket mængde fra distriktet og tildels i forbedret kvalitet. Kvaliteten av kalvekjed har ifir været mindre god ; der er slagtet en hel del 'gennemsigtige) kalve og endnu slagtes endel kalve fortidlig. Som det vil sees av tabellerne er der størst tilførsel av kalve i mars, april, mai og juni måned, hvilket tyder på, at der endnu holdes mest vår og sommerbsere kjør. Med byens slagterier, pølsemakerier samt kjodutsalg har der været fort tilsyn som vanlig. Der tilføres byen mere og mere levende slagt, og torvhandelen med kjod er øiensynlig i avtagende. Tabel XLIII. (Larvik). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil a os pt4 'kg{ 0 4) G P4 Abnorm lugt, brunstlugt.. Avmagring Benbrud. Benskjørhet.... Beskadigelse, ydre Bukhindebetændelse, traumatisk Diarrho8 Gulsot Hjetteseekbetændelse, traumatisk Ledsygdom Mangelfuld avblødning.. Nyresygdom Nødslagtning Rachitis.. Svulster Trommesyke Vatter sot Leverlidelse 4 /4 /, 7 /4 7 /4, /4 9. Ialt 58 /4 4

232 Tabel XLV. (Larvik). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil y Q) 0: 0 cl Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud 8/4 Bukhindebetwndelse, traumatisk./ Diarrha Hjertesækbetwndelse, traumatisk Ledsygdom Nyresygdom Svulster Trommesyke Vattersot / Odem Umodenhet /4 /4 /4 5 Ialt 8/4 4 V4 / 4 8 Tabel XLY. Larvik). Årsaker til den kl. stempling utenfor stationen. Sygdomme og feil cp, fa a) t=i a.,, :a. Cf.? a ca.+ cu.e.f,, CS..bd rtz 88a x 7a.w ra F (s) Avmagring Benskjorhet. Nyresygdom Rachitis Svulster.. Trommesyke ''... Ialt 9 7 Kassert utenfor stationen blev 9 okseslagt og 6 spædkalver.

233 0. Lillehammer, Amtsdyrlæge Fiesvik meddeler : Kjødtilførslen har i 9 været noget større end de foregående hr, særlig utover hosten, da der skedde en større nedslagtning grundet det dårlige förår. Kjødprisen blev da forholdsvis lav og forbruket større, desuten har svineholdet tiltat betydelig. Der er således ved landkontrollen og slagteriet tilsammen i 9 kontrollert 9 okser, 4 hester, 50 svin og 00 sauer mere end i 90. Kvaliteten av det kontrollerte kjød var vinteren, våren og sommeren 9 påtagelig bedre end vanlig, god Ralf:g og stel, så dyrene holdes i godt hold, blir mere og mere almindelig. Slagtningen og emballeringen av det til landkontrollen sendte kjød synes at bedres litt efter litt, om der endnu mangler meget på, at alt er, som det burde være. Fra nordre Gudbrandsdalen kommer kjødet fremdeles ofte stygt slagtet og mislig be handlet. Lønnen for kjødkontrolløren har været den samme som før, likeledes kontroltiderne. Assistent har jeg ikke hat i 9; men har fra iste januar 9 antat dyrlæge W. Simonsen som sådan med en km av kr. 00,00 pr. år samt frit ophold. Det kommunale slagter is virksomhet har været sons for, og slagteavgiften har været den samme. Slagtningen har øket ikke litet i 9. Utdrag av det kommunale slagteris regnskap for 9. Indtægt Utgitt: Slagteavgift kr. 565,00 Lønninger til overslagter, slagtersvend og Salg av gjødsel ,00 ekstrahjælp kr 08,65 Leie for pølsemakeriet og sal Kul og ved 7,0 teriet 50,00 Brandkontingent 6,48 Lys og strøm 5 56 Telefon Rü,60 Vedlikehold 97,6 Diverse 7,80 Balance RA A kr. 895,00 kr. 895,00 Der er ved slagteriet fundet tuberkulose hos 6 okser og 4 svin, hvorav okse er stemplet med den klasse. Ved landkontrollen er der påvist tuberkulose hos svin. Hos alle svin har der kun været lokale processer i halsglandlen. Actinomycose er truffet hos svin og okse.

234 Tabel XLVI. (Lillehammer). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil 0 C D Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Avmagring.. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk Bukhindebetændelse, traumatisk Diarrho6 Fødselsbesvær Hjernelidelser. Hudsygdom. Jurbetændelse Mangelfuld avblodning Navleårebetændelse Nyresygdom Overdrift Rachitis Tarmlidelser Trommesyke Vattersot Odem For spte og magre V / 7 6 V Ialt /

235 5 Tabel XLVII. (Lillehammer). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 5 Blodurin Bukhindebetændelse, traumatisk Diarrho8 4 / Hjertesaekbetwndelse, traumatisk Mangelfuld avblodning.. Navleårebetændelse Overdrift Rodsyke Septiske tilstande Tarmlidelser Umodne 6 Ialt 4 9 / Tabel XLVIII. (Lillehammer). A.rs Aker til den kl. si empling på s ag t erie t. Sygdomme og feil Abnorm lugt, brunstlugt.. Bukhindebetaandelse, traumatisk Hjertescekbetmndelse, traumatisk Rachitis Tuberkulose Lollandsk syke Ialt 5 4 K a s s er t på slagteriet blev okseslagt (hjertestekbetændelse, tarmlidelse), hester (svulster), svin (leukæmi) og sau (absces). 5

236 6. Lill estrommen. Fra dyrlæge A. Abel er indsendt folgende opgave over årsaker til den kl. stempling og kassation. Tab el XLIX. (Lillestrom). Årsaker til den kl. stempling pa stationen. Sygdomme og feil 4. Cd CI) "a Ek Abnorm lugt, brunstlugt Avmagring Benbrud Brystbetændelse Kakeksi Rachitis Pneumoni 8/4 7 Ialt I /4 6 Tabel L. (Lillestrømmen). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil a) x x <.) M. 0, c, x ed cp 4.= a).0 4.4: rcs ed CD,4 rt G 5' a)..4 ra 0 td Abnorm lugt, brunstlug... Bedærvet eller slet beh skiddent C ndlet,... Diarho.. Gulsot Kakeksi Nødslagtning Blodinfiltreret.... Ialt. Uten fo r stationen blev stemplet med den kl. V okseslagt (tuberkulose, abscess, brystbetændelse) og kassert spædkalve (diarrho6, pneumoni)

237 . 7 Dyrlæge C. Schmidt meddeler :. Moss. Beretteren har i november på grund av fremrykket alder og efter en tjenestetid som kjedkontrollør her i ca. 5 år opsagt sin tjeneste som sådan til fratrædelse førstkommende iste april. En omordning av kjødkontrollen i væsentlige retninger er såvidt mig bekjendt for tiden under bearbeidelse inden vedkommende autoriteter. Av de beretningen vedlagte tabeller vil det, sammenlignet med forrige års, fremgå at denne for dette beretningsårs vedkommende viser sig forøket med omtrent en tredje Tabel LI. (Moss). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil ci ca Ct Abnorm lugt, brunatlugt Avmagring 4 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 4 Benbrud Beskadigelse, ydre Bukhindebeteendelse, traumat. av anden årsak Diarho8 Fødselsbesvær Gulsot Hjernelidelser. Hjertesækbettendelse, traumat 6 Ikter Nyresygdom Nødslagtning Rachitis 4 Tuberkulose Umoden 7 Leverhyperæmi Ukjendt årsak. Ialt 4 4 K asser t blev 6 okseslagt ( tuberkulose, vattersot, selvdød og avrnagrede) samt 6 spædkalve og gjødkalv.

238 8 del. Dette hitrøi er dels fra at den i forrige beretning omtalte Brandstrupske poisefabriks virksomhet stadig er utvidet, dels ved at der fra midten av september til årets utgang pågik en større nedlægning av hermetik for armeen, bestående av firemands bokser salt kjød, flesk og ærter, bokser fersk kjød og suppe (samme størrelse) og endelig E0 000 bokser såkaldt ireserveprovianth indeholdende sammenhakket kjød, flesk og ærter. Det hertil anvendte kjød hitrørte dels fra en større drift storfæ indkjøpt fra Gudbrandsdalen og slagtet her, dels indkjøpt, slagtet og stemplet i Kristiania og endelig for en mindre væsentlig del fra dyr indkjøpte fra byens omegn. Som indført fra Sverige uten at være anvendt ved nedlægningen for armeen falder paa de første 4 måneder av aret 9 storfæ og 5 hesteslagt, hvorav blev betalt den i plakat av 4de august 9 påbudte av kr.,00 for dyr til kommunen. Den kontingent av storfæslagt, der i det hele har været levert fra byens omegn, er ikke uvæsentlig mindre end i de foregående å 4 år på grund av de for f6rdyrkningen mindre heldige klimatiske forhold i beretningsåret. In dført tøndekjø d. Av denne vare har også i dette år den eneste importør hersteds været en slagter i byen, der benytfer kjødet til polsefabrikation. Denne import ophørte dog ved ikrafttræden av plakat av 4de august 9. I de første otte måneder indførtes således 6 68 kg. kjødavfald fra Fredrikshavn og 6 5 kg. fleskeavfald fra Esbjerg, hvilket alt såvel hvad forsendelsesformer sm kvalitet angår kunde godkjendes. Tabel LII. (Moss). Sygdomme og feil Årsaker til den kl. stempling utenfor stationen. rri: Ce cn P P,, P, 7 Pt,,g pw a) 'V T s, 8 td Pcs p, 0 rn F 4ed Abnorm lugt, brunstlugt. Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Diarho6 Hj ernelidelser HjertesEekbetændelse, traumat Trommesyke... Odem. Umoden... Ukj end t årsak Ialt K asser t utenfor stationen blev 4 okseslagt ( tuberkulose, perikardit), hest og spledkalve.

239 9 Efter meddelte pålidelige oplysninger stiller torvpriserne sig således i hel vegt: Oksekjød pr. kg kr. 0,60 å 0,80 Gjødkalv.. kr 0,90 å,00 Flesk Om å,00 Spædkalv k 0,50 Sau Oss å,00 Hest ) 0,0 å 0,40 Levende slagteheste er betalte med fra kr. 76,00 til kr. 80,0o. Oksehuder pr. kg. er betalt med fra kr. 0,75 til kr. 0,00. Hestehuder pr. stk. kr.,00 à 4,00. Kalveskind kr.,5. Forbruket av ferskt kjød i Moss beregnes til 4,5 kg. pr. individ. I byen findes 4 kjødforhandlingssteder kombinert med husholdningshandel, 6 slagterier kombinert med kjødutsalg, pølsefabrik og 4 polsemagerier. Tuberkulose hos slagtekvæget synes at avta. Av sundhetskommissionens assistent er også i dette år utført inspektion i slagterierne å 4 gange og i pelsemagerierne h gange månedlig.. Narvik. Dyrlæge K. G. Mare har indsendt folgende tabeller angående Arsakerne til den kl. stempling og kassation av kjod : Tab el LIE. (Narvik.) Årsaker til den kl. stempling ph stationen. Sygdomme og feil.).t 0,) P 7 rt s:4 P,;".4 rts ts z t,' 74 Abnorm lugt, brunstlugt.. Avmagring. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 9 /4 Benbrud Brystbetændelse, traumatisk. /4 Bukhindebetændelse traumatisk Børsygdom..... Gulsot Mangelfuld avbledning Nyresygdom Nødslagtning Rodsyke.. Tarmlidelser Andre årsaker Ialt 7 / '/4

240 0 Tabel LIT. (Narvik). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil ri ic: 0 4.4, rbtl ts) Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Beskadigelse, ydre.. Gulsot /4 Mangelfuld avblodning Tarmlidelser Ialt lii 5 /4 Ut enf or stationen stempledes med den kl. 6 okser, 8 sauer, gjeter og 6 spædkalver, hvorhos der kassertes / sau og speedkalv.

241 4. Porsgrund. Dyrlæge H. Piro meddeler Mængden av tilført kjød har i 9 været større end i de foregående år, men for okseslagtets vedkommende har kvaliteten været mindre god, idet der især i hostmånederne slagtedes mange kjør i dårlig hold på grund av de dårlige havneganger. Kjødets behandling må i det hele siges at være ganske bra. Den gamle skik at bringe kalvene avlivede med indvoldene i til byen har avtat en del, men holder sig fremdeles. Over / av byens kjodforsyning hitføres fra andre byer, især fra Fredrikshald. Kontrollørens løn er forhøjet til kr. 500,00 pr. år, fordi der er indført melkekontrol og regelmæssig tilsyn med utsalgssteder for animalske næringsmidler. Tabel LIT. (Porsgrund). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil 0 Avmagring 5 6 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent.. Benbrud.. Benskjorhet.. Borsygdom Fødselsbesvær. Ledsygdom Mavesygdom. Nytesygdom Rachitis Tarmlidelser / Tuberkulose Ialt IT Kassert blev okseslagt, svin og spædkalver.

242 Tab el L VI. (Porsgrund). Årsaker til den kl. stempling utenfor stationen. Sygdomme og feil r rt 0 4.) ca ca rcs.) ; Pal td Abnorm lugt, brunstlugt. Avmagring. 0 0 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 8 8 Benskjørhet.. Fødselsbesvær.. Hjertesækbeteendelse,trauma tisk... Ledsygdom Mangelfuld avblodning. Mavesygdom Nyresygdom Rachitis Trommesyke Ialt I Kassert utenfor stationen blev spædkalver. 5. Risør. Dyrlæge S. 0. Skjulestad meddeler Tilførslen av kjød har omtrent været som det foregående år. Ialt er undersøkt og stemplet 60/4 okser, hest, 0 / svin, 60 sauer og 46 kalve. Herav er 70 / okse dansk indforsel. Resten er for det meste tilført fra landdistrikterne rundt byen, naar undtages nogle få okser, der er tilført fra Stavanger Med den kl. er stemplet en kalv (bedærvet), kassert okser ( / tuberkulos, kakeksi, bedærvet), svin, sau og kalv samt en del organer og affald til en samlet vegt av ca. 45 kg. Det tilførte kjød har gjennemgående været pent behandlet. Tilsyn med de herværende slagterier og kjødutsalg har som tidligere været foretat til ubestemte tider.

243 Kontrolløren T. Lekve meddeler: 6. Sandefjord. Tilførslen av kjød har yderligere øket og behandling og kvalitet ma gjennemgaende siges at være bra. Av utenlandsk slagt er såvidt vites intet indført. Muligens kan en del av det fra Kristiania til pølser og anden skibsproviant indførte for en del være av svensk eller dansk oprindelse, men det blir allikevel en forsvindende del. Saukjod fra Vestlandet kommer her adskillig av i høsttiden og det fra kystdistrikterne er gjennemgaende iste kvalitet og bra behandlet. Kun enkelte mindre partier med jernbanen fra Voss har lidt av sanitære mangler, men ved at gjøre vedkommende handlende opmerksom paa misligheterne og den økonomiske risiko, tror jeg nok, det for fremtiden vil bortfalde. De i min tidligere indberetning nævnte avlivede og uapnede spædkalve fra et par nabodistrikter er nu pa rene undtagelser nær ophørt at fremkomme i den form. Tabel LYII. (Sandefjord). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil ri 0: ( Abnorm lugt, brunslugt. 6 Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 9 /4 4'/ 4 9V Benbrud '/4 Benskjørhet / Beskadigelse, ydre.. 6'/4 V V Brystbetændelse, traumatisk / Fødselsbesvær Hjertesækbetændelse, traumat V av anden årsak Jurbeteendelse Ledsygdom Mangelfuld avblødning 4 Mavesygdom Nyresygdom Overdrift 5' Rachitis.. 6 Rødsyke Svulster Tuberkulose d Ialt 50 / 6/4 8V

244 4 Tab el L VIII. (Sandefjord). Årsaker til kassation pa stationen. Sygdomme og feil ( Abnorm lugt, brunslugt... Bedærvet eller slet behandlet, skiddent. Benbrud Benskjørhet Beskadigelse, ydre Blodurin Brystbetændelse, traumatisk Bukhindebetændelse av anden årsak.. Diarrha Gulsot Hjertesækbetwndelse, traumat Kakeksi Ledsygdom Mavesygdom NavlearebetEendelse. Nyresygdom Rachitis Tinter /4 /4 /4 4 / 4 /4 8/4 9 8 Ialt 6 I /4 I I8/4

245 Dyrlæge A. Schumann meddeler 5 7. Sarpsborg. Kjødkontrolvirksomheten har været drevet pa samme mate og under samme forhold som tidligere ar. Det tilførte kjød er av god beskaffenhet og pent behandlet, særlig gjaalder dette det svenske kjød. Om lørdagen er der fi ihandel og stor kjødtilforsel fra de nærliggende bygder, der kommer da mange tynde og gamle kjør tiltorvs. Der kasseres litet av disse dyr, men altid en del spcedkalve på grund av mavelidelser. Tuberkulose forekommer sjelden. Av andre årsaker til klasseforringelse ma nævnes benskjørhet hos svin, hvilken sygdom forekommer hyppig og standser dyrene meget i utvikling og vækst. cskarpti forekommer ofte og er hyppig årsak til stor forringelse av kjødets værdi Tabel LIX. (Sarpsborg). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil a) a.) 7. Avmagring 6 ) Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud 7 ) 8) 6 9 Benskjørhet Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk 0 6 Børsygdom Diarrho8 Fødselsbesvær Hjertesækbetændelse, traum. 6 Kakeksi.. Mangelfuld avblødning Mavesygdom Navleårebetændelse. Nodslagtning Knuterosen Tarmlidelser Trommesyke '). Tuberkulose Vattersot 5 ) 5 Ialt ) Derav svenske. ) Derav svenske. 8) Svensk.

