Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.
|
|
- Carl Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning) Danske Kvægfagdyrlægers Forening Juni 2013
2 2 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Oprettelse af besætningsdiagnose med en instruks:... 3 Diagnoser som ud fra en veterinær faglig vurdering er egnede som besætningsdiagnoser:... 4 Yverlidelser:... 4 Stofskiftelidelser og andre systemiske lidelser:... 4 Lemme- og klovlidelser:... 4 Reproduktionslidelser:... 4 Kalve- og ungdyrsygdomme:... 4 Parasitære lidelser:... 5 Diagnoser der ud fra en veterinærfaglig vurdering ikke er egnede som besætningsdiagnoser:... 5 Stofskiftelidelser:... 5 Reproduktionslidelser:... 5 Opretholdelse af besætningsdiagnose:... 5
3 3 Baggrund: I kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning og hyppige besøg opnår besætningsdyrlægen ved de systematiske kliniske undersøgelser af risikodyr et indgående kendskab til sundhedsforholdene i besætningen. Dette indgående kendskab er en af forudsætningerne for, at behandlingen af en række sygdomme kan overlades til den besætningsansvarlige, dvs. at der kan oprettes besætningsdiagnoser. En besætningsdiagnose er karakteriseret ved en række typiske symptomer, som landmanden let kan genkende, samt ved at optræde med en vis hyppighed. Netop den for personalet lette genkendelighed og hyppige forekomst er afgørende for, at kun dyr med den rigtige sygdom behandles, så der sker så få fejlbehandlinger som muligt. Besætningsbesøgene med de kliniske registreringer er et centralt redskab til at sikre, at personalet kan genkende de centrale symptomer og behandle med den medicin, som dyrlægen har ordineret, og til at vurdere, om de iværksatte behandlinger har den forventede virkning. Besætningsbesøgene skal foretages i dialog med den besætningsansvarlige og evt. også med et eller flere medlemmer af det personale, der har fået det daglige ansvar for de medicinske behandlinger, da dyrlægen ved disse undersøgelser kan give en case- baseret undervisning/instruktion i erkendelse af sygelige tilstande hos enkeltdyr. Dette vil bidrage til at minimere antallet af fejldiagnoser og behandlinger, hvilket i tilgift vil give dyrlægen den nødvendige dybtgående indsigt i besætningen og hæve pasningskvaliteten i besætningen. Dette er vigtigt, fordi pasningskvalitet er en meget vigtig forudsætning for at minimere hyppigheden af sygdomstilfælde og medicinforbruget. Specielt i store besætninger med stort personale er denne konkrete fortløbende instruktion i enkeltdyrsbehandling afgørende. Oprettelse af besætningsdiagnose: Udlevering af medicin til den besætningsansvarlige, så denne kan indlede behandlingen af syge dyr, forudsætter oprettelse af en besætningsdiagnose. Oprettelse forudsætter, at der er tale om en hyppigt forekommende lidelse, hvis symptombillede er så karakteristisk, at behandling kan udføres af den besætningsansvarlige på basis af en skriftlig instruktion. Ved hyppigt forekommende forstås, at der har været en række tilfælde inden for kort tid (dage/uger), eller når sygdommen er regelmæssigt forekommende (flere måneder i træk). For oprettelse af parasitære sygdomme som besætningsdiagnoser, se nedenfor. Ved en skriftlig instruktion forstås en detaljeret beskrivelse eller et beslutningstræ, der mindst skal omfatte: Beskrivelse af de undersøgelser, som den besætningsansvarlige skal foretage Beskrivelse af de symptomer som er typiske for den pågældende sygdom, og som den besætningsansvarlige skal have konstateret med henblik på at bekræfte tilstedeværelse af besætningsdiagnosen. Evt. kritiske symptomer, som medfører, at en dyrlæge af dyrevelfærdsmæssige grunde skal tilkaldes for at vurdere tilfældet. Entydig instruktion (forskrift) om den medicinske behandling ( behandlingsvejledning ). Eventuelle krav om udtagning af prøver til laboratorieundersøgelser inden behandlingen indledes I forbindelse med oprettelse af en besætningsdiagnose skal der foreligge eller formuleres en handlingsplan for reduktion og evt. elimination af sygdommen i besætningen.
