Fjord række nr. 57 BERETNING KJODKONTROLLEN NOR GE ' FOR ÅRET 1900 UDGIVEN AF

Transkript

1

2 NORGES OFFICIELLE STATISTIK Fjord række nr. 57 BERETNING OM VETERI NÆRVÆSENET OG KJODKONTROLLEN NOR GE ' FOR ÅRET 900 UDGIVEN AF DIREKTOREN FOR DET CIVILE VETERINÆRVESEN (Compte rendu du service vetérinaire et del' inspection dela viande en Norvége en 900, publié par le Directeur du service?;mrinaire civil.) KRISTIANIA KomnIssioN HOS H. ASCHEHOUG & CO. TRYKT HOS W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S 90

3 For arene se Norges officielle statistik, Tredie række. For aret 899 se Norges officielle statistik, Fjerde række nr.. Trykfeil. Side og 7 står i overskriften iste juli 900 istedetfor s te januar 90.

4 En 900 il s'est manifesté en Norvêge des ens de charbon, de charbon symptomatique, de Uvre eatarrliale, de gastromycose du mouton, de peste por_ eine et de rouget. Ni la peste bovine, la péripneumonie contagieuse, la rage, la morve, Uvre apbtliense, la clavelk ni la gale du mouton Wont paru. Le tableau I pr6sente le relevé des diverses maladies par départements. Les tuberculinations publiques unt montré en 90 une augmentation en comparaison avec les annks précédentes (voir tableaux II VII, page 0). Il a 6té examiné 55 bestiaux dans 889 Rabies dont 678 animaux et 0 étables out été trouvés tuberculeux, c'estadire. 0/0 et 0.7 0/0 respectivement. Au reeensement du décembre 900 il y avait en Norv6ge ellevaux, bestiaux, 99 moutons, 95 chévres, 6 60 pores, rennes. Il y avait au,janvier 90 5 v6térinaires dipl6més. L'inspeetion de la viande a été organisé en 900 dans villes. Quant aux details on renvoit le lectern aux tableaux page 50 et suivantes.

5

6 Indholdsfortegnelse. (Sommaire.) Résum( en francais Page I. Veterinærviesenet i 900. (Du service vét6rinaire en 900.) A. Almindelig oversigt (Vue g6n6rale).. Enkelte sygdomme amtsvis (Maladies par départements).. B. Om de enkelte sygdomme (Sur les maladies différentes). Miltbrand (Charbon). Ondartet katarrhalfeber (Fi6vre catarrhal e maligne du b6tail). 5. Raslesyge (Charbou symptomatique) Brasot (Gastromycose du mouton) Rodsyge og knuderosen (Rouget du por().. 7 G. Svinepest (Peste porcine) 8 8. Tuberkulose ktubereulose) 0 Offentlige undersøgelser Ju berculin ations ties, 89590) 0 Offentlige undersøgelser i 90 (Tuberculi nations publ iq ties en 90) Forekomst hos de forskjellige racer (La tuberculose chez les différentes races)..... Forekomst i de forskjellige aldre (La tuberculose par age) Kværke (Gourme) 0 0. Lungesyge hos hesten (Typhus du ehe val) 7. Influenza hos hesten (Influenza du eheval) 7. Kalvningsfeber (Fievre vi tulaire) 0 Forskjellige sygdomme (Maladies diverses). Sygdomme i Finmalken (Maladies dans le cl(parteme nts de Finmarken) 5 5. lfusdyravlen élevage) 6 Fore] obig opgave over kreaturhold amtsvis die december 900 (Nombre d'au iman x domesti (pies au decembre 900, par pr(' feet u re ; donnees provisoires 8

7 VI C. Bevilgninger i budgetterminen (Budget du service vétérinaire) 9 D. Tabeller (Tableaux statistiques). Tabel IX, De vigtigste husdyrsygd omm e i Norge i 900, ar tsv is ordnede (Reev6 des divers cas de maladies des animaux domestiques, par espkes, en Norvége en 900) X XXX. Anmeldte husdyrsygdomme i de forskjellige amter (Cas de maladies signalds, par d6 partements) 8 XXXI. Antal autoriserede dyrlæger i Norge den iste januar 90 (Nombre de vétérinaires diplilmés au er janvier 90) XXXII. Anmeldte smitsomme husdyrsygdomme i 900, milnedsvis (Maladies des animaux, signales en 900, par mois) E.Tid ferse! og in d fo rsel af husdyr (Importation et exportation des animaux) 6 Page H. Kjodkoutrollen i 900. (L'inspection de la viande en 900.) A. A I mindelige bemerkning er (Observations g6nérales) 8 Tabel A. Auto] of slagt som i 900 er undersøgt p5 kontrolstationeine (Nombre de viandes de boueberie examinées aux bureaux de contride en 900) 50 B. Antal of slagt som i 900 er stemplet med den klasse kontrolstationerne (Nombre de viandes de boneherie, marqu(es avec l'estampille de II elasse) 5 C. Antal af slagt som i 900 er kasseret p 5 kontrolstationerne (Nombre de viandes de boucherie saisies anx bureaux de contr6e) 6 ). Antal af slagt som i 900 er undersøgte af kontrollørerne ud en for kontrolstationerne (Viandes de boneberie examinées en dehors des bureanx de contr6e) 66 E. Kjødkroppe stemplet med den klasse udenfor stationerne (Viandes de boucherie marquées asee l'estampille lime classe en dehors des bureaux) 57 F. Kjødkroppe kasserede i 900 ti den for stationerne (Viandes de boueberie saisies en dehors des bureaux) 68 B. De enkelte byer (Les vines spéciales):. Aalesnnd 59. Arendal 60

8 VII Page. Bergen 6. Drammen Fredrikshald Fredrikstad hamar 7 8. Haugesund Horten Kongsberg 80. Kragerø 8. Kristiania 8. Kristiansand 0. Kristiansund 9 5. Larvik Moss Porsgrund 0 8. Sandefjord 0 9. Sarpsborg Skien 08. Stavanger 0. Tromso 6. Trondhjem 7. Tønsberg 0 Offentlige bestemmelser. (Dispositions publiques.) A. Besteiiinielser, udgåede i 900 (Dispositions faites en 900)... No. angående miltbi and (Sur le charbon)» arsenikvask (Sur le lavage avec l'arsenic). forebyggelse af spredning af 'tuberkulose til husdyr gjennem melk og affald fra meierier (Surla prévention:contre la tuberculose par le lait et par les debris des laiteries). nedslagtning af svinebesætninger p grund af svinepest (Sur l'abattage causé par la manifestation de la peste porcine). 5 approbation på forandret ordning af kjødkontrollen på Kongsberg (Approbation du réglement pour l'inspection de la viande å Kongsberg). 6 forandring i plakat af Ste november 895 vedkommende kjodkontrolregler (Changement du décret du 5 novembre 895 sur l'inspection de la viande). 7 indberetninger og protokoller vedrørende den kommunale kjødkontrol (Rapports et protocoles concernant 'Inspection de la viande). > 8 forandring i plakat af de januar 899 angående indførsel at hornkvæg, får og gjeder fra Sverige (Changement du décret du janvier 899 relativemont å l'importation du bétail, des moutons et des chevres de la Suede).

9 VIII B. Gjældende lo ye og bestem melser (Lois et réglements en vigueur). Bilag (Appendice ) Lov af de juli 89 om foranstaltninger mod smitsomme husdyrsygdomme (Loi du juillet 89 concernant les mesures à prendre contre les maladies des animaux domestiques) 7 ( ) Lov om kommunale slagtehuse etc. (Loi sur les abattoirs municipaux et sur l'inspection de la viande) 7 ( ) Kjodkontrolregler (Réglementation pour rinspection de la viande) 9 ( ) Nugjældende (Iste januar 90) regler for indforsel af husdyr (De l'importation des animaux) 5 ( 5) Nugjeeldende (iste januar 90) regler for idforsel af husdyr (De l'exportation des animaux) 7 6 ( 6) Schema for ansøgning om tuberkulinundersegelser (Formulaire de demandes de tuberculination),9 7 ( 7) Indberetningsschema for tuberkulinundersogelse (Formulaire des rapports de tuberculination) 6 8 ( 8) Anvisning til tuberkulinundersøgelser (Instruction pour la tuberculination) 6 9 ( 9) Indberetningsschema nr. til amtmændene om smitsomme sygdomme (Rapport devant &ire adressé au préfet, sur les cas de maladie contagieuse) 6 0 ( 0) Indberetningsschema nr. til veterinærdirektøren (Rapports devant 6 tre adressés au Dfrecteur) 55 ( ) Uddrag af skyds og kostloven (Extrait de la loi sur les frais de voyage) 56 ( ) R,egningsschemaer (Formulaire de notes). 58 Page

10 I. Om veterinærvæsenet i 900. A. Almindelig oversigt. Ifølge de i henhold til lov af e juli 89 om foranstaltninger mod smitsomme husdyrsygdomme, dens 6, fra dyrlægerne indsendte årsberetninger er der i året 900 ialt behandlet hos: hesten 5 56 sygdomstilfælde. koen fåret. 97» geden 9» svin. 978 hunden 60» fjærliree» forskjellige dyr» tilsammen 7 8 sygdomstilfælde. Antallet af de af dyrlægerne indberettede sygdomstilfælde stiller sig i de senere hr således: T tilfalde Da husdyrbestanden i disse ar neppe er forøget tyder dette på en jevnt tiltagende anvendelse af dyrlægehjeelp. Af husdyrlovens såkaldte ondartede smitsomme sygdomme er anmeldt tilfælde af miltbrand, raslesyge, ondartet katarrhalfeber, bråso t, svinepest og rodsyg e, hvorimod intet tilfælde er forekommet af kvægpest, hundegalskab, snive, mund og klovsyge, ondartet lungesyge kopper og skab hos fåret. Ingen af de ovennævnte sygdomme liar dog i diet vundet nogen farsotnmssig udbredelse. Folgende tabel viser enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter:

11 . Tabel I. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter. (Relevd des diverses maladies par departements). Amter (DéparteM ents). C.b 8 Kristiania A kershus 0,5 5 8 Smålenene Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg N edenes Lister og Mandal. 5 9 Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal 5 SondreTrondhjem NordreTrondhjem Nordland Tromso 9 Finmarken. Ialt , 5

12 Af smitsomme husdyrsygdomme er som vanlig endel o ver for t til ni enneske r, særlig ringorm, samt kopper fra kjør og miltbrand. (Se herom nærmere under de enkelte sygdomme). ffentlige bestemmelser vedrørende det civile veterinærvæsen, kjødkontrollen, import og eksport af husdyr m. v. i 900 o.. findes behandlede i særskilte afsnit. Forovrigt henvises til efterstående tabeller.

13 R. Om de enkelte sygdomme.. Miltbrand. At denne sygdom er anmeldt ialt 07 tilfælde. De anmeldte antal tilftelde af miltbrand stiller sig i de sidste fem år således : I tilfælde Sygdommen er indberettet fra alle amter med undtagelse af Tromso og Finmarkens. De fleste tilfælde indtraf i Sondre Bergenhus amt (90), dernæst kommer 5 i Lister og Mandals amt, 8 i Stavanger amt, i Akershus amt, 0 i Jarlsberg og Larvik (se tabel I). Af de i året anmeldte 07 tilfælde af miltbrand optrådte hos besten tilfælde.» koen.. 7» fåret. 9 svinet hunden» katten. Nogen storm lokal udbredelse af miltbrand i årets lob er ikke forekommet. Amtsdyrlæge C. Skar, Kristiansand, anfører følgende: «PA en gård i Åseral fik sygdommen den bedste anledning til at brede sig, og tilfældet er meget skikket til at vise maaden, hvorpaa dette sker. For en tid siden var en ko død under noget mistænkelige omstændigheder, uden at noget blev gjort for at faa sagen undersøgt. Saa hændte det i sommer, at gårdens hest, der sattes frisk paa stald om kvelden, Ina (Tod oni morgenen. Man mente, det var «finnen, som havde dræbt dyret, og dette blev flaaet, kjødet ophængt til grisemad og iudvoldene gravet ned i en vaad bakke nedenfor fjøsvæggen. Kjødet begyndte senere at raadne, og det værste af det blev senere gravet ned paa et sted, medens resten af det henlagdes paa en plads nede: paa samme engstykke, henover hvilket der ogsaa sivede vand fra siedet, hvor indvoldene Ina. LyA engen sattes kjør til græsning, men med det sørgelige udfald, at i løbet af to dage alle fire kreperede, to ude paa marken og to efterat de saavidt var komne ind i fjøset, samtlige, som det viste sig, af udpræget miltbrand, utvilsomt

14 5 hidført fra nævnte hest. Trods brænding af kadaverne og rensning af de raadne, elendige fjøs var det her umuligt at faa alt smittestof ødelagt. Få måneder bagefter gik det da også samme vei med mandens femte og næstsidste ko. Senere er også en ko, der var fodret med ha, kjobt fra denue gård, død af sygdommen, og i de aller sidste dage ligeledes en hos naboen.» På en gård i Holland, hvor et selvdødt får var forbleven upåagtet på havnegangen, døde i nogle besætninger tilsammen 9 dyr. Sygdommen på dette sted ophørte først efter at dyrene pa garden blev bragt i hus. (.Jessen). Praktiserende læge i Mellms Mailer indberetter i sin medicinalberetning for 90 om et tilfælde af pustula maligna hos en mand, der assisterede dyrlmgen ved sektion af en hos ham af miltbrand clod ko. Nogle dage efter sektionen optradte der ph boiesiden af højre underarm en blodunderløben kløende. piste, der holdt sig uforandret indtil den den 0de dag efter sektionen pludseli g antog et ondartet udseende, idet der dannede sig en blære med stærkt prominerende odem omkring, således at der opstod en slags tumor af størrelse som et halvt hønseæg. Patienten indlagdes på sygehus, hvorfra han efter nogen tids forløb udskreves helbredet.. Ondartet katarrhalfeber. Af ondartet katarrhalfeber er i arets lob anmeldt 78 tilfælde hos koen. De fleste tilfælde er anmeldt fra Kristians, Stavangers, Hedemarkens og Akershus amter med henholdsvis 6,, og tilfælde; fra Romsdals og Finmarkens amter er intet tilfælde anmeldt (se tabel. ). Af denne sygdom anmeldtes hos koen i aret: tilfælde En i sit væsen og karakter ondartet sygdom optrådte på en gard i Bremanger hos får og ged, anfører amtsdyrlæge Leknes (Førde). Det faldt til en begyndelse vanskelig at stille en sikker diagnose, men sygdommen antoges for ondartet katarrhalfeber, idet de for denne sygdom karakteristiske symptomer og obduktionsfund i storm eller mindre grad var tilstede. På en gard i Stange, hvor denne sygdom i løbet af de sidste år har herjet ganske voldsomt og hvor ialt kjør er døde, har den også vist sig dette år med en del tilfælde. Det gamle fps er nu rommet og eieren liar indtil videre sluttet med at holde kjor (Hjelde, Eidsvold).. Raslesyge. Af denne sygdom er anmeldt ialt 0 tilfælde i Smålenenes, Hedemarkens, Kristians, Buskeruds, Lister og Mandals, Stavanger, Sondre Bergenbus, Nordre

15 6 Bergenhus og Nordre Trondhjems amter. I 898 og 899 anmeldtes af sygdommen henholdsvis 0 og 0 tilfælde (se tabel ) Amtsdyrlæge Norstrand, Lom, anfører: Miltbrandsemfysem (Raslesyge) optræder visselig med ikke få tilfælde om året. Efter indhentede oplysninger indtræffer mange pludselige sygdomstilfælde med hurtig død blandt kvæget om sommeren på sætrene baade i Loin og Skiaker, og almuen kalder sygdommen for «bråsot» eller «A ott» ; efter de oplysninger jeg liar kunnet få af folk, som kjeuder sygdommen, ma det uden tvil være raslesyge. Dyrlæge blev ikke hentet til noget af disse tilfælde på grund af den lange afstand og sygdommens hurtige forløb samt folks ubekjendtskab til husdyrloven om smitsomme sygdomme.. Bråsot. Bråsot er optrådt i amterne fra og med Lister og Mandal nordover langs vestkysten til og med Nordlands amt, med undtagelse af Romsdals amt, hvorfra intet tilfælde er anmeldt. Ialt er indberettet om 5 tilfælde, hvoraf de 79 indtraf i Søndre Bergenhus amt (se tabel I). I de sidste år er følgende antal tilfælde af bråsot anmeldt: tilfælde Amtsdyrlæge KjossHansen, Egersund, anfører følgende: Der er anmeldt endel sporadiske tilfælde af bråsot omkring i Dalene, mest udbredt i Helleland og Bjerkreim herreder. Efter dalbuernes udsagn at dømme er sygdommen stedbunden i distriktet, men har ikke været særlig slem i det forløbne år, og når dertil kommer, at mange tilfælde endnu går uanmeldt hen, maa Dalene ansees for et bråsotdistrikt. At sortfjæsracen skulde være mere udsat eller disponeret for sygdommen end cheviotracen, synes ikke at were tilfældet; her kræver tvertimod sotten sine fleste ofre blandt cheviotfårene, hvilket måske hænger sammen med, at denne race har en større udbredelse her end den anden race. Vaccination er endnu ikke provet i Dalene. Amtsdyrlæge Sorterup (Gloppen) anfører, at han dette ar for forste gang liar haft under behandling bråsot, sygdommen er ikke anmeldt fra de ydre fjorddistrikter før iaar. Dette antages at have sin grund i, at amtsdyrlægen har omtalt sygdommen på reiser ude i disse distrikter. Amtsdyrlæge Leknes, Førde, liar ikke kunnet fortsætte med de forrige år påbegyndte bråsotvaccinationer i den udstrækning som forudsat på grund af vanskeligheder ved tilveiebringelse af vaccinen.

16 7 Amtsdyrlæge Myran, ytre Namdalen, anfører, at sygdommen der optræder under hovedformer. En form er yderst akut med et forløb af /5 timer ; dyrene styrter om, liar hoi feber og voldsom hjertebanken. Henimod Men kommer blodig flod af næse, mund og endetarm. De pathologiskanatomiske forandringer har i sådanne tilfælde væsentlig været indskrænkede til loben ; denne har vist sig diffus mørkerod og brandig med næsten blodig indhold. Blodet tyndtflydende og dårlig koaguleret. Den anden form er mere langsomt for lebende fra 6 dage; dyrene ser matte og sieve ud, liar feber og forstoppelse med slimet, purulent flod fra næse og mund. Henimod Men falder dyrene om og døden kommer under krampetrækninger. Sektionsfundet anføres her at were et andet. Løbelidelsen er nok også her tilstede, men ikke så, voldsom, idet der ingen egentlig brand er; de pathologiske forandringer er ikke begrænset til dette organ, men strækker sig også til de øvrige maver og tame; disse er partielt hæmorrhagiske med slimet, blodblandet indhold; nyrer, lever og hjerte er stærkt degenerede. Lungerne er blodige med blodblandet slim i bronkierne. Kadavrene udbreder en stærk stank. 8. Rodsyge og knuderosen. Af rodsyge og knuderosen er anmeldt endel flere tilfælde end de nærmest foregående år. Der anmeldtes sitledes i året: tilfælde Sygdommen er anmeldt fra alle amter undtagen fra Finmarken. De fleste tilfælde er anmeldt fra Nordre Trondhjems amt med 87 tilfælde, Hedemarken 5, Akershus 5 osv. (se tabel I). Amtsdyrlæge Norstrand (Lom og Skiaker) anfører, at rødsygen nu blot optræder med enkelte tilfælde af knuderosen ; men for nogle Ar tilbage optrådte den meget ondartet og mange besætninger angrebes. Sygdommen er ifølge amtsdyrlæge Vold stationær på Frosten ; den synes at have inficeret svinehusene, men da der nu opføres flore tidsmæssige huse, skulde man tro, at tilfældene vilde blive sjeldnere Rengjøring og desinfektion af de gamle huse synes imidlertid at være mangelfuld, idet de givne instrukser sjelden udføres tilfredsstillende. Rodsyge og knuderosen blev omtrent borte, anfører amtsdyrlæge Nokleby, Bodo, efter at indforselen af smågrise der til distriktet ophørte.

17 8 Forholdet mellem anmeldte tilfælde af knuderosen og rodsyge stiller sig således: Rodsyge. Knuderosen. Kristiania 8 Akershus 8 6 Smålenene 5 59,., Buskerud 8 Jarlsberg og Larvik 6 Hedemarken 6 88 Kristians 68 Bratsberg Nedenes 6 Lister og Mandal. 5 Stavanger by... Stavanger 5 Søndre Bergenhus 9 Bergen Nordre Bergenhus. 5 9 Romsdals Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem 7 5,Irommoommusw...t semow. Nordlands 8 Tromso... Finmarken Svinepest. Der er i årets lob anmeldt følgende antal tilfælde af akut svinepest, nemlig. 5 tilfælde i Kristiania by, i Akershus amt (hvortil kommer tilfælde af kronisk svinedifteritis), tilfælde i Hedemarkens amt og 7 tilfælde i Søndre Trondhjems amt, tilsammen 89 akute og kroniske tilfælde. Også i dette år viste sygdommen sig i og i omegnen af Kristiania. I de sidste år er følgende antal af den akute og kroniske form anmeldt fra Kristiania by. Akershus amt I Kristiania og omegn indskrænkede sygdommen sig til enkelte storre svinebesætninger, som sædvanligvis, efter at sygdommens natur blev fastslået, straks blev nedslagtede efter offentlig foranstaltning, hvorefter sygdommen stansede.

18 9 Dyrlægerne anfører, at svineopdrætterne nu har taget lærdom af de tidligere udbrud og er forsigtigere med fodringen med ra, ukcigte skyller og affald. I det Trondhjemske brod sygdommen ud i juli maned i omegnen byen. Efter at sygdommens art var konstateret, skred det offentlige ind med nedslagtning af de angrebne besætninger, ligesom eftersyn blev foretaget af svinebesætninger i distriktet. Om sygdommens udbrud meddeler amtsdyrlæge I. G. Bang, Trondhjem, følgende: «Det første tilfælde, der kom under mit tilsyn, var hos gaardbrnger 0. Stendal, Strinden, hvor der (lode et svin den 8de august. Hid var smitten kommen fra slagter Pedersen Baldersbage, hvor det døde svin havde været til bedækning. Foruden dette angrebes kun et svin, der havde gået en dags tid sammen med det første ude i en indhegning. Den 0de august konstateredes svinepest hos Elling Ofstad, Gjetestranden, hvor gardens svin viste sig at were angrebne, og smitten kom ogsit her fra slagter Pedersen. Det ene af svinene var netop kjobt fra Pedersen og gik og skrantede, hvorfor man lod det ga i fjøset; smitten er sa gjennem røgteren overfort til det andet svin, der gik i svinehuset. Den de august overtog jeg tilsynet med de to angrebne besætninger hos Pedersen, Baldershage og Sorkstad, Karlsberg og Valgrinden, Strinden. Paa førstnævnte sted var da et svin sygt; det dræbtes og dermed stansede sygdommen her. Sorkstad havde dengang 6 svin paa Karlsberg og 9 paa Valgrinden. Da en mængde af dyrene øiensynlig var syge, gav departementet ordre til nedslagtning. Resultatet heraf var, at af svinene paa Karlsberg og fra Valgrinden viste sig friske, mens af svinene paa Karlsberg og 7 fra Valgrinden var angrebne af pest; resten af bespetningerne blev kasseret som menneskeføde pa grund af dyrenes magerhed og utrivelighed samt af hensyn til mulig smittefare. Den 6de august udbrød svinepest hos Vold, Valoen, hvor svin af angrebes. Smittekilden her kunde ikke pavises, men antagelig skrev den sig fra samkvem med folk fra Karlsberg eller Valgrinden. Den 5de september døde hos E. Arnstad, Risvold, Strinden, et svin, og dagen efter dræbtes et andet, der var sygt. Obduktionen viste i begge tilfælde en sterk diffus mave og tarmbetændelse. Den de oktober obduceredes igj en et svin og obduktionen viste nu svinepest ; samme resultat kom jeg til ved en den 6de oktober pa samme sted foretagen obduktion. Den 0de november døde pludselig en af de nys indkjøbte svin pa Valgrinden og obduktionen viste svinepest. Da svinepesten udbrod her første gang, afsondredes endel tilsyneladende friske svin i fjøset ; disse blev dog angrebne og desinfektion foretagen. Sandsynligvis var man her mindre grundig med rengjøringen, da der ikke mere skulde komme svin i fjøset. Den nu angrebne havde pa grund af manglende plads gået nogle dage i fjøset og smitten må skrive sig derfra. Uagtet svinet i dage havde gået sammen med!jere andre svin i en boks, indskrænkede pesten sig denne gang til dette ene tilfælde. Dette er de steder, svor svinepesten bestemt er konstateret, men meget taler for, at den har optraadt flere steder i det Trondhjemske i små svinebesætninger uden at være påagtet. Lige for pestens udbrud pa Baldershage var derfra leveret en mængde smågrise ud over distrikterne, og jeg modtog da ordre fra veterinæradministrationen til at undersøge de steder, hvor der efter indhentedede oplysninger var modtaget grise fra nævnte besætning i den tid. Jeg foretog da en reise til Bynæs, Orkedalen og Meldalen. På samtlige de steder, jeg besøgte, var de i slutten at juni eller begyndelsen af juli indkjøbte svin døde, og alle under symptomer, der lignede dem hos den på samme tidspunkt indkjøbte smågris på Gjeitestranden, hvor obduktionen stadfæstede mistanken om svinepest. Svinene havde almindelighed levet dage it uger, men været syge helt fra de blev kjøbte.

19 0 Hitrlaget havde været stivt, huden mat og skjtellende, øieulagene dækket af skorper, og dyrene blev med tiden mattere og mattere, dinglede nar de gik og døde sd tilslut. Pd de fleste steder havde folkene iagttaget lidt bidlig farve of ørene og undertiden smit rodligbid pletter under bugen. pa.:samtlige disse steder blev desinfektion foretagen.» Ligeledes angrebes på en gård på Ringsaker svinebesætningen af svinepest; af 0 svin viste de sig augrebne. De angrebne og mistænkte svin blev efter offentlig foranstaltning nedslagtede og desinfektion foretaget, hvorefter sygdommen ophørte. 8. Tuberkulose. De principer, efter hvilke bestræbelserne forat udrydde eller indskrænke kvægtuberkulosen her i landet har været ledede, har i 900 ikke undergået nogen forandring. Man benviser desangående til den af direktør Malm givne redegjørelse for disse i det foredrag, som han derom holdt på det forste nordiske dyrlægemode i Kjøbenhavn 90, hvilket foredrag vil findes trykt i «Tidsskrift for det norske Landbrug» 90, side Mens antallet af de offentlige tuberkulinundersegelser i 898 og 899 viste sig at være aftagende, har det i det sidste år atter været stigende. Efterfølgende tabeller vil give nærmere oplysninger, idet bemærkes, at mens veterinærberetningen forøvrig omfatter forholdene i?tret 900, gjælder tuberkuliundersogelserne, således som ogsá, i forrige beretninger, det følgende år, nemlig 90. Tabel ii. Offentlige tuberkulinundersogelser, foretagne fra 895 til udgangen af 90. (Les recherches publiques faites du commencement des tuberculinations jusqu' la fin de l'année 90). cu. cl) qj bo w +, b0 IA 'cild 0 0 bl) 0 0 a) bi) 6 "A ,. t:0 re a) : fi5 s:,....)..bi,a $: r. Ct a> pi $,.,.. a) t. CP. IA ; Ce et. ' ' Ar. rt riii g ''' e r,... 7.; 0 PI 0 CD u ' ed r?... ta,,, +g PI.' gl rg i 7,8 ),c? 5. (t) '7 cl). ro OG)..; rc 5I Z.5, +. <' P ;. '' cl) w ts? 0,...N P. a) $. r. rt% Az C.) P.895 og I I I

20 Offentlige tuberkulinundersogelser, foretagne fra 895 til udgangen af 90. (Les recherches publiques faites du commencement des tuberculinations jusqu' et la fin de rannee 90, par race). Tabel III. _Ir. Norsk landrace (Race ordinaire rorvégienne)...) ts,; i cv c, g.,.i,,.., ptt, R a' ",9. = N =',,8 tt <i., cp :; m 0,..!,, z:i,),..:,... q.) o "7:.'. E., Z; i..., ZS..i. o M.. 'h..! g 5.6 Telemarksrace (Race de Telemark). 0.,;! `,, 'i`; 5),,.,..,...g,ee.,. ' g! S %., u) ct) Z.i.?, f rt,,,,:t q.) ;,g z 8 5 e...,... 5 ''' g...!,,.., (%).` ; Ṡ.,t, '. W p., `" C.) <s) t) x'..tz A irshirerace (Race cl' Air shire)..,, t. '..,,..,., i,,,.7. f:,! ) ts r. $, t Al,..Q., t'' a) ki,,,...,7,.. _,. = z.....,.,... ;e....).. "I..' 5 t Pi ).,' to g,z. e t g v.,..,, ;. a' ',.> "' ical "I 5,, '''., 5, g "i""i) 7..,,T,,, ct> pi e.) ' A. '"..W,r:i '''A #,,t ) t..) C.., r, g! 5.5 rz, t, Ai,,,, Blandede racer (Races melees). 'AI li' ) 'i',.i,ca,s e,s.., ts,,,, g 0 o.,.,) v c**"'...' Zt <.),.. ci) t 7. z, g,... t az zz, = c) cz pct..,q,t,:s... zt "F' t e. Ct ''".. ti, g 5. t.,, q, g::w Forskjellige og ikke angivne racer (D'autres races et races non signalées)....,) * a.z..,, () e, ''..),, r"...t,... PI rz ' *s z t, r Z, C.;... tz,,'..;,_, ri ',;'.i, :i,._ ''.% = cl) ;....) ";... i., Ct.'. r, t c.,..i it, '' =. ;... ci).;),.?. '"?.,.,..).,,..,.}... ' og L L

21 Tabel IV. Offentlige tuberlinlinundersogelser, foretagne fra 895 iii udgangen af 90. (Les recherches publiques faites du commencement des tuberculinations jusitt la fin de l'année 90, par age). Under /. år. (Bétail agé jusqu' six rnois) /. år. (Age de ;ignizil.jusqtat gi,",,i,.; I,,,,..:,,,,.,..,,` +a ^' ',..' ts Ei cn?! ' '.".;' ts rn,s, =,:: V,! f', )z ',) 7: 0) ') pgi :. :IA' r "" a/ co zz z 7:I C ) Z ;.. c, rw t.) 'cl 5 '', ) (. ;. C.. '), p r. T. '... () z,..,,,z,,..,.'",.... CD Z., rc., z.,, 0s",,,.) =... c, R =.Q,...,...,.,...,.,. 0.)....,.,... t. ' It.:. ) b., Z N, =i tl 6 6. f ;...,, g, 6 C..,..._,... 5 år. (Agé de 5 années). a) ' Fili al r C... r....,, rzl, ,,. ti ',. ) m <:..:,,,. 0.,).Q a: ' (5), % ca 7,Z. ) ' i.., ) :... r,e ''''. "**,7 i. 0.) % ',It' z ':.,) _ E..', F, p.''),,,,,l 5.: ) Over 5 år. Agédeplusde5 années)..,. (c g,% c) " i,`; ' g '.". : ts g),,! 7. t r, cn,,, ' t..).,l..). s.,,, Cr) i,..., ;..,,,,. a,, ;,.. rrz,, o z. ) R c.) ".. '''')..Q,, 7.t. 'il ' `c,,,, ''. i t r, g u Uopgivet alder. (Age inconnue). a).,a. c) 'ii; 0,) cn, g t," C''' ) '.), c ;7: ' cr. ',,;,,tt a,, t., Z 7; a z ;.., 895 og

22 Tabel V. Resultat at de offentlige kvægtuberkulinundersøgelser i 90. (Compterendu sur le rjsultat des recherches faites chez le bdail, par la tuberculine, pendant l'année 90). C/J A m t (Mpartemcnt). 0 Akershus Smalenene. 5. ledemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik..0 Bratsberg.0 5 Nedenes.. 67 Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus 5. Nordre 6 Bergenhus Romsdals.0 Sondre 80 Trondhjem. 5.6 Nordre 6 Trondhjem..8 Nordlands Tromso Finmarken , 7.7 S I

23 Tabel VI. Tuberkulinundersogelser i året 90. (Recherches par la tuberculine pendant l'année 90). Tuberkulosens forekomst hos forskjellige racer. (L'existence de la tuberculose chez les différentes races). Norsk landrace (Race ordinaire norvégienne). Telemarksrace (Race de Telemark). Airshirerace (Race d' Airshire). Blandingsrace (Races mélées). Forskjellige og ikke opgivne racer (D'aittres races et races non signalées). Amt (Département). Akershus... Smålenene.. Hedemarken. Kristians... Buskerud... Jarlsberg og Larvik... Bratsberg... Nedenes... Lister og Mandal Stavanger.. S. Bergenhus Bergen.... N. Bergenhus Romsdals... S. Trondhjem N. Trondhjem Nordland... Tromsø. Finmarken ,

24 Tabel VII. Tuberkulinundersogelser i året 90. (Recherches par la tuberculine pendant l'année 90). Tuberkulosens forekomst i de forskjellige aldre hos kvæg. (Existence de la tuberculose par age). Kalve under 6 mdr. (Bétail agé jusqu'il six Kalve 6 mdr. til år. (Agé de six mols jusqu'it fmnée). Kvæg til 5 ar (Agé de 5 années). Uopgivet alder (AO inconnue). Amt (Département). CD CD R (s) Q. Akershus I Smålenene cri. Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger S. Bergenhus Bergen... N. Bergenhus Romsdals S. Trondhjem N. Trondhjem Nordland Tromso Finmarken I I 6.

25 6 Det vil bemerkes, at den procentvise forekomst at tuberkulose hos de undersøgte dyr efter at have været 8. ved disse undersøgelsers begyndelse, nu er sanket ned til. for året 90 (se tabel V). Ligeledes har tuberkuloseprocenten i de undersøgte besætninger sunket ned til 0.7 0/0 af de undersøgte besætningers antal, medens den i 895, 96 og 97 var henved 7 Vo. 9. Kværke. Af kværke (kværsil, kværsot) er ialt indberettet om 88 tilfælde, fordelt pa alle landets amter, undtagen Finmarken. 895 indberettedes om 989 hvorefter tilfældene aftog i 897, da der kun indberettedes om 997 tilfælde ; i de folgende ar er tilfældenes antal atter steget: 898 tilfælde De fleste tilfælde indtraf i årets lob i Tromso amt med 9 tilfælde, Sondre Trondhjems amt 5, Jarlsberg og Lavviks amt med 5 tilfælde. Dyrlæge Kragerud (Tønsberg) anfører, at en ea. 0 år gammel hest havde havt sygdommen i flere maneder. Da hesten ud pa sommeren blev dræbt, viste det sig, at sygdommen havde lokaliseret sig i milten, der var stor og gra, med svullen pulpa og lymfeknuderne store som byggryn. Kragerud har bemerket, at kværke vistnok giver immunitet, men denne synes ikke at holde sig for bestandig. Der fandtes flere heste, som havde gjennemgået sygdommen i forrige kværkeperiode for 8 år siden, men som nu igjen blev meget hardt angrebne. De heste derimod, som i de sidste par ar havde zjennemgaet sygdommen, fik den nu kun let. Dyrlæge Sortow (Gloppen) anfører, at om sommeren reiste fem heste der fra fjoiden til en udstilling i Danmark, men da de kom hjem, var de alle angrebne af kværke. Sandstad (Støren) meddeler, at sygdommen efter års fravær nu atter liar begyndt at vise sig. Statsdyrlæge Hall, Målsnes, indberetter folgende om kværke : «Som tidligere anført har denne sygdom hos hesten været aldeles ukjendt heroppe i nordlandene, ia.liiijd ii, Tromso og Finmarkens amter, indtil den ved et par heste indkjobte i Gudbrandsdalen til transportkjøring ved Ofotenbanen blev bragt derhen. Her havde navnlig fra Bardo og Salangen, der laa nærmest, men ogsa fra de forskjelligste steder inden stiftet samt fra Tromso by folk med sine heste sogt hen til arbeidsfortjeneste. Forst smittedes samtlige heste paa stationerne fra Rombaksbotten til og med Torneabammar paa svensk side. Det bemærkes, at transportkjørselen til og med Torneahammar næsten udelukkende besørgedes af nordmænd med sine heste. Pit opfordring af anlægsstyrelsen reiste jeg i januar 'Mined til Rombaksbotten, hvor samtlige heste til og med Torneahammar besigtigedes, og undergaves kurbehandling. Sygdommen var forøvrigt da hos de fleste p retur. I beskjæftigelse paa

26 7 forannævnte steder var cirka 50 heste, der alle havde været mere eller mindre angrebne. Heraf vare dyr kreperede. I februar måned bereistes pa, stiftets ordre Bardo og Salangen med Salangsdalen. Her herskede sygdommen som en ren farsot, og neppe en gård undgik dens besøg. Hvad der især bidrog til dens stærke udbredning var folks ubekjendtskab med sygdommen og dens smitsomhed. På land.handlerierne og ved kirkestederne hensattes syge dyr på de samme steder som de friske, hvorved der blev rig anledning til overføring af smitten. Ikke sjeldent slog sygdommen sig på de indre organer med metastaser. Samtlige disse dyr kreperede. Også til de andre naboherreder forplantede sygdommen sig ved samfærdselen, men den blev der ikke så udbredt, da man lidt efter lidt fik mere rede på sygdommen og dens behandling. I det hele behandledes i årets lob 70 heste, hvoraf 8 døde. Et endnu større antal har sandsynligvis været angrebet og endnu fiere end ovennævnte er sikkert kreperet, uden at det er kommen til min kundskab. I marts og april måned aftog sygdommen, da de fleste modtagelige heste nu havde gjennemgaaet den, men den holdt sig fremdeles med spredte tilfælde året gjennem omkring i bygderne. Det bemerkes, at alderen ingen rolle spillede ; såvel gamle, cadre som ungheste angrebes.» 0. Lungesyge hos hesten. Af lungesyge hos hesten er i årets lob kun indberettet om et fåtal af tilfælde, nemlig 0 for det hele land. I de sidste car er af lungesyge indberettet om folgende tilfælde: tilfælde Tilfældene indtraf i 9 forskjellige amter med fra 7 tilfælde i hvert amt.. Influenza hos hesten. Denne sygdom var i året 900 ganske hyppig. Der er ialt indberettet om 575 tilfælde, hvoraf de 865 forekom i Kristiania by, men der kan ingen tvivl være om, at et langt storm antal dyr har været angrebet af sygdommen. Fra Akershus amt indberettes om 05 tilfælde, fra Smålenene om 57, fra Buskerud om 06 tilfælde (se tabel I). Fra Stavanger, Søndre Bergenhus, Bergen, Romsdalen og amterne nordover derfra er intet tilfælde anmeldt. I Kristiania antages sygdommen at have angrebet henved 75 Vo af byens heste. Den vandt størst udbredelse i årets tre første måneder. Den antages at være indført til en storre vognmandsforretning i byen med syge heste, indkjøbte fra Skåne i de forste dage af januar maned; i den ene staldafdeling her, hvor der var heste, blev alle disse angrebne i lobet af timer. I Skåne grasserede sygdommen netop på denne tid. Sygdommen optrådte idethele god

27 8 artet med kun få dedsfald; af de 575 behandlede tilfælde dræbtes 6 og døde dyr. Men hos ikke fa dyr opstod efter sygdommen komplikationer, sasom seneskedebetændelse, forfangenhed, faienbetændelse, kolik, uleerativ keratitis med længere tids blindlied eller blivende svækkelse af synet. skoleeskadronens stalde angrebes 8 heste og kun 7 undgik tilsyneladende sygdommen. På offieerstalden optrådte den ligeledes. I juli og august maned optrådte sygdommen pa kavalleriets rideskoles stalde, hvor samtlige heste undtagen en fik den (Mykleby). Havde sygdommen været mild i Kristiania by og omegn, berettes om alvorligere tilfælde fra Eidsvolds amtsdyrlægedistrikt. Amtsdyrlæge.Hjelde, Eidsvold, anfører følgende: Hvad influenza angaar, viste de første sygdomstilfielde sig i begyndelsen af juli, dog uden at nogen egentlig smittekilde kunde pavises. Tidligere pa tiret efter Kristiania marked troede jeg at have med endel tilfælde af influenza at gjøre ; men symptomerne var den gang sa fit og lidet fremtrædende, at jeg ikke var sikker i diagnosen. De egentlige influenzaudbrud begyndte imidlertid i samme grænd, hvor den tilsyneladende havde optrådt om vinteren. Sygdommens intensitet eller grad var meget forskjellig hos de forskjellige dyr, lige fra lettere former med lidet udtalte symptomer til sværere tilfælder, der for flere dyrs vedkommende endte med døden, og da dette har hørt til undtagelsestilfælde ved sygdommens optrteden hertillands tidligere, skal jeg omtale disse tilfælde lidt nærmere. De første symptomer kunde være noget forskjellige ; hos enkelte tabt ædelyst, hos andre mere eller mindre sterk diarrhoö, hos atter andre stivhed i bevægelsen foruden hos mange ødem i øienliigene med flod fra øinene o. s. v. Først nogle dage senere kunde andre symptomer træde til. I de sværere tilfælde optrådte den imidlertid strax med stærk udtalt feber 0.o kuldegysninger, fuldstændig tabt ædelyst, hævelse og ømhed i kjævekulens kjertler, ødem i hlinkhinden og i øienlagene; hos enkelte blev conjunctiva skudt frem som en vold i øienspalten. Som følge heraf var der selfølgelig stærk flod fra øinene, der holdtes helt eller delvis lukket. Hos mange rigelig flod fra næsen og hos mange meget løs afføring. Run sjelden iagttoges nogen nævneværdig ødem i benene. Dyrene lod til at lide meget under sygdommen, stod med hængende hoved og hængende ører, var udeltagende for omgivelserne og fik snart et pjusket, medtaget udseende, isterdeleshed hvis sygdommen var kombineret med stivhed eller smerter i benene, i hvilke tilfælde dyrene formelig led ved at foretage selv den mindste bewegelse, saledes at de sandsynligvis af samme grund kunde stå meget længe uden at lade vandet. En uheldig kombination af sygdommen var dens angriben af hjertet og en flerhed af dødsfaldene skyldes denne komplikation. Symptomerne paa hjertesygdom var ikke tilstede fra sygdommens begyndelse; hjertet kunde da arbeide normalt ; selvfølgelig kunde hjerteslaget ved denne stærkt udtalte febersygdom være meget hyppigt 80 i minuttet og mere, men det var oftest regelmæssigt. Forst senere efter at feberen havde tabt sig og de oprindelige symptomer næsten var forsvundne, ja undertiden flere uger efter at de første symptomer havde vist sig kunde der optræde et hyppigt og meget uregelmæssigt hjerteslag ; dette forlængede altid forløbet i betydelig grad; dyrene kunde da were syge i flere uger, ædelysten forblev dårlig og dyret var slapt og medtaget. Forløbet af sygdommen var meget forskjelligt. De oprindelige symptomer kunde tabe sig i lobet af faa dage, og dyret kunde atter æde og drikke; men der gik som regel flere uger, før det blev fuldt arbeidsdygtigt. Døde patienten af den egentlige influenza, indtraf dette efter kun fa () dages sygdom. Mod døden blev dyrene meget urolige og gangen dinglende.