246 6 Tabel LX. (Sarpsborg). Årsaker til kassation paa stationen. Sygdomme og feil C), W 4. CL).4 Blodurin Brystbetændelse, traumatisk Borsygdom Diarrha 7 Hjertesygdom. Rødsyke 6 Tarmlidelser Trommesyke Tuberkulose 4 ) Ialt Skien. Dyrlæge Koren Lund meddeler : Kjødet har i det forløpne år været av vel så god kvalitet som i foregående år (specielt fetere). Av dansk kjed har importen været liten, idet dansk slagt har været dyrere end østlandsk og svensk. Slagtene behandles renslig av herværende slagtere og omegnens bonder; men ved transport på jernbane og dampskib tilsmudses slagtet ikke sjelden. En næringsmiddelkontrol tænkes etablert her i byen og i den anledning har kommunen nedsat en komite med undertegnede som formand for at utarbeide et forslag. Komiteen har allerede uttalt sig for, at kjødkontrollen bor skaffes et nyt tidsmæssig lokale, hvor den almindelige kjødkontrolstation, tøndekjødkontrollen og det eventuelle laboratorium kunde forenes i en bygning. De indenbys slagtere er nu fuldt fortrolig med den nye kjødkontrollov og medbringer organerne i pen orden sammen med det slagt de tilhører; men utenfor byen, Gjerpen kun skilt med en gate fra denne ligger utsalg, som kan unddra sig kjødkontrol, hvis de ønsker. ) Derav svenske.

247 7 Tabel LXI. (Skien). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil 4D 0: CO Abnorm lugt, brunstlugt. Avmagring 9 8 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Brystbetændelse, traumatisk Kakeksi Nyresygdom Trommesyke Ialt Tabel LXII. (Skien). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil <) w : Co CS Co Abnorm lugt, brunstlugt. Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent / 4 Benbrud 4 Beskadigelse, ydre / Diarrha 4 Hjertesækbetæridelse, traumatisk Kakeksi Rachitis Rødsyke Septiske tilstande Ialt

248 8 Tab el LXIII. (Skien). Årsaker til den kl. stempling utenfor stationen. ct OD 0 Sygdomme og feil, tte Abnorm lugt, brunstlugt. Avmagring. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Brystbetændelse, traumatisk. Kakeksi 4 Rachitis Vattersot Ialt Tab el LXI V. (Skien). Årsaker til kassation utenfor stationen. Sygdomme og feil a) C.) rr a) C/) 0 Q) Abnorm lugt, brunstlugt Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Borsygdom Diarrho8 Hjertesaakbetændelse, traumatisk Kakeksi Mavesygdom ) Rodsyke Tuberkulose lalti 7 5 Kolik.

249 9 9. Stavanger. Kommunedyrlæge J. Smith meddeler : Kjodkontrollens ordning har i 9 været som foregående år, dog således, at jeg fra iste januar 9 fik 600 kroners lonstillæg. Tabel LX V. (Stavanger). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil cr) Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 6 9 Benbrud Beskadigelse, ydre Bukhindebetvendelse. Borsygdom Fodselsbesvær... Gulsot Hjernelidelser Hjertescekbetoendelse, traumatisk Kalvningsfeber Ledsygdom Mangelfuld avblodning Navleårebetændelse Nyresygdom Nodslagtning Rachitis Knuterosen Tarmlidelser Tuberkulose Vattersot Uutviklet Råne, halvråne Lungeemfysem med avmagring. Ialt

250 40 Tabel LICITI. (Stavanger). Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil a.) Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent. Bukhindebetændelse, traumatisk Børsygdom Ledsygdom Mangelfuld avblodning Navleårebetændelse Rachitis. Septiske tilstande Svulster Tarmlidelser. Trommesyke Ufuldbåine Hæmoglobinuri 6 Ialt Tilgangen har dette år været større på storfæ, svin, sauer og kalver end tidligere. Der er intet kjød kommet fra Danmark og intet tilført fra Nordlandet. Til Kristiania og østlandsbyerne har været sendt et noget større antal slagtede sauer end tidligere. Kjødpriserne har omtrentlig været: Oksekjød 6070, hestekjød 50, flesk 80, sauekjød 7680, spædkalv 60 og gjødkalv 80 pr. kilo. Flesket har således faldt betydelig og okse og hestekjød har været lidt billigere end året før. Kjødets kvalitet har været god. På kommunens slagt ea nlæ g er slagtet : storfæ, 464 ungfæ, 440 kalver, 7 6 sauer, 67 svin, 7 hester og fol. Desuten har der været opstaldet 6 50 kreaturer, 89 sauer, svin, 748 hester og 897 grisunger. Slagtermestrenes kreaturassurance har omfattet 0 8 kreaturer.

251 , 4 Tabel LXVII. (Stavanger). Årsaker til den kl stempling utenfor stationen (slagteriet). Sygdomme og feil 0 ri) i. 44.., S: 4, a).. TCI 4 rt ea 0.4 x > 64,4 rc 0, P4 P. rt: a),, rcl gl Abnorm lugt, brunstlugt... Avmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud 7 Beskadigelse, ydre 4 Blodurin Brystbetændelse, traumatisk. 5.. Bukhindebetændelse, traumatisk Bukhindebetcendelse, av anden årsak 9 Borsygdom Gulsot 6 lijernelidelser Hjertesækbetrandelse, traumatisk Jurbetændelse Ledsygdom 9 Mangelfuld avbiodning... Mavesygdom. Nyresygdom Overdrift Rachitis Svulster.. Tarmlidelser Tuberkulose Vattersot 5.. Fedtnekroser Forandringer i muskelvcevet..... Uutviklet 66 Råne, halvråne, gravædder Lungeemfysem med avmagring 4 Ialt

252 4 Tabel LX VIII. (Stavanger). Årsaker til kassation utenfor stationen (slagteriet). Sygdomme og feil a) I., rcs Ed P4,L4 rcs (..;) re Abscess (byld, pyærai). Brystbetændelse, traumatisk. Bukhindebetrendelse, traumatisk Børsygdom Diarrho6 Gulsot Kakeksi. Mangelfuld avblødning Rachitis Selvdøde Septiske tilstande Svulster Tarmlidelser Ufuldbårne Vattersot.. Levercirrhose Misfoster.. Fedtnekroser Ialt Tromso. Dyrlæge O. Kraabol meddeler : Forholdene på kjodkontrollen er de samme som i tidligere år. Kjødtilforslen har været jevnt god hele året rundt; utmerkede kjodpriser. Kjødet får nu en langt bedre behandling end tidligere, idet det blir mere og mere almindelig at fore kreaturene levende til byslagteren. Ved forsendelse og emballering av slagtet kjød er også indtrådt stor forbedring.

253 4 Tabel LXIX. (Tromso). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil a a PI= Abnorm lugt, brunstlugt 50 5 Absces (byld).. 4 Avmagring. 6 4 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Benskjørhet Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk. Diarrho6... Fødselsbesvær 4 Gulsot 4 Hjertesækbetcendelse, traumatisk Jurbetændelse Kalvningsfeber Mangtlfuld avbledning Mavesygdom Navleårebetændelse Nyresygdom. Nedslagtning Rødsyke Trommesyke Tuberkulose Vattersot.... Ingen medf. organer Ialt K assert blev 5'/ okseslagt ( gulsot, kalvefeber, selvdøde, tuberkulose og / vattersot) samt spædkalver.

254 '44. Trandhjem. Stadsdyrlæge P. Tuff meddeler : Kontrollen foregår på samme sted og under lignende forhold som tidligere. På grund av den store stigning i tilførslen, blev der benyttet dyrlmgeassistance i V naåned foruten ekstrahjælp ellers. Efter en antagen gjennemsnitsvegt for storfæ = 5 kg., svin 06 kg, sau 0 kg., gjet 0 kg., spædkalv 5 kg., gjødkalv 8 kg. og hest 05 kg. blev der ialt kontrolert kg. mot kg. i 90. Kjødtilførslen er således fremdeles i stigning og da særlig av storfæ og spoedkalver. Siden 898 har tilførslen steget I) ed henimot million kg. Efter en gjennemsnitlig torvpris for storfæ kr pr. kg., hest kr. 0,5, svin kr. 0,85, sau kr. 0,75, gjet kr. 0,50, spædkalv kr. 0,45 og gjodkalv kr. Los utgjør værdien av det tilførte kjød kr. 7 00,00. Det gjennemsnitlige kjødforbruk pr. indbygger er 57,4 kg, når man lægger den tilførte kjodmængde og folketællingen i 90 til grund for beregningen. Værdien herav utgjør kr. 8,00 beregnet efter torvpris Høsttilførslen begyndte i 9 usedvanlig tidlig. Da man hadde vanskelig for at få avscetning på kjødet under de milde veirforhold, faldt prisen betydelig under det normale; følgen herav var at tilførslen fra Nordland pludselig ophørte og uteblev for en tid. Hvis man hadde hat et moderne kjolehus kunde store værdier været indspart. Den største tilførsel på en dag var den dje november, da der blev undersøkt 68V4 storfæ, hester, 9 / svin, 54 sauer, gjeter og 6 spaedkalver. De fleste storfæ 76/4 blev undersøkt den de oktober. Kjødomsætningen foregår fremdeles under de samme uheldige forhold som tidligere til stor skade for kjødets beskaffenhet og salgsværdi. Spørsmålet om offentlig slagtehus i forbindelse med handelsfjes og torvhal Wufremdeles uløst. Tomten til et sådant anlæg var vel bestemt; men nu synes saken at skulle kollidere med den Eye havneregulering.

255 45 Tabel LXX. Trondhjem). Årsaker til den kl. stem pling på stationen Sygdomme og fei l () p.% a).r, PI : 0 x 0 ca w p a).6' ti..4 rci 9 s: x r..,...nt rt,z co c.. 4, Z Abnorm lagt, brunstlugt / Avmagring. 6 4 Bedærvet eller slet behandlet, skid d ent 9V '/ 5 Benskjørhet 5 Beskadigelse, ydre..... /4 / Blodurin.. Brystbetændelse, traumatisk. 0 Bukhin deb etfendelse, traumatisk 88/4 ) av anden årsak.... Borsygdom Fødselsbesvær..... / / Gulsot.. Ej ernelidelser Hjertesygdom Hj ertesækbetænd else, traumatisk 5.. Kalvningsfeber Ledsygdom /4 Mangelfuld avblodning Nyresygdom. Overdrift Rachitis Rødsyke Svulster Tarmlidelser Trommesyke 9/4 Tuberkulose 6 Vattersot Odem Lungelid else Ialt /4 4 58/4 4 / 587 5

256 46 Tabel LXXI. (Tron dhjem) Årsaker til kassation på stationen. Sygdomme og feil a) x,w 0 ẋa) = e,.., x 0 x,.., cu.., c. P 7 bti ci) p '7:8 ba ro s ÇD 0 Q.) g Abnorm lugt, brunstlugt kvmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent... / Benskjørhet Beskadigelse, ydre V 4 / Blodurin Brystbetændelse, traumatisk. /4 Bukhindebetænd else, traumatisk 4/. av anden årsak Diarrho 6 Gulsot e.... /4 j ertesækbeteend else, ti aumatisk 6 Kakeksi / Kalvningsfeber Ledsygdom. /4 Navleårebetændelse..... / Nødslagtning 4 Selvdøde Septiske tilstande 6 '/ rarmlidelser /4 Trommesyke Tuberkulose Ufaldbårne Halignt ødem PyEemi Ialt 44 / /9 Vi 4

257 , 47. Tønsberg. Amtsdyrlæge A. Kragerucl meddeler : Kontrollen har været drevet uforandret som foregående år. Tilførslen har været omtrent som ifjor, dog noget mere flesk. Et tilfælde av miltbr and er påtruffet. Det var en koskrot, der hadde et nogenlunde antagelig utseende. Nogen mørke immorrhagier fremkaldte mistanke og ved mikroskopisk undersøkelse blev diagnosen fastslåt. Skrotten blev fremstillet av eieren og en landsslagter, der var med som med. hjeelper og var den ledende. De forholdt sig begge tause, indtil jeg begyndte at eksaminere dem, hvorav det fremgik, at koen var slagtet i døende tilstand, og at de begge hadde mistanke om, at det matte være miltbrand. Mændenes optræden ved kontrollen foranlediget, at saken blev anmeldt for politiet. Under retsforhandlingerne forklarte de begge, at de trodde det var miltbrand og vilde fremstille skrotten ved kjødkontrollen og i tilfælde få den stemplet. Tiltale blev senere på grund av uhelbredelig sygdom frafaldt for eierens vedkommende. Slagteren blev frikjendt. Tabel LXXII. (Tønsberg). Årsaker til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil ) rj cn a) a 7. CL a CL Abnorm lugt, brunstlugt. Aktinomykose (strålesop). Bedærvet eller slet behandlet skiddent.. Benbrud Beskadigelse, ydre... 6 Brystbetændelse, traumatisk 8 Børsygdom Fødselsbesvær. Hjernelidelser Jurbetvendelse Kakeksi Ledsygdom Mangelfuld avblødning Nyresygdom Rachitis Tarmlidelser Tuberkulose 8 0 / Ialt / 9

258 48 Tabel LXXIH. (Tønsberg). Årsaker til kassation p stationen Sygdomme og feil c) U Benbrud Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk Bukhindebetmadelse Gulsot Kakeksi Ledsygdom Mangelfuld avblødning Miltbrand Nyresygdom Rødsyke Septiske tilstande Svulster Tarmlidelser Tuberkulose Ialt V 4 '/i

259 IlL Offentlige bestem meiser vedrørende veterinærvæsenet og kjøtkontrollen. A. Plakater, rundskrivelser ni. v. i 9.. Kongelig resolution av 7de januar 9, hvorved der i henhold til, dje led, og 5, dje led, i lov om kommunale slagtehuser, kjødkontrol m. v. av 7de juni 89 (kfr. lov av 5de juli 90) meddeles approbation på Holmestrands bystyres beslutning av 6te juni 90 om indførelse av kjodkontrol i Holmestrand by og på samme bystyres beslutning av 6te juni og de september 90 om avgifter for undersøkelse og stempling av kjød utenfor kontrolstationen og tiden for sådan undersøkelse.. Kongelig resolution av 4de februar 9, hvorved der i henhold til ovennævnte lovs 5, dje led, meddeles approbation på Skiens bystyres beslutning av te januar 9 om avgifter for undersøkelse og stempling av kjød utenfor kontrolstationen og tiden for sådan undersøkelse.. Kongelig resolution av 4de februar 9 angående nedsættelse av en komite med opdrag at utarbeide forslag til reglementariske bestemmelser for utovelsen Axel av den hittil stedfundne kontrol av det ferske slagtekjod som av den ved lov av 5de juli 90 påbudte kontrol av det opdelte kjød (såkaldt tøndekjod og andet findelt kjød og pølser), samt en almindelig veiledning for kjodkontrolloren ved bedømmelsen av slagtekjodet og det opdelte kjods brukbarhet som menneskefode. 4. Cirkulære fra veterinærdirektøren av 0te mars 9 angående mund og klovsyke. Den navlig hos kvæget forekommende, sterkt smitsomme sygdom mundog klovsyke har i den senere tid opnadd en stor utbredelse i Europa. Alene Norge og Sverige liar iar været fri for denne sygdom, som overalt, hvor den optrær, betinger store tap for landbruket. Sygdommen angriper hyppigst kvæget, men også svinet, sauen og gjeten ; undtagelsesvis kan hest, hund og kat smittes. Likeså mennesket gjennem nydelse av melk fra angrepne dyr.

260 50 Foruten at sygdommen volder tap ved sin undertiden ondartede karakter, navnlig hos ungdyr, betinger den tap ved nedsættelse i dyrenes avkastning saint ved de indskrænkninger i omsætningsforholdene, som forånakes ved de nødvendige offentlige foranstaltninger til sygdommens utryddelse. Smitstoffet er yderst lumsk i sin overførsel. Det sterkt smitteholdige mundslim eller blæreindhold fra syke dyr hefter sig ved mennesker, alt slags fór, indpakningsmateriale o. lign., og det synes ogsaa som om fugle og rotter i enkelte tilfælder kan overføre smitte inden en viss aystand. Til England og Sverige er der i de sidste ar forekommet smitteoverførsel ved hjælp av f6rstoffe eller indpakningsmateriale. Sygdommen viser sig hos dyrene med feber, ophørt ætelyst og hos kvæget med blærer i munden og i klovspalten, bos sauen hyppig bare med blærer pa klovene, hos svinet oftest bare dette sidste. Da der hertillands, navnlig pa vårparten, indføres temmelig store mængder kraftf6r, og da der på grund av sygdommens nuværende store utbredelse kan næres frygt for overførsel av smitte til Norge, finder jeg at burde opfordre til stor forsigtighet likeoverfor indpakningsmateriale og fórstof fra utlandet. Svidt hittil erfaret, synes der ikke at foreligge nogen fare for mund og klovsyk,esmitte ved anvendelse av det her til landet indforte kraftför, men da der til dettes forsendelse undertiden benyttes gamle sækker, turde der være grund til at frygte smitteoverførsel ved disse. Alt indpakningsmateriale til fórstoffe fra utlandet bor brændes og sækkene bor ikke henstå i fjøs eller boder, hvor dyrene kan komme i berorelse med dem. Likeledes Wr enhver, som mottar hoi eller halm som pakningsmateriale eller som transportfurage med indført dyr fra utlandet ved varens eller dyrets ankomst til norsk havn sørge for, at f6ret straks opbrændes. Ilusdyreieres oprnerksomhet henledes pa, at mund og klovsyke henregnes blandt de i husdyrloven av 4de juli 894 nævnte sygdomme, som er undergit det offentliges særlige forsorg. En folge herav er, at enhver, som besitter dyr, der kan mistænkes for at lide av den såkaldte specitike mundog klovsyke, efter husdyrlovens er pligtig til snarest mulig at anmelde dette til lensmand, politimester eller dyrlæge, hvilken sidste uopholdelig har at undersøke saken nærmere. Indtil dyrlæge kan komme tilstede skal dyret boldes aysondret eller indespærret. Forøvrig henvises angående sygdomsfare ved anvendelse av kraftfór til mit cirkulære av de september Cirkulære fra veterinærdirektøren av 5de april 9 angående indsendelse av præparater til veterinærlaboratoriet. I cirkulære av 5de januar 907 angående indsendelse av præparater til veterinærlaboratoriet gjøres særlig opmerksom pa, at kemiske undersokelser, der går ut på at påvise tilstedeværende gifte, som antages at ha