4 4 En besætningsdiagnoses relevans skal evalueres flere gange årligt ved besætningsdyrlægens rådgivningsbesøg. Hvis besætningsdiagnosen fortsat er relevant, justeres handlingsplanen om nødvendigt. Diagnoser som ud fra en veterinær faglig vurdering er egnede som besætningsdiagnoser: Følgende lidelser kan anses for at have så karakteristiske symptomer, at de kan oprettes som besætningsdiagnoser i kvægbesætninger, såfremt de i den enkelte besætning optræder med en hyppighed, der berettiger til oprettelse af besætningsdiagnose. Yverlidelser: Diagnoser: yverbetændelse, akut yverbetændelse, infektion i yveret ved goldning, manglende mælkenedlægning og intern patteforsegling. Kritiske symptomer for yverlidelser, hvor dyrlæge skal tilkaldes, er bl.a.: for lav temperatur; manglende ædelyst og ingen drøvtygning; diarre eller sparsom, hård afføring; stærkt reduceret mælkeydelse; slinger eller liggende ko; tynd vandig mælk med få eller ingen klatter, misfarvning af yveret, yveret har såvel varme som kolde områder og væskefyldte blærer på pattehud. Stofskiftelidelser og andre systemiske lidelser: Diagnoser: Mælkefeber. Kritiske symptomer for mælkefeber er bl.a. forhøjet temperatur, tynd afføring og vedvarende lammelse i max. 8 timer. Lemme- og klovlidelser: Diagnoser: hasebetændelse ( tyk has ), klovbrandbyld og digital dermatitis. Kritiske symptomer for lemme- og klovlidelser, hvor dyrlægen skal tilkaldes, er bl.a.: støttehalt, for lav temperatur og manglende ædelyst. Reproduktionslidelser: Diagnoser: børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd med infektion og skedebetændelse Kritiske symptomer for reproduktionslidelser, hvor dyrlægen skal tilkaldes: manglende ædelyst, for lav temperatur, store mængder vandigt og stinkende børflåd og tynd afføring. Kalve- og ungdyrsygdomme: Diagnoser: lungebetændelse, tarmbetændelse, navlebetændelse, klovbrandbyld og digital dermatitis.
5 5 Kritiske symptomer for kalve- og ungdyrlidelser, hvor dyrlægen skal tilkaldes: slinger eller lammet kalv; for lav temperatur; manglende respons på terapi inden for 48 timer. I forbindelse med lemme- og klovlidelser, skal dyrlægen bl.a. tilkaldes, hvis følgende konstateres: støttehalt, for lav temperatur og manglende ædelyst. Parasitære lidelser: Besætningsdiagnosen baseres på enten periodisk forekommende kliniske symptomer, hvor mange dyr skal behandles samtidigt eller i præpatenstiden hos en bestemt aldersgruppe. En veterinærfaglig korrekt diagnostik ved subkliniske sygdomme forudsætter en laboratorieundersøgelse. Laboratoriemæssig undersøgelse bør ved sygdomme, som løbende skal behandles i præpatenstiden, ske min. 1 gang hvert halve år. Diagnoser: lungeorm, løbetarmorm, leverikter, haleskab, cryptosporidiose, coccidiose og ringorm. Kritiske symptomer: slinger eller lammet kreatur; for lav temperatur. Diagnoser der ud fra en veterinærfaglig vurdering ikke er egnede som besætningsdiagnoser: Listen indeholder diagnoser, som ikke bør oprettes som besætningsdiagnoser, enten på grund af kompleksiteten i sygdommen, eller fordi der skal foretages undersøgelser, som kræver veterinære kompetencer. Derudover kan symptomdiagnoser som f.eks. halthed, diarre, smerter, udskridning og infektion ikke være besætningsdiagnoser. Stofskiftelidelser: Diagnostik af stofskifte- og fordøjelseslidelser er kompliceret, og denne type lidelser lever derfor generelt ikke op til kriteriet om at være let genkendelige. Det gælder f.eks. for fremmedlegeme, højresidig eller venstresidig løbedrejning, løbekatar, løbesår, ketose, vomacidose, løbeudvidelse, græsforgiftning, trommesyge og fedtlever. Reproduktionslidelser: Cyster, brunstinduktion, brunstsynkronisering, børkrængning, urinvejsinfektion og nyrebækkenbetændelse. Opretholdelse af besætningsdiagnose: Besætningsdyrlægen skal ved alle besøg følge op på de af landmanden behandlede dyr med henblik på en løbende vurdering af sygdomsbehandlingerne i besætningen. Relevansen af alle besætningsdiagnoser skal til enhver tid være veterinærfagligt velbegrundet og leve op til ovenstående kriterier for etablering af de enkelte besætningsdianoser. I vurderingen, af om besætningsdiagnosen kan opretholdes, skal især lægges vægt på forekomsten af den pågældende sygdom.