28 9 Fadt dyret omkuld, kunde det kun vanskelig reise sig. Åndedrættet anfaldsvis anstrengt. Temperaturen, som for havde været meget hoi, blev subnormal (omkring7), pulsen liden og ufølelig og der indtrådte cyanose af ørene og slimhinderne. Som eksempel på, hvor hurtig forløbet kunde were, kan nævnes, at en hest blev syg den 5de juli, dog ikke foruroligende. Nat til den 7de juli blev den imidlertid darligere, hvorfor jeg blev tilkaldt, men ved min ankomst var hesten allerede død. En anden hest døde paa sygdommens de dag. Det mest iøinefaldende ved obduktionen af disse dyr var de meget store ødemer og gelatinose udsvedninger rundt omkring i legemet. Selv mellem muskellagene og nuder huden kunde der were betydelige udsvedninger. Tarmvæggene var paa sine steder tommetykke og indholdet i tarmene var tyndtflydende, tarmslimhinden rødlig injiceret med smaa blødninger. Mavevæggen var ligeledes meget fortykket af ødem, med løst gjærende indhold. I tarmkrøset var udsvedningerne meget store, så det hele si ud som en gul gelatinmasse. Ligeledes var der udsvedninger om de store karstammer, omkring nyrerne osv. Leveren var forstørret, mørk og blodfyldt samt meget skjør; milten forstørret, mørk og løs ; nyrerne fugtige og nyrekapselen næsten løsnet. Hist og her omkring i vævet smaa blødninger. I bughulen fandtes desuden en betydelig mængde gullig vfedske og fibrinøse belæg, der delvis dækkede over organerne. I brysthulen fandtes flere liter vmdske og i hjertesækken ligeledes en betydelig ansamling af rødliggul vtedske iblandet fibrine tjayser. Hjertet forstørret med blødninger i hjertekjødet. Delvis udsvedninger mellem lungelapperne. I kjævehulen omkring svælget og i øienhulerne samt i øienlaagene var der ligeledes store gelatinøse udsvedninger. Alle lymfekjertler var succulente, forstørrede og delvis rødlig injicerede. Blodet var meget mørkt og ikke godt koaguleret. Trak sygdommen i langdrag (8 dage eller mere) og kombineredes med hjertefeil, blev sygdomsbilledet belt forskjellig fra det for beskrevne. Alle ødemer var på det nærmeste forsvundne. Flodet fra næse og øine aftog betydelig og kunde helt ophøre. Intet ødem i blinkhinde eller øienlaag, hvorfor øinene blev forholdsvis store og klare. Ingen ømhed eller hævelse i kjævekulen og ingen hævelse i benene om den fra først af havde været tilstede. Ved de lettere grader var slapheden det mest udprægede symptom ved siden af hjertelidelsen uregelmæssigt og delvis bankende hjerteslag. Ved de sværere tilfælder var der udpræget almenliden med feber og fuldstændig tabt ædelyst. Dyret var meget udeltagende for omgivelserne, stod med hængende hoved, havde et ængsteligt blik, stønnede, hvis det lil ned, var undertiden meget uroligt og ytrede tegn paa svære smerter. Dyrene havde ondt for at lægge og reise sig og vilde nødig flytte sig om de stod op og stod da ofte med vidtstillede forben. Hjerteslaget var op til 0 i minuttet og dertil meget uregelmæssigt, snart meget hyppigt med en liden og næsten ufølelig puls, snart mere sagte og bankende. Desuden kunde man påvise betydelig dæmpning i bjerteregionen. I det hele døde 5 heste med disse symptomer mere eller mindre fremtrædende. Desuden kom en hel del sig, om hjertelidelsen var nokså udpræget; men der kunde ikke da påvises nogen særlig dæmpning i hjerteregion. Ved obduktion efter denne form fandtes ingen af de før omtalte ødemer og gelatinøse udsvedninger i væv og organer; men jeg antager bestemt, at de også her tidligere har været tilstede, da symptomerne fra først af tydede derpå. I bughulen fandtes hos enkelte lidt serøs udsvedning eller hos andre fibrinøse tråde og belæg. Leveren hos enkelte endel forstørret og blodfuld. Det iøinefaldende ved obduktionen var det meget hypertrofiske hjerte og ansamlingen i hjertesvekken, som kunde indeholde over liter rødbrun, uklar vmdske. Hjertet og hjertesækkens vægge var rut og belagt. Hjertekjødet mørkt og med talrige blødninger omkring, særlig i hjerte, ørene og omkring de store kranspulsaarer.

29 0 I det hele døde 8 dyr af sygdommen. For de tilfældes vedkommende var forløbet akut. af disse heste var over 0 fix. Af hjertesygdom døde 5, gamle heste, føl og en 8 fir gammel halvblodshest.» Da amtsdyrlæge Hjelde erfarede, at heste fra Ullensakerske eskadron var indkommanderede til tjeneste på Gardermoen, underrettede denne veterinærkorpsets chef om faren herved for at soge hindret sygdommens overførelse til 0ordermoen, også ad andre veie søgte amtsdyrlægen, efter opgivende, at forhindre sygdommens overforelse til exercerpladsen, uden at dette imidlertid lykkedes, idet der fa dage efter korpssamlingens begyndelse udbrod influenza blandt hestene i Ullensakerske eskadron ; hvorefter alle heste her stod sygmeldte ikke alene hele korpssamlingen, men også flere uger efter dennes afslutning, heste døde. Amtsdyrlæge Ødegård, Hønefos, meddeler, at en hest mistede synet efter influenza. Hornhinden og linsen var fuldstændig klar, men pupillen meget udvidet, så blindheden antoges at skyldes nervelammelse. Til Kongsberg bragtes sygdommen med markedsheste fra Kristiania, men den optrådte mildt (A. Loken). Kragerud (Tønsberg) beretter, at på et sted blev heste smittede af hest fra Kristiania, der kun havde stået på stalden i et par timer. Egeberg (Arendal) omtaler, at til Imlid blev sygdommen indfort med en hest, kjøbt på Kristianiamarkedet i februar måned. Til vestlandet bredte sygdommen sig også. I begyndelsen af marts måned kjobte en af stationsholderne i Borgund en hest fra østlandet. Lige efter blev de andre heste syge af influenza; senere bredte sygdommen sig videre opover Lærdalen og Borgund. Udenfor disse bygder optrådte, saavidt bekjendt, sygdommen ikke. (Mossige, Sogndal).. Kalvningsfeber. De fleste ti!fmlde af kalvningsfeber (melkefeber) her i landet behandles nu efter den Schmidtske metode, og resultatet synes meget tilfredsstillende. Af denne sygdom behandledes hos koen i året: tilfælde med 95 dræbte og 50 Me : 6.7 pct , 5» 65, 897 9»» _ D 0 _ _ »» » 09» 6..._. Det vil sees, at der år for ár kommer flere og flere tilfælde af kalvningsfeber under dyrbegebehandling, samtidig med, at dødelighedsprocenten er sunken. Det anføres også, at kvmgeierne nu ikke er så bange for at fodre godt henimod kalvningstiden, idet kalvningsfeberen ikke længere ansees for så farlig.

30 . Forskjellige sygdomme. Mandsyge hos hesten optrådte med tilfælde i Dale, Yttre Holmedals herred ; den stansedes kort tid efter at forholdsregler var tagne (Lecne8, Førde). Godartet beskelersyge udbredte sig i springtiden fra enkelte beskelere, anfører amtsdyrlæge KjossHansen (Egersund), til mange hopper i herrederne Bjerkreim, Helleland, Hæskestad og Sogndal. Samtlige tilfælde havde et godartet forløb. Amtsdyrlæge Jessen, Stavanger, beretter om 5 tilfælde hos hingste og hopper. Ringorm af ondartet og smitsom karakter optrådte i besætninger i Rakkestad (amtsdyrlæge Mysen), sygdommen bredte sig til omtrent alle dyr i fjøset. Der dannedes grålige, tykke, hårde, fastsiddende skorper fornemmelig på ørerne, om eine og mund samt på andre steder af kroppen. Ved behandling med salicylsyre i borsyreopleisning opnåedes helbredelse nogenlunde snart. I en hestebesætning på 9 dyr angrebes de 8, anfører amtsdyrlæge Blystad, Boland ; det ansees ikke usandsynligt, at sygdommen kan være medbragt fra Gardermoen, da sygdommen havde vist sig der. Sygdommen må fremdeles antages at have stor udbredelse her i landet, specielt dog i mere afsidesliggende steder, hvor husdyrstellet endnu står på et lavere standpunkt. Amtsdyrlæge Sorterup, Gloppen, anfører, at ringorm hos kvæget har bredt sig overmåde meget i hans distrikt; den findes næsten på alle steder og paa enkelte steder har den optrådt ondartet. Amtsdyrlægen har måttet skride energisk ind for at få den udryddet. Om tilfælde al ringorm hos får meddeler amtsdyrlæge Hogstad, Molde. Der berettes om ikke få tilfælde af overforelse al sygdommen til mennesker. esviv e» blandt heste optræder undertiden i Sel (amtsdyrlæge Austdal, Vaage). Dyrlægen liar ikke selv haft anledning til at se den, men den skal, som navnet antyder, ytre sig ved, at dyrene ligesom bliver drukne og sveiver hid og did. Det er hyppigst bagparten, hvor ustøkeden liar sit sæde, idet dyret vanskelig kan støtte sig på bagbenene; sygdommen kan dog også have sit sæde i forparten. Den skal skyldes et slags græs, som vokser i Sel ; sygdommen går i regelen hurtig over ved fodring med sæterho. in it som halskatarrh af godartet form angreb i juni og juli måneder omtrent alle heste på Trome ; ingen døde (Egeberg, Arendal). Smitsom, ondartet lungesygdom, sandsynligvis beroende på lungeorm, optrådte i Hedalens skogbygd blandt gjeterne (amtsdyrlæge Austdal, Vaage); sygdommen har tidligere optrådt Here steder i bygderne.

31 Kr onisk lobebetændelse med diarrho8 optræder nokså hyppig og ondartet hos kvæget og synes at være stationær på enkelte gårde, adorer amtsdyrlæge Nordstrand, Lom. Sygdommen kan vare i måneder og dyret magrer stærkt af, men det æder og tygger drev lige godt i lang tid ; gjødningen er meget tynd og stinkende, men ikke blodblandet. Amtsdyrlægen har kun haft anledning til at obducere et dyr, der havde lidt af denne sygdom. Dette var meget afmagret og havde edem enkelte steder pit kroppen. De første maver var sunde og indholdet af normal beskaffenhed, leben derimod var sæde for betændelse med flere rode uregelmæssige pletter på slimhinden af størrelse fra en 0ore til et kronestykkes størrelse, flest i den bagerste afdeling. Indholdet løben var tyndt og blandet med sand. Kommer dyrene sent under behandling, synes intet at hjælpe. Indigestion hos kjer. Herom meddeler amtsdyrlæge Selnces, Af de hyppigst forekommende husdyrsygdomme i disse trakter kan nævnes indigestion hos husmandskjer og i sma besætninger, og idet heletaget pa steder, hvor fodringen er sparsom og tarvelig. Sygdommen optræder ikke her pa et bestemt tidspunkt efter fødselen, men optræder fra til 6 maneder efter denne, undertiden længere ude i drægtigheden. Symptomerne er som regel typiske, idet sygdommen begynder med ophørt drøvtygning, tabt tedelyst, vommen temmelig spændt og hard at fole pa med lidt luftansamling, samt ofte temperaturstigning til ca. 0. Forløbet er som regel godartet, Liar en behandling indledes; men der kan ogsa være noksa hardnakkede tilfælde. Som exempel pa det sidste kan anføres, at jeg 5de april blev hentet til en ko, som havde lidt af indigestion med sparsom afgang af gjodning siden de april. Ved min ankomst sa koen noget sløv og medtaget ud, havde ingen ædelyst, drøvtygningen fuldstændig ophørt med overfyldning af vommen. Ved rektal undersøgelse fandtes endel meget hard klumpet gjodning i endetarmen, sa hard, at den ikke kunde brækkes. i stykker, vommen var tillige noget hard at føle pa, ellers intet nævneværdigt. Efter at koen havde lad et lunkent klyster for at fjerne den klumpede gjødning, fik den 7 ctgr. eserin subkutant foruden et afføringsmiddel per os, men det havde omtrent ingen virkning; den følgende dag fik den 0 dråber crotonolje, fordelt pa gange foruden endel snif. natric., også uden virkning. 7de april foreslog jeg eieren at gjøre vomsnit; men vilde først forsøge en større dosis eserin. Skjønt koen var temmelig stærkt medtaget, var adskillig sløv og nødig vilde reise sig, fik den 0 ctgr. sulph. eseric. subkutant. Efter ca. 5 minuter kom der rigelig sekretion, det formelig flod ifra munden og urin blev afsat i betydelig mængde med korte mellemrum. Gjødning blev også afsat efter km t tids forløb, i begyndelsen hard knoldet, senere mere løs og rigelig. Siden har jeg ofte anvendt esserin i dosis af 70 ctgr. med gode resultater, og det synes ikke at genere dyrene synderlig, om de far,indtil 0 ctgr., kun enkelte kan blive endel urolig, ilk virkningen indtræder. I forbindelse med denne sygdom kan nævnes et tilfælde, som i begyndelsen omtrent viste de samme symptomer, og som jeg først antog at være indigestion, dog med symptomer pa en let trommesyge. Vedkommende ko fik også først 7 ctgr. eserin, næste dag 0 etgr. fordelt pa gange med times mellemrum. Koen blev herefter adskillig urolig, og viste koliksymptomer, der kom rigelig sekretion og tilslut

32 _ ogsaa stærk afføring. Den blev også endel tyndere, men elter / døgns fork))) var den lige tyk igjen. Eieren foresloges nu at lade dyret operere, hvilket han ikke vilde. Koen blev sa slagtet og i vommen fandt man en stok af 8 tommers hengde og tommes diameter.» A searis my s t a x hos katten er iagttaget at amtsdyrlæge Tellefsen, llemnæs, sygdommen ytrer sig ved ildebefindende med opkastning af orme, hvorefter kan indtræde døden under krampe. Et eiendommeligt tilfælde af forbrænding af lynet, som forekom i Aasnes, meddeler amtsdyrlæge Borg, Soler : «En kone var pa sæteren med sine kjør. En ca. Ars gammel rod og hvidbroget kalv gik alene hjemme pa sætervolden, medens de andre dyr gik ude i skoven på havn. En dag opstod et voldsomt tordenveir og efter et heftigt tordenskrald kommer kalven lobende som besat opover mod huset; den kastede sig pa bakken, væltede sig flere gange overryg, vred sig på alle inkier og viste idethele tegn på voldsomme smerter. Konen, som straks var bleven opmærksom på dyret, kunde dog intet særlig opdage på det uden nogen ømhed over ryggen, men da dyret om en stund begyndte at blive roligere og roligere, ftestede hun sig straks heller ikke nærmere ved det hele. Først ca. en 8 dages tid senere mærkede hun imidlertid, at visse dele af huden pa dyrets ryg de dele nemlig, der var beklædte med hvide liar, men ikke de r ødhår e d e partier var blevne hårde og træagtige at fole pa og ikke bange efter begyndte alle de hvide hudpartier over hele ryggen skarpt begrændset efter hårfarven at løsne og falde af som store barkstykker. Efter behandling med almindelige sårmidler helede sårene efterhånden til. Da jeg for ikke henge siden gjensa dyret, befandt det sig vel i alle måder, men huden pa, de afbrændte steder forblev ubehåret. At dette har været en eiendommelig virkning af elektriciteten synes ikke tvivlsomt.» Om luftveiskatarrh med udgang i lungeemphysem anfører H. P. Jensen, Stord : (Sygdommen har været almindelig her de senere år. Den begynder som en let luftveiskatanh, og går da under navn af erese». Almenbe findendet er som regel lidet forstyrret. Temperaturen omtrent normal. Der er lidt hoste og serest slimet flod af mesen, hvis slimhinde viser sig rodlig injiceret. Denne tilstand ender ofte med helbredelse efter et par ugers forløb, men i ikke Li» tilfælde antager lidelsen et mere kronisk forløb, almenbefindendet forstyrres, hosten tiltager, dyret viser ømhed ved berøring at' larynx og får voldsomme hosteanfald. Hosten kraftig, stødende og ru. Åndedrættet ledsages nu, selv når dyret star i ro, at voldsomme flankeslag stærkt pumpende, uden at der dog fremkommer nogen tydelig (fun». Næseskillevæggens slimhinde viser sig cyanotisk, oiets slimhinde skidden gul. Ved auskultation af brystkassen hores forstærket respiration, at og til ledsaget at lidt fugtig rallen og, hvis sygdommen er mere fremskreden, af hivende og pibende lyd. Undersøger man hesten på et senere tidspunkt, har ømheden i svælgregionen tabt sig. Hosten er bleven mat og tor. Det pumpende flankeslag hair tildels tabt sig, når hesten står i ro, men respirationeu er fremdeles besværet, og engbrystighedsfuren træder tydelig frem ved den mindste anstrengelse Flere heste er blevne omtrent ubrugelige, og, hvoraf en 6 års gammel hoppe, har eieren måttet dræbe i afmagret og afkræftet tilstand. Ved sektionen fandtes udtalt lungeemphysem, dilatation at Wake hjertekammer samt mavetarmkatarrh. Sygdommen ser ud til at were smitsom ialfald i første stadium. D

33 Forgiftninger. En hest Me under svære lidelser efter at have drukket en hel del SUvand og antagelig spist tang, hvortil den var tilbøielig (Eines, Holmestrand). Hos fjeerkræ hens, ænder og gjæs indtraf tilfælde af forgiftlonger med fosforsalve rottegift (Bruland, Stange). En ko døde af nikotinforgiftnin g efter vaskning med tobaksiufus. En anden ko døde af blyforgiftning efter at have slikket i sig maling (monk); den fik en dødelig forstoppelse med laminelse (Egeberg, Arendal). Bo muldsfrokageforgiftning viste sig med dedelig udgang hos ikke sa, ra a' distriktets ungdyr, til hvilke bomuldsfrokager i temmelig store mængder var anvendt som foder. Efter forlydende hide heraf på en gard 0 kalve og kviger (Jessen, Stavanger) Forgiftning med bedærvede bomuldsfrøkager fra havari på Jæderen viste sig hos 6 kjør, hvoraf døde, samt hos en sau og et par høns med døden til folge (KjossHansen, Egersund). Amtsdyrlæge Østby, Bjugn, meddeler folgende: «I september og oktober forekom en del sygdomstilfælde af en meget ondartet beskaffenhed i en kreaturbesætning på Orlandet. En noget udførlig omtale af disse har jeg anseet at were af betydning. Den lite september blev jeg anmodet om at tilse en ko, der var bleven syg dagen for. Den havde havt og havde fremdeles diarrha ; lidt blod bemærkedes også samme dags aften i de tyndtflydende exkrementer. Pulsen var hyppig, temperaturen 8.6. Koen var slap, havde vanskelig for at reise sig og åd lidet eller intet. I lebet af de folgende dage kom den sig helt og melken, der under sygdommen var ophørt, vendte igjen tilbage. En anden ko var bleven syg den 9de i samme måned og under lignende symptomer tre dage efter kalvningen. Den havde heller ikke kunnet reise sig. Samme dag blev den slagtet. Milten undersøgtes, men ingen miltbrandsbaciller kunde paavises. Endnu en ko var nogle dage for bleven slagtet under lignende omstændigheder med diarrha og lammelse af bagparten. Det var sandsynligt, at alle disse tre tilfælde var af samme oprindelse; men endnu havde der ikke været anledning til at iagttage sygdommen fra begyndelsen af eller foretage en nøiagtig obduktion. En sådan frembød sig den 9de september, da en ko samme dags morgen var fundet bag i renden ude af stand til at reise sig. Den havde i flere dage havt diarrha ; men dagen for og den 9de var ingen exkrementer afgaet. Koen skulde kalve om få dage. Ved undersøgelsen lt den slapt hen ; hovedet knude den neppe holde. Ved at løfte det iveiret slang det frem og tilbage. Temperaturen 8.6. Pulsen 80, liden og næsten ufølelig. Urinen var ikke afgået, hvorfor den fjernedes ved catheder. Sygdommen lignede eclampsi. I løbet af dagen var tilstanden uforandret; kl. aften var temperaturen 8., pulsen hyppig og Andedrættet normalt. Koen slagtedes kl. nat; den obduceredes kl. 9 dagen efter og bemærkedes herved : Lungerne blodoverfyldte, leveren stor og blodrig, milten større i den ene ende og hyperzemisk; vommen og bladmaven fyldt af grønt og kraftfoder. I løbens slimhinde i nærheden af portneraabningen talrige petechier, ligeså i galdetarmens slimhinde. I tyndtarmens slimhinde katarrh. Miltbrandsbaciller kunde ikke paavises. Allerede ved de for iagttagne tilfælde var tanken opstået, at alle disse, der lignet hinanden på en påfaldende maade, måtte skyldes en forgiftning, og den foretagne sektion af den sidste ko bestyrkede denne formodning. Fodringen bestod i grøntfoder og bomuldsfrømel ; af dette sidste gaves optil 6 å 7 pund. At dette kraftfoder, der ikke var af bedste sort, har været aarsagen, er der flere grunde, der taler for. Den den oktober døde igjen kjør uden forudgaaende sygdom; den ene i løbet af faa minutter, den anden i løbet af faa

34 5 timer. Samtidig var en tredie ko syg og vilde ikke vede. De to kjør obduceredes die oktober, i hvilket fandtes milten blodfyldt og blod; forovrigt intet at bemerke, und tagen et betydeligt lungeødem. Hos den anden ko var ogsaa milten forstørret. Ved mikroskopisk undersøgelse kunde ikke paavises miltbrandsbaciller. Den tredie ko, der var bleven syg samme dag, havde ingen forhøjet temperatur, men vombevvegelsen var stanset. Den kom sig igjen. Samme dag døde pludselig 6 kjør, der strax blev nedsunket i fjorden; desuden var 9 kjør bleven syge, hvoraf saa dårlige, at man ikke kunde lede dem ud, men kom sig igjen; en af de 9 kjør kastede kalven måned for tidlig. To af de kjør, der døde, var indkjøbte for få dage siden; de øvrige have gået i marken og var samme dag, som de blev sat ind, blevne syge. Besætningen tilsites den de oktober, da igjen en ko var bleven syg under lignende lamhedssymptomer. Også den døde dagen efter. Foruden disse har siden efter modtagen meddelelse endnu kjør været syge og saavidt vides døde. Af bomuldsfrømelet blev der i den tid, da de første tilfælde viste sig, givet usedvanligt meget pr dag, men tiltrods for, at mængden formindskedes, ophørte ikke sygdommen. Efter meddelte oplysninger af eieren blev flere kjør syge og døde, uden at der blev givet mere end hvad der før almindeligt har været brugt af dette kraftfoder, så det neppe er bare mængden, som nu har foranlediget sygdommen.» Om forgiftning med halvrådden, salt sild hos kjør og med sumppadderok hos heste berettes af amtsdyrlæge Tellefsen, Hemnes.. Sygdomme i Finmarken. Som amtsdyrlæge for Finmarken efter denne posts oprettelse tiltrådte den te april 900 Knut Groholt med bolig i Vadsø. Denne indberetter bl. folgende: (I Finmarkeus amt er ingen smitsomme sygdomme anmeldt. Smitsomme sygdomme synes ikke at være hyppige i Finmarken når undtages renens klovsyge ialfald har jeg ikke hørt om nogen farsot, uagtet jeg bestandig har udspurgt befolkningen pit de steder, hvor jeg har reist. Renens klovsyge har også de sidste tre Ar ifølge skrivelse fra ordføreren i Karasjok været sjelden. Jeg har ikke havt anledning til at se noget tilfælde af den. Jeg har foretaget tuberkulinundersøgelse af 7 besætninger (0 dyr); ingen reagerede for tuberkulose. Husdyravlen står heroppe på et lavt standpunkt. Fiskeriet er på de fleste steder i amtet hovednæringsvei, jordbruget kun en biting, og som følge heraf bliver dyrenes røgt og pleie forsømt. Kvæget er som oftest småt og kantet, hvortil bidrager den så almindelig udbredte skik at sultfodre, samt at oxerne bruges til avl i alt for ung alder. Det sidste har landhusholdningsselskabet søgt at rande bod på ved at udstationere stamoxer på enkelte steder. Det almindelige foder er hø, fiskeaffald, tang og tare; det dårligste hø, fiskeaffald og tang koges sammen, for det gives dyrene ; det kaldes gløiping,. Kogningen foregår på en grue, som er anbragt midt i fjøset; røgen skaffes bort gjennem en åbning i taget. Fjøsene er på grund heraf til sine tider næsten umulige at opholde sig i for rog. Staldene er som regel små, mørke, oftest uden vinduer. Hudpleien er aldeles forsømt, så dyrene almindelig er befængt med lus. Trangen til dyrlvegehjælp er liden, kvaksalvere og husmidler bruges i stor udstrækning.»

35 6 5. Husdyravlen. Hvad husdyravlen angår, synes denne efter dyrlægernes indboretninger nu at omfattes med mere og mere interesse og fremgangen betegnes som god på de fleste steder, om der endnu findes distrikter, hvor husdyrstellet fremdeles må, synes at sta, på et primitivt standpunkt. Særlig synes de offentlige foranstaltninger til husdyravlens fremme at virke godt. Dog synes kvægavlsforeningerne flere steder at omfattes med mindre interesse. Det gammeldagse stel med delvis sultefodring er det nokså vanskeligt at få bugt med, adorer amtsdyrlæge Selnces, Rissen. Det var ikke ualmindelig, anfører denne, at man i sidste vinter på gårde med 68 kjor kjobte foder for 6 å 800 kr.; på storre garde fra kr.; enda blev dyrene mange steder fodret så tarvelig, at de svidt kunde reise sig. Amtsdyrlæge Vold (Frosten) foretog en inspektionsreise forat kontrollere fodringen, der gjennemgat ude viste sig at være darlig. Skav af rogn og asp blev benyttet næsten over hele distriktet; dyrene likte dette foder.godt, men melken blev blalig og gav stram smag. pa flere steder blev også benyttet gr a nbar og gr a k s. En mand blev anklaget for dyrplageri ved dårlig fodring, men frikjendtes ved meddomsretten. Angaende hushyrstellet i Tromso stift iadberetter statsdyrlæge Hall: illusdyravlen i sin almindelighed er i den senere tid begyndt at gaa noget fremad. De senere ars totalt mislykkede fiskerier har tvunget folk til at fæste sit blik pit jordbruget som den relativt sikrere, om end mindre indbringende levevei. Andre omstændigheder har og bidraget til at hæve husdyravlen, således de helt forandrede omsætningsfoiholde. Medens tidligere disse for hestens og koens vedkommende indskrænkede sig væsentlig til Tromso og den indenbygds omsætning, er nu også anlægsstationerne ved Ofotenbanen og tildels også Sulitjelmagruberne blevne et ganske betydeligt marked. De større beste opkjobes til hoie priser og slagtekvæg drives dels levende indover fjeldet fra Bardo og Salangen, dels sendes som slagt med dampskib, navnlig til Rombaksbotten. Exercerpladsen pa Sætermoen i Bardo har ogsii været et ikke uvæsentligt marked for slagtekvæg. Disse forandrede omsætningsforhold har ledet til et forbedret oxehold. Mau er saledes meget ivrig efter at fa dannet de al staten subvenerede oxeholdsforeninger, hvilket i veterinær henseende medfører, at såvel stamoxe som stamkjørene ma undersøges med tuberkulin. Ligeledes er opdrættet af kalve og ungdyr blevet bedre. Disse fremskridt pa husdyravlens ()made fik dog et føleligt knæk ved høhøsten. 900, der bade i kvalitiv og kvantitiv henseende stod meget under et middelsår. Allerede hasten 900 sit man sig nødt til at nedslagte sine dyr, navnlig de mindre gode, og pasmtning af kalve skete kun i meget liden udstrækning. Pa garden Fagerliddal i Malselven bar i nogle ar en af stat og amt indkjøbt stamhingst af ren fjordrace været stationeret. Den har været meget benyttet savel her som fra de tilgrænsende herreder. Fareholdet er uden betydning, hvorimod man i den senere tid har lagt sig efter et betydeligt gjedehold for tilvirkning af hvid og rod gjedeost, der nu wig* en ikke ubetydelig handelsartikel, navnlig for Målselven og Bardo. Til ophjælp af svineracen er af staten oprettet et svinehold ph en gård i elven. Dette har imidlertid været udsat for fiere uheld, sit det endnu ikke liar faet nogen storre betydning.»

36 7 Atutsdyrhege KjossHansen, Egersund, meddeler følgetide:.a.vlsdyrene i almindelighed tages for tidlig i brug, overanstrenges med arbeide og litar ikke den nødvendige motion. Opdrættet er gjennemgaaende mangelfuldt, idet det endnu ikke er erkjendt, at frisk luft, lys og god motion horer til livsbetingelserne for en stærk helbred og er særlig vigtig under opvæksten for dyrenes senere trivsel og produktionsevne. Fjøsene er især i dalene meget mørke, trange og skidne, og her står ofte både cøigen.,.bugi», grisen og hønsene sammen i et rum ; krybber er her en sjeldenhed. Renslighedssansen er paa flere områder lidet udviklet, og hudpleien bliver derfor forsømt, så de berygtede claarkagere er et vanligt syn. Hovpleien og beslaget, men særlig hovens beskjæring, er beklagelig, og de uundgaaelige følger, som skjæve ben og flade hove m. in., er derfor almindelige feil. Hvad husdyrenes fodring angår, så benyttes lyng som surrogat i stor udstrækning, og på den anden side udvises ofte stor uforsig. tighed ved kritikløs anvendelse af kraftfoder (med følger som oljekageforgiftninger, melkefeber, forfangenhed, fordøielsessygdomme). Med hensyn til fodringens tilstrzekkelighed kan det bemerkes, at der i det forløbne, foderknappe år anmeldtes 7 tilftelde at sultefodring. Befolkningens trang til dyrlægehjfelp er efter omstændighederne nogenlunde god og er i tiltagende ; den almindelige fremgangsmaade er endnu den, at først skal kvaksalveren tilkaldes, og naar saa dennes kunster ikke slaar til, bliver dyrlægen budsendt. Som folge at almuens mangel paa kjendskab til husdyrloven, optræder smitsomme sygdomme tildels uden at blive anmeldt.. Retsforfolguing for dyrplageri omtales af enkelte dyrlæger; imidlertid resulterer de fleste domsafsigelsel i frifindelse. Amtsdyritege KjossHansen, Egersund, meddeler dog, at der i årets lob blev behandlet 8 sådanne sager, hvoraf blev stemplet som dyrplageri af grusom karakter, uden at de enkelte sager nærmere omtales. Af k vaksal v ere findes der fremdeles ikke så få i virksomhed her i landet. Husdy niolde t. ifølge «Statistisk årbog for kongeriget Norge» for 90, s. 8, stiller kreaturantallet sig pr. dje december 900 således som folgende tabel udviser:

37 Tabel viii.foreløbig opgave over kreaturhold amtsvis die december 900. (Nombre d'animaux domesliques au decembre 900 par prefecture; données provisoires). Nr. 5 6 Amt. (Préfecture). Heste. (Espece chevaline). Storfæ. (Espéce bovine). Får. ' Gjeder. (Espéce Espéce ovine). caprine). Smålenene Akershus Kristiania Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik :68 Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Rekapitulation: Bygder (Comm. rurales).. I Byerne Vines) Svin. Rensdyr. Hons. Ænder. (Espéce porcine). (Rennes ). (Foules). (Canards) Riget (Royaume) ' Gjæs. I Kalkuner. (Oies). (Dindons et dindes) ) Hvorledes det forholder sig med den meget væsentlige formindskelse, som viser sig særlig for rensdyrenes vedkommende, kan ikke oplyses, for en nærmere undersøgelse er anstillet. (Pour les rennes la statistique indique un décroissement bien marqué qu'il n'est as possible d'expliquer avant qu'une vérification alt ev lieu).

38 9 C. Bevilgninger til det civile veterinærvæsen i budgetterminen lste april 900te marts 90. Bevilget. Medgiiet. Kr. Kr.. a. Amtsdyrlægers aflønning 00, ,56 b. Aflønning af en amtsdyrlæge for Finmarken 000,00. Det veterinærpatologiske laboratorium : a. Ordinært.. kr ,00 b. Efterskudsbevilgning» 76,5 9 76, ,. Kursus for dyrlæger 00,00. Belijmnpelse af kvægtuberkulose: a. Tuberkulinundersøgelser af kvægbesætninger kr ,00 b. Bidrag til eiere af kvægbesætninger til dækkelse af tab ved nedslagtning af tuberkuløst kvæg» 0 000, , , 5. Statsdyrlægerne: a. En statsdyrlæge for Vestlandet til bekjæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme :. Løn... kr 000,00, Til laboratoriet.» 000,00 kr. 000,00 b. Statsdyrlægen i Tromso stift» 500, ,00 50,00 6. Reisestipendier. 000,00 000,00 7. Skyds og kostudgifter 000, ,80 8. Forskjellige og tilfældige udgifter ved veterinærvæsenet.. 500, ,0 9. Bidrag til udgivelsen af «Norsk veterinærtidsskrift» 00,00 00,00 0. Karantænestationen «Ytre Voulen» 00,00 00,00 Tilsammen 76,5 7 0,0

39

40 D. Tabeller.

41 Tab el Di. De vigtigste husdyrsygdomme (Belevé des divers cas de maladies des animaux Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéee ovine) Sygdoinme (a/adies). 7.) ;` ) g ca r, :II a.) cs) rcs 6 `,z c N s e Pcs Z, E b rcl Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, (miltbrandsemfysem, (Rauschbrando) (Anthrax emphysematosus) _ 0 9 Ondartet ødem (Oedema malignum) 6 7 BrAsot (Gastromycosis ovis). _ Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) 0 8 Influenza (Tnfiuenza) Svinepest (akut) (Pneumoenteritis contagiosa suis)..... Kronisk svinedifteritis (Diphtheroenteritis chronica suis) Rødsyge (grothlauf,) (Morbus ruben) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria) 0 8 Brandfeber (Morbus maculosus) 9 Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis) Stralesopsygdom (Actinomycosis) 55 Sredstrengsforhcerdelse ogbringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) 6 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Difterit (Diphtheritis) I Overføres

42 i Norge i 900, artsvis ordnede. domestiques, par especes, en Norvege, en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (A n ima ztx divers) (L),, a), Pri ts) ''', o _.,S) o '',:; ;El) ',&('i : "Z! b ', "'"," b,:',,. 7.), 7; ". 7, Z; o, T.) t o E ',,,., 9 z:',, a) 7), E `..0,;.s u` a)?, E, ' `;,) cu '7)' t%. 9,;); a.) ( E Z, a.),,, E ki,, c, L ri,,. 0 ;. g. t,,u.:,,,:,.,, c.s E o z. cd,, ed t al, c'._.z,,,.'.,,,,,,; cd..., ci..., rla' \.''," 'r:i ''," r'aj,:,,,, *z., a,.., rcs ''., 8,...,...z, a o,'.,..0..,.,.,. a 0 l'.'. 0,,, r o, ri,, m... E.s '',..,,..., _ 89 5 _ 0 _... _ } :) _ 8.. ' ) Heraf opgives 7 tilfælde at have været knuderosen. ) Kanin.