261 5 forårsaket forgiftning hos husdyr, endvidere för, melk eller vandanalyser o. lign., ikke fortiden kan utføres ved veterinærlaboratoriet, da dette ikke besitter den dertil fornødne tekniske bistand eller de nødvendige apparater. Da der ikke destomindre fra dyrlæger og andre ikke sjelden indsendes til veterinærlaboratoriet dyr, der antages døde av strykninforgiftning, eller fórstoffer, der antages at indeholde gift, skal man atter henlede opmerksomheten pa, at en indsendelse til veterinærlaboratoriet av sådanne præparater må frarådes, da laboratoriet ikke har adgang til at bekoste disse undersøkelser utfort ved et kemisk laboratorium og heller ikke kan være kommissionær i sådanne tilfælder. I de tilfælder, hvor der foreligger formodning om strykninforgiftning, og dette ønskes konstatert, bor en dyrlæge pa stedet foreta obduktion av dyret og derunder underbinde spiseroret og den øverste del av tyndtarmen, hvilke organer sammen med leveren forsvarlig indpakkes i en krukke eller kasse og indsendes direkte til et laboratorium (statens kemiske kontrolstation, Schmelcks kemiske laboratorium hersteds eller et lignende laboratorium), som er indrettet pa at utføre sådanne undersøkelser. Omkostningerne hermed påhviler selvfølgelig rekvirenten. Forovrig henvises til det foran nævnte cirkulære av 5de januar 907 og til cirkulære av 8de september 90, i hvilke cirkulærer der gjøres rede for fremgangsmåten og indskjærpes omhyggelig forsigtighet ved indsendelsen av præparater til veterinærlaboratoriet. 6. Kongelig plakat av 8de april 9 angående forandring i og tillæg til plakat av 6de juli 907 (kfr. plakat av 7de november 908) om indførsel av husdyr og smitteforende gjenstande (se bilag 5). 7. Kongelig plakat av 4de august 9 indeholdende regler for indførsel og undersøkelse av opdelt kjød (se bilag ). 8. Kongelig plakat av 4de august 9 indeholdende regler for indforsel og kontrol av ferskt kjød (slagtekjot) (se bilag 4). 9. Kongelig resolution av ste september 9, hvorved kongelig resolution av 9de august 897 om kontrolfrihet i Kristiania for det av den kommunale kjødkontrollør i Stavanger undersøkte og stemplede og til Kristiania utførte kjød påny sættes i kraft som gjældende fra idag og indtil videre. 0. Kongelig resolution av de september 9, hvorved den av Stortinget under 7de august 9 fattede beslutning angående plan og overslag for opførelse av et veterinært seruminstitut befales tat tilfølge.

262 5. Kongelig resolution av de september 9, hvorved der i henhold til 5, dje led, i lov om kommunale slagtehuse, kjedkontrol m. v. av 7de juni 89 (kfr. lov av 5de juli 90) meddeles approbation på Hønefos bystyres beslutning av 0de september 90 om forandring i kjodkontrolreglementet forsåvidt angår de tider, til hvilke kontrol utenfor stationen skal kunne finde sted.. Rundskrivelse fra landbruksdepartementet av den oktober 9 angående de attester, som skal medfølge det fra utlandet indførte kjød, samt om anordning av kontrollokale. Plakat av 4de august 9 om regler for indforsel og undersøkelse av opdelt kjød bestemmer i 7 b, at landbruksdepartementet bemyndiges til at fastsætte formularer for de attester, som skal medfolge det fra utlandet indforte kjød. henhold hertil fastsættes overensstemmende med veterinærdirektorens forslag sh.dan formular for den attest, der skal medfølge enhver sending av opdelt kjød, som findes trykt på nærværende rundskrivelses dje side. Veterinærdirektøren har utarbeidet et skema til protokol for kontrol av det indførte opdelte kjød; jfr. plakatens. Et avtryk av dette skema, der blir at benytte av kontrollorerne, vedlægges. Lov av 5de juli 90 om forandringer i og tillæg til kjødkontrolloven av 7de juni 89 dens, 5te passus, foreskriver, at kontrollen med det indførte opdelte kjød skal utføres av «en dertil av departementet godkjendt kontrollør». Betingelsen for, at departementet meddeler sådan godkjendelse, vil være, at kommunen anskaffer lokale og utstyr, som tilfredsstiller rimelige fordringer i sanitær henseende. Departementet finder derfor at burde meddele de krav, man efter henstillen av veterinærdirektøren i det væsentlige finder at burde stille med hensyn til kontrollokalet og dettes utstyr. Kontrollen skal utføres ph det dertil bestemte og av departementet godkjendte sted, enten et særskilt indrettet offentlig kontrollokale eller et særskilt rum på vedkommende lager eller fabrik. Kontrollokalet skal være således indrettet, at der er bekvem plads til undersøkelse av kjødet, og forsynet med disk eller bord av sten eller andet for vand uigjennemtrængelig materiale, der kan rengjøres og i tilfælde desinficeres, samt med kontrolkniver og vegt, verktøi til åpning og igjenslaning av fustager og Wilder. Der må i lokalet være vask og vand og gulvet må være uigjennemtrængelig for vand og ha fald til kloaksluk. Lokalet må være tilstrækkelig lyst. Der må være plads til opbevaring av dyrlægens kontrolklæder samt et tillaset skap for stempler og protokoller. En skrivepult med skrivemateriale må findes i lokalet eller siderummet. Utenfor kontroltiden skal kontrollokalet være avlåst og noklen i kontrollorens værge.

263 5 Til utførelse av de nødvendige kemiske eller mikroskopiske prover skal der enten i kontrollokalet findes det nødvendige utstyr eller der skal være adgang til at få sådan undersøkelse utfort i et av kommunen dertil godkjendt laboratorium. Veterinærdirektøren vil utgi en veiledning til utførelse av de kemiske prover, som vil være nødvendige til undersøkelse av det opdelte kjød. Attest. Undertegnede autoriserte dyrlæge har den undersøkt det i ) fustager nedpakkede kjød, og har efter fustagernes plombering forsynt hver fustage med en av mig underskrevet angivelse herom. Kjødet er ) og stammer fra dyr, som jeg har undersøkt i levende live umiddelbart for slagtningen og fundet sunde, likesom jeg har besigtiget kjødet efter slagtningen og fundet det tjenlig til menneskefode. 4) 5 Nærværende erklæring er forevist for det herværende norske konsulat) som bekræfter, at 6) er offentlig autorisert dyrlæge.. Kongelig plakat av 8de oktober 9 angående forandring i plakat av 6de juli 907 (kfr. plakat av 7de november 908 og 8de april 9) om indforsel av husdyr og smitteforende gienstande (se bilag 5). 4. Kongelig plakat av 0de november 9 angående forandring i forannævnte plakater (se bilag 5). 5. Kongelig plakat av isle december 9 angående forandring i forannævnte plakater (se bilag 5). ) datum. ) antal. kjødets art. 4) sted og datum. 5) dyrlægens navn og adresse. 6) dyrlægens navn.

264 Bilag. B. Gjeldende love og bestemmelser. Lo v av 44e juli 894, cfr. lov av 6de mai 899 om foranstaltninger mot smitsomme husdyrsygdomme. Kapitel. Om ondartede smitsomme sygdomme.. Folgende smitsomme sygdomme blandt husdyrene skal være undergit det offentliges særlige forsorg, nemlig kvægpest; miltbrand og dermed likeartede sygdomme ; hundegalskap, snive; specifik mund og klovsyke; ondartet lungesyke og ondartet katarrhalfeber hos hornkvæget kopper og skab hos fåret, svinepest og rodsyke hos svinet. ) Skulde nogen anden sygdom blandt husdyr anta en smitsom eller ondartet karakter eller stone utbredelse, eller skulde nogen av de her opregnede sygdomme optræde ondartet eller vinde utbredelse hos andre dyr end de nævnte, kan kongen utvide bestemmelserne i denne paragraf til også at omfatte disse sygdomme. Likeledes kan kongen, når dertil findes grund, bestemme, at en sygdom, der hittil har været gjenstand for det offentliges indgripen efter denne paragraf, skal behandles som en mildere smitsom sygdom efter bestemmelserne i nedenstående kapitel.. Er noget husdyr angrepet eller død av en av de i omhandlede sygdomme, eller er der sandsynlighet for, at så er tilfældet, skal enhver, der som eier eller på anden måte har i besiddelse sådant dyr, snarest mulig tilkalde en autorisert dyrlæge eller derom gjøre anmeldelse, i byerne til politimesteren, på landet til lensmanden, fra hvem meddelelse uopholdelig skal ske til en autorisert dyrlæge. Dyret blir, indtil dyrlæge kommer tilstede, såvidt omstændigheterne tillater det, at holde avsondret eller indespærret. ) Rødsyken er ved kronpr. resol. av 9de mars 904 overført til de mildere smitsomme sygdomme.

265 55 Når kvægpest er utbrudt, skal enhver indenfor en av amtmanden nærmere bestemt aystand boende eier eller opsynsmand over drøvtyggende dyr uten ophold anmelde ethvert tilfælde av indvortes sygdom, som matte indtræffe i hans besætning blandt de nævnte arter av dyr.. Den praktiserende dyrlæge, der mottar meddelelse om eller under sin praksis påtræffer et tilfælde av nogen av de i omhandlede sygdomme, skal snarest mulig pa stedet undersøke tilfældets beskaffenhet og træffe de foranstaltninger, som er fornødne til forebyggelse av smitte, såsom avsondring eller indespærring av syke og mistænkte dyr, nedgravning eller tilintetgjorelse av døde dyr og smitteforende avfald samt rensning og desinfektion. Privatpraktiserende dyrlæge er dog kun forpligtet til at foreta undersøkelse, når tvingende grunde skjønnes at være tilstede. Dyrlæge skal, når han har undersøkt et tilfælde av nogen av de i omhandlede sygdomme, snarest mulig til øvrigheten indgi beretning om det ved undersøkelsen fundne sygdomstilfælde med oplysning om, hvad der er foretat eller anordnet for at motarbeide sygdommen og hindre dens utbredelse. Privatpraktiserende dyrlæge, der efter mottagen anmeldelse avslaar at foreta undersøkelse, skal snarest mulig oversende anmeldelsen til øvrigheten. 4. Dyrets eier eller besidder er forpligtet til at efterkomme ethvert ham i henhold til denne lovs bestemmelse git palæg; forsåvidt det ikke frivillig efterkommes, kan politiet la det fornødne utføre for vedkommendes regning. Politiet er forovrig forpligtet til at yde fornoden bistand ved de i henhold til denne lov pabudte foranstaltningers gjennemforelse. 5. Amtmanden har, når han mottar underretning om noget tilfælde av de i I nævnte sygdomme, at træffe de forfoininger, som efter omstændigheterne ma ansees påkrævede for at hindre sygdommens utbredelse ; finder ban det fornodent, kan han la den besætning, i hvilken sygdomstilfældet er forekommet, samt de besætninger, hvortil smitte kan antages overfort, sætte under offentlig ilsyn, indtil sygdommen eller smittefaren er ophørt. 6. Sålænge en besætning er under offentlig tilsyn, kan amtmanden a) påbyde eftersyn av vedkommende besætning ved dyrlæge, så ofte som omstmndigheterne kræver det ; b) forbyde, at dyr og smitteforende gjenstande bortføres fra stedet, samt uvedkommende tilstedes adgang ; ved kvægpest kan han forbyde alt unodvendig samkvem mellem smittede og smittefrie dele av distriktet; e) forbyde, at noget dyr indføres i en besætning, i hvilken der er forekommet tilfælde av kvægpest, kvægets ondartede lungesyke, mund og klovsyke, snive eller svinepest ; til fornoden kontrol hermed kan han la opta fortegnelse over og merke de til vedkommende besætning horende dyr. Amtmanden kan derhos d) under særlige omstaandigheter forbyde benyttelse av beiter og andre steder, som kan formodes at være smittede ;

266 56 e) under særlige omstændigheter påbyde optagning og fornyelse av gulve, vægge og lignende i rum, hvor smittede dyr har stat, samt tilintetgjørelse av smittebefaangte gjenstande, såsom hø, halm, redskaper og lignende ; f) for by eller herred, hvor eller i hvis nærhet hundegalskap forekommer, ved offentlig bekjendtgjorelse påbyde, at enhver hund skal enten holdes forsvarlig bunden eller indespærret eller være forsynet med mundkury av nærmere angit beskaffenhet, eller under særlige omstændigheter blot kunne føres pa' offentlig vei eller gate i band av voksen person, selv om hunden er forsynt med mundkurv ; g) når nogen farsot vinder større utbredelse, ved dyrlæge la foreta almindelig undersøkelse av besætninger i den utstreekning, som matte findes nødvendig; Ii) pålægge vedkommende by eller herredskommune at rense og desinficere stalde og vandingssteder, som er til offentlig avbenyttelse. 7. Vedkommende regjeringsdepartement liar at a) foreskrive de nærmere forholdsregler, der utkræves til forebyggelse av smitte, såvel i sin almindelighet som ved de enkelte sygdomme, samt avgi bestemmelser for dyrlægenes forhold med hensyn thi reiser, indberetninger m. v. ; b) gi forskrifter til forebyggelse av smitte blandt husdyr ved dyrskuer, markeder og lignende samt ved transport av dyr inden landet ; c) gi bestemmelse angående benyttelse av produkter av syke dyr. Departementet kan derhos d) under særlige omstændigheter forbyde avholdelse av markeder eller storre dyresamlinger i distrikter, hvor farsot blandt husdyr er herskende, eller hvortil smitsom sygdom kan frygtes indført; e) under særlige omstændigheter forbyde, at dyr fores fra en landsdel til en anden, eller gjøre adgangen dertil avhængig av sadanne forsigtighetsregler, som matte ansees fornødne for at hindre overførelse av smitte ; f) ved utbrud av hundegalskap påbyde, at for storre eller mindre dele av landet alle hunde skal holdes forsvarlig lænkede, bære mundkurv eller fores i bånd; g) ved utbrud av kvægpest påbyde aysperring av det av sygdommen angrepne distrikt, h) ved utbrud av kvægpest, kvægets ondartede lungesyke, mund og klovsyke og svinepest påbyde nedslagtning av hele besætninger, hvori sygdommen optræder. 8. Vaccination av besætning mot nogen smitsom sygdom må ikke finde sted uten tilladelse av vedkommende regjeringsdepartement. Nair det kan antages, at en farsot derved hurtigere vil kunne stanses, kan departementet påbyde vaccination av de for smitte utsatte besætninger samt fastsætte en godtgjørelse til dyrlægen for hvert podet dyr. 9. Enhver dyreeier er pligtig til at lade ham tilhørende døde dyr og smitteforende gjenstande tilintetgjøre eller nedgrave. Til bruk i sådant øiemed

267 57 skal enhver kjopstadskommune anskaffe en av vedkommende regjeringsdepartement godkjendt indretning eller nedgravningsplads. Også ladesteder med særskilt kommunestyre såvelsom landkommuner med tæt bebyggelse kan av kongen pålægges den samme forpligtelse. Fornøden grund kan av kommunen efter tilladelse meddelt av kongen fordres avgit mot erstatning, der i mangel av overenskomst bestemmes ved almindelig takstforretning. I kommuner, hvor sådan indretning eller nedgravningsplads enten ikke haves eller i tilfældet ikke kan benyttes, skal døde dyr og smitteforende gjenstande efter dyrlægens anordning tilintetgjøres eller nedgraves pa eierens egen grund eller hvis dertil ikke er anledning pa, anden grund, hvor det med mindst ulempe for dens eier eller bruker kan foregå. Er ved foranstaltningen nogen ulempe forårsaket grundens eier eller bruker, skal vedkommende kommune yde erstatning, hvis størrelse i mangel av overenskomst bestemmes ved skjøn avholdt efter de i lov om veivæsenet av 5de september 85 4 fastsatte regler. Kapitel. Om nedslagtning og erstatning. 0. Ved mistanke om kvægpest, kvægets ondartede lungesyke eller svinepest kan amtmanden påbyde nedslagtning av indtil tre dyr for ved obduktion av disse at erholde vishet om sygdommens natur. De dyr, om hvilke det efter en dyrlæges erklæring må ansees for avgjort, at de er angrepne av en av de nævnte sygdomme, skal efter amtmandens foranstaltning dreepes, medmindre vedkommende regjeringsdepartement påbyder det motsatte. Enhver hest, som efter dyrlæges erklæring er angrepen av snive, skal dreepes. Dyr, angrepet av hundegalskap, skal dræpes; hund eller kat, som er bidt av noget av hundegalskap lidende dyr, skal likeledes dreepes.. Eieren er, med de nedenfor nævnte begrænsninger, berettiget til at erholde erstatning for de dyr, som ved det offentliges foranstaltning droapes på grund av kvægpest, kvægets ondartede lungesyke, snive, svinepest og mund og klovsyke Dyr, der ved obduktion ikke viser spor av disse sygdomme, erstattes med det fulde beløp, hvortil de på nedenangivne måte er værdsatte. Dyr, der ved obduktion findes angrepne av kvægpest, kvægets ondartede lungesyke eller mund og klovsyke, erstattes med to tr e dj ed el e, dyr, der ved obduktion findes angrepne av snive eller svinepest, med hal vdelen av det beløp, hvortil de på den nedenfor nævnte mate er værdsatte. Dyr, der er døde som folge av tvungen vaccination, erstattes med deres fulde værdi.. Forsavidt eieren ved indførsel fra utlandet av smittede dyr, ved overtrædelse av givne forholdsregler eller pa, anden måte selv har forskyldt skaden, erholder han ingen erstatning. 7

268 58 Ret til erstatning for dyr, nedslagtede efter offentlig foranstaltning, er derhos betinget av, at de har opholdt sig mindst 6 måneder inden landets grænser, medmindre det kan godtgjøres, at de på en eieren uforskyldt mate er smittede efter at være indforte her til laudet. Erstatningskrav må, fremsættes forinden nedslagtningen. Erstatningsbeløpet må i intet tilfælde overstige kr. 00,00 for halvdelen av et enkelt dyr, kr. 400,00 for to tredjeparter og kr. 600,00 for det hele dyr.. De dyr, der blir at dreepe efter foranstående bestemmelser, skal, forsåvidt erstatningskrav derom fremsættes, værdsættes av en politiembedsmand (på landet av lensmanden) i forening med to av ham dertil opnævnte mænd. Dyrene ansættes til den værdi, de antages at ha som uangrepne av sygdommen, hvorfra trækkes værdien av det drmpte dyr, forsåvidt det helt eller delvis kan benyttes. Det dreepte dyr skal, forsavidt fornodiges, obduceres av en av det offentlige antat dyrlæge, som gjennem amtmanden skal tilstille vedkommende regjeringsdepartement en beskrivelse av obduktionsforretningen. Eieren er berettiget til for egen regning at tilkalde en autorisert dyrlæge for at være tilstede ved obduktionen og delta i avgjørelsen av spørsmålet, om dyret har været angrepet av den antagne sygdom. Er der tvil eller meningsforskjellighet herom mellem dyrlægene, avgjøres saken av en av departementet opneevnt sakkyndig. Kapitel. Om mildere smitsomme sygdomme. 4. Folgende sygdomme hos husdyrene henregnes til de mildere smitsomme, overfor hvilke efterstående regler kommer til anvendelse, nemlig : Lungesyke, influenza, kværke, strengel, mundsyke og beskelersyke hos hesten, skab og kopper hos andre dyr end fåret, smitsom klovsyke hos fåret, ringorm hos alle husdyr, hårsækmider hos hunden, febersyg domme av smitsom karakter, tuberkulose. ) Med hensyn til disse sygdomme gjøres det eieren eller den, der på bans vegne fører tilsyn med dyrene, til pligt : a) at anmelde for en autorisert dyrlæge eller for politimesteren eller lensmanden, når nogen av disse sygdomme matte vise sig i hans besætning ; b) ikke at la dyr, der antages angrepne av nævnte sygdomme, fore på markeder, til dyrskuer, på fremmed beite eller i fremmede fjøs eller stalde ; ) Ved kgl. resol. av de juni 90 er smitsom kastning og ved kronprinsregentens resol. av Ode mars 904 rødsyke hos svinet overført til de mildere smitsomme sygdomme.

