Finsnitter. Generelt kompendie til kurserne: Opbygning funktion og reparation af finsnitter Fejlfinding og reparation af finsnitter

Transkript

1 Finsnitter Generelt kompendie til kurserne: Opbygning funktion og reparation af finsnitter Fejlfinding og reparation af finsnitter

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Drivlinje... 4 Indføring... 5 Metaldetektor Hydrostatisk træk af indføringen Knivcylinder Corn cracker Kasteblæser Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (april, 2016). Materialet er udviklet af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i samarbejde med Åge Møllebjerg fra Erhvervsskolerne Aars. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder bearbejdning af Undervisningsmateriale til AMU-mål og om finsnitter udgivet i april 2016 udviklet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i samarbejde med Erhvervsskolerne Aars, faglærer Åge Møllebjerg. 2

3 Indledning Finsnitteren bruges primært til høstning af foderafgrøder i landbruget med henblik på ensilering. Den er i stand til at skære afgrøden i små stykker med en ens længde fra omkring 3 mm til 50 mm. Heraf kommer begrebet Eksakt snitter. Foderafgrøderne er typisk Majs, korn (som helsæd), græs, men med tilpasset frontudstyr benyttes den også til høstning af energipil til brændsel mm. Finsnitteren spiller også en rolle, der bliver større og større i forbindelse med høstning af biomasse til alternativ brændsel og brændstoffremstilling Finsnitterens udvikling I 70erne og første del af 80erne var finsnitteren traktortrukne maskiner som fortrinsvis blev benyttet til ensilering af græsafgrøder. (Traktortrukne finsnitter laves dog stadig i dag til specielle formål eller særlige områder i verden.) Siden er finsnitteren blevet til store selvkørende maskiner med mellem 500 og 1000 hk. 3

4 Drivlinje 1. Hovedtrækskobling 2. Indføringshydrostatpumpe 3. Indføringshydrostatmotor 4. Indføringsgear 5. Kasteblæser 6. Krakker 7. Knivcylinder Hovedtrækket (multiremmen) trækker en variabel hydrostatisk pumpe (2), som leverer olie til, og driver derved den hydrostatiske motor (3) Den hydrostatiske motoren (3) trækker via en to trins gearkasse (4) PTO akslen til indføringen. Indføringens omdrejningstal vil derfor stå i forhold til knivcylinderens (7) hastighed, da både indførings-hydrostaten og knivcylinder er drevet af samme rem. Snitlængden dvs. indføringens hastighed stilles ved hjælp af den variable hydrostatiske pumpe (2) og gearkasse (4). 4

5 Indføring Transmissionen på venstre side af indføringen har følgende funktioner Træk via PTO aksel til transmissionen for de to øverste indføringsruller. Transmissionen for de øverste ruller følger rullernes bevægelse op og ned i forhold til materialetykkelsen i indføringen. Derfor er det nødvendigt med en fleksibel aksel til at trække transmissionen. PTO aksel til transmission for øverste indføringsruller Højre transmission, øverste ruller Træk til frontudstyr der følger indføringens omdrejningstal. Det kunne være en del at frontudstyret (eks. indføringstromlen på en pickup) hvor man skal bruge et omdrejningstal, der står i forhold til indføringens omdrejningstal. Forsatstræk Træk af de to nederste indføringsruller. Rullerne er faste, og transmissionen sidder derfor fastspændt på selve indføringshuset. Ved reversering er det ofte en fordel at hele forsatsen (frontudstyret) også roterer baglæns. Under normalt drift er det nederste (primære) forsatstræk trukket af remskive på højre side af indføringen. For at frontudstyret løber med indføringen baglæns, når der reverseres, kobles remtrækket fra og et gear nederst i transmissionen på venstre sider kobler forsatstrækket sammen med indføringen. 5

6 Hver gang indføringen skal startes op kræves det at der reverseres et vis antal omgange. (Målt af omdr. sensoren på remskiven). Derved sikres det at evt. fremmedlegemer føres ud og forhåbentlig opdages, inden indføringen startes. Forsatsen reverseres også. Reverserings-gear der kobler forsatstrækket sammen med indføringstransmissionen under reversering Olietryk Fjeder til klokobling, således at forsatsen kan monteres selv om koblingen ikke er i indgreb. Fjederen skubber koblingen i indgreb så snart det er muligt, i forhold til modparten af klokoblingen der sidder på forsatsen Transmissionen til de øverste ruller på højre side af indføringen Knivcylinder Rem-kobling Træk til forsats Omdr sensor der måler på remskivens eger Bremsesko der bremser indføringen når remkoblingen kobler forsatsen fra. 6