43 Tabel IX. (Forts.) (Continuation) Norge. Hest (Espe"ce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) v 7, 8 rt:$ 7u 5 0.?) rci o cis ct nu es) c rcs r szī Overfort (transport) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetmndelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordøielsessygdomme (Indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis, Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob structio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (Tym_panitis)... Forgiftninger') (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis). Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Menin gitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricophytontonsurans Skurv (Favus) Skab (Scabies) Lus ) (Pediculince) Overføres ) Kobber, fosfor, bly, arsenik, stryknin, kviksølv, kviksølvsalve, mønje, blyhvidt, kogsalt, stinkende hjortetaksolje, rognebarkafkog, eqvisetum, sop, bedærvet foder, bomuldsfrøkagemel, bedærvede oljekager, hugormbid. ) Flere besætninger.

44 5 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) :zt) z ftz:: o r G cu Tu g b, `. a.) P.6 z ct ts e *, 7 i.) Tu " E z% KEeuguruh. ) Love.

45 6 Tabel IX. (Forts.) (Continuation) Norge. Hest (Espéce chevafine) (0 (Es p elce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) d T.) 5. z.; : 7:$ v ro s cd LT E SD " C Overført (transport) Uregelmessige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Børvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentw) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis)... Børbetændelse (Metritis)... Jurbetwndelse (Mastitis).... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Opera I tiones ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes) Kræft (Carcinoma et Sarcoma) 6 5 Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) Øielidelser (Vitia oculorum) Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, abees etc. (Vulnera, contusiones, abscessus etc) Godartet beskelersyge (Exanthema genii alium benignum). 5 Cerebro spinal meningitis (meningitis Cerebrospinalis)... Andre sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total)

46 7 Ged (Espéce caprine) a) 7., ct,_, E, 5 a s :O. r c,, Svin (Espéce porcine) a). 7r) Z,,.., at,_"). E '. r ts) i s 0:,,,. Hund (Chiens) Kat (Chats) a.), a). 8,Z,.,.., 70 't.,,.., os,.).. 8.s t' n S,o, rt, cd..., "C; :), E s t',.,, r, tz,... s. :).E! ci,... Fjerkræ ( Volailles) a).,. a ). ''') ct <_, ' t,,. rt:i ts :), rc ;,;,,.., ) :,,,, o,, 7., ''i c ) ') 0 Andre dyr (Aninzaux divers) g * r''"c a) ro ',;,>, rzi ts z, 0, s V, _ 7 _ _

47 8 Tabel X. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques dans la Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdornme (Maladies) <i) tt e K".) c:: t ric: :: c, cct V ZI o c, e o 7sni.s nu a) rics m rt, iltbrand (Anthrax) Ondartet ødein (Oedema malignum) Influenza (Influenza) Svinepest (akut) (Pneumo enteritis contagiosa suis) Rødsyge (.Rothlauf») (Morbus ruben) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. StrAlesopsygdom(Actinomycosis) Sadstrengsforhverdelse og bringesvulster (Fibromycom,a. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris eatarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Difterit Wiphtheritis) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Dion chitis) Lunge og brysthindebetvendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordøielsessygd mime (ind igestion, mave og tarinkatarrh, diarrhé) (Gastritis, Diarrhoea) Overføres 505 8

48 9 i Kristiania by i 900. ville de Kristiania, signalés en 900. Ged (Espéce caprine) Svin (Espice porcine) Hund (Chiens) Kat (('hats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) cu "7, PC,, Ft (:'',d 't ;7:)..S) ;7:, V ts) c,, V,. C$ '* ;rf. : eln ti, 75, tt 0 (,).,,.i.`:., z,i) i E '.,,, 0.) ;), 'tt' 77, 'ó c'' (' ti '''t Z) co (:, ) Td.z. :' I' u i. ro 'ts,, ',' cq " '' fd ti..., : ''''' ".",o.:t li g "", '',...0 _..,.'...,O' el: C.. (p r,,, 7, tt 7: It 0,,, "Li Z 0 **,', E.t...0 a),) ' : " ''' li, 7, ''% _

49 0 Tabel X. (Forts.) (Continuation).Kristiania. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 7' ) F c" 'ZS t 7) '" s nu 7..;s o 5 E Overfort (transport) Kolik, forstoppelse (Colica, Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger (Intoxicationes).. Indvoldsorme9 (Helminthiasis). Akut hjernebetwndelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Faiuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) ( Osteomalacia).. Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Trieophyton tonsurans) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Borvrtengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri)... Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis) Jurbetvendelse (Mastitis)... Forfangenhed (_Hordeatio. Kri thiasis).. Klaphingstoperationer ( Opera tiones ob kryptorchismum) ii 5 7 ) verføres Strongylus, tcenia. ) Diverse besætninger.

50 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce lorsine) Hund (Ch/ens) Kat (Chats) Fjerkræ VoIailles) Andre dyr (Animaux divers) 7u' E 'A'') a) z, tt ) 7.; e.t, tt G ', ca ti G :"Z Tp) r8 s,z F

51 Tab el X. (Forts.) (Continuation). Kristiania. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) () /". 6 tit' 7.; E cs rzi s /, Tu. E va s Ta ) E z () ;') na Overført (transport) Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) Øielidelser (Vitia oculorum). Led og slimseeklidelser (Articulitis et bursitis Kirurg. til f.kontusioner, absces etc.) (Vulnera contusiones, abscessus etc) Andre sygdomme (Casus ceteri) 0 C , 9 5, Ialt (total)

52 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (nimaux divers) g : o ; 7.; E g.) :t k "7,'d Zst E a) d o d C E a7) i%

53 Tabel XL. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) v fl ',QL! tt b!..0 tu :6) G rti Lun 7. ) 5 t% z nu "d ci) Lu G Lou 5 :'," Miltbrand (Anthrax) Ondartet ødem (Oedema malignum) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Influenza (Influenza) Svinepest (akut) (Pneumo enteritis contagiosa suis)..... Kronisk svinedifteritis (Diphthero enteritis chronica suis) Ilødsyge («Rothlauf») (Morbus tuber) Knuderosen(Erythema nodosum) Rosen (Lympliangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urtiearia) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (A denitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Strillesopsygdom (Actin omycosis) Saulstrengsforhærdelse og bringes vulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Overføres

54 5 i Akershus amt i 900. dans le departement d' Akershus en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Aninzaux divers) a),r) a) `,) nzs cs) r0 5 z :8 Z tt E tt rci rcl c) cd cu rizs e. Tus 5 cd r$

55 6 Tabel XI. (Forts). (Continuation). Akershus. Hest (Espéce chevaline) Ko (Esp?ce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) de raf cs) ct CU :,) 7. E " ct n.g cu ne Overføre (transport) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetvendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrlié) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger ) (Intoxciationes) Indvoldsorme ) (Heiminthiasis) Akut hjernebetændelse (Menin gitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (Koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hoe moglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudttdslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Skury (Favus) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Børvruengning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri) li 9 7 l 7 Overføres ) Bly. ) Bændelorm, Spolorm.

56 7 Ged (Espéce caprine) b,,, o '7,, c, Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) de raf,'e,' `.:ii ''.,.',)' E bi, ) (:), E `) `;', 0,0.,: 6 z,.) II..,`), 0 ed ts '. ct `' E ' SI :, ct, EV Z't ts) '. $.. PO CI... r.0 tzt..._, izs cs..._, Fjerkræ (Volailles) '.., s,,,,, (...,,,,,., P. z ct % I) '' ) m :, ai.* t' Pci ts..., Andre dyr (Anima ux divers) / rd a O. 'V P.:, bi) "s ^CI,..) bi _i_.' E '''' 5 a), d ".% _ a Z.,:t ct e) Pcil '% 8 5 _ 7 _ ) 8 _ I 5 0 _ 5 _ 0 _ 0 _ 5 7 _ 9 _ ) Love.

57 8 Tabel XI. (Forts). (Continuation). Akershus, Hest (Espe'ce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) () rei' 7). E e,t ',, CD.., Cd \..., t..l i ' CS) '' ',,.'6' Tt Pc;... k a.) 7 ) E 0 Overført (transport) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentee) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. BørbetEendelse (Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis).... Forfangenhed (Hordcatio. Kri thiasis) Klaphingstoperationer (Operahones ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og Klovlidelser (Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus eta) Godartet beskelersyge (Exanthema genitalium benignum). Andre sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total)

58 9 Ged (Espéce caprine) "'E; ',,." Tu' E Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) s Z I& iz c),, ai Z,) '''C ' '.,, '",:i,.., '' 5,..,. 7) ',Zt' r.,,. Tu 'zt,, a) `,T cu ci.,l E..0!), '' ) '') `', pc, t... E a () '' I, 7, "6 `) f, '...,,,i rc ' ',.' v",,,, 5ó, E,'',.0 a), E,...,...,, pc...., '+C ''t' 7,,tt S,,.o a) tjo o l', Eki, pt, _ _ 7 _ I

59 50 Tabel XII.De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) G.) :,,N,, z? nu, a., a.).zi Fic$ cl..) rt".s G E tt a) c, '5. t' c) : 7: s rcs Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem (Ilausehbrand)). (Anthrax emphysematosus) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) bos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) 7 Influenza (Influenza) 57 Rodsyge (othlaufl) (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber ( Urticaria) 0 Kværke (Adenitis contagiosa equi) 9 Tuberkulose (Tuberculosis).. Stralesopsygdom (Actinomycosis) Scedstl engsforhoerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Asococcus) 5 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) 5 Lunge og brysthindebetoendelse (Pneumonia et Pleuritis) Overføres I 0 7

60 5 i Smålenenes amt i 900. dans le département de Smålenene en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Es.fice _porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) rt; 6 E a)., rcs E G) ro rti u 7.) E b., E t rr.. G rt:/ c $. No rzs ts) 'ZS a) r,,", E a) E Cll, G E Z' I 0

61 5 Tabel XII. (Forts.) (Continuation). Smäilenen.e. Hest Ko (Est éce chev aline) (Espéce bovine) Far (Es.pêce ovine) Syg domme (Maladies) T, 7') b.0, ed 7: +(L..> o ct,_, fa **El' a) nu Pc: 7 O verført (transport) Ford ielsessygdomme (Indigestion, mave og tarmkatarrh, 8 diarrhé) (Gastritis. Diarrha) 79 9 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhaa acuta et dysenteria). Trommesyge (Tympanitis) Forgiftninger ) (Intoxicationes) 8 6 Ind voldsorme (Helminthiasis). Akut hjernebetændelse (Menin gitis acuta) 7 Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Benskj ørla e cl (slikkesyge) (Osteomalacia) 75 Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) 60 Ringo rm (Tricophyton tonsurans) 05 Lus (Pediculince) Uregelmæssige fodsler (Partus irrequlares) 79 Misfostre (Monstra) Børvuengning (Inversio uteri) 7 Børdreining (Torsio uteri).. 0 Tilbageholdt efterbyrd (Retentiv placentce) 5 Kastning (Abortus) Kalv n in gsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis) Borbetændelse (Metritis)... J urbettendelse (Mastitis) verfores I Kviksølv, m on j e.

62 5 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) v,c E 7:5 z; +Z" G G Tu 7.; "Tu E cu cu E z; a) ro E E,% k z ev E G G G E

63 5 Tab el XII. (Forts.) (Continuation). Smålenene. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) Tu' E 0 c ci Pts ó E c t.b a.) () a a a rt:s.tu r a " Overført (transport) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes)... Hov og klovlidelser (Vitia ungvis) Øielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera contusiones, abscessus etc.).. Andre sygdomme (Casus cacti) Ialt (total)

64 55 Ged (Espéce caprine) Svin (Esléce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (nimaux divers) E br v ::d zrzt E rzi 7) 5 rt:"'s 7: s IĪ:I Z.; 7, r'6 tv : s a E t, v

65 56 Tabel XIII. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 5.),..,,ii., tt E cd 0,...,,. II,, Vi,C) :t; ed,,,,..0 'Li,.ṭ,.0.t.' ma, Q.,....,,......,,z), ',5',; tt k ) ci cul7', g ED o..ai',,:, :SE..., ed, r0 :,',9., 0. Z; cd "CS Z rt:$ t t) '7 ` :5 ::,. t/ iii i..0 IV :.cj Z e p ṭ..", Vliltbrand (Anthrax) 9 8 Raslesyge, miltbrandsemfysem (crausehbrandl) (Anthrax emphysematosus) Dndartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) 0 Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumoma contagiosa equi) Enfluenza (Influenza) 06 Rodsyge (crothlauf») (Morbus ruber) Knuderosen(Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) 9 Neldefeber (Urticaria) 6 Kværke (Adenitis contagiosa equi) 8, 6 Tuberkulose (Tuberculosis) Strålesopsygdom(Actinomycosis) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) 0 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) _.. Stivkrampe (Tetanus) 6 Kopper (Variola, Vaccina et Otnna). 6 _ "' Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (KOryza, Pharyngitis et Bronchitis) 0 Lunge og brysthindebettendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Overføres

66 57 Buskernd amt i 900. clans le département de Busker ud en 900). Ged (LiVére ca/trine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (('hats) Fjerkræ ( Va/allies) Andre dyr (Animaux divers) rd r+6' 7) E qs v e () R t rzs E : av c?, R t rcs a) Z), re s t", 9. nl? PC5 7") Cd....M... 8 il

67 58 Tabel XIII. (Forts). Continuation. Buskerud. Hest (Es/die ckevaline Ko (Eslece bovine) Far (Esléce ovine) Sygdomme (Ma/ad/es)!_`) 0 Sa s E.) :5 cu. '7 a) a)... 0 verfort (transport) 7 8 lii Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarm.katarrh, diarrhé (Gastritis. Diarrho0 5 Kolik, forstoppelse (Colica, Ob sructio) 67 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea cicala et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger ) (intoxicationes) Indvoldsorme (flelminthiasis). 5 Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hie moglobinaemia) 8 Benskjørhed (slikkesyge) Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) 9 Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) 0 Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Børvreengning (lnversio uteri) Børdreining (Torsio uteri)... Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus)..... Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis)... Borbetændelse (Metritis)... Jurbetmndelse (Mastitis) Overføres I Kviksølv, bly, bedærvet foder.

68 59...I..... Ged (Esfice caprine) Svin (Espéce porcine) hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (nimaux divers) <) v v Pc? I / 7 ) 5 $. d ) S z 'rt.) b 07 Z $. tt v s ro ". 7L %t 5 Z.,

69 60 Tabel XIII. (Forts). Continitatiwt.Buskerud. Hest (Espéce chevaline) Ko Får (Esitéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Malaa'ics) 5 z rrd c ev v ev r". z (s Overfort (transport) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorehismum).. Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Ilov og klovlidelser (Vitia ungvis) Øielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilf. (stlr, kontusioner, absces, etc.) (Vulnera, contusiones abscessus etc) Andre sygdomme (Casus ceteri) il Ialt (total)

70 6 Ged (Espéce caprine) 7.; S g.`!,s= rt 0 C., rci Svin (Espéce porcine) PO 7) 5 b. 0 rcs v ro Hund (Chiens) TTd e Kat (Chats) L') 7 rcs ;. vii Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (nimaux divers) a) rc,; rcs cs: rcs es o rci 7 0 I I 67

71 6 Tabel XIV. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espelce ovine) Sygdomme (Maladies) 7; 7,.) 5 cu ; 5 hi, d) 5 Z0 z an GI 0 $. t ' ') CI t' o r'd Miltbrand (Anthrax) Ondartet odem (Oedema malignum) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Influenza (Influenza) Rodsyge (trothlaufh) (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodo sum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) 6 Neldefeber (Urticaria) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa egiti) 5 Tuberkulose (Tuberculosis).. Strtllesopsygdom (A ctinomycosis) Stedstrengsforhardelse ogbringesvulster (Fibromycoma. Agog coccus) Hvalpesyge (Febris catarrholis epizootica canitm) Stivkrampe (Tetanus) Difterit (Diphtheritis)... Kopper (Variola, Vaccina et Ovina). Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) 6 Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis) Overfoies I 8 I

72 6 i Jarlsberg og Laryiks amt i 900, dans le departement de Ja r ls berg et Larvik en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (VoIailIes) Andre dyr (Animaux divers) E c ct,r) ro z. r0 0 E z pc, < >),f) :8 E 5 c r're E I) c9 b) 0 E ) (.0 9 ) Kanin. ) Kænguru.

73 6 Tabel XIV. (Forts.) (Continuation). Jarlsberg og Larvik. Hest (Espéce chevaline) Ko Får (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) PZZ o' nu o rcs a.) n 7.; E 0.) n o ts E (.), n u ll Overført (transport) 8 Ford øi elsessygdomm e (indige sti on, mave og tarmkatarrh, diarrh6) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica, ob structio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger ') (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis). Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse(koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjorhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) ) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Borvrængning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eelampsia puerperalis)... Borbetændelse (Metritis)... Jurbetændelse (Mastitis) Overføres ) Kogsalt, kviksølv, fosfor, hugormbid. ) Flere besætninger.

74 65 Ged (Espéce caprine) c u ' ' E r$ z,, cl I'l. ) (,:c'd',%' Eld :t,......z, its t! ei d '':' ts) ',,, ricl..._ Svin (Espéce porsine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) a ci _, ),... a),. a),, rcl, r) t,, 7 )tt,. 7) tt.. 7, t le, ) Z),, u ' c )' E,;,9,c, =t r o.: a i `'.' '' P ro *t`', 8 l','.() E i7 ' :8 ( ) ",, c' 8 l',' N = 9!),., a: ai s'* GI.., ct L."). E ''' a o ca.l'). E ''Ci ts c,,... rcs.' 8 ''t r'i ci ti,..., ''d ''';': 'š E,, f.,z a), V ", cs.," Andre dyr 6nimaux divers) a) ", 7: G Ti )tt 5 *.,' 8 o ' ) E, rd Z _ 6 _

75 66 Tabel XIV. (Forts.) (Continuation). Jarlsberg og Larvik. Hest (Espéce chevaline) Ko Får (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) ' tii pr) 0 v, ' () rzi an,a) no o il Overført (transport) For fangenbed giordeatio. Krithi(Isis) Klaphi ngstoperatiouer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hoy og klovlidelser Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum) Led og simkeklidelser (Articu /itis et bursitis) Kirurg. ulf. (sar, kontusioner, absees ete.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc. ) A mire sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total) I 56 7 I

76 67 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Aninzaux divers) g N "7 g r ' t a "7> E :t tt o E 'rj r=e) 7.;.c C _

77 68 Tabel XV. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Est éce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) a.),, 5',),, 7., t! z,0 ca._.. (),.6',?.d.,z, '7i tt a).0.t',' a,o, IV 70 e. at t ric t,.., 7L; tt,. li a) 0 :,,,,.Z? a' ) '' 7: ;.. e,,j) 0,,!SI Z cd,, et; tt rts '*..., i ru 5 '';% ct, ( ', rd **,' e c rri *. Y il tbr an d (Anthrax) 0. 0 [Iasi esyge, miltbrandsemfysem («Rause h bran d») (Anthrax emphysernatosus) )ndartet ødem (Oedema malig num) 'Jndartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna).. 8 ungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) [nflu en za (Influenza) 58 ivinepest (akut) (Pneumo ente r itis con suis) R.odsyge (crothlauf») (Morbus ruben) _ '(nuderosen (Erythema nodosum) tosen (Lymphangitis. Erysipelas) Si Teldefeber ( Urticaria) 0 9 randfeber (Morbus maculosus) (værke (Adenitis contagiosa equi) ruberkulose (Tuberculosis)... I I 95 _ 'i tral eso psygd o in (Actinomyeosis) ] _ 5 _ iikdstrengsforhverdel se og bringe svulster alibromycomo. Asco coccus) 5 Iva lpesyge (Febris catarrhalis cpizootica canum).; ti vkrampe (Tetanus) _ (opper ( Variola, Vaceina et Ovina) 8 dundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Overføres

78 69 Hedemarkens amt 900. dans le département de Hedemar le e n en 900). Ged :Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) til ::) E :.,f)... r),,, qz '''"Cij ti P'C '' % '''cl \., " eu,,, _,. c,..., 7.,,, ci, >,,,... Tu, i ) Cit) :8 Z,' 5a : i a ' g.,',.0, id ',.,,,,,Ct',...,, r.,,,...,,i,,i a ' r.,,,..,..b.0.,,,, rf),i ',..., Fcs,: ', rc:,,.., g.,,.., f'd ;,.... v c, V, $ : b, g ±a),, a t; rd,,,í "CI." t, c) :8 E.. Pt; 5. c9 : >, r 7: i,,,, E, '7j \., ' " _ _

79 70 Tabel XV. (Forts.) (Continuation). Hedemarken. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Esfice ovine) Sygdomme (Maladies) (.) <.) re", v n 'ZS 5 b.0 ces v Pi ne Tut ne rci "7~. Overfort (transport) 09 7 Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetwndelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diairhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica.. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang(diarrhoë acuta et dysenteria)... Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger i) (Intoxicationes) Indvoldsorme ) (HiMinthiaSieS) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin. (Īcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjorhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Skury (Favus)... Skab (Scabies) Lus (Pecliculince) Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvreengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri) Overføres ) Kogsalt, kviksølv, fosfor. ) Hugormbid.

80 , 7 Ced (Espéce caprine) Svin (Espece porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Anintaux div.ers).... Z,) Ft 'i.. : cv. a.,,, 7 ).',,, a,;", a' 7, rt:$, a bj) rd...,. tf) 7:, cu, TO Z,, _ 'a> o, 7, t:t o '',; (),Z,?. :.'0,?,,.' (),`:', '. '!,c,.,;., a :? E. b::,) ::"." ) Z.: ' E a" E 0.) g ó c' '' (% t '''',' ',) '''' ',' c'z' ' i '''' Tsi t li #'' r' 'ó cá '', '.,,E,..`" c, ',' Z' Z ' '6' s_,,,,... is: it' '''' '''', Ct ) '',' a) 7,,, () a <. rt a rci,_ , _. 5 5 J _. _ _ 6 _ I _ ' _ ; I ' _

81 7 Tabel XV. (Forts). (Continuation). liedemarken. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 7V rt:j Ft/ ;. (.) rt Tu E r7zi c' n o E o *z cd S. P<Z> > rzi n o Overført (transport) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetændelse (Metritis) Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum)... Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) Øielidelser (Vitia oculorum). Led og slimseeklidelser (Araculitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscesus etc. ) Cerebro spinal meningitis (Meningitis cerebrospinalis)... Andre sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total)

82 7 Ged (Est éce alpine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) eu,..t. rizs I., cu, cu 7,, (u (s) o rcl." z).,,. Z', (i),, u cu 7', (b) a, Z,, E b E '.,,, `),'"',, cu.,`,' E b ' ) IF', eg 0 rt:$s z), ;.. C ( E tt.', ez '' a? tt s E *I' ro ;,,,..., 0 k rn rd..., ro tt, Andre dyr (Animaztx divers) I)

83 7 Tab el XVI. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestigues Hest (Es.Hce chevalinc) Ko (Espéce bovine) Får (Esp?ce ovine) Sygdomme (Maladies) E bi) L') <.) E 0 *9.b cet o e0 ; E <) Z. ty, TS t () G 0 ;. Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsenifysem («Rauschbrand») (Anthrax cmphysematosus) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Plenropne?tmonia contagiosa equi) Influenza (Influenza) Rødsyge («Rothlauf,) (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberuicosis).. Strillesopsygdom(Actinomycosis) Scedstrengsforkerdelse ogbringesvulster (Fibromycoma. Ascococus) llvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Overføres

84 75 i Kristians amt i 900. dans le Apartment de Kr is t ian en 900). Ged (Es.fice caprine) ) i"` rtj' Z:r d t FO t.) Svin (Espéce porcine) cu Fe) E cd () ts) ;5 s' 't 7.; E t hund (Chiens) cz; '8 t Fig a) F Kat (Chats) cl) c. E $. T Fjerkræ (Volailles) F ts o z%.; cc! I a)p,7, rcs't FC ti) 0 0> (. ) :LI. rt:$ Andre dyr (Anima= divers) 7) t E cis

85 76 Tabel XVI. (Forts.) (Continuation). Kristians. Hest (Espéce chevaline) Ko (Es, éce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Ma/allies) 7) E nu rds SI 0 Pc, z 7.; : 'tt *, I :I n u E k",,, cizs E nu Overført (transport) Lunge og brysthindebetendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Col/ca. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger i) (Intoxicationes) Indvoldsorme ) (Helminthiasis) Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus). Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. licemoglobinaemia) Benskjorhed (slikkesyge) ( Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Ilududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Børvrængning Inversio uter() Bordreining (Torsi uteri). Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis) Overføres ) Arsenik, sop, stryknin. ) Rundorm, bændelorm.

86 77 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Aninzaux divers) a) r8' E b,0 z rcs o s. rcs " 7>) E rd G rti a.) o 7 ". F,) 'CS 0 7.; II

87 78 Tabel XVI. (Forts.) (Continuation). Kristians. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Eléce ovine) Sygdo in In e (hrladies) na.(), E '7 s ".." 7.; E R 7 Overfort (transport) is Borbetundelse (Metriti... Jurbettendelse (Mastitis).... Forfangenbed (fordcatio. Krithiasis) KIaplì i ngstoperationer ( Opera (iones ob kryptorehismuw).. Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma). Hov og klovlidelser (Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsæklidelser (rticalitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sar, kontusioner, absees etc.) (Vulnera, colitusiones abscessus etc) Andre sygdonnne (Casus ceteri) Ialt (total) , 56

88 79 MINN, Ged (Espéce caprine) Svin (Es.pé ce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) ) r Z: rcs ts a) 6 m tz. ecs,;'s kl E rd t :;?,,E): rd ks. : E b,) cts,' C zt tsz a, ,

89 80 Tabel XVII.De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Es.péce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) au ti 7 ) Ez tt c. T*.t 7z! ' k z nu Miltbrand (Anthrax) Ondartet katarrbalfeber (Febris catarrhalis maligna) Influenza (Influenza) Rødsyge (.Rothlauf») (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum,) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria) Kværke (A denitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Luftveiskatarrb og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brystbindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (in(ligestion, mave og tarmkatarrb, diarrhé). (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob structio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Trommesyp (Tympanitis)... Indvoldsorme ) (Helminthiasis) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) fl Overføres Bændelorm.

90 8 i Bratsberg amt 900. dans le département de Br atsb erg en 900). Ged (Espéce caprine) V "`, c., PC/ P&I ii; ; P..t.0 g... Svin (Espce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chals) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) Pd 0"..z.. is) z j7$ ' IDA '' *ț 0,: z,... su, rt::., v... 0,.,,,,..,.:i ', 7" :i ;CI 'CS,, ;CI ',:', 'V ', tu k rd ',:, di i,,,,,_, 7 ), ',..,., 7. ;..,. '7, 0 7,,zöt =',., Z.t.) 5. bzo + i :, a).`;), 5. ii cii a.) 'a,;., E.t.0 I' :i,', co.z), E.b,,, 5.c,,:, Tti.i:, ra,z, Z, d' :..; li i' :', r g '', g ' rrap,..,..., v. 0, ro 7.:$ ko, al :LI aj.,t,t re.79 to ;. cd 0 r.,..._.,... z gn, a. al _, rcs ci... ::... t..., 'V ti... rzt..., $., rd t eti... '%',., 7 " _ 5 _ 6 _ 7 6

91 8 Tabel XVII. (Forts.) (Continuation). Bratsberg. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 0.) 0 r0' rd) 7 ) E b.0 a.) s E.` V rid Z., ts) ^CS Overført (Transport) Skury (Favus) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Borvrængning (lnversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentfe) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetwndelse (Metritis).. JurbetEendelse (Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og Klovlidelser (Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsxklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc) Andre sygdomme (Casus ceteri) Ian (total)

92 8 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) 0.), ' i 7,. s,z; E5,) '0 ',.. 7.) C,. Ti j cu,,. p_,, t.0,,z,..,:cli.) ",,) E. b, () Z. ' 0 i.,,,,,0. z a),p, E.b! 0 c'' ''.* G '' `:. '', ) E d ' r g ',, cdc fd ' r g c ` ),,,,,, z L..., r.' ;.,,I '...,... Kat (Chats).,,:": ti :?,..., 77:,,,,,..., t ro..._. Fjerkræ (Volailles),9,:, * ( ) cu., rzs, Gt c, 'c'5 k,, Andre dyr (Animaztx divers),..7. _! CD 7,, rt,, z'.,' z,.. 7 i _ i _ C'' 5 7 6

93 8 Tabel XVIII. Be vigtigste husdyrsygdomme Was de maladies des animaux doniestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Syg domm (Maladies) : a) i,,, Ti') _.,,..,,t' 7) 0,, "'ci '.). ra cift :a s '''' n' i ^' t rig i d ' E.,' rg,,:, Miltbrand (Anthrax) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis mali,q na) Influenza (Influenza) Rodsyge («Rothlauf») (Morbus ruber) Rosen ( Ly mphangitis. Ery s i pelas). Neldefeber (Urticar ia) )fltag iosa Kværke (Adenitis e equi) Tuberkulose (Tuber citl Strålesopsygdom (Actin Sædstrengsforhmrdelse svulster. (Fibromy co coccus) Hvalpesyge (Febris c epizootica can um) _ 6 9 7, sis)... _ mycosis) )g bringeta. Asco tarrhalis rg za, Pharyngitis e chitis) Fordøielsessygdomme stion, mave og tar diarrhé) (Gastritis. Kopper (Variola, V tccina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Kot Br on (indigeakatarrh, )iarrho 6) 8.. _ 9 Kolik, forstoppelse (C lica, Obstructio) Akut diarrhé og blod arrhoda acuta et dy Trommesyge (Tymp an Forgiftninger') (Int ox ication es) _ 7 7 _ Indvoldsorme') (Helmi ithiasis). Akut hjernebetændelse (eningitis acuta) ;ang (Dienteria). 7 _ 'tis).... Overføres (t ransport) ) 6 af skimmelsop, af nikotin efter vask med tobak. ) Hestene rundorm, hundene bændelorm.

94 85 i Nedenes amt i 900. dans le départernent de Nedenes en 900). Ged (Espéce caprine) cu 7,, Svin (Esléce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) c.),. ti),, (.) r. Fjerkræ (I/o/allies) t) ',.N /., 5i t `', v 7>, rcs s 78.,... re, b Jo,' o, 0) ii :.8, Andre dyr (Animaux divers) tu,,,, r'al ' ',' E,..0 cd Q_', Tu',. 't z * z=f) c, e TC,.. 7u 't tt `u () ci,, I) '),,. )N z.)' E :c :, ci l'' 'cl z ici s;l: a. ',. f' cu,%' `;),`) ''' ', ge' '..0 :=' tu, `),:i a., '', Ez,..0 G ('' ct E ''' 0 '''. LI,' E.* i o '', ca..")., EV ' ts ' ctl.l.n,,_, iti Ẓ. a), rcs...( G re,', bz Z o, a),;:i :8,, rt:s _ 6 I _ _ _

95 86 Tabel XVIII. (Forts). (continuation). Nedenes. Hest (Esfi'ce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies).b.0.; () cs s /". 5 cd e". rcs tt a) s rcs,&: 7. ) s C) ;;' rd ; a) s Overført (transport) 7 5 Blodui in (Rentoglobinuria. moglobinaemia) Benskjorhed (slikkesyge) (Osteo malacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema)... Lus ') (Pedieulince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenta?) Kastning ) (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis)... Jusbetændelse (Mastitis).... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) 7 Kastrationer ((Jastrationes).. 9 Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) 8 Oielidelser (Vitia oculorum).. 9 Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) 0 Kirurg. til fælde (sår, kontusioner, absees etc.) (Vulntra, coutusiones, abscessus etc.).. 8 Andre sygdomme") (Casus ceteri) , Ialt (total) ') 6 bestetninger. ) besætninger. Tandfeil.

96 7 Ged (Espéce caprine),(,) / , cd,..),,.., t9 c' ),..., ni a) ;,. etc', e c., $....p, ro,,, Svin Espéce porcine) 0,'z", rt: ' &'',... Hund (Chiens),i, e Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) J, k k., V '7),...' rt ". C: P, ;t5 '' '')' bi.! '' a.), G p el),:::, ;t5 'Z',bJO. z, cu.:,,,,,a_ki,.7,,, ; a).,,,,%..,0 S.),, c * z.:.,...,, rti ;., = " t,..;,,, rcs Z... Z,..,,L,:,, "CI, Z., as._., Z.,,,,,, a) ( Z., T,_(;),,:t e,..,,,, I....,, ra ct,/ E' 0 c'd ' n tt n )I.,:, r0 z...,. '`, rzi, "CI tt... Q0 tz = $.,...z, ",il '''' "C , _ _ 6. _

97 88 Tabel XIX. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Esléce ckevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Esfiéee ovine) Sygdomme (Maladies) cu t E d c, cu k, csa rci E, g ct CL) V ',:S 0 cs ct,, nu rcs z Miltbrand (Anthrax) Raslesyge (miltbrandsemfysem, «Rauschhrand.) (Avtitrax emph ysematosus) Ondartet ødem (Oedema malignum) Bråsot (Gastromycosis ovis).. Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Influenza (Influenza) Rodsyge («Rothlauf)) (Morbus rui)er) Knuderosen (Erythema no(losum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Ilrandfeber (orbus macnlosus) K varke (lenitis contag iosa NO) Tuberkulose (Tuberculosis).. Stedstrengsforhxrd el se og bri uge svul ster (Fibrom y coma. Aseo coccus).. Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canu»i) tivkram pe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina el 0 vina) Luftveiskal arrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bron chitis) Lunge og brysthindebetttndelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (i d ige stion, 'nave og tartukatarrh, diarrho (Gastritis, Diarrhoe*) 5 5 O verføres I 7i 9 5 Si

98 89 i Lister og Mandals amt 900. dans le departement de Lister et _Handal en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) E z ;) o c), $. o a) a u ' E b,i cd E P " rcs a u! s I

99 90 Tabel XIX. (Forts.) (Continuation). Lister og Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 7.) E..n nu rzs a) n u E,, t nu 7 ) E b.0 c nu s tc Overført (transport) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrbé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Trommesyge (Tympanitis)... Indvoldsorme (Helminthiasis) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge)(osteomalacia) Sveksot (Rachitis)..... Hududslet (Eczema) Ringorm( Tricophytontonsurans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Børvrangning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri)... Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis)... Børbetwndelse (Metritis)... Jurbettendelse (Mastitis) Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) Overføres

100 9 Mandal. Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) () p a) ct) ' rct cl) rzt c.) a) z; rzs a) 7: s a7; 5 ro au 7) t, s z ' H

101 9 Tabel XIX. (Forts.) (Continuation). Lister og Hest (Espéce chevaline) Ko (Estéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) a) 7') Ez Y'd E zcs nu tv au E cid cu nu tt e a u "o Overført (travsport) Øielidelser (Vitia oculorum).. Led og slimsæklidelser Oraculitis et bursitis) Kirurg. tilf. (stir kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Andre sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total) 55 6, 0 57

102 9 Mandal. Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (nimaux divers) 5 E b..0 rcs s rci 5 I% t; 7: tzt tu s E Z)" E r" v.c 7: 5 s;:t 5,% a :7),8 (.) cs S 7, E

103 9 Tabel XX.De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Ilest (Espéce chevaline) Ko (E.sléce bovine) Får (Esiséce ovine) Sygdomme (Maladies) rcs 7)* E z.) tki N^, ti.s) r (.).Z., Tli S n "CS t),,,t) cct 8 Lo 0 L G '? Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem, (a Rausehbrand,). (Anthrax emphysematosus) Ondartet odem ( Oedema malignum) Bråsot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Rødsyge (crothlauf») (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Strålesopsygdom(Actinomy cosis) Sædstrengs forhærdelse og bringesvulster (Fibromycorna. Asco coccus).. Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina).... Euftveiskatarrh og strengel (Koryza, pharyngitis et bronchitis) Lunge og brysthindebetwndelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis, diarrhoe) Overføres

104 95 i Stavanger amt i 900. dans le département de Stavanger en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Es..Ạke porcine) Hund (Chiens) KatFjerkræ (Chats) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers).), V E :8.Z E tt a., rcs t' e t% z ri' E () rti A' 7 E ci.) PCS 'ZJ r z.tzt $:" ts rizs E E 5 6 9

105 96 Tabel XX. (Forts ) Continuation). Stavanger. Hest (Espéce chevaline) Ko (Est Le bovine) Far (Espéce ovine) Sygdoininc (Maladies) 0) cd ') a ) : u c; au rcs e z c.) ' au % t E z P tu,( Overført (transport) I Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (DiarrhoCa acuta et dysenteria) Trommesyge. (Tympanitis)... Forgiftninger I) (Intoxicationcs) Indvoldsorme (Helminthiasis) Akut hjernebetmndelse (Menin. gitis acltta) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hoemoglobinaemia)..... Benskjørhed (slikkesyge) ( Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra).. Børvnengning (Inversio uteri) Børdreining ( Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) ( Eclampsia pnerperalis).. ørbettendelse (Metritis)... Jurbetændelse (Mastitis).... Forfangenhed (Horcleatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser (Vitia ungvis) Overføres I 55 9 I i) Arsenik, bomuldsfrokager.

106 97 Ged (E.spéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Ch/ens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) v s E z ctt $. Z) 7) E z «e ;' 7.; z tt a) +(z), z a) a 7, z ;, o E

107 98 Tabel XX. (Forts.) (Continuation). Stavanger. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) v., E z z;> c.) (.),Z) rá) E z qt ti) Ii ci s ;.; Overført (transport) Øielidelser ( Vitia oculorum).. Led og slimswklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sr, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abcessus etc.) Godartet beskelersyge (Exanthema genitalium benignum). Andre sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total)

108 99 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) E $..) ZS) rcs Tu Ez a.), E rics au ' L.) d E `, a, rizs E () g E au,± E )% Tu E d../

109 00 Tabel XXI.De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) tt 5 t% z cll z, ;.. r v o rcl 7)' a.) nu rics c>>,z nu rci Miltbrand (Anthrax) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maliqna) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis') Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhod) Kolik, forstoppelse (Co lica Obstructio) Forgiftninger ') (Intoxicationes) Indvoldsorme ) (Heiminthiasis) Hududslet (Ezcema) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentm) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).... Forfangenhed Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum) Overføres ) Bomuldsfrøkageforgiftning. ) Spolorm.

110 0 i Stavanger by i 900. dans la ville de St a v anger en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) CL) 7') E (;?;t s tt z e( fz rci gl a cd av a.) z; s it/ : s z (). ' tt a) Z), av. 5

111 0 Tabel XXI. (Forts). (Continuation). Hest (E.spéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (EspLe ovine) Sygdomme (Maladies) 7) E b<,,, s ) r'es' E ),.0 :.) "% O.) "CS r.s s v n Overført (transport) Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Arsenikvask Andre sygdomme (Casus eeteri) Ialt (total)

112 0 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Aninzaux divers) d z.).0 E 8 au a.) F. E b,.n 6 rri it) G.0 0 cd a) c) 7Z).) au ra " rot I I rc, E 9 Tul cti

113 0 Tabel XXII. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce ckevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) a.) R tt CS) (< a) e at Tdi a.) no o il 7,7) E z ct rt'g a) s oil Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem (.Rausehbrand.) (Anthrax emphysematosus) Brilsot (Gastromycosis ovis). Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Rødsyge («Rothlaufh) (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis)... Stedstrengsforhcerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et 0 vina) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronch,itis) Lunge og b rysthin d ebetmn del se (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrho0 Kolik, forstoppelse (Colica. Ob structio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoat acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis) Overføres

114 05 i Sondre Bergenhus amt i 900. dans le departement de Søndr e Bergenhus en 900). Kat Ged Svin Hund Fjerkræ (Chats) (Espéce caprine) (Espéce porcine) (Chiens) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 7. ) E E rcs o 7) z a.) E rzs I l?..t E b. (,` 7"s a) S..,,9 r'6 S 7) E z E tt

115 06 Tabel XXII. (Forts.) (Continuation). Sondre Hest (Espéce chevafine) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) () "7', "ta 8).6) 'ti E U ) "." 5 z t." a) s CI; t':9 s. Zt Overført 8 (transport) Forgiftninger ) (Intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasis). Dreiesyge (Hydrocephalus hy datideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuria. mo globinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) 9 Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculince) 5 Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares). Borvraangning (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclam_psia puerperalis)... Børbetændelse (Metritis) Jurbetændelse ( Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) 8 Kastrationer (Castrationes).. 77 Hov og klovlidelser (Vitia ungvis). Oielidelser (Vitia oculorum)... Led og slimsæklidelser (Articulitis et bursitis) Overføres I ) Bedærvet oljekagemel, mønje, blyhvidt.