269 59 dog skal det være tillatt fra eierens fjøs at sælge sådanne dyr til slagt eller at fore dem til handelsmarkedet til egen aysondret avdeling for at sælges til slagt medmindre departementet anderledes bestemmer for de enkelte sygdomme. Politimester eller lensmand, der har modtat sådan meddelelse som i litr. a nævnt, har at indsende meddelelse til vedkommende dyrlæge. Finder dyrlægen, at sygdommens optræden er av foruroligende beskaffenhet, indsender han anmeldelsen til amtmanden. Finder amtmanden det nødvendig for at hindre sygdommens videre utbredelse, kan han la forholdene på stedet undersøke av dyrlæge og efter dennes forslag gi forskrifter angående avsondrings og desinfektionsforanstaltninger. 5. Vedkommende departement kan gi almindelige bestemmelser angående de nærmere foranstaltninger for hver enkelt av de i 4 nævnte sygdomme samt angående anvendelse og salg av kjød og melk fra syke dyr. Departementet kan derhos bestemme, at dyr, som i henhold til 4 litr. b er avhændet til slagt, og som senere antræffes levende hos ny besidder, skal inden en fastsat frist, i fornødent fald ved offentlig foranstaltning, kunne påbydes nedslagtede for besidderens regning. 6. Kongen kan bestemme, at andre sygdomme end de nævnte skal henføres under bestemmelserne i dette kapitel. Kapitel 4. Om indførsel og utforsel av dyr. 7. Kongen kan forbyde indforsel av dyr og smitteforende gjenstande fra fremmede lande eller landsdele, fra hvilke smitsom husdyrsygdom kan frygtes indført. Han kan anordne, at indforsel av dyr kun må finde sted over bestemte havne eller steder, påbyde, at indførte dyr skal undersokes av dyrlæge og henstå i kvarantame på vedkommende importørs bekostning, pålægge eieren av indforte dyr at utrede betaling for sundhetsnudersokelse efter en fastsat takst samt anordne, at dyr, der ved indførselen findes angrepne av smitsom sygdom, eller som har været utsat for smitte, nedslagtes uten erstatning. Han kan overhovedet foreskrive de nødvendige forholdsregler for at hindre indforsel av smitsom husdyrsygdom. 8. I særskilte tilfælde Ran vedkommende departement tillate indførsel av enkelte dyr eller gjenstande fra lande, fra hvilke indførsel er forbudt. 9. Kongen kan med hensyn til utforsel av husdyr gi sådanne forskrifter og træffe saadanne foranstaltninger, som måtte findes nødvendige for at forebygge, at der her fra landet utføres husdyr, der er mistænkte eller kan mistænkes for at lide av eller overføre smitsom sygdom, og at de herfra til utlandet avsendte dyr under transporten utsættes for sådanne sygdomme. Han kan anordne, at utforsel av husdyr kun må finde sted fra visse bestemte steder i riket.

270 60 For undersøkelse av dyr bestemt til utforsel, såvel som for undersøkelse og desinfektion av vedkommende skib kan det pålægges henholdsvis aysenderen og skibets forer at utrede betaling efter takst. : or de skibe, der benyttes til sadan utførsel, kan kongen gi nærmere regler angående deres indredning og nødvendige forsyning med fór og drikkevand for dyrene, likesom han overhovedet kan træffe anordning for at sikre dyrenes forsvarlige behandling under reisen. 0. Kongen kan anordne, at jernbanevogne og fartoier, som benyttes til transport av dyr, tillikemed de dertil horende indretninger og redskaper skal renses og desinficeres efter hver sådan benyttelse. Omkostningerne hermed utredes av den, for hvis regning jernbanen eller fartoiet drives. Kapitel 5. Om eftersyn ved markeder o... Amtmanden kan foranstalte, at der ved markeder og andre stone samlinger av husdyr inden amtet er dyrlæge tilstede for på det offentliges vegne at fore tilsyn med, at intet av de der fremstillede husdyr er angrepet av nogen smitsom sygdom. Amtmanden kan påbyde, at handyr, der frembydes til almindelig bedækning, skal på eierens bekostning underkastes et sundhetseftersyn av autorisert dyrlæge, som i tilfælde liar at utstede attest for dyrets fuldkomne sundhet. Kapitel 6. Om omkostninger og deres u tredelse m. v.. Utgifter, som på grund av denne lovs forskrifter foranlediges ved smittede eller for smitte mistænkte dyrs rogt, aysondring og desinfektion, ved desinfektion av fjøs, stald, redskaper og deslige, ved døde dyrs nedgravning eller tilintetgjørelse, utredes av vedkommende dyrs eier. De med de syke dyrs kurbehandling forbundne omkostninger utredes likeledes av dyrets eier, medmindre vedkommende amts, kjøbstads eller ladestedskommune den sidstnævnte, forsåvidt den har eget kommunestyre måtte fatte særlige bestemmelser desangående for de enkelte smitsomme sygdomme. I tilfælde av uformuenhet hos eieren avholdes disse utgifter av vedkommende amts, kjobstads eller ladestedskommune, denne sidste, forsåvidt den har eget kommunestyre. Erstatning til eierne av dyr, nedslagtet efter bestemmelserne i kapitel, og de utgifter, der foranlediges ved de i omhandlede værdsættelsesforretflinger samt ved nedslagtninger, utredes, forsåvidt angår dyr, der ikke findes angrepne av nogen sygdom, for hvilken nedslagtning kan finde sted, eller forsåvidt angar dyr, (lode som folge av tvungen vaccination, av statskassen, men for

271 6 såvidt de findes ang,tepue av nogen sådan ovennævnt sygdom, med det halve av statskassen og med den anden halvdel av vedkommende amtskommune, kjobstads eller ladesteds kasse, den sidste kun, når ladestedet har særskilt kommunestyre. På samme mate som i sidstnævnte tilfælde og efter sådan værdsættelse som i bestemt gives vedkommende eier erstatning, når det for at hindre smittes videre utbredelse matte ansees nødvendig at tilintetgjøre smittefarlige gjenstande som huse, husindredninger, fór, redskaber o,. Alle andre utgifter ved foranstaltninger efter denne lovs bestemmelser utredes av vedkommende amtskommunes, kjøbstads eller ladesteds kasse, forsåvidt ikke noget andet er eller måtte bli fastsat. Dog falder omkostnilgerne ved avspaerringsforanstaltninger likeoverfor fremmede lande statskassen tillast, likesom kongen for hvert enkelt tilfældes vedkommende kan bestemme, at utgifterne ved de i 7 omhandlede foranstaltninger skal utredes av statskassen. Endelig utredes den for tvungen vaccination fastsatte godtgjørelse til dyrlægen samt skyssgodtgjørelse for reiser i det offentliges tjeneste efter denne lov av statskassen.. For forretninger i det offentliges tjeneste efter denne lov tilkommer privatpraktiserende dyrlæge kr. 4,00 for hver forretning samt i tilfælde av reiser skyss og kostgodtgjørelse, som én forretning regnes, hvad dyrlægen under én reise på en gang foretar pa et enkelt sted. Dyrlæge, der er ansat i et amts tjeneste med fast Ion av vedkommende amtskommune, tilkommer for forretninger i det offentliges tjeneste efter denne lov kr. 4,00 for hvert døgn, han dermed er sysselsat, samt i tilfælde av reiser skyssgodtgjørelse. For obduktion av en hest eller et stykke storfæ tilkommer dyrlægen derhos kr. 6,00, for obduktion av et dyr av mindre art kr.,00, dog således, at han for på én dag utførte obduktioner ikke kan oppebære over kr. 0,00. For kontorundersokelse i det offentliges tjeneste tilkommer dyrlægen kr.,00, forsavidt offentlig reise eller obduktion derved undgaes. Amtmanden kan, forsavidt reise i samme anledning eller obduktion inden samme besætning uten nødvendighet er gjentat uten ordre av øvrigheten, helt eller delvis negte utbetaling av forretningsgodtgjørelse, kostgodtgjørelse og obduktionshonorar, likesom skyssgodtgjørelsen i samme tilfælde kan negtes. Dyrlægen tilkommer ikke nogen forretningsgodtgjørelse for vaccination av besætninger eller påbud av departementet eller for undersøkelse av indførte eller utførte dyr utenfor den for hvert podet eller undersøkt dyr fastsatte takst. Dyrlægen tilkommer heller ikke skyss og i tilfælde kostgodtgjørelse for reise til undersøkelse av import eller eksportdyr, medmindre reisen er foretat efter særskilt rekvisition av det offentlige. For offentlige indberetninger, obduktionsbeskrivelser, attester, erklæringer og lignende tilkommer der dyrlægen ingen særskilt betaling. 4. De i henhold til denne lovs bestemmelser opnævnte vurderingsmænd tilkommer for de av dem utførte forretninger hver en godtgjørelse av kr.,00 pr. dag.

272 6 Kapitel 7. Om autoriserte dyrlæger. 5. Husdyr, angrepne av ondartet smitsom sygdom, fåreskab undtat, må ikke tages under behandling av andre end autoriserte dyrlæger. 6. Enhver autorisert praktiserende dyrlæge skal efter hvert års utløp inden en av departementet fastsat frist gjennem amtmanden avgi til det regjeringsdepartement, hvorunder det civile veterinærvæsen er henlagt, en efter nærmere bestemmelse avfattet beretning om sin virksomhet som dyrlæge i det forlopne år. Theblir indberetningen utover den fastsatte tid, kan amtmanden forelægge vedkommende dyrlæge en mulkt for hver uke, som oversiddes. Likeså skal enhver autorisert dyrlæge ved tilflytning til eller fraflytning fra et distrikt derom indsende meddelelse til departementet gjennem vedkommende amtmand. Kapitel 8. Om straffebestemmelser. 7. Overtrædelse eller undlatelse av at efterkomme de i denne lov eller de i kraft av samme givne og offentliggjorte bestemmelser eller andre på behørig mate givne pabud blir, såfremt forseelsen ikke efter den almindelige lovgivning er belagt med strengere straf, at straffe med boter eller fængsel. Sakerne blir at behandle på den for politisaker foreskrevne måte. Dyr eller gjenstaude, som forsokes indførte eller er indførte her til landet i strid med noget i henhold til 7 utfærdiget forbud eller anden ifølge denne paragraf given bestemmelse, eller som forsokes utførte i strid med nogen i henhold til 9 given forskrift, forbrydes til fordel for statskassen, forsåvidt de ikke blir at tilintetgjøre. Hund, som antræffes ute med tilsidesættelse av noget i anledning av hundegalskap git påbud, skal ved politiets foranstaltning optages og dræpes enten straks eller inden en av politiet given frist, inden hvilken den kan indløses av eieren mot erlæggelse av opbevaringsomkostningerne. Likeså kan ethvert dyr, som påtræffes ute med tilsidesættelse av nogen bestemmelse i denne lovs kapitel i eller noget ifølge atfeardiget når det findes angrepet av nogen der nævnt smitsom sygdom, ved politiets foranstaltning dræpes uten erstatning til eieren. 8. Privat praktiserende dyrlæge skal, når de under forretninger for det offentlige gjør sig skyldig i misligheter, som, begåede av dyrlæger med offentlig ansættelse, vilde være strafbare som forbrydelser i embede eller bestilling, straffes med boter eller fængsel.

273 6 Kapitel 9. Om lovens ikrafttræden m. v. 9. Denne lov træder i kraft den iste januar 895. Fra samme tid ophæves lov av Ode mai 88 angående foranstaltninger anledning av ondartede smitsomme sygdomme blandt husdyrene, lov av 5de september 85 angående foranstaltninger mot skabsyke blandt får og gjeter og de i henhold til sidstnævnte lov utfærdigede bestemmelser samt lov av 4de juni 890 angående forholdsregler mot utforsel av syke husdyr. De i medhold av nævnte lov av 0de mai 88, dens 4, sidste punktum givne bestemmelser og de i medhold av samme lovs 8 utfærdigede indførselsforbud samt de i medhold av nævnte lov av 4de juni 890 utfærdigede bestemmelser blir fremdeles indtil videre i kraft.

274 Bilag. L ov om kommunale slagtehuse, kjodkontrol m. v. av 7de juni 89, jyfr. lov av 7 4e juni 895, lov av 6te august 897 og lov av 5de juli 90.. I kommuner, for hvilke der er indrettet slagtehus, hvis beliggenhet og plan er godkjendt av kongen, kan kommunestyret med kongens samtykke påbyde, at al slagtning av nærmere bestemte arter av husdyr, hvis kjød skal benyttes til menneskeføde, skal foregå i det kommunale slagtehus. På samme måte kan fastsættes, at al handel med nærmere bestemte arter av levende husdyr inden en kommune skal foregå under kontrol pa', dertil bestemt tory eller plads.. I enhver kjøpstads eller ladestedskommune med over indbyggere skal alt inden kommunen slagtet eller til samme indført ferskt slagte kjød av hest, kvæg, svin, får, gjet og ren, der skal benyttes som mennesk eføde, undersøkes av kommunal kjodkontrollør, der skal være dyrlæge. Er sådan undersøkelse foretat i den kommune, hvorfra kjødet utføres, kan kongen bestemme, at den bortfalder i de kommuner, hvortil indførsel finder sted. ) Efter andragende fra kommunestyret kan det av kongen bestemmes, at kjød av dyr, der slagtes inden dele av kommunen, som ikke er bymæssig bebygget, og hvor kontrollens gjennemforelse på grund av deres aystand fra kontrolstationeu vil falde uforholdsmæssig besværlig, kan fritages for undersøkelse av kommunal kjødkontrol, når kjødet ifølge erklæring, avgit av den, for hvem det slagtes, alene skal benyttes av denne og hans husstand. Efter beslutning av kommunestyret og med kongens samtykke kan sådan kontrol påbydes også for kjøpstads eller ladestedskommuner med ikke over indbyggere. Det samme gjælder landkommuner, dog således, at i sådan kommune kun det kjød, der utbydes til salg inden kommunen, kan forlanges kontrollert. Det fra utlandet indførte ferske eller saltede kjød, som indføres i mindre dele end fjerdedels kropper såkaldt tøndekjød samt pølser og andet findelt kjød skal fra den tid kongen nærmere bestemmer likeledes underkastes kontrol av en dertil av departementet godkjendt kommunal kontrollør. Kongen kan bestemme, at indførsel fra utlandet av kjød eller kjød av visse arter av dyr kun tillates til visse bestemte kjøpstee,der eller ladesteder. For greensetrafikken med slagtekjød kan dog kongen fastsætte undtagelsesbestemmelser. Kongen kan derhos bestemme, at indførsel fra utlandet av benfrit tøndekjød ferskt eller saltet samt pølser og andet findelt kjød helt forbydes. ) Kfr. kgl. resol. av 9de august 807 og 9de mars 90.