7 Indstilling af afstryger på nederste glatte rulle For at sikre en jævn indføring er det vigtigt, at indføringens nederste glatte rulle (A) er ren. Derfor er der monteret en afstryger (1). Rulle og afstryger er sliddele, og kræver løbende justering. Afstanden mellem rulle og afstryger vil normalt være beskrevet i brugsanvisning og/eller værkstedshåndbøger. Men typisk vil en spalte ligge mellem 01 mm 0,5 mm 7

8 Komprimering af materialet De øverste indføringsruller er lejret i et konsol (transmissionsgearkassen i højre side) der bliver hold ned mod de nederste ruller. De nederste rulle er fastmonteret og ikke bevægelige. Her er det fjedre der klemmer konsollet med rullerne ned, men det kan også være hydraulisk eller en kombination af hydraulik og mekaniske fjedre. Justeringsmålene for fjedrene findes i brugermanualen 8

9 Dæmpning af svingninger i indføringen For at give en ensartet og jævn indføring er de øverste rullers vandring dæmpet, således at vandringen op og ned ikke er helt fri. Der er monteret en støddæmper via et hydraulisk stempel. I stemplet er der en lille gennemgang mellem plus- og minussiden. Gennemgangen bevirker, at der skal en stor kraft til en hurtig ændring af rullernes stilling i modsætning til lille kraft ved en langsom ændring af rullernes stilling For ikke at olien skal blive varm i dæmperstemplet, er det koblet hydraulisk samme med koblingen til trækket for forsatsen. Nå forsatsen (frontudstyret) er tilkoblet skiftes olien stille og roligt ud i dæmperstemplet. Dæmpercylinder Olietilslutning, til dæmpercylinder Tankforbindelse via reverseringsgear til forsatsen Fra fosats-tilkobling 9

10 Metaldetektor Metaldetektoren sidder i nederste forreste indføringsrulle. Den kan opfange selv små stykker magnetisk materiale som f.eks. hegntråd, stålhegnspæle, søm mm. Den stopper indføringen på millesekunder, når der opfanges magnetisk materiale, således at det ikke når at komme ind i knivcylinderen. Derved kan man undgå en omstændig og dyr reparation. Målezone Det kan også være meget uheldig at få metalstumper med i afgrøden, hvis den bruges til dyrefoder. Et søm eller et stykke hegntråd vil ikke ødelægge finsnitteren, men vil kunne gøre stor skade på dyrene der æder foderet. Metal-vane med 5 sensorer. Ved hjælp af de 5 sensorer kan metaldetektoren angive, hvilken af de 5 sensorer der har detekteret metal. Det gør det efterfølgende nemmere at finde metallet i indføringen, da man kan se på displayet i maskinen, i hvilken siden og hvor langt inde det er fundet. Elektronik modul Kraftige magneter Spoler Ramme 10

11 Princip diagram over Hurtigstop af indføringen. Modulet i metaldetektoren er styret via CANBUS. Display og betjeningen kan via CAN- BUSSEN indstille følsomheden i modulet i metaldetektoren. Detekterer metaldetektoren metal vil man i displayet kunne se, hvilken sektion (sensor) der har detekteret metal. Metaldetektorens følsomhed vil også kunne ses og indstilles i displayet. Selve hurtigstoppet foregår ikke over CAN-BUSSEN. Der vil til tider kunne opstå forsinkelser i CAN-BUSSEN, som vil kunne være uheldig. Normalt transmitterer man ikke et signal ofte nok i CAN-BUSSEN, til at systemet vil reagere hurtig nok. I stedet går der en analog forbindelse. Modulet på maskinen sender en testspænding ud, der skal ligge på en bestemt værdi for at være godkendt, også selv om der ikke er metal. Afbrydes forbindelsen til metaldetektoren stiger spændingen (v) i modulet på maskinen, og der kommer en fejlmeddelelse i displayet. Måles der metal bliver den analoge forbindelse forbundet til stel i metaldetektoren. Derved falder testspændingen til 0 volt, og modulet på maskinen aktiverer hurtig (Quick) stoppet på indføringen. 11