116 07 Bergenhus. Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) ') 'F, cu.t, 5 k' '' Ï' a) as,._.,i, a.. d ;_,,. ti.,% rg,.,, ("),', R a * c, ca Hund (Chiens) ro 'izt ti,zt "cs Z. )i,,.., r : Ci %, ': ') g ct. c) Kat (Chats) (i, ar.,,, :O., rcs z...., Fjerkræ (Volailles) c ' '' 7., ; ti s Z t, 0, d,,.;,; R Andre dyr (Animaux divers),, rc' ''' s t., 76 e bn 0 ',,., d 0 :: R ra ti....., rzs..., _.. _ 8 _ 0 8 _ 8 9 _

117 08 Tabel XXII. (Forts.) ( Cont inuation). Sondre Hest (Esléce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies).Z Eid Id tz5 0 ct a.z '75 7.) E a). Overført (transport) Kirurg. tilfælde (sar, kontusioner, absces etc.) (Vulnera contusiones, abscessus etc.) Andre sygdomme (Vitia aha). 0 Ialt (total)

118 ' 09 Bergenhus... Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Fiend (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) E z cu 0 Z ) rr ;. r E $. Z. a) Z), rti <.),;(' cu 7, Tul E GO 8 6

119 0 Tabel XXIII.be vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espece chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Es.péce ovine) Sygdomme (Ala/tidies) cc) E,9 en ts) rci E c ti a.) ts 7. ) E cri;i.) en Miltbrand (Anthrax) Brasot (Gastromycosis ovis).. Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum)..... Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob StritetiO) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Indvoldsorme (Helminthiasis). Ringorm (Tricophyton tonsurans) Forfangenhed (kordeatio. Krithiasis) Ialt (total)

120 i Bergens by i 900. dans la ville de B ergen en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (nimaux divers) 7)" E rt cs o E z CI) au )7 E Pe cu ^0 au cue rc E t% cd 0 a). o E

121 Tabel X XI v. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Es/Ice chevaline) Ko Far (Es/Ice bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) () 7, E () CI) ) c E E cti' a u rics s ( vu n Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem, (Rauschbrand»). (Anthrax emphysematosus) Ondartet ødem (Oedema malignum) Bråsot ( Gastromycosis ovis).. Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis nialigna) Influenza (Influenza) Rodsyge («Rothlauf») (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodo sum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Sredstrengsforhærdelse og bringe svulster (Fibromy coma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaceina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetoendelse (Pneumonia et Pleuritis) Overføres 9 7 I

122 i Nordre Bergenhus amt i 900. dans le departement de Nord re B er genh us en 900). Ged (Espéce caprine),zs ', `,) á") Zt,,.. E ::, Svin (Espéce _porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) "CS ^, '0 "Z! 5 '.' 7 I) 's: '. '' '` cr) ' ' '.'i 7:,'.) ().7._) E c,),:t,,.,,,, a),.i) ':)N E b.,o ),:,' ei '' ) *+,' Fjerkræ (Volailles) rd, 7 i Z!... a), ;., bp,, Andre dyr (Animaux divers) rd,' T., E a), E a) cu... c., cs i, tv 0, az. o, Lt6 GI F.,, cz,.../ Et n al `.. E tt nu cd,.../., : '..', at., '' d M d 'd d, ' ^0.....,,......,_, : 0 6 i 8

123 Tabel XXIV. (Forts). (Continuation), Nordre Bergenhus. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 7) E 7, ' Z rti ^Zi ts) E.o.SM ct &. rcs a) e 7) E b..0 a '' E tt Fcs ;zt G Overført (transport) Fordøielsessygdomme (indi(re stion mave og tarmkatarrh, '' diarrhé) (Gastritis. Diarr hod) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger') (Intoxicationes) Indvoldsorme') (ffelminthiasis). Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsu rans). Skab (Scabies).... Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) BeirvrEengning (Inversio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus).. Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclam_psia puerperalis)... Børbetændelse (Metritis) Jurbetændelse (Mastitis).. Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum) Overføres ') Kobber. Rundorm, bændelorm.

124 5.... Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) ) E a.) E rti.) E CI) G tt derat re' E 7.).. rcs E k 7). E b. E rc, t' zs E a..(:) G t be 0 r's

125 6 Tabel XXIV. (Forts). (Continuation). Nordre Bergenhus. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) cu 5,; cv 7 tz r"j ts) 75 T') E cu Eld GI 0 57 Overført (transport) Kastrationer (Castrationes)... Kræft (Carcinoma et Sarcoma). Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slimseeklidelser (Artioulitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, absces etc.) ( Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Godartet beskelersyge (Exanthema genitalium benignum). Andre sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total)

126 7 Ged (Espéce caprine) Svin Hund (Espéce porcine) (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 7Fj rci E Z,..(L) o Pts rci s 7), a) 7;\ J.,`,7 d ts) `7, E i% ctl $. 7: Z) (t) , 7,

127 8 Tabel XX v. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Esléce ovine) Sygdomme (Maladies) L",* " () o 7.; E cu c> * t' t% 7: ca. n. : '6 s Miltbrand (Anthrax) Knuderosen (Erythema nodosum) Kværke (Adenitis con! agiosa equi) Scedstrengsforlmrdelse ogbringe svulster (Fibromycoma. Aseo coccus) Luftveiskatarrh og strengel (Ko ry za, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) ( Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica, Obstructio) Indvoldsorme (Helminthiasis) Blodurin (Hcemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricophy ton tonsurans). Lus (Pediculince) Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes)... Tandfeil (Vitia dentium) Overføres

128 9 i Ito msdals amt i 900. dans le départenzent de Ronisdal en 900). Ged (E,spéce caprine), k, =. Z'..)9..' `. ' Cl.) E Svin (Espéce pars/ne) Hund (Ch/ens) Kat (Chats) " d,., 7, a) ' c,',, 7; ` ' ' : )ek:7"'. ) `),,. 'G) :0l'. ', " d Z E't s Z ' 7: ti.., ",;;ID = Z',,, ' ' ' r d ti, i 7..._, s tz,...ci Z, E C * i ;' ct,,..... Z' ' ''` ' 8 '''' "ZS ':,' a.',,, _./ r ES ',`'.,) 7) P E' '. as..'.,,. cl ) Z', ''", ai 'CI,a., n o ", t )5 '' t' :,' Fjerkræ (Volailles)...,!," ") 7. ) v, a 77,.. 0 ',,,,,, g. '''..Q ca.` ), +':., gm, ''C'' Z Andre dyr (Animaux divers) Z". 7; g "bs. ct Q", a), rd ' a, b' 0,!. ), Z,0, Z _,... ' _ _. 0 _

129 0 Tab el XXV. (Forts.) (Continuation). Romsdal. Hest (Esfice chevali ne) Ko (Espêce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) 7') E g G 0 ^Zi () a) 75 ts) C) 7., z.) ro 7; G Overført (transport) Papillomatosis Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsmklidelser (Articu. lit is et bursitis) Kirurg. Ulf. (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusion es, abscessus etc.) 6 9 Hov og klovlidelser (Vitia ung vis) Pericardit Andre sygdomme (Vitia aha) 5 9 Ialt (total

130 . Ged (Espece caprine) Svin (Evfice porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Aninzaux divers) a 7, E R a.) 7:5 7) cu s a.) R a) E.) a) r.8 : s sz), )7: 7, E cu L

131 / Tabel xxvi. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas des maladies des animaux domedique Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdommc (Maladies) ),` E z : s E z U,5 Miltbrand (Anthrax) Bråsot (Gastromycosis ovis).. Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis mailyna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Svinepest (akut) (Pneumo enteritis contagiosa suis) Rodsyge («Rotlauf») (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis).. Strålesopsygdom (Actinomyco sis) Sædstrengsforhærdelseogbringe svulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus)..... Luftveiskatarrh og strengel (Ko ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrli, diarthé) (Gastritis. Diarrho Overføres

132 i Sondre Trondhjems amt i 900. dans le département de Son dre Tro n dhje in en 900). Ged (Espéce ca.prine)., E. ''. 'E)' Z" CI,C,:! cá `.' '',' a Z.., Ft:, ::. 7: tzt, Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) s z. ;,r) : \,::,) 7) 0 ''' c''`ṇ' rtc: ":: i :El '.,. ''''.7 c,, cl)`,,' 7.;, :,',, iki l 'ti,,..., rti ti..._... &) '''' 6,z, '7..., ''':,,s ' :8,., E.;;;, '0 rcs,zt 5 z,,' ' G ', 'Ci,..., '''' d s"' cu ',"rd' '., nti ;... ""." ''' le' ( a Z,,, ''...,... r"c' ''..6,':; 5 sb o 'LI"',,' ta, 0 (),.., :CI. R tt 7: :I 'zt Andre dyr (Aninzaux divers) 7' cl) E b 0 ',,, c,.' Pt. GI cj a), '7,.' 0.. _.. _ I _ _.. _

133

134 5 Trondhjem... Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) hund Kat (Chiens) (('hats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 0?Ti rt:s.j E c Z" () : d L av E c "ti av 77:. `('',.) " Z). ; s Q ) Ti z () (,) Cj 0 raa' v Tu 7: CS

135 6 Tabel XXVI. (Forts.) (Continuation.) Sondre Hest Ko (Espéce chevaline) (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) E c ) 7 ts rj t () s "rf), Zt % ` ts) Iİ (L) c a). e Overført (transport) KI aph in gstoperati oner (Opera Hones ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes)... Hov og klovlidelser ( Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slimswklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sax, kontusioner, abees ete.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Andre sygdomme (Casus ceteri) Jail (total)

136 7 Trondhjem. Ged (Espéce caprine) P ) _n/ (, 7: rc:s s Svin (Espéce porcine),, FiEs' ct E z :8 ;. s Hund (Chiens) s r+ce; E Kat (Chats) 7: s Fjerkræ (Volailles) v E /z,.) Andre dyr (Animaux divers) P. Tu. P b. c9 cu rt ts c Pc

137 8 Tab el XXVII. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevafine) Ko Får (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (//Ia/ad/es) CU `..) cu r rzs E g cu 0,Z <.) nu Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem («Rauschbrand») (Anthrax emphysernatosus) Bråsot (Gastromycosis ovis) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Rodsyge (.Rothlauf») (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) 0 Neldefeber (Urticaria) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) 56 Tuberkulose (Tuberculosis).. StrAlesopsygdom (Actinomycosis) Swdstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) 9 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) 7 Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Overføres I

138 9 I N ordre Trondhjems amt i 900. dans le département de No Tr ondhjem en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (An diimaux vers) a) z (L),. a) zt 5, `,.' a Z.,' 8 'z' ; ''''' 6 Z Tu E '. z = r,,, ';.: ',,:''z 'Z 75 ''''' E S., a). r e,.. 7),,,.,. st.),, a) (...,.0 ;..; E a),,. '''6' '..,', Tul i, '". ^9 cd :.', I' ;,. 0.,Z' rti :, a o E a,c,......, a),,, s z '"G \ '`, 7) z 9,..,... a) : +` a),. rcs zi. a),, bio 0 ''',,.',0 ',, Cu' 5 t,,,, 0. z:', c, td ;.. '" TJ Z, 0 ' : ',..,,:t rci,..s.,, _ ,

139 0 Tabel XXVII. (Forts.) (Continua600. Nordre Hest (Espéce chevaline) Ko (EspLe bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme L (aladies) <up. (.) k% nu CU ::,) o nu cu a E a.) s rt Overført (travsport) Lunge og brysthindebetvendelse (Pneumonia et Pleuritis)... 5 Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrb, diarrhé) (Gastritis, Diarrho0 98 Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) 9 Akut diarrhé og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger ') (Intoxieationes) :Iii dvoldsorme (Helminthiasis). Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge)(osteomalacia) Sveksot (Rachitis) flududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) 5 Uregelmæssige fodsier (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvnengning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. 0 Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) 8 Kastning (Abortus) 9 Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis) Overføres I ) Arsenik, kogsalt, kviksolvsalve.

140 Trondhjem. Ged (Esléce caprine) Svin (Espéce porsine) Hund (Ch/ens) Kat ((,'hats) Fjerkræ Vaailles) Andre dyr (A nimau.v divers) v E r$,, E rd " E rd 7 z av

141 Tabel XXVII. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest (Es:Nee chevaline) Ko (Esléce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) a) 7 ) 7 ) (> o ' Overført (transport) Børbetwndelse (Metritis).... Jurbetændelse (Mastitis).... Forfangenbed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer ( Operahones ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum). Led og slimsæklidelser (Årticulitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc) Andre sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total)

142 Trondhjem. Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Anitnaux divers) ".e' Z 7) ',,,6) $. tl 7.) " E z ; tt G cd t.(*),c),( t) cu E

143 Tabel XX VIII. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domest iques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdommc (Afaladies) e r0 :.. "i na 0 na E z n a r" na Miltbrand (Antrax) Brtisot (Gastromycosis ovis).. Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maliqna) Rødsyge («Rothlauf») (Morbus ru ber) Kunderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Kværke(Adenitis contagiosa equi) Suedstrengsforb ærd else og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canum)..... Stivkrampe (Tetanus) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) LurIge og brysthindebetwndelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, (iarrhé) (Gastrittis, Dia) rhoe) Kolik, forstoppelse, Colica, Obstructio) Akut diarrhé ogblodgang(diarrhöea acuta et dysenteria).. Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger') (Intoxicationes) Indvoldsorme (Helmintiasis).. Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Overføres Eqvisetum, bedærvet foder, bedærvet salt sild,

144 5 i Nordlands amt i 900. clans le département de No en 900). Ged Svin Hund Kat Fjerkræ (Espéce caprine) (Espéce porcine) (Chiens) (Chats) ( Volailles) Andre dyr (Anima ux divers r.,t).' I a t.,,, cl) i ' 'e' '' i i ; 6' ' ' a'. ' 6' ''.:' rb' '.. '.'''', 76 r'tc 7 il ' ; Z t, o I (,) il' ' "C.') '' i t,r =.' S' a) < ) P.. v,.,.,, I' a ). 5 L',) `, a ) ' ) E,',, i, E b ',t",...,?. ti s c, al...:...,.. re ts o,. ct..., ) c.., al _, E.,. GI.,,, cl._,0 ',.., cti..,,. re,. ^,, re '7.,,., r '..Z :. re _%. Z.' 6 %', '. "Z,7.. '..... ',:. t.' 0...",... I 7:i _ _..... _ 8 5 _ 5..! 9 5

145 6 Tabel XXVIII. (Forts). (Continuation). Nordland. Hest (Esielce chevaline) Ko Får (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) na 7i tt a v E 0 cti br, cl) tt tt cu 7: av Overført (transport) 00 I Blodurin (Hcemoqlobinuria e moglobinaenzia) Benskjerrhed (slikkesyge) Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm(Tricophyton tonsurans) Lus (Pediculinee) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Børdreining (Torsi uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce).. ). Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis). Børbetændelse (Metritis).. Jurbetændelse (Mastitis).. Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum). Kastrationer (Castratione s)... Hov og klovlidelser (Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum).. Led og slimsæklidelser (Articu litis et bursitis) Kirurg. tilf. (sat., kontusioner, absces ete.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc ) Andre sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total)

146 7 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 7. i t' E r,, = 'LIcd _,, 9 Q :,, gi P'6'... i.,. rri,, 0.,, ; ricl ; s c, ''... Tii t S = t "). ca,... ''''' I', '' 0,, E t rs6... a ).: ) rcs ;,, n,,,,, 9 cu,, '.., 7L,' t' E =.ra. t% 0,, 5,., r. ''.., E :i,l) 'CI s,:i Z., '7,,,,, 7 S k.,',,. ) cl...,._ uf J., ai t,i "L, a) Z,)' ts),';', '.0, v 7' :,' Tu, tt E k, d ' ' a)..z) r7c, s `Ci rd,^; bp Z 0,,, v '... "" 7 r'. ' :,' "7.,., 5, o, eu '7' s z ^cs ).: tp.: 0, c" )...,.. _

147 8 Tabel xxix. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiptes liest (Espéce chevafine) Ko (Espece bovine) Får (Espece ovine) Sygdomme (aladies) F E z,; na 7/z E ;; a n v il o.) ct) an cs a n u ;;; Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna) Rødsyge (crothlaufh) (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). Svedstrengsforhxrdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica ca)ium) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordøielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrho&) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Trommesyge (T)jmpanitis).. Indvoldsorme (Helminthiasis). Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Borvnenguing (Inversio uteri) øidreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Overføres

148 9 i Tromso amt i 900. duns le département de Tr o ui s 0 en 900). Ged (Es:péce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers).l 77i 7) k, izt E E ca E 7) CL) '75 fl derat 7)I a) ts) Pcs 75 tt z ca

149 0 Tabel XXIX. (Forts.)( Continuation,).Tromso. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) '9 Eld rtz FC Ar:'s 07) E cd '7 Z). rd cs).) E b, (.), CS) o Overført (transport) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbetandelse (Metritis).. Jurbetfendelse (Mastitis) For fangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes)... Hov og klovlidelser Vitia ungvis) Oielidelser (Vitia oculorum) Led og slimsæklidelser (Arti culitis et bursitis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, kontusiones, abscessus etc.) Andre sygdomme (Casus ceteri) Ialt (total)

150 Ged (Espéce cc/pine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (nimaux divers) 7.) E b., ct tt ts). rc tj Cll r.c p. ci, E t`, `. c.) E e (.) s au cs cs : %, z., rt: S 0 0 0

151 Tabel xxx. De vigtigste husdyrsygdomme (Gas de maladies des animattx domestipes Hest (Espéce chevaline) Ko Får (Espéce bovine) (Espéce ovine) Sygdomnie (lualadies) 7) E CL) s Su (S) _i. e 7 Tul Zt, E Il 'ZS ;:`, r.0 Fordøielsessygdomme (in dige: stion, mave og tarmkatarrh, diarrhé) (Gastritis. Diarrhöe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Hududslet (Eczema) Lus (Pedicutince).... Uregehmessige fødsler (Partus irregulares) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentm) Jurbetwildelse (Mastitis)... Kastrationer (Castrationes).. Led og Slimsoeklidelser (Articu litis et bursitis) Kirurg. tilf. (sår, kontusioner, absces, etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) Brok (Hernia). Svulster (Tumores) li.. Ialt (total) 7 9

152 i Finmarkens amt 900. dans le département de Finmark en en 900). Ged (Espéce caprine) Svin (Epéce porcine) Hund (Chiens) Kat ((hats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 5 ').J 'n r c s J 7 ) rc :.) s E,&;: S rti E hq cd,, ts 7. c..

153 Tabel XXXi Intal autoriserede dyrlæger i Norge den ste januar 90. (Nombre de vét&inaires diplornés au er janvier 90). Amt (Départements). Autoriserede dyrlæger Vétérinaires (liplomés). Deraf (dont) privat ikke amtsdyrlæger, praktiserende praktiserende (délégnés). (exerçants (non non délégués). exerçants). Kristiania Akershus Smålenene Buskerud Jarlsberg og Larvik Hedemarken Kristians Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Uopgivet bopæl (domicile non nommé) ' Riget (le royaume) 5I 87 5

154

155

156 5_ E. Udførsel og indførsel af husdyr. A. Udførsel. Ifølge Norges officielle statistik (Norges handel i året 900) er der i årets lob udført: Af hest e til Sverige, landværts ellers 60 stkr. Danmark 6» Færøerne» Tyskland Storbritannien og Irland ITdførslen fordeler sig med hensyn til toldstederne således: Ialt 688 stkr. Fra Fredrikshald. heste. Kristiania 9 Kongsvinger 68 Larvik 7 Kristiansand. 6 Sta vanger Bergen. 6 lesund Trondhjem Røros Levanger 76 Namsos 8 Ialt 688 heste. B. Indførsel. Angående husdyrindførslen i sin almindelighed gjælder fremdeles de i plakat af 6te juni 89 fastsatte bestemmelser med enkelte senere ændringer. I plakaten af de januar 899 angående husdyrindførslen fra Sveri ge fik ved plakat ar de december 900 post en tilføielse om, at indførslen fra Sverige tillige kunde foregå ad Allingmoveien eller over Svinesund gjennem Berg herred ad nærmeste vei direkte til Fredriksbald (se afsnittet om offentlige bestem melser). 0

157 6 Ifølge ovennævnte offentlige statistik blev der i arets lob indført: ste fra Sverige pr. jernbane 78 stkr. landværts ellers 60 soværts..» Danmark.. 6» Island 9» Andre lande 9 Tail 9 stkr. IT o rn kvæg: Sverige pr. jernbane. 0 7 stkr. landværts ellers 75 soværts 886 Danmark 6 Andre lande 7 Ialt 895 stkr. F å r: Sverige pr. jernbane.. 8 stkr. landværts ellers soværts. 667 Island.. 06 Rusland (havne ved Nordishavet). 66 Storbritannien og Irland.. Ialt 75 stkr. Svin: Sverige pr. jernbane stkr. Danmark Til Fredrikshald og Kristiania toldsteder er heraf indfort: Ialt stkr. Fredriksbald. Kristiania. Heste 5 5 Hornkvæg Får Svin I de nævnte to byer, hvor der forefindes k vme:k a ra nt æn efj ø s, er der i årets lob undersøgt med tuberkulin folgende antal svensk importkvæg (livdyr): I Kristiania 65, hvoraf 95 tuberkulose. Fredrikshald 669, 8

158 7 Angående denne import anfører bestyreren af kvægkarantænefjoset i Kristiania, dyrlæge A. Lo, følgende : «Indførslen af livdyr hertil fra Sverige er ikke saa stor, som man skulde vente. Med jernbanen kommer kun ftl og væsentlig over Charlottenberg. Med SmAleusbanen er det kun rent undtagelsesvis, at der kommer livdyr hid, nagtet det er det største marked for kalvekjør her. Importørerne finder det mere formaalstjenlig at omlaste sine dyr i Fredrikshald og da samtidig lade dem tuberkulinundersøge der. Med dampskib kommer ikke saa faa kalvekjør, især fra Bohuslen. Disse dyr er smaa, magre og oftest rent vanstelte, af primitive landracer, forøvrigt uden nogen bestemt type. De er mærkværdig fri for tuberkulose, hvorimod dyr af mere kultiverede racer svært hyppig reagerer. Ved herværende fjøs undersøgtes 65 dyr, hvoraf 95 reagerede eller 5.7 pct. Af slagtedyr indførtes hid 0 stkr. storfæ, 6 Mr og kalve, hvilke samtlige dyr væsentlig er slagtet her i byen

159 Om kjodkontrollen i 900. I året 900 har kommunal kjødkontrol været organiseret i følgende byer : esun d, Arendal, Bergen (med en bistation i «Muren»), Drammen, Fr edrik sha ld (med bistation i Tistedalen), F r e cl rik s st ad (østre og vestre), Hamar, Haugesund, Horten, Kongsberg, Kragero, Kristiania, Kristiansand, Kris tiansun d (hvor der tillige findes offentlig slagtehus), Larvik, Moss, Porsgrund, Sandefjord, Sarpsborg, Skien, Stavanger, Trondhjem, Tromso og Tønsberg, de samme byer som foregående Ar. I Tromso og Sandefjord er kontrolloren fremdeles ikke dyrlæge. I Porsgrund ansattes som kjødkontrollor fra lste januar 900 dyrlæge J. Julsrud. Angående kjodkontrollen i Kongsber g udfærdigedes under 9de september 900 folgende kgl. resolution: Approbation i henhold til og 5 i lov om kommunale slagtehuse, kjødkontrol m. v. af 7de juni 89 jfr. love af 6de juni 89, 7de juli 895 og 6te august 897 meddeles paa en af Kongsberg kommunestyre under 0de april d. A,. fattet beslutning, forsavidt angår: a. at begjæring om udførelse af kjo dk on tr ol udenfor kontrolstationen i Kongsberg skal for at kunne efterkommes samme dag være indleveret inden kontortidens slutning på kontrolstationen eller mandagen til kontrolløren inden kl. 0 formiddag, ligesom slagtning af dyr, der ønskes underkastet sådan kontrol, må være udfort så betimelig, at kontrollen kan foretages inden kl. 5 i tiderne fra 5de september til lste januar og inden kl. den øvrige del af året; b. at kjød af dyr, der slagtes inden dele af Kongsbergs kommune, der ligger udenfor den i kommunestyrets beslutning. af Ode april 900 beskrevne grænse, fritages for undersøgelse al den kommunale kjodkontrolør, naar kjødet ifølge erklæring, afgiven af den, for hvem det slagtes, alene skal benyttes af ham og hans husstand.

160 9 I cirkulære af 0de oktober 900 (se offentlige bestemmelser in. v.) fastsatte landbrugsdepartementet nærmere ensartede regler for årsindberetninger til departementet om kjødkontrollers virksomhed, om de protokoller, der bliver at fore ved stationerne osv. På grundlag af de i overenssstemmelse med disse bestemmelser indsendte beretninger er den folgende oversigt udarbeidet. I plakat af 0de oktober 900 bestemtes, at i de gjældende kjødkontrolregler skulde få sådant tillæg, at forsaavidt nogen af de omhandlede attester er udstedt af andre end dyrlæger, skal der medfølge attesten en bevidnelse fra vedkommende steds politi om, at mændene er politiet bekjendte som troværdige (se afsnittet om offentlige bestemmelser). På de folgende tabeller er sammenddraget de tabellariske beretninger fra samtlige byer således, at tabel A viser den samlede kjø dmængd e, kroppeantal, (slagt), der liar passeret de forskjellige byers kontrolstationer i løbet af året, med samtidig angivelse over, fra hvilket land kjødet stammer samt kjødets art. På tabel B angives ph samme made det antal af kjødkroppe, som er stemplet med den klasses stempel. Tabel C angiver antal af k ass er ede kjødkr opp e samt vegten af de kasserede slagt og vegt af kasserede organer og affald. Tabellerne D F angiver på samme måde de udenf or hovedstationerne kontrollerede kjødmængder, deres klassifikation osv. saint for Kristiansunds vedkommende tillige forholdet ved det kommunale slagtehus dersteds.

161 50 Tabel Antal af slagt som i 900 er (Nombre de viandes de boucherie Ialt undersøgt Norsk By. (, p c.) 7, ; cl s=. 7. rcs CD z Ålesund.. Arendal.. Bergen ). Drammen. Fred rikshald ) Fredrikstad v. Do. 0. Ham ar.. Haugesund. Horten.. Kongsberg. Kragerø.. Kristiania. Kristiansand. Kristiansund. Larvik.. Moss... Porsgrund. Sandefjord. Sarpsborg. Skien.. Stavanger. Tromso.. Trondbjem. Tønsberg. 88 / / 9 80 / 60 / / / 9 80/ 60V / / `i), / 76 / / 76 / / / 88 / / /, 6/ 5 7/ 8 / / 8/ 5 67 / 5 / / 55 8 / / 55 8/ 08 / 75 / 5 /, 9, 07, 7 / / 68 / /, 9 / 50 / 6 / 867 /! 7 68 / / 9 / 560 / 0 / 9 / 707 / / 0 / 9 / /, 97 / / 89 / 906 / V / /I 57 / / 7 ; 709 / / / / / , / _ /_ 55 09Y) 0/ I09 / 6 / / /' 008 / 0 / /, 0079 / 0 / / 85 / / 85 / ; Ialt (Total) 665 V 87 / 856 / 70 / 960 / / 05 / 957 ) Se bistationen tabel D. ) En liden del er svensk kjød, men kan mængden heraf ikke anføres,

162 5 undersøgt på kontrolstationerne. examinées aux bureaux de contr6le en 900. Svensk Dansk ocd PC! 7al rcs ed _x 0 I I P cd rt, oct /67'/ / / 68/6/ 7 755/ 6 / 8 / 5 67 / 5 / / 9 50 / 6 / 867/ / s'.., 866 I / ; , , / / 8 6 / /; 56 / / / 7 5 / / / 5 5 / s.,... / 5697 / / 089 / / 96 0 ) Det udenf or hovedstationerne undersøgte kjød findes anført i tabellerne D F. ) Fra Island.

163 5 Tabel B. Antal af slagt som i 900 er stemplet (Nombre de viandes de boucherie, Ialt den klasse Norsk By. ) red 0 t re ;.o Cl) Ålesund. Arendal. Bergen.. Drammen... Fredriksbald ). Fredrikstad, v.. Do. ø.. Hamar. Hangesund Horten.. Kongsberg Kragerø. Kristiania.. Kristiansand. Kristiansund. Larvik.. Moss.. Porsgr an d Sandefjord Sarpsborg. Skien.. Stavanger. Tromso Trondhjem Tønsberg. 8 / / / 6 / 8 8 / / / 0 / / 50 / 5/ ' 6 07 / / / 9 / / 8 / 07 6 / / 9 / 9 / 9 / 7 0 / / / / / / / 8 8 V / / 660 / 86 9 /, /ö 7/ 6 / 0 / / / 9 '/ / 0 8 / 98 6 / / 9 / 9lb 9 / 7 0 / / Ialt 6 / 5 5/6 858 / /, 5 / 59/ 68 ) En Wen del heraf er dog svensk kjød, men kan mængden ikke opgives.

164 5 med den klasse på kontrolstationerne. marquées avec l'estampille LP classe). Svensk Dansk r?. cl.z 88 CD / / / / 5 8 / / ,,... ' / 8V

165 5 Tabel C. Antal af slagt som i 900 er (Nombre de viandes de boucherie Ialt kasseret Norsk By. c 7, II, x 0, Y rcf t Ålesund. Arendal. Bel gen.. Drammen.... Fredrikshald ).. Fredrikstad, vestre Do. øst re Hamar.. Haugesund Hof ten.. Kongsberg Kragero. Kristiania. Kristiansand Kristiansund Larvik.. Moss. Porsgrund Sandefjord Sarpsborg Skien 5 / lit, / / / / /, 8,/ / / / 5/ 6 / 9 / / 57 Stavanger. 8 Tromso. 7 7 Trondbjem 9/ // 5 Tønsberg , 0 / / / 5 5 / / / / _ / / 8 / / /, / / 5 0 9"/ / /. / "/ 8 9/ 98 / / / / 5,.. " Ialt 50/ 75/ ' 7 / 07 / 67 / / 6 / 795 ) En liden del af det undersøgte kjød er af svensk oprindelse.

166 55 kasseret på kontrolstationern e. saisies aux bureaux de contrejle). Svensk Dansk oct a) rzi Ç.L.) 6 _ / 0 5 / 70 /, » ikke opgivet ,6 785,0 0 5,5 76,5 /, 6 60 I ,6 06,8 ikke opgivet 65 99, ikke opgivet do. 556,5 7 /,, 0 '697 7 / 9870,7 579,8

167 ! Tabel D. Antal af slagt som i 900 er undersøgte af kontrollorerne udenfor kontrolstationerne. (Viandes de boucherie examinées en dehors des bureaux de contróle). Ialt undersøgt Norsk Dansk B y rcs cl a) cl X st, ' Z ct 7 rt a) rz), I 9 I Arendal... Bergen').. Haugesund. Kongsberg. Kristiania. Kristiansund ) Porsgrund. Skien Stavanger. 659 / 7 5/ 70 / 57/ ', / / / 6/ 06 7 / 6V 06 7! 568 / / 568 / / / 75, 07 / 9 / 8 0 / : , Ialt / 685/ '/ 09 / a/ '/ ) Ved bistationen (Muren». ) Ved det kommunale slagtehus.

168 ,,, Tabel E. Kjodkroppe stemplet med den klasse i 900 udenfor stationerne. ("Viandes de boucherie mar quées avec l'estampille de Il mc classe en dehors des bureaux). Ialt den klasse Norsk Dansk By () Cf, rc". E. ; Ep?, I 9) Arendal.. Haugesund Kongsberg 8 / 5 8 / 5 Kristiania. Kristiansund i). Larvik.. Porsgrund / 5 / 7 /, 8 8 / 5 / 7 / 6 Skien. Stavanger Ialt 97 /, 99 / 6 / 9 70/ 99 / / 87 7 ) Ved det kommunale slagtehus.

169 Tab el F. Kjodkroppe kasserede i 900 udenfor stationerne. (Viandes de boucherie saisies en dehors des bureaux). Ialt kasseret Norsk Dansk By Cl) C.) ; rcs s I P., CI). cc P cc cc cc Haugesund. 6.5 Kristiania. Kristiansund Larvik uopgivet Porsgrund / / / / / / 6 00 Skien. Stavanger 7, ikke anført. Ialt 6 / / 9 / / '/ 5 9 / 777,5 I567, ) Ved det kommunale slagtehus.

170 59. A al esun d Kontrollens bestyrer, dyrlæge Oscar Emil Saxkjær, afgik ved døden den de oktober. I tiden fra oktober 900 til lste september 90 (da dyrlæge N. Toenberg ansattes som kjerdkontrollor) fungerede som kontroller en slagter i byen, Elias Pedersen. Det i årets lob undersøgte kjods mængde, klassifikation m. v. vil findes anført pt tabellerne A F. Alt det undersøgte kjød sees at have været af norsk oprindelse. Følgende tabeller viser årsagerne til den klasses stempling samt til kassation af kjød. Tabel I. (Aalesund). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil. 0 ' W. "c5' E',, cr. (6 cb ;. r=.,,i kbnorm lugt, brunstlugt.. Afmagring edteryet eller slet behandlet, skiddent enbrud Modurin fødselsbesvær...ulsot _ 5 _ (alyningsfeber... ffayesygdom / Sairleårebettendelse..... Syresygdom Sodslagtning 7.. _ ['armlidelser Ialt 8 / 5 50

171 60 Tabel II. (Aalesund). Årsager til kassation på stationen. Sygdomme og feil CL) a Bedoervet eller slet behandlet, skiddent.... / Benbrud Gulsot Kalvningsfeber Mavesygdom Selvdøde... Ialt 5/i 5. Arendal. Kontrollens personale, udstyr, lønninger in. v. har været som forrige år. Der er i årets lob tilfort kontrollen endel flere kjødkroppe end i 899. Nodslagtet kjod fremstilles meget sjelden; derimod hentes dyrlægen i slige tilfælde til vedkommende sted, hvorved eieren under at fa kjød, som han muligvis kunde bruge i sin egen husholdning, ødelagt eller overstenkt med parafin. Kontrolloren udtaler ønskeligheden af i sidanne tilfælde at kunne påstemple kjødet «salg forbudt», hvorved endel kjød af eierne kunde tages hjem fra kontrolstationen og benyttes i hans egen husholdning (Egeberg). Det såvel pit som udenfor stationen undersøgte kjod findes anført.a tabellerne AF.

172 6 Tabel III. (Arendal). ) Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil C/ Afmagring Bedærvet eller sl et behandlet, skiddent Borsygdom Fødselsbesvær Ikter Tarmlidelser Tinter Tuberkulose Ialt 8 / 7 / '/ Tabel IV. (Arendal), Årsager til kassation på stationen. Sygdomme og feil 7; Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Brystbetændelse, traumatisk Borsygdom Diarrho6 Fødselsbesvær Mavesygdom cp C/ rci Ialt Det undersøgte kjod er af norsk oprindelse, når intet andet er anført.

173 Tabel V. (Arendal). 6 Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil oce, t>, Afmagring ) Borsygdom Ikter Kalvningsfeber Tuberkulose )5 Ialt. Bergen. Kontrollens bestyrer stads og politidyrlæge J. Nielsen indberetter bl. a. folgende Det kontrolstationen tilførte kjødkvantum viser også i år en stigning fra det foregaende.ar som hosstående Tabel viser ' Hest Okse Spædkalv Gjodkalv Svin Får Gjed Antal skrotter / 79 / 7 / 6 / / 8 / 00 7 / / 99 / / Mertil forsel / 8 /i 5 / / Kun for gjødkalvenes vedkommende er der en tilbagegang, hvad der skyldes oprettelsen af meierier. Der er tilladt nedsaltet under kontrol endel slagt. Da man altid er sikker pa, at saltet kjød kun nydes efter at være gjennemkogt (hvad derimod ikke finder sted ved det med den klasse stemplede), er det herved muligt på en sikker måde at bevare for konsumption ret betydelige kjodmængder, som ellers vilde gaa til spilde. Det er særlig tintekjødet, der årlig giver den største kontingent til saltekjælderen, og der er kun en gang fundet en skrot med et sa betydeligt antal tinter, at den totalt matte kasseres. I ar er fundet tinter Deraf (lanske. ) Dansk.