275 65. Kjød, som av kommunal kontrollør findes tjenlig til menneskefode, skal stemples eller merkes. Findes det utjenlig dertil, skal det ufortovet beslaglægges og ikke tilbakeleveres vedkommende, forinden det er gjort uskadelig for den menneskelige i,undhet eller ubrukbart som næringsmiddel. I de kommuner, hvor kontrol i henhold til denne lov er indfort, ma ustemplet slagtekjod eller umerket opdelt kijod, som er undergit kontrol, ikke falbydes, torvfores eller forhandles. Hvis beslaglagt kjod, som ikke tilbakefordres, av vedkommende kommune blir utnyttet til teknisk bruk istedenfor at tilintetgjores, har eieren krav pa en forholdsmæssig godtgjørelse. Den kommunale kjodkontrollors avgjørelse kan indankes for stedets sundhetskommission, hvis ordfører i tilfælde ufortøvet skal gives fornoden underretning. 4. Nar slagtetvang indføres efter, pligter vedkommende kommune at gi crstatning for den værdiforringelse, som de for slagtebedrift inden kommunen lovlig opførte bygninger og indretninger matte lide ved ikke længere at kunne benyttes efter sit øjemed, forsåvidt bedriften lovlig der har været drevet og ved slagtetvangens indførelse endnu drives. Erstatningen fastsættes i tilfælde ved lovlig skjøn, optat for kommunens regning. Overskjøn ma forlanges inden 4 uker ; omkostningerne derved utredes efter de almindelige regler. Erstatningskrav ma i tilfælde være fremsat inden tre maneder efter slagtetvangens indførelse. 5. For benyttelse av slagtehus eller torv, bestemt til handel med levende husdyr, kan kommunestyret med kongens samtykke for mindst et år ad gangen fastsætte bestemte avgifter. Disse må dog ikke være Mere end fornødent til renter av den kapital, som er anvendt til vedkommende anlæg samt til dækkelse av driftsomkostningerne. Ønskes den i omhandlede undersøkelse utfort i slagteri eller andetsteds utenfor kontrolstationen, skal dertil være adgang til saadanne tider og mot sadan godtgjørelse, som av kommunestyret med kongens approbation bestemmes. I kommuner, hvor offentlig slagtehus ikke er oprettet, skal vedkommende kommunestyre ansætte særskilt kontrollør pa det sted, som slagterborgere eller kjodhandlere andrar om, på betingelse av, at disse refunderer kommunen de utgifter, som medgår til sådan kontrollørs avlønning. Lønnens størrelse bestemmes av kommunestyret med departementets approbation. I tvilsomme tilfælder skal kjødet uten utgift for kommunen frembringes til den kommunale kontrolstation. Kongen kan fastsætte en avgift til dækkelse av de utgifter, som er forbundet med kontrol av det fra utlandet indførte kjefd savel i hele slagt eller dele av slagt som i opdelt tilstand. 6. Kongen kan utfærdige nærmere forskrifter til denne lo vs gjennemforelse. Han kan således bestemme, at der for det udenlandske kjød pa for

276 66 langende av kontrolloren meddeles oplysninger om kjødets oprindelse m. v., at der medfølger det til kontrol fremstillede utenlandske kjødsavel slagtekjød som opdelt kjødoprindelsesbevis og attest om dyrets tilstand i levende live, at røkte skinker, saltet flesk, talg, fett eller kjød, som indføres i lufttætte kar og har været underkastet en særegen mot bedeervelse beskyttende behandling (hermetiske varer), fritages for den i henhold til denne lov anordnede kontrol, at der fastsættes en mindstevegt for de kjodstykker, som indføres i opdelt tilstand, at der forbydes anvendelse av andre konserveringsmidler end salt, og at kjød av visse arter av dyr eller kjød, som ikke uten betingelse godkjendes av kontrollen, skal såfremt vedkommende kommunestyre fatter beslutning derom. forhandles i egne lokaler. Han kan fremdeles fastsætte regler for det kontrollerte kjods stempling eller rnerkning samt for kontrol av de til det slagtede dyr henhørende organer. 7. Overtrædelser av de i denne lov eller med hjemmel givne forskrifter påtales av politiet og straffes ) med boter fra kr.,00 til kr. i 000,00. Kfr. den nye straffelov.

277 Bilag. Regler for indførsel og undersøkelse av opdelt kjød. Plakat ay 4de august 9t.. Ved opdelt kjød forståes kjød av slagtede husdyr, nar kjødet er delt i mindre dele end fjerdedels kropper. Til kjød henregnes muskler med tilhørende ben, fett, bindevæv og itler, fremdeles indre organer, hode og tarmer. Opdelt kjed kan indføres til :. Kristiania,. Tønsberg, ). Skien, 4. Arendal, 5. Kristiansand, 6. Stavanger, 7. Haugesund, 8. Bergen, 9. Ålesund, 0. Trondhjem,. Bodo. Indførsel av sadant kjød til andre steder end de her nævnte er forbudt. Landbruksdepartementet kan dog for enkelte tilfælder tillate indførsel til andre steder.. Indførsel av blod og hakkekjød samt usaltet benfrit kjød er forbudt, medmindre bestemmelserne i nærværende plakats kommer til anvendelse. På samme måte er indførsel av fårekjød i mindre stykker end på kg. og av andet kjød i mindre stykker end pa 4 kg. forbudt. Forøvrig er indførsel av saltet kjød tilladt. Saltet kjød, som indføres, skal være undergit kontrol efter reglerne i denne plakat.. Bestemmelserne i, og 6 skal indtil videre ikke gjfelde for røkte eller saltede skinker, saltet flesk, talg, fett eller kjød, som indføres i lufttætte kar og har været underkastet en særegen mot loedærvelse beskyttende behandling (hermetiske varer), endvidere pølser, posteier o. lign, i lufttæt pakning, indhyllet i gelatin o. lign, eller nedlagt i eddik. Pølser, posteier o. lign, kan kun indføres i særskilte postpakker pa indtil 5 kg. vegt. Ved skinker forståes bogen eller låret av svin med tilhørende ben, med eller uten hud. Likeledes skal frossent renkjød indtil videre være fritat for den ved denne plakat anordnede kontrol. Utgik ved kgl. resol. av gde februar 9.

278 68 4. Til salt kjød henregnes alene kjod, hvor muskelmassen ogsh i de inderste lag indeholder mindst 4 fire procent salt. 5. Kjod, som er tilsat farvestoffe eller andre konserveringsmidler end koksalt, sukker eller salpeter, såsom a) borsyre og borater (boraks), b) formaldehyd, c) alkali jordalkali oxyder hydroxyder og karbonater, d) svovlsyrlige og undersvovlsyrlige salter (sulflter og hyposulfiter), e) fluorider, f) benzoesyre, salicylsyre og deres forbindelser, g) klorater må ikke indføres, medmindre bestemmelserne i nærværende plakats kommer til anvendelse. 6. a) Efterat det i og omhandlede i tønder, fustager eller anden indpakning indførte kijocl er toldbehandlet eller, forsåvidt stedets toldvæsen og vedkommende kjodkontrollor finder det hensigtsmæssig, for toldbehandling har fundet sted, skal kjødet, førend det utleveres importoren, underkastes kontrol av dertil av departementet godkjendt kommunal kontrollør. b) I særegne tilfælder såsom ved storre indforsel til fabrik eller lagerhus, kan departementet bestemme, at kontrollen utføres på vedkommende fabrik eller lager. 7 a) Enhver sending av indfort kjød, som omfattes av bestemmelserne i disse regler, skal ledsages av papirer bekræftet av stedets norske konsul, som godtgjor, hvorfra kjødet kommer, kjødets art og at kjødet stammer fra dyr, som er undersøkt i levende live av dyrlæge og av ham fundet sundt, og at kjødet ved dyrlægeundersokelsen er fundet tjenlig til menneskeføde. De indførte fustager eller anden emballage skal være således merket og plombert, at varens identitet efter de ledsagende papirer kan godtgjøres. Indtil videre skal der dog ikke kræves dyrlægeattest for det fra Island indførte saltede fårekjød eller for saltede tarmer. b) Landbruksdepartementet bemyndiges til at fastsætte formularer for de attester, som skal medfolge det fra utlandet indførte kjød. c) Forsendelsen skal åpnes i kontrollorens påsyn i det dertil bestemte undersokelseslokale, eller, forsåvidt kontrol er tilladt i henhold til 6 b, på vedkommende sted. Derpå undersøkes, om varen stemmer med angivelsen i de ledsagende papirer, og om varen i sundhetsmæssig henseende frembyder betænkelighet. 8. Når kjødet er kontrollert og fundet tjenlig til menneskefode, skal der på vedkommende pakning anbringes enten et brandmerke eller et farvestempel. Stemplet skal for kjød av får, kvæg eller svin være av regelmæssig sekskantet form og sekskantens sider skal være mindst,6 cm.

279 69 For hestekjød skal stemplet være firkantet med 5 cm. lang grundlinje og,5 em. lang sidelinje. Stemplet, hvis bokstaver skal være skarpe og tydelige, skal, nar farve anvendes, avstemple et rødt merke, som indeholder ordet «Import» samt den kontrollerende kommunes navn. Indeholder pakningen hestekjød, skal merket angi dette. 9. Hvis kjødet tilbakevises fra kontrollen, fordi de i 7 omhandlede legitimationer m. v. mangler eller ikke er fyldestgjørende, eller fordi det ikke er tilladt at indføre det til benyttelse som menneskeføde eller det beslaglægges, skal pakningen stemples med en sort trekant av 5 em. sider, hvor der findes ordene «Import», kontrolkommunens navn og henholdsvis ordet «tilbakevist» eller «beslaglagt». Den anvendte farve må være holdbar. 0. Der skal tillike foruten stemplingsmerket påklistres sendingen en merkelap, som angir undersøkelsens datum og kontrollørens navn. Stempelmerkerne skal anbringes på pakningen pa mindst steder (et merke pa låket og et andetsteds) og pa ioinefaldende måte.. Kjød, som ikke er bestemt til menneskeføde, kan indføres uten at underkastes kontrol, nar kjødet er gjort eller gjøres utjenlig til menneskeføde, såsom ved indsnit i kjødet og tilsætning av kalk, tjaerestoffe (karbolsyre, kreosot) o. lign. efter nærmere bestemmelse.. Kontrolløren har at anføre i kontrolprotokollen noiagtige oplysninger om a) undersøkelsens datum, b) importørens navn, c) varens art, d) varens oprindelse (avsendelsessted og avsendelsesfirma), e) kort angivelse av de ledsagende papirers indhold (sundhetsattest, fustagens eller sendelsens nr.) o. lign. f) varens nettovegt (som netto regnes sendelsens indhold av kjød), g) det beslaglagte kjøds nettovegt og mængden av det tilbakeviste kjød, h) grunden til beslaglæggelsen eller tilbakevisningen, i) oplysninger om det i henhold til indførte kjød, som er utjenlig til menneskeføde, Den av kontrolloren trufne avgjørelse kan indankes for stedets helseråd. Den, der fremfører kjødet til kontrol, skal i sa fald straks protestere mot den trufne avgjørelse og har ved henvendelse til helserådet at kræve dettes kjendelse e :Kontrolløren bør være tilstede ved sakens behandling og nærmere begrunde sin avgjørelse. Kjødet blir, indtil kjendelsen er avgit, at opbevare på forsvarlig vis ved kontrolstationen. Hvis helseradet ikke opretholder kontrollørens avgjørelse, blir kjødet at stemple med tilfoielse efter kommunens navn av ordet «H elseråd».

280 70. For undersøkelse av det indførte kjød skal erlægges en kontrolavgift av ore pr. kg. Avgiften beregnes efter kjødets vegt. 4. Med hensyn til toldens erlæggelse og eventuel tilbakebetaling av erlagt told for beslaglagt eller tilbakevist kjød, har kontrolløren at rette sig efter den ordning, som i denne henseende matte træffes av vedkommende toldkammer. 5 Kontroltiden fastsættes av magistraten. Kontrol skal som regel kun finde sted ved dagslys, i mørketiden skal der sørges for tilstrækkelig kunstig belysning av kontrollokalet. 6. Overtrædelse av de i denne plakat givne forskrifter blir, forsåvidt de ikke indgår under strengere straffebestemmelser, at belægge med straf overensstemmende med den almindelige borgerlige straffelov av de mai Denne plakat træder i kraft fra iste november 9.

281 Bilag 4. Regler for indforsel og kontrol av ferskt kjod (slagtekjod). Plakat av 4de august 9. A. Om indførsel fra utlandet av slagtekjød.. Indforsel av fersk slagtekjod av hest, kvæg, får, gjet, svin og ren bestemt til menneskefode, skal alene være tilladt fra de land, som indførselsplakaten i henhold til lov om foranstaltninger mot smitsomme husdyrsygdomme (husdyrloven) av 4de juli 894 med tillægslove til enhver tid bestemmer.. Indforsel må alene finde sted til de kjopsteder eller ladesteder, hvor der er indfort offentlig kjodkontrol i henhold til lov av 7de juni 89 (kfr. lov av 5de juli 90) om kommunale slagtehus m. v. Landbruksdepartementet kan for enkelte tilfælder tillate indforsel til andre steder. Derhos skal det indtil videre være tilladt at indføre slagtekjod over riksgrænsen mot Sverige til benyttelse for befolkningen i grænsedistrikterne. Likeledes skal frossent renkjod kunne indføres til Finmarken fra de ved Nordishavet og det Hvite Hav beliggende russiske havner uten at underkastes den ved denne plakat anordnede kontrol.. Fersk slagtekjod, hvorved forståes slagtemæssig behandlet kjød uten. tilsætning av konserveringsmidler, må ikke indføres i mindre dele end halve slagtekropper, opdelt efter længden. Kalver og småfæ kan kun indføres i hele kropper. 4. Ethvert slagt skal være ledsaget av attest fra en i utforselslandet autorisert dyrlæge indeholdende noiagtige oplysninger om slagtningssted og slagtningstid samt bevidnelse om, at dyret er synet av dyrlægen umiddelbart før slagtningen og fundet sundt, og at slagtet er undersøkt og fundet tjenlig til menneskefode. Hvis attesten omfatter flere slagt i samme forsendelse, skal hvert slagt være således merket, at det efter attesten kan identificeres. Dog skal for hesteslagts vedkommende særskilt attest medfolge for hvert enkelt slagt, og attesten skal derhos indeholde angivelse av hestens signalement og tilstand for slagtningen. Hvis slagtet indføres fra andre land end Sverige og Danmark, skal dyrlægens attest være påtegnet bevidnelse fra norsk konsul om, at vedkommende dyrlæge er en i utforselslandet autorisert dyrlæge. Til kontrolkommuner kan der dog fra de svenske grænsedistrikter indføres slagt uten dyrlægeattest, når der medfølger slagtet attest fra svensk politimyndighet, grænsetoldstationsbestyrer eller ordfører i vedkommende kommune med oplysning om kjødets oprindelse, slagtningssted og slagtningstid samt bevidnelse om, at slagtet efter de foreliggende oplysninger ikke stammer fra dyr, som er slagtet på grund av sygdom, og at der ikke i distriktet for tiden optræder ondartet smitsom husdyrsygdom. Dog skal disse attester, når det gjælder hester, indeholde erklæring om, at hesten er besigtiget av attestutstederen umiddelbart for slagtningen og fundet fri for sygdomstegn.

282 7 5. For kontrol av det indførte kjød betales en avgift for hest kr.,00 pr. hel eller halv skrot kvæg»,00», kalv under 60 kg. vegt kr. 0,50 pr. hel eller halv skrot far kr. 0,50 gjet» 0,50 ren >.) 0,50 pr. hel eller halv skrot svin,00» B. Om kontrollens håndhævelse. 6. I enhver kommune, hvor offentlig kjodkontrol i henhold til loven av 7de juni 89 er anordnet, skal der være en kontrolstation, hvor kontrollen av det ferske slagtekjød skal foreg. 7. Intet kjød skal undersokes og stemples, med mindre det, hvis det stammer fra hest, kvæg (undtagen kalver) eller ren, fremlægges i mindst en fjerdedels krop (for eller bakfjerding), og hvis det stammer fra kalv, får eller gjet, fremlægges i hele kropper, som kan være delt efter længden, dog skal slagt, som stammer fra dyr, der er slagtet på grund av sygdom (nodslagtede dyr), altid fremlægges i sin helhet. Renkjod, som ved indførsel til kontrolkommune er frossent, skal være fritat for den ved denne plakat anordnede kontrol. b) Hele kropper skal ved fremlæggelsen være opbrystet. Med bakparter skal folge nyrene i organisk sammenhæng. Andre organer, som ved slagtningen er fraskilt kroppen, såsom hode, tunge, net, lever, hjerteslag o. lign. kan mottages til kontrol, når de ved et merke er betegnet som tilhørende det slagt, hvormed de fremføres, og for tungens vedkommende er heftet til dette. e) Ferske organer av slagtedyr må ikke benyttes som menneskeføde inden en kommune uten at være fremført til kontrol og stemplet. d) Kommunestyret kan med approbation av Landbruksdepartementet fastsætte regler, ifølge hvilke storre dele av slagt eller flere organer end ovenfor nævnt kan kræves fremlagt for kontrolloren i tilfælde i organisk sammenhæng med slagtet e) Vedkommende undersøkelse i slagteri av dyr, slagtet inden vedkommende kommune, skal samtlige dyrets organer være tilstede og særskilt for hvert dyr fremvises for kontrolloren. 8. Når hesteslagt fremlægges til kontrol, skal slagtet ledsages av attest enten fra en dyrlæge, som meddeler oplysning om hestens tilstand umiddelbart for slagtningen, eller fra to troværdige mænd, som i henhold til en besigtigelse av hesten umiddelbart før slagtningen bevidner, at dyret er fundet frit for sygdomstegn. Attesten skal tillike indeholde oplysning om dyrets farve. Slagtet ma være forsynt med merke, som godtgjor dets identitet efter den medfølgende attest. Mændenes troværdighet skal være bevidnet av politiet eller av kommunens ordfører.