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over
Læs mereSYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Læs mereAnbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger
Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning) Danske Kvægfagdyrlægers Forening
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereListe over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Læs mereTILBAGEHOLDT EFTERBYRD
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD KOENS ANATOMI IKKE DRÆGTIG NORMAL BØR Børhals vil være åben i op til 72 timer efter kælvning ved en tilbageholdt efterbyrd Ellers lukket 24 timer efter kælvning 2 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD,
Læs mereTjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE
Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:
Læs mereNY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder
NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og
Læs mereKURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren
KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end
Læs mereAtt: Karina Nedergaard Hansen, Kirsten Sejlstrup & Gülay Öcal 7. november 2018 VL/ FVST j.nr og
Dyrevelfærd & Veterinærmedicin Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att: Karina Nedergaard Hansen, Kirsten Sejlstrup & Gülay Öcal 7. november 2018 VL/18-03938 FVST j.nr. 2018-15-31-00411
Læs mereAfgræsning og sundhed
Afgræsning og sundhed Torben W. Bennedsgaard Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Undersøgelse vha. Kvægdatabasen 2002 af Bettina Ø. Mortensen og A. M. Kjeldsen Afgræsningens betydning
Læs mereHjælp til OSR arbejdslisten
Hjælp til OSR arbejdslisten På OSR arbejdslisten kan du se de dyr, som skal undersøges af dyrlægen i forbindelse med rådgivningsbesøg. Arbejdslisten skal opsættes ud fra kriterier som findes under fanen
Læs mereMedicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Læs mereRetningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark
Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for
Læs mereMulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Læs mereVejledning om trafiklysordningen dyrlæger
Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger Trafiklysordningen er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med den Danske Dyrlægeforening og Dansk Kvæg baseret på de obligatoriske dataindberetninger for
Læs mereUffe Bie Formand økologisektion l&f
Uffe Bie Formand økologisektion l&f Økolog fordi? Det er så nemt! Fakta økologisk produktion 6,2 pct. af alle danske jordbrug, drives økologisk. Gennemsnitsstørrelsen på økologiske brug er 66,7 hektar
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereDyrlæge i økologiske kvægbesætninger
Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger 2011 vfl.dk Behandling af dyr i økologiske kvægbesætninger Det kan være svært at overskue produktionsreglerne omkring økologisk jordbrug. Hvert år bliver en del landmænd
Læs mereEvaluering af ordningen om. Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger
Evaluering af ordningen om Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger Juni 2008 1. Indledning...3 2. Baggrund for ordningen...3 3. Tilslutning til ordningen om Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger...4
Læs mereBørbetændelse hos køer
Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening
Læs mereRetningslinjer for kurser i behandling af køer som lider af kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion
Retningslinjer for kurser i behandling af køer som lider af kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion Hjemmelsgrundlag Fra 1. januar 2019 skal landmænd ikke længere autoriseres af Fødevarestyrelsen
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019)
Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Lovkrav Bek.1650 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1650 4. En obligatorisk
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
Læs mereHøringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme m.v.
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-31-00219 Ref. HKNI Dato: 12-12-2016 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme
Læs mereAvlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereOptimal brug af antibiotika
Optimal brug af antibiotika B e h a n d l i n g s v e j l e d n i n g Korrekt anvendelse af antibiotika er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Samtidig er det helt afgørende for at undgå resistensudvikling
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereMedlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter
Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering
Læs mereKlovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
BEK nr 1649 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. september 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00400 Senere
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme
BEK nr 1650 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00400 Senere ændringer
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017)
Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Lovkrav Bek.1534 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1534 4. En obligatorisk
Læs mereDyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg
Dyrlæge i økologiske kvæg besætninger www.landscentret.dk/okokvaeg 9 Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger Det kan være svært at overskue produktionsreglerne omkring økologisk jordbrug. Hvert år bliver
Læs mereHjælp til OSR arbejdslisten
Hjælp til OSR arbejdslisten På OSR arbejdslisten kan du se de dyr, som skal undersøges af dyrlægen i forbindelse med rådgivningsbesøg. Arbejdslisten skal opsættes ud fra kriterier som findes under fanen
Læs mereOversigt over LK-koder
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg 7. juni 2004 Oversigt over LK-koder LK-Kode Tekst Ordinationsgruppe 1 Brunstmangel 1 2 Børbetændelse 1 3 Cyster 1 4 Efterbyrd 1 5 Forundersøgelse 1 6 Blødning
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 12. september
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Læs mereSlutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger
J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget
Læs mereØkonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Læs mereAnvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister
Læs mereVejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering
Vejledning til landmænd Sådan indberetter du Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Introduktion Indberetning af behandlinger og medicin i Dyreregistrering er nu gjort væsentlig nemmere.