174 6 i 99 skrotter, hvoraf 56 som entintede eller indeholdende degenererede tinter stempledes med iste klasse og blev nedsaltet. Som sædvanlig er det de byen nærmest liggende herreder, hvorfra de tintebefængte kreaturer kommer. Alene fra herrederne Årstad, Askoen og Fane er tilført 75, altsaa omtrent 75 pct. af det samlede antal. I år har kjødets kontrollering været fordelt paa stationer, nemlig hovedstationen i byens bazar og bikontrolstationen i Muren. Trafikken bar været således fordelt : Hest Okse Spædkalv Gjodkalv Svin Fr Gjed Samlet antal skrotter Hovedstationen '/ ' / 976 / Bistationen / Med Hensyn til stellet i byens slagterier er der ikke indtrådt nogen forandring til det bedre, og de kan kun tåles i forventning om, at Bergen i den nærmeste fremtid vil få et offentligt slagtehus. Af pølsemagerierne er flere i en så mislig tilstand, at de viser nødvendigheden af særlige bestemmelser i sundhedsforskrifterne, hvorved man kan fremtvinge en nogenlunde appetitlig og i hygienisk henseende forsvarlig behandling af de her tilberedte fodemidler. Kjødudsalgene er i en mere tilfredsstillende stand, flere endogså monstergyldigt indredede. Men også på dette felt trænges der fremskridt og forbedringer i mange retninger, som dog sikkert tiden vil medføre. Af kontrollen har i årets lob været foretaget 08 besigtninger af kjødudsalg og pølsemagerier. Med den her i byen forhandlede melk er der i ax fort et strengere tilsyn end tidligere, idet man ikke har indskrænket sig til at undersøge melkens specifike vægt for at paavise en mulig forfalskning med vand, men samtidig har foretaget en fedtbestemmelse. Der er i 900 foretaget 0 fedtbestemmelser af melk, dels taget hos bønderne, dels hos melkeforhandlere, og 8 pct. af samtlige prover viste et fedtindhold af under pct. Sammenligner man den ved disse undersøgelser forefundne fedtprocent med den gjennemsnitlige hos os (efter statens melkekontrolanstalts opgivelser), må man komme til det resultat, at en forfalskning ved sammenblanding af nysilet og skummet melk er meget almindelig hos os, og ved foretagne staldprøver er en sådan forfalskning i flere tilfælde påvist. Desværre er der med vor nuværende lovgivning så mange omstændigheder med at faa vedkommende forfalsker draget til ansvar, at det kun sjeldent bliver gjort. Kommunen har nu etableret en daglig kontrol med melken, som giver enhver af byens indbyggere anledning til at få den melk, de benytter, kontrolleret. Forholdene hos os er ikke større, end at der på denne made kan opnåes og også er opnået gode resultater. Angående melkeudsalgene må jeg henholde mig til, hvad der er udtalt forrige års beretning. De har været underkastet jevnlig kontrol, men sålænge

175 6 et for støv og uddunstninger så, modtageligt næringsmiddel i de fleste tilfælde forhandles så at sige fra familiens beboelsesrum, kan det ikke ventes, at kontrollen skal kunne tilveiebringe tilfredsstillende forhold med hensyn til melkens forhandling. Med fisketorvet har kontrollen fort daglig tilsyn, og særlig i sommermånederne har det været nødvendigt at konfiskere ret betydelige mængder bedærvet fisk. De hyppige konfiskationer skyldes vistnok oftest slet behandling af fisken, særlig at man lader den ligge for længe med indvoldene i. VIen det kan ikke nægtes, at de slette forhandlingsforhold under åben himmel, hvor fisken er udsat både for sol og regn, gjor det vanskeligere for fiskeren at bevare varen frisk. Sålænge kommunen ikke sorger for bedre forhandlings Tabel VI. (Bergen). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil 0 0 p oct. p?' cz,* ci) ^ Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller sl et bell an diet, skiddent Beskadigelse, ydre Bughindebetændelse Borsygdom Di arrhoe Gulsot j ern el idel ser,j ertmekbetvendelse, traumatisk.turbetændelse Mangelfuld af blodning Mavesygdom Overdrift Rachitis.... Svulster Tinter Tuberkulose Odem 8., Ialt 08

176 65 Tabel VII. (Bergen). lirager til kassation på stationen. Sygdomme og feil act.) Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Blodurin Bughindebetændelse Børsygdom Diarrho6 Fødselsbesvær Gulsot Hjertesækbetvendelse, traumatisk Jurbetamdelse Mangelfuld afblødning Mavesygdom Miltbrand Overdrift Selvdøde Septiske tilstande Svulster Tuberkulose Ufuldbaarne Vattersot Ialt steder, kan kontrollen heller ikke her optræde med fordringer til varens kvalitet, som under andre forhold vilde være både berettigede og påkrævede. Da der er påtænkt oprettelse af en kombineret fiskebazar og torvhal, tor man vente, at byens torvhandel snart vil blive ordnet paa en made, som muliggjør hensigtsmæssig forhandling af de torvforte varer. Alt det undersøgte kjed sees at have været af norsk oprindelse.

177 66. Drammen. Også i det forløbne år liar kjødkontrollen her været drevet på samme sted og under samme vilkår som tidligere. Kjødtilførselen har været omtrent som foregående år for de fleste kjødsorters vedkommende, når undtages flesk, idet der i sidste år er tilført stationen ca. 00 stkr. svin mindre end sædvanlig. Fleskeprisen var som følge heraf for jul oppe i kr.,0 pr. kg. hel vægt. Kjødets kvalitet har været meget god og behandlingen ikke at klandre, kun mangler der noget i renholdelsen af transportmidlerne. Undersøgelse af kjød udenfor stationen liar ikke fundet sted. Alt det undersøgte kjød sees at have været af norsk oprindelse. Tabel VIII. (Drammen). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil PLI Abnorm lugt, brunstlugt. 7 6 Afmagring 5 7 Bedærvet eller:slet behandlet, skiddent 5 0 Benbrud Brystbetændelse, traumatisk. 9 Bughindebetændelse,traumatisk Ferdselsbesvær 5 Gulsot. Hjernelidelser Jurbetændelse Kalvningsfeber Ledsygdom Mavesygdom 8 Nyresygdom Parasiter 6 Rachitis 0 Tuberkulose 8 Vattersot Brok. Råner 5 Grabukker. 6 Ialt 8 0 5

178 67 Tabel IX. (Drammen). Årsager til kassation ph stationen. Sygdomme og feil ct Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Ledsygdom Trommesyge Tuberkulose Vattersot Odem lalti Fredrikshaldl Den kontrollerende dyrlæge C. A. Nielsen fungerer tillige som politidyrlæge i Fredrikshald samt foretager tuberkulinundersogelse og sundhedseftersyn af det fra Sverige indførte kvæg. Kontrolloren anfører folgende i sin indberetning ; Lokalet for kjødkontrollen, som ved dens start her i 89 improviseredes af en kjodbazarbod, der afdeltes i to smårum, det ene til kontor, det andet til rum for kontrollen, er uforandret. Det viste sig snart, at sidstnævnte var for lidet og uhensigtsmæssigt for oiemedet, og kontrollen har således hele tiden. måttet foregå udenfor lokalet. Et pa, jernsoiler opfort zinktag tjener til beskyttelse for varerne under kontrolbehandling. De varer, som passerede kontrollen ifjor, var gjennemgående af meget god kvalitet. Som af sehemaerne vil sees, har den kl. stempel ikke ofte være anvendt, og konfiskation har sjelden fundet sted. Når varernes kvalitet var særlig god i afvigte dr, beroede det dels paa, at sundhedstilstanden blandt husdyrene var meget god her i egnen i årets lob, hvorved nødslagtningerne blev sjeldne, men ogsa, og ikke mindst pa,' den jevne og rige tilgang slagterne her har pa, ungt, godt slagtekvæg, som hver uge er at tilgå og gjøre udvalg blandt. Tilførsel af kjød og flesk fra Sverige til kontrollen, hvilken i tidligere år var betydelig, er sagodtsom ophørt; det lidet, som af og til hidføres, sendes som oftest til slagtere eller fedevarehandlere efter forudbestilling, og det lader sig derfor ikke gjøre at skille det ud fra det, der

179 68 er slagtet her på stedet, og finder jeg derfor ikke at kunne udfylde schemaets rubrikker for svenske varer, da man ikke vilde kunne komme sandheden nær. At de kontrollen passerende varer, på en liden del nær, er af svenske importdyr, er vistnok. Dansk kjed eller flesk har hidtil ikke været torvfort her i byen. Kontrol i slagterierne eller andre steder udenfor kontrolstationen finder ikke sted her. Tabel X. (Fredrikshald). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil Afmagring.... Aktinomykose (strålesop) Bedærvet eller slet beha skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre.. Diarrha Gulsot Hjertespekbetamdelse, tr tisk Ikter Kakeksi Kalvningsfeber Katarrhalfeber Mangelfuld afblcidning Mavesygdom... Nyresygdom Nødslagtning Overdrift Rachitis Rodsyge Septiske tilstande. Svulster Tarmlidelser Trommesyge Tuberkulose Vattersot Odem :, o '...., pi rn.,,,. Pt a).c.f cz,m r ėd g: cp 7 rz:s o 5, I 5 'diet, _.. _ 8. Lu n a.. _ 5 _ 5 _ _.. _. 7.. cl., _ _... _... _ rt: a) ;.. Prz Ialt

180 , 69 Tabel XI. (Fredriksbald). Årsager til kassation pî stationen. a) Sygdomme og feil C 7. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Bughindebetændelse, traumatisk Borsygdom Ikter Jurbetændelse Kakeksi Kalvningsfeber.. Katarrhalfeber Mangelfuld afbloduiug Mavesygdom Miltbrand Nyresygdom Nødslagtning Rodsyge Selvdøde Septiske tilstande Stivkrampe Tuberkulose Vattersot Odem Memoglobinuri? Ialt Kontroltiden er i sommerhalvåret fra kl. 6 / / to af ugens dage de øvrige time kortere og om vinteren henholdsvis fra kl. 7 / og kl. 8 / Personalet består af en handlanger og kontrolløren, der er lønnet med henholdsvis kr. 600,00 og kr. 000,00.

181 70 Fredrikstad. V es tr e Fr edriksta d. Kjodkontrolloren, dyrlæge Ruud, anfører bl. a. folgende i sin indberetning: Kontrollen er i dette som de foregående år udfort ved dyrlæge Ruud og samme assistent, ligesom lokalerne med udstyr er de samme. Lønningerne er ligeledes som før; men er man til næste år betænkt på at ansøge magistrat og formandskab om lonsforhoielse ; thi kr. 00,00 om året for kontrolløren er altfor liden loll i forlicld til tidsforbruget, mængden af det kontrollerede kjød saint ansvaret. Hertil kommer, at kontrolløren har at fore tilsyn med kommunens forbrændingsovn. Med hensyn til lokaltrnes indredning er det nødvendigt at få denne forandret således, at al kontrol kan foregå inde i selve lokalet ved hjælp af en tralleindretning, der skyves ud og ind. Hidtil liar nemlig den største del af storslagtet blevet kontrolleret udenfor lokalet på vognene og i hække. Af det kontrollerede kjød benyttes intet til hermetiske fabriker eller eksporteres. Med hensyn til kjodtilførselens af eller tiltagen kan oplyses, at tilførselen var 66 / krop mere end året forud. En sammenligning med foregående år udviser: Storfæ 7 / 079 Hest Svin / Får / 978 ajodkalv 7/ 9/ Spædkalv 60 / 8 / Ialt undersøgte kroppe / Forøgelsen falder altså væsentlig på storfæet. Hele sidste halvår var der ingen tilgang på flesk fra Sverige således som de foregående år, da denne var meget stor. Der har således været adskillig stone produktion af dette her i distrikterne. Heller ikke er der på langt nær fra Sverige indfort så meget af andet kjød som tidligere. Af den klasse stempledes i / krop, men i l /, altså 7 / mindre end i 900. Derimod kasseredes mere i sidste ar, idet vægten heraf udgjorde for kg., men i kg., altså 985 kg. mere. Årsagerne til den klasse og kassation har særlig været afmagring, slet behandling og bedærvet under slagtning og transport samt af sygdomme: Rachitis, kalvefeber og tuberkulose, hvilke sidste har været i antal omtrent som foregående ar. Gåes der ud fra en gjennemsnitsvægt af: Okse 0 kg., hest 0, svin 0, gjødkalv 0, faar 6 og spædkalv kg., bliver vægten af alt det under

182 7 søgte kjod i kg., der i smaasalg til en gjennemsnitspris af kr.,00 Pl.. kg. for storfæ, svin, faar, gjodkalv og kr. 0,60 for spædkalv samt kr. 0,0 for hestekjod udgjor dette en værdi af kr. 88 9,0. Sættes folkemængden i vestre Fredrikstad til ea. 000 indbyggere, bliver forbruget pr. individ 7,75 kg., men efter statistiken er forbruget i andre byer opgivet at være meget mindre f. eks. Kristiania i 898 0,88 kg., og da der tor gåes ud fra, at forbruget pr. individ hersteds ikke er storre end andre steder, kan den betydelige forskjel kun tilskrives den omstændighed, at de om Tabel XII. (Vestre Fredrikstad). Årsager til den kl. stempling pil stationen. 7, cp rc..$ Sygdomme og feil "C> Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Afmagring ) 6 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent ) / 5) 6 _ Benbrud / 600 6)9 Beskadigelse, ydre 8/ Brystbetændelse / Borsygdom Fødselsbesvær / Hjernelidelser Hjertesygdom / Hjertescekbetændelse, traumatisk / Kalvningsfeber 8 Mavesygdom Nyresygdom / 7) Nødslagtning / 8) Rachitis Rodsyge Tarmlidelser / Trommesyge Tuberkulose ')5 / Ialt 85 / ') Deraf svensk. ) Deraf svenske. ) Deraf svenske. ) Deraf svensk. 5) Deraf svensk. 8) Deraf svenske. 7) Svensk. Deraf svensk. 9) Deraf / svensk.

183 7 Tabel XIII. (Vestre Fredrikstad). Årsager til kassation pit stationen. Sygdomme og feil cu 0 cl ts Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Gulsot Hjernelidelser Hjertesygdom Hjertesækbetwndelse, traumatisk Mangelfuld af blodning Nyresygdom Rodsyge Tuberkulose Ufuldbårne Odem / ) / 7 / Ialt /'/ 0'/. liggende, folkerige distrikter forsynes med kontrolleret kjød herfra, med andre ord: Her kontrolleres kjød for opimod det dobbelte antal mennesker af, hvad byen har. Priserne pa alle landmandsprodukter er som regel her pa stedet meget høie særlig på kjød, der ligefrem er ublu kostbart til sine tider; der er forlangt og betalt op til kr. 7,50 pr. 6 kg. for flesk og kr.,00 for en knapt 8 dage gammel spædkalvskrot. Kontrol udenfor stationen liar ikke fundet sted. Kjød, der opgives at være fra Fredrikshald og opføres som norskt, antages for en større del at stamme fra Sverige af levende indførte dyr, så, hvis det var muligt at erholde sikre oplysninger herom, vilde vistnok det opførte antal i Sveriges rubrik adskillig forøges. At indføre levende dyr og slagte enten her eller på Fredrikshald eller muligens andre steder heromkring har den fordel, at der opnåes en bedre slagtning og kortere transport af varerne, hvorved disse kommer til udsalg i renere og mindre bedærvet tilstand. Dette sees også, af listerne for Hen klasse og konfiskeret. Fra Strømstad indføres direkte en del slagt hertil. Fra Danmark er indfort kun okse og 66 far fra Island, der formentlig rettelig er medtaget i denne rubrik. ) Deraf svenske.

184 7 De indenlandske tilforselssteder har været særlig Fredrikshald, Kristiania, Stavanger og Haugesund samt forovrigt samtlige Smålensbygder, bade de indre og ydre fra fjorden til østgrænsen og fra Moss til sydgrænsen. Østre Fredrikstad. Den herværende kjedkontrollor, dyrlæge Hvattum, indberetter folgende : «Som foregående år er en af kjodbasarerne ved torvet indrettet som kontrolstation. og består denne kun af et lidet rum, der samtidig må tjene som opholdssted for kontrolløren, opbevaringssted for kasseret kjød m. v., hvilket må siges at være mangelfuldt. En iletroleumsovn, der skal fungere som opvarmningsapparat, er heller ikke tilfredsstillende. Tabel XIV. (Ostre Fredrikstad). Årsager til den kl. stempling pa stationen. Sygdomme og feil a? ecs 7: Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud t 60 0 Benskjørhed Beskadigelse, ydre '/ Blodurin Brystbetændelse, traumatisk Fødselsbesvær Hjertesækbetfendelse, traumatisk Kalvningsfeber Mavesygdom / 0 Nodslagtning Rachitis ) 7 Trommesyge Tuberkulose Vattersot Odem / 6 / 5 / 0 ) Heraf svensk.

185 7 Tabel XV. (Ostre Fredriksstad). Årsager til kassation stationen. Sygdomme og feil Benbrud Beskadigelse, ydre Diarrho6 Ledsygdom Rodsyge Tuberkulose / / / Ialt / '/ Tilforselen af kjød var omtrent som foregående år, dog lidt mindre. Det kan anføres, at kjødet nu behandles bedre end før og ligeledes indpakkes i renere omslag. Mange af spedkalvene stemples fremdeles med den klasse, grundet dårlig behandling, samt på grund af, at de slagtes strax efter fodselen. Da jeg har anledning til at behandle sygdomstilfælde hos dyrene heromkring, er dette grunden til, at der er få kassationer, idet folk frarådes at mode frem ved kontrollen med sådant kjød, som antages at ville blive konfiskeret. Inspektion af slagterier, polsemagerier og melkeudsalg foretoges på ubestemte tider. Renlighedstilstanden har bedret sig. «Sozolit» (svovlundersyrlig natron) fandtes at være meget benyttet som tilsætningsmiddel til kjød. Dette blev forbudt». 7. Hamar. Kontrollen udførtes, bemerker dyrlæge Lange, i samme lokale og til samme tid som de foregående år. Personalet var ligeledes det samme ; lønnen ligeså. Kjødets kvalitet er gjennemgående god. Brugen af kraftfoder tiltager stadig og som folge er det tilførte oksekjød også bedre. Slagtning og behandling forøvrigt i de fleste tilfælder upaklagelig. Massen af kjød kommer fra de nærmest omliggende bygder. Kun i driftetiden om høsten kommer en betragtelig del fra Gudbrandsdalen. Men den egentlige driftetrafik er sågodtsom ophørt efter jernbanens åbning til Otta. Fra Østerdalen og Toten kommer ogsa noget, men dette spiller heller ingen synderlig rolle. Sppedkalvene er tarvelige og gjodkalv en meget sjelden vare.

186 75 Priserne har været meget gode i det forløbne år og liar der af flesk været sendt ikke så lidet til Kristiania. Gjennemsnitsvægten antages at were omtrent som i det foregående år. Tabel XVI. (Hamar). Årsager til den kl. stempling på stationen: Sygdomme og feil ct CL) "Fd P. a) Abnorm lugt, brunstlugt. Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent. Benbrud Benskjørhed 7 Beskadigelse, ydre. Brystbetændelse Bughindebetændelse 5 Fødselsbesvær.. Gulsot Jurbetændelse Kakeksi Kalyningsfeber Ledsygdom Mangelfuld af Modning. Mavesygdom 7 Nyresygdom Tarmlidelser Tuberkulose Ialt 8 9'/

187 76 Tabel XVII. (Hamar). Årsager til kassation på stationen. Sygdomme og feil 0,. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Katarrhalfeber Mavesygdom Rodsyge Tuberkulose Ialt 8. Haugesund. I sin indberetning meddeler dyrlæge H. Haugen følgende: «Tilførselen af ferskt kjød er i stadig stigning. Slagtet behandles an gjennemgående pent og omhyggeligt, ligesom dets kvalitet bar været bedre end de foregående år. Som det vil sees af tabellerne er flesktilførselen uforholdsmæssig liden, endskjønt priserne på flesk har været nokså høie. Leverikter findes sågodtsom i alle levere. Efter en gjennemsnitsvægt af 80 kg. for heste, 0 for storfæ, 80 for svin, 6 for småfæ og for kalve skulde totalforbruget af kjød og flesk blive kg. Forbruget af kjød skulde altså efter en folkemængde af indbyggere udgjøre 0,96 kg. og af flesk,9 kg. pr. individ. 9. Herten. Dyrlæge Davidsen indberetter om kontrollens virksomhed, at tilgangen på kjød.lhar i 900 været mindre end i de forrige år. Tilførselen fra Sverige er betydelig aftaget, ligeledes fra Danmark. Tilførselen fra Moss, Kristiania og Stavanger er tiltaget, men dette kjød pleier allerede at være stemplet. Hvorfor der i årets lob fremstilles så lidet konfiskabelt kjød må søges i den omstændighed, at enten bonder foretager nødslagtning, eller når bondeslagterne merker noget abnormt ved sit kjød, bliver i regelen dyrlæge hentet og hans mening afæsket, om kjødet kan blive stemplet eller ikke. I benegtende fald eller i tvilsmaal bliver kjødet ikke bragt til kontrollen.

188 77 Tabel XVII. (Haugesund). ) Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil ; oct Absees (byld).. Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Benskjørhed Beskadigelse, ydre Fødselsbesvær Ikter / Kal vningsfeber / / / Mavesygdom Septiske tilstande Tarmlidelser Tuberkulose 0 Lungecyster Paralyse Slappe og uappetitlige. 7 Talt I 8 / '/ 77 Tabel XVIII. (ifaugesmill). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil c7s. C.) A finagling Bedtervet eller slet behandlet, skidd ent Tuberkulose Ialt Sj(mlet er af norsk oprindelse, n'ar int et andet er au fort.

189 78 Tabel XIX. (Haugesund). Årsager til kassation på stationen Sygdomme og feil 0 5 ;+ Bedærvet eller slet behandlet, skiddent. Benbrud Beskadigelse, ydre Blodurin Bughindebetændelse Diarrha Rachitis Septiske tilstande Tarmlidelser Tuberkulose Ufuldbårne Vattersot Paralyse / / / / Ialt / Tabel XX. (Haugesund). Årsager til kassation udenfor stationen. Sygdomme og feil Bedærvet eller slet behandlet, skiddeni Ialt

190 79 Tabel XXI. (Horten). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil ;. Abnorm lugt, brunstlugt. ) 5 Afmagring / Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud 5 G tilsot Hjernelidelser Hj ertesækbetændelse, traumatisk Kalvningsfeber Mavesygdom. Nodslagtning / Rachitis For spæde 8 Ialt 7 Raaner, heraf danske. 6 8 Tabel XXII. (Horten). Årsager til kassation pa stationen. Sygdomme og feil ci) r, Bedærvet el ler slet behandlet, skiddent. / Benbrud / Bughindebetændelse Septiske tilstande Svulster Tuberkulose ) Urfu dbaarn e Vattersot Selvdød ) Kræft, Ialt 8 / I / /,.? 7

191 80 0. Kongsberg. Dyrlæge A. Loken indberetter om kjodkontrollen for året 900: Den gamle kjodkontrolstation i basarbygningen ved Nytorvet nedbrændte i juli 899, men i lobet af vinteren blev på samme tomt opbygget et Dyt bus og indrettet til kjodkontrolstation ; kjodkontrollen blev flyttet ind i denne i mai maned. Den nye kjodkontrolstation er lys og rummelig og vistnok i alle dele upåklagelig indrettet; den er forsynet med flisegulv, marmorbord, vandspring, ophængningsstativ m. m. Til stationen horer forovrigt et mikroskop og de nod Tabel XXIII. (Kongsberg). Årsager til den kl. stempling. Sygdomme og feil ca P. rt ; rt Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) 8 Afmagring 0 0 Aktinomykose (strålesop). Bedærvet eller slet behandlet, skiddent» / 5 Benskjørhed Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk» af anden årsag Bughindebetendelse,traumatisk» af anden årsag Borsygdom (borkatarrh).. Diarrhoi'. 0 Gulsot Kakeksi 5 6 Kalvningsfeber Ledsygdom Mangelfuld afhlodning / Mavesygdom Nødslagtning Rachitis Rodsyge Tannlidelser Tuberkulose Små, ny fodte sp:edkal ve. / / 5 vi Ialt 9 / / 6 7

192 8 Tabel XXIV. (Kongsberg). Årsager til kassation. Sygdomme og feil a ( (.) CS S, 0 Absces (byld) ) Bedærvet eller slet behandlet, skiddent rystbetwndelse, traumatisk ') af anden ttirsag ) Bughindebetændelse, traumatisk ) Diarrho8 Kakeksi 0 aranden Arsag Mangelfuld af bl mining. ) Rachitis Selvdøde Septiske tilstande Tarmlidelser ) Ialt ). 8 vendige kontorrekvisita, og ihost blev elektrisk lys indlagt, da den gamle petr6 leumsbelysning fandtes uheldig i flere henseender. I efteråret blev kontortiden forandret fra kl. 9 0 / formiddag til kl. 80 formiddag fra iste januar til 5de september og resten af året fra 80 / formiddag ; samtidig blev der ifølge kommunestyrets beslutning med kongelig approbation iverksat en del nye bestemmelser, gående ud på at lette arbeidet med kontrollen udenfor stationen. Den ambulatoriske kontrol spiller nemlig hersteds så at sige den største rolle; den alt overveiende del af de i årene foretagne undersøgelser af storm dyr har således fundet sted udenfor stationen, hvilket væsentlig er begrundet i den hersteds herskende sædvane, at befolkningen i stor udstrækning kjober levende dyr i drifterne om hosten og slagter så selv senere på året. Endskjont denne trafik har minket noget i de senere år, vil den vistnok endnu holde sig længe, da de allerfleste af byens befolkning forer, hvad man kalder landhusholdning med saltning af kjød i storre portioner o. s. v. Dette forhold gjor kontrollen besværligere og mere tidsspildende end i andre byer med samme folkemængde som Kongsberg, da kontrolloren er forpligtet til uden godtgjørelse at kontrollere i vedkommendes eget hus. For at lette arbeidet med denne ambulatoriske kontrol blev som sagt taget en del bestemmelser, væsentlig gående ) Affald og organer. ) Delvis, affald og organer.

193 8 ud på, at der skulde være en bestemt tid, inden hvilken begjæring um kontrol skulde være indkommet til kontrolløren, og en bestemt tid, inden hvilken al slagtning skulde foregå, forøvrigt også en bestemmelse, der indskrænkede noget den for satte grænse for kontroltvang, idet kommunestyret benyttede sig af den undtagelsesregel i loven, som tilsteder kontrolfrihed for kjød, slagtet tit eget brug og inden bydele, der ikke er bymæssig bebyggede. Nævnte forandringer har allerede bragt betydelig lettelse i arbeidet, omend reglerne hidindtil ikke altid er blevne overholdte. Kjødtilførselen sker for det meste fra Sandsvær, Eker og Numedal; middelsvegten er 80 kg. for kvæg, svin 90 kg., faar 8 kg. og kalv 5 kg.; prisen liar været henholdsvis pr. kilo 75 øre, 8 øre, 8 og ore for okse, svin, får og kalv.. Kragero. Angående kjødkontrollen i 900 meddeler dyrlæge Manstad følgende: Det samme lokale på torvet benyttes ; det er heldigt beliggende, lyst og rummeligt, men meget fugtigt;. bøger og instrumenter mugner. Da der kun i lokalet kontoret haves en parafinovn, og denne under afbenyttelse fordærver luften, kan jeg ikke benytte den, så det undertiden, især i vinter, liar været føleligt koldt. Kontrollorens ton er fremdeles kun kr. 000,00. Kjodkontrollens virksomhed har noget nær været den samme som foregående år. Tilførselen af slagt omtrent den samme som ifjor,men det allermeste er kommet fra landdistrikterne omkring Kragero. Endel får fra Stavanger og nogle få okseskrotter fra Danmark og Sverige. Det tilførte kjod er som regel penere behandlet og indpakket i renere omslag end tidligere; men det hænder også, at det endnu mangler en del på rensligheden. Egentlig bedærvet kjød kommer meget sjelden til byen nu om tiden. Ved sygdomme hos dyr og i tvilsomme tilfælde hentes jeg ikke sjelden for at bedømme det slagtede dyrs kjod på stedet; dette gjør sit til, at forholdsvis mindre konfiskeres ved stationen i byen. Den almindelige gjennemsnitsvegt er af okse 5 kg., hest 80 kg., svin 80 kg., får 6 kg., gjodkalv 5 kg., spædkalv 5 kg. I Kragero findes ingen hermetikfabriker; intet kjød eller kjodvarer udfores herfra, men her anvendes en forholdsvis stor part saltet vestlandsfårekjød og islandsfå'rekjod samt saltet amerikansk kjød og flesk. Her stemples på det nærmeste alt kjød på kontrolstationen, endskjeint det hænder ikke ganske sjelden, at jeg må undersøge og stemple på kjødbutikkerne omkring torvet, men herfor vil slagterne intet betale. Slagterierne inspiceres af og til, ligeledes kjodbutikker, melkeudsalg, meie Herne og andre udsalg for madvarer. Renslighed og orden er almindelig overalt, hvor fødevarer forhandles, men ikke sjelden vanskelig at overholde som folge af uheldige og indskrænkede rum.

194 8 Tabel XXV. (Kragerø). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil CD s: oct. a.> pt Abnorm lugt, brunstlugt A fm agri ng 7 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 0 Benbrnd 8 Diarrha Kakeksi 8 Kalvningsfeber. Mavesygdom Nyresygdom 0 6 Nødslagtning Overdrift Trommesyge Tuberkulose 5 Vattersot 5 Leverikter 7 Ialt Tabel XXVI. (Kragero). Årsager til kassation på stationen. 7 Sygdomme og feil,t 7 7, 7. ci) Abnorm lugt, brunstlugt. Diarrha. Kakeksi 5 Nyresygdom Trommesyge Tuberkulose Vattersot Ialt 5 i) Nogle få okseskrotter anføres at stamme fra Danmark og Sverige.

195 8. Kristiania. Kontrollens bestyrer, dyrlæge A. Lo, indberetter bl. a følgende Personale og de administrative forbold har været som foregående år. Det er nødvendig at gjentage, hvad jeg i min tidligere beretning liar anført, at de forhold, hvorunder handelen med ferskt kjød foregår her i byen, er alt andet end tilfredsstillende. Kjed i hel vægt falbydes og forhandles år 900 på åbent torv, omtrent på samme måde som det formentlig gjordes i året 800, kun med den forskjel, at handelen er flyttet fra Stortorvet til Youngstorvet de forbedringer, som byen på så mange områder liar undergát, har ikke nået denne gren af vor handel. Dette er noksá, eiendommeligt, da den kjødhandel som liver morgen foregår på Youngstorvet, er meget betydelig og de summer, som der der på en kort tid bliver omsat for, er meget store. Dette er jo så meget sorgeligere, som ferskt kjød er en af de varer, der mindst af alle tåler at udsættes for alt slags veir. Transporten af kjød til forhandlingsstedet og opholdet her med fremvisning og veining af varen under åben himmel medfører let en tilsolen og en betydelig forringelse i udseende og holdbarhed ; fuldt så galt er det ikke nu ved transporten til kontrollen, da kjødet som oftest er nokså godt indpakket. Her, hvor det gjælder så store værdier, burde det være så indrettet, at kjødet kunde henstå under tag såvel ved kjodkontrollen som under forhandling og veining. Kjodhandelen måtte helst foregå umiddelbart ved kontrolstationen og i en hal, hvor også veining kunde finde sted. De sygdomme hos kjødet, der har givet anledning til en forringelse i klasse eller kassation, er omtrent de samme som de foregående år. Tuberkulosen er aftaget siden tuberkulinundersogelserne er gjennemforte, især er det påtagelig hvor sjelden den nu påtræffes hos de såkaldte fjøskuer. Disse dyr, der indføres som nybære fra Sverige, tuberkulinundersoges i Fredrikshald og her og efter bestået prøve sælges de til fjøsholdere i og omkring byen, hvorfra de igjen kommer, udmelkede og fede, som slagt til kjodtorvet. For tuberkulinundersøgelserne var tuberkulosen nokså almindelig hos disse dyr, og eierne kunde lide store tab på grund af den mængde, der blev kasseret. i Tu hænder derimod omtrent ikke, at tuberkulosen påtræffes hos disse dyr, og den er i så fald oftest lokal. Tuberkulosen forekom i sin tid særdeles hyppig i slagternes og meieriernes svinehold, hvorved eieren led store tab. Det var nemlig før almindelig at fodre svin med råt såvel meieri som slagteaffald. Især slagterne, solo det var anledning til mundtlig at formane til at koge slagteaffaldet for det gaves svinene, mærkede snart hvor gavnlig denne foranstaltning var, idet tuberkulosen aftog eller ophørte i de fleste svinehold, eller den forekom kun spredt. Har nu en slagter flere mere eller mindre tuberkuløse svin, må han ved examination derom altid indrømme, at han for letvindthedsskyld har kastet noget råt slagteaffald til svinene og det ofte kun nogle få gange. Tuberkulosen findes da først og fremst i de forskjellige halskjertler samt leveren, hvilket viser, at

196 85 de har ædt smitten i sig. Dette godtgjør også, hvor uhyre let kvægtuberkulosen overføres til svin (slagteaffaldet er omtrent udelukkende af storfæ); men det viser ogsh, at man kan hytte sig mod sygdommen, nar man er omhyggelig ved kogningen af næringssager, og at man da med nogenlunde tryghed kan fodre grise med meieri og slagteaffald. Et svenskt slagt fandtes befængt med miltbrand. Anmeldelse herom sendtes straks til politiet paa afsendelsestedet. Få grund af tuberkulose er stemplet med Nell klasse : norskt okser og / svin, svenskt okser og 5 svin, danskt 6 okser og 87 / svin. Kasseret på grand af tuberkulose er : norskt / okse og 5 svin, svenskt okser og svin, danskt okser og 7 / svin. Som det sees er det få svenske, og i forhold til det hele antal svært mange danske slagt, der var befængt med sidstnævnte sygdom. Forøvrigt vil tabellerne give fuld rede på, hvormange sygdomme af forskjellig slag, der er fremkommet og hvilken skjæbne hvert sygt kreatur har fåt. Totaltilforselen har været nogenlunde som forrige år, det er nogle flere norske slagt, og nogle færre svenske og dauske. Til sammenligning hidsættes hvad der er kontrolleret her i de sidste år : 898. Norskt : 56 okse, 07 heste, 0 svin, 855 faar, 05 kalv. Svenskt: 0 69 / 7060'/ Danskt : Norskt : 6 6 / Svenskt : Danskt: 7 95 / / Norskt : 9985/ 89 / 9 06 / Svenskt : / Danskt: / Grunden til den øgede norske tilførsel må vel nærmest søges i den dårlige host, og nedgangen i svensk og dansk tilførsel skyldes rimeligvis, at priserne på hjemstedet var jævnt gode og her forholdsvis små. Den 7de april sendtes til landbfugsdepartementet gjennem Kristiania magistrat en forestilling om at få en forandring i lsjødkontrolreglernes således, at kun dyrlæger kunde udstede sundhedsattester for slagteheste. Det havde nemlig gjentagende vist sig, at sundhedsattesterne hidtil havde været hoist upålidelige. Herefter udsendte departementet plakat af 7de oktober 900. Trods de forbedringer, denne plakat medførte, er det endnu ikke som det burde være, idet det endnu ved udstedelsen af sundhedsattester for heste til slagt kan foregå misligheder. Det vilde derfor være heldigst, at kun attester udstedte af autoriserede dyrlæger kunde godkjendes. Jeg tror heller ikke det vilde være synderlig vanskelig at pålægge en sådan ordning nu, da der snart sagt findes en dyrlæge i hver bygd, oftest fores jo også hesten levende til slagtesteder, hvor det er let at få fat i dyrlæge, for den som vil.

197 86 Tabel XXVII. (Kristiania). Årsager til den kl. Norsk Sygdomme og feil C.),. Z PC! CL) 7.M rt E P, CI) 7.. ts?,,,....,......,....., ;.,, r' a) ;, '' pi i I Abnorm lugt, brunstlugt 0 / Absces (byld) Afmagring V 6 60 Aktinomykose (strålesop) Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud 7 9 / 8'/ Benskjørhed Beskadigelse, ydre 9 5 Brystbetændelse, traumatisk / Bughindebetændelse, traumatisk... 7 af anden årsag. Borsygdom /' Diarrho6 8 Fødselsbesvær 7 Gulsot Hjernelidelser.. Hj ertemkbetændelse, traumatisk / Hudsygdom 7 Jurbetændelse. Kalvningsfeber. 7 Ledsygdom 8 /. Mangelfuld af blodning 9 Mavesygdom Navleaarebetændel se Nyresygdom Nødslagtning / 5 Overdrift Parasiter Rachitis 6 Rodsyge Svulster. 7 Tarmlidelser. 5 Tinter Trommesyge Tuberkulose / Vattersot 0 Odem / 7 Fra svinebesætninger nedslagtede på grund af svinepest Andre lidelser Defekte 5 / / Ufuldstændig attest 88 / 9 Ialt 660 /

198 ' 87 stempling P stationen. Svensk Dansk ci ;,!,?, r. o ca *6 cc ts) a.) ; 0,7 6 / / 5 V / / / 5 / 7! 6 87 / 9 0 / / 5

199 88 Tabel XXVIII. (Kristiania). Årsager til kassation Norsk Sygdomme og feil ct 98 Abnorm lugt, brunstlugt Absces (byld) Afmagring Bedlervet eller slet behandlet, skiddent. 8/ 5 Benbrud Beskadigelse, ydre / Blodurin Brystbetændelse Bughindebetendelse, traunial isk G af anden 5,rsag Børsygdom 6/ Diarrho6 Fødselsbesvær Gulsot Hjertesvekbettendel se, traumatisk 7 Jurbetændelse Kakeksi 67, Kalvningsfeber Ledsygdom Mavesygdom Miltbrand Navlehrebetrendelse Nyresygdom Nødslagtning 6'/ / Rachitis Rødsyge Selvdøde Septiske tilstande Svulster Tarmlidelser 5 Tinter 5 Trommesyge Tuberkulose / Ufuldbarne Vattersot Opblæst Misfoster Muskehlegenerati 98Ialt

200 89 på stationen. Svensk Dansk. 9, / 7 / 7. I I 6 I ' / V) I /

201 90 Tabel XXIX. (Kristiania). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil 0 oct Abnorm lugt, brunstlugt. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Bughindebetændelse, traumatisk Tuberkulose ) Ialt Tabel XXX. (Kristiania). Årsager til kassation udenfor stationen. Sygdomme og feil 0 Cl). () sa At t`ti ; Ca Abnorm lugt, brunstlugt Afmagring Hjerteszekbetmndelse, traumatisk IZodsyge Tuberkulose ) Ialt Nar det gåes ud fra en gjennemsnitsvægt for okse 0 kg., hest 00 kg., svin 60 kg., får 7 kg. og kalv 0 kg., så bliver vægten af kjod af forskjellig slags fordelt pr. individ Iler i byen, der i dette år havde 7 66 indbyggere, følgende: Okse 6 80 kg. i det bele, eller kg. 7,77 pr. individ. Hest »»,67» Svin 6 0 0» 7,09» Far 7 6 >>»,6 >> Kalv 978 0»»,» Tilsammen kg. i det hele, eller kg.,09 pr. individ. ) Dansk. ) Deraf i dansk, ) Dansk,

202 9 I slagterier er kontrolleret gange, hvorfor der som forrige Ar betales en afgift til kommunen af 0,50 pr. okse, hest og svin og 0 ore for far, gjed og kalv, samt kr.,0o for hver forretning.. Kristiansand. Dyrlæge C. Judi indberetter folgende: Ved kontrollen er undersøgt omtrent den samme kjødmoengde som forrige år. Der er ansat en kontrollør med lon kr. 500,00 og en assistent med kr.,50 pr. dag Den antagne gjennemsnitlige slagtevægt er for okse 0 kg., hest 80 kg., svin 76 kg, får kg., Wed, kg., gjodkalv og spfedkalv kg. Af kjød benyttes inden byen omtrent / og udenfor / part. Tabel XXXI. (Kristiansand). Årsager til den kl. stempling. Sygdomme og feil 0 ' ; Abnorm lugt, brunstlugt. Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Jurbeteendelse Tuberkulose 9/ ) 96 Ialt 6V 96 Deraf 7 / dansk.

203 9 Tabel XXXII. (Kristiansand). Årsager til kassation. Sygdomme og feil CO x sa 0.D 0. o'ct c'/, ' ; t.6' 7't 7,i, ed ;, re Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud I _ Bughindebetændelse Diarrhoö I _ Hjernelidelser Iljertestekbetændelse, trauma. tisk i Kalvningsfeber i Nyresygdom Rachitis Tuberkulose ) UfuldlArne )t Saltforgiftning lalt 5 i ) Deraf (lansk. ) Dansk. Dyrlæge J. E. Groholt meddeler:. Kristiansund. Kjedkontrollens og slagtebusets virksomhed liar været omtrent som foregitende år. Personalet, lønninger og lokale er det samme. Tilforselen af kjød har dog været noget større end foregående ar. Således er der indfort til kontrolstationen 7 okser, heste, 78 / svin og 5 kalve mere; derimod er der indført 66 farekroppe mindre end i foregående år. Til slagtehuset er der indfort 597 okser, 9 heste, svin, 7 får og 50 kalve mere end i 899. Det mindre antal. får, som er indkommet til kontrolstationen i årets lob, skriver sig vistnok derfra, at en del opk ijobere på landet bar sendt 6.tr shvelsom okser direkte både til Kristiania og Bergen.