283 7 9. Slagt, som ved fremførelse til kontrol ikke er i hel og ubeskadiget stand, således at ingen hindebedækning er fjernet, itler eller andre organdele bortskåret, eller som ikke tilfredsstiller de i 7 og 8 opstillede krav, eller som fremlægges i tilsmudset tilstand, avvises fra kontrollen, forsåvidt der ikke foreligger grund til at beslaglægge kjedet. 0. Kontrolloren skal, forsåvidt slagtet efter foranstående bestemmelser kan mottages til kontrol, underkaste dette en noiagtig undersøkelse for at avgjøre, om kjødet er tjenlig til menneskefode. Avgjørelse herav træffes overensstemmende med den til enhver tid gjældende instruks for kontrollen. Hvis kontrolloren på grund av særegne forhold ikke kan træffe avgjørelse ved slagtets fremlæggelse, kan avgjørelsen utskytes indtil 4 timer, mellemliggende helligdag ikke iberegnet. Ved undersøkelsen har kontrolloren ret til at gjøre de nødvendige indsnit i kjød og organer.. a) Den, som fremstiller kjød til kontrol, skal ved fremlæggelsen meddele oplysning om, hvad der er ham bekjendt om slagtet, såsom eierens navn, hvorfra slagtet er kommet, slagtningssted og slagtningstid, om dyret har været sykt eller har fat medicin for slagtningen m. v. b) Hvis slagtet stammer fra et sykt dyr, skal der meddeles oplysning om dyrets tilstand for slagtningen, om det har fåt medicin for slagtningen og andre oplysninger, kontrolloren anser nødvendige. Kan fornødne oplysninger ikke tilveiebringes, avvises slagtet, medmindre der ved undersøkelsen findes tegn, som betinger slagtets beslaglæggelse.. Når et slagt efter foretat undersøkelse findes tjenlig til menneskefode, skal der pa slagtet anbringes stempelmerker. På kjød av slagtedyr, slagtet inden en kommune, hvor kontrol er indfort, og undersøkt i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer således tilstede, at der ingen tvil er om, at organerne tilhører det foreviste slagt, skal, når kjødet i enhver henseende findes sundt og ubetinget tjenlig til menneskeføde, anbringes stempelmerker i blå far v e og o v al for m; sådanne stempler, hvis tverdiameter skal være 6 cm. og hvis hoidediameter skal være,5 cm, skal indeholde foruten kommunens navn (helt eller forkortet) tillike tegnene I. Kl. (o : første klasse), B. (o bykontrol), se hosstående tegning. 8

284 74 PA kjo d av slagtedyr, som enten er indfort utenbysfra eller slagtet inden byen, men fremført til kontrol uten tilstedeværelse av dyrets samtlige organer, skal, når kjødet i enhver henseende antages sundt og ubetinget tjenlig til menneskefode, anbringes stempelmerke i bla farve og tr ek ant e t form; sådanne triangulære stempler, hvis grundlinje skal være 6 cm. og hvis sider skal være 5 em, skal foruten vedkommende kommunes navn tillike indeholde tegnene I. Kl, (: første klasse), L. (: landskontrol), se hosstående tegning. (Kommunens navn).. pa kjød, som ved undersøkelse findes at lide av mangler i sanitær henseende, men hvor den tilstedeværende mangel ved omhyggelig tilberedning ikke antages at kunne betinge fare for den menneskelige sundhet, skal der, hvis kjødet hitrører fra dyr, undersøkt i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer således tilstede, at der ingen tvil er om, at organerne tilhører det foreviste slagt, anbringes stempelmerker i sort far v e og run d for m, hvis diameter skal være 6 cm. Stempelmerket skal avstemple foruten vedkommende kommunes navn tillike tegnene II. Kl. (: den klasse), B. (: bykontrol), se hosstående tegning. Kl. (Kommunens navn). Hvis kjødet derimot fremstilles til kontrol, uten at samtlige organer er tilstede, eller hvis det er indfort utenbysfra, skal der, under samme betingelse

285 = 75 som ovenfor i denne paragraf nævnt, anbringes merker i sort far v e og k v a dr atisk form,. kvadratets sider skal være 5 em., og merket skal avstemple, foruten vedkommende kommunes navn, tillike IL Kl. (a: eden klasse), L. landskontrol), se hosstående tegning. (Kommunens navn). L. 4. Hvis der ved undersøkelse av kjedet findes mangler av sådan art, at kjødet ikke ansees tjenlig til menneskeføde, skal det beslaglægges og indtil videre opbevares på kontrolstationen på en sådan mate, at der ingen risiko er for tilsmudsning og bedærvelse av andet kjød eller for spredning av sygdomsstof. Fra kontrolstationen eller fra undersokelsesstedet skal det beslaglagte kjød føres på forsvarlig vis enten til destruktionsanstalt, opbrændingsovn eller nedgravningsplads for sådant kjød eller til en av kommunen godkjendt indretning, hvor kjødet gjennemkokes. Kjødet kan dog tilbakeleveres eieren, hvis det ikke er befængt med nogen sygdom, som ifølge husdyrloven betinger dets opbrænding eller nedgravning. Kjødet skal, hvis det tilbakeleveres eieren, av kontrolløren forsynes med dype indsnit, hvori der stroes ulæsket kalk eller petroleum, rå karbolsyre o. lign., hvorved det gjøres utjenlig til benyttelse for mennesker eller dyr. 5. Den av kontrolløren trufne avgjørelse om kjødets stempling eller beslaglæggelse kan indankes for stedets helseråd. Den, som fremfører kjedet til kontrol, skal i så fald straks protestere mot den trufne avgjørelse og har ved henvendelse til helseradet at kræve dettes kjendelse. Kontrolløren bør være tilstede ved sakens behandling og nærmere begrunde sin avgjørelse. Kjødet blir, indtil kjendelsen er avgit, at opbevare på forsvarlig vis ved kontrolstationen. Hvis helserådet ikke opretholder kontrollorens avgjørelse, blir kjødet at stemple med tilfoielse efter kommunens navn av ordet «Helseråd». 6. Stempelmerkerne skal anbringes på mindst følgende steder på hvert halve slagt: I. Hos hest og kvæg (undtagen kalver). på siden av halsen,. på underarmen,. pa bogen,

286 76 4. på brystet, 5. på høiryggen, 6. i nyrepartiet, 7. på indsiden av låret, 8. på utsiden av låret, 9. på tungen og hodet. Hos kalver og rensdyr. på bogen eller underarmen,. pa brystet,. på låret eller bækkenpartiet. Hos svin. pa hodet,. på brystet,. på, bogen, 4. på ryggen, 5. på buken, 6. på låret. På smågriser er det nok at stemple hodet og ryggen. IV. Hos sau og gjet. på brystet,. på bogen,. pa ryggen, 4. på låret. Hos smålam og killin g e r er det nok at stemple halsen og ryggen. Hvis kontrolloren finder det hensigtsmæssig, eller hvis kjodets eier kræver det, kan flere stempler anbringes. 7. Enhver kontrolstation skal være forsynt med vand, vask og avløp til kloak, samt de til undersøkelse av slagtet nødvendige instrumenter og forovrig være indrettet og utstyrt således, som Landbruksdepartementet til enhver tid bestemmer. Stemplene må utenfor bruken opbevares i et sikkert tillåst skap. Der skal sorges for, at slagtet kan fremlægges til kontrol uten at utsættes for regn eller støv. For det beslaglagte kjød skal der findes et eget opheengningsrum eller en egen kasse, hvilke holdes forsvarlig avlåst. 8. Kontrolstationen skal holdes åpen for undersøkelser og stempling av kjød til de tider, som vedkommende magistrat og formandskap bestemmer. 9. Ved enhver kontrolstation skal der føres en protokol over alt kjød, som fremføres til kontrol ved hovedstationen, samt en anden protokol over alt kjød, som undersokes utenfor kontrolstationen. I vedkommende protokol anføres rekvirentens eller eierens navn, kjødets oprindelse (fra indlandet eller fra utlandet), undersokelsens datum, kjødets art og størrelse samt undersøkelsens resultat. Der skal tillike fores regnskap over de for undersøkelsen betalte avgifter.

287 77 0. Når noget kjød avvises, stemples med den klasse eller beslaglægges, skal grunden hertil anføres i protokollen. Det beslaglagte eller efter stemplede kjød skal veies. Det skal anfores i prolokollen, hvorledes der senere er forholdt med det beslaglagte kjød.. Kontrolstationens bestyrer har inden ste februar hvert ár gjennem vedkommende helserad og magistrat at avgi til direktøren for Det civile veterinærvæsen en nøiagtig beretning over kontrollens virksomhet i det forløpne år overensstemmende med de for sådan beretning fastsatte skemaer. Overtrædelse av de i denne plakat givne forskrifter blir, forsåvidt de ikke indgår under strengere straffebestemmelser, at belægge med straf overensstemmende med den almindelige borgerlige straffelov av de mai De ved de kongelige plakater av 5te november 895, den november 896, dje august 897, kgl. res. av 9de august 897 samt de kongelige plakater av 0de oktober 900, 6de oktober 90, 4de mai 907 og 7de november 908 fastsatte kjodkontrolregler ophæves fra iste september 9 at regne. Denne plakat træder i kraft fra samme dag.

288 Bilag 5. Nugjaildende bestemmelser angående indførsel av husdyr m. v. (plakat av 6de juli 907, kfr. plakater av 7de november 908, 8de april, 8de oktober, 0de november og iste december 9 samt 9de og de februar, de juni og lite oktober 9 angående indførsel av husdyr og smitteførende gjenstande). kraft av lov om foranstaltninger mot smitsomme husdyrsygdomme av 4de juli 894 (med tillægslov av 6de mai 899) dens 7 fastsættes herved følgende bestemmelser for indforsel av husdyr og smitteforende gjenstande. Hester og andre til hesteslegten horende dyr kan indføres fra Sverige på betingelse av, at der medbringes et for hvert enkelt dyr av politimyndighet eller av norsk konsul bekræftet sundhetspas, hvorav det fremgår, at dyret har opholdt sig i de sidst forløpne 6 måneder i Sverige, samt at det er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom. Skyss og trafikhester, der passerer grænsen for atter at vende tilbake til Sverige, rammes ikke av ovenstående forskrift. Storfæ, faar og gjeter kan indføres fra Sverige til livdyr eller til slagtning på følgende vilkår :. a) pr. jernbane eller sjoværts direkte til Fredrikshald eller Kristiania eller ad nærmeste landevei til Præstebakke eller Kornsjø stationer, hvorfra dyrene snarest mulig pr. jernbane fores videre til Fredrikshald; b) ad Allingmoveien eller over Svinesund gjennem Bergs herred ad nærmeste vei direkte til Fredrikshald; c) pr. jernbane direkte til Trondhjem til slagtning i denne by.. Det skal ved en attest, utstedt av autorisert svensk dyrlæge, politimyndighet eller toldstationsbestyrer ved grænsen godtgjøres, at dyrene kommer fra et distrikt, hvor der ikke for tiden optræder eller i de sidst forløpne 6 måneder har optrådt smitsom mund og klovsyke eller ondartet lungesyke, samt at dyrene ikke i de nærmest forutgående 6 måneder er indfort fra utlandet.. Dyrene skal være merket eller i attesten således bekrevet, at deres identitet kan tilfredsstillende konstateres. 4. Dyrene skal ved ankomsten fores til de indhegnede, for sådant oiemed reserverte kvægtorve, hvor de blir at underkaste undersøkelse av vedkommende kommunale dyrlæge. 5. Det kvæg, der agtes solgt som livdyr, skal opstaldes i særskilt avdeling på det kommunale fjøs i 48 timer, helligdage ikke iberegnet, og i denne tid undersokes med tuberkulin. 6. Det kvæg, der ved denne undersøkelse findes lidende av eller mistænkt for tuberkulose, merkes i huden med et indbrændt tydeligt T.

289 79 7. Det kvæg, der indføres for at sælges til slagt, skal på samme vis merkes med et i huden indbreendt tydeligt S. 8. De med T og S brændemerkede dyr skal inden 4 døgn efter indforselen slagtes overensstemmende med de nærmere bestemmelser, som Landbruksdepartementet fastsætter. Dyr, som indføres til Kristiania eller Fredrikshald, skal henstå på karantænefjoset, indtil de fores direkte fra dette til slagteren. Dog kan dyr, indført til Fredrikshald, føres direkte med jernbanen fra karantænefjøset i Fredrikshald til umiddelbar slagtning i Kristiania, når de ved den på karantænefjoset i Fredrikshald foretagne undersøkelse findes fri for tegn pa ondartet smitsom sygdom. Karantænefjøsets bestyrer skal i fjøsets protokol anføre, hvorhen de fra karanteenefjoset fjernede dyr fores for at slagtes, samt har at underrette vedkommende politikammer om, hvor slagtning av karantænerte dyr finder sted, forsávidt sådan slagtning skal ske utenfor kommunalt slagtehus. 9. Karantænefjoset blir at holde strengt aysperret for publikum, indtil sundhetsundersokelse av samtlige indførte dyr har fundet sted, og dyrene er fundet fri for tegn pa ondartet smitsom husdyrsygdom. 0. Kvæg, der ved undersøkelse findes fri for tuberkulose, skal pa en iøjnefaldende måte være merket med ordet «Sund» samt årstallet for den stedfundne undersøkelse.. Som erstatning for de med heromhandlede undersøkelse, merkning, opstaldning og foring av dyrene samt anskaffelse av tuberkulin, instrumenter, fjøsets rensning og desinfektion m. v. forbundne omkostninger, skal vedkommende kommune være berettiget til at avkræve importøren en av kommunestyret fastsat og av Landbruksdepartementet godkjendt avgift for hvert dyr.. Landbruksdepartementet bemyndiges til forøvrig at fastsætte nærmere bestemmelser angående den her omhandlede imports ordning med hensyn til dyrenes slagtning, deres undersøkelse og merkning samt attester og protokoller m. v. III. Forøvrig forbydes indførsel av drøvtyggere (o: stork sauer, gjeter og andre drøvtyggende dyr) fra alle land e. Rensdyrtrafikken til Norge rammes ikke av dette forbud. IV. Svin forbydes indført fra alle land med undtagelse av de russiske havner ved Nordishavet og Det hvite hav, hvorfra det er tilladt at indfore disse dyr til Finmarken. Fra F in mar k en forbydes svin indfort til rikets øvrige egne. V. Hunde tillates indført fra Sverige og Danmark på betingelse av, at der medfølger et av vedkommende lands politimyndighet eller av norsk konsul utfeerdiget bevis for, at dyret ikke er indført til utforselslandet fra andet land end Norge i de sidst forløpne 6 måneder. Forøvrig er indførsel av hunde forbudt fra alle lande. Hunder, som benyttes til vogtning av ren

290 fl 80 hjorder og ifølge med disses eiere eller vogtere kommer fra Sverige, tillates indfort frit, hvilket også gjælder, om lapperne på flytningen til Norge har passert finlandsk område. VI. Huder og skind skal det indtil videre være tilladt at indføre f r a Sverige og Danmark på betingelse av, at der medfølger varen et av vedkommende lands politimyndighet eller av norsk konsul utstedt bevis om, at hudene og skindene er indkjopt i vedkommende utførselsland og ikke indførte dertil i rå tilstand fra andre lande. Forovrig er indforsel av rå dele av drøvtyggere og av svin, såsom utilberedte skind og huder (tørrede og saltede huder og skind derunder ikke indbefattet), utilvirkede, utilberedte og urensede hår og borster, som ikke i forveien er desinficerte, samt muler og klover forbudt fra alle lande. Indførsel av usaltet eller utilber edt kjod og fles samt usmeltet talg skal være forbudt fra Østerrige, Italien, Grækenland, Tyrkiet og Rusland samt fra alle lande utenfor Europa. Dog skal det være tilladt fra de ved Nordishavet og Det hvite hav beliggende russiske havner at indføre til Finmarken frossent rensdyrkjod. VII. Indførsel av græs, hoi og halm til furage forbydes fra alle land undtagen fra Sverige og fra de russiske havner ved Nordishavet og Det hvite hav, hvorfra det er tilladt at indføre disse varer til Finmarken. VIII. Brukte fjosredskaper forbydes indfort fra alle land, med mindre det godtgjøres, at de er sikkert desinficerte.

291 Bilag 6. Nugjadende regler for utførsel av heste, hornkvæg, svin, far og gjeter fra Norge. (Konf. plakat av 9de september 894, plakat av 8de juni 895 og plakat av 4de august 896).. Heste, hornkvæg, svin, får og gjeter, som med skib agtes utførte til utlandet, skal umiddelbart forinden indskibningen i vedkommende eksportfartol på aysenderens bekostning undersokes av den dertil av vedkommende amtmand antagne norske dyrlæge og må kun indskibes, såfremt det ved undersøkelsen befindes, at de ikke frembyder tegn til at lide av nogen smitsom sygdom, og der heller ikke er nogen grund til at formode, at de ved berorelse med smittede dyr eller pa anden mate nylig kunde være smittet av sådan sygdom. Herom skal av dyrlægen avgis attest til aysenderen.. Umiddelbart efterat dyrene er undersøkte og godkjendte, slippes de enten ombord eller ind i en særskilt indhegning, s cant berøring med de ikke undersøkte dyr undgåes. Samtidig forsynes hvert dyr med et merke, der betegner, at det er undersøkt og kan utføres. Dyrenes antal og kjøn, samt merkets art anføres i den sundhetsattest, som av dyrlægen utstedes.. Forsåvidt undersøkelse foretas umiddelbart for indskibning i lokalskib, der skal gå til eksportstedet, er ny undersøkelse ved ankomsten hertil unødvendig, såfremt enten dyrene i lokalskibet er holdt avsondret fra andre ikke undersøkte dyr, eller samtlige ombordværende dyr er undersøkte og fundne fri for sygdom, og dyrene fra skibet overføres enten direkte til eksportskibet eller til den i nævnte indhegning. 4. Ethvert skib, som agtes anvendt til utførsel som under nævnt, skal for hver reise på det første sted, hvor det her i landet indtar dyr, undersøkes av den dertil av vedkommende amtmand antagne norske dyrlæge eller, forsåvidt ingen sådan der findes, av stedets politi. Finder den, der har anstillet undersøkelsen, grund til at anse skibet for smittefarlig, må dyr ikke indtas, forinden det er behørig desinficert. Forsavidt drøvtyggere eller svin agtes utført, skal desinfektion av skibet i ethvert tilfælde finde sted, førend dyrene indskibes. For hver gang skibet er blit undersøkt og godkjendt, skal attest herom avgives til skibets fewer. Undersøkelsen og desinfektionen sker pa skibets bekostning.