12 Fejlfinding på Metal-vanen Selve metaldetektoren kan ikke testes uden special værktøj. Men funktionen kan tastes og kontrolleres. Ved at måle spændingen på det analoge signal vil man kunne afgøre flere ting. Er spændingen tæt på 12 volt er forbindelsen til metaldetektoren afbrudt. Hvis der ikke er kredsløb gennem modstanden til stel, vil spændingen være høj. Er spændingen i nærheden af 0 volt, er forbindelsen kortsluttet til stel ren fysisk et sted på maskinen eller i et defekt modul i metaldetektoren. Det er muligt at lave en systemtest ved at føre et stykke ståltråd ind over nederste valse, mens indføringen kører. Derved skal indføringen stoppe. 12

13 M Eksaktsnitter Hydrostatisk træk af indføringen Hydrostaten til indføringstrækker er i princippet opbygget som andre hydrostater, der benyttes til fremdrift af maskiner. Dog er selve reguleringen hurtigere, således at indføringen kan nå at stoppe, hvis metaldetektoren detekterer metal, inden dette når ind til knivcylinderen. Træk af indføring Hydrostatmotor Elektrisk servoregulering Hydrostatpumpe 13

14 Knivcylinderen Antallet af knive er en afgørende faktor for hvilke snitlængdeinterval man kan indstille maskinen til. Derfor er der på mange finsnittere mulighed for at afmontere eller montere knive, således at afstanden mellem knivene kan forøges (større snitlængde) eller formindskes (mindre snitlængde) Knivene skal monteres / afmonteres parvis, for at holde balancen i knivcylinderen når den kører rundt. De ubenyttede anlægsflader på navet skal beskyttes mod slid, når der ikke er monteret knive. Der benyttes evt. specielle tilpassede skiver, der boltes fast i stedet for kniven. Modskær Indstilling af modskær foregår i dag automatisk ud fra nogle grundindstillinger. Det er vigtigt at nye knive slibes inden modskæret justeres. Sidder slibemekanismen ikke 100% parallel med knivcylinderens aksel, ændres afstanden heller ikke ens og parallel til modskæret, når der slibes. Slibes knivene ikke ens i hele bredden, bør slibestenens parallelitet med knivcylinderens aksel kontrolleres og evt. justeres. Er modskæret slidt kan det ofte vendes. Ny skarp kant Slid 14

15 Modskærets X mål og parallelitet skal være identisk med slibestenens mål i forhold til knivcylinderens aksel. I takt med at knivene slibes øges afstanden til bundsvøbet. Derfor skal bundsvøbets afstand evt. efterjusteres, når knivene er slebet nogle gange. Det er normalt en fordel, at afstanden mellem knive og bundsvøb ikke bliver for stor. 15

16 Corn-Cracker Crackeres opgave er at knuse kerner i afgrøden. Det drejer sig primært om majskerner, men også kornkerner i forbindelse med helsæd. Crackeren sidder mellem knivcylinderen og kasteblæseren, og består af 2 valser med tænder. Valsernes størrelse og tandantal er nødvendigvis ikke ens, og kan fås i forskellige varianter i forhold til afgrøden og formålet med den. Hastighed på de to valser er heller ikke ens. Den ene køre lidt hurtigere end den anden. Derved rives kernerne i stykker. Valsernes afstand kan justeres. Normalt sidder de med meget lille afstand i forhold til mængden der skal gennem dem. Den ene valse er fjederophængt, således at den kan give efter, hvis der kommer fremmedlegemer gennem crackeren. Tændernes angrebsvinkel er forskellig på valserne for at give crackeren størst mulig effekt. 16

17 Er der ikke behov for Corn-Crackeren afmonteres den. I stedet sættes en skakt ind således at der bliver forbindelse fra knivcylinderen til kasteblæseren Skive Cracker I stedet for cylindriske valser kan Corn-Crackeren også være udformet med koniske skiver. De koniske skiver har tænder i samme stil som den cylindriske cracker til at gribe materialet og rive kernerne i stykker 17

18 Kasteblæseren Kasteblæserens opgave er at fjerne materialet, der kommer fra knivcylinderen eller crackeren samt kaste og blæse materialet ud gennem tuden, således at materialet kan blæses i en vogn fra en rimelig afstand. Spalte 18

19 Kasteblæserens kastevinger er en sliddel. Derfor skal kasteblæserens afstand til bagpladen løbende justeres for at opretholde afstanden mellem blæsevinger og bagplader spalten. Dette gøres ofte ved at forskyde selve kasteblæserens aksel. Spalteafstanden er også bestemmende for, hvor kraftigt materialet skal blæses ud af tuden på snitteren og ned i vognen. Derfor er der på nogle snittere mulighed for løbende at justere kasteblæserens spalte direkte fra førerpladsen. Enten ren elektrisk eller el hydraulisk. 19