204 9 Den større tilførsel af storfæ kommer, at der både i og 900 har været dårlige foderår, hvorfor folk afskrækkes fra at holde så store besætninger, grundet foderkjob hver vår. Det fortælles, at på enkelte steder bar man nedslagtet halvparten af sine besætninger. Siden slagteriet kom igang liar tilførselen af storfæ til kontrollen aftaget betydelig, idet slagterne nu indser, at de har storre fordel af at få dyrene tilsendt levende og slagtet på slagtehuset, da kjødet der bliver penere behandlet, kan hænge til det bliver helt gjennemstivnet og Mr således et renere og appetitligere udseende. For exportøren gjælder dette endnu mere, da jo kjød, som er behandlet på denne måde, holder sig langt bedre under den lange transport. Den uvilje, som slagterne i forstningen havde mod slagtehuset, er nu omtrent fuldstændig forsvunden. Af det samlede kjodkvantum exporteres til Kristiania 0 okser heste 55 får kalve de paa havnen liggende skibe medgår ca » 5» hermetikfabriken ca Resten af det tilførte kjød forbruges omtrentlig udelukkende i byen. Efter folgende gjennemsnitsvægt bliver det i byen forbrugte kjedkvantum i kg. følgende: Okse å 0 kg 00 kg. Hest å 60» 0 80» Svin å 80 60» Får å Gjodkalv å 0 0» Spædkalv A, 8 Idet man går lid fra, at dette kjødkvantum benyttes i byen, og da denne efter den sidste folketælling har 000 indbyggere, bliver det pr. individ,9 kg. kjød og,0 kg. 'Usk til en samlet værdi af kr. 6,. Udregnet efter arets middelpris har den til slagtehuset og kjedkontrolstationen i årets lob tilførte samlede kjodmzengde en værdi af kr. 8,0. Okse å kr. 0,55 pr. kg Hest å» 0,0»» Svin å» 0,7o»» Får å» 0,6o»» 0jodkalv A,» 0,50»» Spædkalv A» 0,0»» kr 08,50 6,00 7,00 007,60 90, ,0 Som det vil sees af tabellerne falder det største antal konfiskationer på spædkalve, der som regel behandles på en meget ligegyldig måde såvel under slagtningen sont under transporten. Man lader ofte kalvene ligge flere tinier

205 9 ja indtil døgn med indvoldene i efter aflivningen, så at muskulaturen omkring er misfarvet og stinkende. Meget hyppig sendes kalvene uden embalage. Af storfæ er der ikke så mange konfiskationer, da folk i almindelighed ikke indlader sig på at sende syge dyr. Af tuberkulose har der kun forekommet nogle få tilfælde, hvoraf kun to stykker blev totalt kasserede. De øvrige tilfælde foranledigede kun delvis kassation. De tilfælde af tuberkulose, som har forekommet hos svin, har været halstuberkulose. Efter de oplysninger, som jeg har fået, har der altid været tuberkulose mennesker paa de garde, hvorfra disse svin stammer. Alt det til slagtehuset og kontrolstationen tilførte kjød kommer omtrent udelukkende fra Nordmøre fogderi. Med hensyn til kjødets forhandling ma forholdene siges at være nokså gode, da både slagtebutiker, værksteder og pelsemagerierne er nokså rummelige lyse og rene. Tabel XXXIII. Kristiansund N.) Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil rn oct fr ca P. CL cl cp t Abnorm lugt, brunstlugt Absces (byld) 0 Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Brystb et Eel) del se Diarrho6 0 Fødselsbesvær Gulsot Mangelfuld at blødning 9 60 Nyresygdom Overdrift Tuberkulose.. 5/ Brunstdyr. 79 Ialt 6 5 6/ 07

206 95 Tabel XXXIV. (Kristiansund N.) Årsager til kassation på stationen. Sygdomme og feil Abnorm lugt, brunstlugt Absces (byld) / 0 Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddeut 9 Benbrud Blodurin Bråsot Diarrho6 Gulsot Kakeksi Kalvningsfeber Mangelfuld afbleidning Nødslagtning Rachitis Rødsyge Selvdøde Septiske tilstande Tuberkulose Ufuldbårne Ialt 6 / 8 6 Tabel XXXV. (Kristiansund N.) Årsager til den kl. stempling på slagtehuse t. Sygdomme og feil 0 C.) rbti rtz Abnorm lugt, brunstlugt. Afmagring 5 5 Tuberkulose 5 Ialt 0 5

207 96 Tabel XXXVI. (Kristianlund N.) Årsager til kassation på slagtehu se t. Sygdomme og feil CI). tst rcz Kakeksi Nyresygdom Ian 5. Larvik. Dyrlæge H. Nielsen indberetter : Kjodkontrollen har indtil den novbr. d. A. fremdeles været holdt på det samme sted som tidligere. I slutningen af 899 blev imidlertid sogningen på torvdagen sa stor, at der blev bygget en kontrolstation, der toges i brug fredag den eden novbr. At spædkalve stemples med den klasse ligesom aner, er sundhedskommissionens beslutning. 6. Moss. Dyrlæge C. Schmidt indberetter: V irks om heden i beretningsåret er foregaet under uforandrede forholde fra tidligere og med samme personale, hvis lønninger, kr. 600,00 for kontroldyrlægen og kr. 600,00 for hjælpesmanden, ligeledes er uforandrede. Kj ø dk ontr oll o kale t tilligemed kontoret blev i beretningsåret oppudset ved maling indvendig. Kj ø d tilgangen har udgjort 7 6 / skrotter, der, beregnet efter den samme gjennemsnitsvægt som tidligere, nemlig : Okse... 0 kg. Hest. 00 Svin 0 Får 5 Spædkalv Gjodkalv 0 udviser en samlet vægt af kijod kg.

208 9 7 Tabel XXXY.II. (Larvik). Årsager til den kl. stempling på stationell. Sygdomme og feil a).' 0.+. C/ PI. U) c M. PT ).0, as pbtl rcs Eld P rn t> "CI,u rcl Is F ''%. a) ; rcs 0,c Abnorm lugt Absces (byld) Afmagring Benbrud Benskjørhed, Rachit Blodurin Brystbetændelse Bughindelletændelse. Fodselsbesvær.... Gulsot. Iljertesrekbettendelse, traumatisk Ikter Jurbetændelse Kalvningsfeber Mavesygdom Nyresygdom Overdrift Tarmlidelser Trommesyge Tuberkulose Odem Gammelt og magert. Brok Bane Begyndende forrådnelse Bukke Syrligt SpEedkalve 6 / /... 8 /. 8 6 ) _ 9 _ ) 7 Ialt 65 / 9 7 I ) Danske. ) Danske.

209 98 Tabel XXXVIII. (Larvik). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og Afmagring. Ledsygdom Rachitis Tuberkulose Spædkal ve. 'ell ().ba C... ) 0. cil.... ) 0 _ 6 o',', :'( ) _.... _ _ Ialt TS a).(. "C't. rt Eti a, (f) > 7.ba 7: z.b., a) ;. 'a e a) p, tc PI.. Af dette er dels eksporteret og solgt i omegnen, dels leveret til preservingsfabrikkerne 5 kg. og kasseret 006,6» tilsammen 5 60,5 kg. der fratrukket det førnævnte kvantum skulde udvise byens konsum af kjød i beretningsåret at være ialt 6 56,5 kg. Efter den sidste folketælling er byens folkemængde ifølge opgave fra magistraten 8 9 hjemmehørende indvånere, hvorefter et kjedforbrug af ca. 50 kg. pr. individ pr. år fremkommer. Hertil skal dog anføres, som i tidligere beretninger bemerket, at opgaverne fra kjødhandlerne over udfort kjød er umuligt at erholde tilnærmelsesvis nøiagtige, og må således skjønnet her træde istedetfor ; dette urges dog naturligvis bragt sandheden så nær som muligt. Af det hele ved kontrollen behandlede kjed udgjør det byslagtede skrotter = kg. indførte. 5/ heraf: norsk dansk 07/ = ved stationen behandlet / 9 udenfor do. do.. 60 / = Af svensk kjød (slagtet i Sverige) er såvidt beretteren bekjendt intet presenteret ved kontrollen i Moss. Over levende dyr fra Sverige, indfort til slagt, er hidtil ingen optegnelse fort. Blandt sygdom in e, forekomne ved kjodkontrollen og som antages at kunne være af særlig interesse, skal nævnes : Tub erkulos e, der er forefundet ialt hos 5 okser og 8 svin ; heraf var okser danske, hvoraf igjen måtte kasseres helt og delvis. Af ') Deraf danske. ) Danske.

210 99 norske kasseredes helt og delvis. Af svin kasseredes lielt og 6 delvis. samtlige helt kasserede tilfælde var sygdommen generel. llos svin var kun tilfælde generelt. Vattersot foranledigede kassation af en dansk koskrot. Her skal bemærkes, at samtlige danske skrotter var ledsagede af lovbefalet sundhedsattest og mærkede «sundt kjød». I 899 udgjorde det ved kjedkontrollen hersteds behandlede kjodkvantum ca. 580 kg., altså en nedgang i dette år af ea kg., en formindskelse, der kunde være ventet endnu mere vidtgående efter de stadig stigende kjodpriser. Tabel XXXIX. (Moss). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil Co Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk Bughindebetændelse, traumatisk ) Diarrho6 Fødselsbesvær Jurbetændelse Kakeksi Kalvningsfeber Ledsygdom )5 Mavesygdom Nyresygdom. Overdrift Rachitis Tuberkulose Umoden.... ). 7 7 Ialt ) Deraf dansk. ) Deraf dansk. ) Deraf danske.

211 00 Tabel XL. (Moss). Årsager til kassation udenfor stationen. Sygdomme og feil u Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skid dent Benbrud Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk af anden årsag Diarrho6 Kakeksi Katarrhalfeber Mavesygdom Nyresygdom Nedslagtning Overdrift Rachitis Selvdøde Septiske tilstande Tuberkulose Vattersot Leversygdom (Hyponaemi) 7) Abort 8 ) )0 ) 5) 6) 0 Ialt Disse kan formentlig gjennemsnitlig ansættes saledes : Oksekjød pr. kg. kr. 0,86 Hestekjød» 0,60 Svinekjod»,00 Farekjod»,00 Spædkalvkjod.» 0,50 Giedkalvkjod..,00 Af K jodforretninger har i Moss været drevet Slagteri i 6 lokaler (private slagterier). Kjodudsalg i basarboder og andre udsalg. Restauranter og spisekvarterer i lokaler. Inspektion af samtlige disse lokaler har jevnlig fundet sted uden dog at have givet anledning til forfoininger. ) Deraf dansk. ) Deraf danske. ) Deraf danske. ) Deraf dansk. 5) Deraf danske 6) Dansk. 7) Organpartier.

212 0 7. Porsgrund. Dyrlæge J. Julsrud indberetter : Kjødkontrolstationen ligger i den nedre del at' byen og er ganske hensigtsineessig indrettet. Der er et forholdsvis stort og rummeligt kontrollokale og et kontor med det nødvendige inventarium og rekvisita. Kjødkontrolstationen holdes åben i sommerhalvåret fra kl. 79 og i vinterhalvåret fra kl. 8 0 liver sognedags formiddag. Kjødkontrollørens løn er kr. 00,00 aarlig samt en godtgjørelse kr. 00,00 til renhold, lys og brænde ved kontrolstationen. Af medhjælpere haves ingen; men vil en sådan snart blive paakreevet, da der stadig kommer mere og mere kjod til kontrolstationen, medens tidligere næsten alt kjød blev undersøgt hos slagterne. Slagtningen foregår næsten udelukkende hos byens slagtere, som kjober slagtet i de omkringliggende distrikter, og det hører til sjeldenhederne, at en landmand kommer til byen med kjød. Dette har især sin årsag deri, at byen savner et torv, med den til et sådant hørende handel. Kjødets kvalitet er jevnt god. Tab el XLI. (Porsgrund). Årsager til den kl. stempling på stationen. ;. Sygdomme og feil a) ft *F:= rc rtz Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benskjerhed Beskadigelse, ydre Brystbetændelse Diarrho6 Kakeksi Mavesygdom Nyresygdom Rachitis Tarmlidelser Tuberkulose Vattersot ) 6 8 / / 8. Ialt / 9/ 8 ) Deraf danske. ) Deraf dansk.

213 0 Tabel XLI f. (Porsgrund). Årsager til kassation på stationen. Sygdomme og feil Absces (byld) / Bedærvet eller slet behandlet, skiddent / Brystbetændelse Diarrho Kakeksi Tuberkulose Ufuldbårne. i/ Ialt / / Tabel XLIII. (Porsgrund). Årsagen til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil. Afmagring 5 Aktinomykose (strålesop). Bedærvet eller slet behandet, skiddent )9 Benbrud / Benskjørhed Beskadigelse, ydre Borsygdom / Diarrho6 Kakeksi.. Mangelfuld afblodning Mavesygdom Nyresygdom Nodslagtning Rachitis. Tarmlidelser Tuberkulose Odem 6 ) Lungeodem 5 / Ialt 8'/ 6 / 7/ Deraf 5 danske. ) Dansk.

214 0 Tabel XLIV. (Porsgrund). Årsager til kassation udenfor stationen. Sygdomme og feil a:) '7 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Diarrhoé Nødslagtning. Tinter Tuberkulose Ufuldbárne. / / / / / Ialt..I_ årets lob er der indfort en del kjød (storfæ) fra Danmark, hvilket som oftest ved ankomsten hertil er af sådan beskaffenhed, at det må henføres til den klasse. Tuberkulose iagttages meget sjelden og kalvningsfeberslagt er ikke fremfort til kontrollen i årets lob. Kjodpriserne har hele året været hole.

215 0 8. Sandefjord. Kontrolloren T. Lekvert indberetter folgende: Kjodkontrollen er tilbageflyttet til det af kommunen i den hensigt opforte lokale. Tilforselen af kjød har i det forløbne år været stone end nogensinde tidligere, hvilket særlig må have sin grund i de extraordinære forholde med de mange fremmede arbeidsfolk. Kvaliteten har også gjennemgående været bra, når jeg undtager en del gamle magre kjør og spædkalvene, hvilke sidste synes kvalitativt at være gået tilbage. Af indforsel fra Danmark har her været noget mindre end de tidligere år. Derimod liar slagterne kjøbt en hel del oksenakker (okseforparter) fra Kristiania til hakkekjød, hvilket de påstår svarer mere til hensigten. Tabel XLV. (Sandefjord). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil rchl Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre. Diarrha Fødselsbesvær Hjertesækbetcendelse Kalvningsfeber Mangelfuld afblodning Nyresygdom Overdrift Rachitis Tuberkulose ) 0 9 Ialt ') Heraf danske. ) Heraf danske.

216 05 Tabel XLYI. (Sandefjord). Årsager til kassation på, stationen. Sygdomme og feil cp. Abnorm lugt, brunstl ugt. Absces (byld).. Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 5 ) Benbrud Beskadigelse, ydre Brystbetændelse... Bughindebetwndelse,traumatisk af anden Arsag Borsygdom Diarrhoi; Hjertesækbetwndelse Ikter. Kalvningsfeber Nyresygdom Nødslagtning Overdrift Rachitis Rodsyge Tuberkulose ) Ufuldbaarne Vattersot Odem Ialt 8 ) Heraf danske. ) Heraf danske.

217 06 9. Sarpsborg. Den kontrollerende dyrlæge A. Schumann indberetter folgende : Det antal dyreskrotter, som har passeret kontrollen i 900, er omtrent det samme som det efterfølgende ar. Kvaliteten synes at være gjennemgående god. Omtrent halvdelen af okseskrotterne viser sig at være komne fra Sverige, vf mindre dyr kommer kun lidet fra dette land, men omtrent udelukkende fra de omgivende bygder. Af anden klassestemplinger har der været forholdsvis fa, ligeledes kassationer. Årsagen har været delvis eller mere udbredt tuberkulose ; enkelte slagt er blevne afvist på grund af en eller anden sygdom eller manglende attester. Tabel WM (Sarpsborg). Årsager til den kl. stempling ph stationen. Sygdomme og feil Abnorm lugt, brims tlagt. Benbrud Bstbettendelse, traumatisk Hjernelidelser Hj ertesækbetændelse, trauma tisk Kalvningsfeber Mavesygdom Nyresygdom. Nødslagtning Overdrift Rachitis V / 7 Rodsyge Trommesyge Tuberkulose, lokal Vattersot Forstoppelse Mangelfuld attest 8 l/ Ialt / 5

218 07 Tabel XLVIII. (Sarpsborg). Årsager til kassation på stationen. Sygdomme og feil cd Pas g, a) Mavesygdom Tuberkulose / Afvist 9 Stanget il Ialt

219 08 O. Skien. Kontrollens bestyrer, dyrlæge N. Wiborg, har indsendt folgende tabeller angaaende kontrollens virksomhed i arets lob. Tabel IL. (Skien). :Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil s= otl ca,... 'A p.w ca ms..w cp 5 (s) re P, a Abnorm lugt, brunstlugt Absces (byld) Afmagring Aktinomykose (strålesop) Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre. Borsygdom Diarrhoi Fødselsbesvær Gulsot Hj ernelidelser HjertesækbetFendelse, traumatisk Jurbetcendelse Kalvningsfeber Mavesygdom Navleårebetcendelse Nodslagtning Rachitis Rodsyge Svulster Tarmlidelser ) ) ) Ialt 0 / ) Parafinlugt. Kalvene havde ligget på dampskib ved siden af parafintønder. ) Danske. ) Heraf danske.

220 09 Tabel L. (Skien). Årsager til kassation pi stationen. Sygdomme og feil.) 0 ci) 0, Abnorm lugt Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent. BryM,betEendelse, traumatisk / Diarrhoi Fødselsbesvær Kakeksi Mavesygdom Navlehrebetwndel se Nyresygdom Rødsyge Tuberkulose ) Ufuldbiirne Ialt / / 8 Tabel LI. (Skien, Bratsberg amt). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil oct c/ Abnorm lugt, brunstlugt. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Brystbetændelse, traumatisk Diarrho Kalvningsfeber 0 Ialt 5 7 ) Heraf danske.

221 0 Tabel Lli. (Skien, Bratsberg amt). Årsager til kassation udenfor stationen. Sygdomme og feil 0 eel. 'ZS Abnorm lugt... Bedærvet eller slet behandlet, skid dent Ialt. Stavanger. Dyrlæge J. Smith indberetter folgende: Kjødkontrollens personale og lonningsforhold har været som foregående år. Tilgangen på oksekjød og kalvekjød har været temmelig nær som i 899, men af far har vi havt 00 mer og af svin et par hundrede mindre. Intet dansk kjød er indført, men derimod er et par hundrede fald sendte fra Nordlands amt. Af dette sidste kom endel fra Mosjøen og endel fra Lofoten. Kjødet fra Mosjøen sendtes i hele kroppe, pakkede to og to sammen i store tremmekasser, der indvendig var klædte med sækkelærred. Det kom som regel særdeles godt frem, trods det havde op til ti dages reise. Kjødet fra Lofoten var delt i halve fald, der hver for sig var indsyede i sækkelærred, men det kom bestandig mer eller mindre beskadiget frem. Lofotkjodet havde rigtignok to dages længere reise, men det viser dog, hvad god behandling og god pakning kan gjøre ved kjødsendinger. Eksporten af farekjød til Kristiania har været som ifjor, og med undtagelse af en tordenveirsuge, hvor større mængder kjød blev beskadiget under forsendelsen, har kjødet kommet godt frem. Nogle mindre partier fårekjød er sendt ustemplet til Moss. Forsendelserne af oksekjød og lam til Bergen synes dette år at have været mindre end foregående, og Arendalssendingerne har heller ikke spillet nogen rolle. Som ny eksport må anføres, at der i host er sendt en mængde fare og okselever til Berlin. Et Berlinerfirma har nemlig holdt en mand heroppe, der har sorteret, renset og pakket leverne. De sælges i fersk tilstand i Berlin og har derfor været lagt på isblokke indtil de sendes, og er ved afsendelsen pakket i tønder med blærer fyldte med is imellem lagene. Disse sendinger har almindelig taget fire dage. De forste sendinger blev bedærvede underveis, men den energiske Berliner gav sig ikke, førend han fandt den rette måde at sende varerne på. Her sendes også endel lever østover, men

222 denne sendes simpelthen i en kasse, og det kan formodentlig ogsa gå godt i den kolde årstid. Priserne har hele året holdt sig høie pa alle sorter kjød, og selv ikke i høsttiden var her noget væsentligt prisfald. I stort salg har oksekjød været betalt op til 80 ore, fårekjød op til 90 ore, spædkalvkjed op til 60 ere og flesk op til 85 øre pr. kilo. Ganske mærkeligt er det, at tilgangen på flesk trods gjennemsnitspris af 80 øre har været så liden, men bønderne påstar, at med de nuværende hoie korn og melpriser tanner det sig ikke at fode svin. Af ondartet smitsomme sygdomme har k a ta r r halfeber formentlig været påtruffet to gange. I begge tilfælde er anmeldelse sendt vedkommende amtsdyrlæge til nærmere undersøgelse. Tub er kulose er ikke paatruffet dette år. 0 k setint e n har som sædvanlig været påtruffet temmelig hyppig. I et tilfælde matte kjødet kasseres, da der fandtes en meget stor mængde degenererede tinter. I 8 tilfælde er kjødet saltet til å Tigers henstand pa kontrolstationen, og i 5 tilfælde er det blot pastemplet den klasse. Som sædvanlig kommer dertil endel fald, der er påstemplet iste klasse, da kun enkelte undviklede eller degenererede tinter ved noiagtig undersøgelse har været fundne. Tidligere gjordes kun ved almindelig undersøgelse indsnit i de indvendige:tyggemuskler, men nu spaltes tillige begge de udvendige. Der kom nemlig meddelelse om, at taenia mediocanellata var fundet nogle gange af byens læger, og sa anså,es det for rettest at undersøge grundigst muligt. Ved landslagtet kjød kan kun lægges talrige snit i mellemgulvets, halsens og bugens muskulatur, men denne undersøgelse bliver selvfølgelig meget mangelfuld. Sarcosporidier har på ingen made voldt det bryderi som ifjor, og på de fårekroppe, hvor de har været fundne, liar de holdt sig under bryst og bughinderne og kun ganske enkeltvis i hudmusklerne, så de i alle tilfælde liar ladet sig fjerne med kniven. Efter mit nuværende kjendskab til deres forekomst tror jeg, de kan træffes overalt og til alle tider, men at en sådan masseforekomst som ifjor hører til sjeldenhederne. De er fremdeles ikke fundne på lam, men det har naturligvis sin grund i, at de trænger en rum tid til deres udvikling. Slagtehussagen er nu kommet i god gjenge ; der er udkastet plan for fuldstændigt slagteanlæg, og som første led i planen er der besluttet opført eksportfareslagteri, hvortil 6r bevilget kroner. Arbeidet er påbegyndt nu i januar og skal være færdigt til kommende eksporttid (Iste august), men det er dog meget tvivlsomt, om der rækkes så langt, da et større areal skal udfyldes i sjøen, forinden selve bygningen kan opføres. Slagteanlægget far en meget heldig beliggenhed lige ved dampskibskaierne, og det vil få jernbanespor, når et større kaiarbeide bliver færdigt om nogle år. Det areal, der foreløbig vil kunne rades over, er 6 00 kvadratmeter, men det vil ved udfyldning i sjøen kunne udvides til 9 00 kvadratmeter.

223 Tabel LIII. (Stavanger). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil o at 7, Absces (byld) Afmagring 9. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Bughindebetændelse Borsygdom Diarrha' Fødselsbesvær Hjernelidelser Hj ertesækbetændelse, traumatisk Kalvningsfeber 5 Ledsygdom Overdrift Rachitis Tarmlidelser Tinter Vattersot Nyskårne råner 7 Vædre i brunsttiden Abnorm farve Andre sygdomme 0 lalti Fra nytar gar et privat slagtehus ind, så der na ialt er faldt 6 af de gamle huse bort. Der arbeides for tiden pa at TA et syvende bort, men eieren vil se dom i sagen, forinden sundhedskommissionens pabud om lukning efterkommes Alle de 6 omtalte slagtehuse er kommet bort uden nævneværdig udgift for kommunen. Forovrigt habes det, at det nye eksportslagteri vil tage livet af mindst to af de tilbageværende gamle slagtehuse. For øjeblikket har vi 5 private slagtehuse ; de er alle fuldstændig uskikkede for en storre bedrift. Som et fremskridt ma, det ansees, at herværende slagtermestre har oprettet en assuyanc ekasse for slag te kr eatur er. Assurancen omfatter samtlige af mestrene kjobte, tilsyneladende sunde, slagtekreaturer, og præmien, kr. 0,5, afkræves sælgeren ved liver handels slutning. Mesteren indbetaler da præmien hertil ved

224 Tab el LIT. (Stavanger). Årsager til kassation på statiouen. Sygdomme og feil j rtz..... cf) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Brystbetændelse, traumatisk ) af anden årsag Bughindebetændelse Borsygdom Kalvningsfeber Katarrhalfeber Ledsygdom Selvdøde Septiske tilstande Tarmlidelser Ufuldbårne Vattersot 8. 5 Ialt 8 dags eller ugesopgjor. Assurancens oprettelse modtoges med velvillie over hele linien, og de få landhandelsmænd, der var misfornoiede, måtte give efter, da slagtermestrene ikke vilde kjobe noget kreatur hos dem, medmindre de betalte præmien for alle. Assurancen trådte i virksomhed i slutningen af mai. Den. har havt en indtægt af kr. 96,60 og en udgift af kr. 775,6. Hel erstatning er udbetalt tre gange, nemlig en gang for oksetinter og to gange for kroniske borsygdomme. Ved saltning for oksetinter og af andre grunde erholder slagteren 0 pct. af kreaturets indkjobspris. Som det vil sees er der pa tabellerne opfort en hel del brunstige vædre udenfor den rubrik, der omfatter «brunstlugt». Det er jo nemlig en bekjendt sag, at kjødet af gravædre har en meget ubehagelig smag i brunsttiden, uden at der, således som hos grabukke, kan mærkes ved lugt. Det vil altid være en skjønssag at afgjore, nar denne usmag er tilstede i så hoi grad, at den vækker væmmelse, og der er derfor truffet den overenskomst med byens slagtere, at voksne springvædre ikke gives iste klasses stempel i den tid brunsten er på det hoieste. For at bringe mindre usikkerhed ind i handel og vandel, er der sat en bestemt fredningstid, nemlig fra 7de oktober til 5de januar. Nyskårne ráner er som tidligere år givet den klasse, da de som oftest moder frem med en tommetyk, uspiselig svor.

225 Tabel LV. (Stavanger). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil ;. oce..k Absces (byld) 5 Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk af anden_ årsag Bughindebetændelse, traumatisk» af anden årsag 9 Borsygdom Di arrho Fødselsbesvær Hjernelidelser fij ertesækbet Eendelse, traumatisk Kalvningsfeber Led sygdom 9 Mangelfuld af blodning Mavesygdom Nyresygdom Nødslagtning Overdrift Rachitis Tarmlidelser 7 Tinter Vattersot 6 Lungelidelser Nyskårne råner 0 Vædre i brunsttiden. Abnorm farve. 77 Andre sygdomme Ialt 8 7 7

226 5 Tabel IA VI. (Stavanger). Årsager til kassation udenfor stationen. Sygdomme og feil Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Beskadigelse, ydre Brystbetændelse Bughindebetændelse, traumatisk ' af anden årsag Børsygdom Diarrho6 Kalvningsfeber Katarrhalfeber Nyresygdom Selvdøde Septiske tilstande Stivkrampe 7 Svulster Tinter Ufuldbårne 8 Vattersot Lungelidelse Ialt 9 7 7

227 6. Tromso. Som kontroller har også dette itr fungeret en ikke veterinærkyndig wand, nemlig 0. Østensen, der har indsendt følgende tabeller over kontrollens virksomhed. Tabel JAIL (Tromso). Årsager til den kl. stempling. a) Sygdomme og feil 0 7 w CZ P.T. c/ cd ; Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Afmagring... Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Bughindebetændelse, traumatisk Kalvningsfeber Nyresygdom Tuberkulose. Spædkalve Ialt 57 Tabel um. (Tromso). Årsager til kassation. Sygdomme_ og feil r ca Fs, C/??.; 0 rt:, Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent. Benbrud Kalvningsfeber Trommesyge. Vattersot.. V '/ 6 Ialt 7 6

228 7. Trondhjern. Dyrlæge j. G. Bang indberetter følgende: Lokalerne for kontrollen er uforandret de samme som de foregitende år, ligesom også betjeningen samt dens allønning er den samme. Kontrolstationen var fra begyndelsen af året til iste juli åben kun om formiddagen fra 7 /; fra iste juli begyndtes med eftermiddagstime, som igjen blev sløifet omkring midten af august, da den omtrent ikke blev benyttet, noget som vel den kolde, regnfulde sommer tildels var skyld i, da kjedet jo godt kunde tåle at vente til næste morgen. Efter midten af august var kontroltiden fra 7 /. Tilførselen har dette år ikke steget, når man undtager oksekroppe, hvoraf der iår er stemplet cirka SOO mere end forrige år ; for hestes vedkommende er det omtrent ens, for svin cirka 75 mindre, for får cirka 500 mindre, for gjødkalve vel 00 mindre samt for spædkalve cirka 00 mere. Dette kommer vistnok meget af, at der iår er udført temmelig meget slagtekvæg fra de trønderske distrikter, ligesom omtrent alt det kjød, som sendes herfra til Kristiania og måske andre byer, ikke bliver stemplet her. Iår som tidligere er det selvfølgelig de omkring byen liggende bygder, der særlig forsyner byen med kjød ; dog er tilførselen fra Nordlands og Tromso amter i stadig stigende; særlig udover høsten var det en masse kjød derfra, som også kom godt med, da tilførselen fra de omliggende distrikter var meget mindre end vanlig. Her er nu kommet en hermetikfabrik igang, hvortil der væsentlig i arets sidste halvdel er gået med en del kjød, uden at jeg dog kan sige, hvor meget. På årslisterne er i rubriken gjeder intet opført, da man efter de gamle lister har regnet får og gjeder underet. Kjødpriserne har dette år gjennemgående været adskillig beiere end for ; en slagter forsøgte at tage lidt hjem fra Danmark og kunde dog sælge det her til konkurrerende pris. Høsttilførselen, som i almindelighed pleier at være stor både september, oktober og november, var iår væsentlig indskrænket til oktober maned; formodentlig måtte der slagtes mest mulig lige efter indsætningen, da jo foderet blev både dårligt og knapt over hele det nordenfjeldske. Af sygdomstilfælde er ikke indtruffet noget af særlig interesse; nu som for om årene er det væsentlig kjød, som er bedærvet eller dårlig behandlet under slagtning eller transport, som giver det største bidrag til den klasses stempel eller kassering. En liden del kjød er bleven stemplet udenfor kontrolstationen, dels i mit hjem og dels i slagterier, men da indvolde og organer også for de sidstes vedkommende ikke har været tilstede, er der kun benyttet stempler for landskontrol.

229 8 Efter en antagen slagtevægt af kg. 80 for hest, 0 for okse, 90 for svin, 5 for gjodkalv, 6 for får og 5 for spædkalv skulde vægten af alt kjød tilfort kontrollen være kg Udgifterne har i årets lob været kr. 9,90, hvortil kr. 000,00 er beregnet som husleie. Tabel LIX. (Trondhjem). Årsager til den kl. stempliug på stationen. Sygdomme og feil co w rb 0 w, ) : 0.,,, æ t' 0., Pt cp F ral,b ricl 9 x F. ca,m rcs la F Pa sa) P. ms pi Afmagring l Bedærvet eller slet beh,ndlet, skiddent 9V 5 8'/ Benbrud 8 / Beskadigelse, ydre. 5/ / i _ Brystbetændelse, trauma tisk. 8/' af anden årsag Bughindebeteendelse,trau matisk Fodselsbesvcer Gulsot Hjernelidelser af ande Hjertesmkbetændelse, tisk Jurbetændelse. Kalvningsfeber. Ledsygdom Mangelfuld afblodning Mavesygdom Nyresygdom Rachitis Rodsyge. Septiske tilstande. Tarmlldelser Trommesyge Tuberkulose Lungeemphysem årsag 'auma.. 6 _ 8 /, li.. /... _.. Ialt 05 0 / 9 / 6

230 9 Tabel LX. (Trondhjem). Årsager til kassation på stationen. Sygdomme og feil. C.) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 6 / 60 Benbrud... Baskadigelse, ydre / / ' Brystbetændelse Bughindebetændelse Diarrho6 7 Ferdselsbesvær Hjerteszekbeteendelse, traumatisk Kakeksi Kalvningsfeber Mangelfuld at blødning. / 6 Mavesygdom /. Nyresygdom / Rodsyge / Septiske tilstande Tarmlidelser Trommesyge Tuberkulose Ufuldbaarne 7 Vattersot Melanose Ialt 9 / / / 5 9V

231 0, Tønsberg. Dyrlæge Krayerud indberetter folgende: Kontrollens virksomhed har været som foregående år. Vi liar havt samme lokale, samme personale og Miming som for. Tilførselen har været lidt mindre end foregående år, 70 kropper mindre. Denne nedgang i tilførselen har væsentlig gået ud over svinene; der er nemlig tilfort kontrollen 5 svin mindre end foregaende år. Tab el LX. (Tønsberg). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og fei a) :i C.)... a) 0. :L ;, om PLi PO cp 6' D,,,M Fa ed tz rn D "cá px rtz a 6, t. cv P,. PI Aloces (byld).. Aktinomykose (stråleso ] Bedærvet eller slet beh skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre. Brystbetændelsee. Bughindebetændelse Borsygdom Diarrho Fødselsbesvær ) _ 6ndlet,..... Gulsot _ Hjernelidelser. _ 5 Hjertesækbetændelse, trauma tisk... _ Hudsygdom. Kakeksi.. 0 Kalvningsfeber.... Ledsygdom.. Mangelfuld af blødning Nyresygdom. Parasiter Rachitis Svulster Tarmlidelser. Tuberkulose. Forfangenhed,. _ Ialt

232 Tabel LXI. (Tonsberg). Årsager til kassation på stationen. Sygdomme og feil I' ew 0 :, '') gl '''' cn ;... 0,,t rci a).c.f c::.., rcs sz æ et at.w,. ts).0 Ts t, '"' c) ;. rt pi Abces (byld) Benbrud Beskadigelse, ydre. Borsygdom Diarrhoè. Kakeksi. Ledsygdom Nyresygdom. Rachitis.. Septiske tilstande. Svulster.. Tarmlidelser Parasiter _ I_. Ialt 8 5 Det hertil direkte fra Danmark tilførte kjød har altid været pent og opfyldt alle kontrolingessige pålæg, hvorfor det ikke nogen gang har givet anledning til klassifikation eller kassation. Eftersom landmændene mere og mere bar fået kjendskab til kjødkontrollens virksomhed, aftager kassationen af hele kroppe, især af storre dyr. Det hænder nu forholdsvis sjelden, at kjød med sterkt iøjnefaldende miserabelt udseende bliver fremstillet til undersøgelse. Tuberkulose er aftaget betydelig. Dette tror jeg at turde tilskrive den omstændighed, at her nu indføres ganske a dyr fra andre distrikter og dernæst, at jeg i flere år har søgt at gjøre landmændene bekjendt med tuberkulosen og tilrådet dem snarest mulig at slagte alle mistænkelige dyr. Kjodkontrollen har også, bidraget noget til at sprede kundskab om tuberkulosen ud i det brede lag bade i byen og pa landet.

233 IIL Offentlige bestemmelser vedrørende veterinærvæsenet og kjødkontrollen. A. Plakater, rundskrivelser m. T.. Bundskrivelse af 8de mai fra veterinærdirektøren angående miltbrand: For at forebygge, at miltbrand vinder farsotmtessig udbredelse, skal man indskjærpe nødvendigheden af, at dyreiere, hvis dyr græsser pm havnegang fører et nøje opsyn med sin buskap. Denne bør hver aften bringes sammen og, hvis noget dyr mangler, ma grunden hertil snarest muligt bringes pa det rene. Hvis noget dyr findes sygt eller kan mistænkes for at lide af indvortes sygdom, bør det straks føres hjem til garden, afsondres der og dyrlæge tilkaldes. Skulde dyret were så sygt, at det ikke kan fares bjem, bør det afsondres i et hus eller bindes pa havnegangen og dyrlæge hentes derhen. Der bør ligeledes fores nøje opsyn med, hvorvidt kadavere af hunde og katte eller andre dyr, såsom elgsdyr, ræve og harer, skulde henligge nogetsteds på havnegang. Hvis sådanne findes, bor de uopholdelig tildækkes med jord eller granbar samt stene, således at de blir utilgjeengelige for andre dyr og insekter, indtil de snarest muligt kan opbrmudes eller tilfredsstillende nedgraves. Forøvrigt skal man, foruden hvad foran er påbudt, henlede opmærksomheden på, at ifølge lov af de juli 89 om foranstaltninger mod smitsomme husdyrsygdomme og de i henhold til denne lov givne forskrifter, særskilt cirkulære af 8de september 89 angående miltbrand, ma miltbrandssyge dyr eller for miltbrand mistænkte dyr ikke dræbes uden pa det sted, hvor dyret agtes nedgravet eller brændt eller hvor nøiagtig desinfektion kan finde sted; under transporten. derhen mi der sørges for, at afsondringer fra det syge dyr ikke giver anledfling til smitteudbreduing. Ved dyrets nedslagtning bør det særlig undgaes, at blod spildes omkring. Da blodet af miltbrandssyge dyr er særlig smittefarligt, må åreladning eller andre blodige operationer ikke foretages på sådanne dyr uden af autoriseret dyrlmge og isafald under iagttagelse af behørige forsigtighedsregler. Hunde og katte be r såvidt mulig holdes indespærrede på gårdene og hiudres i at streife omli skog og mark. Da miltbrand er en til mennesket let overførbar og livsfarlig sygdom, bør alle, som har med miltbrandssyge eller (lode dyr og smittebeftengte gjenstande at gjøre, iagttage den yderste forsigtighed og i tilfælde rense alle sine klæder

234 ved kogning eller desinfektion samt på det omhyggeligste vaske og rense sin person; skotoi, der har været benyttet på steder, hvor miltbrandssmitte kan antages at være tilstede, bør vaskes og børstes med sæbevand og pct. karbolvand. Ingen, der har sår, rifter eller hudlosheder, må komme i berøring med miltbrandsdyr eller smittebefængte gjenstande. Hvis nogen efter at have stelt med miltbrandsdyr får blemmer eller finner på huden, bor han snarest muglit henvende sig til læge.. Melk af dyr, der mistænkes for eller lider af miltbrand, må ikke tilblandes melk fra andre dyr eller overhovedet anvendes. Sådanne dyrs melk bør i tilfælde melkes i egne kar, der senere grundigt må vaskes med kogende oplosning af lud. Den mistænkte melk må koges, for den silks bort. Hvis der i en besætning er indtruffet et tilfælde af miltbrand, må de andre dyr i denne besætning nøie undersøges af dyrlæge, og hvis de findes ubetinget sunde, kan melken fra disse dyr uden fare benyttes.. Bundskrivelse af de juni fra veterinærdirektøren angående arsenikvask: Medicinaldirektøren har henledet min opmærksomhed på, at arsenik, der af dyrlæger udleveres eller forskrives til kreaturvask, på grund af sin giftighed og den store mængde, hvori det ofte erholdes, let kan give anledning til forgiftningstilfælde hos mennesker, hvilket også nogle gange har indtruffet. Efter konference skal jeg herved indskjærpe følgende forsigtighedsregler, der af dyrlægen og vedkommende modtages trengt bor igttages :. Dyrlægen må ikke udlevere eller udskrive arsenik til nogen, uden at denne er ham bekjendt som en samvittighedsfuld og forsigtig person.. Den, der skal benytte arsenikvasken, skal for hver gang afgive en skriftlig erklæring om, at giften vil blive ombyggelig opbevaret under lås øg lukke, således at børn eller fremmede ikke kan få fat i den, samt at vaskningen vil blive udført af ham egenhændig eller under hans opsyn af kyndige og pdlidelige folk.. Hvis brugeren af arsenikvasken ikke selv modtager giften af dyrlægen, skal han medsende til dyrlægen sådan erklæring som foran nævnt. Erklæringen bliver indtil videre at opbevare af dyrlægen.. Arsenikvask må ikke forskrives eller udleveres, medmindre dyrlægen har forvisset sig om eller kjender til, at sådan vaskning er påkrævet. Der må ikke forskrives mere arsenik end den mængde, der medgår til vedkommende besuet. ning til én gangs vaskning. 5. Arsenikvask bør ikke udleveres eller forskrives af dyrlæge uden i tilberedt stand. 6. Det kar, hvori asenikvasken udleveres, må være påsat et iøinefaldende giftmærke samt tillige en farvet signatur (begge omhyggelig palæbede), indeholdende nøiagtig opgave over den udleverede giftmængde, giftens styrke samt brugsanvisnig (cfr. veterinærmedicinaltakstens almindelige bestemmelser 0, anm.). 7. De under punkt 6 givne forskrifter maa iagttages, hvad enten dyrlægen giver vedkommende kvcegeier recept eller selv dispenserer medicinen. 8. Hvis der til vaskning af en besætning blandes arsenikoplosning i trækar, må dette efter brugen opbrændes. Stentøikar eller jernkar må efter benyttelsen. omhyggelig skylles og vaskes. Efter vaskningen mulig gjenværende arsenikopløsning må straks shies p gjoseldyngen.