292 8 5. For dyrs undersøkelse med merkning betaler aysenderen til dyrlægen for hver forretning : for hver hest indtil et antal av 0. kr..00» over dette antal hvert stykke hornkvæg over / ar 0.60» under / år. 0 5 mindre dyr (svin, får, gjeter) for et antal av til og med 00 dyr. 0.5 pr stk. de næste 00 dyr.. 0. det overskytende antal 0.09 Betalingen beregnes efter det samlede antal dyr, som samme eksportor rekvirerer undersøkt på, en gang. For den i 4 omhandlede undersøkelse av skibet betaler skibets Parer dyrlægen eller vedkommende politifunktionær kr Likesa', meget betales dem for at påse skibets desinfektion, forsavidt denne ikke kan finde sted samme dag som undersøkelsen. 6. Departementet for det indre bemyndiges til i tilfælde at gi nærmere bestemmelser angående de her nævnte foranstaltningers gjennemførelse.

293 Bilag 7. Anvisning til tuberkulinundersøkelse av besætninger. Tuberkulinet forsendes i flasker i ufortyndet og steril tilstand. Det ma opbevares pa et mørkt, kjølig og tort sted, og holder sig da virksomt i meget lang tid. Til undersøkelse anvendes til et voksent dyr (hest, kvæg eller svin) 50 centigram, til ungdyr 040 centigram, til kalver og nyfødte dyr 0 centigram efter dyrets størrelse og alder. Den for hvert dyr bestemte dosis tilblandes i det oieblik, den skal benyttes, med rent og i forveien kogt vand i et rent, kogt vinglas. Bekvemmere er det dog, hvis man har en avdelt storre injektionssproite, at blande den til vedkommende besætning bestemte mængde tuberkulin med det nødvendige kvantum vand på engang på en storre flaske i et forhold av ] til 0 (0 / 0 således, at der i en fortynding av 5 kubikcentimeter kommer 50 centigram tuberkulin). Av denne fortynding vil altså, når sooften rummer 0 kem., 5 kem. være passende dosis for et stort voksent dyr, 4 kem. for et mindre voksent dyr, kern. for et ungdyr og kem. for smådyrene. Fortyndingen holder sig dog ikke længe uten at dekomponeres, hvorfor den enten må tillaves på bruksstedet eller også i hjemmet dage iforveien og isåfald tilsættes / 0/0 karbolsyre. Førend indsproitning foretages, må samtlige dyrs temperatur være målt; målingen foretages ved et mak simaltermom et e r, der holdes godt inde i endetarmen i minute'. ), hvorefter termometret trækkes langsomt ut og temperaturen avlæses noiagtig og noteres. Man må være forsynet med termometer for hvert 0 dyr, foruten nødvendig reserve. Til måling av 0 dyr iberegnet avlmsning, nedskrivning av temperaturen, rengjøring av termometret (det avtorres bedst med en klut dyppet i lysol, kreolin eller sublimatoplosning) samt dettes indoljning, medgår for en øvet mand ca. / time. Glem ikke at slå kviksolvsoilen ned mellem hver gang termometret benyttes. Efterat samtlige dyrs temperatur er målt, foretages indsproitningen av tuberkulinet. Den bør. helst ske på halsen, efterat huden iforveien er avbarbert samt renvasket med et desinfektionsmiddel ( Vo lysol, karbol eller kreolinoplosning, 0/DØ sublimatopløsning). Injektionssproiten, hvis stempel maa være ) Der fåes i handelen termometere, der kan avlæses allerede efter I minuts forløp.

294 84 av et materiale, der taler kokning, má iforveien være kokt. Man bor ha mindst sprøjter og 4 sproitespidser. Spidsen stikkes igjennem huden, hvorefter sproiten sættes til spidsen og den nødvendige dose indsproites. Spidsen rengjøres for hver gang ved at dyppes i ren kokbet olje eller i et desinfektionsmiddel. Indsproitningen bor foretages enten mellem 60 om aftenen eller 48 om morgenen. Dyrene må under undersøkelsen være i ro på fjøset; 67 timer efter indsproitningen påbegyndes temperaturmålingen igjen, og der fortsættes med denne hver anden tim e. Dyr, der ved maling indtil den de time findes at ha git sikkert tegn på at være tuberkuløse, behøver ikke at måles mere, mens dyr, der ikke har reagert, eller hvis reaktion er tvivlsom, må måles indtil den 7de til de time efter indsproitningen. Dyrlægen må enten selv foreta målingen eller la denne foreta av mænd, som av ham er git den til temperaturmalingen nødvendige anvisning, og hvis malinger han isafald personlig må kontrollere. Det må påsees, at dyrene ikke vandes umiddelbart foran en måling. Brunstige dyr viser ofte en Mere temperatur end normalt, dog vil den ikke av denne grund stige over Undersokelsens resultat anføres på det dertil bestemte skema og indsendes snarest mulig til veterinærdirektøren. (Konf. forovrig cirkulære fra veterinærdirektoren av 7de april 905).

295 Bilag 8. Cirkulære fra direktøren for det civile veterinærvæsen av 7de april 905 om tuberkulosens bekjæm pelse i kvægbesætninger. Også for budgetterminen er der i likhet med foregående år av stortinget git bevilgning til:. tuberkulinundersøkelser av kvægbesætninger og. erstatningsbidrag ved nedslagtning av tuberkulest kvæg. I. Undersøkelse og foranstaltninger. Tuberkulosen henregnes til de i husdyrloven av 4de juli 894 (cfr. lov av 6de mai 899) kap. omhandlede mildere smitsomme sygdomme, for hvis vedkommende en dyreier er pligtig til at anmelde for det offentlige, når sygdommen matte vise sig i hans besætning ; dyr, der antages angrepne av tuberkulose, er det forbudt at fore på markeder, til dyrskuer, pa fremmed beite eller i fremmede fjøs ; dog er det tilladt at sælge sådanne dyr til slagt. Tilladelse til at la kvægbesætning tuberkulinundersøke på offentlig bekostning vil av landbruksdepartementet som tidligere meddeles pa derom indsendt særskilt ansøkning, hvortil trykt blanket erholdes ved henvendelse til den dyrlæge, ved hvilken undersøkelsen agtes utført. Ved indsendelsen av ansøkningen har kveegeieren at forpligte sig til efter foretagen undersøkelse, hvis tuberkulose findes i besætningen, inden uker efter undersøkelsen paa betryggende måte at skille de tuberkuløse og mistænkte dyr fra de sunde dyr og at holde og stelle de sunde og syke dyr hver for sig bade i fjøs og havnegang; at rense fjøset på betryggende måte, efter hvad dyrlægen derom foreskriver; at slagte straks dyr, som lider av jurtuberkulose eller lungetæring, og ikke at sælge eller benytte melk fra sådanne dyr uten i kokt tilstand; at la nyfødte og nyindkjøpte dyr tuberkulinprøve ), førend de sættes ind i den sunde del av besætningen ; at la de tuberkuløse og mistænkte dyr brændemerke med et T i huden eller på hornet; at tilbakebetale de med undersøkelsens utførelse forbundne omkostninger, hvis nogen av disse forpligtelser ikke overholdes eller hvis de tuberkuløse dyr ikke nedslagtes inden 6 måneder efter undersøkelsen, hvis erstatning for nedslagtning måtte være indvilget. ) Omkostningerne ved sådanne prover utredes ikke av det offentlige.

296 86 I ansøkningen oplyses, om besætningen for er undersøkt og isåfald na r og av hvem samt om der dengang var tuberkulose i besætningen. Hvis besætningen tidligere har været tuberkulinunderso k t, kan indvilgning kun ventes i de tilfælde, hvor besætningen ved sidste prove endnu viste sig at indeholde tuberkulose dyr, eller hvor der kan næres frygt for, at smitte i mellemtiden kan være tilført, eller hvor der iøvrig måtte foreligge særlige omstændigheter, som gjor omprøve ønskelig. Forsåvidt derfor ansøkningen angår fornyet prove, har dyrlægen angående disse punkter at avgi de nødvendige oplysninger på ansøkningen. Det henstilles til dyrlægerne at benytte de nye ansøkningsblanketter, hvorpå findes avtrykt samtlige ovennævnte forpligtelser for ansøkeren. Med hensyn til de offentlige tuberkulinundersokelser skal jeg forøvrig bemerke folgende : Dyrlægen vil ha at underkaste de reagerende dyr en nærmere noiagtig undersøkelse, særlig av juret, og at gi eieren underretning om undersokelsens utfald samt om de nødvendige anvisninger til sygdommens utryddelse i besætningen overensstemmende med folgende regler:. de av tuberkulose angrepne eller for sygdommens mistænkte dyr skal på betryggende måte adskilles fra de sunde dyr enten ved opførelse av en skillevæg i fjøset eller ved anbringelse av de sunde dyr i et særskilt fjøs;. der skal anvendes særskilte vandings og foderkar samt øvrige fjosredskaper, der kommer i berøring med dyrene eller deres aysondringer, til liver avdeling av dyrene. Såvel det for de sunde dyr bestemte rum som de til dem anvendte fjøsredskaper og foderkar må i forveien være tilfredsstillende rensede og desinficerte ;. den sunde avdeling ma', stelles av egen reigter eller budeie, eller også må den syke avdeling stelles efter den sunde ; idethele må alt samkvem og færdsel fra den syke avdeling over i den sunde undgåes. Når røgteren har stelt den syke del av besætningen, må han vaske og børste sig samt bytte fottøi ; 4. de syke dyr ma holdes borte fra fælles beite såvel på sæteren som hjemme i bygden ; 5. sådanne dyr, der efter dyrlægens nærmere undersøkelse findes lidende av jurtuberkulose eller av almindelig utbredt tuberkulose med lungetæring eller avmagring, må slagtes snarest mulig ; der må ikke anvendes eller sælges melk av sådanne dyr uten i kokt tilstand ; 6. intet sykt eller mistænkt dyr må sælges uten til slagt ; 7. kjød av tuberkulose hjemmeslagtede dyr må ikke sælges,.uten at dyret i slagtet tilstand er undersøkt av dyrlæge og av ham erklæret tjenligt til menneskeføde eller uten at det hele slagt fores til kontrolstationen, førend det falbydes ; 8. de av tuberkuløse dyr fødte kalve, der skal opdrættes, må skilles fra deres modre og anbringes i et smittefrit rum samt ikke fores med melk fra syke

297 87 eller mistænkte dyr, uten at den i forveien er kokt; dog kan kalven i de to første døgn gives rå modermelk, naar juret ikke er angrepet ; 9. nyfødte og nyindkjøpte dyr ma ikke indsættes blandt den friske del av besætningen, medmindre de ved en i forveien foretagen tuberkulinprøve er fundne sunde. Resultatet av undersøkelsen for hver besætning anføres på skema, der erholdes utlevert fra amtskontoret. Dette inds codes i utfyldt stand snarest mulig til direktøren for det civile veterinærvæsen. For sit arbeide med disse undersøkelser erholder dyrlægen av statskassen efter indgiven særskilt regning skyss og kostgodtgjørelse i henhold til lov av 0de juli 894 samt tillike et honorar, som fastsættes av Landbruksdepartementet under hensyn til reisernes længde og varighet og de undersøkte besætningers størrelse. Honoraret fastsættes og utbetales ved budgetterminens utløp under ét for samtlige de av dyrlægen i terminen foretagne undersøkelser. Skyss og kostregningerne, der regelmæssig anvises kvartalsvis, bor angi antallet av de på hver reise undersøkte dyr. For at påse, at de givne forskrifter til tuberkulosens loekjæmpelse efterkommes, vil der desuten i tilfælde bli tilståt dyrlægen skyss og kostgodtgjørelse samt en arbeidsgodtgjørelse av kr. 4,00 pr. døgn for én reise til vedkommende sted i passende tid, efterat undersøkelsen er foretat. Forsåvidt fiere gardbrukere i samme grænd tilståes offentlig bidrag til tuberkulinundersokelse av sine besætninger, har dyrlægen at foreta disse undersøkelser og den eventuelt senere nødvendige inspektion på samme reise, forsåvidt der derved ikke vil forårsages et uforholdsmæssig langt fravær fra dyrlægens hjem og forsømmelse av anden påtrængende eller privat praksis. Angaende fremgangsmaten ved utførelse av tuberkulinundersøkelser henvises til den i veterinærårsberetningen indtagne anvisning til tuberkulinundersøkelse av kvægbesætninger. Til veiledning ved bedømmelsen av utfaldet av tuberkulinprøverne meddeles folgende Er proven rigtig iverksat og utført, vil der ved bedømmelsen av, hvorvidt et dyr har reagert for tuberkulinpodningen eller ikke, bli at ta hensyn til dyrets alder, dets temperatur far indsproitningen, forskjellen mellem begyndelsestemperaturen og den høieste temperatur, tidspunktet for dette maksimums indtræden i forhold til podningstidspunktet samt temperaturkurvens mate at stige og falde på på begge sider av høidepunktet. Intet dyr bør podes, som ikke viser normal temperatur, eller som har tydelig feber. Den øverste grænse for den normale legemsvarme hos voksent kvæg kan sættes til 9,5 C. og for kalve under 6 måneder indtil 40 C., men den normale temperatur svinger ialmindelighet mellem 840 hos kvæg over 6 måneder og 8,5 9,5 hos yngre dyr. Friske dyr kan podes, selv om de på grund av begyndende kalvningstegn har en noget forhoiet temperatur.

298 88 Er der forovrig noget særlig at bemerke ved noget dyr, bor dette antegnes pa temperaturlisten. Ved en typisk reaktion hos ikke før sprøitede dyr vil temperaturen, oftest efter en ringe nedgang i de forste timer efter sprøitningen sedvanligvis efter 68 timers forløp, begynde at stige; stigningen viser sig oftest jevnt tiltagende gjennem flere timer, indtil maksimum nåes ved 5de time, for derefter atter at falde ned til det normale, inden 4 timer er forløpet siden podningen. Stigningen til maksimum er sedvanligvis noget kortvarigere end faldet ned til det normale. Maksimumstemperaturen kan dog i enkelte tilfælde indtræffe nogen timer såvel for som efter det ovenfor anførte tidspunkt. I tvilsomme tilfælde bor målingen finde sted så hyppig som mulig, i tilfælde hver time ; forovrig bor der altid måles mindst hveranden time. Hvis der er grund til at anta, at dyret i forveien har været indsproitet med tuberklin, bor malingen begynde senest allerede 4de time efter indsprøitningen og fortsættes hver time indtil 4de 6de time. Hos sådanne dyr indtræder nemlig ofte reaktionen tidligere end ellers. Det anvendte tuberkulin må være rent og ikke ældre end 6 måneder ; fortynding bor foretages på stedet i det oieblik tuberkulinet skal benyttes. Ved omprøve bor anvendes dobbelt dose. Ved bedømmelsen av prøvens utfald skal folgende princip følges: I. Som reagerende er at anse ethvert dyr, som for indsproitningen ikke viser en over 9,5 C. gående temperatur, men hvis temperatur efter indsproitningen stiger over 9,5 C., hvis forskjellen mellem høieste og laveste temperatur før og efter indsprøitningen er mindst 0. II. Hos kalve under 6 måneder eller hos voksne dyr, hvor temperaturen for indsproitningen svinger mellem 9 og 9,5 C, gir en stigning efter podningen indtil 40 C. grund til at mistænke dyret for at være tuberkuløst. Tuberkulinprøve av dyr, hvis temperatur overstiger 9,6 C. må ikke finde sted. Temperaturstigninger, som ikke når op i 9,5 C, kan ikke betragtes som tuberkulinreaktion hos kvæg. Hvis dyrlægen finder bedømmelsen vanskelig eller tvilsom, bor han, førend han uttaler sig for besætningens eier, indhente min avgjørelse. Omsproitninger av tvilsomt reagerende dyr kan foretas, når der er forløpet mindst måneder siden forrige podning, men dyret må i denne tid isoleres og behandles som tuberkuløst ; sådan omsprøitning vil dog ikke kunne foretas på offentlig bekostning uten efter særskilt tillatelse. Omsproitning av sikkert reagerende dyr er unødvendig og unyttig. II. Nedslagtning av tuberkuløst kvæg. Angående bevilgningen til erstatningsbidrag ved nedslagtning av tuberkuløst kvæg meddeles, at bidragene fortiden er forutsat at kunne tilsthes med indtil

299 89 tr e di ep ar t en ) av det ved nedslagtningen forårsagede tap samt kun at komme de kvægeiere tilgode, der ønsker at nedslagte de dyr, der efter offentlig tuberkulinundersøkelse erklæres tuberkuløse eller mistænkte. Forsåvidt en kvægeier efter offentlig tuberkulinundersøkelse ønsker at nedslagte sine tuberkulose eller mistænkte dyr og til delvis dækkelse av det derved forvoldte tap agter at søke bidrag av statskassen, har han at underskrive en ansøkning, hvortil blanket erholdes ved henvendelse til vedkommende dyrlæge. I ansøkningen forpligter kvægeieren sig til for det tilfælde, at ansøkningen indvilges,. ) snarest mulig at slagte de syke dyr;. ) at la besætningen tuberkulinundersøke gang årlig i de førstkommende år, indtil besætningen efter provernes resultat kan antages fri for tuberkulose dog under forutsætning av, at denne undersøkelse efter derom for hver gang indsendt andragende tillates foretagen på offentlig bekostning ;. ) mot sedvanlig erstatning av statskassen, hvorom andragende blir at indsende for hver gang, at la slagte de syke dyr, som ved disse gjentagne tuberkulinundersøkelser findes tuberkulose. Blanketten utfyldes forøvrig av dyrlægen, der tillike besvarer de til ham rettede spørsmål, der skal tjene til belysning av, hvorvidt nedslagtning må ansees ønskelig eller nødvendig. Derpå sender dyrlægen ansøkningen til lensmanden, der efter påført besvarelse av det til ham stillede spørsmål sender den til amtmanden til videre oversendelse til Landbruksdepartementet. Såfremt andragendet indvilges, har dyrlægen ved sakens tilbakekomst til ham snarest mulig at beramme en dag til dyrenes vurdering og nedslagtning, hvorom eieren blir at underrette. Dyrene blir av dyrlægen og en av ham opnævnt takstmand at ansætte til den værdi, som de virkelig står i i den tilstand, hvori de forfindes ved taksten, dog således, at der ikke tages hensyn til, at de ved en tuberkulinprøve er påvist at være tuberkulose, medmindre denne sygdomstilstand av andre grunde (magerhet, hoste, jurlidelse) er åbenbar. Forsåvidt et dyrs værdi således måtte findes høiere end et beløp av kr. 50,00, blir værdien at nedsætte til dette beløp. Fra denne værdi trækkes værdien av huden og slagtet. Hvis huden og slagtet av eieren skal sælges, kommer deres værdi til fradrag med det ved salget indvundne beløp, hvorom av pålidelige mænd attesteret opgave gjennem dyrlægen blir at indsende til veterinærkontoret i forbindelse med takstdokumentet. I motsat fald blir hudens og slagtets værdi at ansætte ved takst av dyrlægen og takstmanden. Er dyrlægen og takstmanden uenige om værdiansættelserne, blir det midlere tal, der fremkommer ved at addere begge takstbeløp og derpå halvere summen, at anse som den rette værdi. ) For tiden indtil halvparten. Dyrlægen må ha sin opmerksomhet henvendt på, at disse forpligtelser over holdes. 9