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015
SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe
Læs mereBekendtgørelserne har været i høring fra den 24. oktober 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 7. november 2018.
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2018-15-31-00411 og 2018-15-31-00400 Ref. GUSL/KISE/ KARNE Dato: 30-11-2018 Notat om høringssvar vedrørende udkast til ny dyreejerbekendtgørelse, dyrlægebekendtgørelse
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereKarakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger
Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet
Læs mereTil Høringsparterne J.nr Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI
Til Høringsparterne J.nr. 2016-15-31-00219 Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI Dato: 29-08-2016 Høring over udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger
Læs mereForebyggelse frem for brandslukning
Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
BEK nr 34 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 13. december 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
J.nr. 2018-15-31-00400 24/10/2018/KISE Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4 og 6, i lov om dyrlæger
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereEvaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
BEK nr 1537 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019
Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe øvelser over,
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af sammenhænge mellem anvendelse af sygebokse og demografiske og sundhedsmæssige forhold i danske malkekvægbesætninger Houe, Hans; Forkman, Björn;
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereÉn sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Læs mereHvad viser registrering af afgangsårsager
Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes
Læs mereSlutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger
J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen
Læs mereBedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
Læs mereUDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af
Læs mereErfagruppe hos Bent Pedersen
Erfagruppe hos Bent Pedersen Stenderupvej 12 18. februar 2010 Pia Nielsen - Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg 2004 2009 Besætningsudvidelser egne klovbehandlinger mellem klovbeskæringer
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereSimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Højt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
Læs mereSimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Gennemsnitligt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
Læs mereAntibiotikaforbrug overvåges grundigt
1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereKvægposten. Medlemsmødet i januar og Veterinærforliget.
Kvægposten SvK s nye bestyrelse har fået en flyvende start med et hav af spændende opgaver, og samspillet mellem de enkelte medlemmer har lige siden dag 1 været meget positivt. Det er en fornøjelse at
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mereVeterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning
Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende
Læs mereSundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Læs mereRådgivermanual for Salmonella Dublin og paratuberkulose
Rådgivermanual for Salmonella Dublin og paratuberkulose Søren Saxmose Nielsen & Liza Rosenbaum Nielsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole / Baggrund Salmonella Dublin (SD) og paratuberkulose (PTB) hyppigt
Læs mereÅrsmøde Kvæg. 30. januar 2017 Videncenter Thy-Mors
Årsmøde Kvæg 30. januar 2017 Videncenter Thy-Mors Program for Årsmødet i LandboThy Kvæg Der er spisning i tidsrummet fra 18.15 til 19. Derefter: Velkomst og beretning v. formand for Kvægudvalget Kim Jørgensen
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereSyge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport
Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen
Læs mereHvornår må et barn møde i institution og skole?
Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme
BEK nr 1534 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereFokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Den store bedrift Dyrlæge: Sundhedsrådgivning Dyrlæge: Behandling, rutineydelser Økonomirådgiver
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereFødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 04.06.2010 Redegørelse over Veterinærrejseholdets besøg i 2009 hos 10 dyrlæger udvalgt bl.a. på baggrund af højt ordinationsniveau af tetracyklin i svinebesætninger
Læs mereSundhedsregler MidtWest Farmshow 2015
Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen
Læs mereFå overblik over klovtilstanden
Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereDansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd
Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd Hensyn til kvægets fysiologiske og sundhedsmæssige behov gennem lovgivning Hans Houe Institut for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet
Læs mereLVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015
LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor
Læs mereSucces med tværfaglig sundhedsrådgivning
Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle
Læs mereFØRSTEHJÆLP TIL HESTEN
FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereSundhed & velfærd. Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014. Henrik Læssøe Martin
Sundhed & velfærd Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014 Henrik Læssøe Martin 2... Er der særlige sygdomsproblemer i økologiske besætninger? 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Konventionel
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereBekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion
BEK nr 1024 af 27/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2010-20-2301-00523 Senere ændringer
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereKlovsundhedsrådgivning hvordan?
Klovsundhedsrådgivning hvordan? Indlæg på Dansk Kvægs klovseminarer 15. 18 og 20 maj 2009 Kenneth Krogh før 1. maj. Teamleder, Dansk Kvæg, Landscentret Efter 1. maj. Chefdyrlæge, Landbrugets Veterinære
Læs mereHÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE
HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE
Læs mere