235 9. Foruden at gjøre modtageren bekjendt med stoffets store giftighed, nøiagtig for klare ham midlets anvendelse og indskjterpe ham de nødvendige forsigtighedsregler skal dyrlægen tillige gjøre opmærksom på, at forordningen af iste april 796 sætter straf for den, der wager elier overlader arsenik til andre eller opbevarer den så skjødesløst, at noget kan komme bolt eller stjæles. Jeg henstiller til hr. amtmanden at oversende nærværende rundskrivelse til de i Deres embedsdistrikt praktiserende dyrlæger samt tillige ved opslag på landhandlerier, meierier eller anden bekvem måde at gjøre sagen bekjendt for landmændene. Et antal eksemplarer af rundskrivelsen medfølger.. Bundskrivelse angående forebyggelse af s:predninq af tuberkulose til husdyr gjennem Indic og affald fra meierier: En væsentlig rolle med hensyn til tuberkulossygdommens spredning spiller vistnok smitte gjennem melk, melkekar og affald fra flellesmeierierne. Denne kjendsgjerning har derfor i enkelte lande bevirket istandbringelse af love og bestemmelser, sigtende til at forebygge denne smitte. Om der end også hos os med sikkerhed er påvist overforelse af tuberkelsmitte gjennem meierimelk til ungkvæg og svin, finder jeg dog af hensyn til sygdommens forholdsvis ringere udbredelse i vort land og i overensstemmelse med de af landbrugsdirektøren givne oplysninger angående meieriforholdene ikke for tiden at burde søge udvirket lovbud eller bindende forskrifter i denne henseende, men skal indskrænke mig til at henlede opmærksomheden på, at melk fra fmllesmeierier ofte kan frygtes at indeholde tuberkuløs smitte og henstille, at folgende forsigtighedsregler til forebyggelse af smitte iagttages :. Melken fra gårdene ber, for den anvendes i meieriet, passere gjennem et pasteuriseringsapparat, hvor den med sikkerhed opvarmes til 85 Celsius i mindst 0 minutter.. De kar, hvori melken bringes til meierierne, bør, for de tilbageleveres, omhyggelig rengjøres, skylles med kogende vand og helst damprenses.. Mejeriernes egne kar og apparater bør hver dag grundig rengjøres og om mulig damprenses eller skylles med koghedt vand; særlig bor centrifugerne rengjøres og tørres godt.. Det slam og affald, der afsættes paa centrifugens vægge, må ikke benyttes, men afskrabes og brændes. 5. De i meieriet beskjteftigede arbeidere må iagttage den største renlighed såvel med sine klæder som med sin person. Forøvrig henledes opmærksomheden på bestemmelserne i 0 i lov af 8de mai 900 angående særlige foranstaltninger mod tuberkuløse sygdomme, hvorefter personer, der lider af tuberkulose med smitteforende afsondringer, kan forbydes at deltage i tilberedelsen af levnetsmidler, ligesom sundhedskommissionen kan forbyde, at melk afhændes fra steder, hvor sådanne personer deltager i røgt og stel af kjorene eller i melkens forhandling, når særlig fare for smittes udbredelse gjennem melken kan antages at være forhånden.. Bundskrivelse af 0de september fra landbrugsdepartementet angående nedslagtning af svinebesætninger på grund af svinepest : I anledning de særlig i omegnen af Kristiania i de senere år gjentagne udbrud af svinepest skal man indskjærpe bestemmelserne i husdyrloven af de juli 89, ifølge hvilke enhver, der som eier eller på anden måde liar i

236 5 besiddelse dyr, der er angrebet eller reed sandsynlighed kan antages angrebet af ovenævnte sygdom, er forpligtet til uopholdelig at anmelde sygdomsadbrudet til autoriseret dyrlæge eller til lensmanden. Dyrene bliver indtil videre at holde afsondret eller indespærret ( ). Besætning, hvori svinepest er eller frygtes at were udbrudt, og som i henhold til lovens bestemmelser ( 5 og 6) af amtmanden sættes under offentligt tilsyn, må holdes strengt afsondret, således at smitteoverforelse ikke kan befrygtes. Intet dyr må, bortføres fra eiendommen, uvedkommende personer må ikke tilstedes adgang til svinestalden og de, der steller med den smittede besætning, må iagttage de af dyrlægen givne forskrifter angående renhold og desinfektion. Nedslagtning af nogen besætning mod erstatning af det offentlige vil her efter ikke iværksættes medmindre vedkommende svinestald er således indrettet, at der er nogenlunde sikkerhed for, at nyt udbrud af svinepest efter tilbørlig desinfektion af svinestalden ikke påny vil finde sted. I denne henseende vil der forsåvidt det gjoelder eiere af besætninger, der gjor svineopdræt til nwringsvei, kræves, at svinestalden er bygget mest mulig af sten og jern, at staldbunden er tæt, stalden luftig og tør og renslighedsforholdene forøvrigt tilfredsstillende. Det vil ligeledes blive krævet, at det godtgjøres, at det i departementets rundskrivelse af 0de juni 899 givne påbud om kogning af skyller og dyriske affaldsprodukter stunt rensning af skyllekarrene har været strengt overholdt. amtmanden anmodes om på hensigtsmæssig måde at gjøre denne rundskrivelse bekj endt inden Deres embedsdistrikt. 5. Kgl. resol. at 9de septbr. angaende approbation pa forandret ordning af kjodkontrollen på Kongsberg. 6. Kqi. resol. af 0de oktober angående forandring i plakat af Ste november 895 vedkommende kjodkontrolregler. 7. Rundskrivelse af 0de oktober fra landbrugsdepartementet angående indberetninger og protokoller vedrørende den kommunale kjødkontrol: de ved kongelige resolutioner af 5te november 896, den november 896 samt die og de august 897 fastsatte kjodkontrolregler er det i 7 bestemt, at der ved de kommunale kjødkontrolstationer skal føres visse protokoller over det på og udenfor stationerne undersøgte kjød. I henhold til denne bestemmelse skal departementet anmode hr. amtmanden om at pålægge magistraten i de byer, hvor kjodkontrol i henhold til loven af 7de juli 89 er eller måtte blive indført, at lade vedkommende kjodkontrolstation forsyne med to protokoller, indrettede overensstemmende med vedføiede schema ; i den ene af disse protokoller bliver at indføre fortegnelse over det ved stationen kontrollerede kjød, i den anden fortegnelse over det udenfor stationen kontrollerede kjød. Forstividt der i nogen by findes offentligt kommunalt slagtehus eller kommunal filialstation for kjodkontrol, må der her føres særskilt protokol overensstemmende med schemact. Vedkommende kjodkontrollør må iagttage at indføre årsagerne til den klasses stempling eller til kassation at kjød overensstemmende med den for årsberetningerne bestemte og her vedfoiede tabel (tabel IV og V). 5

237 6 Endvidere skal man bede pålagt vedkommende magistrat at påse, at der inden udgangen af hvert års januar måned indsendes til direktøren for det civile veterinærvæsen en årsberetning om kjødkontrollens virksomhed i det for løbne år. Denne årsberetning skal foruden de bemærkninger vedrørende kjødkontrollen, som lovens og kjodkontrolreglernes bestemmelser måtte give anledning til (jfr. i denne henseende særlig kjødkontrollovens 5) tillige indeholde nøiagtige statistiske oplysninger angående kontrollens virksomhed, hvilke bliver at opføre på tabeller, indrettede på den måde, som vedføiede 5 tabeller viser, og hvoraf de nødvendige eksemplarer vil kunne erholdes ved henvendelse hertil. Til lettelse ved sagens ekspedition vedlægges endel aftryk af vedkommende schemaer og tabeller. 8. Kgl. resol. af de december angående forandring i plakat af de januar 899 angående indførsel af hornkvæg, får og gjeder fra Sverige.

238 Bi lag. B. Gjældende love og bestemmelser. Lov af ðe juli 89, cfr. lov af 6de mai 899 om foranstaltninger mod smitsomme husdyrsygdomme. Kapitel. Om ondartede smitsomme sygdomme.. Folgende smitsomme sygdomme blandt busdyrene skal være under givne det offentliges særlige forsorg, nemlig : kvægpest; m il tb rand og dermed ligeartede sygdomme ; hundegalskab; s II i v e; specifik mund og klovsyge; ondartet lungesyge og ondartet katarrhalfeber hos hornkvæget; kopper og skab hos fáret; svinepest og rodsyge hos svinet; Skulde nogen anden sygdom blandt husdyr antage en smitsom eller ondartet karakter eller større udbredelse, eller skulde nogen af de her opregnede sygdomme optræde ondartet eller vinde udbredelse hos andre dyr end de nævnte, kan kongen udvide bestemmelserne i denne paragraf til også at omfatte disse sygdomme. Ligeledes kan kongen, når dertil findes grund, bestemme, at en sygdom, der hidtil bar været gjenstand for det offentliges indgriben efter denne paragraf, skal behandles som en mildere smitsom sygdom efter bestemmelserne i nedenstående kapitel.. Er noget husdyr angrebet eller død af en af de i omhandlede sygdomme, eller er der sandsynlighed for, at så er tilfældet, skal enhver, der som eier eller på anden måde liar i besiddelse sådant dyr, snarest muligt tilkalde en autoriseret dyrlæge eller derom gjøre anmeldelse, i byerne til politimesteren, på landet til lensmanden, fra hvem meddelelse uopholdelig skal ske til en autoriseret dyrlæge. Dyret bliver, indtil dyrlæge kommer tilstede, såvidt omstændighederne tillader det, at holde afsondret eller indespærret,

239 8 Nar kvægpest er udbrudt, skal enhver indenfor en af amtmanden nærmere bestemt afstand boende eier eller opsynsmand over drøvtyggende dyr uden ophold. anmelde ethvert tilfælde af indvortes sygdom, som matte indtræffe i hans besætfling blandt de nævnte arter af dyr.. Den praktiserende dyrlæge, der modtager meddelelse om eller under sin praksis påtræffer et tilfælde at nogen af de i omhandlede sygdomme, skal snarest muligt pa stedet undersøge tilfældets beskaffenhed og træffe de foranstaltninger, som er fornødne til forebyggelse af smitte, såsom afsondring og indespærring af syge og mistænkte dyr, nedgravning eller tilintetgjorelse af døde dyr og smitteførende affald samt rensning og desinfektion. Privatpraktiserende dyrlæge er dog kun forpligtet til at foretage undersøgelse, når tvingende grunde skjønnes at være tilstede. Dyrlæge skal, når han liar undersøgt et tilfælde af nogen af de i omhandlede sygdomme, snarest muligt til øvrigheden indgive beretning om det ved undersøgelsen fundne sygdomstilfælde, med oplysning om, hvad der er foretaget eller anordnet for at modarbeide sygdommen og hindre dens udbredelse. Privatpraktiserende dyrlæge, der efter modtagen anmeldelse afslår at foretage undersøgelse, skal snarest muligt oversende anmeldelse til øvrigheden.. Dyrets eier eller besidder er forpligtet til at efterkomme ethvert ham i henhold til denne lovs bestemmelse givet pålæg ; forsavidt det ikke frivillig efterkommes, kan politiet lade det fornødne udfore for vedkommendes regning. Politiet er forøvrigt forpligtet til at yde fornøden bistand ved de i henhold til denne lov påbudte foranstaltningers gjennemforelse. 5. Amtmanden har, liar han modtager underretning om noget tilfælde af de i nævnte sygdomme, at træffe de forføininger, som efter omstændighederne må ansees påkrævede for at hindre sygdommens udbredelse ; finder han det fornødent, kan han lade den besætning, i hvilken sygdomstilfældet er forekommet, samt de besætninger, hvortil smitte kan antages overfort, sætte under offentligt tilsyn, indtil sygdommen eller smittefaren er ophørt. 6. Sålænge en besætning er under offentligt tilsyn, kan amtmanden a) påbyde eftersyn af vedkommende besætning ved dyrlæge, så, ofte som omstændighederne kræver det; b) forbyde, at dyr og smitteforende gjenstande bortføres fra stedet, samt at uvedkommende tilstedes adgang; ved kvægpest kan han forbyde alt unodvendigt samkvem mellem smittede og smittefrie dele af distriktet ; e) forbyde, at noget nyt dyr indføres i en besætning, i hvilken der er forekommet tilfælde af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge, mund og klovsyge, snive eller svinepest; til fornøden kontrol hermed kan han lade optage fortegnelse over og mærke de til vedkommende besætning borende dyr. Amtmanden kan derhos d) under særlige omstændigheder forbyde benyttelse af beiter og andre steiler som kan formodes at være smittede;

240 9 e) under særlige omstændigheder påbyde optagning og fornyelse af gulve, vægge og lignende i rum, hvor smittede dyr har stået, samt tilintetgjorelse af smittebefaangte gjenstande, såsom ho, halm, redskaber og lignende, f) for by eller herred, hvor eller i hvis nærhed hundegalskab forekommer, ved offentlig bekjendtgjorelse påbyde, at enhver hund skal: enten holdes forsvarlig bunden eller indespærret eller være forsynet med mundkury af nærmere angivet beskaffenhed, eller under særlige omstændigheder blot kunne fores på offentlig vei eller gade i bånd af voksen person, selv om hunden er forsynet med mundkurv; g) når nogen farsot vinder storm udbredelse, ved dyrlæge lade foretage almindelig undersøgelse af besætninger i den udstrækning, som måtte findes nødvendig; Ii) pålægge vedkommende by eller herredskommune at rense og desinficere stalde og vandingssteder, som er til offentlig afbenyttelse. 7. Vedkommende regjeringsdepartement har at a) foreskrive de nærmere forholdsregler, der udkræves til forebyggelse af smitte, sável i sin almindelighed som ved de enkelte sygdomme, saint afgive bestemmelser for dyrlægernes forhold med hensyn til reiser, indberetninger m. v.; b) give forskrifter til forebyggelse af smitte blandt husdyr ved dyrskuer markeder og lignende samt ved transport af dyr inden landet; c) give bestemmelse angående benyttelse af produkter af syge dyr. Departementet kan derhos d) under særlige omstændigheder forbyde afholdelse af markeder eller storm dyresamlinger i distrikter, hvor farsot blandt husdyr er herskende, eller hvortil smitsom sygdom kan frygtes indført; e) under særlige omstændigheder forbyde, at dyr fores fra en landsdel til en anden, eller gjøre adgangen dertil afhængig af sådanne forsigtighedsregler, som matte ansees fornødne for at hindre overførelse af smitte ; f) ved udbrud af hundegalskab påbyde, at for storm eller mindre dele af landet alle hunde skal holdes forsvarlig lænkede, bære mundkury eller fores i band; g) ved udbrud af kvægpest påbyde afspærring af det af sygdommen angrebne distrikt; h) ved udbrud af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge, mund og klovsyge og svinepest påbyde nedslagtning af hele besætninger, hvori sygdommen optræder. 8. Vaccination af besætning mod nogen smitsom sygdom må ikke finde ited uden tilladelse af vedkommende regjeringsdepartement. Når det kan antages, at en farsot derved hurtigere vil kunne stanses, kan tepartementet påbyde vaccination af de for smitte udsatte besætninger samt fast iætte en godtgjørelse til dyrlægen for hvert podet dyr. 9. Enhver dyreeier er pligtig til at lade ham tilhørende døde dyr og imitteferende gjenstaude tilintetgjere eller nedgrave. Til brug i sådant øjemed

241 0 skal enhver kjobstadskommune anskaffe en al vedkommende regjeringsdepartement godkjendt indretning eller nedgravningsplads. Også ladesteder med særskilt kommunestyre såvelsom landkommuner med tæt bebyggelse kan af kongen pålægges den samme forpligtelse. Forneden grund kan af kommunen efter tilladelse meddelt af kongen fordres afgivet mod erstatning, der i mangel af overenskomst bestemmes ved almindelig takstforretning. I kommuner, hvor sådan indretning eller nedgravningsplads enten ikke haves eller i tilfældet ikke kan benyttes, skal døde dyr og smitteforende gjenstande efter dyrlægens anordning tilintetgjøres eller nedgraves på eierens egen grund eller hvis dertil ikke er anledning på anden grund, hvor det med mindst ulempe for dens eier eller bruger kan foregå. Er ved foranstaltningen nogen ulempe forårsaget grundens eier eller bruger, skal vedkommende kommune yde erstatning, hvis størrelse i mangel af overenskomst bestemmes ved skjøn afholdt efter de i lov om vejvæsenet af 5de september 85 fastsatte regler. Kapitel. Om nedslagtning og erstatning. 0. Ved mistanke om kvægpest, kvægets ondartede lungesyge eller svinepest kan amtmanden påbyde nedslagtning af indtil tre dyr for ved obduktion af disse at erholde vished om sygdommens natur. De dyr, om hvilke det efter en dyrlæges erklæring ma ansees for afgjort, at de er angrebne af en af de nævnte sygdomme, skal efter amtmandens foranstaltning dræbes, medmindre vedkommende regjeringsdepartement påbyder det modsatte. Enhver hest, som efter dyrlæges erklæring er angreben af snive, skal dræbes. Dyr, angrebet af hundegalskab, skal dræbes; hund eller kat, som er bidt af noget af hundegalskab lidende dyr, skal ligeledes dræbes.. Eieren er, med de nedenfor nævnte begrændsninger, berettiget til at erholde erstatning for de dyr, som ved det offentliges foranstaltning dræbes på grund af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge, snive, svinepest og mundog klovsyge. Dyr, der ved obduktion ikke viser spor af disse sygdomme, erstattes med det fulde belob, hvortil de pa nedenangivne made er værdsatte. Dyr, der ved obduktion findes angrebne af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge eller mund og klovsyge, erstattes med to tredied el e, dyr, der ved obduktion findes angrebne af snive eller svinepest, med halv del en af det belob, hvortil de på den nedenfor nævnte måde er værdsatte. Dyr, der er (lode som folge af tvungen vaccination, erstattes med deres fulde værdi.

242 . Forsåvidt eieren ved indførsel fra udlandet af smittede dyr, ved overtrædelse af givne forholdsregler eller pi anden made selv har forskyldt skaden, erholder han ingen erstatning. Ret til erstatning for dyr, nedslagtede efter offentlig foranstaltning, er derhos betinget af, at de har opholdt sig mindst 6 måneder inden landets grænser, medmindre det kan godtgjøres, at de på en eieren uforskyldt made er smittede efter at være indførte her til landet. Erstatningskrav må fremsættes forinden nedslagtningen. Erstatningsbelobet má i intet tilfælde overstige kr. 00,00 for halvdelen af et enkelt dyr, kr. 00,00 for to tredieparter og kr. 600,00 for det hele dyr.. De dyr, der blir at dræbe efter foranstående bestemmelser, skal, forsavidt erstatningskrav derom fremsættes, værdsættes af en politiembedsmand (på, landet af lensmanden) i forening med to af ham dertil opnævnte mænd. Dyrene ansættes til den værdi, de antages at have som uangrebne af sygdommen, hvorfra trækkes værdien af det dræbte dyr, forsåvidt det helt eller delvis kan benyttes. Det dræbte dyr skal, savidt fornediges, obduceres af en af det offentlige antagen dyrlæge, som gjenuem amtmanden skal tilstille vedkommende regjeringsdepartement en beskrivelse af obduktionsforretningen. Eieren er berettiget til for egen regning at tilkalde "en autoriseret dyrlæge for at være tilstede ved obduktionen og deltage i afgjorelsen af spørgsmålet, om dyret har været angrebet af den antagne sygdom. Er der tvil eller meningsforskjellighed herom mellem dyrlægerne, afgjøres sagen af en af departementet opneevnt sagkyndig. Kapitel. Om mil dere smitsomme sygdomme.. Folgende sygdomme hos husdyrene henregnes til de mildere smitsomme, ligeoverfor hvilke efterstående regler kommer til anvendelse, nemlig: Lungesyge, influenza, kværke, strengel, mundsyge og be sk elersyge hos hesten, skab og kopper hos andre dyr end fåret, smitsom klovsyge hos fåret, ringorm hos alle husdyr, hårsækmider hos hunden, febersygdomme af smitsom karakter, tub erkulose. Med hensyn til disse sygdomme gjøres det eieren eller den, der på hans vegne hirer tilsyn med dyrene, til pligt: a) at anmelde for en autoriseret dyrlæge eller for politimesteren eller lensmanden, når nogen af disse sygdomme måtte vise sig i hans besætning; b) ikke at lade dyr, der antages angrebne af nævnte sygdomme, fores IA markeder, til dyrskuer, pi fremmed beite eller i fremmede tin eller stalde;

243 dog skal det være tilladt fra eierens fjøs at sælge sådanne dyr til slagt eller at fore dem til handelsmarkedet til egen afsondret afdeling for at sælges til slagt medmindre departementet anderledes bestemmer for de enkelte sygdomme. Politimester eller lensmand, der har modtaget sådan meddelelse som i litr. a nævnt, har at indsende meddelelse til vedkommende dyrlæge. Finder dyr lægen, at sygdommens optræden er af foruroligende beskaffenhed, indsender han anmeldelsen til amtmanden. Finder amtmanden det nødvendigt for at hindre sygdommens videre udbredelse, kan han lade forboldene pa stedet undersøge af dyrlæge og efter dennes forslag give forskrifter angående afsondrings og desinfektionsforanstaltninger. 5. Vedkommende departement kan give almindelige bestemmelser angaende de nærmere foranstaltninger for hver enkelt af de i nævnte sygdomme samt angående anvendelse og salg af kjed og melk fra syge dyr. Departementet kan derhos bestemme, at dyr, som i henhold til litr. b er afhændet til slagt, og som senere antræffes levende hos ny besidder, skal inden en fastsat frist, i fornødent fald ved offentlig foranstaltning, kunne påbydes nedslagtede for besidderens regning. 6. Kongen kan bestemme, at andre sygdomme end de nævnte skal henføres under bestemmelserne i dette kapitel. Kapitel. Om indførsel og udførsel af dyr. 7. Kongen kan forbyde indforsel af dyr og smitteførende gjenstande fra fremmede lande eller landsdele, fra hvilke smitsom husdyrsygdom kan frygtes indført. Han kan anordne, at indførsel af dyr kun må finde sted over bestemte havne eller steder, påbyde, at indførte dyr skal undersøges al dyrlæge og hensta i kvaranteene på vedkommende importers bekostning, paleegge eieren al indforte dyr at udrede betaling for sundhedsundersøgelse efter en fastsat takst samt anordne, at dyr, der ved indførselen findes angrebne af smitsom sygdom, eller som har været udsat for smitte, nedslagtes uden erstatning.. Han kan overhovedet foreskrive de nødvendige forholdsregler for at hindre indførsel af smitsom husdyrsygdom. 8. I særskilte tilfælde kan vedkommende departement tillade indførsel af enkelte dyr eller gjenstande fra lande, fra hvilke indførsel er forbudt. 9. Kongen kan med hensyn til udforsel af husdyr give sådanne forskrifter og træffe sådanne foranstaltninger, som måtte findes nødvendige for at forebygge, at der her fra landet udføres husdyr, der er mistænkte eller kan mistænkes for at lide af eller overføre smitsom sygdom, og at de herfra til udlandet afsendte dyr under transporten udsættes for sådanne sygdomme. Han kan anordne, at udførsel af husdyr kun må finde sted fra visse bestemte steder i riket.

244 For undersøgelse at dyr bestemt til udførsel, shvel sum for undersøgelse og desinfektion af vedkommende skib kan det piilægges henholdsvis afsenderne og skibets forer at udrede betaling efter takst. For de skibe, der benyttes til sådan udførsel, kan kongen give nærmere regler angående deres indredning og nødvendige forsyning med foder og drikkevand for dyrene, ligesom han overhovedet kan træffe anordninger for at sikre dyrenes forsvarlige behandling under reisen. O. Kongen kan anordne, at jernbanevogne og fartøier, som benyttes til transport af dyr, tilligemed de dertil hørende indretninger og redskaber skal renses og desinficeres efter hver sådan benyttelse. Omkostningerne hermed udredes af den, for hvis regning jernbanen eller fartøjet drives. Kapitel 5. Om eftersyn ved markeder o.. '. Amtmanden kan foranstalte, at der ved markeder og andre større samlinger af husdyr inden amtet er dyrlæge tilstede for på det offentliges vegne at fore tilsyn med, at intet af de der fremstillede husdyr er angrebet af nogen smitsom sygdom. Amtmanden kan påbyde, at handyr, der frembydes til almindelig bedækning, skal på eierens bekostning underkastes et sundhedseftersyn af autoriseret dyrlæge, som i tilfælde har at udstede attest for dyrets fuldkomne sundhed. Kapitel 6. Om omkostninger og deres udredelse m. v.. Udgifter, som på grund af denne lovs forskrifter foranlediges ved smittede eller for smitte mistænkte dyrs røgt, afsondring og desinfektion, ved desinfektion af fps, si aid, redskaber og deslige, ved (lode dyrs nedgravning eller tilintetgjørelse, udredes at vedkommende dyrs eier. De med de syge dyrs kurbehandling forbundne omkostninger udredes ligeledes af dyrets eier, medmindre vedkommende amts, kjøbstads eller ladestedskommune den sidstnævnte, forsåvidt den har eget kommunestyre måtte fatte særlige bestemmelser desangående for de enkelte smitsomme sygdomme. I tilfælde af uformuenhed hos eieren afholdes disse udgifter af vedkommende amts, kjøbstads eller ladestedskommune, denne sidste, forsåvidt den har eget kommunestyre. Erstatning til eierne af dyr, nedslagtede efter bestemmelserne i kapitel, og de udgifter, der foranlediges ved de i omhandlede værdsættelsesforretninger samt ved nedslagtninger, udredes, forsåvidt angår dyr, der ikke findes angrebne af nogen sygdom, for hvilken nedslagtning kan finde sted, eller forsåvidt angår dyr, (lode som folge af tvungen vaccination, af statskassen, men for

245 såvidt de findes angrebne at' nogen sådan ovennævnt sygdom, med det halve af statskassen og med den anden halvdel af vedkommende amtskommunes, kjøbstads eller ladesteds kasse, den sidste kun, nar ladestedet har særskilt kommunestyre. Ph' samme made som i sidstnævnte tilfælde og efter sådan værdsættelse som i bestemt gives vedkommende eier erstatning, når det for at hindre smittes videre udbredelse måtte ansees nødvendigt at tilintetgjøre smittefarlige gjenstande som huse, husindredninger, foder, redskaber o.. Alle andre udgifter ved foranstaltninger efter denne lovs bestemmelser udredes af vedkommende amtskommunes, kjobstads eller ladesteds kasse, forsåvidt ikke noget andet er eller matte blive fastsat. Dog falder omkostningerne ved afspærringsforanstaltninger ligeoverfor fremmede lande statskassen tillast, ligesom kongen for hvert enkelt tilfældes vedkommende kan bestemme, at udgifterne ved de i 7 omhandlede foranstaltninger skal udredes af statskassen. Endelig udredes den for tvungen vaccination fastsatte godtgjørelse til dyrlægen samt skydsgodtgjorelse for reiser i det offentliges tjeneste efter denne lov af statskassen.. For forretninger i det offentliges tjeneste efter denne lov tilkommer privatpraktiserende dyrlæge kr.,00 for liver forretning samt i tilfælde af reiser skyds og kostgodtgjørelse ; som én forretning regnes, hvad dyrlægen under 6n reise på en gang foretager på et enkelt sted. Dyrlæge, der er ansat i et amts tjeneste med fast Ion af vedkommende amtskommune, tilkommer for forretninger i det offentliges tjeneste efter denne lov kr.,00 for hvert døgn, han dermed er sysselsat, samt i tilfælde af reiser skydsgodtgjørelse. For obduktion af en hest eller et stykke storfæ tilkommer dyrlægen derhos kr. 6,00, for obduktion af et dyr af mindre art kr.,00, dog således, at han for på én dag udførte obduktioner ikke kan oppebære over kr. 0,00. For kontorundersøgelse i det offent Iiges tjeneste tilkommer dyrlægen kr.,00, forshvidt offentlig reise eller obduktion derved undgåes. Amtmanden kan, forsåvidt reise i samme anledning eller obduktion inden samme besætning uden nødvendighed er gjentaget uden ordre af øvrigheden, helt eller delvis negte udbetaling af forretningsgodtgjørelse, kostgodtgjørelse og obduktionshonorar, ligesom skydsgodtgjørelsen i samme tilfælde kan negtes. Dyrlægen tilkommer ikke nogen forretningsgodtgjerelse for vaccination af besætninger efter pabtd af departementet eller for undersøgelse af indførte eller udførte dyr udenfor den for hvert podet eller undersøgt dyr fastsatte takst. Dyrlægen tilkommer heller ikke skyds og i tilfælde kostgodtgjørelse for reise til undersøgelse af import eller eksportdyr, medmindre reisen er foretaget efter særskilt rekvisition af det offentlige. For offentlige indberetninger, obduktionsbeskrivelser, attester, erklæringer og lignende tilkommer der dyrlægen ingen særskilt betaling.. De i henhold til denne lovs bestemmelser opneevnte vurderingsmænd tilkommer for de af dem udførte forretninger hver en godtgjørelse af kr.,00 pr. dag.

246 6 Kapitel 7. Om autoriserede dyrlæger. 5. Husdyr, angrebne af ondartet smitsom sygdom, fåreskab undtaget, må ikke tages under behandling af andre end autoriserede dyrlæger. 6. Enhver autoriseret praktiserende dyrlæge skal efter hvert Irs udløb inden en af departementet fastsat frist gjennem amtmanden afgive til det regjeringsdepartement, hvorunder det civile veterinærvæsen er henlagt, en efter nærmere bestemmelse affattet beretning om sin virksomhed som dyrlæge i det forløbne år. Udebliver indberetningen udover den fastsatte tid, kan amtmanden forelægge vedkommende dyrlæge en mulkt for hver uge, som oversiddes. Ligeså skal enhver autoriseret dyrlæge ved tilflytning til eller fraflytning fra et distrikt derom indsende meddelelse til departementet gjennem vedkommende amtmand. Kapitel 8. Om straffebestemmelser. 7. Overtrædelse eller undladelse af at efterkomme de i denne lov eller de i kraft al samme givne og offentliggjorte bestemmelser elk r andre på behørig made givne påbud bliver, såfremt forseelsen ikke efter den almindelige lovgivning er belagt med strengere straf, at straffe med boder eller fængsel. Sagerne blir at behandle på den for politisager foreskrevne måde. Dyr eller gjenstande, som forsøges indførte eller er indførte her til landet i strid med noget i henhold til 7 udfærdiget forbud eller anden ifølge denne paragraf given bestemmelse, eller som forsøges udførte i strid med nogen i henhold til 9 given forskrift, forbrydes til fordel for statskassen, forsåvidt de ikke bliver at tilintetgjøre. Hund, som antræffes ude med tilsidesættelse af noget i anledning af hundegalskab givet påbud, skal ved politiets foranstaltning optages og dræbes enten straks eller inden en af politiet given frist, inden hvilken den kan indløses af eieren mod erlæggelse af opbevaringsomkostningerne. Ligeså kan ethvert dyr, som påtræffes ude med tilsidesættelse af nogen bestemmelse i denne lovs kapitel eller noget ifølge udfærdiget påbud, når det findes angrebet af nogen der nævnt smitsom sygdom, ved politiets foranstaltning dræbes uden erstatning til eieren. 8. Privat praktiserende dyrlæger skal, når de under forretninger for det offentlige gjør sig skyldige i misligheder, som, begåede af dyrlæger med offentlig ansættelse, vilde være strafbare som forbrydelser i embede eller bestilling, straffes med boder eller fængsel.

247 6 Kapitel 9. Om lo yens ikrafttræden in. v. 9. Denne lov træder i kraft den iste januar 895. Fra samme tid ophæves lov at 0de mai 88 anoende foranstaltninger i anledning af ondartede smitsomme sygdomme blandt husdyrene, lov af 5de septbr. 85 angående foranstaltninger mod skabsyge blandt får og geder og de i henhold til sidstnævnte lov udfærdigede bestemmelser samt lov af de juni 890 angående forholdsregler mod udførsel af syge husdyr. De i medhold af nævnte lov af 0de mai 88, dens, sidste punktum givne bestemmelser og de i medhold af samme lovs 8 udfærdigede indforselsforbud samt de i medhold af nævnte lov af de juni 890 udfærdigede bestemmelser bliver fremdeles indtil videre i kraft.

248 Bi lag. Lov oin kommunale slagtehuse, kjodkontrol in. v. af 7de juni 89, jvfr. lov af 7de juli 895 og lov af Ote aug I kommuner, for hvilke der er indrettet slagtehus, hvis beliggenhed og plan er godkjendt af kongen, kan kommunestyret med kongens samtykke pabyde, at al slagtning af nærmere '"uestemte ai ter af husdyr, hvis kjød ska) benyttes til menneskeføde, skal foregå i det kommunale slagtebus. På samme måde kan fastsættes, at al handel med nærmere bestemte arter af levende husdyr inden en kommune skal foregå under kontrol pa dertil bestemt tory eller plads.. I enhver kjobstads eller ladestedskommune med over 000 indbyggere skal alt inden kommunen slagtet eller til samme indført kjød, der skal benyttes til menneskefode, undersøges at kommunal kjodkontrollør, der savidt muligt bør være eksamineret dyrlæge. Er sådan undersøgelse foretaget i den kommune, hvorfra kjødet udføres, kan kongen bestemme, at den bortfalder i de kommuner, hvortil indførsel finder sted. ) Efter andragende fra kommunestyret kan det af kongen bestemmes, at kjød af dyr, der slagtes inden dele af kommunen, som ikke er bymæssig bebyggede, og hvor kontrollens gjennemførelse pa grund af deres afstand fra kontrolstationen vil falde:uforholdsmæssig besværlig, kan fritages for undersøgelse af kommunal kjødkontrol, nar kjødet, ifølge erklæring, afgiven af den, for hvem det slagtes, alene skal benyttes af denne og bans husstand. Efter beslutning af kommunestyret og med kongens samtykke kan sadan kontrol påbydes også for kjøb og ladestedskommuner med ikke over 000 indbyggere. Det samme gjælder landkommuner, dog således, at i sådan kommune kun det kjød, der udbydes til salg inden kommunen, kan forlanges kontrolleret.. Kjød, som af kommunal kontrollør findes tjenligt til menneskefode, skal stemples. Findes det utjenligt dertil, skal det ufortøvet beslaglægges og ikke tilbageleveres vedkommende, forinden det er gjort uskadeligt for den menneskelige sundhed eller ubrugbart som næringsmiddel. Hvis beslaglagt kjød, som ikke tilbagefordres, af vedkommende kommune blir udnyttet til teknisk ;brag istedetfor at tilintetgjøres, har eieren krav på en forholdsmessig godtgjørelse. Den kommunalelkjødkontrollørs afgjørelse kan indankes for stedets sundhedskommission, hvis ordfører i tilfælde ufortøvet skal gives fornoden underretning. ) Kfr. kgl. resol. af 9de august 897.

249 8. Når slagtetvang indføres efter, pligter vedkommende kommune at give erstatning for den værdiforringelse, som de for slagtebedrift inden kommunen lovlig opførte bygninger og indretninger måtte lide ved ikke længere at kunne benyttes efter sit øjemed, forsåvidt bedriften lovlig der bar været drevet og ved slagtetvangens indførelse endnu drives. Erstatningen fastsættes i tilfælde ved lovligt skjøn, optaget for kommunens regning. Overskjøn må forlanges inden uger ; omkostningerne derved udredes efter de almindelige regler. Erstatningskrav må i tilfælde være fremsat inden tre måneder efter slagtetvangens indførelse. 5. For benyttelse af slagtehus eller torv, bestemt til handel med levende husdyr, kan kommunestyret med kongens samtykke for mindst et år ad gangen fastsætte bestemte afgifter. Disse må dog ikke være hoiere end fornødent til renter af den kapital, som er anvendt til vedkommende anlæg samt til dækkelse af driftsomkostningerne. Ønskes den i omhandlede undersøgelse udført i slagteri eller andetsteds udenfor kontrolstationen, skal dertil være adgang til sådanne tider og mod sådan godtgjørelse, som af kommunestyret med kongens approbation bestemmes. I kommuner, hvor offentligt slagtehus ikke er oprettet, skal vedkommende kommunestyre ansætte særskilt kontrollør på det sted, som slagterborgere eller kjødhandlere andrager om, på betingelse af, at disse refunderer kommunen de udgifter, som medgår til sådan kontrollørs aflønning. Lønnens størrelse bestemmes af kommunestyret med departementets approbation. I tvivlsomme tilfælde skal kjødet uden udgift for kommunen frembringes til den kommunale kontrolstation. 6. Nærmere forskrifter til gjennemforelse af denne lov kan gives af kongen eller den, ban dertil bemyndiger. 7. Overtrædelser af de i denne lov eller med hjemmel givne forskrifter påtales af politiet og straffes med boder fra kr.,00 til kr. 000,00.