300 90 De slagtede dyr skal undersøkes av dyrlæge, og forsåvidt noget dyr findes angrepet av tuberkulose i så hoi grad, at kjødet ansees utjenlig til menneskeføde, skal dyrlægen phse det brændt eller nedgravet, likesom de ved slagtningen forøvrig fundne tuberkulose dele av dyret snarest mulig ma opbrændes eller forsvarlig nedgraves. Hvis noget dyr ikke slagtes pa stedet, men efter vurderingen sælges til slagt, kan dette tillates på betingelse av, at dyrlægen uten utgift for det offentlige efter avtale med kjøperen overværer dyrets nedslagtning. Forstividt dyret sælges til nogen inden en kommune, hvor kommunal kjodkontrol er indfort, kan dyrlægen undlate at mote under slagtningen, hvorimot attest fra stedets politi eller troværdige mænd om, at dyret er nedslagte t, mt indsendes til veterinærkontoret. Tinder sit nærvær pa stedet ved vurderings og slagtningsforretningen haidyrhegen at gi kvaageieren anvisning om de nødvendige desinfektionsforanstaltninger, der blir at iverksætte for at hindre utbredelse av smitte efter de syke dyr. Dyrlægen liar snarest mulig at indsende til veterinærkontoret opgave over de ovenomhandlede værdiansættelser, underskrevet såvel av ham selv som den opnævnte takstmand. Sammen med denne opgave liar dyrlægen også, forsåvidt slagtningen efter det foregående er overværet av ham, at indsende en noiagtig beretning om den efter slagtningen foretagne undersøkelse, idet det påsees, at hvert dyr identificeres med vedkommende dyr på de for tuberkulinprøver anordnede skemaer. For sit arbeide med vurderingen og undersøkelsen av de slagtede dyr m. v. er dyrlægen berettiget til foruten skyss og kostgodtgjørelse efter skyss og kostloven at beregne kr.,00 og kr. 4,00 pr. døgn i henhold til husdyrlovens og 4. Den opnævnte takstmand tilkommer for de av ham utførte forretninger kr.,00 pr. døgn. Denne godtgjørelse bor av dyrlægen for det offentlige utlægges til takstmanden. Efter regning vil dyrlægen da erholde utlæg get refundert samtidig med utbetalingen av hans egen for disse forretninger tilkommende godtgjørelse, der vil anvises ham ved budgetterminens utløp i forbindelse med honoraret for tubérkulinundersøkelserne, godtgjørelse for inspektioner etc. i terminen.

301 Nr. 9. Utdrag av lov ont offentlige tjenestemænds skyss og kostgodtgjørelse av 0de Inn 894. Av denne lov hitsættes:. Skyssgodtgjørelsen blir at beregne efter folgende regulativ: Pr. Pr. kilometer. sjomil. Landskyss. Båtskyss. c.5 Tilsigelses Fast station. station. Tilsigelsesstation. Fast station. Cu a) cu Ore. Ore. Ore. Ore. Ore. Ore Hvor befordring alene kan ske på sadel, kløv eller med ren, eller hvor den reisende alene kan komme frem tilfods, og hans toi m. v. ma bæres, er vedkommende berettiget til, foruten den ham efter regulativet tilkommende godtgjorelse fra fast station, at erholde erstattet efter regning, hvad han har erlagt i nødvendige utgifter til befordring av sit toi samt for veiviser, hvor sådan er benyttet, og desuten, hvad han i befordring for sig selv har erlagt utover nævnte regulativsats. Likeledes er forsåvidt angår befordring utenfor de almindelige skyssruter forovrigt, tillands eller tilvands, den reisende berettiget til erstatning for havte utgifter utover den ham tilkommende regulativsats fra fast station. Samme regel gjælder ogsa under reiser pá de almindelige skyssruter, forsavidt nødvendigt forretningsmæssigt ophold mellem stationer på samme kræver en tid utover den, hvori de skyssende er forpligtet til at vente. Forsåvidt i distrikter, hvor befordring alene kan ske ved ren, den reisende benytter egne ren, blir den ham tilkommende skyssgodtgjorelse at bestemme av kongen. ) 9. Foruten den foran bestemte skyssgodtgjorelse, der ogsa indbefatter tilsigelsespenge samt leie av båt og andre reiseredskaper, erholder samtlige tjenestemænd erstatning efter regning for nødvendigt utlæg til befordring. Konf. kgl. resol. av 0te juni 900 angående skyssgodtgjørelse for offentlige tjenestemænds befordring med egne ren.

302 9 a. av medfort nødvendig bagage, hvilken godtgjørelse dog ikke ma overstige den vedkommende tjenestemand tilkommende skyssgodtgjørelse for egen befordring. b. av fornoden bagage mellem bopæl eller forretningssted og det sted, hvor skyssbefordringen begynder eller ender, C. av egen person ombord til og iland fra dampskib, samt utlæg av bom, bro, brygge og færgepenge og for soveplads i jernbanevogne, forsavidt reisen er foregåt om natten, og sádan plads er benyttet. Ved reise pa jernbane eller med dampskib tilståes ingen anden godtgjorelse for befordring end i,, 4 og i nærværende paragraf bestemt.. Den mindste veilængde, som må reises, når godtgjorelse for skyss, såvel tillands som tilvands, skal kunne fordres, er km. fra den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbake. Skyssen godtgjores kun for den virkelige veilængde, dog sa, at for de strækninger, hvor skyssbetaling erlægges efter en storre veiltngde end den virkelige (se lov om skyssvæsenet av 4de juli 89 0), tilkommer der tjenestemanden skyssgodtgjørelse efter denne forokede veilængde. 5. Godtgjorelse for befordring med dampskib skal beregnes efter den aystand, hvorefter passagerbilletten betales. (Dyrlægen bar kostgodtgjorelse efter dje klasse, nemlig kr. 4.00). (Konf. 8). 8. På reiser med dampskib skal de til iste klasse hørende tjenestemænd være berettiget til at erholde i kostgodtgjørelse kr. 7.00, de til den klasse hørende kr. 6.00, de til dje klasse hørende kr og de til 4de klasse hørende kr for hvert døgn, i hvilket reisen med dampskib har varet uavbrudt mindst 6 timer. Samme kostgodtgjørelse tilkommer der dem også under ophold i kjobstad eller ladested pa forretningsreiser, under hvilke de ma opholde sig i byen i mindst timer. Det samme zjælder for sammenhængende ophold pa dampskib og i by i tilsammen mindst timer.. Den mindste veilængde, som såvel tillands som tilvands ma reises, når kostgodtgjørelse skal kunne fordres, er km. fra den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbake.. Døgn efter denne lov regnes fra det klokkeslet, da reisen påbegyndes. Dele av et døgn pa 5 timer og derover regnes for helt døgn, dele av et døgn på mindre end 5 timer medregnes ikke. Dog tilkommer vedkommende kostgodtgjørelse, nar den hele på en reise tilbakelagte veilængde utgjør mindst 0 km., selv om dertil ikke er medgåt 5 timer. 0. Regninger over skyss og kostgodtgjørelse, som efter denne lov tilkommer nogen av det offentlige, skal, forsåvidt ingen tidsbestemmelse pa andet sted matte være git, være indsendt til vedkommende myndighet i det seneste inden seks måneder efterat saken eller forretningen er tilendebragt, da i mangel fordringen ikke godtgjøres av det offentlige.

303 9 Nr. 0. Skemaer til veiledning ved ntfverdigelse av regninger for reiser i veterinær væsenets anliggender. Regning over undertegnede tilkommende skyssgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender ikvartal 9 Dato. Fra til (Herunder blir veilængderne at opføre station for station). Km. landskyss. h 6 ore. 0 ore. Km. batskyss. pi. cr'j.74. g, ts 74 C't Reisens øjemed. (Herunder blir at anfore grunden for hver foretagen reise og i gjentagels es tilfeelde grunden til, at det har været anseet nødvendigt at gjentage h h reisen). 7 ore. 40 ore ; I henhold til foranstående beregning tilkommer der mig for reiser i kvartal følgende godtgjørelse: For kilometer landskyss å 6 øre kr. à0» )) båtskyss á 7»»» à40»»» jernbane å 6»» mil dampskib å 40»» Tils. skyssgodtgjørelse kr. Udlæg» Tilsammen kr. hvilket beløp bedes mig anvist til utbetaling, idet det attesteres : at de ovenfor anførte veikengder er virkelig reiste ; at reiserne er foretaget ad den vei og ph den måte, hvorpå de med mindst utgift for det offentlige kunde ske ; at en til den beregnede forsterkede båtskyssgodtgjørelse svarende skyss bar været nødvendig og er bleven benyttet ; at reisen ikke uten skade har kunnet utsættes, samt at der på samme båt ikke har været befordret nogen anden til skyssgodtgjørelse berettiget ; at ingen andre forretninger, for hvilke skyssgodtgjørelse tilkommer mig, er utført på ovenanførte reiser ; at de opførte utlæg har fund et sted og været nødvendige ; at reiserne er anseet nødvendige i det offentliges interesse for at virke til forebyggelse av smitsom husdyrsygdom og få den standset. den 9 (Amts )Dyrlæge. ) Specificeres og angis li v or til.

304 94 Regning over undertegnede tilkommende skyssgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 i anledning av offentlige tuberkulinundersokelser. Km. landskyss. Km. båtskyss. Dato. Fra til (Herunder blir veikengderne at opføre station for station.) 6 ore 0 ore. 7 ore 40 ore. I henhold til foranstáende beregning tilkommer der mig for reiser i kvartal folgende godtgjorelse : For kilometer landskyss h 6 øre... kr.. à 0 h, båtskyss h 7 it» å 40 D»» jernbane å 6.»» mil dampskib å 40 ),» Tils. skyssgodtgjørelse kr. Udlæg Tilsammen kr. hvilket beløp bedes mig anvist til utbetaling, idet det attesteres: at de ovenfor anførte veilcengder er virkelig reiste ; at reiserne er foretaget ad den vei og på den måte hvorpå de med mindst utgift for det offentlige kunde ske. at en til den beregnede forsterkede båtskyssgodtgjørelse svarende skyss bar været nødvendig og er bleven benyttet, at reisen ikke uten skade har kunnet utsættes, samt at der på samme båt ikke har været befordret nogen anden til skyssgodtgjørelse berettiget; at ingen andre forretninger, for hvilke skyssgodtgjørelse tilkommer mig, er utfort på ovenanførte reiser; at de opførte utlæg har fundet sted og været nødvendige; at reiserne er utførte til foretagelse av tuberkulinundersøkelse, der er indvilget til utførelse paa offentlig bekostning eller til inspektion av de til forebyggelse av tuberkulose givne forskrifters gjennemførelse eller til nedslagtning av tuberkuløst kvæg. den 9 ) Specificeres og angis hvor til. (Amts)Dyrkege.

305 95 Regning ) over undertegnede tilkommende kostgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9, i anledning av offentlige tuberkulinprover. Dato. Avreist Klokkesl et. Dato. Hj einkommen. Klokkeslet Antal døgn. Godtgjørelse. Kr. Ore. Reisens længde kilometer. Tils. hvilket beløp bedes mig anvist til utbetaling, idet det attesteres, at det opførte antal døgn virkelig er medgået og har været nødvendigt i det offentliges interesse. den 9 (Amts)Dyrlæge. ) Skyss og kostregninger i anledning av tuberkulinprøver indsendes samtidig til veterinærkontoret.

306 96 Opgave over inspektions og nedslagtningsforretninger m. in. efter offentlige tuberkulinprover. ) kvartal 9 bar jeg foretaget følgende tilsynsreiser A, kr. 4,00 pr. døgn: (kfr. veterinærdirektørens cirkulære av 7de april 905, den side). kvartal 9 har jeg foretaget folgende takst og undersøkelsesforretninger vedkommende kvæg, slagtet mod erstatning av statskassen: (kfr. veterinærdirektørens cirkulære af 7de april 905, 4de side). c; Til (her angives vedkommende eier og gaard). Ct a Zan Cit Til (her angives vedkommende eier og gaard). den 9 ) Indsendes av dyrlægerne kvartalvis i forbindelse med skyss og kostregningerne. ) Dele av et døgn medregnes, selv om der ikke er medgaaet 5 timer.

307 Ports (Suns.) Nr. 6. Skolevæsenets tilstand 909. (Instruction publique) 64. Forsømte born 908 og 009. (Traitement des enfants moralernent abandonnés) 65. Norges kommunale finanser 908. (Finances des communes) 66. Norges telegrafvæsen 90/. (Télégraphes et téléphones de l' bat) 67. Haandverkstrellingen 90. (Recensernent des métiers en 90.) 68 Frengselsstyrelsens aarbok )908. (Annuaire de l' Administration générale des prisons.) 69. Aktieselskaper 90. (Sociétés par action 90.) 70. Folketælling december 90. Forste hefte: Folkemængde i Rikets forskjellige administrative inddelinger m. v. (Recensement. I. Population des Divisibns administratives, etc.) 7. Norges postvæsen 9. (Statistique postede.) 7. Norges handel 9. (Commerce) 7 Veterinærvæsenet og kjødkontrollen 90. (Service vétérinaire et l'inspection de la viande.) 74. Den norske Statstasses finauser i budgetaarene april 9050 inni 90. (Flnances de l' bat pour les exercices avril 905 is 0 julis 90.) 7. Ulykkesforsikring 908. (Assurances contre les accidents du travail.) 76. Norges sparebanker 9. (Caisses d' éfictrane). 77. Norges skibsfart 90. (Navigation) 78. Civil retspleie 90. (Justice civile.) 79. De Lisle ejendomme (PropriétéS,foncieres rurales.) 80. Fiskerforsikringen 9. (Assurances contre les accidents des manns pécheurs. 8. Suudhetstilstanden og medicinalforholdene 90. (Rapport sur e'tat sauitaire et médical ) 8. Folketælling december 90 Andet hefte: Finner og Dapper. Hjemvendt e NorskAmer ikanere. Dissentere. Blinde, Dove og Sindssyke. (Recensement. II. Finn ois et Lopons. Norvégiens rentrés apres avoir émigré en Amérique. Dissidents, areugles, somds et aliénés.). 8. Industristatistik 90. (Statistigue industrielle.) Trykt 9: 84. Rekrutering 9. (Recrutement) 85. Skiftevæsenet samt overformynderierne 90. (Successions, faillites et biens pupillaires) 86. Norges fiskerier 9. (Grandes péches maritimes.) 87. Folkemængdens bevægelse 908 og 909. (Mouventent de la population ) 88. Folkeiælling december 90. Tredje hefte: Bebodde hus og husholdning er. (Recensement. III. Maisons habitées et ménages) 89. Stortingsvalget 9. (Elections en 9 pour le (tstorting,..) 90. Sindssykeasylernes virksomhet 0. (Hospices d'aliénés.) 9. Norges telegrafvæsen 9/. (Télégraphes et téle'phones de l'etat) 9. De offentlige jernbaner 9/. (Chemins de fer publics.) 9. Private aktiebanker 9. (Banques privées par actions ) 94. Haandverkstællingen 90. hefte. (Recensement des métiers en 90. IL) 95. Ulykkesforsikring 90. (Assurances contre les accidents du travail) 96. Jordbruk og fædrift (Agriculture et Sive du Mail.) 97. Norges bergverksdrift 9. (Mines et usines) 98. Norges skibsfart 9. (Navigation.) 99. Alkoholstatistik. II (Statistique des boissons a/coo/iques: IT. 908 is 9.) 00. Den almindelige BrandforsikringsIndretning for Bygninger 909. (L'institution genérale des assurances des beitiments contre l'incendie) 0. Veterinærvæsenet og kjodkontrollen 9. (Service vétérinaire et l' inspection de 'la viande.)

308 Det Statistiske Centralbyraa har desuten bl. a. utgit følgende verker: Statistisk Aarbok for kongeriket Norge. Senest utkommet: te aargang, 9. Kristiania 9. (Annuaire statistique de la Norvége) Meddelelser fra Det Statistiske Centralbyraa. Senest utkommet: Tretiende bind, 9. Kristiania 9. (Journal du Bureau Central de Statistique.) Kongeriket Norges civile, geistlige og judicielle inddeling april 9. Kristiania 9. (Les divisions civiles, ecelésiastiques et juclieiaires du royctume de Norvége le avril 9.) Fortegnelse over Norges officielle Statistik ro. v. 88 december 00. Kristiania 889 og 9. Samtlige verker er tilsalgs hos H. As eh eh o ug & C o., Kristiania.. august 9.