250 Bilag. Kjodkontrolregler, fastsatte ved plakat af 5te november 895, plakat af den november 896, plakat af die og af 9de august 897, plakat af 0de oktober 900 og plakat af 6de oktober 90.. I enhver kommune, hvor der er indfort kjodkontrol i henhold til lov af 7de juni 89, jfr. lov af 7de juli 895, skal alt ferskt, rat slagtekjød af storfæ (herunder indbefattet kalve), far, geder, heste og svin, der agtes afhændet som menneskefode inden vedkommende kommune, undersøges af kommunal kjodkontrollor og i tilfælde stemples.. Forsavidt undersøgelse og stempling foretages i den dertil af vedkommende kommune indrettede kontrolstation, skal den udføres gratis ; hvis undersøgelsen og stemplingen derimod foretages udenfor den kommunale kontrolstation, kan der herfor afkræves en af kommunestyret fastsat godtgjorelse.. Dyr, slagtede i en kommune, hvor kontrol i henhold til ovennævnte love er indfort, men bestemte til udførsel til udlandet eller til andre kommuner indenlands, skal være fritaget for undersøgelse og stempling i den kommune, hvorfra udførselen finder sted. Dog skal organer eller dele af sådanne dyr, der agtes forhandlede inden den kommune, hvori slagtningen er foregået, undersøges og stemples.. Heste, der slagtes i en kommune, hvor kontrol finder sted, for at benyttes til menneskefode, skal enten være undersøgte og merkede umiddelbart for slagtningen af en dyrlæge, som udfærdiger sundhedsattest, eller synede af to troværdige mænd, der afgiver skriftlig erklæring om, at dyret ikke lider af nogen sygdom. Indføres hesteslagt udenbysfra, skal der på, samme vis medfolge sundhedsattest og merke fra dyrlæge eller to navngivne mænd ; sundhedsattesten skal ved undersøgelsen af kjødet fremvises for kjodkontrolloren. Forsåvidt nogen af disse attester er udstedt af anden end dyrlæge, skal der medfølge attesten en bevidnelse fra vedkommende steds politi om, at manden er politiet bekjendt som troværdig. 5. Intet kjød skal undersøges og stemples, medmindre det, is det stammer fra hest, svin og hornkvæg (undtagen kalve) fremlægges i mindst en fjerdedels krop (for eller bagfjerding), og hvis det stammer fra kalv, får eller ged, fremlægges i mindst halve kroppe, delte efter længden. Med bagparter skal folge nyrerne i organisk sammenhæng. Forsåvidt indførsel af lose tunger finder sted, skal disse vedheftes liver til sit slagt. PA samme vis skal muligens medfølgende organer (net, lever, hjerteslag o..) tilhøre det slagt, hvormed de fremføres. Dog kan kommunestyre med approbation af vedkommende regjeringsdepartement fastsætte regler, ifølge hvilke storre dele af slagt eller flere organer

251 0 end her nævnt kan kræves fremlagte for kontrolloren. Ved undersøgelse udenfor kontrolstation af kjod af dyr, slagtede inden vedkommende kommune skal samtlige dyrets organer være tilstede, og særskilt for hvert dyr fremvises for kontrolloren. 6. Ved undersøgelsen bestemmes, om kjødet er tjenligt til menneskefode. I tvivlsomme tilfælde kan kjødet under forsvarlig opbevaring tilbageholdes ved kontrolstationen. Ved undersøgelse udenfor stationen kan i sådanne tilfælde afgjorelsen udskydes indtil timer, mellemliggende helligdag heri ikke medregnet. 7. Enhver, der fremstiller kjød til undersøgelse, skal paa kontrollorens forlangende meddele, hvad der er ham bekjendt om slagtet, såsom eierens navn, hvorfra dyret er kommet, om dyret for slagtningen har været sygt o.. 8. Pi slagt, der fremføres til kontrol, må ikke brystafdelingens storpulsare være bortskåret, heller ikke itler og syge eller bedærvede partier. Heller ikke må brysthinden eller bughinden være bortskåret. 9. Kjød af hornkvæg, indfort fra Danmark, skal ved fremvisningen til kontrol were ledsaget af attest fra dertil autoriseret dansk dyrlæge om, at det ikke er bedærvet og ikke hidrører fra dyr, der er sa afmagrede, at deres kjød ikke kan ansees egnet til menneskefode. Der skal tillige pi hver kvart eller halve krop være påheftet med ståltrid en seddel med påskrift «kjed, godtkjendt til udførsel», underskrevet af vedkommende autoriserede dyrlæge med navn, bopæl og datum. Ståltråden skal være forsynet med en plombe, på den ene side merket «K. K.», på den anden «Danmark». 0. Slagtekjod, der findes tjenligt til menneskefode, skal stemples med det dertil bestemte stempel; stempelmerkerne skal anbringes i A. stort antal og på sådanne steder, at der ved den i handel og vandel vanlige opdeling af slagtet findes mindst et merke på hver del.. pa kjød af slagtedyr, slagtet inden en kommune, hvor kontrol, er indfort, og undersøgt i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer således tilstede, at der ingen tvivl er om, at organerne tilhorer det foreviste slagt, skal, mix kjødet i enhver henseende findes sundt og ubetinget tjenligt til menneskefode, anbringes stempelmerker i bl å far ve og oval form; sådanne stempler, hvis tverdiameter skal være 6 em., og hvis hoidediameter skal være.6 em., skal indeholde fortiden kommunens navn (helt eller forkortet) tillige tegnetn I Kl. (6) : forste klasse) B. (o : bykontrol), se hosstående tegning.

252 På kjød af slagtedyr, der enten er indfort udenbysfra, eller slagtet inden byen, men fremfort til kontrol uden tilstedeværelse af dyrets samtlige organer, skal, når kjødet i enhver henseende antages sundt og ubetinget tjenlig til menneskefode, anbringes stempelmerke i bib), far v e og trek an t et form; sådanne triangulære stempler, hvis grundlinie skal være 6 cm., og hvis sider skal være 5 cm., skal, foruden vedkommende kommunes navn tillige indeholde tegnene I Kl. (a: forste klasse) L (a : landskontrol), se hosstående tegning. (Kommunens navn).. På kjød, der ved undersøgelse findes at lide af mangler i sanitær henseende (såsom abnormt lugtende eller slet behandlet kjød, kjød af afmagrede dyr, kjød af dyr, der kan sees at have lidt af sygdom), men hvor den tilstedeværende mangel ved omhyggelig tilberedning ikke antages at kunne betinge fare for den menneskelige sundhed, skal der, hvis kjødet hidrører fra dyr, undersogte i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer således tilstede, at der ingen tvivl er om, at organerne tilhorer det foreviste slagt, anbringes stempelmerker i sort far v e og r and for m, hvis diameter skal være 6 cm. Stempelmerket skal afstemple foruden vedkommende kommunes navn tillige tegnene II kl. (a den klasse) B (a: bykontrol), se hosstående tegning. 6

253 Hvis kjødet derimod fremstilles til kontrol, uden at samtlige organer er tilstede, eller hvis det er indfort udenbysfra, skal der, under samme betingelse som ovenfor i denne paragraf nævnt, anbringes merker i sort far v e og k v a dr atisk form; kvadratets sider skal være 5 cm., og merket skal afstemple, foruden vedkommende kommunes navn, tillige II Kl. (o : den klasse) L (o : landskontrol), se hosstående tegning, (Kommunens navn). L.. Ved beslutning af kommunestyret, approberet af vedkommende regjeringsdepartement, kan det bestemmes, at kjød, stemplet med den klasses stempel, skal forhandles i egne lokaler, der betegnes som udsalgssteder for eden klasses kjød.. Kjød, der findes at være utjenligt til menneskefode, skal af kontrolloren ufortøvet beslaglægges. Kjød, der fremstilles til kontrol uden at tilfredsstille de i, 5, 8 og 9 nævnte fordringer, skal, forsåvidt det ikke som utjenligt til menneskeføde beslaglægges, afvises fra kontrollen ; på samme vis skal der forholdes, hvis oplysninger, der kræves afgivne i henhold til 7, negtes. 5. Beslaglagt kjød kan med nedenanførte begrænsning tilbageleveres vedkommende eier, efterat det iforveien af kontrolløren er gjort ubrugeligt til menneskefode ved indsnit og ophugning samt overheldning af petroleum eller anden lignende væske. Forsávidt beslaglagt kjød ved gjennemkogning kan gjøres tjenligt til menneskeføde, kan det ligeledes tilbageleveres eieren, efterat gjennemkogning på eierens bekostning og under kontrollorens opsyn har fundet sted. Dog skal, hvis der i nogen kommune findes indretning, tjenlig til teknisk udnyttelse af beslaglagt kjød, sådant kunne beholdes af kontrollen, såfremt kjødet ikke af eieren tilbagefordres, mod udbetaling til ham af en godtgjørelse efter en almindelig takst, fastsat af kommunestyret. Kjød, som under transport eller behandling kan medføre fare for den menneskelige sundhed eller give anledning til udbredelse af ondartet smitsom husdyrsygdom, må ikke tilbageleveres, men skal af kontrollen forsvarligt opbevares, indtil det kan destrueres ved dampkogning, opbrænding eller nedgravning.

254 6. Den kommunale kontrolstation skal holdes åben for undersøgelse og stempling af kjød alle hverdage i så lang tid, som vedkommende kommunestyre bestemmer. 7. Ved enhver kontrolstation skal der føres en protokol over alt kjød, der fremføres til kontrol ved kontrolstationen, samt en anden protokol over alt kjød, der undersøges udenfor kontrolstationen. ) I vedkommende protokol anføres rekvirentens navn, kjødets oprindelse (om det kommer fra indlandet eller udlandet og i tilfælde fra hvilket distrikt), undersøgelsens datum, kjødets art og størrelse samt undersøgelsens resultat. Der skal tillige ved stationen føres regnskab over de for undersøgelse udenfor stationen indbetalte afgifter. Stemples noget kjød med eden klasse, skal grunden hertil kortelig anføres i den dertil i protokollen bestemte rubrik. på samme made forholdes, hvis dele af fremstillet kjød bortskjæres og beslaglægges, selv om kjødet forovrigt erholder ste klasses stempel. Forovrigt skal der for beslaglagt kjød anføres kjødets vegt, dagen, når dyret er slagtet, de iagttagne sanitære mangler, beslaglæggelsens grund samt hvorledes der efter beslaglæggelsen er fremgået med kjødet. 8. Den af kontrolløren angående kjødets stempling eller beslaglæggelse trufne afgjørelse kan af rekvirenten påankes til sundhedskommissionens afgjørelse. Rekvirenten skal da på stedet protestere mod undersøgelsens resultat. Det pågjældende kjød skal forsvarligt opbevares. Rekvirenten har ved skriftlig henvendelse til sundhedskommissionen at kræve dennes afgjørelse, hvilken bliver at afgive snarest muligt. Kontrolløren skal underrettes om tiden for sagens afgjørelse og liar adgang til da at være tilstede og begrunde sin kontrolbestemmelse. 9. I bykommuner, hvor kjødkontrol overensstemmende med ovennævnte love er indført, mt kjød, der omfattes af disse bestemmelser, ikke falbydes eller sælges eller, forsåvidt ikke den i lov af 7de juli 895 I,, eden passus, bestemte fritagelse for undersøgelse er givet, overhovedet benyttes til menneskeføde, medmindre det af vedkommende bys kommunale kjødkontrollor er under søgt og stemplet. I landkommuner, hvor kjødkontrol i henhold til nævnte love matte indfores, må kjød, der omfattes af disse bestemmelser, ikke falbydes eller sælges, medmindre det af vedkommende kommunes kontrollør er undersøgt og stemplet. Kjødvarers frembringelse på tory i torvtiden eller deres henlæggelse udsalg for kjødvarer bliver at anse som falbydelse. 0. Overtrædelse af de i disse bestemmelser givne forskrifter bliver at påtale af politiet og at straffe med boder fra 000 kroner (kfr. lov af 7de juni 89 7). ') Konf. cirkulære fra landbrugsdepartementet af 0de oktober 900, side 5.

255 Bilag. Nugjeeldende (iste juli 90) bestemmelser angående indforsel af husdyr (kfr. plakat af Ote juni 89, de januar 899 og de december 900). A. Hest e kan indføres: ) fra Sverige på betingelse af, at der medbringes et for hvert enkelt dyr af politimyndighed bekræftet sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret har opholdt sig i de sidstforlobne 6 måneder i Sverige, samt at det er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom. Skyds og trafikheste, der passerer greendsen for atter at vende tilbage til Sverige, rammes ikke af ovenstående forskrift. ) fra alle andre lande paa betingelse af: a. at der medfølger et for hvert enkelt dyr af vedkommende lands politimyndighed eller af norsk konsul bekræftet sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom, samt b. at ethvert dyr ved ankomsten til norsk toldstation undersøges af autoriseret norsk dyrlæge og af ham erklæres sundt. B. Dr ov tyggere kan indføres fra Sverige på følgende betingelser : a.. Indførselen skal finde sted a) pr. jernbane eller søværts direkte til Fredrikshald eller Kristiania eller ad nærmeste landevei til Præstebakke eller Kornsjø jernbanestation, hvorfra dyrene snarest muligt pr. jernbane føres videre til Fredrikshald ; b) ad Allingmoveien eller over Svinesund gjennem Bergs herred ad nærmeste vei direkte til Fredrikshald.. Det skal ved en af autoriseret svensk dyrlæge eller politimyndighed udstedt attest godtgjores, at dyrene kommer fra et distrikt, hvor der ikke for tiden optræder eller i de sidst forløbne 6 måneder har optrådt smitsom mund og klovsyge eller ondartet lungesyge, samt at dyrene ikke i de nærmest forudgående 6 måneder er indfort fra udlandet.. Dyrene skal være merkede eller i attesten således beskrevne, at deres identitet kan tilfredsstillende konstateres.. Dyrene skal ved ankomsten fores til de indhegnede, for sådant øjemed reserverede kvægtorve, hvor de bliver at underkaste undersogelse af vedkommende kommunale dyrlæge. 5. Det kvæg, der agtes solgt som livdyr, skal opstaldes pa det kommunale fjøs i 8 timer, helligdage ikke iberegnet, og i denne tid undersøges med tuberkulin.

256 5 6. Det kvæg, der ved donne undersogelse findes lidende af eller mistænkt for tuberkulose, merkes i linden med et indbrændt tydeligt T, og disse dyr skal, forsavidt de ikke af importoren fores tilbage til Sverige, ikke afhændes uden til slagtning, der i sa tilfælde skal finde sted inden 0 dage efter undersøgelsen. 7. Det kvæg, der indføres for at sælges til slagt, skal pa samme vis merkes med et i linden indbrændt tydeligt S. 8. De med gl"» eller «S» brændemerkede dyr, skal, hvis de ikke fines tilbage til Sverige, ikke bortføres fra kvægtorvet, førend vedkommende eier af dyret skriftlig har forpligtet sig til at påse dyret slagtet inden 0 dage. 9. Kvæg, der ved undersøgelse findes fri for tuberkulose, skal pa en iøinefaldende måde være merket med ordet «Sund» samt årstallet for den stedfundne undersøgelse. 0. Som erstatning for de med heromhandlede undersøgelse, merkning, opstaldning og fodring af dyrene samt anskaffelse af tuberkulin, instrumenter, fjosets rensning og desinfektion m. v. forbundne omkostninger, skal vedkommende kommune være berettiget til at afkræve importoren en af kommunestyret fastsat og af departementet for det indre godkjendt afgift for hvert dyr.. Departementet for det indre bemyndiges til forovrigt at fastsætte nærmere bestemmelser angående den her omhandlede imports ordning med hensyn til dyrenes undersøgelse og merkning saint attester og protokoller m. v. b. Forovrigt forbydes indførsel af drøvtyggere (a: storfæ, far, geder og andre drøvtyggende dyr) fra alle la nd e, med undtagelse af de russiske havne ved Nordishavet og det hvide hav, hvorfra det er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Rensdyrtrafikken til Norge rammes ikke af dette forbud. C. Hornkvæg (s torf æ) f å r og geder forbydes indførte fra F i n m ar k e n til rigets øvrige distrikter. C. Svin forbydes indfort fra all e lande med undtagelse af de under litr. B, b nævnte russiske havne, hvorfra det er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Fra Finmark en forbydes svin indført til rigets øvrige distrikter. D. Hunde forbydes indfort fra all e land e med undtagelse af Sverige og Danmark, fra hvilke lande indførsel kan ske på betingelse af, at der medfolger et af vedkommende lands politimyndighed udfærdiget bevis, hvoraf fremgår, at vedkommende dyr har opholdt sig mindst i 6 måneder inden vedkommende land, og at det i henhold til en af autoriseret dyrlæge udstedt erklæring ikke antages at overføre smitsom sygdom. Hunde, der tilhorer eierne af svenske renhjorder og i folge med disse passerer Finland på gjennemgang fra Sverige, rammes ikke af dette forbud.

257 6 E. H uder ø g sk i n d skal det indtil videre være tilladt at indføre f r a S v erige pa betingelse af, at der medfølger varen et af svensk politimyndighed udstedt bevis eller en af importøren udstedt skriftlig erklæring om, at huderne og skindene er indkjobte i Sverige og ikke indførte dertil i raa tilstand fra andre lande. Forovrigt er indforsel af r å del e a f d r o v ty gg er e og a f s vi n, såsom uberedede skind og huder (tørrede og saltede huder og skind derunder ikke indbefattede), utilvirkede, utilberedede og urensede har og børster samt muler og klover forbudt fra alle lande. Ind, førsel af usaltet eller utilberedet kjød og flesk samt usmelt et talg skal være forbudt fra Østerrige, Italien, Grækenland, Tyrkiet, fra Rusland med undtagelse af indførsel til Finmarken fra de ved Nordishavet og det hvide hav beliggende havne, samt fra alle lande udenfor Europa. F. indførsel af g r æ s, li ø og ha m til f o ur a g e forbydes fra alle lande undtagen fra Sverige ) samt til Finmarken fra de russiske havne ved Nordishavet og det hvide hay. G. B i u g t e fj ø sr edskabø r forbydes indfort fra alle Nude, medmindre det godtgjores, at de er sikkert desinficerede. ) Ved plakat af de november 90 er indførselstilladelse også givet for Danmarks vedkommende.

258 Bilag 5. Nugkeldende (Iste juli 90) regler for udforsel af heste, hornkvæg, svin, fix og geder fra Norge.. Heste, hornkvæg, svin, far og geder, som med skib agtes udførte til udlandet, skal umiddelbart forinden indskibningen i vedkommende eksportfartøj pa afsenderens bekostning undersøges af den dertil af vedkommende _amtmand antagne norske dyrlæge og ma kun indskibes, saafremt det ved undersøgelsen befindes, at de ikke frembyder tegn til at lide af nogen smitsom sygdom, og der heller ikke er nogen grund til at formode, at de ved berorelse med smittede dyr eller pa anden made nylig kunde være smittede af sådan sygdom. Herom skal af dyrlægen afgives attest til afsenderen.. Umiddelbart efterat dyrene er undersøgte og godkjendte, slippes de enten omhord eller ind i en særskilt indhegning, Oat berøring med de ikke undersøgte dyr undgåes. Samtidig forsynes hvert dyr med et merke, der betegner, at det er undersøgt og kan udføres. Dyrenes antal og kjøn, samt merkets art anføres i den sundhedsattest; som af dyrlægen udstedes.. Forsavidt undersøgelse foretages umiddelbart for indskibning i lokalskib, der skal gå til eksportstedet, er ny undersøgelse ved ankomsten hertil unødvendig, såfremt enten dyrene i lokalskibet er holdt afsondrede fra andre ikke undersøgte dyr, eller samtlige ombordværende dyr er undersøgte og fundne fri for sygdom, og dyrene fra skibet overføres enten direkte til eksportskibet eller til den i nævnte indhegning.. Ethvert skib, som agtes anvendt til udførsel som under nævnt, skal for hver reise på det første sted, hvor det her i landet indtager dyr, undersøges af den dertil af vedkommende amtmand antagne norske dyrlæge eller, forsåvidt ingen sådan der findes, af stedets politi. Finder den, der har anstillet undersøgelsen, grund til at anse skibet for smittefarligt, må dyr ikke indtages, forinden det er behørig desinficeret. Forså,vidt drøvtyggere eller svin agtes udfort, skal desinfektion af skibet i ethvert tilfælde finde sted, førend dyrene indskibes. For hver gang skibet er bleven undersøgt og godkjendt, skal attest herom afgives til skibets forer. Undersøgelsen og desinfektionen sker pa skibets bekostning.

259 8 5. For dyrs undersøgelse med merkning betaler afsenderen til dyrlægen for liver forretning : for hver hest indtil et antal af 0. kr..00» over dette antal hvert stykke hornkvæg over / år. 0.50» under / ar O. 5 mindre dyr (svin, får, geder) for et antal af til og med 00 dyr. 0.5 pr. stk. >> de næste 00 dyr 0.» det overskydende antal Betalingen beregnes efter det samlede antal dyr, som samme eksperter rekvirerer undersøgt på en gang. For den i omhandlede undersøgelse af skibet betaler skibets forer dyrlægen eller vedkommende politifunktionær kr..00. Ligeså meget betales dem for at påse skibets desinfektion, forsåvidt denne ikke kan finde sted samme dag som undersøgelsen. 6. Departementet for det indre bemyndiges til i tilfaelde, at give nærmere bestemmelser angående de her nævnte foranstaltningers gjennemforelse.

260 Bilag 6, Ansøgning om tuberkulinnndersogelse på offentlig bekostning. (Snilgu. bestemmelserne i husdyrloven af de juli 89, kap. og kap. 8). Undertegnede ansøger herved om at erholde min kvægbesætning, bestående af okser voksent kvæg og. ungdyr og kalve, tilsammen: dyr undersøgt med tuberkulin på offentlig bekostning. Undersøgelsen agtes udført ved dyrlæge, som dertil har erklæret. sig villig pa de af det offentlige fastsatte vilkår. Efter foretagen undersøgelse forpligter jeg mig til :. snarest mulig at skille de tuberkulose samt d e for tuberkulose mi 5 tæ nkte dyr fra den sunde del af besætningen, enten ved at hensætte disse i et andet smittefrit rum, eller ved at lade opføre en tæt skillevæg mellem begge afdelinger efter behørig desinfektion af den afdeling af fjøset, der er bestemt for de sunde dyr, eller efter omstændighederne pa anden for smitte betryggende made at holde den syge og sunde afdeling skilt fra hinanden.. såvidt mulig at li in d re, at smitte over føres fra den syge til den sunde del af besætningen ved at anvende særskilte vandings og fodringskar og idetheletaget særskilt stel for begge afdelinger, samt ikke at lade de angrebne og mistænkte dyr komme på fælles beite med de sunde dyr,. at lade det af tuberkulose smittede fjøs behørig desinficere, alt i tilfælde efter nærmere anordning af veterinæradministrationen ;. snarest mulig at lade slagte sådanne dyr, der efter dyrlægens nærmere undersøgelse findes lidende af jurtuberkulose eller almindelig udbredt tuberkulose med lungetæring eller afmagring og ikke at sælge eller til min husstand benytte melk fra sådanne dyr uden i kogt tilstand. 5. ikke at sælge noget angrebet eller mistænkt dyr uden til slagt, samt ikke at sælge noget hjemmeslagtet tuberkuløst dyr, uden at (forsávidt dertil er anledning) dyret af dyrlæge eller ved forevisning på kjødkontrolstation er fundet tjenligt til menneskeføde, 6. at lade de til opdræt bestemte nyfødte kalve straks hensætte i et smittefrit rum og underkaste en tuberkulinprøve, for de indsættes blandt de sunde dyr, og ikke fodre dem med melk fra tuberkulose dyr uden i kogt tilstand (dog kan de nyfødte kalve i de forste to (Toga gives rå modermelk, når juret er sundt og moderen idethele taget kun i ringe grad er angreben af tuberkulose),

261 50 7. ikke at indsætte nyindkjobte dyr i den sunde del af besætningen, wed mindre de ved forudgaende tuberkulinprove er fundet fu for tuberkulose, 8. at lade de angrebne og mistænkte dyr forsyne med et brændemerke. Besætningen er før undersøgt med tuberkulin i aret Anm. Andragendet må kun omfatte bele besætningen, ikke enkelte eller nyindkjøbte dyr. (Girdens navn) (Herred) (Amt) (Datum) (Tydelig underskrift): Andragendet bekræftes og anbefales: (Den undersøgende dyrlæges underskrift) : Til landbrugsdepartementet. A n m. Denne ansøgning indsendes gjennem vedkommende amtmand til landbrugsdepartementet.

262 Bilag 7. Blanket til udfyldning Ted foretagelse af tuberkulinprover. At indsende til direktøren for det civile veterinærvæsen. hos hr. Tuberkulinprøve9 af besætningen (gård) herred amt navn eller nummer på fjøset. Dyrets race kjøn CS o,r ras Indsprøitningens :7.) rt:: bo F g ts G g. (// Temperatur. klokkeslet efter indsprøitningen. Er dyret rcs aco szl rej Er der tidligere foretaget prøve af dyret og isåfald når og med hvilket resultat? / Anmerkning (angående sektionsfund hos de slagtede dyr og andre ting af interesse): Er det hele besætningen, som er prøvet eller kun nyindkjøbte dyr? Når og hvorledes er sygdommen indført i besætningen Findes tuberkulose hos mennesker på gården?. Er noget undersøgt dyr slagtet og hvilket sektionsfund? (Dyrlægens navn) den 9

263 Bilag 8. Anvisning til tuberkulimmdersogelse af besætninger. Tuberkulinet forsendes i flasker i ufortyndet og steril tilstand. Det ma opbevares på et merkt, kjoligt og tort sted, og holder sig da virksomt i meget lang tid. Til undersøgelse anvendes til et voksent dyr (hest, kvæg eller svin) 50 centigram (5 dråber eller Vio kubikcentimeter), til ungdyr 00 centigram (8 draber eller /io /io kubikcentimeter), til kalve og nyfødte dyr 0 centigram (6 dråber eller /0 kubikcentimeter) efter dyrets størrelse og alder. Den for hvert dyr bestemte dosis tilblandes i det oieblik, den skal benyttes, med rent og i forveien kogt vand i et rent, kogt vinglas. Bekvemmere er det dog, hvis man har en afdelt storre injektionssprøite, at blande den til vedkommende besætning bestemte mængde tuberkulin med det nødvendige kvantum vand pa engang pa en stone flaske i et forhold af I. til 0 (0 /0 således, at der i en fortynding af 5 kubikcentimeter kommer 50 centigram tuberkulin). Af denne fortynding vil altsa, når sproiten rummer 0 kem., 5 kern. være passende dosis for et stort voksent dyr, kern. for et mindre voksent dyr, kern. for et ungdyr og kern. for smådyrene. Fortyndingen holder sig dog ikke længe uden at dekomponeres, hvorfor den enten má tillaves på brugsstedet eller ogsa i hjemmet dage iforveien og isafald tilsættes / Vo karbolsyre. Førend indspreitning foretages må samtlige dyrs temperatur være malt, målingen foretages ved et in aks i malt he r momete r, der holdes godt inde i endetarmen 'i minuter, ) hvorefter thermometret trækkes langsomt ud og temperaturen aflæses noiagtigt og noteres. Man ma være forsynet med thermometer for hvert 0 dyr, foruden nødvendig reserve. Til måling af 0 dyr iberegnet aflæsning, nedskrivning af temperaturen, rengjøring af thermometret (det aftørres bedst med en klud dyppet i lysol, kreolin eller sublimatoplosning) samt dettes indoljning, medgår for en øvet mand ca. / time. ) Glem ikke at slå kviksolvsoilen ned mellem hver gang thermometret benyttes! Efterat samtlige dyrs temperatur er malt, foretages indsproitningen af tuberkulinet. Den bor helst ske på halsen, efterat huden iforveien er afbarberet samt renvasket med et desinfektionsmiddel ( Vo lysol, karbol eller kreolinoplosning, 0/ Injektionssproiten, hvis stempel maa være ) Der fåes nu i handelen thermometere, der kan aflæses allerede efter minuts forløb, hvorved megen tid kan indspares.

264 5 af et materiale, der tåler kogning, in iforveien være kogt. Man bo r have mindst sprøiter og sproitespidser. Spidsen stikkes igjennem huden, hvorefter sproiten sættes til spidsen og den nødvendige dose indsproites. Spidsen. rengjøres for hver gang ved at dyppes i ren koghed olie eller i et desinfektionsmiddel. Indsproitningen bør foretages enten mellem 60 om aftenen eller 8 om morgenen. Dyrene ma under undersøgelsen være i ro Oa fjøset 67 timer efter indsproitningen påbegyndes temperaturmålingen igjen, og der fortsættes med denne hver an den tim e. Dyr, der ved måling indtil den de time findes at have givet sikkert tegn pa at være tuberkuløse, behøver ikke at males mere, medens dyr, der ikke har reageret eller hvis reaktion er tvivlsom, ma males indtil den 7de til de time efter indsproitningen. Dyrlægen må enten selv foretage malingen eller lade denne foretage af mænd, som af ham er givet den til temperaturmålingen nødvendige anvisning og hvis malinger han isafald personlig ma kontrollere. Det må påsees, at dyrene ikke vandes umiddelbart foran en måling. Brunstige dyr viser ofte en Mere temperatur end normalt, dog vil den ikke af denne grund stige over 0. Undersøgelsens resultat anføres på det dertil bestemte skema og indsendes snarest muligt til veterinærdirektøren. (Konf. forovrigt rundskrivelse fra veterinærdirektøren af 6te juni 90).

265 , Bilag 9. fra undertegnede dyrlæge om tilfælde af Indberetning amt Skema no.. indsende gjennem vedkommende sundhedskommissions ordfører og overøvrighed til veterinærstyrelsen. Gardens navn (i by eller ladested, gade og no.) Herred (By) Når begyndte sygdommen? Hest Ko Får Ged Svin Når har dyrlægens, tilsyn pi a) c: ) dera,t ) rzi p : o, 0 rcz fundet '.$ a) rg E C ) C P 0 r :'. ti ) e,?, ;,,,0 rcs ;,.0 rcl bo.0 re:i t',, 'Zi b0 ' sted? In, E,.,,. sl tz, ) 5 aa p. itzi 0, k.,i ',, rn. 7:j,, =: i'.,,tz '' cs PI rt, ;.a Hund, Kat 0) 0.) rt:$ rg t '6 $ ea : :',, ),. ;`,,7:$ r. 'z 5' Nærmere oplysninger, såsom om den angrebne besætnings størrelse om foranstaltninger trufne mod syg dommens udbredelse, om sandsynlig smittekilde, forsåvidt noget derom kan oplyses. Anmerkning.. For hver sygdom benyttes et skema. Hvis tilfældene har forekommet på samme gård, men i for Navn: skjellige besætninger, anmerkes dette i sidste rubrik. den 9. Hr. ordføreren i sundhedskommission.. Hr. amtmanden i amt. Hr. direktoren for det civile veterincervcesen. Bopæl:

266 Bilag 0. Skema no.. Indberetning fra undertegnede dyrlæge i amt til direktøren for det civile veterincervmsen.. Sygdom :. hos hvilken art af husdyr :. antal angrebne:. døde: 5. eller dræbte : 6. den angrebne besætnings størrelse : 7. gardens navn (i by eller ladested, gade og nr.): 8. herred (by): 9. hvorvidt dyret er clod på havnegangen eller fjøset. 0. når dyrlægens tilsyn har fundet sted:. hvorpå den stillede sygdomsdiagnose grunder sig? (her anføres i korthed såvel symptomer i levende live som de ved obduktionen fundne sygdomstegn :. hvorvidt mikroskopisk undersøgelse er foretaget?. hvorfra smitten antages at.skrive sig:. kort angivelse af, hvad der er foretaget til forebyggelse af smittens udbredelse : den Navn: Bopæl: Anm. For hver sygdom og for hvert slags husdyr benyttes et skema.

267 Bilag II. Uddrag af lov om offentlige tjenestemænds skyds og kostgodtgjørelse af 0de juli 89. Af denne lov hidsættes:. Skydsgodtgjorelse'n bliver at beregne efter folgende regulativ : Pr. kilometer. T_Jandskyds. Tilsigelses Fast station. station. Badskyds. Tilsigelsesstation. Fast station. a5 ca Ore. Ore. Ore. Ore. Ore. Ore Hvor befordring alene kan ske på sadel, kløv eller med ren, eller hvor den reisende alene kan komme frem tilfods, og hans toi m. v. ma' bæres, er vedkommende berettiget til, foruden den ham efter regulativet tilkommende godtgjorelse fra fast station, at erholde erstattet efter regning, hvad han har erlagt i nødvendige udgifter til befordring af sit toi samt for veiviser, hvor sådan er benyttet, og desuden, hvad han i befordring for sig selv har erlagt udover nævnte regulativsats. Ligeledes er forsavidt angår befordring udenfor de almindelige skydsrater forøvrigt, tillands eller tilvands, den reisende berettiget til erstatning for havte udgifter udover den ham tilkommende regulativsats fra fast station. Samme regel gjælder også under reiser pa de almindelige skydsruter, forsavidt nødvendigt forretningsmæssigt ophold mellem stationer pa samme kræver en tid udover den, hvori de skydsende er forpligtet til at vente. Forsåvidt i distrikter, hvor befordring alene kan ske ved ren, den reisende benytter egne ren, bliver den ham tilkommende skydsgodtgjørelse at bestemme af kongen. ) 9. Foruden den foran bestemte skydsgodtgjorelse, der også indbefatter tilsigelsespenge samt leie af bad og andre reiseredskaber, erholder samtlige tjenestemænd erstatning efter regning for nødvendigt udlæg til befordring ) Konf. kgl. resol. af 0te juni 900 angttende skyclsgodtg.:jorelse for offentlige tjenestemænds befordring med egne ren..

268 57 a. af medfort nødvendig bagage, hvilken godtgjørelse dog ikke må overstige den vedkommende tjenestemand tilkommende skydsgodtgjorelse for egen befordring. b. af fornoden bagage mellem bopæl eller forretningssted og det sted, hvor skydsbefordringen begynder eller ender, C. af egen person ombord til og Hanl fra dampskib, samt udlæg af bom, bro, brygge og færgepenge og for soveplads i jernbanevogne, forsåvidt reisen er foregået om natten, og sådan plads er benyttet. Ved reise på jernbane eller med dampskib tilstaes ingen anden godtgjørelse for befordring end i,, og i nærværende paragraf bestemt.. Den mindste veikengde, som ma reises, når godtgjørelse for skyds, såvel tillands som tilvands, skal kunne fordres, er km. fra den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbage. Skydsen godtgjøres kun for den virkelige veilængde, dog så, at for de strækninger, hvor skydsbetaling erlægges efter en stone veilængde end den virkelige (se lov om skydsvæsenet af de juli 89 0), tilkommer der tjenestemanden skydsgodtgjorelse efter denne forøgede veilængde. 5. Godtgjørelse for befordring med dampskib skal beregnes efter den afstand, hvorefter passagerbilletten betales. (Dyrlægen har kostgodtgjørelse efter die klasse, nemlig kr..00). (Konf. 8). 8. PA reiser med dampskib skal de til iste klasse horende tjenestemænd være berettigede til at erholde i kostgodtgjørelse kr. 7.00, de til den klasse horende kr. 6.00, de til die klasse hørende kr og de til de klasse hørende kr..00 for hvert døgn, i hvilket reisen med dampskib har varet uafbrudt mindst 6 timer. Samme kostgodtgjørelse tilkommer der dem også under ophold i kjobstad eller ladested på forretningsreiser, under hvilke de må opholde sig i byen i mindst timer. Det samme gjælder for sammenhængende ophold på dampskib og i by i tilsammen mindst timer.. Den mindste veilængde, som såvel tillands som tilvands ma reises, når kostgodtgjørelse skal kunne fordres, er km. fra den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbage.. Døgn efter denne lov regnes fra det klokkeslet, da reisen påbegyndes. Dele af et deign på 5 timer og derover regnes for helt (Toga; dele af et døgn paa mindre end 5 timer medregnes ikke. Dog tilkommer vedkommende kostgodtgjørelse, når den hele på en reise tilbagelagte veilaangde udgjor mindst 0 km., selv om dertil ikke er medgået 5 timer. 0. Regninger over skyds og kostgodtgjørelse, som efter denne lov tilkommer nogen af det offentlige, skal, forsåvidt ingen tidsbestemmelse på andet sted matte være givet, være indsendt til vedkommende myndighed i det seneste inden seks måneder efterat sagen eller forretningen er tilendebragt, da i mangel fordringen ikke godtgjøres af det offentlige. 7

269 Bilag. Skemaer til velledning' ved udfærdigelse af regninger for reiser i veterinærvæsenets anliggender. Regning over undertegnede tilkommende skydsgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 Km. landskyds. Kun bådskyds. Dato. Fra til (Herunder bliver veilængderne at opføre station for station). 7Ta)e7' d h 6 ore. 0 ore. 7 øre. 0 øre. bf) Reisens øiemed. (Herunder bliver at anfore grunden for hver foretagen reise og i gj entagels es tilfmlde grunden til, at det har været anseet nedvendigt at gjentage reisen). I henhold til foranstáende beregning tilkommer der mig for reiser i kvartal følgende godtgjørelse: For kilometer landskyds à 6 øre kr.» à0»»». bådskyds å 7»». à 0»»» jernbane å 6»»» _. dampskib å 0»» Udlæg Tils. skydsgodtgjørelse. kr. Tilsammen kr. hvilket belob bedes mig anvist til udbetaling, idet det attesteres: at de ovenfor anførte veilængder er virkelig reiste; at reiserne er foretaget ad den vei og på den måde, hvorpå de med mindst udgift for det offentlige kunde ske; at en til den beregnede forstærkede bådskydsgodtgjørelse svarende skyds har været nødvendig og er bleven benyttet, at reisen ikke uden skade har kunnet udsættes, samt at der på samme båd ikke har været befordret nogen anden til skydsgodtgjørelse berettiget ; at ingen andre forretninger, for hvilke skydsgodtgjørelse tilkommer mig, er udført på ovenanførte reiser ; at de opførte udlæg har fundet sted og været nødvendige; at reiserne er anseet nødvendige i det offentliges interesse for at virke til forebyggelse af smitsom husdyrsygdom og få den standset. den 9 D y ricege.

270 59 Regning over undertegnede tilkommende skydsgodtgjerelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 i anledning af tuberkulinundersogelser. Km. landskyds. Km. bhdskyds. Dato. Fra til (Herunder bliver Veikengderne at opføre station for station.) pi. td) Ti.FEil rit, '6 ói., c:, :6:ii.',?9 c) a pi. crf, P., E, a a 6 ore 0 ore. 7 ore. 0 ore. I henhold til foransthende beregning tilkommer der mig for reiser i kvartal folgende godtgjørelse: For kilometer landskyds A 6 ore.. kr.» á 0»»» bådskyds á 7, ) ) à0 ) ) ) jernbane á 6» )... dampskib á 0» ) Tils. skydsgodtgjørelse kr. Udlæg Tilsammen kr. hvilket beløb bedes mig anvist til udbetaling, idet det attesteres: at de ovenfor anførte veilængder er virkelig reiste ; at reiserne er foretaget ad den vei og på den måde, hvorpå de med mindst udgift for det offentlige kunde ske. at, en til den beregnede forstærkede bådskydsgodtgjørelse svarende skyds har været nødvendig og er bleven benyttet, at reisen ikke uden skade har kunnet udsættes, samt at der på samme båd ikke har været befordret nogen anden til skydsgodtgjørelse berettiget; at ingen andre forretninger, for hvilke skydsgodtgjørelse tilkommer mig, er udfort på ovenanførte reiser; at de opførte udlæg har fundet sted og været nødvendige; at reiserne er udførte til foretagelse af offentlig tuberkulinundersøgelse eller til inspektion af de til forebyggelse af tuberkulose givne forskrifters gjennemforelse den 9 (Amts)Dyricege.

271 60 Regning over undertegnede tilkommende kostgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 Afreist Hjemkommen. Godtgjørelse. A utal døgn. Dato. Klokkeslet. Dato. Klokkeslet Kr. Ore. Reisens længde i kilometer. ' Tils. den 9 (Amts Dyrlæge.)

272 _ t